Stednavne i Sydvestjylland

Transkript

1 En rejse i tid og steder Peder Gammeltoft Afd. for Navneforskning Københavns Universitet

2 Hvad beskriver stednavne? verden omkring os Hvordan? Ved at beskrive stedets udseende stedets beliggenhed stedets ejerforhold hvad man har af ønsker til stedet

3 Hvad slags stednavne har vi? Naturnavne Bebyggelsesnavne Hvad kan vi bruge stednavne til? Finde rundt Se tilbage i tid, og få viden om tidligere tiders natur og landskab samfundsforhold før i tiden

4 Stednavne dannes som almindelige ord: ex. fodbold vs. Topgårde generaliserende del (hovedled) specificerende del (beskriverled) den generaliserende del angiver lokalitetens karakter den specificerende del beskriver hvad der er specielt for lokaliteten frem for andre lokaliteter af samme type

5 Stednavne lader sig analysere og tolke som vanlige ord Alle stednavne har et mere eller mindre klart betydningsindhold Stednavne tolkes ud fra ældste kildebelæg samt evt. udtale Stednavnets indhold sammenstilles med kendt ordstof fra stednavnets produktivitetsperiode Vester Nebel (1310 Nybæl,) af glda. nybøli nyanlagt udflyttergård. Ansager (1291 Ansakær) af stednavn *Ånæs + ager. Okslund (ca Oslwndt) dyrenavnet okse + lund 'lille skov. Klinting (ca Klyntom) subst. klint i glda. dativ flertal. Gørding (1330 Gyring) ing-afledning af ånavn *Gyria (nu Holsted Å) Vilslev (*1231 Wilslef) gen. af glda. mandsnavn Wil + lev arvegods.

6 Vore stednavne: Naturnavne Bebyggelsesnavne Alle stednavne beskriver det særegne ved stedet på navngivningstidspunktet. Men da de fleste stednavne er mellem 300 og 2000 år gamle ser verden omkring vore stednavne ikke nødvendigvis ud nu som da!

7 Sydvestjylland i dag

8 Sydvestjylland ca. år 1800 Det digitale Videnskabernes Selskabs Kort

9 Hvordan er den forandring sket? Det kan stednavnene fortælle om!

10 Sydvestjylland, ca. 270 større stednavne

11 Hvor gamle er vore stednavne?

12 Hvor gamle er vore stednavne? Hér hjælper bebyggelsesnavnene os!

13

14

15 Sydvestjylland i jernalderen

16 Sydvestjylland i jernalderen

17 -inge: a) Alder:?0-ca. 800 b) Udbredelse: Hele Danmark. c) betydning og indhold: usikkert, muligvis stedet med. -ing/-ung afledning af ord, der beskriver: 1) terræn: Bramming (bram kant ); 2) fauna: Kattinge, Ketting (kat), Bjerninge (Bjørn), Hjerting (hjort); 3) flora: Bregninge (bregne). 4) adjektiver: Hviding (hvid); Fitting 1400-tallet Fitting: af fed lav engstrækn. Føvling 1461 Linding: af subst. fugl Henne *1145 Hænningh: af subst. hane Hjerting 1291 Hirting: af dyrenavnet hjort Hygum 1310 Hyging: af subst. høj Klinting ca Klyntom: klint i dativ flertal

18 -UM hēm: a) Alder: ca b) Udbredelse: Især Nørrejylland. c) Betydning: Måske hjemsted, bygd, eller gård, landsby. d) Indhold: 1) Terrænets form 2) jordbundens beskaffenhed 3) fauna & flora 4) indhegninger 5) Kulturforhold Bryndum *1289 Brunnum: glda. brunn kilde Forum 1335 Forthum: glda. *forth vadested Høm *1380 Høm: adj. glda. *hō 'højt' Seem * Seem: sø, glda. sæ Vrøgum, 1462 Wrøghum: adj. glda. *wrēk 'krum'

19 sted: a) Alder: ca b) Udbredelse: Især Jylland, men også velrepræsenteret på Fyn og i det gl.danske Østdanmark. c) Betydning: især område velegnet til bebyggelse, dels senere: lille gård. d) Indhold: Personnavne: (Gunder-, Sigersted); Teofore: (Thisted, Torsted); adjektiver: Donsted (dunn mørk ); appellativer (Åsted, t d Agersted). Andst *1231 Anzstatheret: stednavn *Andsø Gamst *1471 Gamst: glda. gamm 'grib? Holsted *ca Holsteth: glda. hol hul(ning) Skads *1231 Skazstatheret: enten glda. *skath 'å, kilde' eller glda. *skath 'skygge, mørke' Thorsted 1454 Torstedh: glda. mandsn. Thōrir Veerst *ca Wyrsteth: snarest glda. *wirt 'ugæret malt, øl'

20 lev: a) Alder: Folkevandringstiden: (1000?) b) Udbredelse: Hele Danmark (få i Vest- og Sydvestjylland) + Skånelandene. c) Betydning: noget overladt eller noget efterladt?, arvegods? d) Indhold: personnavne: Grimsløv (Grim), Hermitslev (Hjalmar); flora & Fauna: Egelev, Rislev; kulturforhold: Kongerslev (konge), Bolderslev (Balder?), Torslev (Thōr),Tinglev (ting?); adjektiver: Framlev, Holluf (hōr høj ) Allerslev 1502 Allersløff: glda. mandsn. Alvar Alslev *1312 Alslæff: glda. mandsn. Alf Hyllerslev 1391 Hyllesløøf: glda. mandsn. Hildir Vilslev *1231 Wilslef: glda. mandsn. Wil

21

22 Sydvestjylland i vikingetiden

23 Sydvestjylland i vikingetiden

24 by: a) Alder: Meget stor aldersspredning og stadig aktivt som navneelement: ca b) Udbredelse: Hele Danmark c) Betydning: DK: landsby, gård, måske ældre bygd. By afledt af roden til ordet bo, dvs. et bosted d) Indhold: 1) vikingetidskultur (Hørby y (< hörgr), Hovby); 2) vikingetidens samfundsforhold (Karlby, Bønderby, Rinkeby, Huseby); 3) fauna (Dyreby); 4) natur (Søby, Viby; 5) Retningsangivende i (Nørby, b Sønderby). ) Dyreby y *1538 Dyrby: y subst. dyr Mølby 1532 Mølby: subst. mølle Nordby 1594 Nordtby: adv. nord Nyby 1638 Nyby: adj. ny Oksby *1298 Uxeby: subst. okse Rindby : subst. rind bakkekam Strandby: adj. strand

25 torp: a) Alder: ca b) Udbredelse: Hele Danmark + Sverige. c) Betydning: udflytterbebyggelse. d) Indhold: 1) personnavne 2) terræn 3) kulturforhold 3) samfundsforhold 4) Adjektiver Bastrup 1541 Baszdorpp: subst bast Bjerndrup 1385 Byerndrup: mandsn. Bjørn Grimstrup *ca Grimstrop: mandsn. Grīm Krarup 1461 Krarapp: subst. krage Lovrup 1493 Lowerup: mandsn. Lave Lunderup 1495 Lwnderop: subst. lund lille skov Skødstrup 1443 Skystrup: glda. skīut fremspring. Tistrup Tystrop: mandsn. *Tīsten Tøstrup 1579 Tøstrup: mansn. Tøsti Urup 1480 Wrup: mandsn. *Ughi eller glda. wara udmark

26 bøl/bølle + bølling: a) Alder: ca b) Udbredelse: Udpræget syddansk udbreddelse (+ gruppe i Thy/Hanherred), c) Betydning: enkeltgård. Bøl afledt af roden til bōl, derfor betydningen enkeltgård. d) Indhold: 1) personnavne: 2) flora og fauna:; 3) adjektiver: Bobøl 1448 Bobyl : mandsn. Bo Briksbøl *1513 Brixbøl: mandsn. Brik Knudsbøl 1503 Knwtzbøllæ: mandsn. Knud Nagbøl 1468 Nagbøl : glda. *Nagha, nu Nagbøl Å Nebel 1310 Nybæl: subst. nybøli ny udflyttergård Oksbøl 1481 Oxbøl : subst. okse Størsbøl 1500 Storsbylle: glda. mandsn. Styr Tobøl 1479 Tobyll: glda. mandsn. Tōvi Tuesbøl 1392 Tuusbøl : mandsn. Tue Vognsbøl 1445 Wonsbøl : mandsn. Vagn Villebøl 1481 Vildebyl: glda. mandsn. Wili

27 Og navnetyperne set i et tidsperspektiv

28

29 Sydvestjyske stednavne af ubestemmelig alder

30 Sydvestjyske stednavne af ubestemmelig alder

31 fx: Bække *1231 Bæcky: subst. bæk Esbjerg 1502 Eysbergh: verbet jy. ese forsyne fiskekroge med maddubg + bjerg. Fanø *1200-tallet Fanø: opr. farvandsnavn, glda. *Fani. Filsø 1541 Filsøø: muligvis subst. glda. *fifl jætte, kæmpe + sø Frisvad 1502 Friswadh: tilnavn Fris eller indbyggernavnet friser + vad vadested Horne 1291 Hornæ: subst. horn fremspring. Jernved *1259 Jarnwith: subst. jern + skov Kravnsø *1446 Krantz, 1460 Kragens: subst. krage + næs smalt fremspring'. Kvie *1495 Quie: flertal af glda. *kwī 'indhegning'. Kvong ca Kowangh: ko + vang 'indhegnet mark'. Langli 1548 Langelegh: adj. lang + subst. leje fiskerleje Malle 1518 Malii: glda. malugh 'grus, småsten'. Skallingen1578 Skalling: *skalling, afledt af subst. jy. skalle nøgen lyngbakke'. Sig 1461 Sich: sig 'lav, fugtig strækning'. Tjæreborg 1292 Tiarburigh: subst. tjære beg, harpiks + borg højdedrag, bakke. Vibeke: kvindenavnet Vibeke. Bebyggelse oprettet 1771 og opkaldt efter Vibeke Wöldike, gift med ejeren af gården Visselbjerg, på hvis jord bebyggelsen er anlagt Vong 1472 Weng: subst. vang indhegning'.

32 Bøger om stednavne: Danmarks Stednavne 1-. Kbh Bent Jørgensen: Danske stednavne. Kbh (Bent Jørgensen: Stednavneordbog. Kbh. 1994) Kr. Hald: Vore stednavne,, 2. udg. Kbh Sydvestjyske stednavne på internettet: tt t

33 Tak for jeres opmærksomhed! Peder Gammeltoft Afd. for Navneforskning Københavns Universitet