BETON FOR FREMTIDEN BETONREKORDER PÅ STRIBE HVID CEMENT GIVER STÆRKE TÆNDER BETONS STORE VISION

Transkript

1 BETON FOR FREMTIDEN Tema om nyere betontyper, som vinder indpas i stigende grad BETONREKORDER PÅ STRIBE Fields i Ørestaden er stort på alle måder HVID CEMENT GIVER STÆRKE TÆNDER Nyt fyldningsmateriale er beton BETONS STORE VISION Interview med Dansk Betonråds formand FEBRUAR 21. ÅRGANG

2

3 Nr årgang Februar 2004 Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Distribueret oplag: 6500 Dansk Beton henvender sig til alle, der har interesse og behov for at holde sig orienteret om den betontekniske og industrielle udvikling i Danmark. Bladet har som formål at sikre, at betonkonstruktioner, bygninger og produkter får et godt omdømme i offentligheden, og at beton udnyttes teknisk og økonomisk optimalt. Udgivere Dansk Beton Industriforening Betonelement-Foreningen Dansk Betonforening Dansk Fabriksbetonforening Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) janbroch@mail.dk Dansk Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf Fax Produktion og administration Henrik Olsen ho@paritas.dk Paritas Grafik A/S Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf Fax Annoncer Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen obh@media-people.dk Tlf Fax Abonnementspris Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland kr. 260,- excl. moms (4 numre) Løssalg kr. 60,00 excl. moms Indhold Stjernen blandt betoner kræver respekt... 5 Et helt nyt byggemateriale Danske forsøg med selvrensende beton.. 10 Ambitiøst projekt skal øge brugen af selvkompakterende beton drastisk Biobrændsel ændrer ikke flyveasken CRC har fundet sin niche Smil smukt med beton i tænderne Latexbeton revner for meget Beton renser luften Beton der ligner en million Det skal lykkes så det vil lykkes Betonrekorder på stribe i Ørestaden Betonkonference i Bahrain med dansk islæt Letklinkerblokke klarer optøning med gasbrænder Dancert Repton Betonelement-Foreningen Nyt fra Betoncentret Fra CtO s arbejdsmark Dansk Betonforening, mødekalender BETON FOR FREMTIDEN Alle må bidrage til betonviden Dette nummer af Dansk Beton ser nærmere på en række nyere og nye betoner, som repræsenterer den store udvikling, der er sket i de seneste år. Det gælder ikke mindst selvkompakterende beton, SCC, som har potentialet til at revolutionere store dele af betonbrancen. Dels ved at styrke produktiviteten, dels ved at forbedre arbejdsmiljøet, fordi arbejdet bliver mindre tungt, og fordi der ikke er brug for vibration. Det er karakteristisk for de nyere betoner, at der er brug for viden, forskning og udvikling. Vi ved for eksempel langt fra alt, der er værd at vide om SCC. I en af artiklerne bliver der endog fremsat den lidt provokerende påstand, at SCC snarere er et helt nyt byggemateriale end en videreudvikling af den beton, vi kender. Det bliver ofte sagt, at industrisamfundet nu er blevet afløst af vidensamfundet. Det gælder også for beton. Et stort innovationskonsortium skal for eksempel skaffe ny viden om SCC, og forskerne er begyndt at interessere sig for beton på nanometerskala. På den baggrund er det interessant at vende blikket mod Dansk Betonråd, som har en meget ambitiøs vision, der direkte siger, at beton skal være anerkendt som et højteknologisk konstruktionsmateriale. Betonteknologi skal med andre ord nyde samme opmærksomhed og prestige som mikroelektronik og bioteknologi. Med al respekt er der et stykke vej endnu. Tiltag som SCC-konsortiet og arbejdet med betons nanoegenskaber trækker i den rigtige retning. Men der skal meget mere til, hvis visionen skal blive virkelighed. Ganske vist taler Dansk Betonråd først om 2025, men det tager tid at forske og at omsætte forskningen til processer og produkter. Så det duer ikke at se tiden an en år endnu. Derfor er det vigtigt at hele betonbranchen bakker op om visionen. Virksomheder og videncentre må arbejde sammen om at få mest muligt ud af ressourcerne. Det giver samtidig de bedste muligheder for at geare indsatsen med danske, nordiske og europæiske forskningsmidler. At tiltrække forskningsmidler til betonområdet er måske det allervigtigste, hvis visionen skal blive virkelighed. Der er brug for en meget stor indsats på adskillige forskningsområder og vi er kun lige begyndt. jbn ISSN X Forsiden Foto: Jan Broch Nielsen

4

5 TIL FIELDS I ØRESTAD HAR MT HØJGAARD BRUGT SCC SOM OVERBETON OG I RAMPEKONSTRUKTIONER. Stjernen blandt betoner kræver respekt BETON FOR FREMTIDEN FORDELENE VED SELVKOMPAKTERENDE BETON ER STØRRE PRODUKTIVITET, BEDRE ARBEJDSMILJØ OG ØGET KVALITET. HVIS MAN VEL AF MÆRKE BEHANDLER MATERIALET MED OMHU OG VISER DET RESPEKT, FOR DET KRÆVER OMTANKE AT FÅ SUCCES MED SCC. Med al respekt for andre nyskabelser er selvkompakterende beton (SCC) de seneste års største fremskridt på betonområdet. Væk er vibrering og det tunge, manuelle arbejde. Den letflydende SCC løber næsten af sig selv som en lind, grå masse ud i alle hjørner og kroge, ud at omslutte selv kompliceret armering. SCC kan som regel udstøbes som gulv eller overbeton med kun en let afretning. Det gavner arbejdsmiljøet, og det gavner produktiviteten og dermed pengepungen hos bygherre og entreprenør. Derfor er det ikke overraskende, at forbruget af SCC er voksende i Danmark. De store producenter af fabriksbeton melder om en stigende afsætning. Elementfabrikkerne har også øje for, at brug af SCC reducerer støjniveauet i produktionshallerne drastisk. Brug for omhu Men øget produktivitet og bedre arbejdsmiljø har en pris. SCC kræver omhu allerede ved fremstilling af betonen, hvor der er store krav til processtyring, idet betonen er meget følsom for selv små ændringer i vandindholdet. SCC kræver også særlig omtanke ved udførelse. Entreprenøren skal være opmærksom på en række særlige forhold for at få det fulde udbytte. I frisk tilstand giver SCC anledning til et højt formtryk. Det stiller større krav til formens tæthed og styrke end ved støbning med konventionel beton. Hertil kommer særlige krav til beskyttelse mod udtørring af den friske beton og til glittemateriel. Der stilles også særlige krav til forankring og fastgørelse i forbindelse med indstøbning af lette varmeslanger og/eller støbning mod løse letklinker, der vil søge mod overfladen af den letflydende beton. Vi har i Dansk Byggeri kunnet kon- 5

6 SCC FYLDER AF SIG SELV FORMEN VED ELEMENTPRODUKTION. BETONELEMENT I VIBY S BRUGER CIRKA 25 PROCENT SCC. DET SKER PRIMÆRT AF HENSYN TIL ARBEJDSMILJØET. BETON FOR FREMTIDEN statere en række tilfælde hvor der typisk blandt mindre udførende er opstået problemer ved anvendelse af SCC. Som følge heraf vil vi i samarbejde med betonbranchen tage initiativ til at udarbejde en kort beskrivelse, der omhandler de særlige forhold, man som bruger af SCC skal være opmærksom på, siger teknisk konsulent Jacob Hougaard Hansen fra Dansk Byggeri. Dagligdag i elementproduktionen Hos Betonelement i Viby S er SCC for længst blevet hverdag til vægelementer, søjler og bjælker, der støbes i vandrette forme. I denne arbejdsproces er der kun brug for et par sekunders vibration. Arbejdsmiljøet har været den væsentligste drivkraft for indførelse af SCC, som er 7-8 procent dyrere end traditionel beton. Men den lettere udstøbning spiller også ind, oplyser direktør H. Stig Møller fra den sjællandske elementfabrik. Medarbejderne er glade for at arbejde med SCC, selv om det har været nødvendigt at indføre nye arbejdsgange. SCC udgør i dag cirka 25 procent af fabrikkens totale produktion, idet virksomheden stadig fremstiller dækelementer af traditionel, tør beton. Batteriproduktion af vægelementer sker også som tidligere. H. Stig Møller forventer imidlertid, at brugen af SCC vil stige. For eksempel ser jeg gode muligheder for at bruge SCC til batteriproduktion af vægelementer med store åbninger, siger han. Virksomhedens laboratorieleder, Søren Hansen, bekræfter, at SCC stiller større krav til styring end traditionel beton. For eksempel kan varierende fugtindhold i tilslaget volde store problemer. I værste fald bliver betonen så tyndtflydende, at den skiller ad, så tilslaget synker til bunds, siger Søren Hansen. Også SCC til anlæg SCC har også store muligheder for entreprenørvirksomheder. MT Højgaard har en del erfaringer med SCC fra blandt andet fra Fieldsbyggeriet i Ørestaden. 6

7 Hidtil har vi primært brugt SCC til gulve og uarmerede vægge. Men vi vil meget gerne i gang med at bruge SCC til anlægskonstruktioner. Det er en af årsagerne til, at vi deltager i det store innovationskonsortium på området, siger divisionsdirektør Lars Gredsted fra MT Højgaard. Han ser en oplagt mulighed i forbindelse med udvidelse af eksisterende konstruktioner. Som for eksempel når Ringmotorvejen i København skal udbygges med et ekstra spor. Her kan overgangen mellem gammel og ny beton blive bedre med SCC, der fylder alle hulrum. Ofte river vi forholdsvis meget af den eksisterende konstruktion ned for at være sikre på, at den gamle og den nye konstruktion er rigtigt forbundet med hinanden. Men det er ikke nødvendigt med SCC. Derfor er der her en god mulighed for at løse opgaven billigere, siger han. Lars Gredsted glæder sig desuden til at anvende SCC til konstruktioner i aggressiv miljøklasse. Det gælder også til utraditionelle konstruktioner som flydeenheder til husbåde, som i stigende grad får plads vej kajerne i storbyernes ellers tomme havne. Vi har udviklet en betonkonstruktion, der kan være underdel for forskellige typer af husbåde og flydende kontorer. SCC kan få stor betydning, fordi konstruktionen af hensyn til vægten har nogle ret komplicerede detaljer, siger han. Desuden lægger MT Højgaard også stor vægt på det bedre arbejdsmiljø ved SCC, som kan føre til langt færre varige arbejdsskader, fordi belastningen af betonfolkenes rygge bliver mindre. Også Aalborg Portland ser store perspektiver for SCC: SCC er en oplagt mulighed for at øge betons konkurrenceevne. Den udvikling vil vi gerne deltage aktivt i gennem forskningsaktiviteter samt udarbejdelse af dokumentationsmateriale og vejledninger i fremstilling af SCC med såvel hvid som grå cement, siger underdirektør Jesper Sand Damtoft. jbn BETON FOR FREMTIDEN Fakta om SCC SCC er en forkortelse for Self Compacting Concrete, som på dansk kaldes blandt andet selvkompakterende beton, flydebeton, vibreringslet beton eller vibreringsfri beton. SCC blev opfundet i Japan for cirka 15 år siden. SCC kan udstøbes uden eller med meget lille brug af mekanisk påvirkning. De gode flydeegenskaber opnås ved hjælp af additiver, der for eksempel er polymerer baseret på polycarboxylat. På grund af de bedre flydeegenskaber har SCC fordele som bedre arbejdsmiljø, bedre betonkvalitet, større produktivitet, minimalt behov for afretningsudstyr, lettere arbejdsgang, mindre tidsforbrug og en bedre totaløkonomi. SCC kan anvendes på lige fod med traditionel konstruktionsbeton samt i konstruktioner, hvor det er svært at vibrere betonen tilstrækkeligt. SCC leveres som standard i passiv eller moderat miljøklasse. SCC kan armeres med plast og/eller stålfibre. AALBORG PORTLAND VIL UDARBEJDE DOKUMENTATION OG VEJLEDNINGER I BRUG AF SCC. 7

8

9 BETON FOR FREMTIDEN CIVILINGENIØR LARS NYHOLM THRANE ER NU MIDTVEJS I SIT ERHVERVSFORSKERPROJEKT OM FYLDNING AF FORME MED SCC. DE HIDTIGE RESULTATER VISER BLANDT ANDET, AT SCC OPFØRER SIG I RETNING AF KETCHUP, DER PLUDSELIG BLIVER MEGET FLYDENDE. Et helt nyt byggemateriale DANSK BETONFORSKER: SCC ER NÆRMERE ET HELT NYT BYGGEMATERIALE END EN FLYDENDE VARIATION AF TRADITIONEL BETON. SCC er i realiteten et helt nyt byggemateriale. Det mener civilingeniør Lars Nyholm Thrane, der nu er midtvejs i et erhvervsforskerprojekt om fyldning af forme med SCC. SCC adskiller sig på så mange måde fra traditionel beton, at jeg godt kan forsvare påstanden, siger han. I projektet arbejder Lars Nyholm Thrane på at kunne modellere formfyldning med SCC matematisk, herunder at tage højde for blokering af tilslag. Det er en kompleks opgave, fordi SCC har særlige flydeegenskaber og kan indeholde forholdsvis store partikler. Lars Nyholm Thranes definition på SCC er enkel og pragmatisk. For mig er SCC beton, der kan anvendes uden vibrering. Det understreger samtidig, at SCC er mange forskellige betoner. Der er stor forskel på SCC til gulve og til elementproduktion, siger han. Ketchup-effekt Det hidtige arbejde i projektet har fastslået, at det kræver to parametre at beskrive flydeegenskaberne af SCC: Flydespændingen og viskositeten. Flydespændingen er et mål for den påvirkning, der skal til, for at betonen overhovedet begynder at flyde. SCC opfører sig lidt som det klassiske eksempel med ketchup, der kan være svært at få ud af flasken men som med en tilpas stor påvirkning pludselig bliver endog meget flydende. Viskositeten er populært sagt et mål for, hvor tyktflydende betonen er. Den erkendelse har betydning for produktion af SCC. Betonfabrikkerne styrer normalt betonens konsistens ved hjælp af en wattmetermåling. Men det er ikke nok til at karakterisere SCC, som afhænger af to forskellige parametre, siger Lars Nyholm Thrane og understreger, at det kræver ny viden i alle led at udnytte SCC optimalt: Det gælder for både betonproducenter, entreprenører og rådgivende ingeniører. Man kan ikke bare betragte SCC som en lidt mere flydende, sædvanlig beton, fastslår han. Danmark på vej i front SCC er en japansk opfindelse. I Europa har Holland og Sverige været pionerer. Men blandt andet i Sverige er begejstringen over SCC kølet meget af. En af de væsentligste udfordringer er at opnå robuste SCC er. Selv om der fortsat er mange mekanismer, vi skal forstå, er det vigtigt ikke at glemme gældende materialekundskab, siger Lars Nyholm Thrane. Danmark har ikke været pioner, men efterhånden er vi kommet godt med på området. Og med for eksempel det nye SCC-konsortium griber den danske betonsektor for alvor emnet grundigt an. Erhvervsforskerprojektet gennemføres i samarbejde mellem Betoncentret på Teknologisk Institut, Byg DTU, Kemiteknik på DTU og 4K Beton. jbn DER ER BRUGT HENHOLDSVIS GRÅ OG RØD FARVE TIL AT VURDERE STRØM- NINGEN VED UDSTØBNING AF DETTE VÆGELEMENT. FORMEN ER FYLDT VED AT PUMPE SCC IGENNEM STUDSEN NEDERST I HØJRE HJØRNE. 9

10 BETON FOR FREMTIDEN Danske forsøg med selvrensende beton BETONCENTRET PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT UNDERSØGER EFFEKTEN AF TITANDIOXID I FORBINDELSE MED BETON. Det mikroteknologiske væksthus Arbejdet med selvrensende beton udspringer af et tværfagligt projekt, det mikroteknologiske væksthus, som Teknologisk Institut gennemførte i En del af væksthuset omhandler karakterisering af bygningsoverflader ved hjælp af mikro- og nanoteknologi og brug af disse teknologier til at udvikle pænere overflader fri for begroning, snavs og nedbrydning. Selvrensende beton, der aktivt nedbryder pletter og skjolder og som endda renser luften for bilernes forurening. Måske lyder det utroligt, men ikke desto mindre arbejder Betoncentret på Teknologisk Institut med mulighederne. Den selvrensende virkning er knyttet til stoffet titandioxid (TiO2), som kan reagere med sollys, så der opstår de såkaldte frie radikaler. Frie radikaler nedbryder organiske stoffer, og da begroninger og smuds på beton ofte er af organisk natur, kan titandioxid holde betonoverfladen fri for snavs. Tilsvarende kan titandioxid nedbryde NOx, som er en udbredt luftforurening i byer. Den rensende virkning af titandioxid er velbeskrevet i litteraturen. Nu er vi gået i gang med en række forsøg, der skal afdække, hvordan man får den bedste effekt i forbindelse med beton. Ikke mindst er det ved hvid beton vigtigt at kunne bevare det æstetiske indtryk, som arkitekten har planlagt, siger akademiingeniør Dorthe Mathiesen fra Betoncentret. Dyrker grønalger på beton Konkret dyrker Betoncentret grønalger på en række hvide betonprøver, hvor der er blandet forskellige mængder af titandioxid i betonen. Resultaterne foreligger i løbet af foråret. Betoncentret samarbejder blandt andre med Teknologisk Instituts PEC Group, som har stor viden om titandioxid til brug i solceller. Vi kan måle en effekt på det lys, som betonprøverne reflekterer. Derfor ved vi, at der sker en fotokatalytisk effekt, siger civilingeniør, Ph.d. Hanne Lauritzen fra PEC Group, som fastslår, at det er en stor udfordring at arbejde med beton og titandioxid, fordi betons overflade er inhomogen. Film på overfladen Da betonen kan ændre egenskaber ved iblanding af titandioxid, og da iblanding af titandioxid kan fordoble prisen på betonen, arbejder Betoncentret også med kun at påføre en tynd film af titandioxid i betonoverfladen. Betoncentret ser også på overfladeegenskaber som fx ruhed og vædeevne for at undersøge risikoen for begroning som følge af variationer i overfladens karakteristika. Det sker med forskellige målemetoder, som Betoncentret har til rådighed i kraft at et tværgående samarbejde med andre faglige centre på Teknologisk Institut. jbn DER ER GODT GANG I ALGERNE PÅ DENNE BETONSILO I KORSØR. MÅSKE KUNNE DET VÆRE UNDGÅET VED AT TILSÆTTE BETONEN TITANDIOXID. MÅLET FOR DET MIKROTEKNOLOGISKE VÆKSTHUS PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT ER PÆNERE OVERFLADER FRI FOR BEGRONING, SNAVS OG NEDBRYDNING. DET ER DER SÅ ABSOLUT BRUG FOR HER. 10

11 Ambitiøst projekt skal øge brugen af selvkompakterende beton drastisk BETON FOR FREMTIDEN SYTTEN VIRKSOMHEDER OG VIDENCENTRE GÅR SAMMEN I INNOVATIONSKONSORTIUM. Om fem år skal selvkompakterende beton (SCC) være den mest anvendte betontype i Danmark. Det er det ambitiøse mål for et nyt innovationskonsortium, der samler 17 virksomheder og videncentre om at give SCC et teknologisk løft. Divisionsdirektør Lars Gredsted fra MT Højgaard er formand for konsortiets styregruppe. Han erkender, at målet er ambitiøst. Men fordelene er så store, at det er god grund til at lægge sig i selen både når det gælder arbejdsmiljøet ved betonarbejde, produktiviteten og kvaliteten af de færdige konstruktioner. Kort sagt vil vi på en gang forbedre arbejdsmiljøet, øge byggeriets produktivitet og forbedre kvaliteten ved at skabe den viden, der er nødvendig for at gøre SCC til den mest anvendte betontype, siger Lars Gredsted. SCC til gulve, elementer og anlæg Konsortiet skal arbejde i tre år. Indsatsen begyndte i oktober 2003, og i december var samtlige deltagere samlet til OM FEM ÅR SKAL SCC VÆRE DEN MEST ANVENDTE BETONTYPE I DANMARK. VI VIL FORBEDRE ARBEJDSMILJØET, ØGE BYGGERIETS PRODUKTIVITET OG FORBEDRE KVALITETEN PÅ EN GANG, SIGER FORMANDEN FOR SCC KONSORTIETS STYREGRUPPE, DIVISIONSDIREKTØR LARS GREDSTED FRA MT HØJGAARD. et stort og vellykket kick-off seminar hos MT Højgaard. Det er vigtigt, at alle har en fælles forståelse af opgaverne, når sytten parter skal arbejde sammen, fastslår Lars Gredsted. FORTSÆTTES SIDE 13 11

12

13 FORTSAT FRA SIDE 11 Beton bliver brugt til mange ting. Derfor har konsortiet valgt at afgrænse indsatsen til tre områder, hvor SCC har de største muligheder. Det er gulve, elementer og anlægsarbejder. Lars Gredsted understreger, at grænserne ikke ligger snævert fast. Der er mulighed for også at se nærmere på andre anvendelser, hvis resultaterne viser sig at pege i den retning. Projekter og discipliner De konkrete aktiviteter er delt op i tre overordnede projekter og to tværgående discipliner. Projekterne arbejder med henholdsvis materialeudvikling, fremtidens betonfabrik og udførelse af betonkonstruktioner med SCC. Det enkelte projekt arbejder både med SCC til gulve, elementer og anlæg. Den ene tværgående disciplin ser nærmere på produktivitet og arbejds- Innovationskonsortiet for selvkompakterende beton Innovationskonsortiet er et samarbejdsprojekt, der skal styrke danske virksomheders produkt- og serviceudvikling. Deltagerne repræsenterer hele værdikæden fra producenter til forskningsinstitutioner. Kerneparterne i konsortiet er: 4K Beton, MT Højgaard, Aalborg Portland,Videometer, Betonelement, Instituttet for Matematisk Modellering ved DTU og Betoncentret på Teknologisk Institut, som leder projektet. Desuden deltager: NCC Råstoffer, Dragsholm Beton, Emineral, Elkem Materials, BYG DTU, Byggeriets Evalueringscenter, Ecole Polytecnique Federale de Lausanne, Eidgenössische Materialprüfungsanstalt, Byggeriets Arbejdsmiljøcenter og Vejdirektoratet. Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling støtter innovationskonsortiet med 7,7 millioner kroner. Ud over det bidrager deltagerne selv med 13,3 millioner kroner. miljø. Her spiller Byggeriets Evaluerings Center og Byggeriets Arbejdsmiljøcenter centrale roller. Vi ønsker at få en seriøs dokumentation for de samfundsmæssige gevinster ved øget brug af SCC, siger Lars Gredsted. Den anden tværgående disciplin er formidling og implementering, der både omfatter informationsaktiviteter og afprøvning af de nye teknologier i fuld skala. Innovationskonsortiet afsluttes i jbn Stigende omkostninger til deponi af slam og restbeton CPT har løsningen! Recirkuleringssystemer for restbeton og spulevand for færdigbetonstationer og elementfabrikker den totale 0-løsning med genanvendelse af vand, slam, grus og sten BIBKO s recirkuleringssystem omfatter kundetilpassede anlæg til genvinding af sand og sten fra restbeton og spulevand fra blandeanlæg, betonkanoner og betonpumper i forbindelse med elementproduktion desuden fra distributionssystem & produktionsmaskiner. Yderligere kan recirkuleringssystemet omfatte klareringsanlæg for genanvendelse i produktionen af renset vand og slam. Alle anlæg er tilpasset skandinaviske klimaforhold for at sikre helårsdrift. CPT s omfattende produktprogram af kvalitetsudrustning til betonindustrien inkluderer desuden: Doserings-, blande- og distributionsanlæg - inkl. bl.a. udrustning til farvedosering, fugtmåling, vanddosering, rengøring Udrustning til elementproduktion inkl. bl.a. formborde, magneter, betonudlæggere, armering, overfladebehandling Udrustning til betonvareproduktion inkl. bl.a. produktionsmaskiner, overfladebehandlings- & håndteringsanlæg Betonbiler & betonbånd CPT A/S, Danmark Kalekovej 50 DK-5600 Faaborg Tel: Fax: hk@cpt-as.dk CPT A/S, Sverige Holmby 1503 SE Flyinge Tel: Fax: vic@cpt-as.dk Besøg vores hjemmeside 13

14 Biobrændsel ændrer ikke flyveasken DANSKE KRAFTVÆRKER SKAL FREMOVER SUPPLERE KULFYRINGEN MED BIOBRÆNDSLER. NY UNDERSØGELSE VISER, AT BETONBRANCHEN FORTSAT TRYGT KAN BRUGE FLYVEASKEN. BETON FOR FREMTIDEN Det bliver næppe et problem for betonbranchens brug af flyveaske, at kraftværkerne fremover også skal anvende biobrændsel på de kulfyrede anlæg. Det viser undersøgelser af en flyveaske, der er resultatet af forbrænding af 10 procent halm og 90 procent kul. Forsøget er foretaget af Betoncentret på Teknologisk Institut. Det konkluderer, at forskellen på denne samfyringsaske og en ren kulaske er meget lille. Forskellen er ikke større end den forskel, der i forvejen er på flyveasker fra forskellige typer kul eller fra forbrænding i forskellige kedelanlæg, oplyser seniorkonsulent Anette Berrig fra Betoncentret. Krav fra regeringen Det er regeringen, der har besluttet, at kraftværkerne skal anvende biobrændsler som et led i bestræbelserne på at begrænse CO2-udledningen. Beslutningen blev modtaget med en vis bekymring hos såvel kraftværker som betonproducenter. For hvad ville samfyringsaske betyde for betonkvaliteten? Den værst tænkelige situation ville være, at betonproducenterne mistede tilliden til flyveasken, og derfor ikke ville bruge den. Så skulle kraftværkerne til at deponere store mængder aske fra røgrensningen. Aske, som ellers gør nytte i beton, siger Annette Berrig. Projektet har haft en følgegruppe med repræsentanter for E2, Elsam, 4K Beton og Betonindustrien Fællesråd. Næste fase omfatter fabriksforsøg med samfyringsaske hos Unicon Beton og 4K Beton. Ny europæisk standard Et andet potentielt problem er, at de eksisterende standarder for beton kun tillader brug af flyveaske fra ren kulfyring. Situationen er dog forudset på europæisk plan, hvor en revision af standarden for flyveaske, EN 450-1, er på vej til den endelige afstemning. Den nye standard tillader brug af aske fra samfyring med for eksempel træspåner, olivenskaller, kød- og benmel, spildevandsslam, petcoke og affald fra papirproduktion. Dog må disse materialer højst bidrage 10 procent til flyveasken. Den kommende standard er harmoniseret. Det betyder, at flyveaske fremover skal CE-mærkes. Den europæiske standard kan tidligst træde i kraft i efteråret Derfor bliver der nu stillet forslag om, at det danske tillæg til betonstandarden EN skal indeholde en bestemmelse om, at det er tilladt at følge den foreløbige udgave af EN Dermed vil det formentlig være muligt at bruge samfyringsaske fra april 2004, så både betonbranchen og kraftværkerne undgår en periode, hvor nogle danske flyveasker principielt ville være forbudte, siger Anette Berrig. Standarden indfører udvidede krav til prøvning og dokumentation af flyveaske. Ifølge Anette Berrig sikrer kravene en bedre dokumentation af samfyringsasker end af traditionel flyveaske. jbn FREMOVER KAN OP TIL 10 PROCENT AF FLYVEASKE BESTÅ AF ASKE FRA BLANDT ANDET TRÆ, HALM ELLER BENMEL. MEN DET FÅR INGEN BETYDNING FOR BETON- KVALITETEN, VISER NYE UNDERSØGELSER

15

16 Dramix Stålfibre til ethvert formål: industrigulve selvkomprimerende beton afretningslag/slidlag betonelementer belægninger sprøjtebeton BEKAERT -betonbranchens fiberleverandør Algade 26, 4000 Roskilde, tlf , fax INTEGREREDE LØSNINGER Betonblandeanlæg Blandanlæg fra Vorning Maskinfabrik til færdigbeton og blokstensanlæg. Vi kan levere totalløsninger, samt special-løsninger efter ønske. Bloksten og elementproduktion Vorning Maskinfabrik kan levere og designe komplette løsninger til blokstensanlæg og elementproduktion Fingercar Vorning Maskinfabrik levere komplette løsninger af fingercar og kranlæg med laserstyring af kørefunktioner. Forædlingsanlæg Patenteret system med høj kapacitet, leveres online/ offline og mobilt bygget i standard 12 m trailer. Evt. som indbygning i eksisterende anlæg. 16 NYT: støbeborde til elementproduktion Vorning Maskinfabrik ApS International leverandør af maskiner og automatiske systemer til beton- og teglindustrien Industrivej 6 Ørum 8830 Tjele - Telefon: Fax:

17 CRC har fundet sin niche DEN SEJE CRC-BETON KOMMER ALDRIG TIL AT KONKURRERE MED ANDEN BETON, NÅR DET GÆLDER MÆNGDER. MEN TIL LETTE OG ELEGANTE KONSTRUKTIONER HAR DER VIST SIG MULIGHEDER. BETON FOR FREMTIDEN Der skulle et skift i fokus til, før CRC (Compact Reinforced Composite) fandt sit ståsted i betonverdenen. CRC er kort fortalt en beton med høj trykstyrke og et stort indhold af stålfibre, som giver materialeegenskaber et sted imellem traditionel beton og stål. CRC blev opfundet i 1986 af Aalborg Portland. Men på grund af de specielle egenskaber for CRC blev der udført et omfattende udviklingsarbejde for at opnå den fornødne dokumentation. Det tog derfor adskillige år, før materialet kom på markedet i Oprindeligt var opmærksomheden primært rettet mod avancerede konstruktioner, der kunne udnytte CRC s særlige genskaber optimalt. Men bygherrer og rådgivere var ikke særligt interesserede og foretrak de velkendte løsninger. Lette og elegante løsninger CRC fandt først sin niche, da mere dagligdags konstruktioner som trapper og altaner kom i søgelyset. CRC CRC har en meget stor sejhed grund af det store indhold af små, stive stålfibre og tætliggende armering. Mulighederne ligger derfor især i materialets sejhed og bøjestyrke, der giver designeren nye frihedsgrader. CRC er et forholdsvis snævert nicheprodukt, erkender direktør Bendt Aarup fra CRC Technology, der sælger CRC-binder. CRC er dyrere end traditionel beton, og det sætter naturlige begrænsninger for anvendelsen. Til gengæld fylder et CRC-element typisk kun en tredjedel af et tilsvarende betonelement. CRC bliver derfor valgt, hvor arkitekten ønsker en let og elegant løsning, og hvor bygherren er interesseret i det flotte udseende, siger Bendt Aarup. I de tilfælde, hvor egenskaberne i CRC udnyttes til et enklere og billigere bærende system eller til en mere simpel montering, kan det føre til besparelser for det samlede projekt. Det har i en række tilfælde også har gjort CRC interessant for entreprenørerne. Tynde søjler CRC er hidtil mest blevet anvendt til trapper og altaner. Men nu bliver der CRC betyder Compact Reinforced Composite og er en mørtel med høj styrke og et stort indhold af stålfibre, der typisk er 0,4 millimeter i diameter og 12 millimeter lange. CRC-binderen er en særlig hvid cement med meget mikrosilica og et tørt superplastificeringsmiddel. CRC s egenskaber afhænger af tilslag, hovedarmering og fiberarmering. Typisk er trykstyrken mellem 140 og 400 MPa. Bøjestyrken ligger mellem 30 og 200 MPa. E-modulet er GPa. TRAPPE UDFØRT AF CRC. UDVENDIGT ER TRINTYKKELSEN KUN 30 MILLIMETER. TRAPPEN ER TEGNET AF ARKITEMA OG UDFØRT AF BETON-TEGL. også fremstillet andre typer af elementer så som dæksler, bjælker og søjler. Et af de seneste produkter er søjler, i nogle tilfælde med tværsnit ned til beskedne 80 gange 80 millimeter. Det betyder fx, at søjlerne kan skjules inde i en let væg. Egen virksomhed Bendt Aarup har siden 1988 arbejdet med CRC på Aalborg Portland. I 2001 blev parterne enige om, at Bendt Aarup skulle fortsætte indsatsen i eget regi. CRC elementerne produceres i dag af tre virksomheder PL-Beton og Beton- Tegl samt Hi-Con, der som CRC Technology startede op i Udlandet har i flere år vist stor interesse for CRC, men der er endnu kun i beskedent omfang gennemført projekter med CRC. Materialet er dog blevet brugt i enkelte tilfælde som for eksempel til foringer af dybtliggende minegange i Skotland eller til meget tynde, hule bjælker i Spanien. jbn 17

18 Smil smukt med beton i tænderne FØRST BRUGTE TANDLÆGERNE KVIKSØLVAMALGAM. SÅ KOM PLASTFYLDNINGERNE. OG NU ER TANDBETON, BASERET PÅ HVID DANSK CEMENT, PÅ VEJ UD I KLINIKKERNE. Ordet betonbisser har fået en helt ny betydning efter at DENTSPLY, verdens største producent af produkter til professionel tandpleje, har søgt patent på to nye fyldningsmaterialer, der bogstavelig talt er baseret på cement. Det ene produkt har en særlig dansk vinkel, idet det indeholder hvid cement fra Aalborg Portland. Denne tandbeton kan både anvendes til almindelige fyldninger og i forbindelse med rodbehandling. Vi fik til vores overraskelse pludselig en henvendelse om en prøve fra den amerikanske forsker, der har udviklet det nye fyldningsmateriale. Den svarede vi naturligvis positivt på, selv om denne anvendelse næppe fører til salg af mange ton cement, siger underdirektør Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland. Det nye produkt med Aalborg White er testet både på dyr og mennesker med godt resultat. Vi valgte Aalborg White, fordi denne cement er kendt for sin hvidhed og ensartede kvalitet, oplyser Carolyn M. Primus, som er den forsker, der har udviklet tandcementen. Råmaterialer til brug i tandfyldnin- ger skal opfylde standarder for både renhed og fysiske egenskaber, og det klarede den danske cement. jbn NOTER NOTER Nordisk seminar om beton og miljø Den nordiske betonbranche mødtes i Oslo 11. og 12. november 2004 til seminaret Concrete the sustainable construction material Technical opportunities for the future. Seminaret blev arrangeret af det nordiske netværk Concrete for the Environment og Norsk Betongforening. Miljøseminaret i Oslo viste, at den internationale betonbranche i en årrække systematisk har udviklet betonens miljøegenskaber. Foredragene præsenterede eksempler på, hvordan beton kan bruges aktivt ved projektering for at reducere det totale energiforbrug. Foredragene belyste også, hvordan både cement- og betonbranchen i stadig større grad bruger recirkulerede materialer og materialer, der ellers ville være affald. Dansk mole beskytter maldivisk havn MT Højgaard har opført 600 meter mole på øen Villingili i Maldiverne af 300 U-formede betonelementer. Elementerne blev støbt i træforme, leveret af Hünnebeck Danmark. Cowi til Ungarn COWI har netop indgået en aftale med den ungarske regering om assistance til regional udvikling i landet. Med en kontraktsum på 125 millioner kroner er aftalen den hidtil største af sin art. Opgaven betales af den ungarske regering og EU. Indsatsen skal hjælpe de ungarske kommuner, amter og ministerier med at udvikle projekter, så landet ved sin indtræden i EU den 1. maj er klar til at søge investeringsstøtte fra EU s regionaludviklingsfonde. 18

19 Latexbeton revner for meget BETON FOR FREMTIDEN HURTIG REPARATION AF BROERS BELÆGNING KAN SPARE SAMFUNDET FOR MANGE PENGE. LATEXBETON VAR DERFOR UDSET SOM EN AF DE MEST LOVENDE METODER. MEN UVIST HVORFOR REVNER BELÆGNINGERNE. De danske forsøg med hurtige og effektive broreparationer ved hjælp af latexmodificeret beton er løbet ind i vanskeligheder med uventede revner i betonen. I alt er der udført fem belægninger med uarmeret latexbeton i Danmark. Kun ét af de fem forsøg er sluppet for revner. Vejdirektoratet har derfor sat nye forsøg med latexbeton i bero. Metoden har indtil nu ikke været den store succes. Generelt er revnedannelsen for stor, og vi ved endnu ikke Latexmodificeret beton Latexmodificeret beton (LMC) har bedre bearbejdelighed, bedre sammenhæng mellem tilslag og pasta, lavere permeabilitet samt ikke mindst øget fleksibilitet og bedre vedhæftning til eksisterende beton. LMC har kort afbindingstid og relativt høje tidlige styrker. Latex tilsættes i form af en emulsion. En typisk latexmodificeret beton har følgende data: Cement: 350 kg/m 3 Mikrosilica: 12 kg/m 3 Latex emulsion: kg/m 3 Superplast: 0,7 kg/m 3 Tilslag V/c forhold: 0,36 Luftindhold i frisk beton: 5,2 % Sætmål: 170 mm Afbindingstid: ca. 2,5 timer Fordelen ved latexmodificeret beton er en hurtigere afbinding, så en broreparation afsluttes hurtigere, og et mere fleksibelt materiale, som burde kunne reducere risikoen for revnedannelse. hvorfor. Vi har ikke opgivet latexbeton, men det er nødvendigt at få mere at vide, før vi går videre, siger ingeniør Arne Henriksen fra Vejdirektoratets broafdeling. Mange penge at spare Baggrunden for forsøgene med latexbeton er et ønske om at kunne udskifte belægningen på broer hurtigt for at nedsætte trafikuheld og trafikantgener i forbindelse med arbejdet. Der er mange penge at spare for samfundet ved hurtige reparationsmetoder. Beregningsmodeller viser, at trafikantgeneomkostningerne ved vejarbejder kan være flere gange større end prisen på selve arbejdet. I princippet er det muligt at reparere/beskytte en bro ved at udlægge ét lag latexbeton, der både kan beskytte broens bærende konstruktioner mod fugt og virke som slidlag. Det er betydeligt enklere end den traditionelle metode, der omfatter fugtisolering med fx epoxygrunder samt 4-5 lag bitumenbaserede materialer. Metoden har været anvendt i mange år i USA med godt resultat. Amerikanske erfaringer viser, at det er muligt at producere beton, der binder af og udvikler trykstyrke hurtigt. Fynsk pionerindsats Fyns Amt har gennemført flere forsøg med latexbeton. Det største er Rismarksbroen, der er 180 meter lang og 13 meter bred. Belægningen blev udført efter en amerikansk metode med mobilt blandeanlæg og udlæggemaskine. HUNDREDVIS AF BILER I KØ PÅ EN IND- FALDSVEJ EN MORGEN PÅ VEJ PÅ ARBEJDE ER EN KOSTBAR AFFÆRE FOR SAMFUNDET. TRAFIKANTGENEOMKOSTNINGERNE VED VEJ- OG BROREPARATIONER KAN VÆRE FLERE GANGE STØRRE END SELVE REPARATIONEN. Efter et par år er selve latexbetonen nu begyndt at revne. Vedhæftningen til den underliggende beton er god, men revnerne nedsætter belægningens evne til at holde fugt og vejsalt væk fra de bærende konstruktioner. Sektionsingeniør Peter Overgaard fra Fyns Amt tror stadig på latexbeton som fremtidens reparationsmetode: Der er store muligheder ved at renovere med latexbeton, fordi vi slipper for at lave isolering. Men vi har brug for at kunne styre processen bedre. Vi ved ikke præcist, hvad der er gået galt. Det arbejder vi kraftigt på at finde ud af, siger han. Peter Overgaard lægger ikke skjul på, at det er gevaldigt irriterende, at metoden ikke fungerer i Danmark, når den virker perfekt i USA. Derfor arbejder han nu at få flere oplysninger hjem fra USA og på at lave en beregningsmodel for revnedannelsen i samarbejde med amtets rådgiver. jbn 19

20 Beton renser luften NYT PROJEKT SKAL DOKUMEN- TERE MILJØGEVINSTEN VED KARBONATISERING AF BÅDE NY OG GAMMEL BETON. Beton og grønne planter har en væsentlig egenskab fælles. Både skovens træer og motorvejenes broer optager og binder CO2 fra luften og virker derfor til gavn for miljøet. Nu skal betydningen for miljøet af betons karbonatisering dokumenteres. Det sker i et projekt under Nordisk Industrifond. Formålet er et få et mere korrekt billede af betons miljøegenskaber. Både bygninger, konstruktioner og byggeaffald i form af nedknust beton karbonatiserer og binder derved en del af den CO2, der frigives ved fremstilling af cement. Men hidtil har det ikke været muligt at tage denne effekt med i regnestykket, når man ser på cementindustriens bidrag til CO 2 - udslippet og betons miljøegenskaber. Konsekvensen er, at betonens bidrag til CO2- udslippet er blevet sat for højt. Konkret ser projektet blandt andet nærmere på: Optagelse af CO2 i forskellige betontyper, optagelse af CO2 i nedknust beton og den totale CO2-optagelse i beton. Deltagerne i projektet er Aalborg Portland, Betonindustriens fællesråd og Betoncentret på Teknologisk Institut fra Danmark, Norsk Byggforskningsinstitut, Norcem og Elkem fra Norge, Cement och Betoninstitutet og Cementa fra Sverige samt Islands Byggeforskningsinstitut. Projektet har et samlet budget på cirka 2,3 mio. kr. Det er netop begyndt og afsluttes i sidste halvdel af jbn PULLERTEN MARKERER INDKØRSLEN TIL EN PARKERINGSPLADS. MEN DEN FJERNER OGSÅ CO 2 FRA LUFTEN. AALBORG PORTLAND HAR VERIFICERET KARRUSELLENS RESULTATER VED AT SAMMEN- LIGNE FLISER, DER HAR VÆRET EN MÅNED I KARRUSELLEN, MED IDENTISKE FLISER, DER HAR TILBRAGT ET ÅR UDENDØRS. Et nyt begreb er blevet interessant i forbindelse med bygninger og konstruktioner. Det er betonoverfladernes æstetiske holdbarhed forstået som betonens evne til blive ved med at se godt ud og eventuelt patineres og ældes på en forudbestemt måde. Ikke mindst den hvide betons indtog på markedet har sat fokus på den æstetiske holdbarhed. Bygherrer og arkitekter vælger hvid cement for udseendets skyld, men det er med hvid beton som med en nystrøget, hvid skjorte. Selv en beskeden plet kan ødelægge et tindrende flot helhedsindtryk. Aalborg Portland satser meget på hvid cement. Derfor er virksomhedens forskningscenter i gang med et omfattende projekt med titlen Whiadur. Projektet skal føre til viden og vejledning om æstetisk holdbare overflader af hvid beton. Markedet mangler fortsat tiltro til hvid betons æstetiske holdbarhed. Det vil vi gerne lave om på, for hvid beton kan sagtens være flot at se på i meget lang tid, siger projektleder Tommy Bæk Hansen fra Aalborg Portland. 20