INNOVATIVE VEJE TIL VÆKST OG VELFÆRD I LAND- OG YDERKOMMUNERNE UDARBEJDET FOR DANSK ENERGI

Transkript

1 SEPTEMBER 2012 INNOVATIVE VEJE TIL VÆKST OG VELFÆRD I LAND- OG YDERKOMMUNERNE UDARBEJDET FOR DANSK ENERGI

2 SAMMENFATNING INDLEDNING LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING Væksten forbigår land- og yderkommunerne Demografien modarbejder væksten og øger udgiftspresset Opsamling BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Vækstskabende infrastrukturinvesteringer Internationale erfaringer med bredbånd som vækstskaber Estimat for vækst- og beskæftigelseseffekten i land- og yderkommunerne Borgernes syn på nye teknologiske muligheder for arbejde og læring Opsamling DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER Flere kronikere og ældre i land- og yderkommunerne Forsøg med videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger Ressourcemæssigt potentiale modelberegning Borgernes syn på videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger Opsamling KONKLUSION BILAG 1: ANALYSENS GEOGRAFISKE FOKUS BILAG 2: ENGLISH SUMMARY... 44

3 SAMMENFATNING SAMMENFATNING Denne analyse fokuserer på de muligheder, som en udbygget bredbåndsinfrastruktur skaber for at løse centrale udfordringer vedrørende vækst, beskæftigelse og innovation i Danmarks mere tyndt befolkede landsdele. Analysens genstandsfelt er de 46 kommuner, der i Landdistriktsredegørelsen fra 2012 er defineret som enten yderkommuner eller landkommuner. Analysen omfatter således i alt godt to millioner borgere eller godt en tredjedel af Danmarks samlede befolkning. Land- og yderkommunerne er økonomisk, uddannelsesmæssigt og demografisk udfordrede i kraft af lavere økonomisk vækst, højere arbejdsløshed, flere ældre og højere andel af mennesker med kroniske sygdomme end resten af landet. Samtidig er der på grund af centraliseringen i den offentlige sektor geografisk set længere afstand til relevante offentlige services, herunder sundheds- og omsorgsydelser. Analysens hovedbudskaber er: Etableringen af næste generations højhastighedsbredbånd vil kunne bidrage positivt til at adressere de økonomiske, uddannelsesmæssige og demografiske udfordringer, som land- og yderkommunerne står overfor. Den offentlige sektor kan blive en aktiv medspiller ved selv at gå foran med innovativ brug af tjenester og services baseret på højhastighedsbredbånd. Etableringen af højhastighedsbredbånd estimeres til over en femårig periode at give en merbeskæftigelse i den private sektor på mellem 1,0 pct. og 1,4 pct. svarende til nye jobs i Danmarks 46 land- og yderkommuner. Væksten i antallet af virksomheder vurderes over en femårig periode at være mellem 0,5 og 1,2 pct. højere som følge af, at der etableres højhastighedsbredbånd Effektiviseringspotentialet ved øget brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger i Danmarks 46 land- og yderkommuner skønnes at være på mio. kr. alene i sparet transporttid. Potentialet ved øget brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger antages at være større end rapportens estimat, grundet mulighederne for mere effektiv arbejdstilrettelæggelse og en tættere opfølgning på patienter, således at behovet for indlæggelser og genindlæggelser kan nedbringes. Væsentlige dele af befolkningen er positive omkring øget brug af videobaserede kommunikationsløsninger og tilsvarende teknologier i en lang række sammenhænge fra uddannelse og efteruddannelse til sundhed og omsorg. Borgere, der er fortrolige med teknologi, er mere positive omkring de nye teknologiske muligheder. Set i det lys bidrager den hastige udbredelse af tv-apparater med internetadgang og tilsvarende forbrugerelektronik med at modne borgerne, så de digitale potentialer vil kunne realiseres hurtigere. 1

4 1. INDLEDNING 1. INDLEDNING Danmark er på mange måder et lille og relativt homogent land. Sætter man lup på levevilkår, vækst og aldersfordeling er der dog en række forskelle, som træder frem især mellem de større og mere tætbefolkede byer og de mere sparsomt befolkede landdistrikter. Landdistrikterne står sammenlignet med resten af landet over for en række udfordringer i kraft af lavere vækst og beskæftigelse. Ser man på Danmark med teknologiske briller tegner der sig imidlertid et andet billede. I mange landdistrikter er der gennem de seneste år foretaget en markant udbygning af fiberbaseret højhastighedsbredbånd, som i økonomisk og udviklingsmæssig forstand har rykket land og by tættere på hinanden og dette har givet nye muligheder for at vende den stagnerende udvikling i landdistrikterne til vækst: Hjemmearbejdspladser var for 20 år siden meget oppe i tiden. Alligevel er det først i dag, at den digitale infrastruktur for alvor har nået et niveau, der åbner nye muligheder for hjemmearbejde og lokalisering af virksomheder i Danmarks landdistrikter. Med cloud computing og højhastighedsbredbånd spiller den geografiske placering af virksomheder og medarbejdere ikke længere samme rolle som tidligere. Flytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet er indtil nu som hovedregel faldet med henvisning til behovet for at være tæt på samarbejdspartnere. Men gennem de seneste år er der fremkommet en række eksempler på, at centraliseringen af opgaver netop ikke sker i København. Domstolene har således samlet tinglysningsopgaven i Hobro og ATP er i færd med at etablere fem regionale centre, der skal varetage en række borgerserviceopgaver for kommunerne. Også her spiller adgangen til højhastighedsbredbånd og borgernes voksende fortrolighed med digital selvbetjening en afgørende rolle. I politisk sammenhæng er landdistrikternes udfordringer og forskellene på tværs af forskellige landsdele blevet debatteret gennem en årrække, blandt andet med afsæt i en redegørelse, der hvert eller hvert andet år siden 1995 har gjort status over landdistrikternes tilstand 1. Men kun enkelte gange har disse redegørelser gjort status over den digitale udvikling i landdistrikterne, og muligheden for at skabe digital vækst har helt generelt ikke fyldt meget i den politiske debat om landdistrikternes situation. Flere internationale studier viser imidlertid, at netop adgang til en ny generation af højhastighedsbredbånd kan skabe grundlaget for en række innovative ydelser og services, der kan bidrage til økonomisk vækst i de pågældende områder 2. Men det vil kræve en generel samfundsmæssig opmærksomhed og ikke mindst en større politisk vilje end tidligere til at satse på de vækstmuligheder, der åbner sig med etableringen af en ny digital infrastruktur. 1 Seneste redegørelse er fra april 2012; Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april Se eksempelvis OECD, Network Developments in support of Innovation and User Needs, 2009; Brandi N. Guidry et al. (University of Louisiana at Lafayette), "Economic Implications of FTTH Networks: A Cross-Sectional Analysis" i Journal of Economic and Social Policy (#1 vol. 15), 2012; Micus Management Consulting for EU-kommissionen, The impact of broadband on growth and productivity, 2008; Sharon E. Gillet et al. for U.S. Department of Commerce, "Measuring the Economic Impact of Broadband Deployment",

5 1. INDLEDNING Denne analyse stiller skarpt på nogle af de muligheder, som en udbygget bredbåndsinfrastruktur skaber i forhold til at løse centrale udfordringer vedrørende vækst, beskæftigelse og innovation i Danmarks mere tyndt befolkede landsdele. Analysen fokuserer på de 46 kommuner, der i Landdistriktsredegørelsen fra 2012 er defineret som enten yderkommuner eller landkommuner (markeret med lys og mørk grøn på kortet; se bilag 1 for en uddybende beskrivelse af analysens geografiske fokus) 3. Analysen omfatter således i alt godt to millioner borgere, og et af analysens budskaber er, at vi i en tid, hvor der er meget 3 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april

6 1. INDLEDNING fokus på at hæve landets produktivitet og konkurrenceevne ikke har råd til at overse den tredjedel af landets befolkning, der har bosat sig i Danmarks land- og yderkommuner. Analysen forsøger således at give nogle bud på, hvordan næste generations højhastighedsbredbånd vil kunne bidrage til at skabe en geografisk set mere balanceret vækst i Danmark. Analysen falder i tre dele: Kapitel 2 giver et kort rids af de centrale økonomiske og demografiske udfordringer, som land- og yderkommuner står overfor. Kapitel 3 uddyber med afsæt i internationale erfaringer potentialerne for at skabe øget vækst og beskæftigelse gennem investeringer i en infrastruktur til næste generation af højhastighedsbredbånd. Kapitel 4 giver et eksempel fra sundheds- og omsorgsområdet på, hvordan det offentlige kan blive en aktiv medspiller ved selv at gå foran med innovativ brug af tjenester og services baseret på højhastighedsbredbånd. 4

7 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING Dette kapitel redegør for den dobbelte udfordring, som land- og yderkommunerne står overfor med lav økonomisk vækst og en ugunstig demografisk udvikling. Kapitlet falder i to dele: Væksten forbigår land- og yderkommunerne Demografien modarbejder væksten og øger udgiftspresset 2.1. VÆKSTEN FORBIGÅR LAND- OG YDERKOMMUNERNE Ser man på den økonomiske udvikling i de seneste år tegner der sig et relativt entydigt billede af, at hovedparten af den økonomiske vækst koncentreres i hovedstadsregionen samt i det østjyske vækstbælte, mens land- og yderkommunerne i vid udstrækning forbigås. Således viser Danmarks Statistiks seneste regionale regnskab, at BNP voksede med hele 3 pct. i Region Hovedstaden i 2010, mens de øvrige regioners vækst lå omkring 1 pct. bortset fra Region Nordjylland, som havde negativ BNP-vækst i perioden. Nedenstående kort viser i forlængelse heraf, hvordan den årlige udvikling i den skattepligtige indkomst har været i landets kommuner i perioden Kommuner mærket med mørk grøn på kortet har haft den laveste vækst fulgt af kommuner mærket med lys grøn, mens kommuner mærket med grå har haft den højeste vækst. Som det fremgår af kortet er det i vid udstrækning land- og yderkommunerne, der i perioden har haft den laveste vækst i den skattepligtige indkomst, mens bykommunerne har haft den højeste vækst. 4 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april

8 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING Ser man på de konkrete tal er der også forskel. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. år var i 2010 således omkring kr. pr. indbygger i yderkommunerne og omkring kr. pr. indbygger i landkommunerne. Til sammenligning var den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. år for landet som helhed omkring kr. og i Danmarks bykommuner var den omkring kr. eller 20 pct. højere end i yderkommunerne. Den udeblevne vækst i land- og yderkommunerne skyldes en række faktorer, som gensidigt påvirker hinanden: 6

9 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING For det første har land- og yderkommunerne en erhvervsstruktur, som gør områderne særligt udsat for udflytning af industriarbejdspladser. Andelen af beskæftigede i industrien er henholdsvis 18,1 pct. i landkommunerne og 19,4 pct. i yderkommunerne mod en tilsvarende andel på kun 8,5 pct. i bykommunerne 5. For det andet er land- og yderkommunerne ramt af befolkningsafvandring mod bykommunerne. I perioden er der således netto fraflyttet omkring indbyggere fra land- og yderkommunerne til især bykommunerne. Afvandringen er stærkest i yderkommunerne, hvor befolkningstallet faldt med 2,7 pct. i perioden , mens befolkningstallet i samme periode steg med 2,8 pct. i Danmark som helhed 6. For det tredje er land- og yderkommunerne geografisk udfordrede med en mindre gunstig vej- og jernbaneinfrastruktur. Som kortet fra Infrastrukturkommissionens betænkning skematisk illustrerer, betyder placeringen af landets centrale infrastruktur, at der fra hovedparten af de 46 land- og yderkommuner er længere afstande til landets transportknudepunkter (jf. figur fra infrastrukturkommissionen) 7. Dette forhold er medvirkende til at bremse væksten i land- og yderkommunerne. Endelig er den beskæftigelses- og uddannelsesmæssige sammensætning af befolkningen i landog yderkommunerne kendetegnet ved en lavere andel af højtuddannede og en lavere beskæftigelse end på landsplan. I overensstemmelse hermed oplever mange virksomheder og offentlige myndigheder med hovedsæde i land- og yderkommunerne det som en generel udfordring eller barriere for fremtidig vækst, at det er svært at rekruttere højtuddannede medarbejdere. Således viser en landsdækkende undersøgelse udført for De Regionale Beskæftigelsesråd, at virksomheder i alle andre regioner end hovedstaden oplevede en stigning i antallet af forgæves rekrutteringsforsøg på over 50 pct. fra 2010 til I hovedstaden var stigningen på mere beskedne 14,9 pct. 8. Nedenstående kort viser fordelingen af højtudannede i Danmark. Kommuner markeret med mørk grøn har den laveste andel af højtudannede, og som det fremgår af kortet, er der i vid udstrækning tale om land- og yderkommuner 9. Flere studier peger da også på, at land- og yderkommunerne har særligt svært ved at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft, fordi de af regionens unge, som vælger at videreuddanne sig, ofte flytter væk i forbindelse med 5 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april Danmarks Transportinfrastruktur 2030, Infrastrukturkommissionen, Sammenfatning, Januar 2008, Betænkning Beskæftigelsesregion Syddanmark, Arbejdsmarkedsoverblik 1. halvår 2012, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april

10 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING studiestart og sjældent vender tilbage ved fuldført uddannelse. Eksempelvis har blot 2,5 pct. af indbyggerne i Langeland Kommune en lang, videregående uddannelse, mens 7,2 pct. af dem, der boede i kommunen som 15-årige, i dag har opnået en lang, videregående uddannelse 10. På tilsvarende vis har Region Syddanmark i 2010 haft en nettoafgang af flere end højtuddannede beboere Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Udkantsområder drænes for uddannet arbejdskraft, Jyske Vestkysten (business-sektionen), Kloge hoveder flytter fra regionen, 20. oktober

11 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING I forlængelse heraf viser en undersøgelse fra Danske Regioner, at afstanden til nærmeste uddannelsessted er en afgørende parameter for, i hvilket omfang en kommunes unge tager en ungdomsuddannelse. Således er afstanden til nærmeste uddannelsessted i den fjerdedel af kommunerne med færrest unge i færd med en ungdomsuddannelse over halvtreds procent større end i fjerdedelen af kommuner med flest unge under uddannelse 12. Den manglende adgang til højtuddannet arbejdskraft kan meget vel have ført til en lavere vækst, end hvad der ellers havde været muligt, ved at virksomheder i land- og yderkommunerne eksempelvis har måttet give afkald på at forfølge mere komplekse forretningsmuligheder eller har været mindre innovative. En evaluering af den offentlige videnpilotordning, som hjælper små- og mellemstore virksomheder til at ansætte højtuddannet arbejdskraft, peger således på, at virksomheder, der ansætter højtuddannede, oplever en større omsætningsvækst og en lavere konkursrate end virksomheder, der ikke ansætter højtuddannede 13. Skal erhvervslivet i land- og yderkommunerne have del i den udvikling og vækst, som virksomhederne i de mere tæt befolkede egne af landet oplever, tyder meget på, at en forbedring af adgangen til og tilgængeligheden af samfundets videnstilbud som eksempelvis uddannelse, vidensinstitutioner og efteruddannelse kan spille en afgørende forskel DEMOGRAFIEN MODARBEJDER VÆKSTEN OG ØGER UDGIFTSPRESSET Danmark står over for en udfordrende demografisk udvikling, hvor der bliver færre i de erhvervsaktive aldersgrupper og flere ældre. Det betyder, at de offentlige finanser på én gang vil blive presset af færre skatteindtægter og flere udgifter til ældreomsorg og sundhedsvæsen. Ifølge den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik vil befolkningstallet stige fra omkring 5,6 millioner i 2012 til godt 6 millioner i Stort set hele væksten forventes at ske i byområderne, mens antallet af indbyggere i land- og yderkommuner forventes at være uændret (se nedenstående figur) Danske Regioner, Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Effektmåling af videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder, Befolkningsfremskrivning 2012 efter kommune, alder og køn; Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FRKM112: 15 Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FRKM112 9

12 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING Befolkningsfremskrivning Danmark Byområder Land og yderkommuner Selvom land- og yderkommunerne forventes at have et stort set uændret befolkningstal, vil disse områder opleve, at der vil være langt flere uden for de erhvervsaktive aldersgrupper i fremtiden end i dag. Mens andelen af indbyggere uden for de erhvervsaktive aldersgrupper i 2012 udgør 37 pct. i land- og yderkommunerne i 2012 vil tallet stige til knap 46 pct. i På landsplan er de tilsvarende tal 35 pct. i 2012 og 42 pct. i 2040 (se nedenstående figur) 17. Procentvis andel af indbyggere uden for de erhvervsaktive aldersgrupper 48% 46% Danmark Byområder Land og yderkommuner 44% 42% 40% 38% 36% 34% 32% 30% Erhvervsaktive aldersgrupper er her defineret som årige 17 Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FRKM112 10

13 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING Afvandringen af mennesker i de erhvervsaktive aldersgrupper kan dels forklares med, at den lave økonomiske vækst i land- og yderkommunerne betyder færre muligheder for beskæftigelse, dels at den generelle udvikling trækker i retning af stigende centralisering i den fysiske lokalisering af offentlige serviceydelser. Den øgede geografiske centralisering af offentlige serviceydelser er blandt andet en konsekvens af strukturreformen i 2007, hvor en række kommuner blev sammenlagt og amterne blev nedlagt til fordel for de fem nuværende regioner. Seneste eksempel på centraliseringen er etableringen af Udbetaling Danmark, hvor en række kommunale opgaver samles i en landsdækkende enhed centraliseret i fem centre. Den demografiske og økonomiske udvikling i land- og yderkommunerne risikerer dermed at komme ind i en negativ spiral, hvor lav økonomisk vækst betyder afvandring af mennesker i de erhvervsaktive aldersgrupper samtidig med, at afvandringen forstærker tendensen til lav økonomisk vækst OPSAMLING Dette kapitel har givet et overblik over de centrale økonomiske og demografiske udfordringer, som land- og yderkommunerne står overfor. Kapitlets hovedpointer er: Lavere økonomisk vækst i land- og yderkommuner. Væksten koncentreres i landets bykommuner, mens såvel BNP som den gennemsnitlige skattepligtige indkomst er lavere i land- og yderkommunerne end i resten af landet. Færre erhvervsaktive i land- og yderkommuner. Den demografiske udvikling betyder, at selvom det samlede befolkningstal i land- og yderkommunerne frem mod 2040 forventes at være nogenlunde det samme, vil der i perioden blive markant færre mennesker i de erhvervsaktive aldersgrupper. Længere afstand til offentlige serviceydelser. Centraliseringen i den offentlige sektor betyder, at de tyndt befolkede egne af Danmark får fysisk længere afstand til relevante offentlige serviceydelser. De følgende kapitler sætter fokus på, hvordan øget brug af næste generations højhastighedsbredbånd vil kunne bidrage til at skabe en geografisk set mere balanceret vækst, idet de nye teknologiske muligheder åbner for, at land- og yderkommunerne kan overkomme nogle af de barrierer, der i dag virker som en bremse på væksten i disse områder. 11

14 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Dette kapitel uddyber med afsæt i internationale erfaringer potentialerne for at skabe øget vækst og beskæftigelse gennem investeringer i en infrastruktur til næste generation af højhastighedsbredbånd. Kapitlet falder i fire dele: Vækstskabende infrastrukturinvesteringer Internationale erfaringer med bredbånd som vækstskaber Estimat for beskæftigelseseffekten i land- og yderkommunerne Borgernes syn på nye teknologiske muligheder for arbejde og læring 3.1. VÆKSTSKABENDE INFRASTRUKTURINVESTERINGER Historisk har etableringen af infrastruktur haft stor betydning for lokalisering og økonomisk vækst. Udbygningen af jernbanenettet i det 19. og 20. århundrede åbnede f.eks. nye muligheder for erhvervsaktivitet gennem hurtig og billig godstransport. Stationsbyer oplevede vækst og øget erhvervsaktivitet. Også udbygningen af elektricitetsnettet havde en betydelig effekt på den økonomiske vækst. Det er et fælles kendetegn for alle de ovennævnte eksempler, at deres indflydelse på den økonomiske vækst og innovation spænder over flere generationer 18. En række internationale analyser og undersøgelser, herunder fra OECD og EU-Kommissionen, viser, at adgangen til internet på tilsvarende vis kan have afgørende indflydelse på et lands eller en regions økonomiske udvikling 19. Når de lokale erhvervsdrivende har mulighed for at kommunikere med potentielle kunder, leverandører og samarbejdspartner over internettet og får adgang til den nyeste viden om trends og tendenser inden for deres forretningsområde, giver det bedre forudsætninger for økonomisk vækst i land- og yderkommunerne. I takt med at infrastrukturen gør internetforbindelser med stadigt højere båndbredde tilgængelige for såvel borgere som virksomheder, åbner der sig desuden nye muligheder for at anvende internettet til at indføre nye arbejdsgange og forretningsmodeller, der kan tjene som kilde til vækst og økonomisk udvikling. Etableringen af næste generations højhastighedsbredbånd åbner eksempelvis for en større brug af hjemme- og fjernarbejdspladser. Det betyder, at man i langt højere grad kan bo i by- og landkommuner og samtidigt arbejde i byområderne uden at skulle pendle fem dage om ugen. Tilsvarende åbner adgangen til højhastighedsbredbånd for, at vidensarbejdspladser kan etableres uden hensyn til den fysiske lokalisering. Møder og kontakt med kunder og samarbejdspartnere kan i vid udstrækning håndteres via videomøder. 18 Canning & Pedroni, Infrastructure and long run economic growth, 1999; Brandi N. Guidry et al. (University of Louisiana at Lafayette), "Economic Implications of FTTH Networks: A Cross-Sectional Analysis" i Journal of Economic and Social Policy (#1 vol. 15), Just & Péronard, Bredbånds betydning for den regionale udvikling, 2008; OECD, Network Developments in support of Innovation and User Needs, 2009; Brandi N. Guidry et al. (University of Louisiana at Lafayette), "Economic Implications of FTTH Networks: A Cross-Sectional Analysis" i Journal of Economic and Social Policy (#1 vol. 15), 2012; Micus Management Consulting for EU-kommissionen, The impact of broadband on growth and productivity, 2008; Sharon E. Gillet et al. for U.S. Department of Commerce, "Measuring the Economic Impact of Broadband Deployment",

15 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Ser man på de danske land- og yderkommuner i det perspektiv, viser status for udbygningen af fiberbaseret højhastighedsbredbånd, at der mange steder i landet allerede i dag er etableret den nødvendige infrastruktur. Som det fremgår af nedenstående kort, er billedet ikke ensartet, hverken på tværs af de 46 land- og yderkommuner eller på tværs af landet som helhed men der tegner sig dog et klart billede af, at man allerede i dag i mange land- og yderkommuner er kommet langt med at få infrastrukturen på plads til næste generation af højhastighedsbredbånd (se nedenstående figur; høj bredbåndsdækning er markeret med blå) 20. Status for etableringen af en infrastruktur til næste generation af højhastighedsbredbånd i Danmark kan perspektiveres yderligere ved at se på de internationale erfaringer. Mens man mange steder har valgt samme fremgangsmåde som i Danmark med decentrale beslutninger og en udrulning, der drives af kommercielle aktører på markedsvilkår, har man i eksempelvis Australien haft andre udfordringer, som har bevirket, at staten har sat sig for at etablere en nationalt dækkende infrastruktur til højhastighedsbredbånd baseret på fibernet. Det interessante er imidlertid ikke formen, men årsagen til, at Australien har kastet sig ud i det største infrastrukturprojekt i landets historie (se nedenstående tekstboks). Højhastighedsnet skal fremtidssikre Australien Australien har for nylig taget hul på det største infrastrukturprojekt i landets historie. Etableringen af et fiberbaseret højhastighedsnet skal understøtte samfundets digitale udvikling og bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og innovation i de kommende årtier. 20 Erhvervs- og Vækstministeriet, Bredbåndskortlægning 2011, marts

16 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Gennem en årrække er Australiens digitale infrastruktur faldet bagud i forhold til andre lande, hvilket især blev klart under privatiseringen af landets offentlige internetudbyder Telstra i 00 erne. I stedet for at satse på ny teknologi søgte Telstra efterfølgende at fastholde dets nedarvede monopol på kobbernettet. Ifølge myndighederne betød den manglende fornyelse, at landets vækstpotentiale er blevet holdt nede, mens priserne er blevet holdt kunstigt oppe. Som en konsekvens af den manglende udvikling påbegyndte regeringen i slutningen af 00 erne arbejdet på The National Broadband Network. The National Broadband Network er et åbent fibernetværk, som skal sikre højhastighedsinternet på tværs af Australiens enorme distrikter herunder de mange yderområder. Selve infrastrukturen etableres af den australske stat, men alle internetudbydere kan frit købe plads på netværket og videresælge adgangen til privatpersoner. På denne måde håber man ved en offentlig indsats at kunne levere en bredere dækning og høste større samfundsmæssige gevinster, end markedet hidtil har været i stand til. Investeringerne i netværket anslås at løbe op i over 160 mia. kr. over en tiårig periode. Hensigten er, at fibernettet skal give 93 pct. af landets 7,6 millioner husstande adgang til en gigabitforbindelse, mens de resterende 7 pct. af befolkningen gennem en række andre teknologier får adgang til op til 12 megabit per sekund. Den digitale infrastruktur giver en lang række muligheder for den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Tanken er, at interaktionen mellem stat, borger og virksomhed tilsammen vil skabe en synergieffekt som genererer nye jobs og øger landets produktivitet og innovation. Den offentlige sektor har allerede fremlagt ambitiøse projekter, som bygger på den kommende infrastruktur. Heriblandt om telemedicin, e-læring og offentlige selvbetjeningsløsninger. Det private erhvervsliv får samtidig adgang til en række nye digitale muligheder, som hidtil har været lukket land. I 2009 tog blot 27 pct. af de australske virksomheder imod internetordrer. Forventningen er, at digital kundekontakt, logistik og et større kundegrundlag vil generere nye erhvervsmuligheder på tværs af landets udstrakte geografi. Samtidig øger internettet virksomhedernes konkurrenceevne ved at give bedre adgang til det globale marked. I analysen The Internet Economy in the G20 fra Boston Consulting Group vurderes det således, at Australiens internetøkonomi vil vokse fra 41 mia $ i 2010 til 61 mia. $ i Modne anvendelsesområder for højhastighedsbredbånd Ser man på hvilke teknologier, der er afhængige af adgang til høj båndbredde, og som allerede i dag er tilgængelige og i bredere anvendelse, fremstår to-vejs streaming af video til eksempelvis afholdelse af møder, lægekonsultationer og andre former for telepresence, som det mest modne anvendelsesområde. Disse teknologier kan skabe mulighed for effektiviseringer, øget innovation og bedre uddannelsesmuligheder i land- og yderkommunerne og derved bidrage til gunstige rammevilkår for erhvervslivet: Effektivisering. En øget anvendelse af telepresence og videokommunikation i bred forstand er potentielt stærkt relevant i forhold til målsætningen om at styrke erhvervsudviklingen i land- og yderkommunerne. Videomøder kan potentielt mindske/ minimere betydningen af den fysiske afstand som en barriere for at kunne deltage i langt bredere netværk af erhvervs- og uddannelsesmæssig karakter 21. Tendensen ses allerede så småt i dag, hvor stadigt flere højteknologiske iværksættervirksomheder begynder at hverve medarbejdere uden skelen til deres fysiske bopæl. Innovation. Højhastighedsforbindelser i land-og yderområderne vil virke tiltrækkende på innovative virksomheder, for hvem den geografiske placering ikke er ligeså afgørende som 21 Just & Péronard, Bredbånds betydning for den regionale udvikling,

17 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER den digitale infrastruktur. En nystartet virksomhed kan let have ansatte i både USA, Egypten, Baltikum og Danmark. Koordinering via hjemmesider, deling af viden og data via intranet, wikier, dialogfora og videomøder gør det muligt for medarbejderne at arbejde på fælles projekter uden at dele kontor i fysisk forstand 22. Uddannelse. På tilsvarende vis tilbyder stadig flere uddannelsesinstitutioner muligheden for at tage en uddannelse via fjernundervisning. Eksempelvis er stadigt flere professionshøjskoler i færd med at udvikle målrettede efteruddannelsestilbud med særlig appel til borgere i landets mere tyndt befolkede dele INTERNATIONALE ERFARINGER MED BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Flere studier viser, hvordan øget udrulning og anvendelse af højhastighedsbredbånd på regionalt niveau har et betydeligt potentiale for at bidrage til økonomisk vækst og erhvervsudvikling. Tre eksempler skal nævnes her: I 2006 viste en rapport udarbejdet af det amerikanske universitet MIT for det amerikanske handelsministerium, at de lokalsamfund, der tidligt har haft adgang til bredbånd på kommercielle vilkår har oplevet en højere beskæftigelse og en højere vækst i antallet af vidensintensive virksomheder end lokalsamfund, som først senere oplevede bredbåndstilgængelighed. Den øgede vækst i beskæftigelsen lå i størrelsesordenen 1,0-1,4 procentpoint. Studiet viste samtidig, at væksten i antallet af virksomheder var mellem 0,5 og 1,2 procentpoint større i områder med tidlig adgang til bredbånd end i de øvrige dele af landet 24. Et studie fra 2012 viser en tilsvarende økonomisk effekt af etablering af Fiber-to-the-Home (FTTH). Konkret viser studiet, at beskæftigelsesprocenten gennemsnitligt var godt 4 pct. højere i 16 områder med FTTH-adgang sammenlignet med 16 områder uden. Studiet viser også, at den gennemsnitlige årlige husstandsindkomst i gennemsnit var dollars højere i områder med FTTH-adgang sammenlignet med kontrolområderne 25. Endelig viste et studie udarbejdet for EU-kommissionen i 2008, at den britiske yderregion Cornwall i perioden oplevede en markant højere stigning på hele 10 pct. i bruttoværditilvæksten inden for forretningstjenesteydelser sammenlignet med landet som helhed. Tilsvarende oplevede regionen en højere vækst i produktiviteten inden for samme sektor på 7 pct. sammenlignet med landet som helhed. Udviklingen skal ses i lyset af, at regionen i samme periode gennemførte en markant satsning på tilgængeliggørelse og 22 Just & Péronard, Bredbånds betydning for den regionale udvikling, Danmarks Evalueringsinstitut, E-læring og blended learning på VEU-området, Ifølge studiet Measuring Broadband s Economic Impact oplevede lokalsamfund med tidlig bredbåndstilgængelighed en øget vækst i beskæftigelsen på mellem 1,0 og 1,4 procentpoint i perioden , mens stigningen i antallet af etablerede virksomheder var mellem 0,5 og 1,2 procentpoint samme periode. Endvidere var den gennemsnitlige husleje i disse områder 6 pct. højere end i områder, hvor bredbånd ikke blev tidligt tilgængeligt; Sharon E. Gillet et al. for U.S. Department of Commerce, "Measuring the Economic Impact of Broadband Deployment", Brandi N. Guidry et al. (University of Louisiana at Lafayette), "Economic Implications of FTTH Networks: A Cross- Sectional Analysis" i Journal of Economic and Social Policy (#1 vol. 15),

18 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER anvendelse af bredbånd gennem det såkaldte actnow -program 26 (se nedenstående tekstboks). Erhvervsudvikling i Cornwall gennem aktiv udvikling af internet infrastruktur Cornwall, den gamle mineregion på den sydvestlige spids af England, oplevede for få år siden en erhvervsmæssig genopblomstring takket være en massiv internetudrulning. Nu har myndighederne lanceret et nyt højhastighedsprojekt, som skal drage fordel af fiberteknologier til at opnå yderligere forbedringer for landets borgere og mindre virksomheder. Cornwall i England er en gammel mineregion og har længe levet på indtægterne herfra. Siden nedgangen i Storbritanniens råstofudvindingssektor oplevede landsdelen hjerneflugt og faldende indkomster, øget arbejdsløshed med væsentlige fald i væksten til følge. I slutningen af 90 erne øjnede regionen dog mulighed for en revitalisering af økonomien: Gennem et delvist EU-støttet projekt, der påbegyndtes i 2002, fik 99 pct. af alle husholdninger og næsten alle virksomheder mulighed for at tilslutte sig bredbånd. Projektet var en stor success. Mange firmaer begyndte at udnytte internettets muligheder, og hele 37 pct. af de nyopstartede virksomheder baserede sig i 2004 på e-handel, mod 30 pct. i det øvrige sydvestlige England. Regionens BNP steg fra 66 pct. til 78 pct. af det gennemsnitlige EU-niveau i perioden fra 1999 til Under finanskrisen faldt den økonomiske aktivitet i Cornwall dog atter, så BNP i 2009 udgjorde 72 pct. af EU-niveauet. Derfor måtte Cornwall endnu en gang tænke nyt. Inspireret af de mange små virksomheder, som regionen havde tiltrukket i begyndelsen af 00 erne, og ud fra den erkendelse, at båndbreddekravet var steget kraftigt siden 2002, iværksatte man i 2010 en plan for implementering af fibernet frem mod Fibernet-infrastrukturen, som i første omgang giver mulighed for hastigheder på op mod 100 Mbit/s symmetrisk, etableres med tilskud fra EU og i partnerskab med en britisk internetleverandør. Det samlede budget for indsatsen er 1,2 milliarder kroner. Netværket skal tiltrække og understøtte nye services og virksomhedstyper. Med den højere båndbredde, som fiberinfrastrukturen tilbyder, er ambitionen at kunne tiltrække og understøtte virksomheder, som tilbyder nye typer af tjenester kendetegnet ved høj værdi og vækstpotentiale. Samtidig er det antagelsen, at adgang til en forbedret infrastruktur vil skabe gode forudsætninger for, at bestående lokale virksomheder kan øge produktiviteten ved eksempelsvis at satse på cloud-teknologi og højkvalitets videokonferencer med kunder og leverandører. Ambitionen er at give virksomhederne et forspring i service og produktivitet i forhold til resten af England og Europa. Målsætningen for projektet er skabelse af nye jobs inden udgangen af Inspireret af de gode erfaringer fra Cornwall iværksatte den nærliggende region Wales i slutningen af 2010 et støtteprogram for såkaldte notspot -områder med begrænset eller ikke-eksisterende adgang til nettet. Gennem støtteprogrammet kan lokalsamfund søge om støtte til etablering af fiberforbindelser og lignende. Mange små virksomheder har reageret positivt på den forbedrede båndbredde, som har gjort dem i stand til at intensivere samarbejdet og kontakten med leverandører og kunder. Eksempelvis har den lille servicevirksomhed Felindre Servicing, som sælger og leverer support på fiskeudstyr fra Shimano, kunnet bearbejde og tilgængeliggøre de omfangsrige produktkataloger langt hurtigere og mere smidigt end tidligere. Programmet var oprindeligt sat til at udløbe med udgangen af 2011, men som følge af gode resultater er det blevet forlænget frem til udgangen af Flere lokalsamfund har på samme måde taget initiativ til at udbygge den lokale bredbåndsinfrastruktur som et offensivt svar på de udfordringer, områder med økonomisk lavvækst typisk står over for. I USA har bysamfundet Chattanooga således i samarbejde med det lokale energiselskab udrullet fibernet over et areal på kvadratkilometer, hvilket har givet hjem og virksomheder nem adgang til fiberforbindelser på op til 1 Gbit/s, hvilket er 26 Micus Management Consulting for EU-kommissionen, The impact of broadband on growth and productivity,

19 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER relativt enestående i en amerikansk sammenhæng 27. Udover at give private borgere, erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder i Chattanooga adgang til en moderne digital infrastruktur, benyttes fibernettet også af byens energiselskab i det såkaldte Smart Grid. Derved udnyttes den synergi som i stigende grad opstår mellem den digitale og energimæssige infrastruktur. Initiativet siges at have været med til at vende en økonomisk udvikling, der ellers var præget af den generelle tilbagegang i industrierhvervene i de amerikanske sydstater. Det lokale handelskammer vurderer, at den forbedrede infrastruktur har været direkte årsag til, at der siden er blevet skabt flere tusinde jobs som følge af, at virksomheder som Amazon, Volkswagen og Homeserve har valgt at etablere eller udvide deres tilstedeværelse i området (se nedenstående tekstboks) 28. USA s største fibernetudrulning Den middelstore by Chattanooga i delstaten Tennessee etablerede i perioden et kvadratkilometer stort fibernetværk, som giver lynhurtigt internet til mere end private hjem og virksomheder i by og opland. Fibernettet har betydet meget for områdets vækstmuligheder og har samtidig haft den afledte fordel, at brud på byens strømforsyning kan opdages og afhjælpes langt hurtigere end før. Da Chattanooga i 2007 besluttede sig for at etablere et fibernetværk, var de samfundsøkonomiske gevinster ved lynhurtigt internet ikke det primære sigte: Det kommunalt ejede elselskab stod over for at skulle opgradere sin distributionsinfrastruktur. Bestyrelsen konkluderede, at et fibernet med optiske kabler kunne føre til årlige besparelser på flere millioner, fordi fejlsøgning ved brud på linjer kan gennemføres automatisk og ikke kræver dyre udsendelser af teknikere forud for selve fejlretningen. Efter udrulningen af det kraftige fibernet har der imidlertid vist sig stor efterspørgsel blandt borgere og virksomheder efter den høje båndbredde, som det nye fibernet tilbyder. Blandt beboerne er det blevet populært at benytte de kraftfulde forbindelser. Mange vælger således en 30mbps-forbindelse, hvilket er fem gange så meget, som den gennemsnitlige amerikanske husstand nyder godt af. Endvidere har fibernettets tilstedeværelse tiltrukket flere større virksomheder og skabt mange nye arbejdspladser. Et forskningsstudie har vist, at det nye fibernetværk over en tiårig periode vil resultere i skabelsen af mellem og arbejdspladser. Inspireret af succesen har de lokale myndigheder etableret en række offentligt-private partnerskaber, der skal øge udnyttelsesgraden og værdien af investeringerne i fibernetværket. Blandt andet er man netop nu i færd med at implementere intelligent trafikovervågning og styring af byens trafiklys gennem fibernettet. Tilsvarende er man ved at opbygge et trådløst beredskabsnet, der bruger fiberinfrastrukturen som rygrad, og som blandt andet kan gøre det muligt for brandvæsenet dynamisk at downloade bygningers grundplaner ESTIMAT FOR VÆKST- OG BESKÆFTIGELSESEFFEKTEN I LAND- OG YDERKOMMUNERNE CEDI har med afsæt i ovennævnte internationale erfaringer foretaget et skønsmæssigt estimat af den potentielle vækst- og beskæftigelseseffekt i land- og yderkommunerne som følge af en fuld adgang til næste generation af højhastighedsbredbånd. 27 Government Technology, Chattanooga claims America s Fastest Broadband Service, 3. april Government Technology, Chattanooga claims America s Fastest Broadband Service, 3. april

20 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Estimatet viser dels, at etableringen af højhastighedsbredbånd over en femårig periode kan forventes at give en merbeskæftigelse i den private sektor på mellem 1,0 pct. og 1,4 pct. svarende til nye jobs i Danmarks 46 land- og yderkommuner. Endvidere skønnes det, at væksten i antallet af virksomheder over en femårig periode vil være mellem 0,5 og 1,2 pct. højere som følge af, at der etableres højhastighedsbredbånd. Etableringen af bredbånd har en positiv effekt på vækst og beskæftigelse Udgangspunktet for CEDI s beregning er et amerikansk studie gennemført af Massachusetts Institute of Technolgy (MIT) for det amerikanske handelsministerium. Studiet bygger på et omfattende datasæt, der er brugt til at kortlægge en række økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter af skiftet fra dial-up internet til første generations bredbånd på stats- og postnummerniveau 29. MIT-studiet viser, at områder med tidlig adgang til første generations bredbånd over en femårig periode havde en vækst i beskæftigelsen, der var 1,0-1,4 pct. højere end områder, der først senere fik etableret første generations bredbånd. Studiet viser endvidere, at væksten i antallet af virksomheder var 0,5-1,2 pct. højere i områder med tidlig adgang til bredbånd (nedenstående tabel sammenfatter MIT-studiets nøglekonklusioner) 30. Mervækst i antal jobs (femårig periode) Mervækst i antal virksomheder (femårig periode) 1,0-1,4 pct. 0,5-1,2 pct. Der er to grunde til, at CEDI har valgt MIT-studiet som udgangspunkt for det udarbejdede estimat: Studiet undersøger den økonomiske udvikling baseret på faktiske data fra en femårig periode, hvilket er en længere tidsperiode end tilsvarende nyere studier vedrørende de økonomiske effekter af næste generations bredbånd. Studiet bygger på et markant større datasæt end tilsvarende nyere studier vedrørende de økonomiske effekter af næste generations bredbånd (der arbejdes med et konsolideret datasæt på observationer). Vores brug af MIT-studiet åbner imidlertid også for spørgsmål om, i hvilken grad resultaterne kan bruges som grundlag for et estimat for effekten af etablering af fibernet i Danmark. CEDI har derfor foretaget en gennemgang af eksisterende studier og forskningslitteratur med henblik på: At afklare om de økonomiske effekter ved skiftet fra første til anden generations bredbånd kan forventes at være sammenlignelige med skiftet fra dial-up internet til første generations bredbånd. 29 Sharon E. Gillet et al. for U.S. Department of Commerce, "Measuring the Economic Impact of Broadband Deployment", Sharon E. Gillet et al. for U.S. Department of Commerce, "Measuring the Economic Impact of Broadband Deployment",

21 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER At afklare om der kan forventes økonomiske effekter i en dansk kontekst, som er sammenlignelige med de økonomiske effekter, der er påvist i MIT-studiet. Her viser en række studier fra USA, England og Sverige samt en række andre europæiske lande, at etableringen af en ny generation af højhastighedsbredbåndsinfrastruktur forventes at have en målbar positiv effekt på beskæftigelse og økonomisk vækst over en flerårig periode. Det er i den sammenhæng væsentligt at bemærke, at de gennemgåede studier dels omfatter de specifikke effekter i yderregioner som Cornwall, dels omfatter lande som Sverige, der er meget sammenlignelige med Danmark. Størrelsen af den beregnede effekt på vækst og beskæftigelse varierer ikke overraskende på tværs af de gennemgåede studier, men det samlede billede er, at de økonomiske effekter, der er beregnet i MIT-studiet, harmonerer med resultaterne i de øvrige studier, men ligger i den konservative ende 31. Mere generelt underbygges dette billede af en række studier, der viser, at investeringer i it bidrager til at skabe økonomisk vækst og at dette er dokumenteret for såvel USA som en række europæiske lande 32. Det synes derfor rimeligt at antage, at etableringen af næste generation af højhastighedsbredbånd vil have en økonomisk effekt, der er sammenlignelig med eller endog større end den, der er dokumenteret i MIT-studiet i forbindelse med etableringen af første generations bredbånd. På baggrund af de gennemgåede studier synes det også rimeligt at antage, at den effekt, der er dokumenteret i MIT-studiet, tillige må forventes i Danmark. Bredbånd har større betydning i økonomisk udsatte områder Studiet fra MIT viser endvidere, at effekten af bredbånd på beskæftigelsen var op til fem gange så stor i områder med lav økonomisk vækst. Konkret påviser studiet således, at beskæftigelsen i de dele af The Appalachian Region, der tidligt fik adgang til førstegenerationsbredbånd, voksede 5 pct. mere end i den øvrige del af regionen. Helt grundlæggende er der væsentlige økonomiske, demografiske, erhvervs- og uddannelsesmæssige forskelle på Danmark og USA. For at kunne vurdere i hvilket omfang disse resultater alligevel kan overføres til en dansk kontekst, har CEDI foretaget en sammenligning af nogle økonomiske og beskæftigelsesmæssige nøgleparametre i henholdsvis The Appalachian Region og Danmarks 46 land- og yderkommuner. Sammenligningen viser, at der på en række økonomiske områder er visse ligheder. Eksempelvis er der i begge områder højere ledighed og lavere gennemsnitsindkomst end i nationen som helhed 33. Ser man endvidere på den 31 Brandi N. Guidry et al. (University of Louisiana at Lafayette), "Economic Implications of FTTH Networks: A Cross- Sectional Analysis" i Journal of Economic and Social Policy (#1 vol. 15), 2012; Forzati & Mattsson for den svenske regerings Bredbandsforum, "Socio-economic return of FTTH investement in Sweden, a prestudy", 2011; Catherine A. Middleton, Delivering Services Over Next Generation Broadband Networks: Exploring Devices, Applications and Networks, Paper to be published in the Telecommunications Journal of Australia, November 2010; Bento J. Lobo et al., The Economic Impact of Broadband: Estimates From af Regional Input-Output Model, The Journal of Applied Business Research, 2008 (vol. 24 #2); Micus for EU-Kommissionen, The Impact of Broadband on Growth and Productivity, Se eksempelvis Bart van Ark, "Productivity, Sources of Growth and Potential Output in the Euro Area and the United States" i Intereconomics (#1 vol. 2010), Appalachian Regional Commission, Economic Overview of Appalachia 2011,

22 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER branchemæssige fordeling af beskæftigede i henholdsvis The Appalachian Region og Danmarks 46 land- og yderkommuner, er der også her en hvis grad af sammenlignelighed (se nedenstående tabel). Branche The Appalachian Region Land- og yderkommuner i Danmark Serviceerhverv 11,1% 11,4% Handel og transport 18,2% 20,1% Byggeri 6,7% 6,8% Finans, forsikring m.v. 7,4% 3,6% Forsyningsvirksomhed 0,4% 1,0% Landbrug 2,5% 5,2% Fremstilling/industri 10,9% 15,4% Offentlig administration 13,4% 4,7% Råstofindvinding 1,0% 0,3% Uddannelse og forskning 3,2% 7,5% Sundhed og sociale institutioner 10,7% 19,0% Hotel, restaurationer og kultur 14,5% 4,2% Ikke klassificeret 0,0% 0,7% Samlet 100,0% 100,0% Som det fremgår af tabellen, er den branchemæssige fordeling af beskæftigede på dele af det private arbejdsmarked sammenlignelige, mens der på andre del af det private arbejdsmarked samt på den offentlige del af arbejdsmarkedet er større forskelle 34. Med forbehold for de helt grundlæggende forskelle mellem Danmark og USA, synes der samlet set at være en hvis grad af økonomisk og beskæftigelsesmæssig sammenlignelighed mellem The Appalachian Region og Danmarks 46 land- og yderkommuner. Hertil kan tilføjes, at Danmark og USA begge rangerer i toppen af internationale sammenligninger, hvad angår en it-parat befolkning, som er kendetegnet ved evnen til at omsætte digitalisering til samfundsøkonomisk udvikling 35. På den baggrund kan det med en vis sandsynlighed forventes, at der ligesom i The Appalachian Region også i de danske land- og yderkommuner vil være en beskæftigelseseffekt, som over en femårig periode er højere end 1,0-1,4 pct. Estimat for beskæftigelseseffekt i danske land- og yderkommuner CEDI har med afsæt i internationale erfaringer foretaget et skønsmæssigt estimat af beskæftigelseseffekten i de 46 land- og yderkommuner ved udrulning af næste generations højhastighedsbredbånd. Estimatet viser, at etableringen af højhastighedsbredbånd over en femårig periode kan forventes at give en merbeskæftigelse i den private sektor på mellem 1,0 pct. og 1,4 pct. svarende til nye jobs i Danmarks 46 land- og yderkommuner og der er indikationer på, at effekten i lavvækstområder kan være højere endnu. Følgende forudsætninger ligger til grund for estimatet: Beskæftigelseseffekten er i estimatet sat til 1,0-1,4 pct. svarende til den dokumenterede beskæftigelseseffekt på tværs af samtlige områder, der er undersøgt i MIT-studiet. 34 Dette skyldes dels reelle forskelle i erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen, dels definitoriske forskelle i opgørelsen af og skelnen mellem nogle af branchekategorierne. 35 Economist Intelligence Unit, Digital economy rankings 2010 beyond e-readiness,

23 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Antallet af nye jobs i de 46 land- og yderkommuner er estimeret med udgangspunkt i antallet af beskæftigede i den private sektor. På baggrund af tal fra Danmarks Statistik er der i estimatet regnet med godt beskæftigede i den private sektor ud af et samlet antal beskæftigede på omkring i de 46 land- og yderkommuner 36. I en dansk sammenhæng har etableringen af fiberbaseret højhastighedsbredbånd først for alvor taget fart fra 2009 og frem 37. Det er derfor endnu ikke muligt at kortlægge de længerevarende effekter af denne infrastruktur på vækst og beskæftigelse i de berørte områder. Af samme grund vil det være oplagt at foretage et egentligt studie af effekterne, når der foreligger data, som omfatter et større geografisk område i en femårig periode. Dette må antages at være tilfældet på et tidspunkt efter BORGERNES SYN PÅ NYE TEKNOLOGISKE MULIGHEDER FOR ARBEJDE OG LÆRING CEDI har i forbindelse med denne analyse gennemført en survey med deltagelse af godt 500 borgere i de 46 land- og yderkommuner. Respondenterne er blandt andet blevet spurgt om deres brug af og holdninger til en række nye teknologier, der åbner for nye muligheder for arbejde og læring 38. Internettet er i dag en integreret del af de fleste menneskers arbejde 79 pct. af de respondenter, der er i beskæftigelse, bruger internettet som en del af deres daglige arbejde. Daglig brug af nettet i arbejdssammenhæng rækker med andre ord langt ud over den del af arbejdsstyrken, der typisk betegnes som kontor- og vidensarbejdere. En nærmere analyse af svarene bekræfter således, at det inden for samtlige 19 brancher, der er repræsenteret i undersøgelsen, er sådan, at mindst halvdelen af respondenterne bruger internettet dagligt og i langt hovedparten af de 19 brancher er andelen væsentligt højere. Nedenstående figur viser udbredelsen af forskellige teknologier i arbejdsmæssig sammenhæng. 36 Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel RAS B1 37 Ifølge den årlige bredbåndskortlægning fra IT- og Telestyrelsen og senest Erhvervsstyrelsen var der i postnumre med en fiberdækning på minimum 80 pct. af husstandene. Antallet af postnumre med denne dækningsgrad er i 2011 næsten fordoblet til 107 postnumre. 38 I forbindelse med analysen er der gennemført en survey med deltagelse af 501 borgere fra landets 46 land- og yderkommuner. Respondenterne er repræsentativt udvalgt på baggrund af køn og alder. Survey er gennemført online via UserNeeds Danmarkspanel i perioden 27. april til 8. maj

24 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Bruger du som en del af dit daglige arbejde nedenstående? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Internettet Hjemmearbejdsplads Videomøder Ingen af delene Som det fremgår af figuren indgår brug af videomøder som en del af det daglige arbejde for 11 pct. af de beskæftigede respondenter. Videomøder er dermed et noget mindre udbredt teknologisk arbejdsredskab i det daglige end internettet 39. Dette er ikke overraskende, da brug af videomøder på nuværende tidspunkt alt andet lige er relevant i færre jobfunktioner end brug af internettet generelt. Der er imidlertid indikationer på, at dette billede er ved at ændre sig i takt med, at brugen af videomøder udvides inden for en række nye arbejdsområder. Det gælder eksempelvis en række bankers brug af videomøder og chat med kunderne. I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at de respondenter, der bruger videomøder, repræsenterer 12 ud af 19 brancher, som indgår i undersøgelsen. Brugen af videomøder er således ikke begrænset til erhvervsmæssige nicheområder. Tilsvarende er mere end halvdelen af de respondenter, der benytter videomøder i deres daglige arbejde, funktionærer uden ledelsesansvar. Der er med andre ord ikke tale om en teknologi, som udelukkende bruges på direktionsgangen selvom faglærte og ufaglærte er markant underrepræsenterede som brugere af videomøder. Sammenholdt med den store forskel i brugen af henholdsvis videomøder og internettet generelt indikerer den store branche- og jobfunktionsmæssige spredning blandt de respondenter, der bruger videomøder i deres daglige arbejde, at der er et betydeligt potentiale for øget brug af videomøder i arbejdsmæssig sammenhæng. Vante teknologibrugere er mest positive over for brug af videomøder 57 pct. af de respondenter, der anvender videomøder som led i deres daglige arbejde, vurderer, at deres arbejde i høj eller meget høj grad er blevet bedre og mere fleksibelt. Yderligere 35 pct. vurderer, at dette i nogen grad er tilfældet, mens 8 pct. mener, at den daglige brug af videomøder i ringe grad eller slet ikke har gjort deres arbejde bedre og mere fleksibelt (jf. nedenstående figur). 39 Den lave udbredelse af videomøder blandt respondenterne stemmer godt overens med tal fra Danmarks Statistik, som viser, at kun 18 pct. af landets virksomheder anvender videomøder, og at det kun er 33 pct. af disse, der bruger videomøder til mere end hvert femte møde; Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it 2011, november

25 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER I hvilken grad oplever du, at dit arbejde er bedre og mere fleksibelt, fordi du har adgang til videomøder?/ville du kunne udføre dit arbejde bedre og mere fleksibelt, hvis du havde adgang til videomøder? Bruger videomøder i sit daglige arbejde Bruger internettet i sit daglige arbejde Bruger ingen af delene 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Som det fremgår af figuren, er der markant forskel på vurderingen af videomøder mellem de respondenter, der anvender teknologien dagligt, og de respondenter, der ikke gør det uanset om disse respondenter bruger internettet som led i deres daglige arbejder eller ej. Samtidig er det dog værd at bemærke, at de respondenter, der dagligt anvender internettet, er noget mere positive, i deres vurdering af hvilken effekt brugen af videomøder kunne have for deres arbejde, end de respondenter, der ikke anvender internet. Blandt de, der dagligt anvender internet, svarer 21 pct. således, at de i nogen, høj eller meget høj grad ville kunne udføre deres arbejde bedre og mere fleksibelt med adgang til videomøder. Den tilsvarende andel for de respondenter, der ikke anvender internettet, er 8 pct. Som nævnt ovenfor er en del af forklaringen, at en teknologi som videomøder (og i mindre grad internettet) ikke er anvendelig i alle jobfunktioner, og at nogle respondenter derfor med rette ikke kan se en arbejdsmæssig fordel i teknologien. På trods af dette forhold indikerer tallene, at dem, der har teknologien inde på livet som del af deres arbejde, generelt har lettere ved at se de positive effekter end dem, der ikke er daglige brugere et billede der underbygges af, at forskellen i holdninger mellem de respondenter, der dagligt anvender internettet, og de respondenter, der ikke gør. Videobaseret undervisning vil gøre uddannelse og efteruddannelse lettere 55 pct. af de respondenter, der er uddannelsessøgende, og 39 pct. af de respondenter, der er arbejdssøgende eller i beskæftigelse, mener, at videobaseret undervisning og tilsvarende former for e-læring i høj eller meget høj grad vil kunne gøre det lettere at efteruddanne sig (jf. nedenstående figur). 23

26 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Tror du, at videobaseret undervisning og tilsvarende former for e- læring vil kunne gøre det lettere at uddanne/efteruddanne sig, eksempelvis fordi man sparer transporttid, eller fordi man kan få adgang til flere efteruddannelsestilbud via nettet? Uddannelse Efteruddannelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Som det fremgår af figuren mener yderligere 31 pct. af de uddannelsessøgende respondenter og 39 pct. af de arbejdssøgende eller beskæftigede respondenter, at efteruddannelse i nogen grad vil blive lettere med videobaseret undervisning. Henholdsvis 10 pct. og 14 pct. mener, at det i ringe grad eller slet ikke vil være tilfældet. Uddannelsessøgende og mennesker med efteruddannelsesbehov er mest positive over for videobaseret undervisning De arbejdssøgende og beskæftigede respondenter, der forventer at skulle efteruddanne sig, er mere positive over for at bruge videobaseret undervisning end de arbejdssøgende og beskæftigede, der ikke forventer at have dette behov. De respondenter, der er i gang med en uddannelse, er mest positive. Konkret svarer 29 pct. af de respondenter, der forventer at skulle efteruddanne sig inden for de kommende to år, at de gerne vil benytte et tilbud om videobaseret undervisning og e-læring. Det tilsvarende tal for de respondenter, der ikke forventer at skulle efteruddanne sig, er 17 pct. Til sammenligning svarer 42 pct. af de uddannelsessøgende respondenter, at de vil benytte et sådant tilbud (jf. nedenstående figur). Det er i dag muligt at uddanne/efteruddanne sig ved hjælp af videobaseret undervisning og e-læring. Ville du benytte et sådant tilbud? Alle arbejdssøgende og beskæftigede Forventer ikke at efteruddanne sig inden for 2 år Forventer at efteruddane sig inden for 2 år Uddannelsessøgende 0% 20% 40% 60% 80% 100% Det ville jeg helt sikkert benytte Det ville jeg måske benytte Det ville jeg helt sikkert ikke benytte Det ville jeg benytte Det ville jeg ikke benytte Ved ikke 24

27 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER 3.5. OPSAMLING Dette kapitel har med afsæt i internationale erfaringer skitseret potentialerne for at skabe øget vækst og beskæftigelse gennem investeringer i en infrastruktur til næste generation af højhastighedsbredbånd. Kapitlets hovedpointer er: Bredbånd bidrager til vækst. Internationale studier viser, at etableringen af næste generations højhastighedsbredbånd kan have et betydeligt potentiale for at bidrage til økonomisk vækst og beskæftigelse og at effekten af bredbånd kan have større betydning i områder med økonomisk lavvækst. Bredbånd kan give flere tusinde nye jobs i land- og yderkommunerne. CEDI har foretaget et skønsmæssigt estimat af beskæftigelseseffekten i de 46 land- og yderkommuner. Estimatet viser, at etableringen af højhastighedsbredbånd over en femårig periode kan forventes at give en merbeskæftigelse i den private sektor på mellem 1,0 pct. og 1,4 pct. svarende til nye jobs. Bredbånd kan give vækst i antallet af virksomheder. Endvidere vurderer CEDI, at væksten i antallet af virksomheder over en femårig periode vil være mellem 0,5 pct. og 1,2 pct. højere i områder, hvor der etableres højhastighedsbredbånd. Ny teknologi er en integreret del af arbejdslivet. Internettet er allerede i dag en integreret del af det daglige arbejde for langt hovedparten af dem, der er i beskæftigelse i land- og yderkommunerne, mens brugen af videomøder er væsentligt mindre hyppig. Befolkningen vil gerne bruge e-læring. Over halvdelen af de uddannelsessøgende i land- og yderkommunerne og næsten lige så mange mennesker med et efteruddannelsesbehov vurderer, at videobaseret undervisning og tilsvarende former for e- læring vil gøre det lettere at uddanne sig og mange af dem vil gerne selv benytte sig af sådanne tilbud. Som kapitlet har vist, vil etableringen af næste generations højhastighedsbredbånd i land- og yderkommunerne kunne bidrage til vækst og beskæftigelse, og befolkningen i disse områder synes samtidig at være parat til at tage de nye digitale muligheder til sig. Samlet set bør der derfor være potentiale for at skabe ny vækst og beskæftigelse i Danmarks land- og yderkommuner. 25

28 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER Etableringen af næste generation af højhastighedsbredbånd åbner en lang række muligheder for at introducere nye digitale velfærdstjenester. Disse tjenester vil på én gang kunne bidrage til omkostningsbesparelser og sikre borgerne adgang til velfærdstilbud i en tid med stramme offentlige budgetter og en ugunstig demografisk udvikling. Samtidig giver introduktionen af nye digitale velfærdstjenester den offentlige sektor mulighed for aktivt at fremme en vækstpolitik i land- og yderkommunerne ved at gå forrest i udnyttelsen af de teknologiske muligheder og dermed bidrage til den digitale udvikling af hele samfundet. Det offentlige har flere konkrete instrumenter, der kan tages i brug: Flertallet af offentlige serviceydelser kan i dag håndteres helt eller delvist via bredbåndsnettet. Herved bliver det muligt for indbyggere i tyndtbefolkede egne af landet at få den samme service som andre, fordi offentlig service bliver uafhængig af den fysiske lokalisering. E-læring og digital undervisning tilbydes i dag i stadigt stigende omfang. En øget satsning på fjernundervisning vil give unge i land- og yderkommunerne mulighed for at blive i deres lokalområde. Den offentlige sektor kan lokalisere flere offentlige administrative arbejdspladser i land- og yderkommunerne. Erfaringerne fra de forholdsvis få udflytninger, der er foretaget, er gode. I takt med at den offentlige sektor overgår til stort set fuld digital kommunikation, synes mulighederne for en offensiv udflytningsstrategi at blive stadig bedre. Telemedicin og videobaserede omsorgsløsninger bliver i dag primært anvendt i pilotforsøg. En konsekvent anvendelse af disse teknologier vil både kunne øge den geografiske tilgængelighed for offentlige serviceydelser og kunne medføre besparelser for den offentlige sektor 40. Dette kapitel uddyber ét af ovenstående eksempler på, hvordan det offentlige kan blive en aktiv medspiller ved selv at gå foran med innovativ brug af tjenester og services baseret på højhastighedsbredbånd. Kapitlet tager således afsæt i nogle af de mange forsøgsprojekter, der er igangsat inden for sundheds- og omsorgsområdet, og kommer på den baggrund med et konservativt estimat på det effektiviseringspotentiale, som en øget brug af videokonsultationer, videobaserede omsorgsløsninger og tilsvarende telemedicinske løsninger vil kunne give. Den resterende del af kapitlet falder i fire dele: Flere kronikere og ældre i land- og yderkommunerne Forsøg med videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger Økonomisk potentiale ved en øget brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger Borgernes syn på videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger 40 Øget anvendelse af telemedicin er medtaget i Regeringsgrundlaget som et vigtigt element i løsningen af de demografiske udfordringer i form af flere ældre og kroniske syge. Jf. Et Danmark der står sammen regeringsgrundlag, Regeringen oktober

29 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER 4.1. FLERE KRONIKERE OG ÆLDRE I LAND- OG YDERKOMMUNERNE Den demografiske sammensætning i land- og yderkommunerne skiller sig ud fra resten af landet ved, at der i disse dele af landet er en højere andel af kronikere og øvrige behandlings- og plejekrævende borgere end i resten af landet. En væsentlig årsag til, at det forholder sig sådan er, at der relativt set er flere ældre og en højere andel af lavt uddannede, som i højere grad end resten af befolkningen har længerevarende eller kroniske sygdomme 41. Nedenstående kort viser således fordelingen af borgere med kroniske sygdomme på landsplan. Kommuner markeret med mørk blå har den højeste andel af kronikere, og som det fremgår af kortet, er der i vid udstrækning tale om land- og yderkommuner. Udfordringen med et voksende antal borgere med kroniske sygdomme og flere plejekrævende ældre er dog ikke unik for land- og yderkommunerne i Danmark. Det er en generel udfordring, der ikke bare gælder Danmark, men hele den udviklede del af verden. Der er derfor gjort mange erfaringer internationalt, som kan bidrage til at perspektivere mulighederne for at løse nogle af sundheds- og omsorgsopgaverne anderledes ved hjælp af teknologi. I Sverige har man eksempelvis siden 2008 gennemført en række pilotprojekter, der blandt andet har medvirket til at reducere omkostninger og transportbehov (se nedenstående tekstboks). 41 Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel SUIK12 27

30 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER Telemedicin sparer penge og rejsetid I Blekinge har projekterne Neonatalkanalen og Behandlingskanalen vist, at videokommunikation og internetbaseret dialog mellem behandlingssted og udskrevne patienter kan føre til bedre ressourceanvendelse, mindre rejsetid og større medarbejdertilfredshed. Udviklingen i sundhedsvæsenet har gjort det muligt at indføre en lang række nye pleje- og behandlingsforløb for nye grupper af patienter, som måske hidtil har været overset, fordi deres lidelse ikke kunne kureres ved et hurtigt kirurgisk indgreb eller gennem indlæggelse og medicinsk behandling. Som konsekvens heraf er der gennem de senere år blevet udviklet en række nye, mere langvarige behandlingsog plejeforløb, hvor patienten udskrives og kun i forbindelse med kontrol- og opfølgning faktisk indfinder sig på hospitalet. Det har skabt et stigende behov for kommunikation mellem de forskellige behandlede led i sundhedsvæsenet, såvel som mellem behandlere og patienter. Efter i 2008 at have hørt om fordelene ved at bruge videokommunikation fra andre steder, besluttede man i Blekinge at iværksætte to pilotprojekter for at undersøge teknologiens potentiale. Det overordnede projekt, Behandlingskanalen, havde til formål at øge tilgængeligheden til behandling og omsorg, gennem en internetbaseret dialog mellem patienten i hjemmet, og behandleren på hospitalet. Rationalet var, at videokommunikation i nogle situationer kunne erstatte fysisk fremmøde, mens de i andre kunne bruges forebyggende og dermed sikre billigere og mere sammenhængende pleje. Det første pilotprojekt, Neonatalkanalen, havde til formål at belyse betydningen af videokommunikation mellem forældre til for tidligt fødte børn, og personale på neonatalafdelingen. Forældre som viste interesse, lånte en computer af hospitalet og kommunikerede efterfølgende over video. Det andet pilotprojekt hed Behandlingskanalen om videokommunikation mellem rehabiliteringsfysioterapeuter i Karlshamn og specialiserede fysioterapeuter i Karlskrona. Her var formålet dels at skabe en bedre overførsel af patienter enhederne imellem, dels at styrke samarbejdet om amputation. Begge delprojekter var en succes og førte til en række positive resultater. For det første kunne personalet udnytte deres tid mere effektivt: En afdelingsleder udtalte, at han blandt andet i kraft af forsøget med videokommunikation havde reduceret omkostningsniveauet med 20 pct.. For det andet førte brugen af videokommunikation til et væsentligt reduceret tidsforbrug i relation til transport, hvilket både sparede penge og skånede miljøet. I projektperioden blev kørselsbehovet samlet set reduceret med km. For det tredje reagerede personalet positivt på det nye redskab og arbejdede aktivt med at formidle viden og instruere patienter over videoforbindelsen. Som en ikke uvæsentlig positiv sidegevinst har videokommunikation skabt nye værktøjer, som kan fremme arbejdet med et evidensbaseret sundhedsvæsen. Et andet kendetegn ved land- og yderkommunerne er en væsentligt lavere befolkningstæthed end i bykommunerne 42. Af samme grund er den geografiske afstand fra den enkelte borger til såvel sygehus som kommunal hjemmepleje i disse områder væsentligt større end i resten af landet. Og de omlægninger i sygehusstrukturen, som er besluttet med sygehusreformen, er med til at forstærke denne geografiske skævhed. I takt med at de sundhedsfaglige specialer samles på færre og større sygehuse bliver afstanden til behandlingsstedet længere for mange borgere i land- og yderkommunerne 43. Kombinationen større geografiske afstande og flere plejekrævende ældre samt borgere med kroniske sygdomme betyder, at de behandlingsmæssige og økonomiske potentialer i en hurtig 42 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april DSR Analyse, Danskernes afstand til nærmeste skadestue, august

31 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER og succesfuld udbygning af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger synes særlig stor i land- og yderkommunerne FORSØG MED VIDEOBASEREDE SUNDHEDS- OG OMSORGSLØSNINGER Den ovenfor nævnte udvikling med et stigende antal plejekrævende ældre og flere borgere med kroniske sygdomme har også herhjemme resulteret i en voksende interesse for at afsøge mulighederne for at tilrettelægge opgaveløsningen på sundheds- og omsorgsområdet mere omkostningseffektivt. Der er derfor igennem de seneste tre til fem år igangsat en række forsøgsprojekter med videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger i flere tilfælde med støtte fra Fonden for Velfærdsteknologi (tidligere ABT-fonden). På sundhedsområdet har fokus for disse forsøgsprojekter i høj grad rettet sig mod at sikre en bedre og mere omkostningseffektiv behandling af de op mod to millioner danskere, der lider af en eller flere kroniske sygdomme. Målet med hovedparten af de borgervendte forsøgsprojekter er således at afdække mulighederne for ved hjælp af telemedicinske løsninger at styrke den forebyggende og opfølgende indsats over for udvalgte kronikergrupper på distance, eksempelvis i forbindelse med såkaldt udlægning til eget hjem (se nedenstående tekstboks). Hjemmemonitorering skaber tværsektorielt samarbejde og patient empowerment Region Hovedstaden og Region Midtjylland gik i 2010 sammen om at lade kroniske patienter overvåge egen tilstand fra hjemmet og derigennem spare sengepladser og sætte patienten i centrum for egen behandling. Udgifter til indlæggelser dræner store summer fra de offentlige sygehuse. Det til trods for, at mange indlæggelser faktisk er af så rutinemæssig karakter, at patienterne ikke nødvendigvis behøver befinde sig på hospitalet. Hos Region Hovedstaden og Region Midtjylland undersøgte en række læger i 2010, om det ville være muligt gennem teknologi at kommunikere med, overvåge og rådgive bestemte typer patienter hjemmefra og derved forkorte den tid, som de tilbragte på hospitalet. Ideerne blev til et storstilet projekt med et budget på over 60 mio. kr. og delfinansiering fra Fonden for Velfærdsteknologi. Projektet er påbegyndt i 2012 og forventes afsluttet i Løsningen ventes umiddelbart at give en række fordele: For det første kan sygehuset spare penge og levere en bedre og mere sammenhængende rådgivning og behandling. For det andet slipper patienten for generne ved at være væk fra hjemmet. For det tredje giver teknologien mulighed for at få bedre rådgivning når behovet opstår. Flere undersøgelser har vist, at telemedicinsk hjemmemonitorering af udvalgte patientgrupper både er gennemførlig og omkostningseffektiv, samtidig med at den sikrer høj kvalitet og patienttilfredshed. Når gravide og patienter med KOL, diabetes eller inflammatoriske tarmsygdomme fremover bliver indlagt på en række hospitaler i Region Midtjylland og Region Hovedstaden, vil de efter kort tid kunne forlade hospitalet med en lille computer under armen. I trygge, hjemlige omgivelser nyder patienterne godt af den livline, som computerens løbende overvågning udgør. Målingsresultater sendes regelmæssigt til det sundhedsfaglige personale, hvor de bliver gjort tilgængelige for alle behandlere, der er knyttet til patientens behandlingsforløb. Ved hjælp af computeren kan patienten hurtigt tage kontakt til lægen eller sygehuset for at få hjælp. Systemet gør, at det sundhedsfaglige personale hurtigt kan diagnosticere patientens tilstand og levere den bedste information og behandling. På denne måde kan patienterne undgå slidsomme rutinebesøg på hospitalerne, mens sygehuspersonalet kan opdage en eventuel forværring i patientens tilstand tidligere, end hvis patienten havde været udskrevet uden monitorering. Det overflødiggør dyre indlæggelser og giver personalet bedre information og mulighed for sparring med andre faggrupper. 29

32 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER I tillæg hertil opnår patienterne en fornemmelse af at være herre over egen tilstand ved at kunne fortsætte deres almindelige liv takket være livlinen til sygehuset. I stedet for at blive lagt i en hospitalsseng og passivt befinde sig i det sundhedsfaglige personales vold, får patienterne bedre føling med deres målinger og tager medansvar for at opnå en bedre behandling. Parterne bag projektet forventer, at projektet kan føre til effektiviseringsgevinster svarende til 38 årsværk, hvilket på landsplan svarer til 1600 årsværk. Dertil kommer de sundhedsgavnlige virkninger af aktivering af patienterne og den forbedrede koordination på tværs af myndigheder. Parallelt med udviklingen på sundhedsområdet ser mange kommuner på mulighederne for at rationalisere en række beslægtede opgaver inden for pleje og omsorg ved hjælp af nye teknologier. Videobaseret kommunikation mellem ældre medborgere og hjemmeplejen i forbindelse med vækning, påmindelser, tryghedsbesøg og lignende kan potentielt føre til en bedre kvalitet i kontakten mellem myndighed og borger samtidig med at unødvendige udgifter og tidsforbrug til transport kan undgås (se tekstboks). Online Velfærd giver hjælp til borgerne når der er brug for det Tre kommuner søsatte i 2011 et nytænkende projekt, som gennem videokommunikation skal gøre det muligt for ældre medborgere at modtage vejledning, tryghedsbesøg og information direkte fra hjemmesofaen. De tre kommuner Aalborg, Aabenraa og Greve gik i 2011 sammen om at udvikle et nytænkende videokommunikationsprojekt inden for hjemmeplejen med støtte fra Fonden for Velfærdsteknologi. Projektet er kommunernes svar på den demografisk betingede udfordring, at stadig flere ældre har krav på og behov for omkostningskrævende omsorgs- og plejeydelser i hjemmet. Gennem de seneste år og i en overskuelig fremtid tilsiger den demografiske udvikling, at en stigende mængde plejekrævende ældre øger presset på budgetterne. Samtidig bliver patienterne udskrevet tidligere fra hospitalerne, hvilket betyder at der er behov for tættere koordinering af indsatsen omkring levering af omsorgsydelser i borgernes egne hjem. Projektet Online velfærd har til formål at afprøve, i hvilket omfang en række ydelser inden for hjemmeplejen med fordel kan leveres gennem videokommunikation i stedet for at kræve fysisk fremmøde hos borgeren. I pilotprojektet er en lille computer med berøringsfølsom skærm, flytbart videokamera og en særligt kraftig internetforbindelse blevet opstillet i udvalgte ældre borgeres hjem. Systemet er endvidere designet, så det er nemt at betjene og kan tilsluttes borgerens fjernsyn. Ved hjælp af løsningen kan borgeren tage direkte videokontakt til de relevante kontaktpersoner i hjemmeplejen og for eksempel modtage påmindelser, tilbud om deltagelse i arrangementer, beskeder eller modtage instruktion og genoptræningsøvelser fra en fysioterapeut. Visionen er, at alle brugere af hjemmeplejen ved hjælp af kamera og berøringsfølsom skærm eller tavlecomputer skal kunne opnå kontakt med en medarbejder på samme måde, som hvis medarbejderen var på besøg hos borgeren. Ambitionen med projektet er, at videokommunikation kan give hurtigere hjælp til borgeren, når der er brug for det, samtidig med at det samlede transportbehov reduceres. Projektet har en estimeret årsværksbesparelse på 28. Hvis løsningen bliver udrullet på landsplan, anslås det at kunne føre til effektiviseringsgevinster på årsværk. Med de mange forskellige anvendelsesområder, der for tiden afprøves i diverse pilot- og forsøgsprojekter, tegner der sig på trods af noget forskelligartede resultater i de igangsatte forsøg samlet set et billede af, at der vil være et væsentligt ressourcemæssigt potentiale i at bruge de nye teknologiske muligheder på sundheds- og plejeområdet. Det er dog i den 30

33 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER forbindelse en væsentlig pointe, at såvel erfaringerne fra flere pilotprojekter på området som den survey, der er gennemført i forbindelse med denne analyse, viser, at det kræver en læringsperiode, hvor borgere og medarbejdere trænes i brugen af de nye løsninger og at det samlede ressourcemæssige potentiale ved en øget brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger derfor ikke kan realiseres dag RESSOURCEMÆSSIGT POTENTIALE MODELBEREGNING CEDI har foretaget en modelberegning, der viser, at det ressourcemæssige potentiale ved en øget brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger i landets 46 land- og yderkommuner er på mio. kr. alene i sparet transporttid for SOSU-medarbejdere og hjemmesygeplejersker. Potentialet ved stigende brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger antages imidlertid at være større, blandt andet som følge af mulighederne for en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse og en tættere opfølgning på patienter, som medvirker at behovet for indlæggelser og genindlæggelser kan reduceres. Modelberegningen bygger på dokumentationen fra en række pilotprojekter vedrørende brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger samt officiel statistik fra sundheds- og plejeområdet. I det følgende gennemgås forudsætninger og fremgangsmåde i modelberegningen for henholdsvis hjemmepleje og hjemmesygepleje. Potentiale for mindsket transporttid i hjemmeplejen CEDI estimerer potentialet for mindsket transporttid i hjemmeplejen til mio. kr. på årsplan i de 46 land- og yderkommuner. Udgangspunktet for modelberegningen er, at det ved hjælp af videobaserede omsorgsløsninger er muligt at reducere antallet af fysiske besøg med 10 pct. for de brugere, der er visiteret til mere end 4 timers bistand pr. uge (jf. nedenstående skema). Antal timer pr. uge Antal modtagere i land- og Gns. antal besøg pr. uge 45 (visitation) yderkommuner ,9 timer ,9 timer ,9 timer ,9 timer ,9 timer timer I alt Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel AED06 45 Det gennemsnitlige antal besøg pr. uge er skønsmæssigt fastsat på baggrund af tilgængelige opgørelser og oplysninger fra kommunale servicepolitikker, og der vil selvfølgelig være variationer fra kommune til kommune. Som eksempel kan nævnes, at en række kommuner opererer med en praksis, hvor alle, der er visiteret til mindre end 2 timers bistand, som hovedregel kun modtager ét besøg hver 14. dag. 31

34 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER I praksis svarer omlægningen til, at der gennemføres 1-2 færre fysiske besøg hos de brugere, der gennemsnitligt modtager 8 eller flere ugentlige besøg. Reduktionen i antallet af fysiske besøg er med andre ord af et omfang, hvor de berørte brugere i altovervejende grad fortsat vil få besøg mindst én gang dagligt. I alt er der i modelberegningen regnet med, at hjemmeplejen i land- og yderkommunerne gennemfører omkring besøg ugentligt 46. Heraf er besøg hos brugere, der er visiteret til mere end 4 timers bistand 47 og en reduktionen i antallet af fysiske besøg på 10 pct. svarer derfor til godt besøg pr. uge eller omkring 2,5 mio. besøg på årsplan. Med en gennemsnitlig transporttid på minutter pr. besøg giver det en årlig besparelse i transporttid på timer 48. Omregnet til lønsum svarer det til mio. kr. årligt i frigjorte ressourcer for de 46 land- og yderkommuner 49. Potentiale for mindsket transporttid i hjemmesygeplejen CEDI estimerer potentialet alene for mindsket transporttid i hjemmesygeplejen til mio. kr. på årsplan i de 46 land- og yderkommuner. Udgangspunktet for modelberegningen er, at det ved hjælp af videobaserede omsorgsløsninger er muligt at reducere antallet af fysiske besøg hos modtagere af hjemmesygepleje med 10 pct. Der er tale om besøg af meget forskelligartet karakter, som afhængig af den enkelte borgers situation i større eller mindre grad vil kunne erstattes af samtaler og påmindelser på distance via videobaserede løsninger, øget brug af sensorløsninger m.m. 46 Meget få kommuner offentliggør systematiske opgørelser over antallet af brugerbesøg; Ekstrapolering foretaget på baggrund af besøgstal fra Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, kvartalsrapport 2. kvartal 2011, samt opgørelse af antal hjemmeplejemodtagere i land- og yderkommuner fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel AED06 47 Der er i modelberegningen regnet med 1 besøg pr. uge for brugere visiteret til mindre end to timers bistand pr. uge og 4 besøg pr. uge for brugere visiteret til 2-3,9 timers bistand. I alt godt besøg pr. uge. 48 Der er i modelberegningen regnet med en transporttid pr. besøg på minutter. I en del kommuner er vejtiden pr. besøg definitorisk fastsat til 5 minutter, men dels er den gennemsnitlige afstand mellem brugerne større i de land- og yderkommuner, som er omfattet af denne modelberegning, dels viser en undersøgelse gennemført af FOA, at vejtiden i praksis oftest tager længere tid end fem minutter pr. besøg; FOA, Det siger FOA s medlemmer i hjemmeplejen om vejtiden, Et pilotprojekt vedrørende genoptræning fra Odense Kommune dokumenterer en vejtid for fysioterapeuter på 28 minutter pr. besøg; Odense Kommune, Patientkufferten til genoptræning Evaluering til ABTfonden. 49 Her er regnet med effektive timer pr. år; jf. KL, Beregning af økonomiske konsekvenser notat, Den gennemsnitlige årsløn pr. medarbejder er sat til kr. pr. år og omfatter kommunalt ansatte social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt elever (periode januar 2012), jf. Den Fælleskommunale Lønstatistik, FLDnet. Der er ikke medregnet overhead omkostninger. 32

35 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER Det gælder eksempelvis besøg i relation til følgende aktiviteter, der samlet set udgør mindst pct. af den direkte brugertid i hjemmesygeplejen 50 : Medicinhåndtering, påmindelser ifbm. med indtagelse Ernæring og væsketerapi, påmindelser ifbm. indtagelse Rådgivning og vejledning af borgeren Sundhedsfremme og forebyggelse (rådgivning og vejledning af sundhedsfremmekarakter) Støtte i hverdagsliv (psykisk og social støtte) Akut behandling/observation (tilkald nødkald) Samarbejde med pårørende om borgeren Med i gennemsnit 13,6 månedlige besøg pr. bruger og estimeret knap modtagere af hjemmesygepleje i land- og yderkommunerne gennemføres der samlet set omkring 7,7 mio. besøg årligt 51. En reduktion i antallet af fysiske besøg på 10 pct. svarer derfor til omkring besøg på årsplan. Med en gennemsnitlig transporttid på minutter pr. besøg giver det en årlig besparelse i transporttid på timer 52. Omregnet til lønsum svarer det til mio. kr. årligt i frigjorte ressourcer for de 46 land- og yderkommuner 53. Indirekte effekter ved en øget brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger Den opstillede modelberegning fokuserer alene på de potentialer, der knytter sig til mulighederne for at reducere transportbehovet i forbindelse med fysiske besøg. Som sådan omfatter modelberegningen kun en del af det samlede ressourcemæssige potentiale, idet effekter som følge af mulighederne for en mere optimal arbejdstilrettelæggelse samt indirekte effekter som følge af eksempelvis en bedre behandlingskvalitet og et deraf følgende mindsket behov for genindlæggelser ikke er medtaget i nærværende modelberegning. Som eksempler på disse former for direkte og indirekte effekter af en øget brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger og tilsvarende telemedicinske løsninger kan nævnes: Erfaringer fra forsøg med videobaseret genoptræning i Odense Kommune er et af eksemplerne på, hvordan teknologien åbner muligheder for en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse, idet den samme fysio-/ergoterapeut har mulighed for samtidig at træne flere borgere, mens de hver især opholder sig i eget hjem. Tilsvarende åbner teknologien for, at der fra behandlerside kan følges op på den træning borgerne foretager på egen hånd Aktivitetseksempler og andel af BTP er hentet fra KL, Dokumentation af hjemmesygepleje sundhedskonference Gennemsnitstal for antal månedlige besøg samt estimat for antal modtagere af hjemmesygepleje i de 46 land- og yderkommuner er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel SUIK Der er i modelberegningen for hjemmesygeplejen regnet med samme transporttid som for hjemmeplejen, det vil sige minutter pr. besøg. 53 Her er regnet med effektive timer pr. år; jf. KL, Beregning af økonomiske konsekvenser notat, Den gennemsnitlige årsløn pr. medarbejder er sat til kr. pr. år og omfatter kommunalt ansatte sygeplejesker basistrin (periode januar 2012), jf. Den Fælleskommunale Lønstatistik, FLDnet. Der er ikke medregnet overhead omkostninger. 54 Odense Kommune, Patientkufferten til genoptræning Evaluering til ABT-fonden 33

36 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER På tilsvarende hvis er erfaringerne fra TELEKAT-projektet i Aalborg et godt eksempel på de indirekte effekter ved en øget brug af telemedicinske løsninger. Her har brugen af patientkufferter hos KOL-patienter (kronisk obstruktiv lungesygdom) bidraget til at nedbringe antallet af genindlæggelser med op til 50 pct. 55. Det økonomiske potentiale, der er forbundet med færre indlæggelser og deraf afledte reduktioner i udgifterne til eksempelvis sygedagpenge og øget behov for kommunal hjemmepleje er selvsagt store BORGERNES SYN PÅ VIDEOBASEREDE SUNDHEDS- OG OMSORGSLØSNINGER CEDI har i forbindelse med denne analyse gennemført en survey med deltagelse af godt 500 borgere i de 46 land- og yderkommuner. Respondenterne er blandt andet blevet spurgt om deres holdninger til brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger 56. Mange mener, at videokonsultationer vil kunne hjælpe kronikere 38 pct. af respondenterne mener, at videokonsultationer og tilsvarende teknologier vil kunne gøre hverdagen lettere for borgere med længerevarende eller kroniske sygdomme. Yderligere 41 pct. mener, at teknologien i nogen grad vil kunne gøre en positiv forskel, mens 10 pct. i ringe grad eller slet ikke mener, at dette vil være tilfældet (jf. nedenstående figur). Tror du, at videokonsultationer og tilsvarende teknologier vil kunne gøre hverdagen lettere for mennesker med længerevarende eller kroniske sygdomme, eksempelvis ved at reducere deres behov for transport til og fra sygehuset? 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Et tilsvarende spørgsmål vedrørende brug af videobaseret kommunikation i den kommunale hjemmepleje viser, at respondenterne her er mere i tvivl om, hvorvidt denne form for teknologi vil føre til en bedre og mere fleksibel hjemmepleje. Konkret svarer stort set lige så mange respondenter, at dette i høj eller meget høj grad vil være tilfældet, som der er respondenter, der svarer i ringe grad eller slet ikke (21 pct. henholdsvis 25 pct.). 55 Aalborg Universitet, Nyt fra Aalborg Universitet: Forskningsresultat: Teknologi i hjemmet forhindrer indlæggelser, maj I forbindelse med analysen er der gennemført en survey med deltagelse af 501 borgere fra landets 46 land- og yderkommuner. Respondenterne er rerpræsentativt udvalgt på baggrund af køn og alder. Survey er gennemført online via UserNeeds Danmarkspanel i perioden 27. april til 8. maj

37 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER Op mod halvdelen af borgerne vil selv bruge videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger Ser man på i hvilket omfang respondenterne selv ønsker at benytte de pågældende tilbud er svarene mere positive både i relation til behandling af kroniske sygdomme og i relation til kommunal hjemmepleje. Således svarer næsten halvdelen af respondenterne 46 pct. at de vil benytte et tilbud om kontakt til sygehuset i forbindelse med eksempelvis rutinemæssig kontrol og genoptræning. Tilsvarende vil 34 pct. benytte sig af et tilbud om at holde kontakt til den kommunale hjemmepleje via videokommunikation (jf. nedenstående figur). Mennesker med en kronisk sygdom/som modtager hjemmepleje kan i dag bruge tv-skærm og videokamera til at holde kontakt med sygehuset/den kommunale hjemmepleje. Ville du benytte dig af et sådant tilbud? Hjemmepleje Kronisk sygdom 0% 20% 40% 60% 80% 100% Det ville jeg helt sikkert benytte Det ville jeg benytte Det ville jeg måske benytte Det ville jeg ikke benytte Det ville jeg helt sikkert ikke benytte Ved ikke Endelig er det værd at bemærke, at dobbelt så mange respondenter svarer ved ikke på spørgsmålet om brug af videokommunikation i den kommunale hjemmepleje sammenholdt med spørgsmålet om brug af videokommunikation til sygehuset. Dette kan indikere, at respondenterne har sværere ved at se de konkrete anvendelsesmuligheder i relation til hjemmeplejen, der for mange borgere primært forbindes med rengøring, indkøb og andre former for praktisk hjælp, der ikke kan løses via video. Set i det lys giver den store andel af ved ikke svar også en forklaring på, hvorfor respondenterne forholder sig mere skeptiske til spørgsmålet om, hvorvidt videokommunikation kan bidrage til en bedre og mere fleksibel hjemmepleje (jf. ovenstående). Vante teknologibrugere er mest positive over for brug af videokonsultationer 57 pct. af de respondenter, der anvender videomøder som led i deres daglige arbejde, vil gerne selv benytte sig af et tilbud om videokonsultationer i forbindelse med behandling for en kronisk sygdom. Den tilsvarende andel for respondenter, der dagligt anvender internettet i arbejdsmæssig sammenhæng, er 48 pct., mens 33 pct. af de respondenter, der i arbejdsmæssig sammenhæng ikke er lige så teknologivante, til sammenligning vil tage imod et sådant tilbud (jf. nedenstående figur). 35

38 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER Borgere med en kronisk sygdom kan i dag bruge tv-skærm og videokamera til at holde kontakt med sygehuset i forbindelse med eksempelvis rådgivning, rutinemæssig kontrol og opfølgning samt genoptræning. Ville du selv benytte et sådant tilbud? Anvender videomøder i sit daglige arbejde Anvender internettet i sit daglige arbejde Anvender ingen af delene 0% 20% 40% 60% 80% 100% Det ville jeg helt sikkert benytte Det ville jeg benytte Det ville jeg måske benytte Det ville jeg ikke benytte Det ville jeg helt sikkert ikke benytte Ved ikke Forskellene i holdninger på tværs af de tre grupper underbygger et billede af, at teknologivante borgere generelt er mere positive omkring mulighederne i ny teknologi også på tværs af forskellige anvendelsesområder, eksempelvis fra brug af videomøder i arbejdsmæssig sammenhæng til brug af videokonsultationer i kontakten med læge og sygehus. Omvendt er borgere, der har en mere sporadisk berøring med teknologi, mere skeptiske omkring anvendelsesmulighederne. Dermed bekræfter survey erfaringerne fra en række pilotprojekter, der viser, at det kræver en læringsperiode, hvor såvel borgere som medarbejdere trænes i brugen af de nye løsninger. I forlængelse heraf er det værd at bemærke, at selvom der i en række arbejdsmæssige situationer selvsagt vil være behov for at arbejde systematisk med kompetencer og arbejdsprocesser, vil den basale mestring af de nye teknologiske muligheder i lige så høj grad blive modnet i kraft af befolkningens generelle eksponering overfor nye teknologiske muligheder. På få år har 60 pct. af den voksne befolkning således udskiftet deres gamle mobiltelefon med en smart phone, der giver adgang til en lang række nye services 57. Andelen af husholdninger i Danmark, der råder over en tavlecomputer, er på tilsvarende vis hurtigt vokset til omkring 20 pct. 58. Endelig forventes en lignende udvikling i antallet af tv-apparater med adgang til internettet (jf. nedenstående tekstboks). Internetbaseret kommunikation via TV et står foran gennembrud Nye tv-apparater udstyres i stigende grad med adgang til internettet. Det betyder, at fjernsynet fra at være et passivt transmitteringsapparat, vil kunne udvikle sig til at blive en af de afgørende platforme for familiens fremtidige brug af internettjenester som videokommunikation og streaming-tjenester. Fjernsynet er i dag det mest udbredte apparat i de danske stuer. Den gennemsnitlige husstand har i dag to tv-apparater og bruger dagligt over tre timer på dem. Samtidig bliver tv et større og større. For fem år siden var det typiske tv-apparat 24 tommer, i dag er de i gennemsnit 31 tommer. Kombinationen af brugervenlighed, tilgængelighed og størrelse betyder, at tv-apparatet kan spille en unik rolle som kanal til at nå borgerne et af de steder, hvor de befinder sig mest. Flere og flere tv-apparater designes, så de kan vise og benytte services og tjenester fra internettet via husstandens internetforbindelse. Det gælder eksempelvis streaming-tjenester med et enormt indhold af 57 FDB Analyse, Vi har smart phones nu vil vi have tablets, april Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel VARFORBR; FDB Analyse, Vi har smart phones nu vil vi have tablets, april

39 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER film, musik og tv-serier. Samtidig understøtter de nye tv-apparater, ligesom smart phones, såkaldte apps, som leverer indhold af al slags, direkte til stuen. EU-kommissionen estimerer, at 90 % af alle solgte tv i Europa i løbet af 2-3 år vil være internet-parate dermed vil mange af de muligheder, vi i dag kender fra computeren for alvor være flyttet ind i stuen. En af de første apps som står til at slå igennem, er videokommunikationsløsningen Skype. En række af de største tv-producenter som Samsung, Panasonic, Sony og LG, har allerede indledt samarbejde med Skype, som integrerer tjenesten i deres fjernsyn. Dermed bliver det muligt at føre videobaserede samtaler med familie og venner direkte fra sofaen. Tilsvarende forventes det, at stadig flere indholdstjenester, som eksempelvis filmtjenesten Netflix, i løbet af de kommende år vil blive tilgængelige i Danmark OPSAMLING Dette kapitel har givet et eksempel på, hvordan nye teknologier baseret på højhastighedsbredbånd kan bidrage ti len innovativ udvikling på sundheds- og omsorgsområdet. Kapitlets hovedpointer er: Der kan årligt spares mio. kroner på transport ved brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger. CEDI har foretaget en modelberegning, der viser, at det ressourcemæssige potentiale ved en øget brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger i landets 46 land- og yderkommuner er på mio. kr. alene i sparet transporttid for henholdsvis SOSU-medarbejdere og hjemmesygeplejersker. Det ressourcemæssige potentiale fordeler sig med mio. kr. i frigjort arbejdstid i hjemmeplejen og mio. kr. i frigjort arbejdstid i hjemmesygeplejen. Det samlede effektiviseringspotentiale er sandsynligvis større. Potentialet ved en øget brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger må antages at være større end den ovenfor skitserede besparelse. Det skyldes dels, at teknologien åbner for en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse, dels at teknologien åbner for en tættere opfølgning på en række patientgrupper således at behovet for indlæggelser og genindlæggelser nedbringes (for KOL-patienter er det lykkedes at halvere antallet af genindlæggelser ved brug af denne type løsninger). Endelig må potentialet forventes at være stigende alene i kraft af, at der i de kommende år vil være et voksende antal ældre og kroniske syge i det danske samfund. Disse effekter er ikke medtaget i nærværende potentialeberegning. Befolkningen vil gerne bruge videokommunikation med det offentlige. Op mod halvdelen af borgerne i land- og yderkommunerne ser videokonsultationer og tilsvarende teknologier som en positiv mulighed, der kan gøre hverdagen lettere for borgere med længerevarende og kroniske sygdomme. Borgerne er en smule mere forbeholdne, når det gælder brugen af videobaserede løsninger til kommunikation med den kommunale hjemmepleje, men dog ikke mere end at en tredjedel af borgerne allerede i dag ville benytte sig af et sådant tilbud. Behov for læringsperioder før potentialet kan realiseres. Endelig viser den gennemførte survey, at de mere teknologivante borgere er mest positive omkring mulighederne i ny teknologi også på tværs af forskellige anvendelsesområder. Omvendt er borgere, der har en mere sporadisk berøring med teknologi, mere skeptiske omkring anvendelsesmulighederne. Dermed bekræfter survey erfaringerne fra en række pilotprojekter, der viser, at det kræver en læringsperiode, hvor såvel borgere som 37

40 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER medarbejdere trænes i brugen af de nye løsninger. Den stadig lettere adgang til nye teknologier eksempelvis via en øget udbredelse af tv-apparater med internetadgang må forventes at komme til at spille en væsentlig rolle i denne modning af borgere og medarbejdere. Det offentlige som intelligent efterspørger. I et bredere perspektiv viser kapitlet med eksemplet fra sundheds- og omsorgsområdet, hvordan den offentlige sektor kan bidrage til den digitale udvikling af landdistrikterne og resten af det danske samfund ved selv at gå foran med innovativ brug af digitale tjenester og services baseret på højhastighedsbredbånd. 38

41 5. KONKLUSION 5. KONKLUSION Fokus for denne analyse er Danmarks 46 land- og yderkommuner en del af Danmark, der samlet set tæller godt to millioner borgere. Analysen viser, at den økonomiske vækst i væsentligt omfang forbigår land- og yderkommunerne samtidig med, at den demografiske udvikling betyder markant færre borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper i disse dele af landet frem mod Endelig har centraliseringen i den offentlige sektor som konsekvens, at de tyndt befolkede egne af Danmark får fysisk længere afstand til relevante offentlige serviceydelser. Analysens ambition har været at give nogle bud på, hvordan næste generations højhastighedsbredbånd vil kunne bidrage til at skabe vækst i Danmarks land-og yderkommuner. Denne analyse stiller således skarpt på nogle af de muligheder, som en udbygget bredbåndsinfrastruktur åbner for at adressere centrale udfordringer vedrørende vækst, beskæftigelse og innovation i Danmarks mere tyndt befolkede dele. Bredbånd som vækstskaber Analysen dokumenterer i kraft af internationale studier, at etableringen af næste generations højhastighedsbredbånd på regionalt niveau kan have et betydeligt potentiale for at bidrage til økonomisk vækst og beskæftigelse og at effekten af bredbånd kan have større betydning i områder med økonomisk lavvækst. På den baggrund har CEDI foretaget et skønsmæssigt estimat af beskæftigelseseffekten i de 46 land- og yderkommuner. Det konservative estimat viser, at etableringen af højhastighedsbredbånd over en femårig periode kan forventes at give en merbeskæftigelse i den private sektor på mellem 1,0 pct. og 1,4 pct. svarende til nye jobs i Danmarks 46 landog yderkommuner. Tilsvarende kan væksten i antallet af virksomheder over en femårig periode forventes at være mellem 0,5 pct. og 1,2 pct. højere i områder, hvor der etableres højhastighedsbredbånd. I forlængelse heraf viser en survey gennemført i forbindelse med analysen, at selvom brug af videomøder endnu ikke er i bred anvendelse på arbejdspladserne i land- og yderkommuner er denne teknologi i uddannelsesmæssig sammenhæng ikke fremmed for borgerne. Over halvdelen af de uddannelsessøgende i land- og yderkommunerne og næsten lige så mange borgere med et efteruddannelsesbehov vurderer, at videobaseret undervisning og tilsvarende former for e- læring vil gøre det lettere at uddanne sig og mange af dem vil gerne selv benytte sig af sådanne tilbud. Det offentlige som aktiv medspiller Analysen har samtidig givet eksempler på, hvordan det offentlige kan blive aktiv en aktiv medspiller ved selv at gå foran med innovativ brug af tjenester og services baseret på højhastighedsbredbånd. Konkret stiller analysen således skarpt på mulighederne for at øge brugen af videokommunikation og tilsvarende telemedicinske løsninger i forbindelse med dele af håndteringen af borgerkontakten på sundheds- og omsorgsområdet. CEDI har foretaget en modelberegning, der viser, at det ressourcemæssige potentiale ved en øget brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger i landets 46 land- og yderkommuner er på mio. kr. alene i sparet transporttid for henholdsvis SOSU-medarbejdere og hjemmesygeplejersker. Det ressourcemæssige potentiale fordeler sig med mio. kr. i frigjort arbejdstid i hjemmeplejen og mio. kr. i frigjort arbejdstid i hjemmesygeplejen. Der 39

42 5. KONKLUSION er tale om et konservativt estimat, og potentialet forventes at være stigende i takt med et voksende antal ældre med behov for pleje og flere kronikere i årene fremover. Samtidig med, at der er et væsentligt ressourcemæssigt potentiale viser den gennemførte survey, at op mod halvdelen af borgerne i land- og yderkommunerne ser videokonsultationer og tilsvarende teknologier som en positiv mulighed, der kan gøre hverdagen lettere for borgere med længerevarende og kronisk sygdom. Borgerne er en smule mere forbeholdne, når det gælder brugen af videobaserede løsninger til kommunikation med den kommunale hjemmepleje, men dog ikke mere end at en tredjedel af borgerne allerede i dag ville benytte sig af et sådant tilbud. Den gennemførte survey viser også, at de mere teknologivante borgere er mest positive omkring mulighederne i ny teknologi også på tværs af forskellige anvendelsesområder. Omvendt er borgere, der har en mere sporadisk berøring med teknologi, mere skeptiske omkring anvendelsesmulighederne. Dermed bekræfter survey erfaringerne fra en række pilotprojekter, der viser, at det kræver en læringsperiode, hvor såvel borgere som medarbejdere trænes i brugen af de nye løsninger. Udbredelse af eksempelvis tv-apparater med internetadgang og tilsvarende forbrugerelektronisk må forventes at komme til at spille en væsentlig rolle i modningen af borgere og medarbejdere. Perspektiv På trods af det store politiske fokus på de udfordringer, Danmarks land- og yderkommuner står overfor, har der kun i mindre omfang været fokus på, hvordan den digitale udvikling vil kunne bidrage i denne sammenhæng. Denne analyse har sandsynliggjort, hvordan etableringen af næste generations bredbånd kan skabe grundlaget for en række nye og innovative ydelser og services og dermed bidrage til at adressere centrale udfordringer vedrørende vækst, beskæftigelse og innovation i Danmarks mere tyndt befolkede landsdele. Hvis det digitale potentiale for øget vækst og beskæftigelse i land- og yderkommunerne skal udnyttes, kræver det imidlertid politisk opbakning og ikke mindst en generel samfundsmæssig opmærksomhed omkring de vækstmuligheder, der åbner sig med etableringen af en ny digital infrastruktur. 40

43 BILAG 1: ANALYSENS GEOGRAFISKE FOKUS BILAG 1: ANALYSENS GEOGRAFISKE FOKUS Denne analyse fokuserer på de 46 kommuner, der i Landdistriktsredegørelsen fra 2011 er defineret som enten yderkommuner eller landkommuner 59. Analysen omfatter således i alt godt to millioner borgere fordelt med borgere i de 16 yderkommuner og borgere i de 30 landkommuner, hvilket samlet set svarer til 37 pct. af landets befolkning. Nedenstående kort viser fordelingen af landets kommuner på de fire kommunetyper yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner der anvendes i landdistriktsredegørelsen. 59 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april

44 BILAG 1: ANALYSENS GEOGRAFISKE FOKUS Inddelingen af kommuner i de fire ovennævnte typer bygger på en klassifikation udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning, hvor der for hver kommune beregnes et landdistriktsindeks på baggrund af 14 indikatorer, som blandt andet omfatter urbaniseringsgrad, landbrugets betydning, demografiske forhold samt den gennemsnitlige afstand i kommunen fra centrale anlæg som motorveje og større arbejdspladser 60. Flere af land- og yderkommunerne er som det også nævnes i landdistriktsredegørelsen relativt heterogene størrelser, hvor der inden for samme kommune både findes tusindvis af 60 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april

45 BILAG 1: ANALYSENS GEOGRAFISKE FOKUS borgere bosat i egentlige landdistrikter og nogle af landets større bysamfund som Esbjerg og Herning 61. Når opdelingen på kommuneniveau alligevel er relevant, er det fordi, der er tale om veldefinerede geografiske og statistiske enheder, der samtidig udgør det forvaltningsmæssige niveau, der har den væsentligste beslutningskompetence i forhold til udviklingen af landdistrikterne. Kommunerne fik således i forbindelse med strukturreformen overdraget plankompetencen for det åbne land og en række andre beføjelser, der styrker deres rolle i udviklingen af landdistrikterne mere generelt. Tilsvarende er midlerne i Landdistriktsprogrammet primært tiltænkt landets yderkommuner og landkommuner Landdistrikter defineres i Landdistriktsredegørelsen som områder, hvor der ikke findes sammenhængende byområder med mere end 200 indbyggere. Landdistrikter opgjort på denne måde omfatter 13,5 pct. af den danske befolkning. Medtælles bysamfund med mellem 200 og 999 indbyggere er der samlet set tale om 20 pct. af befolkningen (jf. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april 2012). Disse områder er rent geografisk fordelt på langt hovedparten af landets 98 kommuner, men med en overvægt i landets yderkommuner og landkommuner. 62 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april

46 BILAG 2: ENGLISH SUMMARY BILAG 2: ENGLISH SUMMARY In this paper we focus on the plight and opportunities of rural and peripheral municipalities of Denmark a part of the country comprising more than two million inhabitants. The study shows that rural and peripheral municipalities largely miss out on economic growth while demographic trends mean that these parts of the country will have significantly fewer adults of working age in the next three decades. Furthermore, a centralising drive in government has led to people in more sparsely populated parts of the country having to travel longer distances in order to reach a number of public service providers such as hospitals, citizen service centres and similar. The study aims to present a number of proposals as to how the next generation of high speed broadband may contribute to stimulating economic development in rural and peripheral municipalities. In particular, we will highlight the opportunities arising from a developed broad band infrastructure in addressing central challenges regarding growth, employment and innovation in the less populated parts of the country. Broadband as a promoter of growth The paper draws on several international studies in documenting how establishment of the next generation of high speed broadband may have a significant potential for contributing to economic development and employment at a regional level. Indeed, the effect of broadband seems to be even more significant in areas of slow growth. On account of the international studies CEDI has estimated the employment effect of increased deployment of high speed broadband in the 46 rural and peripheral municipalities. The estimate shows that deployment of high speed broadband can be expected to lead to additional private sector employment of between 1,0 pct and 1,4 pct corresponding to the creation of 6-9,000 new jobs in this area over a five year period. Furthermore, deployment of high speed broadband can be expected to lead to additional growth in the number of established companies of between 1,0 pct and 1,4 pct. In extension of the above a survey conducted in connection with the study shows that even if the use of bandwidth demanding video conferencing has yet to find widespread business use in rural and peripheral workplaces the technology is not foreign to the inhabitants in an educational context: More than half of students residing in rural and peripheral municipalities and an almost equal amount of people in need of continuing education find that video conferencing and similar forms of e-learning makes it easier to access training and education and many of these would be interested in pursuing this form of education themselves. Government as an active facilitator The study presents examples of how government can actively facilitate uptake of high speed broad band for economic development through pioneering uses of services based on this infrastructure. As a case in point the study explores further the possibilities for increased use of video conferencing and similar methods of telemedicine as part of a broader strategy for interaction with patients in the areas of healthcare and home care. A calculation carried out by CEDI shows potential, annual savings of between million EUR in utilising video conferencing to reduce or eliminate unnecessary transportation of nurses and home care workers in the 46 rural and peripheral municipalities within the scope of this 44

47 BILAG 2: ENGLISH SUMMARY study. Reducing home care workers need for transportation contributes potential savings of between million EUR whereas the costs incurred in transporting nurses to the homes of their patients can potentially be reduced by another 7-9 million EUR. The estimate is on the conservative side with a potential for further reductions given that the number of patients with chronic ailments and elderly inhabitants in need of home care is expected to rise in the years ahead. A survey conducted as part of the study shows that up to half of the population in urban and peripheral municipalities view video consultations and similar technologies as a benefit that can improve everyday life for people with long-term or chronic diseases. Respondents are slightly more reserved when it comes to the use of video conferencing used in home care. However, one third of the population declares their willingness to use such a possibility. The survey furthermore shows that the more technologically adept respondents are likely to be more optimistic about the effects of new technology even across areas of application. On the other hand citizens that have a more fragmented exposure to new technology are more skeptical toward possible uses. The survey thus confirms the experience from numerous pilot studies showing that new technology usually requires a period of learning where users and professional staff train in the use of the new technology. The adoption rate of new devices such as smart TV s and similar consumer electronics can be expected to play an important role in maturing the mindset of prospective users and staff. Perspective The great political focus on the challenges faced by the rural and peripheral municipalities of Denmark may have somewhat overlooked that increased digitisation has the potential to improve these circumstances. This paper has pointed to the likelihood that the establishment of a new generation of high speed broadband can create the foundation for a range of new and innovative services, which in turn will contribute to address central challenges regarding growth, employment and innovation in the more sparsely populated regions of this country. Utilising this potential properly will however require both political determination and a broader degree of attention on the part of society to the growth opportunities presented by the establishment of a new, digital infrastructure. 45