Brandventilation. Indhold

Transkript

1 Brandventilation Indhold Bygningsreglement Brandventilation... 3 Tekniske forskrifter... 5 Røgudluftning... 6 Indledning Formålet med brandventilation... 7 Type 1: Brandventilation, der installeres for at øge personsikkerheden Type 2: Brandventilation, der installeres for at sikre, at bygningsdele ikke påvirkes kritisk af en brand... 7 Type 3: Brandventilation, der installeres for at hindre brandudbredelse fra et røglag Formålet med røgudluftning... 7 DBI Retningslinje nr Hovedpunkter Mekanisk brandventilation Dimensionering Systemopbygning Type Type Type Udsugning Erstatningsluft Styring, overvågning og strømforsyning Detektering og styring ABV Betjeningspaneler Strømforsyning generelt Primær strømforsyning Sekundær strømforsyning Kabelinstallation Naturlig (termisk) brandventilation Generelt Systemopbygning Brandventilationsåbninger... 25

2 ABV Betjeningspaneler ABV Kontrolpaneler Strømforsyning Primær strømforsyning Nødstrømforsyning Afbrydere Forsyningsadskillere Detektering og styring Installation Erstatningsluft Røgudluftning Termisk røgudluftning Betjeningspaneler Mekanisk røgudluftning Styring og overvågning Betjeningspaneler Strømforsyning Kabelinstallation Røgzoner og røgskærme Stationære røgskærme Aktive røgskærme Mærkning af brandventilationsanlæg Vedligeholdelse og godkendelse Generelt Vedligeholdelse Driftsansvarlig person Færdigmelding Godkendelse Krav til dokumentation Driftjournal Funktionsbeskrivelse Sprog Opbevaring af dokumentation Krav og lempelser for dokumentation Referencer Opgaver... 39

3 Bygningsreglement. 5.4 stk. 8 Rum i anvendelseskategori 1 og 3 med et gulvareal større end m² skal udføres med et automatisk brandventilationsanlæg eller et automatisk sprinkleranlæg. Brandventilation Brandventilation tilgodeser et eller flere formål: Personsikkerhed, fordi sigtbarheden forbedres og temperaturen forbliver acceptabel. Røgudluftning af redningsberedskabets primære indsatsveje. Minimering af risiko for overtænding og brandspredning. Beskyttelse af bygningsdele. Hvor brandventilation udføres af hensyn til personsikkerhed eller for at minimere risikoen for overtænding, bør brandventilationen aktiveres automatisk. For bygninger i én etage i anvendelseskategori 1 til 5, se kapitel 5.1.1, Anvendelseskategorier, kan brandkravene til de bærende konstruktioner lempes, hvis der er brandventilation, jf. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011a). Formålet med brandventilation bør være afklaret, inden der træffes beslutning om, hvordan brandventilationen udføres, herunder placering, areal og opdeling i røgzoner. Brandventilationen kan kun fungere optimalt, hvis der tilføres erstatningsluft. Ved automatiske brandventilationsanlæg bør åbninger for erstatningsluft aktiveres samtidig med brandventilationen, se Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011a). I rum, hvor der er udført indskudte etager, skal det sikres, at de indskudte etager ikke forringer brandventilationen. Brandventilation og sprinkling kan virke til ugunst for hinanden: Udløses sprinkleranlægget først, afkøles røgen. Det betyder, at den termiske opdrift i røgen bliver mindre, hvorfor effektiviteten af brandventilation forringes. Udløses omvendt brandventilation først, kan det ske, at den varme røg ventileres bort, og at sprinkleranlægget først aktiveres senere i brandforløbet, fordi sprinkleranlæggets detektorer reagerer på temperatur og normalt er placeret lige under loftniveau. I områder, hvor der både er sprinkleranlæg og brandventilation, bør der tages stilling til, hvilken af de to installationer der skal udløses først. Dernæst kan det ved hensigtsmæssig placering af åbningerne for brandventilation opnås at få aktiveret installationerne i den rækkefølge, det ønskes. Brandventilation er nærmere omtalt i DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg (Dansk standard, 2009a), DBI Retningslinje 27, Brandventilation (Dansk Brandog sikringsteknisk Institut, 2007), samt DS/EN , Brandventilation Del 1: Specifikation for

4 røgbarrierer (Dansk Standard, 2005d) og DS/EN , Brandventilation Del 3: Specifikation for ventilatorer til mekanisk brandventilation (Dansk Standard, 2004c). Tabel 1 krav til anvendelse af brandventilation og røgudluftning jf. Bygningsreglementet 2010 Principperne for termisk brandventilation er vist på figur l. Principperne for mekanisk brandventilation er vist på figur 2. Principperne for røgskærme er vist på figur 3. Principperne for røgudluftning er vist på figur 4.

5 Tekniske forskrifter Bygninger der anvendes til brandfarlig virksomhed er omfattet af Beredskabsloven og skal opføres i henhold til Tekniske forskrifter udgivet af Beredskabsstyrelsen. Som supplement til de tekniske forskrifter har Beredskabsstyrelsen udgivet Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen.

6 Røgudluftning stk. 1 I redningsberedskabets primære indsatsveje skal der være mulighed for røgudluftning.

7 Indledning. Formålet med brandventilation Brandventilation deles normalt op i tre hovedformål, som er afhængige af anvendelsen. Ved dimensioneringen af brandventilationen skal det på forhånd fastlægges, hvilken anvendelse brandventilationen er beregnet til Type 1: Brandventilation, der installeres for at øge personsikkerheden. Hovedformålet med denne type brandventilation er at udlufte røg og varme, så personer kan benytte flugtvejene uden at blive påvirket i kritisk grad af røgen og varmen. Denne type brandventilation skal udformes på baggrund af brandteknisk dimensionering for det konkrete projekt. Type 2: Brandventilation, der installeres for at sikre, at bygningsdele ikke påvirkes kritisk af en brand. Hovedformålet med denne type brandventilation er at udlufte røg og varme, så bygningsdelene bevarer deres bæreevne i størst muligt omfang og derved minimere skader på bygning samt interiør. Denne type brandventilation vil som hovedregel skulle aktiveres automatisk ved detektering af varme eller røg i rummet. Type 3: Brandventilation, der installeres for at hindre brandudbredelse fra et røglag. Hovedformålet med denne type brandventilation er, at begrænse brandens omfang i store rum. Brandventilationen skal aflaste rummet for røg og varme således, at det bliver muligt at foretage en acceptabel slukningsindsats. Formålet med røgudluftning Røgudluftning anvendes til udluftning af lokaler og redningsberedskabets primære indsatsveje. Redningsberedskabets primære indsatsveje er normalt flugtvejstrapperne. Røgudluftning etableres for at give redningsberedskabet mulighed for i forbindelse med en indsats at udlufte kold røg. Eksempler på afsnit, hvor det kan være nødvendigt at etablere røgudluftning, er kældre, skakte, tagrum og rum uden redningsåbninger. Det er afsnittet som helhed, der skal kunne udluftes, fx ved at der etableres mulighed for tværudluftning med åbninger i afsnittets modsatte ender. Røgudluftning kan udføres som termisk eller mekanisk røgudluftning.

8 Figur 1: Principskitser for termisk brandventilation

9 Figur 2: Principskitse for mekanisk brandventilation.

10 Figur 3: Principskitse for røgskærme

11 Figur 4: Principskitse for røgudluftning

12 DBI Retningslinje nr. 27.

13 Hovedpunkter. DBI Retningslinje nr. 27 indeholder blandt andet beskrivelser om: Indledning Formål med brandventilation Formål med røgudluftning Lovgivning. Bygningsreglementet Tekniske Forskrifter Renovering Naturlig (termisk) brandventilation Generelt Systemopbygning. Brandventilationsåbninger ABV Betjeningspaneler ABV Kontrolpaneler Strømforsyning Detektering og styring Installation Erstatningsluft Mekanisk brandventilation Generelt Systemopbygning Styring, overvågning og strømforsyning Kontrolmåling af luftmængde Anlægsudførelse og komponenter Røgudluftning Termisk røgudluftning Mekanisk røgudluftning Røgzoner og røgskærme Mærkning og brandventilationsanlæg Vedligeholdelse og godkendelse Krav til dokumentation

14 Mekanisk brandventilation Dimensionering Mekanisk brandventilation skal udformes på baggrund af en brandteknisk dimensionering, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Omfanget af denne brandtekniske dimensionering afhænger af, hvilke forhold der skal eftervises, men bør som minimum indeholde: Brandventilationssystemets hovedformål og hvilken anvendelse systemet er beregnet for. Identifikation af valgte brandscenarier og forudsætninger. Fastlæggelse af acceptkriterier og brandsikkerhedsniveau for personer, redningsberedskabet, bygningskonstruktioner og værdier. Brandteknisk beregning og metodevalg der på tilfredsstillende måde efterviser det aktuelle tilfælde. Brandteknisk konsekvensanalyse der verificerer overholdelsen af acceptkriterierne og sammenholder analyserne med kriterier for de kritiske forhold og heraf forventede konsekvenser. Brandteknisk følsomhedsanalyse der viser konsekvensen af variation af skønsmæssigt valgte parameter. Alternativt kan udføres en brandteknisk komparativ analyse til at eftervise, at en traditionelt anvendt metode kan erstattes af mekanisk brandventilation, uden at brandsikkerheden forringes. Fx ved at beregne udstrømningsluftmængden ved et krævet frit aerodynamisk effektivt areal for herved, at konvertere fra termisk brandventilation til mekanisk brandventilation. Yderligere information omkring de brandtekniske analyser findes eksempelvis i Information om brandteknisk dimensionering udgivet af Energistyrelsen (tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen). For at udføre ovenstående brandtekniske analyser bør man have den nødvendige tekniske indsigt og erhvervet sig ekspertise for udførelse af brandtekniske beregningsmetoder og disses begrænsninger. Systemopbygning Kravene til strømforsyningen og systemopbygningen afhænger af formålet af brandventilationen og inddeles i 3 typer Type 1 På type 1 systemer skal kapaciteten deles på mindst 2 uafhængige mekaniske brandventilatorer således, at der ved svigt af en ventilator eller spjæld fortsat er 100 % ventilatorkapacitet i drift. Type 1 strømforsyning til mekanisk brandventilation skal udføres med to uafhængige forsyninger. Som primær strømforsyning anvendes bygningens strømforsyning og som sekundær forsyning kan anvendes en anden transformer i forsyningsnettet. Som sekundær forsyning kan desuden anvendes et generatoranlæg. Type 1 anlæg skal udføres med alarmoverførsel til redningsberedskabet via ABA anlægget. Alarmoverførsel skal ske iht. reglerne for ABA-anlæg, DBI retningsline 232. Type 2 På type 2 systemer skal kapaciteten deles på mindst 2 uafhængige mekaniske brandventilatorer således, at der ved svigt af en ventilator eller spjæld fortsat er minimum 50 % ventilatorkapacitet i drift. Ovennævnte gælder også kapaciteten for erstatningsluft.

15 Type 2 strømforsyning til mekanisk brandventilation skal udføres med to uafhængige forsyninger. Som primær strømforsyning anvendes bygningens strømforsyning og som sekundær forsyning kan anvendes en anden transformer. Som sekundær forsyning kan desuden anvendes et generatoranlæg. Type 2 anlæg kan, med mindre anlægget er etableret som erstatning for et lovkrav om sprinkleranlæg, udføres uden alarmoverførsel til redningsberedskabet. Type 3 Type 3 system kan udformes med 1 mekanisk brandventilator uden redundant ventilatorkapacitet. Type 3 strømforsyning til mekanisk brandventilation kan udføres med bygningens strømforsyning uden sekundær strømforsyning. Type 3 anlæg kan udføres uden alarmoverførsel til redningsberedskabet. Udsugning For brandventilationsanlæg type 1, skal der forelægge en brandteknisk dimensionering, hvor placeringen af udsugningspunkterne indgår i eftervisningen. For brandventilationsanlæg af type 2 og 3, kan der benyttes en brandteknisk dimensionering til placeringen af udsugningspunkterne, alternativt kan følgende minimumskrav anvendes: Udsugningspunkterne skal være placeret i den øverste 1/5 af rummet. Udsugningspunkterne skal være fordelt jævnt i rummet og der må ikke være mere end 24 m til nærmeste udsugningspunkt. Ved overskridelse af afstandskravet skal placeringen udføres ud fra en brandteknisk dimensionering. Figur 5 eksempel på afstandskrav for udsugningspunkter

16 Erstatningsluft Erstatningsluft tilføres enten jævnt fordelt i rummet eller således, at tværventilation opnås i forhold til udsugningspunkterne. Derudover skal hastigheden i det frie åbningsareal, for tilførsel af erstatningsluft, begrænses til maksimalt: 5,0 m/s - såfremt erstatningsluft tilføres i den nederste 2/3 af rumhøjden og mindst 1,0 m under røggaslaget. Dette er for at sikre mod øget røgproduktion grundet induktion og medrivning fra røggaslaget. 3,0 m/s - såfremt erstatningsluften tilføres gennem flugtvejsgange og døråbninger. Dette er for at sikre mod ukomfortabel modvind i forhold til personers adfærd. 1,0 m/s såfremt erstatningsluften tilføres i røggaslaget eller hvis erstatningslufts-åbningens øverste kant er tættere på end 1,0 m herfra. Dette for at sikre mod, at erstatningsluft skal forstyrre røggaslaget eller trække røg ned fra røggaslaget. Det frie åbningsareal beregnes som det geometriske areal med fradrag for forhindringer i friarealet som fx riste. Såfremt ovenstående forhold ikke kan overholdes, skal opblandingsforhold mellem røgen og erstatningsluften indgå i de brandtekniske beregninger med hensyn til optisk densitet og temperaturbelastning. Erstatningsluften etableres normalt via åbninger til det fri, fx via ydervægsriste med motorspjæld eller motoriserede vinduer/døre/porte til det fri. Etableres erstatningsluft via vinduer/døre/porte til det fri skal følgende opfyldes: åbninger for erstatningsluft aktiveres, overvåges samt strømforsynes fra ABV kontrolpanelet eller ABV forsyningstavle Fejltilstande herunder svigt i strømforsyninger skal indikeres på brandventilationsanlæggets betjeningspanel. Anvendes der komponenter der ved fejltilstand aktiverer vinduer, døre eller andre åbninger i bygningen, og derved giver uhindret adgang til bygningen eller mulighed for skader ved indtrængning af nedbør, skal åbningerne på anden måde tyverisikres samt sikres mod indtrængende nedbør. Styring, overvågning og strømforsyning Mekaniske brandventilationsanlæg opbygges med henholdsvis en overvågnings- og styredel, (ABV kontrolpanel) og en strømforsyningsdel (ABV forsyningstavle) til brandventilatorer, ventilatorer for erstatningsluft m.m. Overvågnings og styredelen, skal kunne aktivere, overvåge, strømforsyne samt nødstrømsforsyne tilsluttede enheder.

17 Figur 6 Princip for systemopbygning uden komfortventilation og uden automatisk funktionsafprøvning.

18 Figur 7 Princip for systemopbygning med komfortventilation uden automatisk funktionsafprøvning.

19 Figur 8 Princip for systemopbygning med komfortventilation med automatisk funktionsafprøvning.

20 Detektering og styring Mekanisk brandventilation aktiveres via automatiske detektorer tilsluttet et automatisk brandalarmanlæg (ABA) eller et brandventilationsanlæg (ABV), der sikrer automatisk start i tilfælde af brand. ABA anlæggets alarmtryk må ikke aktivere brandventilationsanlægget. Ud over den automatiske aktivering skal der opsættes mindst ét betjeningspanel for manuel aktivering af brandventilationsanlægget. Hvor der ikke er krav om detektering via ABA anlæg kan detektorer tilsluttes direkte til ABV anlæggets kontroludstyr. Såfremt der er installeret et ABA-anlæg med detektorer i betjeningsområdet, skal disse benyttes til aktivering af ABV anlægget. Hvor brandventilationen aktiveres af et ABA anlæg udføres sammenkoblingen i henhold til DBI retningslinje 006 Sammenkoblede brandsikringsanlæg. Detektering skal ske på grundlag af detektering af røg eller varme med detektorer som er klassificeret iht. DS/EN 54. Uanset om detektering udføres fra et ABA- eller et ABV anlæg bestemmes antal og placering af detektorer ud fra DBI retningslinje 232 Automatiske brandalarmanlæg afsnit 5 Detektorer, antal og placering. Systemet kan zoneinddeles med områdedetektering, hvor alle detektorer i en røgzone, aktiverer brandventilationen og erstatningsluftstilførslen i den samme røgzone. Overvågningen med detektorer skal omfatte hele røgzonen. I områder hvor der ikke er krav om ABA anlæg, kan detektorer tilsluttes ABV-anlæggets kontroludstyr. I dette tilfælde installeres detektorer i henhold til kravene i DBI retningslinje 232 dog bortset fra følgende punkter: Kravet om detektering i flere niveauer ved lofthøjder over 8 m (termodetektorer) henholdsvis 11 m (røgdetektorer) bortfalder. Ved lofthældninger op til 7 kan overvågningsradius for røgdetektorer øges til 12 m, mens overvågningsradius for termodetektorer øges til 8 m. Ethvert punkt i betjeningsområdet skal være indenfor mindst en detektors overvågningsradius. Ved lofthældninger over 7 skal der alene placeres detektorer i højeste punkt (kippen), således at ethvert punkt i kippen er indenfor mindst en af de højst placerede detektorers overvågningsradius. Den største tilladte overvågningsradius skal her følge DBI retningslinje 232, 6 m for røgdetektorer og 4 m for termodetektorer. ABV Betjeningspaneler Betjeningspaneler skal være forsynet med optisk indikering (lysdioder) for følgende driftstilstande: Driftsklar/standby Brandtilstand Fejltilstand Drift tilstand indikeres med grøn, brandtilstand indikeres med rød og fejltilstand med gul. Frakobling samt afprøvning skal medføre indikering af fejltilstand. Betjeningspaneler skal være i grå udførelse for at undgå forveksling med alarmtryk. Betjeningspaneler skal placeres i en højde af 1,5 til 1,7 m over gulv. Det skal være muligt at starte brandventilationen og at tilbagestille anlægget fra brandtilstand (reset) til driftsklar fra ABV-anlæggets betjeningspanel.

21 Såfremt ABV-anlægget er sammenkoblet med et ABA-anlæg skal fejlsignal på ABV anlægget overføres til ABA-anlægget. Manuel betjening af ABV anlægget (fx ved kvartalsvis afprøvning) må ikke medføre signaloverføring til et ABA-anlæg. Betjeningspanelet og/eller kontrolpanelet kan desuden være forsynet med et alfanumerisk display for yderligere information. Betjeningspanelet skal være forsynet med en akustisk alarm ved fejl og brand. Lydtrykket skal være mindst 50 db(a) for fejltilstand og mindst 60 db(a) for alarmtilstand. Lydtryk måles 1,0 m fra betjeningspanelet. Betjeningspaneler skal mærkes Brandventilation. Hvor betjeningspaneler placeres uden for den brandmæssige enhed som anlægget betjener, skal der ved panelet opsættes bygningstegning der angiver hvilket område det enkelte betjeningspanel aktiverer. Såfremt flere aktive brandsikringsanlæg kobles sammen, skal anvisningerne i DBI Retningslinje 006 Sammenkoblede brandsikringsanlæg følges. Betjeningspaneler skal placeres efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen, ofte redningsberedskabet. Figur 9.symboler og tekst for betjeningspaneler Strømforsyning generelt Hver brandventilator skal forsynes fra sin egen gruppe/effektkreds i ABV-forsyningstavlen. En fejl i en gruppe/effektkreds må ikke medføre at andre grupper/effektkredse fejlrammes. For mekanisk brandventilation anlægstype 1 og 2 kræves to uafhængige strømforsyninger, hvor hver strømforsyning skal kunne håndtere systemet fuldt ud. To uafhængige strømforsyninger kan være fra to separate forsyningstransformere placeret i den pågældende bygning kun til brug for bygningen (primær forsyning og sekundær forsyning). To uafhængige strømforsyninger kan også være fra to separate forsyningstransformere i den offentlige netforsyning placeret ude i terræn som evt. også forsyner andre bygninger. Transformerne skal indgå i en ringforbindelse i det offentlige forsyningsnet. Alternativt kan den ene transformer erstattes af en dieselgenerator (eller et genopladeligt batterisystem /UPS-anlæg) som er placeret i den pågældende bygning. Dieselgeneratoren eller UPSanlægget skal være dimensioneret til at kunne forsyne brandventilationsanlægget fuldt ud sammen med den øvrige belastning som ønskes forsynet fra dieselgeneratoren eller UPS-anlægget. Hovedtavlen for den primære strømforsyning skal placeres i et teknikrum/ventilationsrum, som udgør egen brandcelle. Forsyningskabel fra transformer til hovedtavle må ikke fremføres gennem et ABV-anlægs betjeningsområde. Rummet må gerne indeholde øvrige hovedkomponenter for ABVanlægget. Sekundær forsyning (hovedtavle 2, generator eller genopladeligt batterisystem (UPS-anlæg)) skal placeres i et andet teknikrum som udgør egen brandcelle og må ikke anvendes til andet end eltekniske installationer. Dette rum må ikke indeholde ABV-anlæggets øvrige hovedkomponenter.

22 De nævnte teknikrum må ikke være en del af ABV-anlæggets betjeningsområde. El-tavler skal placeres i let tilgængeligt område (minimum 0,7 m frit område foran tavlen) og i en højde hvor egenkontrol og vedligeholdelse kan foretages uden brug af stiger o. lign. Primær strømforsyning Krav til El-forsyningsanlæg: El-forsyningsanlæg skal være pålideligt og dimensioneret for ubegrænset drift. El-forsyningsanlægget og installationerne skal dimensioneres såle- des, at der er ubetinget selektivitet fra højspændingsforsynings- anlægget og til ABV-forsyningstavlen. Der må ikke indbygges fejlstrømsafbrydere i installationen. Sekundær strømforsyning Såfremt der anvendes en dieselgenerator eller et genopladeligt batterisystem (UPS-anlæg) som sekundær strømforsyning skal disse udføres i overensstemmelse af DS/EN : Brandventilation del 10: Energiforsyning. Sekundær strømforsyning via generator eller via et UPS-anlæg skal være fuldt uafhængig fra den primære strømforsyning og skal automatisk give fuld udgangseffekt inden for 15 sekunder efter svigt af den primære strømforsyning. Ved opsætningen af dieselgeneratoranlæg skal man ud over kravene i denne retningslinje, bl.a. være opmærksom på: Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (Olietankbekendtgørelsen). Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005 Bekendtgørelse om brandfarlige væsker (Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 17 af 04/01/2010) Brandteknisk Vejledning nr. 13, Oliefyringsanlæg, installation og placering, 2. udgave Kabelinstallation Alle kabler fra ABA- og ABV-anlæggets kontrolpaneler til tilsluttede enheder, skal udføres med funktionssikre (brandsikre) kabler iht. IEC Test for electric cables under fire conditions og skal være overvåget i hele deres længde således, at uanset hvor på forbindelserne, der opstår et brud eller en kortslutning, skal fejlen indikeres på kontrolpanelet. Kabler fra ABV-forsyningstavle som er nødvendige for korrekt branddrift, skal ligeledes være udført med funktionssikre (brandsikre) kabler på de strækninger hvor kablerne er placeret i ABVanlæggets betjeningsområde. Kabler til spjæld, som i strømløs tilstand automatik er i brandposition, og kabler til komponenter for de automatiske funktionsafprøvninger, som ikke påvirker ABV-anlægget i branddrift ved kabelfejl, kan udføres med kabler uden brandbeskyttelse. Forsyningskabler til ABV-ventilatorer som fremføres udenfor ABV-anlæggets betjeningsområde kan udføres med kabler som ikke er brandsikre. Hvis kabler fremføres i betjeningsområdet skal disse være brandsikre iht. IEC Ved anvendelse af evt. samlingsmateriel på kabler i betjeningsområdet skal disse udføres brandsikre ved anvendelse af fx samlemuffer i porcelæn. En fejl i et kredsløb må ikke medføre fejl i funktionen af

23 andre kredsløb. Kabler anbringes således, at de under en brand så længe som muligt kan opretholde forbindelsen/strømforsyningen til de tilsluttede enheder. Kabler skal fremføres med færrest mulige samlinger. Nødvendige samlinger skal udføres således, at der ikke kan opstå en kortslutning af kabelsystemet i samlingsmateriellet. Samlinger på brandsikre kabler skal udføres brandmodstandsdygtigt, fx med samlemuffer af porcelæn. Installation skal udføres med kabler oplagt direkte på faste bygningsdele, som kabler i føringsvej (fx i rør eller kabelbakke) eller som kabler fremført i faste bygningsdele. Installation skal fastgøres forsvarlig til faste bygningsdele med fastgørelsesmateriel som er modstandsdygtig for brand. Der må ikke anvendes plast som fastgørelsesmateriel. Installation udføres i øvrigt i henhold til DS/EN Maskinsikkerhed elektrisk udstyr på maskiner Del 1: Generelle krav.

24 Naturlig (termisk) brandventilation Generelt Naturlig (termisk) brandventilation etableres med brandventilationsåbninger vinduer, lemme og lignende placeret direkte mod det fri øverst i rummet oplukkelige felter, der via termisk opdrift lukker varm røg ud af en bygning. Naturlige brandventilationsåbninger og/eller erstatningsluftåbninger, kan også udføres som permanente åbninger i bygningens tag og/eller facade. Manglende sikring af åbninger mod indtrængen (tyveri) og vejrlig, kan have indflydelse på bygningens forsikringsdækning. Brandventilationssystemer skal ligeledes overvåge forbindelserne helt frem til de enkelte komponenter og kunne indikere et fejlsignal ved fejl eller brud på forbindelserne. Systemopbygning Figur 10: Princip for systemopbygning De angivne spændingsværdier er vejledende

25 Brandventilationsåbninger Brandventilationen skal være fordelt jævnt i rummet. Der skal etableres mindst en brandventilationsåbning pr. 200 m 2. Ved naturlig (termisk) brandventilation må der ved lofthældninger op til 7 ikke være mere end 12 m, fra det fjerneste punkt i rummet til nærmeste brandventilationsåbning. Se figur 11. herunder. Ved lofthældninger over 7 skal brandventilationsåbningerne være placeret så højt som muligt i rummet. Brandventilationsåbningerne skal placeres jævnt fordelt i rummets højeste punkt, med højst 12 m mellem åbningerne. Se figur 12. herunder.

26 Ved brandventilationsåbninger i facader skal der placeres en åbning i mindst 2 af vægfladerne for at sikre mod ugunstig vindpåvirkning. Dette sikres ved at anvende to modstående facader. Det skal sikres at åbningsarealet er ligeligt fordelt over de to facader. En naturlig (termisk) brandventilationsåbning skal være forsynet med en automatisk åbningsmekanisme, der sikrer åbning i tilfælde af brand. Endvidere skal der altid være mulighed for manuel aktivering af åbningen. Komponenten skal åbne til brand-position inden for 60 sekunder fra aktivering og forblive der, indtil manuel lukning (reset) sker. Brandventilationsåbninger, som indgår i termiske (naturlige) brand-ventilationsanlæg, skal være CE-mærket i henhold til DS/EN , Brandventilation Del 2: Specifikation for naturlige røgog varmeudsugningsventilatorer. Dette indebærer at alle åbninger blandt andet skal være mærket med det aerodynamiske fri åbningsareal A som angives i m 2. Brandventilationsåbninger skal opfylde nedennævnte mindstekrav, medmindre andet fremgår af en brandteknisk dokumentation. Det er vigtigt at sikre, at brandventilationsåbningen fungerer i tilfælde af brand. Idet en brandventilationsåbning antages at have en levetid på ca år, og da den skal afprøves mindst 4 gange om året, er en pålidelighedsklasse (RE) svarende til 1000 åbninger og lukninger mindstekravet. Benyttes brandventilationsåbningen også til komfortventilation, skal den kunne åbne og lukke gange, når den kun bærer egenlasten. En brandventilationsåbning skal være deklareret til en snelast på mindst (SL) på 720 N/m 2. Der kan dog være brandventilationsåbninger, som er placeret mindre gunstigt og som derfor kan blive udsat for en større snelast. Brandventilationsåbningerne skal mindst være deklareret til en funktionstemperatur på -5 C (T) for at tage højde for de mest sandsynlige af de kritiske vejrmæssige forhold. Med hensyn til vindlast (WL) skal denne deklaration sikre, at brandventilationsåbningen ikke skades, når den i lukket position udsættes for store vindpåvirkninger. Under normale forhold anses det at være tilstrækkeligt, at brandventilationsåbningerne deklareres til 1500 N/m 2. Endelig skal en brandventilationsåbning kunne fungere på trods af, at den bliver påvirket af varme fra en brand. Medmindre andet fremgår af den brandtekniske dokumentation, skal brandventilationsåbningerne være mindst klasse B 300. Såfremt brandventilationsåbningen ikke anvendes til komfortventilation kræves pålidelighedsklasse RE Såfremt brandventilationsåbningen også anvendes til komfortventilation kræves pålidelighedsklasse RE 50 åbninger til brandposition og samtidig er prøvet til mindst RE åbninger for komfortventilation. Funktion med snelast (SL) mindst 720 N/m 2 Funktion ved lave temperaturer (T) -5 C Funktion ved vindlast (WL) N/m 2 Funktion under brand, brandklasse B300 Reaktion på brand klasse E-d2. Ud over ovenstående krav angiver DS/EN , at åbningstiden til brandventilationsåbningen er helt åben højst må være 60 sekunder. ABV Betjeningspaneler Det skal være muligt at starte brandventilationen og tilbagestille anlægget fra brandtilstand (reset) til driftsklar fra betjeningspanelet.

27 Udover at anvendes til start og stop af brandventilationen, skal betjeningspaneler være i stand til optisk (lysdioder) at indikere følgende driftstilstande: Driftsklar/standby Brandtilstand Fejltilstand Driftsklar tilstand indikeres med grøn, brandtilstand indikeres med rød og fejltilstand med gul. Frakoblinger samt afprøvning skal medføre indikering af fejltilstand. Betjeningspaneler skal placeres i en højde af 1,5 til 1,7 m over gulv. Optisk indikering af ikke korrekt position, kan være fælles med fejltilstand eller brandtilstand, og indikeres med blink. De optiske indikeringer skal mærkes med symbol eller tekst som angivet i figur 9. Betjeningspaneler og/eller kontrolpaneler kan desuden være forsynet med et alfanumerisk display for yderligere information. Betjeningspaneler skal være forsynet med en akustisk alarm ved fejl og brand. Lydtrykket skal være mindst 50 db(a) for fejltilstand og mindst 60 db(a) for alarmtilstand. Lydtrykket måles 1,0 m fra betjeningspanelet. Betjeningspaneler skal mærkes Brandventilation. Hvor betjeningspaneler placeres uden for den brandmæssige enhed som anlægget betjener, skal der ved panelet opsættes bygningstegning der angiver hvilket område det enkelte betjeningspanel aktiverer. Såfremt flere aktive brandsikringsanlæg kobles sammen, skal anvisningerne i DBI retningslinje 006 Sammenkoblede brandsikringsanlæg følges. Betjeningspaneler skal placeres efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen, ofte redningsberedskabet. Der anvendes grå farve til betjeningspaneler for at undgå forveksling med alarmtryk, varslingstryk og lignende. Se figur 9. ABV Kontrolpaneler Kontrolpanelet skal være i stand til at modtage og behandle alarmsignaler fra eksempelvis ABA anlæg, manuelle aktiveringstryk, røgdetektorer etc. og herefter afgive aktiverings signaler til brandventilationsåbninger, erstatningsluftåbninger, spjæld m.m. Responstiden fra kontrolpanelets modtagelse af et alarmsignal (input) til signal for aktivering (output) afgives, må ikke overstige 10 sekunder. Alle alarmsignaler skal have prioritet over alle andre signaler. En fejl i et input eller output må ikke medføre at et andet input/output fejlrammes. Kontrolpaneler skal være forsynet med udstyr til overvågning af kabelforbindelserne til alle tilsluttede enheder. Enhver kortslutning, afbrydelse og fejl, skal registreres og indikeres på betjeningspanelet inden 100 sekunder. Kontrolpaneler skal kunne overvåge følgende fejltilstande: Kortslutning, afbrydelse og fejl i forbindelse til brandventilationsåbninger, spjæld, aktive røgskærme, samt tilsvarende dele i systemet Kortslutning, afbrydelse og fejl i kontrolpanelets primære strømforsyning og nødstrømforsyning Kortslutning, afbrydelse og fejl i forbindelse til separate kontrol og betjeningspaneler Kontrolpaneler, betjeningspaneler samt enheder for termisk erstatningsluft skal strømforsynes samt nødstrømsforsynes med udstyr der opfylder kravene til klasse A i DS/EN anneks A.

28 Kontrolpaneler skal placeres i let tilgængeligt område (minimum 0,75 m frit område foran tavlen) og i en højde hvor egenkontrol og vedligeholdelse kan foretages uden brug af stiger o. lign. Alle kontrolpaneler skal tydeligt mærkes brandventilation. Brandtilstand skal altid have den højeste prioritet, således at fejltilstand eller anden driftstilstand som frostsikring, vind- og regn detektering, komfortventilation m.m., ikke hindrer funktionen af brandventilationsanlægget. Forbindelserne mellem kontrolpanel og ABV anlæggets enheder må ikke føres via andre anlæg, som for eksempel BMS/CTS anlæg, men skal føres direkte mellem kontrolpanel og de tilsluttede enheder. Er brandventilationsanlægget sammenkoblet med et ABA- eller AVS anlæg, skal fejltilstand på ABV-anlægget medføre at fejlsignal, via ABA- eller AVS-anlæggets overføringsudstyr, sendes til redningsberedskabets vagtcentral. Strømforsyning Generelt Strømforsyning til brandventilation skal udføres som klasse A i henhold til DS/EN , anneks A. Klasse A kræver to fuldt uafhængige strømforsyninger: Primær strømforsyning: bygningens normale strømforsyning Nødstrømforsyning: er en særlig sikret sekundær strømforsyning, som ved svigt i den primære strømforsyning kan opretholde funktionen af brandventilationen Klasse A kræver at begge forsyninger er dimensioneret til 100 % drift. Primær strømforsyning Brandventilationens primære strømforsyning skal gennem sin egen gruppe være fast forsynet fra bygningens strømforsyning. Gruppeafbryder og eventuel fejlstrømsafbryder samt forsyningsadskillere skal mærkes med skilt med påskriften Brandventilation. Gruppeafbryder og eventuel fejlstrømsafbryder må ikke anvendes til andre brugsgenstande og maskiner. Nødstrømforsyning Nødstrømforsyning skal udføres efter retningslinjerne i DS/EN Brandventilationens nødstrømforsyning skal være en særlig sikret strømforsyning, der ved svigt i den primære strømforsyning, skal kunne opretholde normal drift i mindst 72 timer. Efter 72 timer skal nødforsyningen kunne udføre tre åbne og tre lukke sekvenser for alle de tilsluttede brandventilations- og erstatningsluftåbninger. Såfremt brandventilationsanlægget er sammenkoblet med et ABA anlæg og svigt i den primære forsyning medfører at der sendes et fejlsignal til redningsberedskabet, skal nødstrømforsyningen dimensioneres til mindst 30 timers drift og derefter kunne udføre tre åbne og tre lukke sekvenser. Nødstrømforsyningen må ikke anvendes til forsyning af andre funktioner som for eksempel komfortventilation. Afbrydere Der skal installeres afbrydere i henhold til DS/EN Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner Del 1: Generelle krav. Der skal være mulighed for at afbryde både primær og sekundær forsyning enkeltvis for hver zone. Afbryderen skal placeres i eller ved kontroludstyret.

29 Ved afbrydelse skal der afgives fejlsignal på kontrolpanelet. Forsyningsadskillere Brandventilationsanlæg skal forsynes med forsyningsadskillere i henhold til DS/EN Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner Del 1: Generelle krav. Detektering og styring Automatisk aktivering af brandventilationsåbninger kan ske på grundlag af detektering af røg eller varme. Detektering for varme og røg udføres med detektorer der er certificeret i henhold den relevante del af DS/EN 54. Ud over den automatiske aktivering skal der opsættes mindst et betjeningspanel for manuel aktivering af brandventilationsåbninger. Detektering kan udføres med røg og varme detektorer tilsluttet et ABA anlæg, hvor ABA anlægget sender et aktiveringssignal til ABV anlæggets kontroludstyr. ABA anlæggets alarmtryk må ikke aktivere brandventilationsanlægget. Hvor brandventilationen aktiveres af et ABA anlæg udføres sammenkoblingen i henhold til DBI retningslinje 006 Sammenkoblede brandsikringsanlæg. Anvendelse af automatisk brandventilation type 1 og sprinkleranlæg i samme område kræver særlig opmærksomhed. Naturlig (termisk) brandventilation kan ikke fungere effektivt i et område udstyret med sprinkleranlæg, idet vandet fra sprinkleranlægget vil afkøle røgen. Med mindre andet fremgår af den brandtekniske dokumentation anvendes områdedetektering. Områdedetektering er hvor alle detektorer i en røgzone, aktiverer alle brandventilationsåbninger og erstatningsluftåbninger i samme røgzone. Overvågningen med detektorer skal ved områdedetektering omfatte alle rum i betjeningsområdet. I områder hvor der ikke er krav om ABA anlæg, kan detektorer tilsluttes ABV-anlæggets kontroludstyr. I dette tilfælde installeres detektorer i henhold til kravene i DBI retningslinje 232 dog bortset fra følgende punkter: Kravet om detektering i flere niveauer ved lofthøjder over 8 m (termodetektorer) henholdsvis 11 m (røgdetektorer) bortfalder. Ved lofthældninger op til 7 kan overvågningsradius for røgdetektorer øges til 12 m, mens overvågningsradius for termodetektorer øges til 8 m. Ethvert punkt i betjeningsområdet skal være indenfor mindst en detektors overvågningsradius. Ved lofthældninger over 7 skal der alene placeres detektorer i højeste punkt (kippen), således at ethvert punkt i kippen er indenfor mindst en af de højst placerede detektorers overvågningsradius. Den største tilladte overvågningsradius skal her følge DBI retningslinje 232, 6 m for røgdetektorer og 4 m for termodetektorer. Installation Kabelsystemet skal overalt være udført med kabel der er funktionsdygtige under brand i overensstemmelse med IEC Tests for electric cables under fire conditions. Alle kabler fra ABV-anlæggets kontrolpaneler til brandventilatorer, betjeningspaneler, erstatningsluftåbninger m.m., skal udføres med kabler der er funktionsdygtige under brand. Kravet gælder dog ikke forbindelsen mellem bygningens strømforsyning og ABV-anlægges nødstrømforsyning.

30 Alle forbindelser fra ABV-anlæggets kontrolpanel til enheder tilsluttet anlægget, skal være overvåget i hele deres længde således, at uanset hvor på forbindelserne, der opstår et brud eller en kortslutning, skal fejlen indikeres på anlægget. En fejl i et kredsløb må ikke medføre fejl i funktionen af andre kredsløb. Kabler anbringes således, at de under en brand så længe som muligt kan opretholde strømforsyningen til de tilsluttede enheder. Systemdele og øvrige installationsdele skal fastgøres til faste bygningsdele med egnet fastgørelsesmateriel. Erstatningsluft For at opnå den tilsigtede virkning af brandventilationen er det vigtigt, at der tilføres erstatningsluft samtidig med aktivering af brand-ventilationen. Brandventilationens effekt er afhængig af mængden af erstatningsluft. Arealet af erstatningsluftåbningerne skal mindst være lige så stort som arealet af brandventilationsåbningerne. Hvor rummet er opdelt i røgzoner af røgskærme eller lignende, er det tilstrækkeligt, hvis erstatningsluften kan tilgodese behovet for den røgzone, der kræver den største mængde erstatningsluft. Dette forudsætter dog, at erstatningsluften kan strømme frit under røgskærmene til alle røgzoner i rummet. Åbninger for erstatningsluft placeres i rummets nederste tredjedel således, at erstatningsluften ikke fører til en opblanding af frisk luft i røgen, hvorved orientering vanskeliggøres. Der skal etableres mindst to uafhængige erstatningsluftåbninger, tilsluttet hver sin zone/gruppe i kontrolpanelet, således at en fejl ikke medfører at begge åbninger fejlrammes. Åbningerne skal fordeles på to modstående ydervægge, således at åbningsarealet er ligeligt fordelt. Erstatningsluftåbninger skal automatisk aktiveres samtidig med brandventilationsåbninger og åbne til brand-position inden for 60 sekunder fra aktivering og forblive der, indtil manuel lukning eller automatisk reset sker.

31 Røgudluftning Røgudluftning etableres af hensyn til redningsberedskabets indsatsmulighed ved en brand, samt til udluftning efter en brand. Det skal derfor sikres, at røgudluftningen er funktionsdygtig under og efter en brandpåvirkning. Røgudluftning kan ikke anvendes som erstatning for brandventilation. For at sikre tilfredsstillende mulighed for røgudluftning af kældre og tagrum kan der i disse etager udføres vinduer eller andre åbninger til det fri. Dette er også relevant i forbindelse med tagrum, med tagkonstruktioner, hvor det kan være vanskeligt for redningsberedskabet at etablere røgudluftning. Inde liggende rum, der ikke har vinduer, kan udluftes via taglemme eller lignende med et tilstrækkeligt åbningsareal. Røgudluftningen kan også udføres med fast installerede mekanisk drevne ventilatorer. Det vil sædvanligvis være tilstrækkeligt, at der røgudluftes gennem naborum. Termisk røgudluftning Mulighederne for røgudluftning i trapperum kan fx sikres ved, at der for hver etage er et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue eller ved, at der foroven i trapperummets tag eller facade placeres en røglem. Figur 13: Princip for termisk røgudluftning hvor strømforsyning, kontrol- og betjeningspanel er sammenbygget i en enhed.

32 Betjeningspaneler Betjeningspaneler for termisk røgudluftning i trapperum skal placeres inden for adgangsdør i terræn i en højde af 1,5-1,7 m. Betjeningspanelet skal mærkes Røglem. Mekanisk røgudluftning Mekanisk røgudluftning udføres med mekanisk drevne ventilatorer, der tvinger røgen ud af bygningen. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri betragter et luftskifte på ca. 6 gange i timen som tilstrækkeligt. Kapaciteten af mekanisk røgudluftning, kan i særlige tilfælde reduceres på baggrund af en konkret vurdering af rummets geometri og anvendelse. Ved lokaler med en rumhøjde over 3 m, kan kravet til mekanisk røgudluftning ofte reduceres til 6 gange i timen beregnet for de nederste 3 m rumhøjde og et luftskifte på mindst 2 gange i timen for rummets totale rumvolumen. Da røgudluftning først aktiveres af beredskabet under indsatsen, stilles der normalt ikke særlige krav til støjniveauet fra systemet. Styring og overvågning Røgudluftning aktiveres manuelt af beredskabet. Mekanisk røgudluftning opbygges med henholdsvis en overvågnings og styredel og samt en strømforsyningsdel til ventilatorer og spjæld. Figur 14: Princip for systemopbygning med komfortventilation

33 Betjeningspaneler Betjeningspanel for mekanisk røgudluftning i trapperum skal placeres inden for adgangsdøren i terræn. Betjeningspanel for mekanisk røgudluftning i kældre og tagrum, placeres uden for anlæggets betjeningsområde. Betjeningspaneler skal placeres efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen, ofte redningsberedskabet. Betjeningspanel skal mærkes Røgudluftning Betjeningspaneler skal være forsynet med optisk indikering (lysdioder) for følgende driftstilstande: Se figur 9. Driftsklar/standby Aktiveret Fejltilstand Strømforsyning Strømforsyning til mekanisk røgudluftning (RU) kan udføres med bygningens strømforsyning uden sekundær strømforsyning. Den mekaniske røgudluftning skal forsynes fra sin egen gruppe. RU forsyningstavlen skal placeres i et teknikrum/ventilationsrum som skal udgøre sin egen brandcelle. Rummet må kun anvendes til tekniske installationer. Forsyningsadskiller og gruppeafbryder til den mekaniske røgudluftning skal begge mærkes med følgende tekst: Forsyner røgudluftning, må ikke afbrydes ved brand. Rødt skilt med hvide bogstaver som er min. 10 mm høje. Forsyningen til RU-forsyningstavlen skal ske direkte fra bygningens hovedtavle. Kabelinstallation Kabler skal være udført med funktionssikre (brandsikre) kabler efter IEC hvor kablerne er placeret i røgudluftnings-anlæggets betjeningsområde. Kabler skal fremføres med færrest mulige samlinger. Nødvendige samlinger skal udføres således, at der ikke kan opstå en kortslutning af kabelsystemet i samlingsmateriellet. Samlinger på brandsikre kabler skal udføres brandmodstandsdygtigt, fx med samlemuffer af porcelæn.

34 Røgzoner og røgskærme For at sikre en effektiv brandventilation og reducere røgskader skal store rum med brandventilation forsynes med røgskærme, der opdeler den øverste del af rummet i røgzoner på højst m 2. Røgskærme kan også anvendes til afgrænsning mod trapper, korridorer, eskalatorer, elevatorer m.m. Røgskærmen skal udføres samt mærkes efter DS/EN Opdeles rummet med røgskærme, skal de aerodynamisk fri åbningsarealer for brandventilationsåbninger, der er beskrevet i eksemplerne for de enkelte typer af brandventilation, etableres i hver enkelt røgzone. Røgskærme har sædvanligvis en højde svarende til 1/3 af rumhøjden, men højden af røgskærme kan bestemmes ved brandteknisk dimensionering, og dermed fremgår krav til røgskærme af den brandtekniske dokumentation. Brandventilationen for hver røgzone skal kunne aktiveres/styres uafhængigt af nabo-røgzone. Der findes to hovedtyper af røgskærme: Den stationære type, som betragtes som en bygningsdel, og skal dimensioneres som en sådan Den aktive type, som er en brandteknisk installation. Stationære røgskærme Røgskærmen skal slutte mod den øvrige bygningskonstruktion og udføres af materiale klasse A2- s1,d0 [ubrændbart materiale]. En stationær røgskærm skal monteres fast på anvendelsesstedet i henhold til leverandørens anvisninger. Den skal slutte tæt til vægge og loft, og der skal ligeledes sluttes tæt til evt. gennemføringer, såsom kanaler, kabelbakker og lignende. Denne skal fastholdes til bygningskonstruktionerne på en sådan måde, at den kan modstå de trykforskelle, der opstår ved brand. Aktive røgskærme En aktiv røgskærm er normalt oprullet eller sammenfoldet og skal automatisk ved aktivering af brandventilationen i området, bevæge sig til sin operationelle position. Aktive røgskærme kan udføres uden sekundær forsyning og brandsikre kabler, hvis enhver form for svigt i forsyning samt brud eller kortslutning i installation, medfører at røgskærmen bevæger sig til sin operationelle position. Motordrevne røgskærme skal udføres i henhold til DS/EN Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner Del 1: Generelle krav. Mærkning af brandventilationsanlæg De enkelte komponenter skal være CE-mærkede i henhold til den aktuelle standard i DS/EN Udover CE-mærkningen af de enkelte komponenter skal det samlede brandventilationsanlæg CEmærkes i henhold til maskindirektivet og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 (ABEK 612). Jævnfør lovgivningen er det fabrikanten af brandventilationsanlæg, der er ansvarlig for anlæggets overensstemmelse med gældende regler. Det anbefales at den ordregivende part af bygningens brandtekniske installationer varetager maskinfabrikantansvaret. Maskinfabrikantansvaret omfatter blandt andet: Udarbejde et teknisk dossier med risikovurdering Udfærdige en EF-overensstemmelseserklæring Montere mærkeplade på maskinen

35 Montere CE-mærke på maskinen. Figur 15: Eksempel på CE-mærkning af en brandventilationsåbning. Vedligeholdelse og godkendelse Generelt DBI retningslinje 004 Automatiske brandsikringsanlæg færdigmelding, inspektion og godkendelse af automatiske brandsikringsanlæg, indeholder krav til færdigmelding, inspektion og godkendelse af ABV-anlæg. DBI retningslinje 005 Automatiske brandsikringsanlæg Drift og vedligeholdelse indeholder krav til service og egenkontrol. Er kontrol og vedligeholdelse gennemført i henhold til disse mindstekrav, kan rapporten fra inspektionsvirksomheden anvendes som en del af dokumentationen for, at bygningens brandsikkerhed er opretholdt. Vedligeholdelse Ud over den driftsansvarlige persons egenkontrol, skal anlægget serviceres af et firma, der er godkendt i henhold til DBI retningslinje 001 Automatiske brandsikringsanlæg - Godkendelse af firmaer til installation af automatiske brandsikrings-anlæg. Anlægget skal mindst én gang årligt serviceres i henhold til DBI retningslinje 005 Automatiske brandsikringsanlæg - Drift og vedligeholdelse, Bilag 1 Mindste omfang af serviceeftersyn. Perioden mellem de enkelte serviceeftersyn må ikke overstige 12 måneder. Er ABV-anlægget sammenkoblet med andre brandsikringsanlæg, skal vedligeholdelse udføres i henhold til DBI retningslinje 006 Sammenkoblede brandsikringsanlæg, afsnit 5 Drift og vedligeholdelse.

36 Driftsansvarlig person Anlægsejer skal udpege en driftsansvarlig person, som har det daglige ansvar for drift og vedligehold. Den driftsansvarlige person er pålagt ansvaret at tilse, at anlægget til stadighed er funktionsdygtigt og at fejl og mangler, der konstateres, omgående udbedres. Egenkontrollen skal udføres som angivet i DBI retningslinje 005 Automatiske brandsikringsanlæg Drift og vedligeholdelse, Bilag 3 Vejledning for brandsikringsanlæggets driftsansvarlige person. Færdigmelding For at anlægget kan godkendes af en akkrediteret inspektionsvirksomhed, skal installatøren fremsende en færdigmelding til inspektionsvirksomheden. DBI retningslinje 004 Automatiske brandsikringsanlæg færdigmelding, inspektion og godkendelse af automatiske brandsikringsanlæg indeholder krav til færdigmeldingen Godkendelse For at anlægget kan opretholde godkendelsen skal det hvert år inspiceres af en akkrediteret inspektionsvirksomhed. DBI retningslinje 004 Automatiske brandsikringsanlæg færdigmelding, inspektion og godkendelse af automatiske brandsikringsanlæg, indeholder krav til inspektion Krav til dokumentation Ved eller i tavle for kontrolpanel skal mindst findes følgende dokumentation: Betjeningsvejledning Betjeningsvejledningen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes alle de funktioner, der indgår i systemet, skal betjenes. Vedligeholdelsesvejledning Vedligeholdelsesvejledningen skal indeholde: Afprøvningsvejledning. Installationstegning (som udført) med kabelføring og placering af alle systemdele. Kopi af certifikater/datablade for alle komponenter, der indgår i systemet. Vedligeholdelsesvejledningen skal ikke placeres ved betjeningspanelet, hvis denne indgår i et overordnet vedligeholdelsessystem. Det skal angives i driftsjournalen, hvor det overordnede system kan findes. Driftjournal Alle hændelser skal registreres inkl. dato, klokkeslæt og ansvarlig person. Eksempelvis aktiveringer af brandventilationen, rutinemæssige afprøvninger, registrerede fejl, udbedring af fejl og serviceeftersyn.

37 Funktionsbeskrivelse Hvilke bygningsafsnit er forsynet med brandventilation? Hvorledes aktiveres brandventilationen? (detektorer på ABV-anlæg, ABA-anlæg, AVS-anlæg). Aktiveres alle åbninger for brandventilation og erstatningsluft ikke samtidigt i alle bygningsafsnit, skal der findes beskrivelse/funktionsdiagram af, hvilke aktiveringstryk/sprinklerventiler/abagruppeområder, der aktiverer de enkelte bygningsafsnit. Placering af gruppeafbryder og forsyningsadskiller. Sprog Betjeningsvejledning, vedligeholdelsesvejledning samt funktionsbeskrivelse skal være på dansk. Tekst i evt. display samt tekst på kontrolpanel skal være på dansk. Opbevaring af dokumentation Dokumentationen skal opbevares i skab for kontrolpanelet, hvis skabet er egnet hertil. Alternativt skal der ved kontrolpanelet opsættes et hertil velegnet skab. Skabet skiltes med dokumentation for ABV-anlæg. Som dokumentation for udført årlig serviceeftersyn skal betjeningspanelet forsynes med selvklæbende mærkat med oplysninger om følgende: Måned og årstal for serviceeftersynet. Navn og telefonnummer på servicefirma. Krav og lempelser for dokumentation vedr. røgudluftning Der etableres ikke skab til dokumentation ved anlæg for røgudluftning. Betjeningsvejledninger, vedligeholdelsesvejledninger og funktionsbeskrivelser m.m., skal opbevares af den driftsansvarlige person. Der placeres ikke driftsjournal ved kontrolpanelet.

38 Referencer : Bygningsreglement, udgivet af Energistyrelsen (tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen) Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, udgivet af Energistyrelsen (tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen) Information om brandteknisk dimensionering, udgivet af Energistyrelsen (tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen) Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel, visse brandfarlige virksomheder og oplag, udstedt af Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen) Tekniske forskrifter for gasser, udgivet af Beredskabsstyrelsen Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, udgivet af Beredskabsstyrelsen Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen, udgivet af Beredskabsstyrelsen Vejledning om højlagre udgivet af beredskabsstyrelsen DS/EN : Brandventilation del 1: Specifikation for røgbarrierer DS/EN (pren /TC191) : Brandventilation del 2: Specifikation for naturlige røgog varmeudsugningsventilatorer DS/EN : Brandventilation del 3: Specifikation for ventilatorer til mekanisk brandventilation DS/CEN/TR : Brandventilation del 4: Brandventilationsinstallationer - SHEVS DS/CEN/TR : Brandventilation del 5: Retningslinjer vedrørende funktionelle henstillinger og beregningsmetoder for brandventilationssystemer DS/EN : Brandventilation del 6: Specifikation for trykdifferentialsystemer - Komponenter DS/EN : Brandventilation del 7: Røgkanaler DS/EN : Brandventilation del 8: Røgspjæld DS/EN : Brandventilation del 10: Energiforsyning DS/EN 54-5: Termodetektorer Punktdetektorer DS/EN 54-7: Røgdetektorer Punktdetektorer DS/EN : Prøvning af brandmodstandsevne for installationer del 1: Kanaler DS/EN : Prøvning af brandmodstandsevne for installationer del 2: Brandspjæld DS/EN : Prøvning af brandmodstandsevne for installationer del 8: Røgaftrækskanaler DS/EN : Prøvning af brandmodstandsevne for installationer del 9: Røgaftrækskanaler fra enkeltrum DBI retningslinje 005 Automatiske brandsikringsanlæg, udgivet af DBI DBI retningslinje 006 Sammenkoblede anlæg, udgivet af DBI DBI retningslinje Automatiske brandalarmanlæg, udgivet af DBI DBI retningslinje 251/ Automatiske sprinkleranlæg, udgivet af DBI Stærkstrømsbekendtgørelsen Lavspændingsdirektivet DS/EN Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner Del 1: Generelle krav DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Bips beskrivelserne B2.400 Basisbeskrivelse - bygningsinstallationer og B2.450 Basisbeskrivelse el EMC - Direktivet ATEX Direktivet: Anvendelsesdirektivet 1999/92/EC ATEX Direktivet: 94/9/EC

39 Opgaver 1. Hvad er formålet med brandventilation? 2. Hvordan kan man sikre at brandkendetegn i en fabrikshal på 5000 m 2 holdes indenfor det område, hvor branden er opstået? 3. Hvad består et naturligt termisk brandventilationsanlæg af? 4. Hvad består et mekanisk brandventilationsanlæg af? 5. Hvad skal drifts- og vedligeholdelsesvejledningen indeholde?

40 6. Hvor stilles der krav om brandventilation? 7. Hvor hurtigt skal et ABV anlæg kunne reagere? Henholdsvis naturlig termisk og mekanisk. 8. Hvilke krav stilles der til energiforsyningen? Henholdsvis naturlig termisk og mekanisk. 9. Er der specielle krav til ledningssystemet, der skal anvendes i et brandventilationsanlæg? 10. Hvilke krav stilles der til manuelle betjeningssteder? 11. Hvad forstås ved områdedetektering?

41 12. Hvilke detektortyper må anvendes til et brandventilationsanlæg? 13. Er der specielle forhold, der skal tages hensyn til ved integration af brandventilation og eksempelvis ABA- og AVS-anlæg? 14. Skal der etableres alarmafgivelse til redningsberedskabet?