ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL"

Silje Dahl
7 år siden
Visninger:

1 ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding

01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti Århus Stift Odder kirke er omtalt i

/Jens Hougaard/Jørgen Viemose Her skal blot kort nævnes at Kirken består af apsis,

sidste halvdel af 11-hundredtallet, samt senmiddelalderligt våbenhus og tårn.

2 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti Århus Stift Odder kirke er omtalt i Danmarks kirker fra side 2519 Danmarks kirker, K.de F.L./Jens Hougaard/Jørgen Viemose Her skal blot kort nævnes at Kirken består af apsis, der er er blevet gennemgribende ommuret i 1868, kor og skib formodentlig fra sidste halvdel af 11-hundredtallet, samt senmiddelalderligt våbenhus og tårn. På sydsiden af skiber blev der i årene op til 1693 opført et gravkapel, så stort at det umiddelbart opfattes som et sideskib.

3 02

4 03 KIRKEN OG KIRKEGÅRDEN Kirken ligger i den østlige del af den aflange kirkegård, der ligger mellem å, jernbane og gader. Kirkegården og dens afgrænsninger er udførligt omtalt i Danmarks Kirker, og den følgende omtale af forholdene er en blanding af uddrag og/eller omskrivninger af dette og observationer gjort på stedet Danmarks Kirker, Odder 1796 ca 1850

5 04 Kirkegården er udvidet i flere omgange og omstændighederne dikterede, at udvidelserne foregik mod vest, på arealet mellem åen og nuværende Tornøegade. Første udvidelse var i , og matrikelkortet fortæller at denne udvidelse bestod af den vestligste del af den nuværende kirkegård og at der øjensynlig var et vejareal mellem de to dele. En efterfølgende udvidelse halvtreds år senere, i 1872, bestod derfor hovedsagelig i at forbinde de to dele af kirkegården. Gravpladsen fik herved sin lange, smalle form, som dog forvanskedes med rundede hjørner i den østre ende ved en gaderegulering Den ældre kirkegård, hvis udstrækning omtrent har svaret til den østre halvdel af det eksisterende område, har været rektangulær og må nogenlunde have haft en udstrækning som vist med den røde firkant nedenfor men der er gennemført en kirkegårdsregulering af dens vestlige del helt op til en gennemløbende nord-/syd gang lige vest for tårnet.

05 INDGANGENE Kirkegårdens hovedindgang er mod nord og er markeret med en

kørelåge. Danmarks Kirker skriver herom:.

statelig muret portal, der antagelig er bygget i 1400'rne.

6 05 INDGANGENE Kirkegårdens hovedindgang er mod nord og er markeret med en muret, pudset, hvidkalket og teglhængt portal med både en ganglåge og en kørelåge. Danmarks Kirker skriver herom:..hovedadgangen, der sidder i nordsiden ud for våbenhuset, udmærker sig som en statelig muret portal, der antagelig er bygget i 1400'rne. Det hvidkalkede, teglhængte porthus..er udstyret med kamtakkede kortsider og smykkes på fronten og i østgavlen med cirkulære og skjoldformede blændinger.

er der i muren ud for den vestlige del af

7 06 Mod øst er der en lille ganglåge mellem kirkegårdmur og den lillebygning her, der rummer redskaber og et kirketoilet Mod syd, ud mod Thornøegade er der i muren ud for den vestlige del af kirkegården et fint lille indgangshus med dobbeltlåge. Muren og dermed porten - må i følge Danmarks Kirker være fra tidligst sidst i 1800-tallet.

8 07 KIRKEGÅRDENS DIGER OG MURE Danmarks Kirker har en usædvanlig fyldig omtalte af kirkegårdens afgrænsninger og det er valgt at gengive den her nogenlunde uændret. Kirkegården er udvidet i flere omgange. Første gang , og en anden udvidelse fandt sted halvtreds år senere i Omstændighederne dikterede, at udvidelserne foregik mod vest, på arealet mellem åen og nuværende Tornøegade. Matrikelkortet godtgør, at første gang kirkegården blev øget, inddrog man det vestligste afsnit af det nuværende areal, mens området mellem udvidelsen og den gamle kirkegård på kortet har vej signatur. Udvidelsen 1872 har således bestået i at forbinde de to kirkegårds afsnit. Gravpladsen fik herved sin lange, smalle form, som dog forvanskedes med rundede hjørner i den østre ende ved en gaderegulering Den ældre kirkegård, hvis udstrækning omtrent har svaret til den østre halvdel af det eksisterende område, har været rektangulær og hegnet af en bemærkelsesværdig kampestensmur, hvoraf en strækning er i behold på sydsiden. Den øvrige, nuværende hegning udgøres af nyere kvader- og brudstensmure. Den ældre murstrækning i syd langs Tornøegade, ud for kirkebygningen er knap to meter høj (*1), græstørvsafdækket, og omkring 180 cm bred, opbygget af marksten med delvis mørtelfyldte fuger. Ringmuren meldes omsat og udbedret utallige gange siden den første efterretning 1618, da en ommuring synes foretaget i ler. Det fremgår 1635, at muren i hvert fald på visse strækninger var afdækket med tagsten, og at der sine steder stod piller, formentlig som afstivning. Niels Lauridsen fra Skanderborg foretog 1648 en større istandsættelse. Jævnligt anføres i regnskabsbogen udgiften til»den ordinære reparation«ved siden af betaling for ekstraordinær afstivning og udbedring. Muren mod Tornøegade er senest omsat i 1960'erne, og det er derfor uklart, om muren fra begyndelsen har været opbygget med (kalk) mørtel, ligesom de oprindelige dimensioner ej længere kan konstateres. Uldall registrerede højden til godt halvtredie meter, mens spor på kirkegårdsportalen lader formoder, at murtoppen tidligere lå omkring tre meter over terræn.

9 08 Endnu i dette århundrede omtales, at der på syd- og østsiderne fandtes en faldende jordskråning foran muren. Når desuden åens nærhed på nordsiden tages i betragtning, fremgår det, at kirkegårdens hegning i alle tilfælde på de tre sider har været ret effektiv. Skønt ikke alle enkeltheder står klart, må ringmuren i Odder grupperes sammen med en række andre af stiftets kirkegårdsmure, der udmærker sig ved usædvanligt format, og som synes at skulle dateres til engang i 1300'rne (jfr. Malling, s. 2307).(*2) På vestsiden fik muren antagelig lov at blive stående indtil kirkegårdsudvidelsen En overgang over muren i det vestre hjørne ønskedes afskaffet 1848 På de tre andre sider synes muren at have eksisteret til op i sidste halvdel af forrige århundrede, for derefter etapevis at forsvinde, således at kun den nævnte strækning i syd er bevaret idag. Når det i synsprotokollens beskrivelse 1862 summarisk hedder, at kirkegården omgives dels af stengærde, dels af stenmur, kan stengærdet antages at indhegne udvidelsen i vest, på hvis nordside måske lå en jordvold, som 1856»aldeles ikke freder«, og som synet ønskede afløst med en»stenmur«. Næsten for hvert år fra 1860'erne og ind i dette århundrede rummer synsprotokollen og regnskabsbogen ikke nærmere lokaliserede indførelser af omsætninger, ommuringer eller blot reparation af ringmuren. Det synes heraf at fremgå, at sydsidens vestre strækning forsvandt 1886/ 87 (*3), østsiden og en del af nordsiden 1898, efter en sammenstyrtning året før, mens en del af sydsidens østre afsnit allerede da var ommuret og givet den højde af ca. 170 cm, som var opstillet som norm. Den sidste rest af nordsidens ældre mur, der stødte op til kirkegårdsportalen blev sløjfet i 1902 (*1): Den resterende del af den gamle ringmur, strækningen ud mod Thornøegade, er på meget af strækningen godt 2,5 m høj. (*2): Ved Lyngby Kirke, Nørredjurs Provsti, findes et - ret medtaget vestdige, der i dimensioner og opbygning på mange moder minder om diget her i Odder. (*3): Den del af det gamle dige vi i dag har tilbage, må i henhold til teksten i øvrigt være den vestre del af stendiget ved den gamle kirkegårds sydside, og det virker sandsynligt at digets afslutning mod vest er den gamle kirkegårds sydvesthjørne

09 DIMENSIONER Terræn er nogenlunde ens ude og inde ved den her interessante strækning, strækning C, der er derfor generelt blot opgivet udvendige højder

10 09 DIMENSIONER Terræn er nogenlunde ens ude og inde ved den her interessante strækning, strækning C, der er derfor generelt blot opgivet udvendige højder Udv. højde bredde

Relaterede dokumenter

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende