Fig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Transkript

1 Fig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. El. M KAPPEL KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var i middelalderen viet den hellige trefoldighed og bevarede dette navn også efter reformationen 1. Den blev opført som kildekapel af beboerne i den vestlige del af det daværende Vestenskov sogn med kgl. tilladelse af og annekteredes til sognekirken. Kapellet blev beordret nedbrudt i 1570, men den kgl. befaling kom ikke til udførelse 3. Kirken blev 1685 sognekirke, men annekteredes til Vestenskov, og først 1882 blev Kappel et selvstændigt pastorat 4. Som den tidligere hovedkirke hørte kirken under kronen indtil 1689, da den blev overdraget til generalfiskal Jørgen Landorph 5, med hvis enke, Catrine Mejer (sml. klokke nr. 2, s. 313), den kom under Baadesgaard gods 6. Rlandt dettes ejere nævnes prinsesse Charlotte Amalie (sml. altersølv, s. 310 f.), efter hvis død 1784 godset overgik til staten, hvorfra kirken 1871 blev solgt til sognepræst Raae i Jerntved, der atter 1873 afhændede den til sognets tiendeydere 6. Den overgik til selveje *

2 308 LAALANDS SØNDER HERRED Kirken blev som allerede nævnt opført som et kapel i tilslutning til den helbredgivende helligtrefoldigheds kilde, som besøgtes endnu ned i 1800 årene 7. Det førnævnte kongebrev om kapellets nedbrydelse beordrede ligeledes, at kilden skulle fyldes 8, men dette skete først omkring Kirkens spir har tjent som sømærke 7. Sagnet fortæller, at beboerne oprindelig ønskede kapellet opført noget længere mod vest, men at de tilførte materialer hver nat blev flyttet til stedet ved kilden, hvor kapellet så blev bygget. Kirken ligger på fladt terræn omgivet af meget spredt bebyggelse. I sydvest er bevaret et stykke af den middelalderlige kirkegårdsmur, der er muret af munkesten på høj kampestenssyld og nu er dækket med vingetegl. De øvrige kirkegårdsmure er af kløvet kamp; den moderne kirkegårdsudvidelse mod øst er hegnet af hække. I vest findes nær det afrundede sydhjørne en gammel låge med murede piller, de øvrige indgange er nye. Kirken består af kor og skib fra på skibet en nyere tagrytter og våbenhus fra Koret er, som dets vestgavl på kirkeloftet viser, den ældste del af bygningen og har antagelig stået færdig 1464, da Christian 1. gav tilladelse til at fortsætte byggearbejderne. Det er opført af munkesten i munkeforbandt på fremspringende syld og har i undermurene en del kampesten. Korets plan er meget skæv, idet rummets vestende ved den meget tykke gavlmur er næsten 2,5 m bredere end østenden. De øvrige mure har brynede støttepiller, hvoraf den sydvestre er ommuret, og det har således øjensynligt været tanken, at koret skulle overhvælves, hvilket dog aldrig er kommet til udførelse. Østgavlen har et spidsbuet, falset vindue, der nu er tilmuret i yderflugten. Derover danner et bælte af tre savskifter med almindelige skifter imellem fodlinie for tre høj blændinger med trykkede rundbuer, som sidder meget skævt i gavlen. Mellem blændingerne og på siderne af dem ligger korte savskifter. I gavlens overdel sidder en lille cirkelblænding. Gavlen har 13 munketeglsafdækkede kamtakker af vekslende størrelse. I korets sydside sidder en rundbuet præstedør med false, et tilmuret vindue i nordsiden synes at være rundbuet. Koret har gesimser af fire retkantede udkragninger, hvoraf kun de to nederste er gamle. Skibet er tilbygget det først fuldførte kor, østgavlen er opført, efter at skibets tagværk var rejst. Indvendig i østgavlen ses en sten med teglstrygermærke: en række af seks indtrykkede ringe, hvis udvendige diameter er 3,1 cm. I gavltoppen er der under en cirkelblænding en tilmuret, rundbuet glug, flankeret af to spidsbuede blændinger. Alle blændingerne er kvartsten dybe. Gavlen har nu en lav, glat kam med toptinde. Skibets udvendig dobbeltfalsede sydportal er bevaret i brug. Dens buestik har på ydersiden nærmest fladrundbuet form. Over portalen er muret to savskifter. Den tilsvarende

3 KAPPEL KIRKE 309 Fig. 2. Kappel. Plan. 1:300. Målt af Elna Møller nordportal står udvendig som blænding under det moderne vindue. I nordmurens vestre del sidder et 180 cm bredt og meget højt, tilmuret vindue med uregelmæssigt, spidsbuet stik. Skibets gesims og de skråtstillede støttepiller ved vestgavlen er som korets. Over støttepillerne danner seks små udkragninger gavlkonsoller for 19 brynede, munketeglsafdækkede kamtakker. Over tre savskifter i fodlinien har gavlen 22 smalle, spidsbuede blændinger fordelt i to stokværk og med syv små, kvartstens korsblændinger mellem rækkerne. Gavlens øverste del er ommuret. Kalkningen af skibet er først påbegyndt, efter at der var opført våbenhus. Kirkens indre står glatpudset, triumfbuen er ombygget i spids-rundbuet form og med to false i buen, der måske er borthuggede forneden. Både kor og skib har fladt, gipset loft, som ligger i oprindelig højde. Mellem væg og loft er der nu en ret stor hulkehl afgrænset af stuklister, men bag denne ses ved opgangen til loftet en ældre, karnisprofileret træliste. Tagrytteren over skibets vestlige del er bygget af gran eller fyr og beklædt med brædder. Den står med fire stolper ned på bjælker, som bæres af langmurene; forneden er der krydsbånd i nord og syd, foroven til alle sider. Klokkerummet har til alle fire sider rundbuede glamhuller. Det ottekantede spir er spånklædt og bærer en vindfløj med årstallet 1907, som markerer en ombygning eller en fornyelse. Indvendig i vestgavlen ses bjælkehuller, som må stamme fra en ældre tagrytter. Våbenhuset er opført 1942 af grundmur som afløser for et bindingsværksvåbenhus på ca. 5,2 x 5,2 m. Tagspor af et endnu ældre våbenhus ses på kirkens mur. Tagværkerne over kor og skib er af eg med krydsbånd, to og tre lag hane-

4 310 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 3. Kappel. Indre, set mod øst. Aa. Rl bånd og vindkryds. I overkanten af skibets bjælker ses udskæringer for vandrette trækbånd. Korets tagværk er nummereret med streger fra vest mod øst; skibets, der især i vestenden er en del fornyet, har bomærkelignende numre. Kirken står nu hvidkalket og tækket med vingetegl og har moderne spidsbuede vinduer. INVENTAR Alterbord, middelalderligt, 70 cm fra østvæggen, ca. 110 cm højt, muret af munkesten og kamp, pudset og kalket. Alterbordspanel, nyt, med fyldinger. Altertavlen fra 1860'erne er et maleri,»kristus i Emaus«, af Jørgen Roed i samtidig, bred ramme med indskriftfelt forneden og udskårne, forgyldte lidelsesredskaber foroven. Altertavle fra 1831 med maleri af Kristus på korset,»et anstødeligt og kolossalt billede«(syn), som havde kostet 30 dir. 7. Altersølv. Kalk (fig. 4) fra 1831, 23 cm høj. Den runde fod har glat stand-

5 KAPPEL KIRKE 311 kant og vulst med ciseleret akantusbladbort; knoppen er riflet med slyngbånd om midten, og skaftet glat med en lille krave under det høje bæger, hvis nederste del smykkes af en ciseleret krans af akantusblade. På siden er graveret Frederik 6.'s kronede monogram og i bunden:»kappel Kirke 1831«. Københavns bystempel og mestermærke et M, rimeligvis for Peder Jacob Malmborg (Bøje s. 127). Tilhørende glat disk med samme indskrift og mærker. Kalk, lille, med årstallet 1633, nævnt Oblatæske fra Et arbejde i knækket og vredet rokoko. Konvekst låg, opdrevet i to afsæt; knoppen mangler. På siden prinsesse Charlotte Amalies kronede spejlmonogram. Københavns bystempel og mestermærke for Gerhard Hass (Bøje 438). Sygekalk fra Sekstunget fodplade, rund fod med sekstunget to gange opdreven vulst forneden. Bundt skaft med flad, seksdelt knop. På bægeret graveret O. N Fig. 4. Kappel. Alterkalk 1831 (s. 310). Charlotte Amalies initialer og»no. 4«, hvilket vil sige, at kalken er den fjerde i den serie kalke, prinsessen skænkede til kirker i Laalands sønder herred. Københavns bystempel og mestermærke, et»b«mellem udslidt årstal. Tilhørende vinbeholder med oblatgemme, der på låget har samme initialer og tal som kalken. Alterstager fra o. 1650, 33 cm høje, beslægtet med Vestenskov (s. 301), men grovere. Flad lyseskål og lang lysetorn. Alterskranke fra første halvdel af 1800'rne, af støbejern, som i Vestenskov (s. 301). Døbefont, romansk, beslægtet med den sydfynske type, af grå kalksten. Kumme med stejle sider på cylinderformet skaft med rundstav foroven og fod af tre vulster, udbedret med cement. Indre tvm. 39 cm. (Mackeprang: Døbefonte s. 120.) Dåbsfad fra o. 1575, sydtysk arbejde. I bunden en ørn omgivet af minuskelbort og indstemplede blomster. Dåbskande, fra 1829, af tin, som i Vestenskov (s. 301). På låget graveret:»cappel Kirke 1829«.

6 312 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 5. Kappel. Prædikestol (s. 312). Niels Termansen 1917 Prædikestol (fig. 5) i renaissance, skåret af samme mester som Vestenskov prædikestol fra 1627 (s. 301), men enklere. I de fem arkadefag står Kristus og de fire evangelister, nøje svarende til Vestenskov; men medens evangelistfigurerne er skåret i eet med fyldingerne, er Kristus udført for sig i alabast. På stolens hjørner glatte, joniske søjler med beslagværksprydbælter. Det forkrøbbede postament har glatte felter og hængestykker med volutter, rosetog bladværk. Gesims med glatte frisefelter samt tandsnit og æggestav under kronlisten. På postament- og frisefremspring intarsia. Stolen er egetræsmalet over den oprindelige staffering. Spor af religiøse versalindskrifter i postament og frisefelter. Opgangen er brudt gennem triumfmuren. Ingen himmel. Stolestader fra o med enkle, spidsbuede gavle, egetræsmalede. Sangerstol, nævnt 1814 som alt for høj (syn). Pulpitur, nævnt i syn som brøstfældigt 1719 og klages der over, at lægteret rager så langt frem, at det tager lyset fra de nederste stole, og synet foreslår, at det indskrænkes til vinduerne. Pengeblok fra 1600'rne, af eg, jernbunden med to samtidige taskelåse og nyere, tragtformet pengeslidse. Ved våbenhusdøren. To lysekroner fra *Lysekrone, fra o. 1625, en gave til kirken 1699; nu i Vestenskov (s. 303).

7 KAPPEL KIRKE 313 Klokker. 1) Gotisk, skriftløs. Tvm. 77 cm. (Ikke hos Uldall). 2) 1633, støbt af Arent Kleiman. Foroven mellem blomsterborter indskrift med versaler:»anno 1633 lod Her Rasmus Nielsen Sogneprest i Vestenscouf och Claves Andersen i Knobilock bestelle denne Klocke thill den Vester Kirke paa Kirckens och Sogen Mandis Bekostning. M. Arent Kleiman«. Tvm. 70 cm. Klokker. 1) På et halvt skippund (80 kg), afleveret ved klokkeskatten ) 1692, ifølge præsteindb større end klokke nr. 1, støbt af Jørgen Stal og med indskriften:»gud alleene Æren Ao. 1692, d. 27de Sept. er denne Klokke til Cappels Kircke omstøbt i Nachskou, bekostet af sl. Hr. Assessor og General Fischals Jørgen Landorphs efterladte Frue Fr. Catrine Mejer i Kiøbenhafn, vare da her til Stæde Provst og Sogne Præst Mag. Laurs Rhode udi Westenschow og Vice Pastor Hr. Jens Hansen Mule, Kirckeværgere Rasmus Am og Niels Am begge boende udi Westernes og gav samme Tiid til denne Klokkes Omstøbning Skipper Berthel Friis og Hustrue Johanne Knudsdatter tie Slettedaler. Jørgen Stal Klokkestøberens Navn«. GRAVMINDER Epitafium, fra 1600'rne, ifølge præsteindb. 1755, med maleri af en herredsfoged»af forige Seculo afmalet i dend nu brugelige Præstedragt«. KILDER OG HENVISNINGER Synsprotokoller (provstearkivet, LA). Dokumenter og Breve for Herrederne div. år (stiftøvrighedsarkivet, LA). Dokumenter og Breve for hele Stiftet div. år (stiftøvrighedsarkivet, LA). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen og C. Engelhardt 1877, Niels Termansen 1917 (prædikestol), O. Norn og Gertrud Købke Knudsen 1945, Elna Møller Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 469 ff. 2 Smst s. 461 f. 3 Smst s Haugner: Sønder Herred s. 396 f. 5 Kronens Skøder III, 9. 6 Haugner: Sønder Herred s J.Friis: Laaland-Falster I, 231. Kirkehist. Saml. 3. R. VI, Haugner: Sønder Herred s Fig. 6. Kappel 1817.