Professionshøjskolerne i tal

Transkript

1 Professionshøjskolerne i tal 2010

2 Indhold 1. Præsentation af professionshøjskolesektoren... side Institutioner... side Professionshøjskolerne i et videregående uddannelsesbillede... side uddannelser... side Fakta om professionshøjskolens uddannelser... side dimensionering, søgning og optag... side Dimensionering... side Søgning... side Optag... side økonomi... side Omsætning og resultat... side Aktivitet... side internationalisering... side Udvekslingsstuderende... side Studerende på en hel uddannelse... side Kilder... side 19 side 2

3 PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAl Med denne publikation præsenterer Professionshøjskolernes Rektorkollegium fakta om og nøgletal for professionshøjskolesektoren, som den ser ud i 2010 efter tre års virke. I publikationen samles få og tilgængelige data, der giver et indtryk af professionshøjskolesektorens størrelse, økonomi og uddannelsesopgave. Professionshøjskolernes Rektorkollegium iværksætter hermed også en systematisk registrering af faktuelle oplysninger om professionshøjskolesektoren, inkl. de to ingeniørhøjskoler (Ingeniørhøjskolen i København og Ingeniørhøjskolen i Århus), fra deres etablering pr som følge af professionshøjskoleloven. Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Professionshøjskolernes Rektorkollegium i anden halvdel af Redaktionen er afsluttet den 12. november En systematisk registrering af faktuelle oplysninger side 3

4 01 Præsentation af professionshøjskolesektoren 1.1Institutioner Professionshøjskolesektoren i sin nuværende form blev etableret pr. 1. januar 2008 ved en fusion af de tidligere CVU er og fritstående MVU-institutioner. Professionshøjskoleloven regulerer sektorens institutioner, og det ligger desuden i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at der skal være et tæt samarbejde mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler om at styrke det teknisk-merkantile vækstlag. Fra politisk hold ønskes der et stærkt udbud af uddannelser på professionsbachelorniveau indenfor disse to fagområder. Professionshøjskoler og erhvervsakademier har derfor indgået partnerskaber om udbud af uddannelser på området, og enkelte institutioner har fusioneret. Med virkning fra januar 2009 fusionerede UC Nordjylland og Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA) under navnet UC Nordjylland, og samtidig blev TEKO Center Danmark en del af VIA UC. I denne publikation er tal for TEKO og NOEA kun inkluderet i 2008-tallene for så vidt angår søgning og optag. Professionsbacheloruddannelser i Danmark udbydes dermed af syv professionshøjskoler og to ingeniørhøjskoler. Enkelte andre institutioner udbyder dog i et begrænset omfang også professionsbacheloruddannelser. Ud over de ni erhvervsakademier, der udbyder tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser i et partnerskab med en professionshøjskole, udbyder Danmarks Medie- og Journalisthøjskole professionsbacheloruddannelse inden for medie- og kommunikationsområdet. Den frie Lærerskole i Ollerup udbyder læreruddannelse rettet mod friskolesektoren, og Aalborg Universitet udbyder socialrådgiveruddannelse. Figur 1: Professionshøjskolernes dækningsområder UC Nordjylland VIA UC UC Syddanmark UC Lillebælt UCC Metropol UC Sjælland Kilde: Undervisningsministeriet Dækningsområder i henhold til 4 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Ingeniørhøjskolerne i hhv. København og Aarhus har ikke særlige dækningsområder og fremgår derfor ikke af kortet. side 4

5 1.2Professionshøjskolerne i et videregående uddannelsesbillede De syv professionshøjskoler og to ingeniørhøjskoler havde i 2009 i alt ca studerende på de ordinære uddannelser og ca ansatte. Institutionerne optog i nye studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding. Hertil kommer studerende under Åben Uddannelse og på korte kurser. Nedenstående tabel viser optag under Den Koordinerede Tilmelding fordelt på alle landets videregående uddannelsesinstitutioner. Det fremgår, at de syv professionshøjskoler er blandt de 13 største videregående uddannelsesinstitutioner målt ud fra antallet af optagne studerende. Kun de to største universiteter optog i 2010 flere studerende end den største professionshøjskole VIA UC. De to ingeniørhøjskoler er placeret som nummer 21 og 25, og de er dermed større end IT-Universitetet, som er det mindste universitet i Danmark. Tabel 1: Optaget under Den Koordinerede Tilmelding i 2010 fordelt på uddannelsesinstitutioner Institution Optag pr Andel af optag pr Universiteter under Videnskabsministeriet 1. Københavns Universitet ,4 % 2. Aarhus Universitet ,0 % 3. VIA University College ,7 % 4. Syddansk Universitet ,3 % 5. Professionshøjskolen Metropol ,5 % 6. Aalborg Universitet ,2 % 7. University College Capital, UCC ,6 % 8. Copenhagen Business School, CBS ,6 % 9. University College Nordjylland ,4 % 10. University College Lillebælt ,5 % 11. University College Sjælland ,4 % 12. Roskilde Universitet ,1 % 13. University College Syddanmark ,0 % 14. Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy ,0 % 15. Danmarks Tekniske Universitet, DTU ,3 % 16. Erhvervsakademi Århus ,2 % 17. Erhvervsakademiet Lillebælt ,0 % 18. KEA Københavns Erhvervsakademi ,0 % 19. Erhvervsakademi Sjælland 831 1,6 % 20. Erhvervsakademi Dania 749 1,4 % 21. Ingeniørhøjskolen i Århus, IHA 522 1,0 % 22. Erhvervsakademi SydVest 460 0,9 % 23. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 420 0,8 % 24. Erhvervsakademi Kolding 386 0,7 % 25. Ingeniørhøjskolen i København, IHK 326 0,6 % 26. Erhvervsakademi MidtVest 286 0,5 % 27. Århus Maskinmesterskole 280 0,5 % 28. Kunstakademiets Arkitektskole 240 0,5 % 29. Pharmakon 235 0,4 % 30. IT-Universitetet 207 0,4 % 31. Det Informationsvidenskabelige Akademi 206 0,4 % (Danmarks Biblioteksskole) 32. Arkitektskolen Aarhus 157 0,3 % 33. Danmarks Designskole 126 0,2 % 34. Københavns Maskinmester- og Elinstallatørskole 110 0,2 % 35. Designskolen Kolding 79 0,2 % 36. Den frie Lærerskole 77 0,1 % 37. Frederikshavns Maskinmesterskole, MARTEC 33 0,1 % 38. Svendborg International Maritime Academy, SIMAC 31 0,1 % 39. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 24 0,0 % Professionshøjskoler under Undervisningsministeriet Erhvervsakademier under Undervisningsministeriet Uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Maskinmesterskoler under Undervisningsministeriet Ingeniørhøjskoler under Undervisningsministeriet Øvrige videregående uddannelses - institutioner under Undervisnings - ministeriet Kilde: Den Koordinerede Tilmelding side 5

6 02 Uddannelser 2.1 Fakta om professionshøjskolernes uddannelser Professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne udbyder 45 professionsrettede videregående uddannelser på fuldtid, også kendt som grunduddannelser, se tabel 2. Derudover udbydes ni overbygningsuddannelser, der kræver en bestået erhvervsakademiuddannelse, samt en række efter- og videreuddannelser. Pædagoguddannelsen er den største videregående uddannelse i Danmark. Den udbydes 27 steder i landet. Sygeplejerskeuddannelsen udbydes 22 steder, og den er samtidig den tredjestørste videregående uddannelse i landet. Uddannelsen til folkeskolelærer udbydes 17 steder og er den næststørste videregående uddannelse i Danmark. Som det fremgår af tabellen, er 17 af uddannelserne dimensioneret, hvilket vil sige, at Undervisningsministeriet fastsætter det maksimale optagelsestal på hver enkelt institution. Tabel 2: Professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolernes udbud af grunduddannelser i 2010 Uddannelse Antal udbudssteder Dimensionering De pædagogiske uddannelser Læreruddannelsen 17 X Professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation 2 Professionsbachelor i natur- og kulturformidling 1 Professionsbachelor i tekstile fag og formidling 2 X Pædagoguddannelsen 27 X Tegnsprogs- og MHS tolkeuddannelsen 1 X * Uddannelse Antal udbudssteder Dimensionering De sundhedsfaglige uddannelser Afspændingspædagoguddannelsen 2 X Bachelor of Global Nutrition and Health 2 X Bandagist 1 Bioanalytikeruddannelsen 5 X Ergoterapeutuddannelsen 7 X Fysioterapeutuddannelsen 9 X Jordemoderuddannelsen 3 X Laborant * 2 X Professionsbachelor i ernæring og sundhed 4 X Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare og procesteknologi 1 Procesteknolog * 1 Radiografuddannelsen 3 X Sygeplejerskeuddannelsen 22 X Angiver, at uddannelsen også udbydes af et erhvervsakademi (X) Angiver, at uddannelsen også udbydes af andre videregående uddannelsesinstitutioner (O) Angiver, at uddannelsen er en overbygningsuddannelse side 6

7 Uddannelse Antal udbudssteder Dimensionering De social- og samfundsfaglige uddannelser Administrationsøkonom * 1 Professionsbachelor i offentlig administration 5 Socialrådgiveruddannelsen (x) 7 Uddannelse Antal udbudssteder Dimensionering De teknisk/merkantile uddannelser Automationsteknolog * 1 Byggetekniker * 2 Bygningskonstruktør * 2 Datamatiker * 1 Designteknolog * 1 X Diplomingeniør, maskin (x) 1 Diplomingeniør, bygning (x) 1 Diplomingeniør, eksport (global business engineering) (x) 1 Energi teknolog * 1 Finansøkonom * 1 Installatør * 1 International Hospitality Management (O) 1 IT- og elektronikteknolog * 1 Kort og landmålingstekniker * 2 Markedsføringsøkonom * 2 Multimediedesigner * 1 Professionsbachelor i design og business (O)* 1 Professionsbachelor i e-koncept-udvikling (O)* 1 Professionsbachelor i eksport og teknologi 1 Professionsbachelor i erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation (x) 1 Professionsbachelor i finans* 1 Professionsbachelor i grafisk kommunikation (x) 1 X Professionsbachelor i international handel og markedsføring (O)* 2 Professionsbachelor i karakteranimation 1 X Professionsbachelor i katastrofe- og risikomanagement 1 Professionsbachelor i leisure management 2 Professionsbachelor i medie- og sonokommunikation 1 Professionsbachelor i procesøkonomi og værdiledelse (value chain management) 1 Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration (O)* 2 Professionsbachelor i softwareudvikling (O)* 1 Professionsbachelor i sportsmanagement (O)* 1 Professionsbachelor i webudvikling (O)* 1 Produktionsteknolog * 2 Serviceøkonom * 1 * Angiver, at uddannelsen også udbydes af et erhvervsakademi (X) Angiver, at uddannelsen også udbydes af andre videregående uddannelsesinstitutioner (O) Angiver, at uddannelsen er en overbygningsuddannelse side 7

8 Følgende 18 uddannelser udbydes også på engelsk, se tabel 3. Tabel 3: De 18 engelsksprogede uddannelser, som udbydes på professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler Uddannelse Antal udbudssteder Bachelor s degree in global nutrition and health 2 Leisure management 1 Architectural technology and construction management 2 Civil engineering 1 Global business engineering 1 Engineering in information and communication technology 1 Character animation 1 Mechanical engineering 1 Value chain management 1 AP Graduate in design, technology and business (*) 2 AP Graduate in marketing management (*) 2 AP Graduate in computer science (*) 1 AP Graduate in financial management (*) 1 AP Graduate in multimedia design and communication (*) 1 AP Graduate in service, hospitality and tourism management (*) 1 AP Graduate IT technology (*) 1 Financial management and services (*) 1 (*) Angiver, at uddannelsen også udbydes af et erhvervsakademi side 8

9 Sektoren udbyder desuden 18 professionsbacheloruddannelser på erhvervs akademierne gennem partnerskabsaftaler, se tabel 4. Tabel 4: Professionsbacheloruddannelser på erhvervsakademier (partnerskabsaftale med en professionshøjskole) Uddannelse Professionsbachelor inden for offshore (O) Professionsbachelor i international hospitality management (O) Professionsbachelor i finans Professionsbachelor, bygningskonstruktør (O) Professionsbachelor i webudvikling (O) Professionsbachelor i softwareudvikling (O) Professionsbachelor i e-konceptudvikling (O) Professionsbachelor i have- og parkvirksomhed Professionsbachelor i international handel og markedsføring (O) Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi (O) Professionsbachelor i offentlig administration Professionsbachelor i sportsmanagement (O) Professionsbachelor i mejeriteknologi Professionsbachelor i eksport og teknologi Professionsbachelor som optometrist Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Bygningskonstruktør med afstigning til byggetekniker Professionsbachelor i design og business (O) Professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi (O) Angiver, at uddannelsen er en overbygningsuddannelse side 9

10 03 Dimensionering, søgning og optag 3.1 Dimensionering Der er som udgangspunkt frit optag på uddannelser, som udbydes af professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler eller andre udbydere af videregående uddannelser. Det vil sige, at institutionerne selv fastsætter deres kapacitet under hensyntagen til muligheden for at sikre en forsvarlig undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. Det frie optag indebærer principielt, at alle uddannelsessøgende, der som udgangspunkt opfylder adgangskravene, har krav på at blive optaget. I visse situationer giver uddannelseslovene dog mulighed for central styring af kapaciteten i form af dimensionering af antallet af uddannelsespladser. Dimensioneringen sker primært af hensyn til antallet af praktikpladser og beskæftigelsesmulighederne for færdiguddannede, men kan også have til formål at sikre en regional fordeling af uddannelsespladserne. I sidstnævnte tilfælde sker dimensioneringen i forhold til den enkelte institution, således at en given uddannelse ikke nødvendigvis vil være dimensioneret på alle institutioner med samme udbud. Dimensioneringen kan også være begrundet i, at uddannelserne er meget udstyrstunge eller stiller særlige krav til faciliteterne, der gør, at uddannelserne enten er meget omkostningstunge eller kun kan udbydes med en begrænset kapacitet. På området for de professionsrettede videregående uddannelser er det typisk uddannelser, som retter sig mod beskæftigelse i den offentlige sektor, der er dimensioneret. Det gælder bl.a. en række pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser. Desuden bliver nye tekniske og merkantile uddannelser ofte dimensioneret ved oprettelsen, ligesom særlige specialer i visse tilfælde dimensioneres. Generelt dimensioneres nye uddannelser ud fra et forsigtighedsprincip, da praktikplads- og beskæftigelsessituationen ofte ikke er kendt. For studieåret 2010/2011 er i alt 17 videregående uddannelser og et speciale (klinisk diætist) dimensioneret på professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne. På disse uddannelser kan antallet af studiepladser således ikke forøges uden tilladelse fra undervisningsministeren. side 10

11 3.2 Søgning Generelt har professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne oplevet en stigning i søgningen til uddannelserne fra 2009 til Antallet af ansøgere med 1. prioritet steg således med 18,3 pct. i 2010 i forhold til året før. Professionshøjskolernes og ingeniørhøjskolernes andel af alle 1. prioritetsansøgere under Den Koordinerede Tilmelding steg i 2010 til fra 30,8 pct. til 32,5 pct Uddannelsen er den mest søgte i landet efterfulgt af uddannelserne til folkeskolelærer og sygeplejerske. Antallet af 1. prioritetsansøgere på sundhedsområdet steg med 13,7 pct. til i alt personer. Her er den største relative stigning fra 2009 til 2010 sket på uddannelsen til ergoterapeut, hvor 43,5 pct. flere søgte ind. Det største hovedområde målt på søgning er det pædagogiske med ansøgere i 2010, svarende til 38,2 pct. af det samlede antal ansøgere til professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne. Det er 19,1 pct. flere end i Den største stigning ses på pædagoguddannelsen, hvor søgte ind med 1. prioritet, hvilket er 23,8 pct. flere end i Figur 2: Antal 1. prioritetsansøgere fordelt på hovedområder Det medie- og kommunikations faglige område Det pædagogiske område Det samfundsfaglige område Det sundhedsfaglige område Det tekniske område Det økonomiskmerkantile område Kilde: Den Koordinerede Tilmelding side 11

12 3.3 Optag Andre ikke statslige indtægter Anden ekstern rekvirentbetaling Professionshøjskolernes og ingeniørhøjskolernes Deltagerbetalingoptag steg fra 2009 til 2010 med 13,4 pct. til i alt personer. Derved steg professionshøjskolernes Andet (bl.a. konsulentordning) og ingeniørhøjskolernes andel af det samlede optag under Den Særlige statstilskud Koordinerede Tilmelding fra 35,2 pct. i 2009 til 35,7 pct. i Det sundhedsfaglige område oplevede den mindste stigning med kun 9,5 pct., hvilket i høj grad kan tilskrives, at mange sundhedsfaglige uddannelser Bygningstaxameter er dimensioneret således at der er et loft over antallet af studiepladser. Det Fællesudgiftstilskud pædagogiske område steg med 13 pct. til personer, hvilket udgør 41 pct. af professionshøjskolesektorens Undervisningstaxameter samlede optag. Øvrige driftsindtægter (statstilskud) Andre ikke statslige i Anden ekstern rekvir Sektorens største uddannelser er uddannelserne til pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske, socialrådgiver Deltagerbetaling og fysioterapeut. Tilsammen står disse fem uddannelser i Andet 2010 for mere end 65 procent af optaget på professionsbachelor- og ingeniøruddannelserne. Det svarer til ca. 24 Særlige statstilskud pct. af de optagne på de videregående uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding. Øvrige driftsindtægt Bygningstaxameter Fællesudgiftstilskud Undervisningstaxam Antal tilbudte studiepladser Figur 3: Antal optagne fordelt på hovedområder Uddannelsesområde Det medie- og kommunikationsfaglige område Det pædagogiske område Det samfundsfaglige område Det sundhedsfaglige område Det tekniske område Det økonomiskmerkantile område Kilde: Den Koordinerede Tilmelding side 12

13 04 Økonomi 4.1 omsætning og resultat Professionshøjskolernes økonomi baserer sig på tilskud fra staten, deltagerbetaling for uddannelse samt øvrige indtægter. De forskellige indtægter fordeler sig i følgende kategorier: Statstilskud: Taxametertilskud til grunduddannelse og Åben Uddannelse baseret på aktivitet Institutionstilskud Tilskud til Centre for Undervisningsmidler Tilskud til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, tilskud i forbindelse med overgang til bygningstaxameterordningen, små-fagstilskud mv. Politisk aftalte midler (globaliseringsaftale, trepartsaftale, kvalitets- og institutionsudviklingstilskud samt tilskud til regionale videncentre) Øvrige indtægter: Deltagerbetaling til Åben Uddannelse Jobcentrenes betaling for lediges deltagelse i grunduddannelse og Åben Uddannelse (anden ekstern rekvirering) Eksterne midler til forsknings- og udviklingsaktiviteter IV-indtægter mv. ud) Andre ikke statslige indtægter Figur 4: Relativ fordeling af sektorens indtægter i 2009 Anden ekstern rekvirentbetaling Kilde: Regnskabsportalen, Andre ikke statslige indtægter Andre ikke statslige indtægter Deltagerbetaling Anden ekstern rekvirentbetaling Anden ekstern rekvirentbetaling Andet Deltagerbetaling Deltagerbetaling Andet Andet (bl.a. konsulentordning) (bl.a. konsulentordning) Særlige statstilskud Særlige statstilskud Særlige statstilskud Øvrige driftsindtægter Øvrige (statstilskud) (statstilskud) (statstilskud) Bygningstaxameter Bygningstaxameter Fællesudgiftstilskud Fællesudgiftstilskud Fællesudgiftstilskud Undervisningstaxameter Undervisningstaxameter Undervisningstaxameter Andre ikke statslige i Anden ekstern rekvir Deltagerbetaling Andet Særlige statstilskud Øvrige driftsindtægt Bygningstaxameter Fællesudgiftstilskud Undervisningstaxam Sektorens omsætning nåede i 2009 op på over 5,1 mia. kr., hvilket er en stigning på over 11 pct. i forhold til Dette skyldes delvist, at opgørelsen for 2008 hverken medtager UC Nordjyllands teknisk-merkantile område i det tidligere Erhvervsakademi Nordjylland eller VIAs merkantile område i det tidligere TEKO Center Danmark, jf. fusioner i januar I sektoren uden for de to fusionerede professionshøjskoler var stigningen på 5,5 pct. side 13

14 Fra 2009 til 2010 faldt professionshøjskolernes taxametertilskud mellem 0,5 pct. og 1,3 pct., afhængig af uddannelse. Nedenstående graf viser udviklingen fra i professions høj skolernes taxametertilskud for fem af de største uddannelser. Figur 5: Taxametertilskud for udvalgte uddannelser (2010-priser) Socialrådgiver Fysioterapeut Sygeplejerske Pædagog Lærer Kilde: Takstkataloget 2009 og 2010, Tabel 5: Driftsresultat samlet for sektoren 08/09 Nøgletal Omsætning i alt Finansielle poster i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt Årets resultat 77 8 Kilde: Regnskabsportalen, Årets resultat for den samlede sektor faldt fra ca. 77 mio. kr. til ca. 8 mio. kr. Dette skyldes dog, at der i 2008 var ekstraordinære poster på 152 mio. kr., hvilket primært kom fra indfrielse af rente- og afdragsfrie statslån og fra salg af bygninger. Driftsresultatet før ekstraordinære poster var i 2008 et underskud på 75 mio. kr., hvilket i 2009 blev reduceret til 1 mio. kr. Egenkapitalen er fra 2008 til 2009 øget med ca. 54 mio. kr., svarende til 2,6 pct., til ca. 2,1 mia. kr. Ifølge regnskaberne skyldes dette primært tilgang ved fusion. Tabel 6: Udviklingen i politisk prioriterede midler til sektoren 2010-priser (mio. kr.) Globaliseringsmidler Andre politisk prioriterede midler I alt Globaliseringstilskuddene steg med 72 pct. fra til 214 mio. kr. Sammen med andre politisk prioriterede midler er der tildelt professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne 264 mio. kr. i 2009, hvilket er 80 pct. mere end i 2008 men stadigvæk under niveauet i Kilder: Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, Trepartsaftalen, diverse finanslov og Undervisningsministeriets udmeldebreve til institutionerne, side 14

15 Figur 6: Relativ fordeling af udgifter i 2009 Særlige aktiviteter Bygningsdrift Ledelse & administration Markedsføring Undervisning Særlige aktiviteter Bygningsdrift Ledelse & administration Markedsføring Undervisning Kilde: Regnskabsportalen, Aktivitet Aktiviteten steg fra 2008 til 2009 med 1,3 pct. på de ordinære fuldtidsuddannelser og med 14,1 pct. på Åben Uddannelse se figur 7. Dette skyldes til dels, at tal for 2008 er uden indregning af UC Nordjyllands tekniskmerkantile område (det tidligere Erhvervsakademi Nordjylland) og TEKO Center Danmark, som nu er en del af VIA UC. Antallet af dimittender steg med 6,3 pct. til fra 2008 til Figur 7: Studenterårsværk (STÅ) på ordinære uddannelser samt årselever (ÅE) under Åben Uddannelse STÅ STÅ/ÅE Kilde: Regnskabsportalen, ÅE årsværk var beskæftiget i sektoren i pct. med undervisning, resten med ledelse og administration. Fordelingen ses i figur 8. Figur 8: Fordeling af årsværk i 2009 Årsværk Undervisning Ledelse og administration Kilde: Regnskabsportalen, side 15

16 05 Internationalisering 5.1 Udvekslingsstuderende Udvekslingsstuderende defineres af Styrelsen for International Uddannelse som studerende, der tager på et meritgivende studieophold i udlandet af minimum tre måneders varighed. Opholdet foregår oftest inden for et program eller en udvekslingsaftale, men kan også være arrangeret af den studerende selv. Alle professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler arbejder med både ind- og udgående mobilitet i regi af udvekslingsaftaler. Udgående mobilitet Antallet af danske professionsbachelorstuderende, der tager til udlandet som en del af deres uddannelse, har været nogenlunde stabilt de seneste par år. Andelen af professionsbachelorer på udvekslingsophold udgjorde i 2008/09 ca. 20 pct. af det samlede antal danske udvekslingsstuderende fra alle videregående uddannelser. Af de i alt 1071 professionsbachelorstuderende tog 43 pct. på studieophold i et land indenfor Europa. Resten fordelte sig nogenlunde lige mellem USA/Canada/Australien, Asien og resten af verden. Studerende fra det pædagogiske fagområde udgør med 49 pct. størstedelen af den udgående udvekslingsmobilitet i 2008/09. Det næststørste område er det tekniske område med ca. 27 pct. i 2008/09. Indgående mobilitet Antallet af professionsbachelorstuderende, der tager til Danmark som en del af deres uddannelse, har også været nogenlunde stabilt set over de seneste par år. Andelen af internationale professionsbachelorer på udvekslingsophold i Danmark udgjorde i 2008/09 ca. 25 pct. af det samlede antal internationale udvekslingsstuderende. Af de i alt 1941 internationale professionsbachelorstuderende kom 90 pct. fra et andet europæisk land. Kun 5,5 pct. var på udveksling fra Asien. 2/3 af de internationale udvekslingsstuderende læste en teknisk uddannelse, 1/4 læste pædagogik. Tabel 8. Internationale studerende på studieophold i Danmark, fordelt på sektorer Udannelser 2006/ / /09 Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Kulturministeriets uddannelser I alt Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser, Styrelsen for International Uddannelse Tabel 7. Danske studerende på studieophold i udlandet, fordelt på sektorer Uddannelser 2006/ / /09 Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Kulturministeriets uddannelser I alt Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser, Styrelsen for International Uddannelse side 16

17 5.2 Studerende på en hel uddannelse Danske studerende kan tage til udlandet og læse en hel uddannelse. Tendensen for alle videregående uddannelser er, at der fra var en lille stigende interesse blandt danske unge for at læse i udlandet. Set over de seneste fem år har aktiviteten dog været faldende. De fleste danske studerende, der vælger at læse i udlandet, tager til et andet EU/EØS land for at læse primært samfundsvidenskab eller humaniora. Internationale studerende i Danmark I studieåret 2008/09 var internationale studerende i gang med en hel uddannelse i Danmark. Dette er et lille fald på ca. 2 pct. i forhold til 2007/08. Fordelingen på videregående uddannelser fremgår af tabellen nedenfor. Det bemærkes, at både erhvervsakademiuddannelser og Ph.D.-uddannelser har oplevet en stigning, mens både universitets- og professionsbacheloruddannelserne har oplevet mindre aktivitet. Tabel 9. Internationale studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på uddannelsessektorer Uddannelsestype 2006/ / /09 Erhversakademiuddannelse Professionsbachelor Universitetsuddannelse ph.d I alt Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser, Styrelsen for International Uddannelse Figur 9: Internationale studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på geografisk oprindelse Oprindelse Latinamerika og Caribien Karibien USA og Canada Ukendt/ ikke oplyst Afrika Asien og Oceanien Øvrige Europa Norden Antal studerende Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser, Styrelsen for International Uddannelse 2/3 af de internationale studerende i Danmark kommer fra et andet EU/EØS-land, og på professionsbacheloruddannelserne udgør nordiske studerende ca. halvdelen af de internationale studerende, se figur 9. side 17

18 06 Kilder Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen: Diverse finanslove: Udmeldebreve til professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler: Undervisningsministeriet Hovedtal 2010: Den Koordinerede Tilmelding Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2008/09: Styrelsen for International Uddannelse under Videnskabsministeriet Regnskabsportalen: Takstkatalog 2009: Takstkatalog 2010: Trepartsaftalen: side 18

19 Udgivet af Professionshøjskolernes Rektorkollegium 2010 Oplag: 300 Ansvarshavende redaktør: Marianne la Cour Sonne, sekretariatschef Redaktion & produktion: Anne Schultz Pinstrup, chefkonsulent Claus P.B. Hansen, konsulent Kristoffer Eliasen, konsulent Mette Thorsen, chefkonsulent Sarah Wurr Stjernqvist, stud. polit. Tryk og layout: Aakjærs A/S side 19

20