Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Transkript

1 Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: , Fax: mj(at)es.aau.dk

2 Center for NetværksPlanlægning, CNP -Med GIS som fundamentet for nærmest alt Forskning og udvikling Analyser Kortlægning Planlægningsværktøjer Undervisning

3 Lidt om Danmarks bredbåndsmålsætninger gennem tiderne

4 Bredbåndsmålsætninger 2010: Højhastighedskommisionen foreslår 50 Mbit DOWNLOAD til mindst 80% af befolkningen i 2013 og ALLE skal have adgang til mindst 5 Mbit UPLOAD. Dette vil efter komiteens opfattelse kunne nås med en markedsbaseret udvikling 2010: Regeringen laver en målsætning på 100 Mbit DOWNLOAD til ALLE i Ingen krav til upload. 2013: Regeringen laver et tillæg på 30 Mbit UPLOAD i 2020 på den gamle målsætning.

5 Hvordan drives og styres udbredelsen af bredbåndsforbindelser? I Danmark har vi 2 overordnede principper for udbredelse af bredbåndsinfrastruktur: 1. Teknologineutralt: Man må ikke pege på at én teknologi er mere bæredygtig og fremtidssikret frem for andre 2. Markedsdrevet: Ved at sikre konkurrence, opnår vi at markedet selv sikrer borgere og virksomheder de bedste og billigste forbindelser

6 - Vi tror på, at hvis vi laver en prioriteret plan, vil vi i løbet af de næste 10 år kunne tilbyde 100 Megabit opkoblinger til alle nordjyder uanset hvor de bor. Og udviklingen stopper naturligvis ikke der. For når vi først har bredbånd ude hos alle nordjyder, skal landet jo have en strategi for, hvad vi vil med det, påpeger Per Frey.

7 Rapporten konkluderer at markedskræfterne ikke kan klare det alene, men at det offentlige bliver nødt til at tage ansvaret på sig og skabe fundamenterne til en it-infrastruktur, som bygger på optiske fibre, der kan bære kapaciteter over 100 Mbit/s til hver enkelt husstand.

8 Hvorfor skal vi have en ambitiøs bredbåndsmålsætning? IT-infrastrukturen er blevet lige så vigtig som vand, el og veje.

9 Hurtige internetforbindelser er afgørende for bosætningen

10 Den 1/ trådte den offentlige (tvangs)-digitalisering i kraft Sundhedskort og EU sygesikringskort skal bestilles over nettet. Ingen papir mellem virksomheder og det offentlige Den menneskelige kontakt i den offentlige administration bliver udfordret (ikke nødvendigvis tabt) Fra 2015 skal 80% af alle offentlige henvendelser foregå digitalt I 2011 foregik 2-6% af alle offentlige henvendelser digitalt

11 Er de digitale veje klar til at vi kan og skal køre på dem?

12 Hjemmearbejdspladser er allerede en forudsætning for folkeskoleelever og elever på andre uddannelsesinstitutioner

13 Stadig mere centralisering af sundhedsområder (Der er 50 tomme lægehuse i Nordjylland) Kombinationen mellem en hurtig symmetrisk forbindelse, et kamera og en fladskærm giver mange muligheder for at kommunikere med de ældre og for at effektivisere de menneskelige ressourcer i ældreplejen

14 Hvor langt er vi så kommet? Hvordan kommer vi helt i mål? FAKTA

15 Status på bredbåndsudbredelse ved udgangen af 2012 Særligt i forhold til upload-målsætningen, er der langt igen. Hvad skal der til for at komme helt i mål?

16 Kommuner får pålagt øget ansvar for bredbåndsudbredelse 4.1 Bedre kommunale muligheder for bredbåndsudrulning

17 Større krav til dækning? Men hvordan ser dækningen så ud i DK?

18 Der er enorme forskelle på adgangen til høje hastigheder i kommunerne

19 Bredbåndskortlægningen på postnummerniveau kan for kommunerne virke uoverskueligt

20 Bredbåndskortlægningen på postnummerniveau kan for kommunerne virke uoverskueligt Ifølge den nuværende kortlægning indikerer en ensartet farve, at der på Læsø er 20-40% sandsynlighed for at borgere eller virksomheder kan få 30 Mbit En gennemsnitlig sandsynlighed belyser ikke den aktuelle situation for den enkelte husstand eller virksomhed

21 Selv inden for et postnummer kan der være store forskelle på adgangsmulighederne (Læsø) Med en detaljeret kortlægning kan man se at 40% på Læsø kan få 30 Mbit, og ikke mindst den geografiske fordeling af dem, som ikke kan Der er behov for at skabe et overblik over hvilke borgere og virksomheder, der er udfordret i forhold til krævende digitale tjenester

22 Kortlægning af forskellige sektorer.

23 Landbrug: Video til overvågning og dyrelægetilsyn af besætninger Konkurrence parameter at forbrugere kan følge malke- og kødkvæg. Hurtig indsats i tilfælde af skader eller sygdomme. Akut dyrelægetilsyn på trods af lange afstande. Seriøse krav til uploadhastigheder. Kan ikke lade sig gøre hos rigtig mange landmænd.

24 Langt de fleste bredbåndsforbindelser til de danske landbrug er baseret på kobber. Testede hastiheder DL: 3,7 Mbit/s UP: 0,3 Mbit/s Knap 40% af de danske landbrug har adgang til 10 Mbit download. 97% på landsplan.

25 Langt de fleste bredbåndsforbindelser til de danske landbrug er baseret på kobber.

26 Kan vi tillade at der vil være forskellige tilbud af digital velfærd, som er betinget af geografisk bosætning? Det er forkert at antage at infrastrukturen er her eller kommer her af sig selv!

27 Eksempel på brugeroplevelser ved lav og høj bredbåndskvalitet Lav opløsning Billedet fryser periodevis Forsinkelse på samtalen Lyden kan falde væk Høj opløsning Flydende billedgengivelse Ingen mærkbar forsinkelse Lyden er konstant Monash University: Potential Telehealth Benefits of High Speed Broadband

28 Hvor dyb bliver den digitale kløft når man hæver det acceptable niveau for tilgængelighed for videobaseret konsultation? 30 Mbit upload Mere end 1% tilgængelighed Mindre end 1% tilgængelighed

29 Hvor dyb bliver den digitale kløft når man hæver det acceptable niveau for tilgængelighed for videobaseret konsultation? 30 Mbit upload Mere end 20% tilgængelighed Mindre end 20% tilgængelighed

30 Hvor dyb bliver den digitale kløft når man hæver det acceptable niveau for tilgængelighed for videobaseret konsultation? 30 Mbit upload Mere end 40% tilgængelighed Mindre end 40% tilgængelighed

31 Hvor dyb bliver den digitale kløft når man hæver det acceptable niveau for tilgængelighed for videobaseret konsultation? 30 Mbit upload Mere end 60% tilgængelighed Mindre end 60% tilgængelighed

32 Hvor dyb bliver den digitale kløft når man hæver det acceptable niveau for tilgængelighed for videobaseret konsultation? 30 Mbit upload Mere end 80% tilgængelighed Mindre end 80% tilgængelighed

33 Hvorfor er der så store geografiske forskelle på udbredelsen af høje hastigheder? Download medianhastighed fordelt på teknologi Upload medianhastighed fordelt på teknologi Teknologierne bidrager forskelligt. Kobber bidrager mindst, men er den mes udbredte teknologi. Kilde: Erhvervsstyrelsen, 2012

34 Er problemet med langsomme internetforbindeler forbeholdt landområder? Vejgård i 9000 Aalborg, Her bor jeg. Afstand til central: 2437 m Max download: 5 Mbit/s Max upload: 1 Mbit/s

35 Ved vi i virkeligheden hvad potentialet på kobberinfrastrukturen er? Det ville kræve fiberfremføring til 400 kobberpunkter i Lolland kommune for at sikre 90% af husstandene mulighed for videomøde på kobber (5 Mbit upload). Der er max 100 punkter til rådighed.

36 Unikke planlægningsmetoder til udrulning af fiber

37 Planlægning af fiber i komplicerede byområder 37

38 Planlægning af fiber i komplicerede byområder 38

39 Planlægning af fiber i komplicerede byområder 39

40 Økonomisk optimeret netværksdesign på gadeskabs- og tracé niveau 40

41 Vi skal sikre en optimal udnyttelse af den viden og de informationer, der er tilgængelige Kommuner og regioner Kortlægning på bygningsniveau Evt. kortlægning af teknologiernes bidrag Offentlig adgang til GIS-data om detaljeret bredbåndsdækning OBS! CNP understreger vigtigheden af at det kørende pilotprojekt med kortlægning på bygningsniveau fører til national skala Råd og vejledning i forhold til detaljeret kortlægning Hjælp til koordinering, planlægning og dimensionering af infrastruktur Kortlægning af særlige erhvervsgrupper i kommunerne Formidling af viden er en del af AAU s målsætning. Feedback fra samfundet er afgørende for kvaliteten af forskningen Dækningskort med respekt for lokale udfordringer og lokale behov Langsigtede planer Præcise krav til dækning i udbudsrunder Styrkelse af kommunale kompetencer, fører til mere effektiv koordinering af samgravning.