Effekt af vådområder på kort og lang sigt
|
|
|
- Camilla Steensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN 23. FEBRUAR
2 Restaurering af vådområder et stærk virkemiddel både på kort og langt sigt? Skjern Å 2200 hektar Bølling sø 375 ha sø og 375 ha våde enge
3 Lidt historisk - søer og vådområder Før år 1900: 7460 km 2 vådområder >1400 km 2 lavvande søer I dag: 569 km 2 vådområder (92 % reduktion) 586 km 2 lavvandede søer (58 % reduktion)
4 Multiple effekter af vådområder i landskabet Vandbuffer P-tilbageholdelse Biodiversitet N-fjernelse Kulstof ophobning NP-optag i biomasse
5 Effekter/Tjenesteydelser af retablering af vådområder på tidligere landbrugsjord Kort sigt umiddelbar effekt (før/efter) Lang sigt Kvælstoffjernelse Fosfortilbageholdelse +/- ++ Kulstofophobning (CO 2 ) Biodiversitet Afvanding og Klimatilpasning - oversvømmelser Trædesten + ++ spredningskorridorer Biomasse Oplevelsesværdi
6 Vådområder som virkemiddel i Vandmiljøplaner og Vandplaner Vådområde indsatsen planlagte i Vandmiljøplaner og Vandplaner Kvælstof vådområder Fosfor vådområder Vandmiljøplan II ha - Vandmiljøplan III ha - Vandplan I ha ha Vandplan II (foreløbig udgave) ha 900 ha I alt ha ha Udtagning af lavbundsjorder i perioden Afsat 165 mill.
7 Retablering af søer > 1 ha siden Vandmiljøplan II i søer Areal ha
8 Retablering af vådområder siden Vandmiljøplan II i vådområder Areal ha
9 Effekter: Resultater fra VMP2-Overvågningsprogrammet Projektområde Målt N-fjernelse kg N ha/år Ændr. areal-anv. kg N ha/år Målt + ænd areal-anv. kg N ha/år Beregnet N kg N ha/år Egebjerg enge Hellegård å! -! 280 Kappel Geddebækken Horne Mølleå Karlsmosen Lindkær Snaremose Sø Frisvad M.bæk (op til 95) (279)! 279 Ulleruplund Gammelby Bæk Nagbøl Å Hjarup Bæk Lyngbygårds Å Interval (målt + ændret arealanvendelse): kg N ha -1 år -1 (gennemsnit 196 kg N ha -1 år -1 )
10 Drænvandsoverrislet vådområde Storåen på Fyn ca. 1 ha Årlig fjernelse i vådområdet af nitrat-n I perioden Ca. 190 kg N/ha
11 Restaureret vådområde - FØR: Eksempel Geddebækken på Fyn 1990 Målestation Arreskov sø
12 Restaureret vådområde EFTER 44 ha: Eksempel Geddebækken, Fyn 2005 Målestation Arreskov sø
13 Restaureret vådområde Eksempel Geddebækken, Fyn Geddebæk Restaurering foretages; Geddebækken (44 ha)
14 Et stort antal vådområder er restaureret i Odense Å I alt 12 vådområder med 860 ha i perioden Det er næsten 8% af hele vådområde indsatsen i Danmark
15 Et eksempel med en m lang strækning af Odense å som blev genslynget i 2010 Before After 2010
16 Vi sammenligner Odense å oplandet med et nabo kontrol opland Odense Å, Kratholm (485 km 2 ) Restaurerede vådområder: 1.8 ha/km 2 Kontrol nabo opland (772 km 2 ) Restaurerede vådområder: 0.5 ha/km 2
17 Sammenligning af Odense å og kontrol opland mg N/L P< mg N/L P<0.001 Forskellig trend i vandføringsvægtet koncentration af total N
18 Sammenligning af kontrol opland og Odense Å Månedlige koncentrationer af total N: (Odense Å - Kontrol opland) vist som difference i (%)
19 Sammenligning af kontrol opland og Odense Å Månedlige koncentrationer af total N: (Odense Å - Kontrol opland) vist som difference i (%) Areal af restaurerede vådområder
20 Også forskellig trend i total P koncentration i de to oplande mg N/L P=0, mg P/L P=0,07
21 Ny overvågning af effekter af vådområder for næringsstoffer Naturstyrelsen har igangsat en overvågning af effekterne af vådområder i Der udvælges 8-10 vådområder hvert år til at indgå i en etårig overvågning. Der skal foretages en samlet rapportering af effekterne i 2019.
22 vådområder overvåges Vådområde Areal Alder (*) tidligere overvåget Lindkær, * Ryslinge Geddebækken, Arreskov * Sø Hjulby Mose, Nyborg * Snaremosen, Langeland * Tim Enge, Tim og Alrum 152; Heraf sø Årslev Engsø, Aarhus 210: Heraf 2003* 110 sø Lyngbygårds Å, Galten * Vilsted Sø 913;Heraf 2006* 452 sø Grøngrøft, nordvest for Gråsten Sandskær sø, Løjt
23 vådområder overvåges Vådområdeprojekt Areal i ha Alder Horne Mølle Vest, Horne Kærby Mose,Fraugde 12, Sallinge Å systemet Delområde 1, projekt 3 ved Boltinggårdsvej 8, Sallinge Å systemet Delområde 2 med indløb fra Boltingsgårdsvej Sallinge Å systemet Delområde , Ålegård Sallinge Vissing Enge ved Lerbjerg, Bølling Nørrebæk, mellem Hjelmdrup og Bølling (Egtved) Mjels Sø, Nordborg - Oksbøl 55; Heraf 2005/06 45 sø Bundsø, Nordborg - Oksbøl Rønshoved Skenkelsø, Ølstykke 84; Heraf 42 sø 2010
24 Perspektiver Vådområder er effektive til at omsætte næringsstoffer - både på kort og langt sigt. De kan også oplagre vand og kulstof (klimasikring). Vil på sigt også øge biodiversiteten I landskabet. Er derfor et triple win virkemiddel. Ny overvågning vil give mere dokumentation! Tak for Jeres opmærksomhed
VMP2-vådområder: kort status
Overvågning af Vandmiljøplan II-Vådområder 2004 Faglig rapport fra DMU, nr. 518 2004 Carl Christian Hoffmann Annette Baattrup-Pedersen Erik Jeppesen Susanne Lildal Amsinck Preben Clausen VMP2-vådområder:
Vådområder til kvælstoffjernelse
Vådområder til kvælstoffjernelse Carl Christian Hoffmann A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi Temadag på SDU: Fosforfældning,bassiner,vådområder? Ådale og andre Vandløbsnære
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Odense Å, Kratholm Kontrol oplande
virker Hidtil er effekter af restaurerede vådområder for kvælstof og fosfor belyst ved effektvurderinger i selve vådområdet i form af massebalancestudier eller eksperimentelle målinger. Som noget nyt kan
Vådområder og konstruerede minivådområder som virkemiddel til fjernelse af næringsstoffer. Carl Christian Hoffmann Carlos
Vådområder og konstruerede minivådområder som virkemiddel til fjernelse af næringsstoffer Carl Christian Hoffmann Carlos D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I
Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet [email protected] Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
VMP2-vådområder: kort status Carl Chr. Hoffmann, DMU, Afdeling for Ferskvandsøkologi
VMP2-vådområder: kort status Carl Chr. Hoffmann, DMU, Afdeling for Ferskvandsøkologi Odense å jan2004 Odense å nov 2003 Ødis sø Jan2003 Årslev Engsø Karlsmosen før - efter Egebjerg enge før - efter Gjern
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003
Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2004 Nakkebølle. Inddæmning set mod øst, september 2003. Anlægsarbejdet blev afsluttet i august
Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Overvågning af Vandmiljøplan II. Vådområder 2005. Faglig rapport fra DMU, nr. 576
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Overvågning af Vandmiljøplan II Vådområder 2005 Faglig rapport fra DMU, nr. 576 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Overvågning af Vandmiljøplan
Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Næringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Limfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F
NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,
Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
B4: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor
Foreløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet [email protected]
Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL
TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL Formål med fosforvådområde PRÆSENTATION Fosforvådområder Indhold af teknisk forundersøgelse FORMÅL At
TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL
TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL PRÆSENTATION Indhold af teknisk forundersøgelse Projektgrænsen Projektforslag Konsekvensberegninger TEKNISK
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund IPBES symposium 14. juni 2019, Aarhus Jakob Harrekilde Jensen, Skovrider, Naturstyrelsen Skjern Å Naturprojekt gennemført 1999-2003
GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet
Screening af vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark Lillebælt
Screening af vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen
Odsherred Kommune & Odsherred Forsyning
Odsherred Kommune & Odsherred Forsyning Introduktion til projektet: Grønnehave Bæk og Regnvandshåndtering Offentligt møde d. 21. april 2018, Pakhuset, Vig. Henrik Lynghus rådgiver og projektleder 1 20
Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Udsigt over det meget store, flade og åbne område i Gørup enge Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand
Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen
Tilskudsordninger. Rejsehold. Miljøstyrelsen - Tilskud
Tilskudsordninger Rejsehold Miljøstyrelsen - Tilskud Vådområde- og lavbundsprojekter: Foto: Colourbox 2 / Miljøstyrelsen Formål og effekt for N-vådområde N-vådområde omsætter nitrat til frit kvælstof ved:
Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt
Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt SUPPLERENDE FOSFORUNDERSØGELSE Rekvirent Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg
Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune
Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Naturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt
Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, [email protected] - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt
Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Screening af vådområdeprojekt ved Klinte Strand Odense Fjord og Nærå Strand
Screening af vådområdeprojekt ved Klinte Strand Odense Fjord og Nærå Strand Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Klinte Strand i Nordfyn Kommune Som led
Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø
Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Tilføjelser til Regionplan 200 side 4 Redegørelse side 5 Det
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.
Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018
Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013
Detailprojektering og udbudsmateriale. 2017, Naturstyrelsen, Detailprojekt og udbudsmateriale for restaurering af højmosen Langkær
Detailprojektering og udbudsmateriale 2017, Naturstyrelsen, Detailprojekt og udbudsmateriale for restaurering af højmosen Langkær 2017, Ringkøbing-Skjern Kommune, Detailprojekt og udbudsmateriale for vådområdeprojekt
