Unges valg af videregående uddannelse,

Transkript

1 DDA Datamateriale Unges valg af videregående uddannelse, Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Ole Bredo PUBLIKATIONSBETINGELSER Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale bør såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses. "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/ artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra

2 Unges valg af videregående uddannelse, ; som oprindeligt blev indsamlet af Danmarks pædagogiske Institut, Hermodsgade 28, 2200 København N for Ole Bredo. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-1609). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)". Publikationer bør i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference -- FORORD Datamateriale DDA-1609: Unges valg af videregående uddannelse, Primærundersøger: Ole Bredo. DDA udgave (ved Jan Jensen og Birgitte G. Jensen). Odense, Dansk Data Arkiv datafil (1084 respondenter, 269 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (184 pp.). Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af Danmarks pædagogisk Institut for Ole Bredo, og som, sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter, blev afleveret til DDA i januar, 1992 med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Jan Jensen og Birgitte G. Jensen i DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-1609: Unges valg af videregående uddannelse, Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standarder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem

3 samfundsvidenskabelige databanker; der er redegjort for publikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed trykt i et mindre oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV August 2001 LÆSEVEJLEDNING Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen. Studiebeskrivelsen Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle de personer og/eller institutioner som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes, foruden en kort beskrivelse af emnet, en række oplysninger om dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt

4 eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning) som datamaterialet har været underkastet i DDA med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet som kan være af interesse for brugere. Kodebogen Herefter følger kodebogen som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret, som muligt, med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC som ud fra datamaterialet i OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS.

5 Variabeldokumentationen Herunder bringes et eksempel på hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? Ja Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) Uoplyst Irrelevant svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplystkategorien angiver at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar fx. en interviewerinstruktion. Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst der står i spørgeskemaet, for åbne spørgsmåls vedkommende de klassifikationer der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er

6 der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau; dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår), samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen som viser "antal" angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE Titel: Unges valg af videregående uddannelse, Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D).

7 Undersøgelsens placering i klynge(r): videns- og holdningsforskning. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: unges valg af videregående uddannelse; videregående uddannelse, unges valg af; uddannelse (videregående), unges valg af; studievalg; adgangsregulering ved videregående uddannelser; beskæftigelsesudsigter i forbindelse med studievalg; erhvervsønsker i forbindelse med studievalg; frafald på videregående uddannelser; studieophør ved videregående uddannelser; oplysning i forbindelse med studievalg; vejledning i forbindelse med studievalg; præferencer, uddannelsesmæssige; omvalg ved videregående uddannelser. Sprog anvendt i denne undersøgelse: Dansk. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-1609: Unges valg af videregående uddannelse, Primærundersøgere: Ole Bredo. DDA-1609, 1. udgave (ved Jan Jensen og Birgitte G. Jensen) Odense, Dansk Data Arkiv, datafil (1084 respondenter, 269 variable) med tilhørende maskinlæsbar datadokumentation (184 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Studienummer (datasæt): Donor (afleverende instans): Bredo, Ole. Danmarks Pædagogiske Institut. Hermodsgade 28, DK-2200 København N. Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): Bredo, Ole. Danmarks Pædagogiske Institut. Hermodsgade 28, DK-2200 København N. Økonomisk sponsor: Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Holmens Kanal 7, DK-1060 København K. ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): Formål Formålet med forskningsprojektet "Unges valg af videregående uddannelse" er at søge svar på en række spørgsmål om, hvorfor unge vælger videregående uddannelse, som de gør: - Hvordan øver forudsætninger (som fx køn, bopæl og social status) indflydelse på valget? - Hvilke grunde anfører de unge selv til at vælge, som de gør? - Hvorfor fortryder mange deres første studievalg og starter på en anden uddannelse i stedet? - Hvordan indvirker adgangsreguleringen på valget og på overvejelserne forud for valget? - Hvilke informationer om uddannelserne bruger de unge? - Hvor påvirkelige er de unges valg af oplysninger om fx beskæftigelsesudsigter? Det er projektets intention at forene et beslutningsteoretisk udgangspunkt, der interesserer sig for den enkelte persons overvejelser

8 og valg, med et såkaldt allokeringsteoretisk udgangspunkt, som interesserer sig for de samfundsmæssige processer, der fordeler ungdommen på samfundets uddannelser og erhverv. Projektet påbegyndtes i efteråret 1988 og afsluttes i 1992, idet det er tilrettelagt som en forløbsundersøgelse, hvor man har fulgt et udvalg af unge gennem næsten tre år. Projektet er støttet af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Projektet er hjemmehørende på Danmarks Pædagogiske Institut og er udført af en projektgruppe, der også rummer forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Højskole. Uddannelsespolitisk interesse Tilgangen og adgangsreguleringen til de videregående uddannelser har siden midten af 1960'erne været et af landets mest omdiskuterede uddannelsespolitiske problemer. Indføringen af den generelle adgangsregulering i 1977 har ikke gjort diskussionen mindre. Der var i slutningen af 1980'erne en generel uddannelsespolitisk tilslutning til, at der var behov for udvikling af nye metoder til regulering og påvirkning af de unges uddannelsesvalg. Særligt problemet om det store antal afviste unge har spillet en rolle i diskussionen. Der er fremkommet en omfattende kritik af adgangsbegrænsning på basis af eksamenskvotienter. Kritikken er dog ikke dokumenteret ved større undersøgelser. Projektgruppen håber, at deres projekt kan belyse en række af kritikpunkterne nærmere. Også frafaldet har i de senere år været diskuteret som et af de højere uddannelsers største problemer. Frafaldet skal for en stor dels vedkommende ses som et led i den langvarige proces, som uddannelsesvalget er. Mange gange er der snarere tale om fravalg end om frafald. Studieophøret skal derfor ses som et led i de unges overvejelser, som en afprøvning af både dem selv og uddannelserne. Vejledningsmæssig interesse Gennem de ca. 15 år, den generelle adgangsbegrænsning har været praktiseret, har det været en uddannelsespolitisk intention at styre de unges interesser over mod uddannelser med gode beskæftigelsesudsigter. Midlet hertil har først og fremmest været oplysning og vejledning, og indsatsen er med årene blevet yderligere intensiveret. Det danske vejledningssystem er - set i international målestok - af ganske betydeligt omfang. Set over de forløbne ca. 15 år er påvirkningen af de unges uddannelsesmæssige præferencer kun i et vist omfang lykkedes. Flere træk peger således på, at oplysningsindsatsen kun har haft en begrænset indflydelse på de unges præferencer. Man håber gennem undersøgelsen at kunne kortlægge de unges brug af information og vejledning - herunder hvilken rolle oplysningerne spiller for de unges egne overvejelser. Delprojekter Undersøgelsen er opdelt i tre delprojekter. Langt det største projekt er forløbsundersøgelsen af et udsnit af de unge, som i skoleåret gik i 3. G. og 2. års HF. De to mindre projekter er en registerundersøgelse af mønstre i de unges ansøgninger og en undersøgelse af den historiske udvikling i ansøgningstallene. Forløbsundersøgelsen omfatter et udsnit på ca unge, ca. 60 klasser, der i foråret 1989 stod over for at skulle færdiggøre deres gymnasie- eller HF-uddannelse. Undersøgelsespopulationen blev fulgt frem til foråret Man vil søge at kortlægge de unges baggrund, deres overvejelser over

9 uddannelsesvalget, deres første valg, vurderingen af om valget var rigtigt og deres eventuelle omvalg. Forløbsundersøgelsen blev gennemført med tilladelse fra Direktoratet for gymnasieskolerne og HF og med praktisk bistand fra skolerne, studievejlederne og deres faglige forening. Forløbsundersøgelsen er gennemført efter følgende tidsplan: Efteråret 1988: Indledende interviews, spørgeskemaudvikling. April 1989: Udfyldning af spørgeskema I i 1-2 studievejledningstimer i ca. 60 klasser. Juni 1989: Personlige interviews med ca. 25 elever. November 1989: Spørgeskema II pr. post til privatadresse. Efterfulgt af personlige interviews. Marts 1990: Spørgeskema IIA pr. post til privatadresse. Efterfulgt af personlige interviews. April 1991: Spørgeskema III pr. post til privatadresse. Efterfulgt af personlige interviews. Registerundersøgelsen gennemføres som en undersøgelse af, hvilke sammenhænge der afsløres i de unges uddannelsespræferencer, når man sammenligner deres uddannelsesvalg af første prioritet med lavere prioriterede valg. Er der en faglig logik i valgene, afspejler de ønsker om en bestemt type job, eller er der helt andre typer af sammenhænge i valgene? Registerundersøgelsen er gennemført ved et udtræk fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) i januar Den historiske undersøgelse udføres som en samling og systematisering af allerede tilgængelige oplysninger om udviklingen i ansøgertallene til forskellige videregående uddannelser, gennemførelsesprocenter m.m. Undersøgelsen vil dreje sig om eventuelle sammenhænge mellem de unges præferencer og generelle samfundsmæssige og kulturelle strømninger. Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Samt udtræk fra offentligt register. Observationsenheder: Individer. Antal observationsenheder (respondenter): antal respondenter (uvægtet): Datasættets størrelse: 1084 respondenter; 269 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 74 spørgeskemaspørgsmål/tests; 100% heraf medtaget i datasættet. Yderligere oplysninger: Skema I omfatter 40 spørgsmål, skema II 20, skema IIA 6 og skema III 8 spørgsmål. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: Slut på periode: Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie). Forløbsundersøgelse. Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: uddannelse; tidsbegrænsninger. Personer, der i skoleåret gik i 3.G og 2. års HF. Udvælgelsesprocedurer: Klyngeudvælgelse. Alle elever i de betragtede klasser på ca. 60 tilfældigt udvalgte skoler.

10 Undersøgelsens geografiske univers: national. DK. Tidsrum for dataindsamling: Start: Slut: Yderligere oplysninger: Skema I besvaredes i april 1989, skema II i november 1989, skema IIA i marts 1990, skema III i april 1991, og udtrækket fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) blev foretaget i januar Dataindsamlingsmetode: postal undersøgelse (selvadministreret); skriftlig undersøgelse iøvrigt. Skema/test-type: struktureret spørgeskema. Samt strukturerede registreringsskemaer. BETINGELSER VED REANALYSE Nuværende datarepræsentation: enkel hulning (karakter-repræsentation). Anvendelige analyse-pakker: SPSS. SAS. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk og engelsk. Skemaer: Dansk. Adgangsbetingelser: ingen restriktioner ved videnskabelig/statistisk anvendelse. Adgangstilladelse indhentes hos: Bredo, Ole. Danmarks Pædagogiske Institut. Hermodsgade 28, DK-2200 København N. REFERENCER TIL RELEVANTE PUBLIKATIONER/RESULTATER/STUDIER Publikationer/rapporter fra primær-undersøgeren: (1) Bredo, Ole; Laursen, Per Fibæk og Nissen, Thomas: Valg og omvalg af videregående uddannelse. København, Undervisningsministeriet; Uddannelse, nr. 1, 1991, pp ; 1991; (2) Bredo, Ole; Jakobsen, Arne; Jespersen, Lisette; Laursen, Per Fibæk og Nissen, Thomas: Unges holdninger til adgangsregulering. Interviews med 51 gymnasieelever om deres syn på optagelsessystemet til videregående uddannelser. VU; 28 pp. 1989; (3) Bredo, Ole; Jespersen, Lisette; Laursen, Per Fibæk; Leunbach, Gustav og Nissen, Thomas: Omvalg af uddannelse påbegyndt sommeren omfang og bevæggrunde. København, Danmarks Pædagogiske Institut; 33 pp. + 7 pp. bilag; 1990; (4) Laursen, Per Fibæk: De unge og allokationssystemet. København, Danmarks Pædagogiske Institut; 37 pp. + 8 pp. tabeller/figurer; 1991; (5) Bredo, Ole; Foersom, Torsten; Laursen, Per Fibæk; Leunbach, Gustav og Nissen, Thomas: Ansøgere og genansøgere i første og anden ansøgningsrunde efter gymnasiet/hf 1989 og København, Danmarks Pædagogiske Institut; 44 pp + 7 pp. bilag; MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: køn. Bopæl: urbaniseringsgrad. Boligforhold: Bor hos forældre/alene/sammen med samlever.

11 Beskæftigelse: fader: stillingsbetegnelse (eller: kode); fader: beskæftigelsesmæssige status; moder: stillingbetegnelse (eller: kode); moder: beskæftigelsesmæssige status. Fader: antal underordnede; moder: antal underordnede; respondenten: ugentligt antal timer brugt på erhvervsarbejde. Uddannelse: fader: højest opnåede eksamen; moder: højest opnåede eksamen. INDLEDNING Undersøgelsen "Unges valg af videregående uddannelse, " blev oprindelig foretaget af Ole Bredo, Danmarks pædagogiske Institut, Hermodsgade 28, 2200 København N. DDA modtog datamaterialer sammen med et omfattende dokumentationsmateriale ultimo januar 1992 fra Ole Bredo med henblik på arkivering, oparbejdning og eventuel videreudlevering for sekundær analyse. Datamaterialet forelå i form af en SPSS fil, og oparbejdningen i DDA har omfattet en konvertering af data fra SPSS til DDA's arkivformat, OSIRIS, samt udarbejdelsen af nærværende datadokumentation. Manglende data I det oprindelige datamateriale er der anvendt 3 koder for manglende data (MD), Under oparbejdningen er 2 af disse blevet omkodet efter følgende generelle retningslinjer: Koden 10, 100,... er anvendt for "irrelevant" (et afgivet svar i et tidligere spørgsmål (filter) har medført, at det forhåndenværende spørgsmål ikke skulle besvares; i kodebogen vil der i beskrivelsen af variable, der er genereret på basis af sådanne filtrerede spørgsmål, være en henvisning til filtervariablen på formen FILTER: Vnnn). Koden 11, 101,... er anvendt for "deltager ikke" (et udsnit af respondenterne har ingen interesse for undersøgelsens videre forløb og har derfor ikke modtaget de resterende spørgsmål). Koden 9, 99,... er anvendt for "uoplyst" er bibeholdt (spørgsmålet burde være besvaret, men er ikke blevet det). I enkelte tilfælde, hvor denne omkodningspraksis er fraveget, vil det være noteret i kodebogens dokumentation af de pågældende variable. Det skal understreges, at det oparbejdede materiale ikke er korrigeret for filter-fejl; alle betydende koder i det

12 oprindelige materiale har bibeholdt deres værdi. Referencer I kodebogens beskrivelser af variable, der er genereret på basis af det ved undersøgelsen anvendte spørgsskema, vil spørgsmålsteksten være indledt med en reference til spørgsmålsnummeret. Manglende dokumentation Der mangler dokumentation til kode 3 i Spm. II.2.b (V109). KODEBOG V0001 DDA STUDIENUMMER start 1, bredde 4 DDA studienummer Variablen har værdien 1609 for alle respondenter. V0002 DDA LØBENUMMER start 5, bredde 4 DDA løbenummer Variablen er kodet i intervallet V0003 CASENUMBER start 9, bredde 4 Sagens nummer Variablen er kodet i intervallet

13 V0004 DATO start 13, bredde 8, tekstfelt Dato Variablen har værdien 3/17/94 for alle respondenter. V0005 SAGENS VÆGTNING start 21, bredde 1 Sagens vægtning Variablen har værdien 1 for alle respondenter. V0006 KODE start 22, bredde 4 Sagens kode Variablen er kodet i intervallet V0007 SVAR OPNÅET SKEMA 2 start 26 Svar opnået fra skema 2 % antal kode Svar opnået Ikke opnået V0008 SVAR SKEMA 2A start 27 Svar opnået fra skema 2A % antal kode Svar opnået Deltager ikke V0009 SVAR OPNÅET SKEMA 3

14 start 28 Svar opnået fra skema 3 % antal kode Ja Nej Retur ubesvaret Adresse ukendt Udgået a.g V0010 SVAR OPNÅET SKEMA 4 start 29 Svar opnået fra skema 4 % antal kode Ja Nej Retur ubesvaret Adresse ukendt Udgået a.g V0011 SKOLE start 30 Skole % antal kode Odder Amtsgymnasium Lemvig Gymnasium Metropolitanskolen Esbjerg statsskole Espergærde Gymnasium Vordingborg Gymnasium Nyborg Gymnasium Frederikshavn Gymnasium/HF Fåborg Gymnasium Hjørring Gymnasium Viborg Amtsgymnasium Paderup Amtsgymnasium Frederiksborg Gymnasium Roskilde Katedralskole Hasseris Gymnasium Høje-Taastrup Amtsgymnasium Schneekloth Gymnasium Munkensdam Gymnasium Herlev Gymnasium

15 Aalborg Katedralskole Spørgeskema 1: Dig selv, dit hjem, din familie V0012 KØN start 32, manglende data: = 9 Spm. 1.1: Er du Kvinde Mand Uoplyst svarprocent: 100 V0013 URBANISERING/BOSTED start 33, manglende data: = 9 Spm. 1.2: Bor du i Landzone Villakvarter Tæt bymæssig bebyggelse Uoplyst svarprocent: 99 V0014 BOMÅDE start 34, manglende data: = 9 Spm. 1.3: Bor du Hos forældre (plejeforældre) Alene (incl. kollegie, bofællesskab o.lign.) Sammen med samlever Andet: Uoplyst

16 svarprocent: 100 V0015 FARS ANSÆTTELSE start 35, manglende data: = 9 Spm. 1.4: Er/var din fader Selvstændig Privat ansat Offentligt ansat Arbejdsløs Uoplyst svarprocent: 99 V0016 FARS ANSÆTTELSE-2. SVAR start 36, manglende data: = 9 Spm. 1.4: Er/var din fader Selvstændig Privat ansat Offentligt ansat Arbejdsløs Uoplyst svarprocent: 2 V0017 MORS ANSÆTTELSE start 37, manglende data: = 9 Spm. 1.5: Er/var din moder Selvstændig Privat ansat Medhjælpende hustru Offentligt ansat Husmoder Arbejdsløs Uoplyst svarprocent: 99 V0018 MORS ANSÆTTELSE-2. SVAR

17 start 38, manglende data: = 9 Spm. 1.5: Er/var din moder Selvstændig Privat ansat Medhjælpende hustru Offentligt ansat Husmoder Arbejdsløs Uoplyst svarprocent: 5 V0019 MORS STILLING start 39, bredde 8, tekstfelt Spm. 1.6: Hvad er (eller var) dine forældres (plejeforældres) stilling? Angiv så konkret som muligt. I tilfælde af arbejdsløshed, angiv sidste stilling. Din moders stilling Uddybende spm. til spm. 1.5 (V18) Blank = uoplyst (25 tilfælde) V0020 MORS STILLING II start 47, bredde 8, tekstfelt Spm. 1.6: Hvad er (eller var) dine forældres (plejeforældres) stilling? Angiv så konkret som muligt. I tilfælde af arbejdsløshed, angiv sidste stilling. Din moders stilling 2 Uddybende spm. til spm. 1.5 (V18) Blank = uoplyst (1077 tilfælde) V0021 FARS STILLING start 55, bredde 8, tekstfelt Spm. 1.6: Hvad er (eller var) dine forældres (plejeforældres) stilling? Angiv så konkret som muligt. I tilfælde af arbejdsløshed, angiv sidste stilling. Din faders stilling Uddybende spm. til spm. 1.5 (V18)

18 Blank = uoplyst (32 tilfælde) V0022 FARS STILLING II start 63, bredde 8, tekstfelt Spm. 1.6: Hvad er (eller var) dine forældres (plejeforældres) stilling? Angiv så konkret som muligt. I tilfælde af arbejdsløshed, angiv sidste stilling. Din faders stilling 2 Uddybende spm. til spm. 1.5 (V18) Blank = uoplyst (1069 tilfælde) V0023 FARS UDDANNELSE start 71, bredde 8, tekstfelt Spm. 1.7: Hvad er (eller var) dine forældres (plejeforældres) uddannelse? F.eks. faglig uddannelse, specialarbejderuddannelse, akademisk uddannelse eller andet. (angiv uddannelse, selvom det fremgår af erhvervet). Din faders uddannelse Blank = uoplyst (131 tilfælde) V0024 MORS UDDANNELSE start 79, bredde 8, tekstfelt Spm. 1.7: Hvad er (eller var) dine forældres (plejeforældres) uddannelse? F.eks. faglig uddannelse, specialarbejderuddannelse, akademisk uddannelse eller andet. (angiv uddannelse, selvom det fremgår af erhvervet). Din moders uddannelse Blank = uoplyst (203 tilfælde) V0025 MOR - ANTAL UNDERORDNEDE start 87, manglende data: = 9 Spm. 1.8: Har/havde dine forældre nogen underordnede? Hvis ja, hvor mange har de da Din moder

19 underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede og derover Ved ikke Uoplyst svarprocent: 54 V0026 FAR - ANTAL UNDERORDNEDE start 88, manglende data: = 9 Spm. 1.8: Har/havde dine forældre nogen underordnede? Hvis ja, hvor mange har de da Din fader underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede og derover Ved ikke Uoplyst svarprocent: 69 V0027 SØSKENDES UDD. FORHOLD start 89, manglende data: = 9 Spm. 1.9: Har du søskende, som (Flere krydser er mulige) Er igang med videregående uddannelse Er færdig med videregående uddannelse Uoplyst svarprocent: 43

20 2. Din tid V0028 TIMER/UGE ERHV.ARB.-GYM start 90, manglende data: = 9 Spm. 2.1: Hvor megen tid bruger du gennemsnitligt på erhvervsarbejde om ugen? Ingen Under 7 timer timer timer Over 25 timer Uoplyst svarprocent: 99 V0029 TID ANVENDT PÅ LEKTIER start 91, manglende data: = 9 Spm. 2.2: Hvor megen tid bruger du gennemsnitligt på lektier om ugen? Under 1 time timer timer timer Over 20 timer Uoplyst svarprocent: Din skolegang før gymnasiet V0030 GÅET I 10. KLASSE start 92, manglende data: = 9 Spm. 3.1: Har du gået i 10. klasse?