Betoncentret

Transkript

1

2 Betoncentret

3

4

5

6

7

8 Eftermiddagens program Ca : Ca. 13:30: Ca. 14:00: Ca : Ca : Ca : Ca. 15:15: Introduktion v/ Thomas Juul Andersen Droner i byggeriet v/ Wilson Ricardo Leal Da Silva og Morten Holten Petersen Internet of Things v/ Oldrich Svec Materialeudvikling, genanvendelse og sporbarhed v/ Martin Kaasgaard Diskussion + kaffe og kage Rundvisning i betonlaboratoriet Netværkscafe i bygning 1

9 Drone inspections Artificial Intelligence - Deep learning Internet of Concrete Novel concrete materials Wilson Ricardo Leal da Silva, PhD. wrls@teknologisk.dk

10 Artificial Intelligence - Deep learning

11 Artificial Intelligence - Deep learning Identification of skin anomalies Identification of concrete anomalies

12 Deep learning in practice at the Concrete Centre Dataset: 2x 150 Images (256,256px) Example Image classificator to identify cracks on concrete surfaces Cracks Example No cracks

13 Deep learning in practice at the Concrete Centre Dataset: 2x 1500 Images (256,256px) Example Example Cracks No cracks

14 Deep learning and Drones: work in progress

15

16 Internet of Concrete Oldrich Svec

17 Eksisterende teknologier

18 Eksempel:

19 Eksempel: Grøn beton 2:

20 Eksempel:

21 Eksempel: CMT - Metro Bygningstyrelsen

22 Eksempel:

23 Materialeudvikling - fokus på miljø, klima og genanvendelse Martin Kaasgaard, Teknologisk Institut Fremtidens innovative bygge- og anlægsbranche, 21. marts 2018

24 Indhold Aktuelle projekter i Betoncentret Generelt omkring materialeudvikling i Betoncentret Genanvendelse af nedknust beton

25 Aktuelle projekter Nye mere miljøvenlige (lavere CO 2 fodaftryk) cementer: Grøn Beton II Innovationskonsortium kalcineret ler ECO-Binder EU projekt BYF cement Genanvendelse af nedknust beton: Nulspildsprojekt Dansk Beton brancheprojekt genbrug af eget spild RCA projekt MUDP projekt certificeret genbrugsbeton, passiv miljø Ressourceeffektive anlægskonstruktioner

26 Materialeudvikling væsentlige parametre Den friske beton: Sammenhæng Bearbejdelighed sætmål/flydemål, viskositet, klistrethed Mekaniske/Fysiske egenskaber: Styrke trykstyrke, spaltetrækstyrke E-modul Svind (revnedannelse) Holdbarhedsmæssige egenskaber: Frostbestandighed Kloridindtrængning (armeringskorrosion)

27 Materialeudvikling pasta/mørtel niveau

28 Materialeudvikling beton niveau

29 Materialeudvikling tørbeton

30 Genanvendelse af nedknust beton I Danmark genereres årligt 2 mio ton betonaffald som primært anvendes i nedknust form som stabilgrus. I f.eks. Holland anvendes nedknust beton som tilslag i ny beton, pga. mangel på jomfruelige materialer og politisk velvilje. Med det nuværende fokus på cirkulær ressourceøkonomi er det også blevet interessant i Danmark. Der skal dog åbnes op i lovgivning/standarder og samtidig er der behov for teknisk dokumentation og kvalitetssikring (sortering).

31 Lovgivning/Standarder Betonkonstruktioner (DS/EN ): passiv miljøklasse op til styrkeklasse C30/37 10/20% erstatning af fint/groft tilslag Betonstandarden (DS 2426): passiv miljøklasse 30/100% erstatning af fint/groft tilslag Bygningsreglementet giver mulighed for afvigelse, hvis det kan dokumenteres at det er forsvarligt.

32 Væsentlige parametre for nedknust beton Før nedrivning/nedknusning: Betontype styrke- og miljøklasse samt tilslagstype Evt. skader Renhed PCB, klorid Overvejelser omkring sortering (antal bunker) og sporbarhed Efter nedknusning: Kornform Kornkurve indhold af finstof Densitet og absorption Mørtelrest på tilslag

33 Nedknust beton vs. almindeligt tilslag

34 Beton med nedknust beton Indflydelse af udgangsbeton samt knusningsmetode på egenskaber af nedknust beton. Indflydelse af type og dosering (fint/groft) nedknust beton på ny beton: Reelt v/c (vandmætningsgrad af den nedknuste beton) Bearbejdelighed (erfaring siger at den reduceres behov for mere pasta) Styrke E-modul (erfaring siger at det sænkes) Svind (erfaring siger at det øges) Holdbarhed

35 Belægningssten og fliser Ingen begrænsninger for anvendelse af nedknust beton, der stilles kun funktionskrav til produktet. Forsøg gennemført med hhv. 0, 10, 50 og 100 % erstatning af tilslag. Der kan opnås tilsvarende styrke som reference, men vigtigt med styr på vandindhold.

36 Drænbeton Udfordringer med håndtering af store mængder regnvand som resultat af klimaforandringer. Drænbeton tillader nedsivning pga. stort hulrumsvolumen (15-25%). Forsøg med forskellige tilslagstyper og størrelser og kompaktering. Test af styrke, frostbestandighed og permeabilitet.

37 Indbygget sporbarhed Indbygget sporbarhed kan gøre det muligt at fastslå betonkvaliteten, både inden og efter en konstruktion er revet ned, med en sensor. Sensoren udsender en lysstråle som reflekteres på den scannede overflade og intensiteten måles. Gives forskellige betontyper forskelligt spektrum (ved tilsætning af f.eks. jernoxid), bliver det muligt at skelne dem fra hinanden.