Genvinding af resourcer i slagge fra
|
|
|
- Jan Mathiasen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds Sponsorende deltagere: AFATEK (Vestforfrænding, Nordforbrænding, KaraNoveren, AffaldPlus, Refa) Amagerforbrænding Øvrige deltagere: Teknologisk Institut Danmarks Tekniske Universitet IBF Producenter af sorteringsteknologi Interessenter: Miljøstyrelsen Dansk Byggeri 1
2 Produktionsteder og oplagspladser Total produktion i DK: ca tons/år Lagerpladser Forbrænding 3 3 Hvad består bundasken af? Røde kuglepenne Mineraler Metaller Uforbrændt organisk 2
3 Kornkurve 2 % Grainsize distribution curve for BA 100% 90% 80% 70% 19 % 17 % Der er lige meget metal i alle fraktioner! Distribution 60% 50% 40% 26 % 30% 20% 37 % 10% 0% 0,01 0, Grainsize, [mm] Potentiale for yderligere metalindvinding = renere mineralfraktion! Kornkurve 2 % Grainsize distribution curve for BA 100% 90% 80% 70% 19 % 17 % Der er lige meget metal i alle fraktioner! Distribution 60% 50% 40% 26 % Bundaske 30% 20% 10% 37 % Beton 0% 0,01 0, Grainsize, [mm] Potentiale for yderligere metalindvinding = renere mineralfraktion! 3
4 Nuværende anvendelse Motorveje Landbrugsbygninger Diverse bærelag Mindre veje Pladser Havneanlæg Fremtidig anvendelse det nye projekt Affald Forbrænding Oparbejdning Genvundne materialer Anvendelse Sigtning Knusning Magnet ISS Eddy current Scrap-jern Ikke-jern metaller Mineraler Glas Andet Metal industri Beton fremstilling Asfalt industri Glas industri, andet 4
5 Projektindhold - arbejdspakker WP1 Projektledelse (AFATEK) WP2 Genvinding af metaller (AFATEK) WP3 Genvinding af mineraler (AFATEK) WP4 Anvendelse af mineraler til betonfremstilling (Teknologisk Institut) WP5 Miljøaspekter, bl.a. LCA og udvaskning (DTU) WP2 og WP3 Genvinding af metaller og mineraler Topmoderne anlæg bygges! Magnet Eddy current Større grad af genvinding af metaller Renere mineral fraktioner ISS 5
6 WP4 Anvendelse af mineraler til betonfremstilling Task 1 Indledende screening og valg af mest oplagte anvendelse(r) af bundaske i beton Task 2 Karakterisering af bundaske Task 3 Dokumentation af bundaskebeton Task 4 Fuldskala implementering og demonstration af produktion af bundaskebeton Task 5 Økonomi og markedsanalyse Task 6 Guidelines/Håndbog (videnspredning) Udvalgte anvendelser af bundaske Match bundaskens egenskaber med anvendelsen/produktet Der tages hensyn til: Barrierer/forhindringer tekniske såvel ikke-tekniske Stabiliserede bærelag? Færdigblandet beton? Lette produkter? Letvægtselementer? Valg af anvendelse/produkt og industripartner 6
7 Karakterisering af bundasken Kemiske egenskaber - Tungmetaller - Alkalier - Sulfater - Frit kalk 3 størrelsesfraktioner, - Etc. 6 prøver af hver Fysiske egenskaber - Partikelstørrelsesfordeling - Densitet - Styrke - Porøsitet - Etc. Beton egenskaber - Afbindingstid - Frostbestandighed - Ekspansive reaktioner? (ASR, frit kalk and magnesium, etc.) Bestem variationer i egenskaber Sammenlign egenskaber med eksisterende produkter Dokumentation of bundaske i beton Plastisk beton (C25 og C35) - Friske betonegenskaber - sætmål - densitet og luftindhold - afbindingstid - bleeding - Hærdenede betonegenskaber - styrkeudvikling - holdbarhedsparametre Jordfugtig beton (belægningssten) - Friske betonegenskaber - kompaktionssimuleringer - Hærdenede betonegenskaber - styrkeudvikling - holdbarhedsparametre Udvaskning - TI støber prøvemner som bruges udvaskningsforsøg i WP5 Teste indflydelsen af variationer i bundaskens egenskaber Sammenlign opnåede egenskaber med konventionel beton 7
8 Fuld-skala implementering og demonstration af produktion af bundaskebeton Lab-skala test proof of concept Dvs. dokumentation i henhold til relevante standarder Fuld-skala test implementering i produktion f.eks. forprøvning og initial type testing Økonomi- og markedsanalyse Risikoanalyse salg af bundaske til nye segmenter - Den økonomiske udvikling i betonindustrien og andre relevante industrier følger muligvis nogle cykliske mønstre som vil blive forsøgt afdækket. Desuden vil størrelsen og kompleksiteten af de nye segmenterne blive beskrevet. Risikoen i forbindelse forbundet med at forsøge at sælge til nye segmenter vil blive vurderet i forhold til risici på det eksisterende marked (vejbygning). Prisfølsomhed - Prisfølsomheden inden for afsætning til nye segmenter vil blive beskrevet relativt til konkurrende produkter og det eksisterende marked (vejbygning). 8
9 Guideline/Håndbog Håndbogen vil vejlede i hvordan man tager bundaske i anvendelse i forbindelse med betonfremstilling, bl.a. ved brug af eksempler fra WP 4. Miljømæssige aspekter af brugen af bundaske Udvaskning CO 2 -regnskab 400 LCA Microgram/liter Limits: - Drinking water: 20 µg/ltr - Waste and soil for use in construction work: Categori 1: 10 µg/ltr Categori 2: 10 µg/ltr Categori 3: 500 µg/ltr Transport Uptake during secondary life Demolition Uptake during service life Use an maintenence Construction Production of concrete Calcination Production of cement Portland cement Portland cement - C PC+FA+MS PC+FA+MS - C PC+FA PC+FA - C PC+Bio ash PC+Bio ash - C Cement + slamaske - aggressiv Cement + slamaske - aggressiv - C Green bridge CO 2 uptake (kg CO 2 per unit) 9
10 Afrunding Regulering/lovgivning Folkeopinion, mv. Markedet for Bundaske Værdi af genvundne resourcer Bundaske repræsenterer en væsentlig andel af samfundets affald Der er også meget metal i de fine fraktioner i bundasken Teknologi Stigende behov for metaller, (mineraler) Hurtigt udvikling af bedre sorteringsteknologier Bedre udskilning af metaller = renere mineral fraktion = bedre anvendelsesmuligheder i f.eks. beton Det er spild af resourcer at anvende bundasken til vejfyld 10
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Beton er miljøvenligt på mange måder
Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra
Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer
Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding
Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre
1 Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group Karbonatisering Baggrund 2 Baggrund CO 2 emission fra cementproduktion? CO 2 emission fra cementproduktion
07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips.
Anvendelse af bundaske I beton Nicolai Bech, Vattenfall A/S Om Emineral A/S Hvor kommer bundasken fra Hvad er bundaske kemisk/fysisk Et Europæisk perspektiv Anvendelser Statistik Om krav og regler Danske
Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt
Dansk Beton Forening 08.11.2017 - IDA: PELCON Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Peter Laugesen Pelcon Materials & Testing ApS Pelcon assignments since 2004 Pelican Self Storage,
Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg
Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg Knud A. Pihl Specialkonsulent, civilingeniør Vejdirektoratet; Vejteknisk Institut [email protected] Sammendrag Livscyklusvurdering (forkortet LCA) er et værktøj, som kan
CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.
Generelt Cement- og Betonlaboratoriet (CBL) i Aalborg Portlands Research and Development Centre (RDC) blev etableret i 1977 i forbindelse med en sammenlægning af CtO-Laboratoriet, Cementlaboratoriet og
GENVINDING AF METAL FRA SLAGGE
GENVINDING AF METAL FRA SLAGGE HVOR LANGT ER UDVIKLINGEN SET I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV? DORTHE LÆRKE, RAMBØLL BAGGRUND FOKUS PÅ ØGET UDVINDING AF METALLER Stærkt øgede metalpriser => udvinding af
Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Vejledning Knust asfalt og beton
Knust asfalt og beton 1.3.1 Anvendelse som bærelag Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Om flyveaske Betonhåndbogen 2016
Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af
CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK
CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK MUDP-Projekt af Ole Grann Andersson Faglig leder, Teknologisk Institut Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark MUDP-projekt (Miljøstyrelsen, 2014) Lemminkäinen (ansøger),
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut
DS/EN 206 DK NA Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Nye muligheder i den nye standard Høringssvar Eksempler på høringssvar relevante for producenter Brug af tilsætninger EN
KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction
CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem
Baggrunden for fremtidens betonkrav
Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige
13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen
13 Betonsygdomme Kolding 3. februar 2015 v/ Christian Munch-Petersen Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført efter DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner dør unge
YDEEVNEDEKLARATION. Nr CPR 9808/05 Gyldighedsdato
Nr. CPR 9808/05 Gyldighedsdato 01.01 2017 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding i henhold til EN 450-1:2012. 2. Byggevareidentifikation: EmiFlyveAske 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse:
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
YDEEVNEDEKLARATION Gyldighedsdato
Gyldighedsdato 10.11 2016 Nr. 01 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding 2. Byggevareidentifikation: Asfaltfiller 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse: Asfaltproduktion 6. Systemerne
CIRKULÆR ØKONOMI I BYGGERIET
CIRKULÆR ØKONOMI I BYGGERIET INITIATIVER OG REGLER. Med fokus på bygge- og anlægsaffaldet JETTE BJERRE HANSEN August 24, 2018 BLOX Bygge- og anlægsaffald EU-kommissionens indsats - De nye affaldsdirektiver
Temadag om biogas 5.april 2016 Renhed af produceret biopulp fra organisk affald metoder og resultat af ETV-test
Temadag om biogas 5.april 2016 Renhed af produceret biopulp fra organisk affald metoder og resultat af ETV-test B. Malmgren-Hansen, Kemi- og Bioteknik, Teknologisk Institut Organisk affald til biogas Bestemmelse
Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode. Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt.
Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt. 2013 Indhold Målet Samarbejdet Projektstart Væsentligste resultater
Genbrug af materialer som tilslag i beton begrænsninger og muligheder. Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S
Genbrug af materialer som tilslag i beton begrænsninger og muligheder Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S Dansk Betonforening den 6. april 2011 KONKLUSIONER DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT
Halosep flyveaske behandling DAKOFA
Halosep flyveaske behandling DAKOFA 12-12-2017 af Erik Rasmussen, Stena Recycling Disposition Halosep flyveaske behandling Halosep produkter OS materiale (X-RGA > 1mm) Behandlet flyveaske (X-RGA) Saltprodukt
Center for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen
Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
LIFE05 ENV/DK/000153. Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion. Lægmands-rapport, 2007
LIFE05 ENV/DK/000153 Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion Lægmands-rapport, 2007 INDLEDNING Formålet med projektet er at fjerne tekniske hindringer for udnyttelsen
5.2 Luftindhold i frisk beton
5.2 Luftindhold i frisk beton Af Martin Kaasgaard, Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Figur 1. Pressuremeter til måling af luftindhold i frisk beton. Betonen kompakteres i beholderen, låget sættes på, og
Af Nicolai Bech, Vattenfall og Claus Pade, Teknologisk Institut
3.5.1 Flyveaske Af Nicolai Bech, Vattenfall og Claus Pade, Teknologisk Institut Figur 1. Mikroskopbillede af flyveaske. Diameteren af den store kugleformede partikel øverst til højre er ca. 20 μm (en halvtredsende-del
Miljøvaredeklarationer - EPD
Miljøvaredeklarationer - EPD Henrik Fred Larsen Seniorkonsulent EPD Danmark Teknologisk Institut Indhold Hvad er en EPD og hvad bliver den brugt til? Hvor kommer krav til EPD er fra? Hvordan laves en EPD?
Jesper Bjerregaard, BASF Casper Villumsen, Teknologisk Institut. 23. Marts 2011
Små, voksfyldte plastikkapsler i betonen reducerer bygningens energibehov Jesper Bjerregaard, BASF Casper Villumsen, Teknologisk Institut 23. Marts 2011 BASF Omsætning i 2010 63,8 milliarder. Antal ansatte
EPS Cirkulær Økonomi - Introduktion. Michael Lei, Teknologisk Institut, tlf.:
EPS Cirkulær Økonomi - Introduktion Michael Lei, Teknologisk Institut, [email protected], tlf.: 72201846 Agenda Kort introduktion EPS materialet Projekter omhandlende EPS genanvendelse hos Teknologisk
Anklægskoncepter og råvaresammensætning
2017 Anklægskoncepter og råvaresammensætning Tyge Kjær - [email protected] Roskilde Universitet Introduktion Tre emner Organisk affald: - KOD - Organisk affald fra produktion og distribution Biogas på KOD - Tre
Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23
Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,
TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
LIFE05 ENV/DK/000153. Bio aske til beton - en håndbog
LIFE05 ENV/DK/000153 Bio aske til beton - en håndbog December 2007 Bio aske i beton- en håndbog Bio aske kan anvendes i beton med gode resultater: Asken kan håndteres på renseanlægget og hos producenter
Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er
Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast. Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne?
Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne? 21. februar 2019 1) Sikre adgang til ressourcer og råmaterialer 2) Sikre innovation, nye forretningsmuligheder
Anvendeligheden og Robustheden af Indvendig Isolering
Anvendeligheden og Robustheden af Indvendig Isolering 11-6-2015 Søren Peter Bjarløv DTU s samarbejdspartnere om indvendig isolering GI Realdania EUDP RiBuild, DTU DTU Rigas Tekniske Universitet TI Dresden
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse
REnescience et affaldsraffinaderi
REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere
Hvor ren er den rene beton egentlig?
Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX
Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald?
Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Peter Kjeldsen DTU Miljø Danmarks Tekniske Universitet Møde i Netværk for bygge- og anlægsaffald København, 27. august 2013 Introduktion Bygge-
Brandbeskyttelse af træ med specielt fokus på brandimprægnering. 22. september 2016 Thomas Mark Venås, Teknologisk Institut
Brandbeskyttelse af træ med specielt fokus på brandimprægnering 22. september 2016 Thomas Mark Venås, Teknologisk Institut Plan for præsentationen Indledning Hvad sker der når træ brænder? Hvordan virker
Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum
Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone
ALTÆDENDE. Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ.
ALTÆDENDE Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ. ØKONOMIRIGTIG KNUSNING OG GENANVENDELS SKAL OGSÅ VÆRE
Stålfiberarmeret SCC
Stålfiberarmeret SCC Resultater og erfaringer fra en bundpladestøbning på Eternitgrunden i Aalborg Lars Nyholm Thrane [email protected] Stålfiberbeton-konsortiet (2010-2013) www.steelfibreconcrete.com
SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON
SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S DAKOFA Onsdag den 17. april, 2013 KONKLUSIONER I DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT AT ANVENDE GENBRUGSMATERIALER
GRØN BETON GRØN BETON
CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut December 2002 center for ressourcebesparende
MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi
MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi Strategisk samarbejde for indsamling af elektronikaffald 24. april 2014 Miljøstyrelsen, Anne Nielsen MUDP 2014 Programmets overordnede målsætning
Tilladelse efter 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven til brug af cementprodukter for etablering af interimsperron ved Ny Ellebjerg
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse M.J. Erikssson A/S Gammel Køge Landevej 773 2660 Brøndby Strand Att.: Anders Peter Jensen Tilladelse efter 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven
Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen
Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret
Ledelse af innovationsprojekter. Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi
Ledelse af innovationsprojekter Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi [email protected] Ledelse af innovationsprojekter Præsentation af Teknologisk Institut Fra idé til GUDP
Vejledning om bly i byggematerialer
Vejledning om bly i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2013 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,
Kildesorteret organisk dagrenovation
Kildesorteret organisk dagrenovation Håndtering og kvalitet ØKOLOGIKONGRES 17 29. NOVEMBER 2017 Fra jord til bord og retur igen Hvor påvirkes kvaliteten Figur: Linda Bagge, Miljøstyrelsen 2 Regler og krav
Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
RGS 90 A/S (Råstof og Genanvendelsesselskabet af 1990)
DAKOFA konference Grøn vækst i affaldssektoren hvad skal der til? 11. december 2012 Udfordringer ved nyttiggørelse og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. RGS 90 A/S arbejder stedse for at fremme nyttiggørelse
Produktpræsentation. Copyright 2007 KEFA
Produktpræsentation Præsentation KEFA Fugt i bygninger Produkter anvendelse og metoder IMAlabs og MycoMeter Miljø - Kvalitetssikring & Arbejdssikkerhed Udvikling Netværk - Referencer Mulige indsatsområder
Restprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
