Notat 15. juli 2016 AMA/MSB J-nr.: /

Transkript

1 Notat 15. juli 2016 AMA/MSB J-nr.: / Tomme boliger giver behov for nedrivningspulje Det halter stadig i yderkommunerne med at få bugt på tomme og nedrivningsparate boliger, og antallet af boliger uden registrerede beboere er steget på trods nedrivningspuljen i 2010 og 2011 samt landsbyfornyelsespuljen 2014 og 2015 Analysens resultater I perioden er antallet af tomme boliger steget med boliger i yderkommunerne, mens antallet på landsplan er faldet I 2016 er andelen af tomme boliger i yderkommunerne gennemsnitlig 9,3 procent af kommunens samlede boliger, mens den er 3,6 procent for Hovedstadsområdet og 4,5 procent for de resterende kommuner Yderkommunerne har oplevet en mindre nedgang i antallet af tomme boliger siden 2014, hvor antallet af tomme boliger toppede. Nedgangen er en indikation af, at landsbyfornyelsespuljen har virket efter hensigten Nedrivningspuljen og landsbyfornyelsespuljen har været medvirkende til at reducere antallet af tomme boliger, men kommunerne har svært ved at nedrive strategisk, da de er udfordret af puljestrukturen Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 Flere tomme boliger i yderområderne På landsplan er der sket i tilbagegang i antallet af boliger uden beboere med registreret CPR-nr. på adressen. I 2010 var der tomme boliger, mens der i 2016 er færre tomme boliger. Denne udvikling ses generelt i hele landet med undtagelse af yderkommunerne, hvor antallet af tomme boliger i samme periode er steget med boliger. Det understreger den skævvridning af landet, der sker i kraft af, at flere flytter mod byerne. Når boligerne står tomme, taber den konkrete bolig hurtigt værdi, fordi det nødvendige vedligehold ofte ikke bliver foretaget, men tomme boliger har også negativ påvirkning på det omkringliggende lokalmiljø. Landsbyer med mange tomme boliger bringes i en negativ spiral, hvor potentielle tilflyttere fravælger området, fordi det fremstår for forfaldent. Figur 1: Udviklingen i tomme boliger, Indeks 2010= % 110% 100% 90% 80% 70% Hovedstadsområdet Yderkommuner Resterende kommuner 60% 50% Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Antallet af tomme boliger i yderkommunerne er steget med 7 procentpoint i perioden , hvorimod antallet i hovedstadsområdet og de resterende kommuner er faldet med henholdsvis 25 og 11 procentpoint jf. figur 1. Antallet af tomme boliger er faldende for hovedstadsområdet igennem hele perioden, mens både yderkommunerne og de resterende kommuner oplever et kraftigt knæk i udviklingen i For yderkommunerne har antallet af tomme boliger tilmed været stigende frem mod 2014, mens udviklingen for de øvrige kommuner har været mere varierende i periode ; antallet af tomme boliger mindskes i 2010 og 2011, for dernæst at være mere eller mindre konstant frem til 2014, hvorefter antallet falder. Den beskrevne udvikling indikerer, at nedrivningspuljen i 2010 og 2011 ikke havde tilstrækkelig virkning i yderkommunerne, mens den havde nogen effekt på de resterende kommuner. Effekten var større i perioden under landsbyfornyelsespuljen, hvor blandt andet den forhøjede beløbsramme medvirker til at få vendt udviklingen i antallet af tomme boliger. Det fremgår af SBi s midtvejsevaluering for Erhvervs- og Vækstministeriet, at omkring ejendomme blev nedrevet i 2014 og første halvår af 2015 som følge af landsbyfornyelsespuljens midler for Det fortsat høje niveau af tomme boliger i yderkommunerne drives særligt af ø-kommunerne samt Lolland og Vesthimmerlands Kommune. 1 SBi 2016:05 Midtvejsevaluering af pulje til landsbyfornyelse, af Jesper Ole Jensen og Vigdis Blach. Side 2 af 8

3 Yderkommunerne er udfordret Andelen af tomme boliger er steget i 26 kommuner, mens den er faldet for resten af kommunerne. Ud af disse 26 kommuner er 20 yderkommuner. Det fremgår af nedenstående figur, at det særligt er i yderkommunerne, at andelen af tomme boliger er høj. Andelen af tomme boliger er gennemsnitlig 9,3 % for yderkommunerne, mens den er 3,6 % for Hovedstadsområdet og 4,5 % for de resterende kommuner. Figur 2: Andelen af ubeboede boliger af kommunens boliger Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Særligt yderkommunerne er udfordret, idet antallet af ældre stiger samtidig med at flere og flere flytter fra yderkommunerne 2. Dette vil på sigt betyde flere tomme boliger. Boliger, der står tomme, har en tendens til at forfalde. Der kommer hurtigt små skavanker, såsom punkteret vinduer eller huller i taget. Nogle huse har stået tomme så længe, at det ikke giver mening at udbedre de skader, der er kommet med tiden. Derimod vil det være en fordel at nedrive disse tommer huse, da de skæmmer bybilledet. Problemer med puljerne I nyere tid har der været to politiske tiltag til at komme de tomme nedrivningsmodne bygninger til livs; nedrivningspuljen og landsbyfornyelsespuljen. Dansk Byggeri har gennemført en rundspørge blandt kommunerne vedrørende landsbyfornyelsespuljen. Rundspørgen peger på forskellige udfordringer såsom opstartsproblemer samt lange og besværlige sagsbehandlinger. 2 Dansk Byggeri: Vækst og velstand i hele Danmark, april Side 3 af 8

4 Opstartsproblemerne skyldes blandt andet, at kommunerne oplever, at de mangler ressourcer. Konkret oplever de, at der ikke er kapacitet til effektivt at tilrettelægge aktiviteterne samt til at registrere og udpege de nedslidte ejendomme. Dette stemmer overens med SBi s midtvejsevaluering af landsbyfornyelsespuljen, hvor 55 procent af de adspurgte kommuner er helt enige i, at indsatsen kræver meget arbejde i forhold til de mandetimer, kommunen råder over. I nedenstående figur ses nogle udvalgte parametre fra SBi s midtvejsevaluering. Figur 3: Resultater fra SBi s midtvejsevaluering af landsbyfornyelsespuljen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: SBi 21% 55% Indsatsen kræver meget arbejde i forhold til de mandetimer kommunen råder over 38% 32% 26% Ordningen opleves som administrativt tung 32% Det kræver meget opsøgende arbejde at forfølge de politiske målsætninger med indsatsen 38% 36% 17% 15% 9% De lange og besværlige sagsbehandlinger skyldes til dels kontakten med ejerne, den politiske behandling samt udbud og licitation af nedrivning og miljøscreening. Konkret nævnes der eksempler på, at beboerne i de nedslidte ejendomme er psykisk syge, eller på anden måde svage. Det medfører, at kommunerne må alliere sig med socialforvaltningen for at overtale dem til at flytte og evt. blive genhuset. Endvidere er det typisk i den slags sager, at der er en stor gæld i ejendommen, og hvor det er vanskeligt at indhente panthavernes accept på nedrivningen. Dette medfører, at nedrivningssagerne trækkes i langdrag. Dertil nævner kommunerne, at landejendomme beliggende i det åbne land er problematiske, idet puljen kun giver tilskud til at nedrive stuehuset, men ikke driftsbygningerne. Kommunen skal dermed selv finansiere nedrivningen af en tilhørende driftsbygning, hvis kommunen gerne vil nedrive en landejendom. I den forbindelse pointeres det, at det ikke giver mening kun at nedrive stuehuset, da der ikke er opnået forskønnelse af at lade en forfalden driftsbygning stå. Dette understreges af SBi s evaluering, hvor 72 % af de adspurgte finder det problematisk, at overflødige avls- og driftsbygninger i landområder ikke er omfattet af puljen. Tilsvarende udfordringer er beskrevet i ministeriets midtvejsevalueringer af nedrivningspuljen. Vejledning af borgere er tidskrævende Mange ejere er vanskelige at få kontakt med 36% Kommunen har ikke overblik over hvor de nedrivningsegnede ejendomme ligger Delvis enig Helt enig Side 4 af 8

5 Tabel 1: Nedrivningspuljen og landsbyfornyelsespuljens størrelse Pulje Periode Beløb Nedrivningspuljen (Indsatspuljen) mio. kr. i 2010 og 150 mio. kr. i 2011 Landsbyfornyelsespuljen mio. kr. om året Forlængelse af landsbyfornyelsespuljen ,7 mio. kr. om året Anm.: Landsbyfornyelsespuljen justeres i forbindelse med forlængelsen, hvor blandt andet antallet af kommuner, der er berettiget til puljemidler, reduceres. Foruden landsbyfornyelsespuljen er der sket en målretning af byfornyelsesinstrumenter til at forbedre boliger og igangsætte udvikling af byer uden for vækstområder. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Tabel 2: Kommunernes tomme boliger Område - Kommune Antal ubeboede boliger Andel af det samlede antal boliger i kommunen Færre/flere tomme boliger Nordjylland ,7% 2 Færre Brønderslev ,4% 2 Færre Frederikshavn ,8% 4 Flere Hjørring ,1% 4 Flere Jammerbugt ,8% 4 Flere Læsø ,2% 4 Flere Mariagerfjord ,5% 2 Færre Morsø ,4% 4 Flere Rebild 682 5,3% 2 Færre Thisted ,6% 4 Flere Vesthimmerlands ,4% 4 Flere Aalborg ,4% 2 Færre Midt- og Vestjylland ,6% 2 Færre Herning ,1% 2 Færre Holstebro ,3% 2 Færre Ikast-Brande 982 5,2% 2 Færre Lemvig ,1% 4 Flere Ringkøbing-Skjern ,8% 4 Flere Skive ,3% 4 Flere Struer 923 8,5% 4 Flere Viborg ,6% 2 Færre Østjylland ,4% 2 Færre Favrskov 797 3,9% 2 Færre Norddjurs ,9% 4 Flere Odder 435 4,4% 2 Færre Randers ,6% 2 Færre Samsø ,6% 4 Flere Silkeborg ,3% 2 Færre Skanderborg 833 3,3% 2 Færre Syddjurs ,4% 2 Færre Aarhus ,3% 2 Færre Hedensted ,0% 2 Færre Horsens ,2% 2 Færre Sydjylland ,0% 2 Færre Billund 752 6,0% 2 Færre Side 5 af 8

6 Esbjerg ,5% 2 Færre Fanø 90 5,4% 2 Færre Fredericia ,2% 2 Færre Haderslev ,8% 2 Færre Kolding ,4% 2 Færre Sønderborg ,1% 4 Flere Tønder ,8% 4 Flere Varde ,5% 2 Færre Vejen ,3% 2 Færre Vejle ,1% 2 Færre Aabenraa ,0% 2 Færre Fyn ,9% 2 Færre Assens ,2% 2 Færre Faaborg-Midtfyn ,1% 4 Flere Kerteminde 480 4,3% 2 Færre Langeland ,8% 4 Flere Middelfart 893 5,0% 2 Færre Nordfyns 789 5,8% 2 Færre Nyborg 741 4,8% 2 Færre Odense ,5% 2 Færre Svendborg ,9% 4 Flere Ærø ,2% 4 Flere Lolland-Falster ,0% 4 Flere Guldborgsund ,9% 4 Flere Lolland ,6% 4 Flere Sjælland ,8% 2 Færre Faxe 853 5,2% 2 Færre Næstved ,5% 2 Færre Stevns 553 5,7% 2 Færre Vordingborg ,2% 2 Færre Holbæk ,7% 2 Færre Kalundborg ,1% 2 Færre Odsherred ,5% 2 Færre Ringsted 522 3,4% 2 Færre Slagelse ,5% 2 Færre Sorø 705 5,1% 2 Færre Greve 578 2,7% 2 Færre Køge 698 2,7% 2 Færre Lejre 304 2,9% 2 Færre Roskilde ,1% 2 Færre Solrød 216 2,4% 2 Færre Nordsjælland ,5% 2 Færre Allerød 264 2,6% 4 Flere Egedal 351 2,1% 2 Færre Fredensborg 606 3,4% 2 Færre Frederikssund 607 3,3% 2 Færre Furesø 433 2,5% 2 Færre Gribskov 743 4,8% 2 Færre Side 6 af 8

7 Halsnæs 437 3,4% 2 Færre Helsingør ,3% 2 Færre Hillerød 736 3,4% 2 Færre Hørsholm 500 4,2% 2 Færre Rudersdal 977 3,9% 2 Færre Hovedstadsområdet ,5% 2 Færre Albertslund 351 3,1% 4 Flere Ballerup 501 2,2% 4 Flere Brøndby 284 1,8% 2 Færre Dragør 130 2,2% 2 Færre Frederiksberg ,3% 2 Færre Gentofte ,9% 2 Færre Gladsaxe 746 2,4% 2 Færre Glostrup 359 3,2% 4 Flere Herlev 11 2,4% 2 Færre Hvidovre 05 2,1% 2 Færre Høje-Taastrup 498 2,3% 2 Færre Ishøj 164 1,7% 2 Færre København ,1% 2 Færre Lyngby-Taarbæk ,9% 2 Færre Rødovre 523 2,8% 2 Færre Tårnby 391 2,1% 2 Færre Vallensbæk 162 2,5% 2 Færre Bornholm ,8% 4 Flere Bornholm ,8% 4 Flere Hele landet ,2% 2 Færre Anm.: Følgende 25 kommuner klassificeres som yderkommuner blandt andet jf. Skatteministeriet: Bornholm, Guldborgsund, Lolland, Odsherred, Slagelse, Vordingborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg, Ærø, Sønderborg, Tønder, Aabenraa, Norddjurs, Samsø, Skive, Struer, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Morsø, Thisted og Vesthimmerlands Kommune. Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og Dansk Byggeri Side 7 af 8

8 Metode Boliger er defineret ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse. Døgninstitutioner, kollegier og feriehuse indgår således ikke i oversigten. Ubeboede boliger er defineret ved, at der ikke er registreret et CPR-nummer på adressen. Huse der midlertidigt står tomt, fx i forbindelse med overdragelse ved salg, vil dermed indgå i statistikken. Ligeledes vil helårshuse, der fungerer som feriehuse i dele af året, være registreret som ubeboede, såfremt der ikke er folkeregisteradresse i boligen. 41 ud af 66 kommuner deltog i rundspørgen vedrørende Landsbyfornyelsespuljen. De 66 kommuner, var de kommuner, der oprindeligt kunne søge midler fra puljen. Side 8 af 8