Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK

Transkript

1 Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Udenrigsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for Videnskab, Innovation og Videregående Uddannelser Januar 2012 Indhold 1. Indledning Potentialet for at øge handelen med BRIK Dansk eksport til BRIK sammenlignet med andre lande Danske styrkepositioner Energi- og Velfærdsteknologi Investeringer FDI Kendskab til Danmark og turisme Forskningssamarbejde og talentudvikling Barrierer De enkelte BRIK-lande Brasilien Rusland Indien Kina Sammenfatning og konklusion... 25

2 1. Indledning 1 Forkortelsen BRIK anvendes som betegnelse for fire store, hurtigt voksende økonomier: Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Forkortelsen har fået udbredt anvendelse som et symbol på skiftet i den globale økonomiske magt væk fra de udviklede G7-økonomier over mod tidligere udviklingslande og mellemindkomstlande. I dag anslås, at BRIK-økonomierne vil overhale G7-økonomierne omkring , men allerede på nuværende tidspunkt har det globale økonomiske tyngdepunkt flyttet sig så meget, at Danmarks internationale omgivelser, og Danmarks position heri, har ændret karakter. Det kan illustreres med, at Danmark i 1970 var verdens 20. største økonomi, nummer 30 i 2010, og vil i 2050 være gledet ud af top Det samme gælder for Sverige og Norge, som også var blandt verdens største økonomier i 1970, men i 2050 ikke vil være at finde blandt top 30. Generelt medfører BRIK-landenes og andre vækstøkonomiernes fremgang betydelige politiske og institutionelle ændringer i det internationale system og ændrer grundlaget for relationerne mellem en række lande, herunder mellem udviklingslande og udviklede lande og mellem råvareeksporterende og råvareimporterende lande. Samtidig rejses fundamentale klimapolitiske spørgsmål, og der fremstår nye udfordringer til de rige landes økonomiske vækstmodeller, værdipolitiske orientering og tankesæt. Historisk har Danmark haft fordel af at være geografisk og kulturelt tæt på de dominerende aktører i det internationale system, som også har været de mest dynamiske centre for økonomisk vækst og teknologisk innovation. Samtidig har Danmark været begunstiget af, at det internationale økonomiske regime har været i god overensstemmelse med den danske politiske og økonomiske samfundsstruktur. Denne geografiske placering og det internationale regime har givet danske borgere og virksomheder fordelagtige vilkår og har øget gennemslaget af danske værdi- og tankesæt i udlandet. Fremadrettet vil de internationale vilkår formentligt ikke være lige så gunstige for Danmark. Politisk, økonomisk, finansielt, ideologisk og kulturelt vil BRIKlandene og andre vækstøkonomier få større tyngde. Dette indtræffer samtidig med, at der er risiko for en længere periode med lav, økonomisk vækst i Europa. Det er sandsynligt, at de internationale institutioner og regelsæt udviklet efter 1945 kommer under pres. G20 eller lignende ad hoc, ikke-regelbaserede fora kan forventes at få stigende betydning, og der er risiko for en vis form for regionalisering og muligvis underminering af det multilaterale system. Samtidig udfordres EU s sammenhængskraft af den forskellige øko- 1 Analysen bygger på en række arbejdspapirer udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe i efteråret HSBC Global Research: The world in 2050, Global Economics, January

3 nomiske udvikling internt i EU og af risikoen for egentlige finansielle og politiske nedbrud i enkelte medlemslande. Samlet tegner der sig et udfordrende billede for Danmark og for dansk økonomi. For Danmark bør bestræbelsen være at tilpasse og samordne sine politikker til de nye forhold, så de bedst muligt tilgodeser Danmarks nationale interesser; Det gælder både for så vidt angår Danmarks muligheder for at påvirke det internationale system, så det bliver mest muligt fordelagtigt for Danmark at operere i. Og det gælder for så vidt angår tilrettelæggelsen af Danmarks udenrigsøkonomiske strategi, så Danmark får mest mulig glæde af den nye økonomiske verdensorden. I og med BRIK vejer stadig tungere i den globale økonomi er det vigtigt, at danske virksomheder i større udstrækning vinder indpas i BRIK-landene og på vækstmarkederne, og at Danmark i større udstrækning formår at tiltrække investeringer fra disse lande. 2. Potentialet for at øge handelen med BRIK Der er gode muligheder for at øge den danske handel med BRIK-landene. Det skyldes, at den økonomiske vækst og efterspørgsel forventes at vokse kraftigt i disse lande, og fordi BRIK-landenes økonomier i stigende omfang integreres i den globale økonomi. Figur 1. Fremskrivning af BRIK-landenes udenrigshandel sammenholdt med USA s, pct. af BNP. Eksport af varer og tjenester som andel af BNP, pct Import af varer og tjenester som andel af BNP, pct Brasilien Kina Indien Brasilien Kina Indien Rusland USA Rusland USA Kilde: EIU CountryData Dette ses særlig tydeligt for Kinas vedkommende. Både eksport og import steg kraftigt igennem 1990 eren og 00 erne, hvor eksporten nåede et højdepunkt i 2007 på næsten 40 pct. af BNP, mens importen var ca. 30 pct. af BNP. Fremover forventes Kina at blive mindre afhængig af eksporten som vækstmotor for økonomien, og både import og eksport forventes at stabilisere sig 3

4 omkring pct. af BNP, nogenlunde tilsvarende USA s andele i 2030, jf. figur 1. Indiens økonomi er i dag ikke globaliseret i samme grad som Kinas, men forventes fremover at følge nogenlunde samme spor. Frem mod 2030 forventes Indiens eksport og import hver at bevæge sig op mod 35 pct. af BNP, hvilket indebærer en meget kraftig vækst, da BNP i samme periode forventes at vokse omkring 8 pct. årligt i de næste fem år og herefter på et niveau omkring 5-6 pct. årligt frem mod Rusland har allerede en betydelig udenrigshandel på omkring dette niveau, hvilket forventes fastholdt i de kommende år. Brasilien er i øjeblikket den mest lukkede og mindst globaliserede økonomi af BRIK-landene, hvor eksport og import hver især kun udgør pct. af BNP, dvs. relativt mindre end for USA s vedkommende. Fremover skønnes disse andele dog også at stige, om end muligvis i mindre omfang end for de øvrige BRIK-landes vedkommende. Danmark havde i 2010 et bilateralt overskud på samhandlen med BRIK på 2,3 mia.kr. I 2005 var der et underskud på 7,5 mia.kr. Men BRIK fylder kun en begrænset del af den danske udenrigshandel, jf. tabel 1. Tabel 1. Danmarks samhandel med BRIK, 2010, mia.kr. og pct Eksport Import Varer Tjenester I alt Varer Tjenester I alt Mia.kr Rusland 9,7 5,0 14,7 6,0 2,3 8,3 Brasilien 3,2 4,2 7,4 2,9 1,7 4,6 Indien 2,7 4,3 7,0 3,9 2,5 6,4 Kina 13,3 14,0 27,3 33,9 8,1 42,1 Hongkong 8,0 4,1 12,1 1,7 3,0 4,7 BRIK i alt 36,9 31,6 68,5 48,5 17,7 66, Pct. af samlet dansk eksport Andel 6,9% 9,3% 7,8% 9,9% 6,1% 8,5% Kilde: Danmarks Statistik Siden 2005 er importen fra BRIK steget fra at udgøre 7,3 pct. til 8,5 pct. i 2010 og 8,7 pct. i af Danmarks samlede import, mens BRIK-landenes andel af eksporten i er øget fra 5,5 pct. til 7,8 pct. i 2010 og 8,2 pct. i 2011, jf. figur 2. Kina er den tungeste handelspartner, som inklusive Hongkong, i 2011 aftog 4,6 pct. af den danske eksport og hvorfra 5,6 pct. af Danmarks import stammer. Herefter følger Rusland med 1,8 pct. af den danske eksport og 1,6 pct. af den danske import. Indien og Brasilien stod hver især for under 1 pct. af den danske udenrigshandel. 3 Her og efterfølgende dækker 2011 kun de tre første tre kvartaler af

5 Figur 2. BRIK s andele af samlet dansk udenrigshandel. Pct. 9,0% 8,5% 8,0% 7,5% 7,0% 6,5% 6,0% 5,5% 5,0% Dansk handel med BRIK. Andel af samlet dansk eksport og import ,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Dansk handel med BRIK i Andel af dansk import og eksport. 1,5% 3,1% 0,9% 0,9% 1,8% 1,6% Eksport 0,5% 5,1% 0,9% 0,6% Import Eksport Import Rusland Brasilien Indien Kina Hongkong Kilde: Danmarks Statistik. Billedet ændrer sig lidt, når der alene ses på Danmarks varehandel med BRIKlandene. Hermed ses der bort fra den relativt store danske eksportindtjening fra søfarten, hvor danske rederier står meget stærkt på oceangående transporter, herunder også til og fra BRIK-landene. Ligesom den samlede handel har også varehandelen med BRIK udviklet sig positivt. Importen er vokset fra i 2005 at udgøre 8,1 pct. til 10 pct. i 2011, mens eksporten er vokset fra 4,5 pct. i 2005 til 7,3 pct. i Det er først og fremmest handlen med Kina, som har været i kraftig vækst, men også eksporten til Rusland og Brasilien er vokset markant i perioden, jf. figur 3. Figur 3. BRIK s andele af dansk vareeksport og -import. Pct. 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% Dansk varehandel med BRIK. Andel af samlet dansk eksport og import ,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Dansk varehandel med BRIK i Andel af dansk import og eksport. 1,7% 2,5% 0,5% 0,9% 0,8% 0,5% 1,8% 1,9% Eksport 0,3% 6,4% Import Eksport Import Rusland Brasilien Indien Kina Hongkong Kilde: Danmarks Statistik. Potentialet for at øge dansk eksport til BRIK-landene er betydeligt. Set over de seneste seks år, fra , er BRIK-landenes andel af den danske eksport i gennemsnit øget med ½ procentpoint årligt, fra omkring 22 mia.kr. i 5

6 2005 til forventeligt 43 mia.kr. i 2011, hvor 16,6 mia.kr. skyldes, at BRIKmarkedernes andel af dansk eksport er øget i perioden. Det er sandsynligt, at BRIK-landene også i de kommende år kan fortsætte med at tage en øget andel af dansk eksport. Hvis tendensen fortsætter yderligere i fem år, vil BRIKlandene i 2016 aftage 9,8 pct. af den danske vareeksport, svarende til godt 70 mia.kr. såfremt den generelle vækst i vareeksporten bliver 4 pct. p.a. For at øge andelen af eksporten, som går til BRIK, skal BRIK-eksporten vokse hurtigere end eksporten til andre lande. Nedenfor er vist alternative forløb, hvor eksporten til alle andre lande vokser med henholdsvis 2, 3 og 4 pct. årligt fra , jf. tabel 2. Tabel 2. Vareeksport til BRIK i 2016 i alternative forløb. Dansk eksportvækst til andre markeder end BRIK, pct. p.a. 2% 3% 4% 2% 3% 4% 2% 3% 4% Eksport til BRIK for at øge andel af vareeksport Vækst procent p.a. BRIK-eksport i 2016, mia.kr. Vækst i forhold til fastholdt andel, mia.kr. Fastholdt andel 2% 3% 4% ½ pct.point p.a. 9% 10% 11% ¾ pct.point p.a. 12% 13% 14% pct.point p.a. 14% 16% 17% Kilde: Egne beregninger. Det fremgår, at hvis eksporten til alle andre lande øges med f.eks. 3 pct. årligt i de kommende fem år, kræves en vækst på 10 pct. årligt til BRIK, for at BRIK-andelen øges med ½ procentpoint årligt. Dette svarer til, at eksporten til BRIK når et niveau på 70 mia.kr. i 2016, og dermed er 20 mia.kr. højere, end hvis BRIK s nuværende andel fastholdes. Hermed ville BRIK-eksporten også stå for ca. 20 pct. af eksportvæksten i Såfremt BRIK s andel af eksporten skal øges med ¾ eller 1 procentpoint årligt vil det kræve en vækst på mia.kr. mere i forhold til at den nuværende BRIK-andel fastholdes. Dette vil i givet fald svare til, at BRIK-landene ville stå for pct. af væksten i 2016 i en situation, hvor den samlede danske eksport kun øges med 2 pct. årligt og pct. i en situation, hvor eksporten vokser med 4 pct. årligt. Beregningen illustrerer, at BRIK-markederne kan blive af stor betydning for dansk eksport og økonomisk vækst, især i en situation, hvor eksporten til de traditionelle markeder skulle delvist svigte. Omsat i kroner og ører er forskellen mellem at fastholde BRIK-landenes nuværende andel af vareeksporten i forhold til et alternativt forløb med en vækst på ½-1 procentpoint årligt et sted mellem 18 og 41 mia.kr. i 2016 afhængig af eksportudviklingen til andre lande. Såfremt Danmarks øvrige eksportmarkeder går mod lavvækst, kan bidraget fra BRIK stå for pct. af væksten i dansk vareeksport. 6

7 Vækst i andel fra i pct.point Vækst i procentpoint i eksportandel til BRIK fra 04 til Dansk eksport til BRIK sammenlignet med andre lande Sammenlignet med en række andre lande har Danmark et eksportefterslæb til BRIK-landene på varesiden, men er førende vedrørende tjenester, jf. figur 4. Figur 4. Vare- og serviceeksport til BRIK landene som andel af samlet vare- og serviceeksport (pct.) og vækst fra 2007 til 2010 (varer) og fra (service). Pct.point 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Vareeksport til BRIK Tyskland Ref. grp. Østrig Schweiz Sverige Belgien Danmark Norge Finland 0,5 Holland 0,0 0,00 5,00 10,00 15,00 20,00 Eksport til BRIK som andel af samlet eksport (pct.) Anm.: Kina inkl. Hong Kong Kilde: Egne beregninger på UN COMTRADE Kilde: Egne beregninger på UN Service Trade Database 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0-0,5 Norge Serviceeksport Belgien Østrig Sverige Holland Ref. grp. Danmark Eksportandel i procent til BRIK 2009 Anm: Tyskland er ikke medtaget grundet manglende data for Tysklandseksport til Rusland. Finland er ikke medtaget grundet Tabel 3. Danmarks vareeksportefterslæb til BRIK Mia. kr. Pct. BRIK-lande 9,8 21,2% Brasilien 1,9 60,3% Rusland 2,1 21,8% Indien 2,7 102,3% Kina inkl. Hong Kong 3,0 13,9% Kilde: Eurostat. Note: gennemsnittet beregnet i forhold til Tyskland og Sverige Det fremgår, at den del af Danmarks vareeksport, som går til BRIK, er mindre end tilfældet er for f.eks. Tyskland, Finland, Schweiz, Sverige, Østrig og Belgien. Med udgangspunkt i eksporten pr. indbygger kan efterslæbet i 2010 konkret beregnes til omkring 10 mia.kr., hvis der alene sammenlignes med Sverige og Tyskland. Efterslæbet er procentvist størst til Indien og Brasilien, hvor dansk vareeksport i 2010 samlet skulle have været omkring 4,6 mia.kr. højere for at være på niveau med den tyske og svenske præstation. For så vidt angår serviceeksporten er billedet dog markant mere positivt. Danmark ligger blandt de bedste referencelande især trukket af transportsektoren, der står for 4 ud af 5 kroner i serviceeksporten til BRIK landene. Men også forretningsservices og salg af royalties og licenser bidrager til serviceeksporten. I forhold til vareeksporten kan der kan være flere årsager til det danske efterslæb. Blandt de mest nærliggende er (1) forskellige historiske forbindelser og traditioner, (2) forskelligt match mellem typen af efterspørgsel fra BRIK og styrkepositioner og specialisering i eksportørlandet, (3) forskelle i erhvervsstrukturen, (4) relativt dyrere eksportvarer, (5) fokus og indsatsen samt (6) forskelle i kendskabsgraden til eksportørlandet. 7

8 Det er således givet, at den høje finske eksport til Rusland har rod i geografiske og historiske forhold, og det er også udtryk for et specifikt godt match mellem de tyske og svenske styrkepositioner og efterspørgslen fra BRIK, når Sverige og Tyskland har en meget stor eksport af køretøjer. På den anden side har Danmark en betydelig større eksport til BRIK af bl.a. medicin og fødevarer end Sverige og Tyskland. Generelt viser analysen et betydeligt bedre match mellem BRIK-importen og styrkepositioner i gruppen af referencelande, end tilfældet er for Danmark. Det til tider fremførte argument om, at det danske eksportefterslæb skulle være forbundet med en særlig stor andel af små- og mellemstore virksomheder, kan være delvist rigtigt. Ganske vist er der ikke en markant større andel af mindre virksomheder i Danmark i forhold til lande, Danmark normalt sammenlignes med. Faktisk har Danmark relativt færre mikro-virksomheder med under 10 ansatte end andre lande, jf. tabel 4. Tabel 4: Virksomheder i pct. af antal virksomheder, 2008 BEL DNK SWE AUT FIN NLD DEU NOR EU 15 Mikro 92,2 86,8 94,2 87,5 92,8 90,0 83,1 91,8 90,3 Små 6,7 11,0 4,8 10,5 5,8 8,3 14,1 7,0 8,2 Mellemstore 1,0 1,9 0,8 1,7 1,1 1,4 2,3 1,0 1,3 SMV'er 99,9 99,7 99,8 99,7 99,7 99,7 99,5 99,8 99,7 Store 0,2 0,3 0,2 0,3 0,3 0,3 0,5 0,2 0,3 Total Kilde: SBA Factsheets '09 (Kommissionen, Eurostat) Men ses der på de store virksomheders omsætning, og ikke kun antallet, er de store virksomheder i andre lande typisk relativt større end i Danmark, jf. tabel 5. Tabel 5. Erhvervsstruktur i Danmark, Sverige og Tyskland fordelt efter antal ansatte pr. virksomhed, 2008, pct. Tyskland Finland Sverige Belgien NDL Østrig Norge Danmark Andel af omsætning, pct ,7 16,3 19,4 21,7 15,0 18,0 29,1 22, ,9 15,7 18,8 20,4 21,8 22,7 17,3 21, ,4 17,2 19,0 18,5 25,2 22,7 17,7 22,1 SMEs 47,9 49,2 57,2 60,6 62,0 63,3 64,2 66, ,1 50,8 42,8 39,4 38,0 36,7 35,8 33,7 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde EU: SME Performance Review I Danmark står store virksomheder således kun for 33,7 pct. af den samlede omsætning, hvilket er det laveste blandt sammenlignelige lande. Dette indikerer, at de store virksomheder i Danmark er relativt mindre end i andre lande. Da eksportkvoten typisk er større for store virksomheder, end for små, kan dette være en faktor bag det danske eksportefterslæb. 8

9 Forskellen kan i særlig grad henføres til fremstillingsvirksomhed, som vejer relativt mindre i Danmark end i de fleste andre lande. I Tyskland vejer fremstillingsvirksomhed 40 pct. af virksomhedernes samlede omsætning, og de store virksomheder står for 72 pct. heraf. I Sverige vejer fremstilling 30 pct. af den samlede omsætning, og de store virksomheder står for 64 pct. I Dan- Danmark vejer fremstilling kun 20 pct. af den samlede omsætning, og de store virksomheder står kun for 55 pct. heraf. Figur 5. Store virksomheders andele af samlet omsætning fordelt på sektor, pct. 52% 51% Andet Fremstilling 43% 39% 38% 37% 36% 28% 29% 19% 19% 14% 34% 17% 9% 11% 24% 22% 24% 21% 24% 20% 27% 22% Store fremstillingsvirksomheder står Kilde EU: SME Performance Review derfor for 28 pct. af den samlede omsætning i Tyskland, i Sverige står de for 29 pct., men i Danmark kun for 11 pct. af alle virksomheders omsætning, jf. figur 5. Dette er det laveste blandt sammenlignelige lande, bortset fra Norge, hvor de store virksomheder især findes indenfor råstofvirksomhed. Ses der på den del af den danske eksport, der kan sælges som såkaldte upmarket produkter, omfatter de ca. 50 pct. af dansk vareeksport. Det er produkter, der kan opnå en pris, der er mindst 15 pct. højere end gennemsnits prisen for varen i f.eks. EU-15 og er derfor typisk produkter, der i kraft af kvalitet, design, innovation eller koncepter, er i stand til at tage en højere pris end tilsvarende produkter. Knap 50 pct. af de danske eksportvarer til f.eks. EU15 er up-market produkter. Det er en anelse bedre end lande som Sverige, Østrig, Tyskland, Holland og Belgien, men ikke på niveau med lande som f.eks.. Schweiz, USA og Japan, der er i stand til at sælge mellem 55 og 85 pct. af deres eksportvarer som up-market produkter. Dette indikerer, at det ikke er fordi vores eksportvarer kan sælges til højere priser end sammenlignelige europæiske lande, at vi eksporterer relativt mindre til de nye vækstmarkeder som BRIK-landene. Et element i eksportefterslæbet kan også være en generelt lavere kendskabsgrad i BRIK til Danmark end til sammenlignelige lande. I givet fald opstår så spørgsmålet, om den lavere kendskabsgrad er årsagen til den lavere eksport, eller modsat, at den lavere eksport og danske eksponering på markedet, er forklaringen på en lav kendskabsgrad. Af Anholt-GfK Roper Nation Brands Index, som måler omdømmet af enkelte nationer, fremgår det, at BRIKlandenes kendskab til Danmark nogenlunde tilsvarende andre landes gennemsnitlige kendskab til Danmark, hvor Danmark rangeres som nummer 16, jf. afsnit 7. Dette indebærer bl.a., at Danmark placeres efter Tyskland, Schweiz og Sverige, men før Østrig, Finland og Belgien. 9

10 Samlet set synes de mest sandsynlige forklaringer på det danske eksportefterslæb derfor at være en kombination af (1) et ringere match mellem de specifikke danske styrkepositioner og BRIK-landenes efterspørgsel og (2) de store virksomheders relativt mindre vægt i dansk erhvervsliv. Dette kan muligvis have medført, at danske aktører virksomheder, erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder eventuelt ikke har prioriteret de enkelte BRIK-markeder lige højt, eller først indledt indsatsen på et senere tidspunkt, end tilfældet er i lande med større virksomheder, og hvor matchet mellem efterspørgsel og styrkepositioner har været mere direkte og umiddelbart. 4. Danske styrkepositioner For Danmarks vedkommende er det overordnede billede, at der kun er beskeden sammenhæng mellem danske styrkepositioner 4 og de områder, som dominerer vareimporten i BRIK. De varegrupper, der fylder mest i BRIK vareimporten, er maskiner mv., mineralske produkter, kemiske produkter, metaller, køretøjer mv., optisk og fotografisk udstyr samt plastik og gummi. Af disse syv varegrupper, der samlet set udgjorde 84 pct. af BRIK-landenes vareimport i 2010, er det alene kemiske produkter, herunder lægemidler, samt optisk og fotografisk udstyr, der er danske styrkepositioner. Andre europæiske lande har i højere grad styrkepositioner blandt de varegrupper, som fylder meget i vareimporten fra BRIK-landene. Særligt Tyskland har mange styrker på områder, hvor vareimporten fra BRIK-landene er stor. Tyskland er samtidig det land blandt referencegruppelandene, der har den relativt største vareeksport til BRIK-landene. Tabel 6. Styrkepositioner for varegrupper for Danmark og udvalgte EU-lande Danmark Animalske produkter Kemiske produkter Pulp og papir Køretøjer, fly, både mv. Træ og produkter heraf Skind, læder mv. Plastik, gummi mv. Træ og produkter heraf Vare ikke specificeret Pulp og papir Tilberedte fødevare Perler, smykker mv. Metaller Pulp og papir Diverse fremstillede produkter Animalsk og vegitablisk fedt Tilberedte fødevare Skind, læder, mv. Optisk og fotografisk udstyr Metaller Diverse fremstillede produkter Fodtøj, tilbehør mv. Plastik, gummi mv. Sten, cement mv. Kemiske produkter Animalske produkter Kemiske produkter Våben, ammunition mv. Optisk og fotografisk udstyr Metaller Metaller Tilberedte fødevare Tekstiler mv. Sten, cement mv. Sten, cement mv. Plastik, gummi mv. Sten, cement mv. Pulp og papir Maskiner og elektroniske produkter Maskiner og elektroniske produkter Nederlandene (09) Vare ikke specificeret Mineralske produkter Pulp og papir Kunst mv. Animalsk og vegitabilsk fedt Animalske produkter Træ og produkter heraf Optisk og fotografisk udstyr Animalske produkter Diverse fremstillede produkter Diverse fremstillede produkter Kemiske produkter Tilberedte fødevare Vare ikke specificeret Metaller Perler, smykker mv. Vegitabilske produkter Metaller Animalske produkter Diverse fremstillede produkter Kemiske produkter Plastik, gummi mv. Mineralske produkter Optisk og fotografisk udstyr Belgien Finland Våben, ammunition mv. Maskiner og elektroniske produkter Vare ikke specificeret Tyskland Norge Sverige Schweiz Kilde: Egne beregninger på UN COMTRADE Anm: Markeringer af varegrupper, der indgår i BRIK-landene top 3 import Østrig Animalske produkter 4 En dansk styrkeposition optræder, når en varegruppes andel af den samlede danske vareeksport er større end den tilsvarende varegruppes eksportandel på hele verdensmarkedet. 10

11 Kemiske produkter, herunder lægemidler, er som nævnt en markant undtagelse for Danmark. Kemiske produkter er med i top 5 vareimporten for alle fire BRIK-lande. Af andre danske styrkepositioner, som kommer med i BRIK s vareimport top 5, er tilberedte fødevarer i Rusland og optisk og fotografisk udstyr i Kina. De varer, som fylder mest i den danske vareeksport til BRIK, er maskiner mv., animalske produkter, kemiske produkter, optisk og fotografisk udstyr samt metaller. Det er alene animalske produkter, kemiske produkter samt optisk og fotografisk udstyr, der er styrkepositioner. En vurdering på basis af Danmarks eksport af enkelte varegrupper generelt og til BRIK, sammenholdt med den tilsvarende svenske og tyske eksportpræstation, indikerer, at Danmark har særligt lovende potentiale indenfor fødevarer (kød, fisk, mejeriprodukter, diverse næringsmidler, m.v.), medicin og farmaceutiske produkter, kraftmaskiner (hvor vindmøller er hovedbestanddelen) og en række specialiserede maskiner. Ud over vareeksporten er transport og især søfart en markant dansk styrkeposition, der i meget høj grad er repræsenteret på BRIK-markederne. Således udgør eksporten af søtransport ca. 58 pct. procent af den danske eksport til Brasilien, ca. 61 pct. af eksporten til Indien, 29 pct. af den danske eksport til Kina (inkl. Hong Kong) og 27 pct. af den danske eksport til Rusland. Samlet eksporterer Danmark søtransportydelser for knap 21 milliarder kroner (2010) til BRIK-markederne, og det anslås, at mere end 25 pct. af den kinesiske eksport af forarbejdede varer transporteres på skibe opereret af danske redere (2006). En bedre udnyttelse af Danmarks eksportpotentiale til BRIK-landene skal tage udgangspunkt den potentielle efterspørgsel fra BRIK-markederne, gerne sammenholdt med danske styrkepositioner. Efterspørgslen fra BRIK må forventes at ændre sammensætning i de kommende år, efterhånden som BRIKøkonomierne bliver mere avancerede, velstandsniveauet øges og negative eksternaliteter bliver mere dominerende. De løsninger, som danske virksomheder har udviklet til brug for avancerede virksomheder i Europa og USA, må ventes gradvist også blive mere efterspurgt i BRIK. Tilsvarende vil mere velstående forbrugere i BRIK gradvist efterspørge forbrugsgoder af højere kvalitet og unikhed, hvor Danmark har mange kompetenceområder, særligt indenfor sundhedsområdet. Og endelig vil virksomheder og offentlig sektor i BRIK gradvist efterspørge mere teknologi til at modvirke eksternaliteter i forhold til luft, vand, jord, lyd og ringe æstetik, hvor mange danske virksomheder har store kompetencer. 5. Energi- og Velfærdsteknologi Eksporten af henholdsvis energi- og velfærdsteknologi er eksempler på danske styrkepositioner, som forventes at have et betydeligt potentiale. Efterspørgslen på disse områder er tæt knyttet til velstandsniveau og må derfor 11

12 Energiteknologis andel af total eksport, pct. Andel af total eksport, pct. forventes at stige hurtigere end udviklingen i BNP. Ser man specifikt på eksporten til BRIK, er den danske eksport af energi- og velfærdsteknologi til BRIK (eks. Hong Kong) relativt højere end til resten af EU. Figur 6. Energi- og velfærdsteknologi Energiteknologi og udstyrs andel af den samlede danske vareeksport til BRIK Velfærdsteknologis andel af den samlede danske vareeksport til BRIK 18,00 15,00 12,00 9,00 6,00 3,00 0,00 Danmark EU Anm.: Kina eksl. Hong Kong Kilde: Egne beregninger på Eurostats COMEXT database, udtræk pr. 27. september I 2010 udgjorde eksporten af energiteknologi og udstyr ca. 10 pct. af den samlede danske eksport og ca. 15 pct. af den danske eksport til BRIK, svarende til 4,2 mia.kr. Energiteknologi er således en væsentlig produktgruppe for dansk eksport på BRIK markederne. Eksporten af energiteknologi til BRIKlandene har været støt voksende siden 2000, dog undtaget af 2008, hvor der var en betydelig tilbagegang, men i 2010 var eksporten tilbage på et højere niveau end i Også velfærdsteknologi er en dansk styrkeposition. Eksporten af velfærdsteknologi til BRIK var i 2010 på 5 mia.kr. og udgjorde 17,5 pct. af den danske eksport til BRIK. Særlig i de seneste år har væksten være markant. Velfærdsteknologi er defineret som lægemidler, hjælpemidler, mediko-teknisk udstyr og automatisering og tele. Det er især lægemidlerne der trækker eksporten til BRIK. Dermed adskiller eksporten til BRIK sig dog ikke fra Danmarks eksport til andre lande. Velfærdsteknologi udgjorde i 2010 en større andel af den samlede danske eksport til BRIK end energiteknologi. Det er en betydelig ændring ift. tidligere, hvor det er energiteknologien, der har domineret med en andel af den samlede danske eksport, der var mellem to og tre gange større end velfærdsteknologien. Den positive udvikling i velfærdsteknologien indebærer også en indsnævring i Danmarks samlede eksportefterslæb til BRIK-landene. 18,00 15,00 12,00 9,00 6,00 3,00 0,00 Danmark EU Anm.: Afgrænsningen af velfærdsteknologi er foretaget af Økonomi- og Erhvervsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af "Velfærdsteknologi - på vej til ny vækst" for Danmarks Vækstråd, november Kina eksl. Hong Kong Kilde: Eurostats COMEXT database 12

13 6. Investeringer FDI 5 Med udgangspunkt i Nationalbankens opgørelse er det generelle billede, at siden 2003 er udgående FDI (herefter UFDI) er steget markant, mens indgående FDI (herefter IFDI) er stagneret. I 2009 havde Danmark investeringer i udlandet svarende til 65 pct. af BNP, mens udlandet kun havde direkte investeringer i Danmark svarende til 48 pct. af BNP. Investeringsomfanget mellem BRIK-landene og Danmark er begrænset. BRIKlandenes beholdning af Danmarks samlede UFDI udgjorde kun 3,9 pct. i 2009, og kun ca. 1,2 pct. af Danmarks samlede beholdning af IFDI kom fra BRIKlandene. Selv om Danmark har formået at tiltrække et øget omfang af IFDI fra BRIK fra 2004 til 2009, så er omfanget af danske UFDI i BRIK omkring seks gange større end IFDI i Danmark fra BRIK 6. I forhold til sammenlignelige lande ligger Danmark lavt i UFDI til BRIK. Lande som Østrig, Finland, Tyskland, Sverige, Schweiz og Holland har en større andel af UFDI, som går til BRIK. Dette billede skyldes dog hovedsageligt UFDI til Rusland, Brasilien og Indien, mens Danmark ikke har noget registreret efterslæb til Kina, hvor kun Tyskland og Finland har en højere andel end Danmark. Figur 7. UFDI til og IFDI fra BRIK-landene UFDI niveau og vækst i pct. af BNP Indgående FDI fra BRIK Generelt er der en positiv sammenhæng mellem FDI og samhandel. Sammenholdes den danske FDI med vareeksporten, er der tegn på, at den relativt 5 Der er betydelige vanskeligheder ved at opgøre omfanget af direkte investeringer mellem lande. Dette skyldes både karakteren af investeringsbegrebet, som dækker over et bredt spektrum af aktiviteter fra green og brown field investeringer til private equity overtagelser m.m., og usikkerhed om ejerskab og nationalitet, da virksomheder ofte investerer via udenlandske bankforbindelser, datterselskaber eller holdingselskaber. Hertil kommer usikkerhed om værdien af beholdningen af investeringerne, som ændres ved at hjemtage overskud, udføre belåning af aktiverne eller en almindelig de- eller appreciering af aktiverne. 6 Det skal bemærkes, at der kan være en tendens til, at BRIK-landenes investeringer i Danmark i større omfang gennemføres via selskaber eller banker i f.eks. Schweiz, Cypern, Luxembourg eller UK, og at det reelle ejerskab derfor kamufleres. Tilsvarende kan store danske selskaber vælge at gennemføre direkte investeringer fra datterselskaber i udlandet. 13

14 svage danske eksport til især Brasilien, Indien og Rusland også kommer til udtryk i relativt svage FDI-relationer. Danske investeringer i udlandet bidrager positivt til værdiskabelsen i Danmark gennem en formueindkomst via udlodning af overskud fra udenlandske datterselskaber, reinvesteret indtjening mv. I 2009 var den danske nettoindkomst herfra knap 50 mia.kr. Ser man specifikt på IFDI fra BRIK-landene, har Danmark formået at tiltrække et stigende antal investeringer, ikke mindst fra Kina. IFDI fra BRIK-landene er fordoblet fra 2004 til 2009 og er vokset også gennem den finansielle krise. IFDI fra BRIK-landene udgør imidlertid kun godt 1 pct. af de samlede indgående FDI til Danmark. Dette skal sammenholdes med, at BRIK-landenes andel af verdens samlede UFDI voksede fra ca. 2 pct. i 2002 til knap 11 pct. i Det nye er Indiens fremkomst som kilde til FDI, og ikke mindst Kinas stærkt stigende andel af globale udgående FDI. Det forventes, at der vil være en langsigtet vækst i BRIK-landenes andel af de globale udadgående FDI. 7. Kendskab til Danmark og turisme En vigtig forudsætning for at kunne styrke Danmarks position i den globale konkurrence om investeringer, talenter, turister og markedsandele er at øge kendskabet til danske styrker og værdier. Det gælder også i forhold til BRIKlandene. Nation Brand Index (NBI) analyser viser, at Danmark ikke er særlig kendt i BRIK-landene. På tværs af alle lande blandt de 50 lande, der indgår i indekset, rangeres Danmark som nummer 16., og samme gennemsnitsplacering opnår Danmark målt på de fire BRIK-lande. Tabel 7. Rangordning i Anholt-GfK Roper Nation Brands Index 2010 Brasilien Rusland Indien Kina BRIK (Alm. Snit) Tyskland ,5 Schweiz ,0 Sverige ,0 Danmark ,3 Østrig ,5 Finland ,8 Belgien ,3 Kilde: NBI 2010 Kendskabet til Danmark kan også aflæses på associationsspørgsmål, altså hvor respondenterne vælger en sektor, de forbinder Danmark med. Det hyppigste svar i alle lande er således, at de ikke forbinder Danmark med nogen af de nævnte produktgrupper. I Rusland og Brasilien er det mere end hver tredje og i Kina hver fjerde. 7 Langt hovedparten af BRIK s UFDI er dog rettet mod udviklingslande eller mellemindkomstlande. Kun en mindre del går til velstående lande i Europa. 14

15 Tabel 8. Hvilke produkter associeres Danmark med? Kina Rusland Brasilien Indien Danmarks rang, Transport 4% 4% 6% 8% Høj teknologi 6% 8% 11% 10% Bankforrening 4% 9% 10% 11% Reklame 8% 6% 10% 8% Håndværk 14% 1% 6% 8% Landbrug 11% 16% 5% 11% Mode 7% 4% 5% 7% Mad 13% 12% 6% 10% Olie 1% 1% 2% 3% Film og Tv 6% 2% 2% 6% Ingen af disse 26% 37% 37% 18% Total 100% 100% 100% 100% Kilde: NBI 2010 Brasilien rangerer Danmark som nr. 14 på indekset. De varer og produkter, som Danmark forbindes med, er især højteknologi, bankforretning og reklame. Rusland rangerer Danmark som nr. 16 på indekset. Det er især landbrug og mad, som russerne forbinder med Danmark. Indien rangerer Danmark som nr. 22 på indekset, og tendensen er nedadgående set over de seneste år. Det er især landbrug, bankforretning, højteknologi og mad, som inderne forbinder med Danmark. Kina rangerer Danmark som nr. 13 på indekset. Alt i alt er den kinesiske opfattelse af Danmark mere positiv end gennemsnittet. Det er især håndværk, landbrug og mad, som kineserne forbinder med Danmark. Derudover er der især på turisme-indekset en forskel at spore. Kineserne er mere opmærksomme på Danmark som turismedestination og opfatter Danmark som afslappende, romantisk og fascinerende. Ser man på turisme-aktiviteterne i perioden , har der været en stigning i den overnatningsrelaterede omsætning på 24 pct. fra 147 mio. kr. til 185 mio. kr. Der er en lille overvægt af forretningsrelaterede overnatninger, men den største stigning er sket i ferierelaterede overnatninger. Udviklingen i omsætningen taget i betragtning kan der være et yderligere potentiale i at tiltrække turister fra BRIK-landene. 15

16 Tabel 9. Omsætning fra BRIK-landene i Danmark Udvikling Fordeling Mio. kr Pct Hotel ferie Hotel forretning Vandrehjem I alt Kilde: VisitDenmark. Anm.: Der er ikke tilgængeligt data for Indien. Det samlede billede er således, at BRIK-landenes kendskab til Danmark er relativt begrænset. Det kan være en yderligere udfordring i forhold til at øge eksporten samt tiltrække investeringer og turister. 8. Forskningssamarbejde og talentudvikling BRIK-landene investerer kraftigt i forskning, udvikling og uddannelse. Hidtil har Danmark ikke haft et særligt tæt samarbejde med BRIK-landene på området, men fremadrettet kan det være vigtigt, at Danmark opbygger et øget samarbejde med de bedste forsknings- og uddannelsesmiljøer i BRIK og opmuntrer til øget studenterudveksling. Etablering af uddannelses- og forskningssamarbejde kan bidrage med ny værdifuld viden, være nyttig for danske virksomheder og er en investering i opbygning af gode relationer af politisk, økonomisk og kulturel art. I forhold til Danmark og mange vestlige lande er niveauet for forskningsudgifter og kvaliteten af universiteterne dog endnu på et relativt lavt niveau i BRIK-landene. I 2009 var Danmark placeret på en global 6. plads målt i procent af BNP på 3,09 pct. Kina er med forskningsudgifter på 1,47 pct. af BNP det højest placerede BRIK-land efterfulgt af Rusland med 1,24 pct., Brasilien med 1,08 pct. og Indien med 0,76 pct. Det dækker over en kraftig stigning i absolutte tal i forskningsinvesteringerne. Ses der på kvaliteten af universitetsmiljøerne er BRIK relativt lavt placeret: Tabel 10. Rangordning af universiteter, 2011 Rang Land Top 200 Top 500 Top USA Canada Tyskland Storbritannien Brasilien Kina Hong Kong Danmark Rusland Indien Ranking Web of World Universities,

17 Brasilien har som det bedste land kun 4 universiteter placeret blandt de bedste 200 universiteter i verden, og også for de øvrige BRIK-lande er der langt op til niveauet for de store europæiske lande eller USA, som indtager en suveræn førsteplads. For danske universiteter, som ønsker at samarbejde med de bedste i verden, er mulighederne i USA og Europa derfor betydeligt større end i BRIK-landene. Men BRIK-landene satser i stigende grad på forskning og udvikling, hvilket afspejles i en kraftig vækst i den videnskabelige produktion. Kina er nu det land i verden som, efter USA, producerer det største antal videnskabelige publikationer og forventes i 2013 at overtage pladsen fra USA som den mest publicerende nation. I perioden producerede Kina videnskabelige artikler, Indien , Rusland , Brasilien og Danmark Danmarks samarbejde med BRIK-landene - målt ved fælles videnskabelige artikler - er i stigning. Mellem var 55 pct. af alle danske artikler skrevet i et internationalt samarbejde. Danske forfattere sampublicerer kun i begrænset omfang med forfattere fra BRIK-landene (mellem ½ pct. og 1,4 pct. for de fire BRIK-lande). Dog bemærkes, at sampubliceringen med BRIK er stigende. Studentermobilitet mellem Danmark og BRIK-landene er begrænset med Kina som en undtagelse. I studieåret 2009/2010 studerede ca. 185 danskere i Kina og kinesere studerede i Danmark. Kina er dermed det tredjestørste afsenderland af studerende til Danmark efter Sverige og Norge. Det er i mindre grad lykkedes Danmark at tiltrække studerende fra de øvrige BRIK-lande. I 2009 læste 82 brasilianske, 307 indiske og 124 russiske studerende i Danmark. Antallet af danske studerende, der læste i de tre lande ligger på ca. 20 (Rusland), 35 (Brasilien) og 60 (Indien). De fire BRIK-lande prioriterer uddannelses- og forskningssektoren højt, afsætter betydelige ressourcer hertil og er gradvist på vej frem i den internationale vidensrangordning. For Danmark kan et øget samarbejde frembyde mange fordele og bidrage til danske virksomheder innovation, produktudvikling, adgang til kvalificeret arbejdskraft samt profilering og gennemslag på BRIKmarkederne. 9. Barrierer Det er klart en større udfordring at eksportere til BRIK-landene end til nærmarkederne. Det skyldes ikke kun afstand, kultur, sprog, men også mindre kendskab til markederne, juridiske usikkerheder og større risici. Det er barrierer, som virksomhederne i de fleste OECD-lande står overfor. Nedenfor er Verdensbankens opgørelse af forretningsklimaet i BRIK refereret i hovedtræk, og sammenholdt med opgørelsen for Tyskland og Sverige. Det fremgår, at alle BRIK-landene er vanskelige lande at gøre forretning i, når 17

18 man sammenligner med Tyskland og Sverige, om end barriererne er noget mindre i Kina end i de øvrige lande. Tabel 11. Rangering i Doing Business, 2010 India Brazil Russia China Germany Sweden Starting a Business Dealing with Construction Permits Registering Property Getting Credit Protecting Investors Paying Taxes Trading Across Borders Enforcing Contracts Closing a Business Ease of Doing Business Rank Kilde: Doing Business, Verdensbanken Opgørelsen fra Verdensbanken viser, at der er forskel på de barrierer, virksomhederne møder i de forskellige BRIK-lande. Således viser opgørelsen, at det er lettere at handle over grænserne med Kina end med de tre andre BRIK-lande. På den anden side er der udfordringer, der går igen i alle fire BRIK-lande, omfattende barrierer i forhold til virksomhedsopstart, byggetilladelser og lignende, som har betydning for etablering. Oplysninger om specifikke barrierer indsamlet hos danske virksomheder bakker op om Verdensbankens analyse. I alle fire BRIK-lande oplever danske virksomheder problemer med det kommercielle klima generelt, f.eks. i form af kompleks virksomhedslovgivning, uigennemskuelige juridiske systemer, unødvendigt offentligt bureaukrati og omfattende korruption. En række barrierer er omvendt mere specifikke for enkelte af BRIK-landene. I Brasilien og Rusland oplever danske virksomheder således betydelige problemer i forhold til høje toldsatser og ineffektiv behandling i tolden - problemstillinger, der umiddelbart har mindre betydning i Kina og Indien. Tilsvarende oplever danske virksomheder primært barrierer vedr. krav til lokal produktion i Brasilien og Rusland, mens diskrimination af udenlandske virksomheder i forbindelse med offentlige kontrakter opleves i både Kina, Rusland og Brasilien. I forhold til intellektuel ejendomsret opleves det, at den lokale lovgivning i Kina og Indien er mangelfuld, mens det er kendetegnende for alle fire BRIK-lande at håndhævelsen af lovgivningen vedr. intellektuel ejendomsret er utilstrækkelig. Udfordringerne og barriererne har typisk større betydning for de små og mellemstore virksomheder end for de store virksomheder. Dels fordi de mindre virksomheder har færre ressourcer til at håndtere usikkerhederne i forbindelse med eksport til BRIK-markederne og dels fordi de har færre ressourcer til at vedligeholde markedet og sikre den nødvendige relationspleje. 18

19 10. De enkelte BRIK-lande Brasilien Den danske samhandel med Brasilien er begrænset både når det gælder handel med varer og services og udveksling af FDI. Dansk vareeksport til Brasilien 2010 og 2011, mill.kr. og pct Vækst 2011 Mill.kr. Pct. Samlet vareeksport % Fødevarer % Energi og råstoffer 17 49% Pharma og kemikalier % Halvfabrikata % Maskiner og færdigvarer % Andele af samlet dansk vareeksport Samlet vareeksport 0,59% 0,77% Fødevarer 0,10% 0,02% Energi og råstoffer 0,02% 0,03% Pharma og kemikalier 1,76% 1,96% Halvfabrikata 0,58% 2,15% Maskiner og færdigvarer 0,54% 0,56% Kilde: Danmarks Statistik. Anm: 2011 omfatter januar - oktober Eksportsammensætning i 2010 Maskiner og færdigvarer 39% Halvfabrikata 9% Fødevarer 3% Energi og råstoffer 1% Pharma og kemikalier 48% I 2010 gik kun 0,6 pct. af den samlede danske vareeksport til Brasilien. Dette er i 2011 øget til 0,75 pct., men Danmark ligger fortsat som et af de dårligste lande blandt referencelandene. Eksportandelen er vokset med ca. 0,4 procentpoint i perioden 2007 til 2011, hvilket er en kraftig vækst også i forhold til gruppen af referencelande. Den danske serviceeksport til Brasilien på 4,2 mia.kr. er høj i forhold til sammenlignelige lande. 90 pct. kan tilskrives indtjening fra søfart. Kun Holland klarer sig bedre (blandt andet på grund af en stigning i salg af royalties og licenser til Brasilien). Den brasilianske import består primært af maskiner mv., mineralske produkter, kemiske produkter og køretøjer mv. Samlet set repræsenterer disse varer ca. ¾ af den samlede import i Det er særligt importen af køretøjer mv., der voksede i perioden Af andre varegrupper i vækst var metaller, plastik mv. og tekstiler mv. Der er således kun begrænset sammenfald mellem danske styrkepositioner og importefterspørgslen på det brasilianske marked, hvor Danmark kun drager fordel af en styrkeposition på kemiske produkter. Manglende sammenfald mellem danske styrkepositioner, og efterspørgslen på det brasilianske marked, kan dermed være med til at forklare den relativt dårlige danske placering. Særligt kan det nævnes, at den stærke danske position vedrørende kød og mejeriprodukter kan være vanskelig at udnytte i Brasilien, som selv har betydelige kompetencer og konkurrenceevne på området. 19

20 Heller ikke i forhold til FDI er der et stort samarbejde med Brasilien. Danmarks beholdning af direkte investeringer (UFDI) i Brasilien udgør kun 0,8 pct. af Danmarks samlede UFDI, og der ingen udvikling været i denne andel fra 2005 til Referencegruppelandene har ligeledes kun et lavt niveau af UFDI til Brasilien, selvom Finland og Schweiz har oplevet større vækst i andelen af UFDI til Brasilien end resten af de lande der sammenlignes med. I forhold til markedsbarrierer vurderer danske virksomheder, at den høje brasilianske importtold er af størst betydning. Hertil kommer, at der ofte er store forsinkelser i forbindelse med toldbehandling. Mange danske virksomheder oplever hertil en uigennemsigtig og unødvendigt bureaukratisk brasiliansk lovgivning og administration. F.eks. er procedurerne for godkendelse af import, herunder godkendelse af de nødvendige certifikater og eksportcertifikater, vanskelige. I forhold til beskyttelse af intellektuel ejendomsret opleves en utilstrækkelig håndhævelse af lovgivningen, bl.a. vedr. farmaceutiske produkter. På en række områder oplever danske virksomheder diskriminerende behandling på det brasilianske marked. De brasilianske regler om køb brasiliansk giver brasilianske produkter præference ved offentlige indkøb, ligesom det er en udfordring for danske virksomheder, at der ofte stilles krav om lokal produktion, bl.a. i olie- og gassektoren. På søfartsområdet oplever danske redere endvidere barrierer vedr. såkaldte lighthouse dues, høje lodsomkostninger, lange liggetider for containere og generelle problemer med havneinfrastrukturen Rusland Danmark klarer sig nogenlunde på det russiske marked, både hvad angår eksport af varer og services, men formår ikke i særlig høj grad at tiltrække russiske investeringer. Dansk vareeksport til Rusland 2010 og 2011, mill.kr. og pct Vækst 2011 Mill.kr. Pct. Samlet vareeksport % Fødevarer % Energi og råstoffer % Pharma og kemikalier % Halvfabrikata % Maskiner og færdigvarer % Andele af samlet dansk vareeksport Samlet vareeksport 1,79% 1,88% Fødevarer 3,31% 3,62% Energi og råstoffer 0,38% 0,69% Pharma og kemikalier 2,17% 2,07% Halvfabrikata 0,45% 0,46% Maskiner og færdigvarer 1,74% 1,84% Kilde: Danmarks Statistik. Anm: 2011 omfatter januar - oktober Eksportsammensætning i 2010 Maskiner og færdigvarer 41% Halvfabrikata 2% Pharma og kemikalier 20% Fødevarer 34% Energi og råstoffer 3% 8 Det bemærkes, at danske UFDI foretaget af danske virksomheder via datterselskaber eller koncernforbundne selskaber i udlandet ikke er medtaget i Nationalbankens opgørelse af FDI. Hermed undervurderes det reelle omfang af danske investeringer i Brasilien. 20

21 Både med hensyn til niveau og udvikling ligger Danmark i midterfeltet blandt referencelandene, hvad angår vareeksporten til Rusland. I 2010 var vareeksporten til Rusland ca. 9,7 mia.kr. og udgjorde dermed 1,8 pct. af den samlede danske vareeksport. Dette er nogenlunde samme andel som i de foregående 5 år. Blandt referencegruppen skiller Finland sig markant ud med en eksportandel på ca. 9 pct., hvilket kan tilskrives Finlands beliggenhed og historiske forhold til Rusland. Ligeledes har Tyskland, Østrig, Belgien og Norge øget andelen af eksporten til Rusland. Den stærkeste tilbagegang findes i Holland, hvor eksporten til det russiske markeds andel af den samlede eksport er gået tilbage med mere end 0,4 procentpoint i perioden Danmarks tjenesteeksport til Rusland var i 2010 ca. 5 mia.kr. I modsætning til de øvrige BRIK-lande er transportsektoren ikke helt enerådende, selv om den dog står for 73 pct. af serviceeksporten. Eksporten af andre forretningsservices samt royalties og licenser udgør med henholdsvis 17 og 6 pct. en betydelig del af den samlede eksport til Rusland. Serviceeksport til Rusland som andel af den samlede serviceeksport ligger på nogenlunde samme niveau for de sammenlignelige lande. Dog er Norge en undtagelse med lavere serviceeksport og Østrig en undtagelse med højere serviceeksport. Den russiske import består især af maskiner, kemiske produkter og køretøjer. Disse udgjorde i 2010 tilsammen 62 pct. af importen. Danmark er alene stærk på kemiske produkter. Derudover fylder importen af fødevarerelaterede produkter godt i den russiske import, og her er Danmark stærk. Det kan således være en del af forklaringen på den relativt gode danske placering i forhold til referencelandene på det russiske marked. Derudover er det værd at bemærke, at import af mineralsk produktion fylder ganske lidt i den samlede import i modsætningen til de øvrige BRIK-lande. Andelsmæssigt er der særlig fremgang i importen af tekstiler, vegetabilske produkter og kemiske produkters. Danske investeringer i Rusland er på et meget begrænset niveau og lavest blandt referencegruppelandene. Kun 0,5 procent af Danmarks FDI går til Rusland, og der har ikke været nogen videre udvikling heri siden Østrig, Finland og Tyskland ligger over gennemsnittet for referencelandene. Derimod har der været en relativ stor vækst i de indadgående investeringer fra Rusland til Danmark, som steg fra ca. 50 mio. US$ i 2004 til 243 mio. US$ i Det lave danske investeringsniveau i Rusland skyldes formentligt markedsbarrierer, herunder korruption og kriminalitet, overregulering og manglen på et uafhængigt og effektivt retsvæsen. Hertil kommer, at den finansielle sektor generelt er underudviklet. Derudover kan det være en vanskelig proces at opnå visum til Rusland. Også for vareeksporten er der betydelige barrierer. De russiske toldsatser er høje, der er strenge krav til mærkning, af og manglende russisk accept af CEgodkendelsen og brug af internationale standarder medfører, at danske virk- 21

22 somheder skal igennem omkostningskrævende og tidskrævende godkendelses- og certificeringsprocedurer, bl.a. GOST-certificering. Vedrørende intellektuel ejendomsret oplever danske virksomheder, at lovgivning ikke håndhæves i tilstrækkelig grad, og at der sker forfalskninger af varemærker. Endelig oplever danske rederier barrierer i forhold til procedurerne for fragtskibes anløb Indien Danmark ligger lavt i forhold til referencelandene, både hvad angår vareeksport og udgående FDI til Indien. Til gengæld er den danske serviceeksport til Indien større end referencegruppen. For alle landene er tjenesteeksporten dog på et relativt lavt niveau. Dansk vareeksport til Indien var i 2010 ca. 2,7 mia.kr. og udgjorde 0,5 pct. af den samlede vareeksport. Andelen har kun været ganske svagt stigende i de senere år, og Danmark er sammen med Norge og Holland de lande, der har den laveste eksportandel til Indien. Dansk vareeksport til Indien 2010 og 2011, mill.kr. og pct Vækst 2011 Mill.kr. Pct. Samlet vareeksport % Fødevarer 67-14% Energi og råstoffer % Pharma og kemikalier % Halvfabrikata % Maskiner og færdigvarer % Andele af samlet dansk vareeksport Samlet vareeksport 0,50% 0,54% Fødevarer 0,07% 0,06% Energi og råstoffer 0,32% 0,43% Pharma og kemikalier 0,88% 0,80% Halvfabrikata 0,55% 0,48% Maskiner og færdigvarer 0,59% 0,69% Kilde: Danmarks Statistik. Anm: 2011 omfatter januar - oktober Eksportsammensætning i 2010 Maskiner og færdigvarer 50% Fødevarer 2% Energi og råstoffer 9% Halvfabrikata 10% Pharma og kemikalier 29% Danmarks tjenesteeksport til Indien var i 2010 ca. 4 mia.kr., hvilket giver den højeste serviceeksportandel blandt referencegruppelandene. Det er transportsektoren som står for ca. 92 pct. af serviceeksporten til Indien. Generelt udgør serviceeksport til Indien ikke en særlig stor del af den samlede serviceeksport for nogen af referencegruppelandene. Der er ikke et særligt godt match mellem den indiske importefterspørgslen og de danske styrkepositioner, bortset fra kemiske produkter. Det er særligt varegrupperne mineralske produkter, maskiner mv. og perler, smykker mv. der fylder i den indiske import. Disse tegner sig tilsammen for ca. 67 pct. af den samlede import. Af de tre varegrupper er det især eksporten af perler, smykker mv., der er vokset. I referencegruppen har særligt Belgien en stor eksport 22

23 af perler, smykker mv. til Indien og har derfor også oplevet en stor fremgang i andelen. Indien er generelt ikke den store modtager af FDI fra referencegruppelandene. Danmark ligger lavt, både hvad angår andelen af FDI til Indien og vækst i denne andel, kun Østrig investerer en mindre andel af deres samlede FDI til BRIK. De danske IFDI ligger også på et lavt niveau, men der er dog tale om en stigning fra 2004 til 2009 på i alt 124 pct. Investeringerne foretages primært i handel og transportbranchen. De største handelsbarrierer i forhold til Indien knytter sig til korruption og bureaukrati, der gør det vanskeligt at drive virksomhed i Indien. Markedsadgangen kan være særdeles uforudsigelig, idet vilkårene kan ændres uden forudgående notifikation, eller forvaltes forskelligt i forskellige dele af landet Det indiske marked er fortsat højt beskyttet af toldbarrierer, bl.a. på mejeriområdet. Dertil kommer en række tekniske handelshindringer knyttet til uigennemsigtige bureaukratiske procedurer og besværlige certificeringsprocesser ikke mindst på fødevareområdet. I forhold til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder har Indien en stor lokal produktion af piratkopierede varer, som krænker patenter og varemærker. Det rammer særligt lægemiddelindustrien. På fødevareområdet udgør de indiske certificeringskrav for import af svinekød og svinekødsprodukter den væsentligste handelshindring for danske virksomheder. Dertil kommer et fortsat eksisterende forbud mod eksport af fugle og produkter heraf til Indien, som følge af et udbrud af fugleinfluenza for flere år siden. For de danske rederier er de største barrierer problemer med indisk anerkendelse af voldgiftsretsafgørelse afsagt i tredjelande og problemer med begrænset baglandsinfrastruktur, en lav effektivitet i indiske havne, samt begrænsede muligheder for at investere i havne Kina Kina er et vigtigt partnerland for Danmark både som køber af serviceeksport og som modtager af Danmarks udgående FDI. I forhold til referencegruppen klarer Danmark sig på nogenlunde tilsvarende niveau. Den danske vareeksport til Kina var i 2010 på ca. 21,4 mia.kr. og udgjorde dermed knap 4 pct. af den samlede vareeksport. Heraf stod Hong Kong for ca. 8 mia.kr., svarende til 1,5 pct. af den samlede vareeksport. Langt hovedparten af den danske vareeksport til Hong Kong består af pelsdyrskind. Ses der alene på Fastlandskina har den danske vareeksport været inde i en kraftig udvikling i en årrække. Fra 2005 til 2010 er Fastlandskinas andel af vareeksporten således øget fra 1,3 pct. til 2,5 pct., svarende til en fordobling fra 6,5 mia.kr. til 13,3 mia.kr. 23

24 Dansk vareeksport til Kina og Hong Kong 2010 og vækst i 2011 jan-okt mill.kr. og pct Vækst 2011 Samlet vareeksport ,0% Fødevarer ,4% Energi og råstoffer ,3% Pharma og kemikalier ,1% Halvfabrikata 682-8,9% Maskiner og færdigvarer ,0% Andele af samlet dansk vareeksport Samlet vareeksport 3,95% 4,13% Fødevarer 2,61% 3,17% Energi og råstoffer 9,33% 10,38% Pharma og kemikalier 3,04% 3,08% Halvfabrikata 1,37% 1,12% Maskiner og færdigvarer 3,65% 3,41% Kilde: Danmarks Statistik. Anm: 2011 omfatter januar - oktober Eksportsammensætning i 2010 Halvfabrikat a 3% Maskiner og færdigvarer 39% Pharma og kemikalier 13% Fødevarer 12% Energi og råstoffer 33% Også de øvrige lande i referencegruppen har oplevet stor fremgang i deres eksportandel til Kina og i visse tilfælde større end for Danmarks vedkommende. For Tyskland er Kinas andel steget med hele 2,7 procentpoint og også Finland og Schweiz har oplevet store fremgange, mens Sverige og Danmark ligger nogenlunde på niveau både mht. den aktuelle andel, der går til Kina og væksten i andelen. Norge, Holland, Belgien og Østrig afsætter en lavere andel af eksporten til det kinesiske marked end Danmark. Især maskiner og mineralske produkter vejer tungt i den kinesiske import med en andel ca. 57 pct. I modsætning til de øvrige BRIK-lande er Kinas øvrige import mere jævnt fordelt, og den varegruppe der fylder tredje mest er metaller, der udgør ca. 6,2 pct. af importen. I forhold til den danske serviceeksport er Kina vigtig, idet 4,6 pct. af den samlede serviceeksport går til landet. Dette er den højeste andel blandt referencegruppelandene, og skyldes søfarten, der udgør 83 pct. Dog spiller salg af royalties og licenser også en rolle med en eksportandel på 10 pct. og desuden eksporteres forretningsservices for 7 pct. Danmark ligger over gennemsnittet, når det kommer til udgående FDI til Kina. Kun Finlands andel af samlet FDI, der går til Kina, er en smule højere end Danmarks. De direkte investeringer fra Kina til Danmark er fra 2004 til 2009 vokset fra 12 mio. dollars til 560 mio. dollars. Barriererne for at handle med Kina er generelt mindre end for de øvrige BRIK -lande. Danske virksomheder oplever dog fortsat, at Kina opretholder høje toldsatser i en række sektorer af særlig interesse for danske virksomheder. Hertil kommer en række komplicerede reguleringsmekanismer og ulige og vilkårlig implementering af love og regler. Endvidere er der forskel på reguleringen lokalt ikke god koordination mellem diverse reguleringsmyndigheder. Det gælder bl.a. inden for energisektoren, medicinalbranchen og fødevareindustrien. 24

25 Ved etablering i Kina opleves også langtrukne lokale processer i forbindelse med tilladelser mv. Dertil kommer generelle problemer med bl.a. svage regnskabsstandarder og revision samt lange og tidskrævende godkendelses- og certificeringsprocesser. I forhold til offentlige kontrakter betyder den kinesiske Buy China -politik, at danske virksomheder reelt er udelukket fra et marked svarende til ca. 20 procent af Kinas økonomi. Beskyttelsen af intellektuel ejendomsret er yderst problematisk for danske virksomheder, der udsættes for såvel diskrimination som utilstrækkelig beskyttelse. Dertil kommer høje tærskelværdiger for retsforfølgelse i patentsager og en begrænset varighed af patenter. Endelig oplever de danske rederier at mulighederne for cabotagetransport er begrænset, ligesom der er problemer med forskellig implementering af toldregler i alle tolddistrikter og begrænset kontrol med konkurrencesituationen i kinesiske havne. 11. Sammenfatning og konklusion BRIK-landenes og andre vækstøkonomiers fremgang ændrer Danmarks internationale rammebetingelser. For Danmark bør bestræbelsen være at tilpasse og samordne sine politikker til de nye forhold, så de bedst muligt tilgodeser Danmarks interesser. I og med BRIK vejer stadig tungere i den globale økonomi er det vigtigt, at danske virksomheder i større udstrækning vinder indpas i BRIK-landene og på vækstmarkederne, og at Danmark i større udstrækning formår at tiltrække investeringer fra disse lande. Dansk samhandel med BRIK er steget kraftigt i de senere år og udgjorde 8,5 pct. af Danmarks samlede udenrigshandel i de første tre kvartaler af Af den samlede import er andelen fra BRIK øget fra 7,3 pct. i 2005 til 8,5 pct. i 2010 og 8,7 pct. i Af den samlede eksport er andelen til BRIK øget endnu kraftigere fra 5,5 pct. i 2005 til 7,8 pct. i 2010 og 8,2 pct. i Den bilaterale handelsbalance med BRIK har samtidig udviklet sig fra et underskud på 7,5 mia.kr. i 2005 til et overskud på 2,3 mia.kr. i 2010 og 3,3 mia.kr. i de første tre kvartaler af På varesiden er BRIK-landenes andel af eksporten fra i gennemsnit øget ca. ½ procentpoint årligt. Sammenlignes Danmark med nogle af de bedste eksportnationer i Europa, Tyskland og Sverige, havde Danmark et eksportmæssigt efterslæb i 2010 på omkring 10 mia.kr., beregnet med udgangspunkt i vareeksport pr. indbygger. Dette efterslæb kan bl.a. kan henføres til Tysklands og Sveriges stærke position indenfor fremstillingsvirksomhed og særligt vedrørende køretøjer. Procentvist var efterslæbet størst til Indien og Brasilien. Danmark har imidlertid en meget betydelig serviceeksport til BRIK markederne. Det er særligt søtransportydelser, men også salg af royalties og licenser, som udgør en betydelig eksport. Her klarer Danmark sig bedst blandt referencegruppelandene Baggrunden for den relativt lave danske eksportandel til flere af BRIKmarkederne, især Brasilien og Indien, vurderes at være et relativt ringe 25

26 match mellem danske styrkepositioner og landenes efterspørgsel. Hertil kommer, at de store virksomheder i Danmark vejer mindre end i sammenlignelige lande. Forskellen er særligt markant vedrørende fremstillingsvirksomhed. Dels vejer fremstillingsvirksomhed generelt relativt lavt i Danmark, og dels vejer de store virksomheder indenfor fremstillingsvirksomheder markant tungere i andre, sammenlignelige lande end i Danmark. Særligt markant er det i forhold til Tyskland, hvor de store fremstillingsvirksomheder i 2008 stod for 28 pct. af den samlede omsætning, i Finland, hvor de stod for 29 pct. og i Sverige, hvor de stod for 19 pct., mens de store fremstillingsvirksomheder i Danmark kun stod for 11 pct. af alle virksomheders omsætning i Dette kan muligvis have medført, at danske aktører virksomheder, erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder eventuelt ikke har prioriteret de enkelte BRIK-markeder lige højt, eller først indledt indsatsen på et senere tidspunkt, end tilfældet er i lande med større virksomheder, og hvor matchet mellem efterspørgsel og styrkepositioner har været mere direkte og umiddelbart. Også vedrørende gensidige investeringer, forskning, udvikling, studenterudveksling og turisme er relationerne mellem Danmark og BRIK-landene relativt begrænsede, om end der har været tale om stigninger i de senere år. Det vurderes, at der er et stort, dansk eksportpotentiale til BRIK-markederne. Fremover forventes efterspørgslen fra flere af BRIK-landene at øges markant. Samtidig er der mulighed for at efterspørgslen kommer i bedre overensstemmelse med danske styrkepositioner, efterhånden som BRIK-økonomierne bliver mere avancerede, velstandsniveauet øges og negative eksternaliteter bliver mere dominerende. De løsninger, som danske virksomheder har udviklet til brug for avancerede virksomheder i Europa og USA, vil gradvist også blive mere efterspurgt i BRIK. Tilsvarende vil mere velstående og kritiske forbrugere i BRIK gradvist efterspørge forbrugsgoder af højere kvalitet og unikhed, hvor Danmark har mange kompetenceområder, særligt indenfor sundhedsområdet. Og endelig vil virksomheder og offentlig sektor i BRIK gradvist efterspørge mere teknologi til at modvirke eksternaliteter i forhold til luft, vand, jord, lyd og ringe æstetik, hvor mange danske virksomheder har store kompetencer. Energi- og velfærdsteknologi, fødevarer og næringsmidler, udvalgte specialiserede maskiner, søfart m.v. er åbenlyse indsatsområder. Hertil kommer nicheprodukter og -services, som kan have en særlig målgruppe. Potentialet vurderes at være i størrelsesordenen mia.kr. i ekstra vareeksport frem mod 2016, såfremt BRIK-landenes andel af dansk eksport fortsat øges med ½-1 procentpoint årligt. Såfremt Danmarks øvrige eksportmarkeder går mod lavvækst, kan bidraget fra BRIK stå for pct. af væksten i dansk vareeksport. Eksport til BRIK-markederne er imidlertid vanskeligere, dyrere og mere risikobetonet end eksport til nærmarkederne. Virksomhederne har derfor behov 26

27 for mere eksporterfaring, flere personaleressourcer og et større kapitalberedskab end ved eksport til nærmarkeder. Hertil kommer, at virksomhederne ofte vil have behov for officiel dansk støtte, eller støtte fra EU, for at undgå diskriminerende eller kriminel behandling på BRIK-markederne. Mulighederne og udfordringerne er til stede på alle BRIK-markederne, men i forskellig udstrækning. Størst vurderes mulighederne at være på det kinesiske marked, som både frembyder det største vækstpotentiale, og har de laveste barrierer for handel over grænserne. Samtidig er Kina det marked, hvor Danmark klarer sig relativt bedst i forhold til sammenlignelige lande. Rusland er i kraft af sin beliggenhed og optagelse i WTO et oplagt mål for dansk eksport, og der er et godt match mellem den russiske efterspørgsel på bl.a. fødevarer og medicin, og danske styrkepositioner. Omvendt er vækstpotentialet formentlig ikke i samme størrelseskategori som i de øvrige BRIKlande. Hertil kommer, at det russiske marked er meget risikobetonet og beskyttet af høje toldsatser. Eksporten til Brasilien har været i meget stærk fremgang i de senere år, og med den stigende indkomstudvikling er der et betydeligt potentiale for fortsat vækst. Men der er kun et lille sammenfald mellem den brasilianske efterspørgsel og danske styrkepositioner, ligesom toldmurene er høje og markedet i øvrigt svært gennemtrængeligt for udenlandske eksportører. Indien frembyder på sigt måske de største eksportmuligheder, men markedet er næppe endnu helt modent for de fleste danske eksportører. På udvalgte områder er eksportmulighederne dog gode, og nogle virksomheder kan måske drage fordel af at være blandt de første på markedet. Fremadrettet er forventningen, at efterhånden som velstanden øges, vil både virksomheder og en voksende, velstående middelklasse i stigende grad rette efterspørgslen mod danske produkter. Det indiske marked rummer imidlertid betydelige muligheder for outsourcing og globalisering af virksomhedernes aktiviteter. 27