dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene

Transkript

1 oktober 213

2 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Oktober 213 Master-projekt Af Erik Weinreich DTU-projekt med fokus på samspillet mellem forskellige sikringsanlæg Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede brandsikringsanlæg. Det er titlen på René Kærups brandtekniske projektopgave, der afslutter uddannelsen Master i Brandsikkerhed på DTU. René Kærup, der er beredskabsinspektør i Aalborg, ønskede, at projektet skulle bidrage med ny viden og samtidig være med til at skabe debat, som kan højne brandsikkerheden. Projektet beskrev han således: - Efter indførslen af funktionsbaserede brandkrav i 24 fastlægges brandsikkerhedsniveauet i en brandstrategi og eftervises i en brandteknisk dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. Ofte er der tale om flere anlæg i hver bygning, og anlæggene er ofte sammenkoblet. Personsikkerheden i bygningen er derfor afhængig af funktionaliteten af de aktive brandsikringsanlæg. Der er krav til årlig inspektion af og AVS anlæg, men ikke krav om årlig inspektion af brandventilationsanlæg, og varslingsanlæg. - Jeg ønsker at foretage en funktionstest af en række sammenkoblede aktive brandsikringsanlæg, for at få dokumenteret funktionaliteten af disse anlæg. Det ønskes undersøgt, om de sammenkoblede brandsikringsanlægs funktionalitet er som beskrevet i brandstrategien, og om personsikkerhedsniveauet i bygningen dermed er tilstrækkeligt. Som sådan vil fokus være i samspillet mellem de forskellige anlæg, og ikke en detaljeret undersøgelse af enkeltkomponenterne i de ulige anlæg. PERSONSIKKERHEDEN UDE AF KONTROL FOREBYGGE SES STAFET Byggeloven og beredskabsloven bør koordineres, så brandmyndigheden kan kræve dokumentation for, om alle sikkerhedskædens led fungerer. Der mangler en helhedsvurdering af brandsikkerheden i visse større byggerier Af René Kærup Ingen kæde er stærkere end det svageste led, og når flere led i sikkerhedskæden er helt uden for kontrol, aner vi ikke, om kæden kan holde, når det virkelig gælder. Måske holder den. Måske ikke. Sikkerhedskæden er sammenkoblede brandsikringsanlæg i større byggerier, hvor vi som beredskabsfolk går brandsyn for visse dele, uden at vi har lovhjemmel til at kontrollere, om fx det automatiske brandventilationsanlæg på flugtvejen virker, som tiltænkt i brandstrategien. En gennemgang af et antal installationer viser, at hvis jeg havde haft hjemmel til at kontrollere alle sikringsanlæg og samspillet mellem dem, ville tre fjerdedele ikke være blevet godkendt, mens den sidste fjerdedel ville være betinget godkendt. Dette er absolut ikke tilfredsstillende. INGEN KOORDINERING Vi mangler en koordinering af byggeloven og beredskabsloven. Vi må hverken kræve kontrol af varslingsanlæg eller af brandventilationsanlæg, selv om de skal aktiveres af -anlægget. Vi aner ikke, om de virker, som tiltænkt i brandstrategien. Alle led i kæden bør kontrolleres, lige som vi bør kunne sikre os, at leddene hænger sammen, dvs. at der er alle de nødvendige forbindelser mellem de forskellige sikringsanlæg, så eventuelle tekniske fejl i brandsikringsanlæggene overføres til -anlægget, og dermed bliver kendt, og kan udbedres. Ifølge BR1 kan byggesagsbehandleren ganske vist, hvis han skønner det nødvendigt i det enkelte tilfælde, kræve dokumentation for, hvordan systematisk vedligehold vil blive udført. Men han kan ikke efterfølgende kræve dokumentation for, at vedligeholdelsen bliver udført. Her ligger ansvaret ene og alene hos bygningens ejer eller driftsansvarlige. Til sammenligning har Beredskabsstyrelsen i Teknisk Forskrift for Højlagre krævet dokumentation for vedligeholdelse af sikringssystemer i hele bygningens levetid. Sidstnævnte krav gælder trods alt kun værdier (om end meget store 28

3 Oktober 213 BRANDVÆSEN FOREBYGGELSESSTAFET værdier), mens BR1 både vedrører værdier og personsikkerhed for visse byggerier for flere hundrede mennesker. BRANDSYN OG KONTROL AF RETTE FUNKTION AF BRAND- SIKRINGSANLÆG Bekendtgørelse om brandsyn og driftsmæssige forskrifter bestemmer, hvad der må foretages brandsyn på, og hvad der skal efterses ved brandsynet. Eftersyn af automatiske branddørslukningsanlæg, automatiske brandalarmanlæg, automatiske sprinkleranlæg og brandventilationsanlæg er i praksis et spørgsmål om tillid. Ejeren behøver ikke at dokumentere, at anlæggene kontrolleres og vedligeholdes, så de er pålidelige i hele bygningens levetid. Reglerne er meget generelle og kan ikke sammenlignes med kravet om indsendelse af el-attester hver 3. år. Vi har desværre ikke tilstrækkelig hjemmel til at sikre, at der foretages brandsyn på alle lokaliteter, der er opført efter Information om brandteknisk dimensionering. Det er kun, hvis anvendelsen af den pågældende bygning falder ind under bekendtgørelsen, der må foretages brandsyn og i de enkelte tilfælde er gælder de føromtalte generelle funktionskrav om at anlæg skal kontrolleres og vedligeholdes, så de er pålidelige. Jeg mener ikke, der med hjemmel i dette funktionskrav kan stilles krav om akkrediteret inspektion af brandsikringsanlæg. Der er således eksempler på byggeri, hvor personsikkerheden er afhængig af funktionaliteten af de aktive brandsikringsanlæg, uden at der foretages brandsyn. Kontrol og vedligeholdelse er dermed udelukkende op til den driftsansvarlige. KONKLUSION Resultatet af denne brandtekniske projektopgave, dokumenterer en alvorlig mangel hos de undersøgte brandsikringsanlæg. En problemstilling, der sætter tanker i gang, og rejser flere spørgsmål til debat om, hvordan kan vi gøre det bedre. Efter min mening er der flere veje til målet, men fælles for dem alle er, at der Alle led i kæden bør kontrolleres, lige som vi bør kunne sikre os, at leddene hænger sammen skal grundige analyser til for at finde frem til den rigtige løsning. SPØRGSMÅL TIL DEBAT Skal samtlige brandtekniske anlæg, 1. gangs inspiceres af akkrediteret inspektionsfirma? Efterfølgende inspektioner, interval mellem disse 1 år, 2 år? Krav i BR1 til indhold i DV-plan, som i Teknisk Forskrift for Højlagre? Brandsynspligt/screening af byggeri opført efter information om brandteknisk dimensionering? Er uddannelsesniveau for byggesagsbehandler, rådgiver, beredskabsinspektør, certificeret person og akkrediteret inspektør tilstrækkeligt? Eksisterende brandsikringsanlæg, hvad gør vi med dem? Intet krav om kontrol af frisk luft på flugtveje Brandmyndigheden må alene kontrollere sikkerhed, der er beskrevet i beredskabsloven Af René Kærup Personsikkerheden i større byggerier kan lovmæssigt fordeles mellem love fra to ministerier, der vurderer nødvendigheden af kontrol meget forskelligt. Der er således intet krav om kontrol af, at forbindelsen mellem flere sikringsanlæg nu også fungerer. Beredskabsloven hører under Forsvarsministeriet, og den administreres af brandmyndigheden, der foretager brandsyn. Byggeloven hører under Boligministeriet, der ikke pålægger kontrol af driftsmæssige anlæg, når først bygningen er taget i brug. MED KONTROL, automatiske brandalarmeringsanlæg har til opgave at detektere brand og alarmere brandvæsnet, mens AVS, automatiske sprinkleranlæg skal påbegynde slukning. Anlæggene skal godkendes af en akkrediteret inspektør, inden de må sættes i drift, og de skal efterfølgende kontrolleres efter faste retningslinjer. UDEN KRAV OM KONTROL Indførelse af funktionsbaserede brandkrav har givet nye muligheder for byggerier, hvor personsikkerheden er afhængig af aktive brandsikringsanlæg. Det kan fx være brandventilationsanlæg, der skal sikre flugtmuligheden for personer, ved at fjerne røgen. Ligeledes kan der installeres varslingsanlæg, ofte talevarslingsanlæg med højttalere, der i tilfælde af brand med tydelig tale beder alle forlade bygningen. I tilfælde af strømsvigt skal 29

4 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Oktober 213 der være 72 timers batteri-backup, og samtidig skal anlægget selv meddele fejl til -anlægget, så den driftsansvarlige kan udbedre fejlen, og den vagtcentral, som -anlægget er opkoblet til, får ligeledes fejlen og sikrer at den bliver udbedret. Varslingsanlæg aktiveres af anlægget, men der er ingen krav om 1. gangs inspektion og efterfølgende årlig inspektion, som ved og AVS. Bygningsmyndigheden har i BR1 hjemmel til, hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, at bede om dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og bygningsdele vil blive udført. Når byggesagen er afsluttet, er det op til den driftsansvarliges egenkontrol at sikrer den rette funktionalitet af anlægget. Beredskabet har ved brandsyn, hvis objektet er brandsynspligtigt, ikke lovhjemmel til at kontrollere at brandventilationsanlægget virker og har tilstrækkelig udsugningskapacitet at varslingsanlægget kan høres eller forstås og er opbygget som forudsat i brandstrategien at tekniske fejl i ventilations- eller varslingsanlæg automatisk meldes til -anlægget at en eventuel egenkontrollant er uddannet til at vide, hvad han skal kontrollere og hvordan Der står blot i driftsmæssige forskrifter, som beredskabsmyndigheden går brandsyn efter, at brandsikringsanlæg skal kontrolleres og vedligeholdes, således de er pålidelige i hele bygningens levetid. FORKLARINGER automatisk brandalarmeringsanlæg. Skal kontrolleres mindst hvert andet år. ABV automatisk brandventilationsanlæg AVS automatisk vandsprinkleranlæg. Skal kontrolleres hvert år. DV-plan drifts og vedligeholdelsesplan for brandtekniske installationer BR1 Bygningsreglement 21 Kontrol (inspektion) i forhold til og AVS foretages af akkrediterede inspektører fra enten DBI eller RMG-Inspektion. Udvidet inspektion frivillig samlet kontrol af alle ikke allerede inspicerede brandsikringsanlæg og specielle funktioner, der har indflydelse på personsikkerheden. ALARMERENDE DOKUMENTATION Ingen anlæg ville kunne godkendes, og fejl ville ikke blive opdaget i driftsfasen Af René Kærup Min undersøgelse går på en nøje gennemgang af rapporter fra 12 byggerier. Samlet havde de så mange fejl, at jeg direkte spurgte efter nogle udvidede inspektionsrapporter med lidt mere positive resultater, for at opgaven ikke bevidst skulle falde negativt ud. Svaret var, at man desværre ikke havde mere positive rapporter, så det anvendte datagrundlag vurderes at være retvisende! MIT MATERIALE Jeg fulgte selv fire større byggerier i Aalborg Kommune, der skulle have ibrugtagningstilladelse, og hvor der ved byggesagsbehandlingen med hjemmel i BR1, og altså uden for beredskabsloven blev stillet krav om udvidet inspektion af samtlige aktive brandsikringsanlæg (systemintegrationstest). Nu sker der noget René Kærups projekt bliver taget meget alvorligt i bl.a. det fælles udvalg for forebyggelse under FKB og Beredskabsstyrelsen. Her er emnet på dagsordenen på førstkommende møde. Sideløbende med projektet er DBIs retningslinjer 1-3 blevet revideret, så fremtidige anlæg får langt højere sikkerhed end de bestående. Ofte har flere funktioner i en bygning indflydelse på brandsikkerheden, uden at de er indeholdt i de gængse DBI-retningslinier, som størsteparten af byggeri i Danmark opføres efter. Ofte har flere funktioner i en bygning indflydelse på brandsikkerheden, uden at de er indeholdt i de gængse DBIretningslinier, som størsteparten af byggeri i Danmark opføres efter Disse sekundære funktioner kan bl.a. være, at rullende trapper skal standse ved brandalarm, at solafskærmning og mørkningslægningsgardiner skal køre op ved brandalarm, at brandjalousier skal lukke, at elevatorer skal køre til terræn osv. I de nævnte fire sager udførte akkrediterede inspektionsfirmaer inspektion af brandventilationsanlæg og varslingsanlæg, samt af specielle funktioner udover de krævede inspektioner af - og AVS-anlæg. Ud over disse byggerier stillede RMGinspektion velvilligt data til rådighed i form af udvidet inspektionsrapporter på yderligere otte byggesager, der omfattede shoppingcenter, skoler, sportsanlæg, badeland, diskotek, overtryksventilationsanlæg og en butik. Arealet af disse byggerier spændte fra 2. m 2 til 34. m 2.

5 Oktober 213 BRANDVÆSEN FOREBYGGELSESSTAFET Anlægs Udsugningskapicitet ErstatningsluI, fejl Fejloverførsel <l Brandmodstandsevne Anlægs Udsugningskapicitet ErstatningsluI, fejl Fejloverførsel <l Brandmodstandsevne dokumenta<on dokumenta<on jf. DBI jf. DBI overføres overføres <l <l ved ved fejl fejl i ABV- central i ABV- central 27/27 27/27 Brandventilationsanlæg. Samlede registrerede mangler på de funktionsundersøgte brandventilationsanlæg, vist i procent. ja nej ja, 1 ja, ja, ja, ja, nej 85 nej nej 4 4 ja 15 nej 85 ja 17 ja 17 nej 83 nej 83 nej 83 ja, 11 ja, 11 nej Varslingsanlæg. 9 9 Samlede registrerede mangler på de 9 funktionsundersøgte varslingsanlæg, vist i procent. Søjlen helt til højre viser, at i 5 samtlige anlæg med indendørs, mekaniske ventilatorer vil disse under opstart overdøve talen fra 2 varslingsanlægget Anlægs Dokumenta<on Dokumenta<on Fejloverførsel <l Når varsling at dokumenta<on Anlægs jf. på t Udsugningskapicitet på acceptabel ErstatningsluI, fejl ved Fejloverførsel høres <l inden Brandmodstandsevne dokumenta<on Anlægs DBI 24/24 jf. Dokumenta<on DBI lydtryk Dokumenta<on overføres taleforståelighed Fejloverførsel <l ved strømsvigt fejl <l opstart i ABV- central Når af varsling ABV* at dokumenta<on 27/27 jf. på t på acceptabel ved høres inden DBI 24/24 lydtryk taleforståelighed strømsvigt opstart af ABV* DUMPEKARAKTER TIL DV-PLAN Resultat: Ingen af de funktionsundersøgte anlæg ville kunne godkendes. Kun dage fejlene. om man ud fra denne ville kunne op- Hver 1 inspektionsrapport blev gransket, og de forskellige fejlfunktioner blev systematisk 9 registreret og talt op. Fejlene tre fjerdedele slet ikke kunne godkendes. mangelfuldt, at fejlene ikke ville blive hver fjerde kunne godkendes betinget, mens Konklusionen: Materialet var så blev derefter gradueret efter den model, Endnu værre blev det, da jeg undersøgte en DV-plan for at finde ud af, fundet i driftsfasen! DBI anvender. 5 4 ja, I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet sådan gør vi. Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggel- Resultat: Ingen af de 5 funktionsundersøgte 4 Stafet for forebyggelse anlæg ville kunne godkendes. Kun hver 2 fjerde kunne godkendes betinget, mens 1 tre fjerdedele slet ikke sesområdet. kunne Anlægs godkendes Dokumenta<on Dokumenta<on Fejloverførsel <l dokumenta<on jf. på t på acceptabel ved DBI 24/24 lydtryk taleforståelighed strømsvigt nej 4 ja 17 nej 89 ja, 11 nej 89 ja, 4 Når varsling at høres inden opstart af ABV* nej ja, 4 ja, 4 nej nej 31

6 BRANDSIKRINGSANLÆG BRANDVÆSEN Oktober 213 ENDNU MERE STYR PÅ BRANDSIKRINGSANLÆG Det skal være slut med varslingssignal, som folk ikke kan høre og derfor ikke reagerer på. Varsling skal ikke alene virke. Den skal også kunne høres og forstås, så der ikke er noget at tage fejl af. Desuden skal mere funktionsdygtige brandventilationsanlæg være med til at forbedre sikkerheden. Af Sanne A. Amtoft, kommunikationskonsulent i DBI En revideret udgave af DBIs retningslinjer 1-3 er netop trådt i kraft pr. 1. august. Retningslinjerne fastlægger kravene for godkendelse af installatørfirmaer og certificering af personer og komponenter, der indgår i brandsikringsanlæg. FOLK SKAL FORSTÅ FOR AT REAGERE En alarm får ikke nødvendigvis folk til at søge mod udgangen af et storcenter, et diskotek eller andre steder, hvor mange mennesker er samlet. Ofte kigger folk forvirret på hinanden og bliver, hvor de er. Derfor er det ikke kun vigtigt, at varslingsanlæg rent faktisk fungerer, men også væsentligt, at talevarsling - som fx gå mod nærmeste udgang - ikke lader nogen tvivl tilbage om, hvad man skal gøre. Tilsvarende må der ikke være DE 4 NYE FAGOMRÅDER: Automatiske brandventilationsanlæg Automatiske varslingsanlæg Automatiske rumslukningsanlæg Automatiske gasalarmanlæg DE 2 EKSISTERENDE FAGOMRÅDER: Automatiske brandalarmanlæg Automatiske sprinkleranlæg (herunder også vandtågeanlæg) nogen tvivl om, hvad lyden fra et tonevarslingsanlæg betyder. Med nye retningslinjer, der sikrer korrekt installation og jævnlig inspektion af varslingsanlæg, øgers chancen nu for, at folk lytter, forstår og reagerer efter hensigten. Ud over varslingsanlæg og de nævnte brandventilationsanlæg omfatter de Uanset om en brandventilation er mekanisk eller oplukkelige tagvinduer, må det være et ufravigeligt krav, at den virker. Foto: DBI. 32

7 Oktober 213 BRANDVÆSEN BRANDSIKRINGSANLÆG reviderede retningslinjer også rumslukningsanlæg og gasalarmanlæg, som ligeledes fremover sikres certificeret installation og inspektion. ENSRETTET SIKKERHEDSNIVEAU Formålet med opdatering af retningslinjerne er at forbedre funktionaliteten af de fire nævnte brandsikringsanlæg og desuden ensrette sikkerhedsniveauet, så det gælder, uanset hvilket brandsikringsanlæg der stilles krav om i byggeriet. Det ensartede sikkerhedskodeks giver bedre forudsætninger for funktionsdygtige brandsikringsanlæg og forbedret brandsikkerhed, bl.a. fordi nye formuleringer giver anledning til færre misforståelser, forklarer direktør i DBI, Anders Frost-Jensen. FRIT VALG AF REGLER I forbindelse med en byggesag skal bygherren dokumentere det sikkerhedsniveau, som bygge- og brandlovgivningen foreskriver. Historisk har brug af retningslinjerne været garant for et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau og gjort sagsbehandlingen ensartet, nem og overskuelig. Siden indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav i 24 har det stået bygherren frit for at dokumentere brandsikkerheden på anden vis, men dette sikkerhedsniveau har imidlertid ikke været kendt. Energistyrelsen har således fastslået, at benyttelse af DBIs retningslinjer er én måde at dokumentere sikkerhedsniveauet på, og at brug af et andet dokumentationssystem skal være på mindst samme niveau som DBIs retningslinjer. Det er desuden et sikkerhedsniveau, som flere kommuner har efterspurgt som udgangspunkt for deres sagsbehandling. BREDT SAMARBEJDE I revideringen af retningslinjerne er der i øvrigt lagt vægt på en tilnærmelse til europæiske standarder, og at byggesagsbehandlingen skal være lettest mulig, uden at der af den grund slækkes på sikkerhedsniveauet. Ud over DBI har revideringsudvalget bestået af FKB, Forsikring & Pension, Tekniq (Installatørernes organisation) og brancheorganisationen SikkerhedsBranchen. REVIDEREDE RETNINGSLINJER 1-3 1: Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligeholdelse af brandsikringsanlæg. 2: Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligeholdelse af brandsikringsanlæg. 3: Certificering af systemer og komponenter, der indgår i brandsikringsanlæg. ØVRIGE RETNINGS- LINJER I SERIEN 4: Retningslinjer for færdigmelding, inspektion og godkendelse. 5: Retningslinjer for drift og vedligeholdelse. 6: Retningslinjer for sammenkoblede anlæg. - Et løft til sikkerheden Af Erik Weinreich For mange skræmmende eksempler med tilfældige eftersyn - Jeg har netop besøgt et plejehjem, hvor en installatør-erklæring dokumenterede, at alt var i orden, men ved eftersyn opdagede jeg, at røgventilationsanlægget slet ikke var koblet til. - Den slags er skræmmende og den direkte årsag til, at der nu strammes op, siger beredskabsinspektør Morten Hedegaard, Kolding, der som FKBs repræsentant har været med til at udarbejde de nye retningslinjer for certificering m.v. i forhold til brandsikringsanlæg. Han fortsætter: - De nye retningslinjer for fremtidige byggerier bliver et kæmpe løft til sikkerheden. Det er så vigtigt, at vi kan stole på, at sikringsanlæggene virker, som de skal i følge byggetilladelsen, og jeg tror, at alle mine kolleger har været ude for skræmmende oplevelser på det modsatte. - Det bliver også lettere for bygherren at vide, hvad han får af sikkerhed, siger Morten Hedegaard, der især peger på brandventilationsanlæggene som den helt store vinder. Både han og Forsikring & Pension forventer, at de nye krav vil føre til færre brande, hurtigere slukning og dermed færre skader på både mennesker og værdier. 33