Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende som Næstved Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland, som Næstved Kommune indgår i. Det vil her sige Sydsjælland, der består af Faxe, Ny Vordingborg og Næstved kommuner. Opdelingen i arbejdskraftoplande er foretaget på baggrund af pendlingsmønstrene. Befolkningen og arbejdsstyrken Der er indbyggere i Næstved Kommune. Heraf indgår personer i arbejdsstyrken, jf. tabel 1. Ligesom i resten af landet indgår 53 pct. af befolkningen i arbejdsstyrken i Næstved Kommune. Tabel 1. Arbejdskraftbalancen, status og udvikling Udvikling i % Næstved 2004 Kommune Sydsjælland Hele landet Befolkning ,3 4,0 2,3 Ude af erhverv ,4 8,0 5,5 Arbejdsstyrke ,8 0,6-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 80,9-1,1-1,0-0,5 Ledighed ,7-34,2-23,8 Beskæftigelse ,6 3,3 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 77,2 1,4 1,6 1,0 Arbejdspladser ,6 0,2 1,4 Indpendlere ,5 22,2 - Udpendlere ,3 20,5 - Netto udpendling ,1 19,5 - Bor og arbejder i omr.(%)*** 64,2-7,2-5,9 - * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen Erhvervsfrekvensen dvs. den del af de årige der indgår i arbejdsstyrken er i Næstved Kommune på 80,9. Den svarer derved stort set til erhvervsfrekvensen på Sydsjælland (80,8) og i hele landet (81,2). Modsat resten af landet er arbejdsstyrken i Næstved Kommune blevet øget i løbet af de senere år. Det hænger sammen med, at befolkningstallet er steget som følge af en tilflytning til kommunen. Det forventes, at arbejdsstyrken i de kommende år vil være på et uændret niveau. Side 1 af 6

2 Ledigheden Ud af arbejdsstyrken på personer var personer ledige i 2004, jf. tabel 1. Det svarer til 4,3 pct. af arbejdsstyrken. Da 5,2 pct. af arbejdsstyrken er ledige i hele landet, er ledigheden i Næstved Kommune under landsgennemsnittet. Når ledigheden i kommunen er under ledigheden i resten af landet, skyldes det et meget stort fald i ledigheden i løbet af det seneste årti. Fra 1997 til 2004 er ledigheden således faldet med 36,7 pct. i Næstved Kommune. Faldet i ledigheden har næsten været lige stort for ikke-forsikrede ledige som for forsikrede ledige. Til sammenligning er ledigheden faldet med 23,8 pct. i hele landet. Det er en stigende beskæftigelse, der har ført til det store fald i ledigheden i Næstved Kommune. Siden 2004 er ledigheden faldet yderligere i kommunen og resten af landet. Som en del af strukturanalysen for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har AKF udarbejdet en fremskrivning af arbejdsmarkedet i Denne fremskrivning peger på, at ledigheden på Sydsjælland vil fortsætte med at falde i de kommende år. Ledigheden er højest for de ufaglærte grupper på arbejdsmarkedet. Ledigheden er således på 5,4 pct. for de ufaglærte, mens den er på 2,5 pct. for personer med en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Det er dog de ufaglærte grupper på arbejdsmarkedet, der har oplevet det største fald i ledigheden siden Det store fald i ledigheden for de ufaglærte skyldes en stor afgang fra arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen Ud af arbejdsstyrken i Næstved Kommune på personer er beskæftigede. Fra 1997 til 2004 er der sket en stigning i antal beskæftigede med bopæl i kommunen på 3,6 pct., jf. tabel 2. Det svarer en stigning i beskæftigelsen på personer. I hele landet er beskæftigelsen i samme periode steget med 1,4 pct. Næstved Kommune har derved i de seneste år oplevet en bedre beskæftigelsesudvikling end resten af landet. Beskæftigelsesfremgangen har udelukkende været til gavn for de faglærte og især personer med en videregående uddannelse. Beskæftigelsen er således steget med 9,9 pct. for de faglærte og med 35,5 pct., 22,7 pct. og 23,9 pct. for personer med henholdsvis en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Tabel 2. Beskæftigede indenfor kommunen fordelt på uddannelse sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling Næstved Kommune Sydsjælland Hele landet Antal Andel (%) Udvikl. i % Andel (%) Udvikl. i % Andel (%) Udvikl. i % Side 2 af 6

3 Ufaglærte ,8-11,3 37,3-11,6 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,3-14,8 31,2-14,6 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx ,6 9,0 6,1 7,9 8,8 4,7 Faglærte ,0 9,9 41,2 10,2 37,1 3,4 Handels- og kontor ,5 7,5 15,9 6,8 14,7-0,7 Bygge & anlæg ,2 13,1 6,3 12,1 5,2 3,2 Jern & metal ,1 4,4 7,5 7,5 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter ,8 29,1 4,1 30,0 3,4 27,5 Andre ,4 9,8 7,5 9,6 7,1 5,4 Korte videregående udd ,8 35,5 4,5 31,8 4,9 28,2 Mellemlang videreg. udd ,0 22,7 13,6 22,8 14,8 20,0 Pædagogiske ,7 47,1 3,5 51,2 3,3 39,8 Folkeskolelærere ,9 13,0 3,5 10,0 2,9 6,0 Samfundsfaglig 509 1,3 26,6 1,2 30,6 1,8 22,6 Teknisk mv ,3 7,6 2,1 7,3 2,5 5,9 Sundhed ,3 16,5 2,8 17,5 2,9 13,5 Bachelor, alle 212 0,5 45,2 0,5 54,8 1,4 66,3 Lang videregående udd ,3 23,9 3,2 26,2 6,4 30,8 Humanistiske 316 0,8 39,8 0,8 46,1 2,0 41,1 Naturvidenskabelig 257 0,7 35,3 0,7 38,5 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig 238 0,6 30,8 0,6 24,7 1,2 40,8 Sundhed 288 0,7 4,0 0,6 2,5 0,9 7,4 Andre 165 0,4 8,6 0,4 14,5 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 30 0,1 76,5 0,1 78,0 0,4 90,4 Alle uddannelser ,0 3,6 100,0 3,3 100,0 1,4 Til gengæld er der sket en tilbagegang i beskæftigelsen blandt de ufaglærte. I 2004 var der således beskæftiget færre ufaglærte end i Det svarer til en tilbagegang på 11,3 pct. Alligevel har det ikke, som det fremgår under beskrivelsen af ledigheden, ført til højere ledighed for de ufaglærte. Det hænger sammen med, at mange ufaglærte siden 1997 har benyttet sig af muligheden for at gå på efterløn og folkepension. Denne udvikling har medført, at de ufaglærte nu ikke udgør så stor en andel af beskæftigelsen som tidligere. Som det fremgår af tabel 2, udgør de ufaglærte 36,8 pct. af de beskæftigede i Næstved Kommune, mens de faglærte udgør 41,0 pct. De resterende 22,2 pct. har en videregående uddannelse. Uddannelsesbaggrunden for de beskæftigede siger noget om virksomhedernes efterspørgsel efter kvalifikationer. Da hele 45,7 pct. af de ledige i kommunen er ufaglærte, mens kun 14,0 pct. af de ledige har en videregående uddannelse, er det et stort mismatch mellem de lediges uddannelsesbaggrund og virksomhedernes efterspørgsel efter kvalifikationer. I forhold til resten af landet udgør de faglærte en relativ stor del af de beskæftigede i Næstved Kommune. Til gengæld er der relativ få beskæftigede med en lang videregående uddannelse. Det hænger bl.a. sammen med erhvervsstrukturen og uddannelsesmulighederne i området. Side 3 af 6

4 Ifølge AKF s tidligere nævnte analyse af arbejdsmarkedet i 2015, vil beskæftigelsen på Sydsjælland stige i løbet af de kommende år. Ligesom i det foregående årti vil beskæftigelsen kun stige for personer med en faglært eller videregående uddannelse. Faktisk ser det ud til, at der inden for mange uddannelsesområder vil opstå mangel på arbejdskraft. I givet fald vil beskæftigelsesfremgangen blive reduceret. Erhvervsstrukturen Det fremgår af tabel 3, at der er arbejdspladser i Næstved Kommune. 1 Tabel 3. Arbejdspladser indenfor kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling Næstved Kommune Sydsjælland Hele landet Andel Udvikl. i % Andel Udvikl. i % Andel Udvikl. i % Antal (%) (%) (%) Landbrug, fiskeri & råstofudvikling ,9-14,1 5,0-22,1 3,2-21,1 Nærings- & nydelsesmiddelindustri 331 1,0 22,7 3,3 0,3 2,7-14,9 Kemisk industri 966 3,0-14,0 2,6-12,3 2,4-1,2 Jern- & metalindustri ,6-13,0 4,0-23,7 6,2-13,2 Anden industri, energi og vandforsyning ,8-40,5 2,9-33,3 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed ,7 41,2 7,8 26,3 5,9 9,1 Handel, hotel- & restaurationsvirk. mv ,9 12,7 18,7 6,7 19,0 5,9 Transportvirk., post & telekom ,6 6,5 4,8 0,3 6,6 1,9 Finansierings- & forretningsservice mv ,9 29,1 9,6 28,8 13,5 32,8 Offentlig administration mv ,2-22,4 6,1-22,5 6,0-7,4 Undervisning ,9 14,8 8,8 4,4 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv ,4 0,4 6,3-4,8 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,0 7,7 15,2 9,2 11,6 13,2 Renovation, foreninger & forlystelser mv ,4 7,3 4,6 1,5 5,3 12,7 Boligbenyttelse 196 0,6-23,6 0,5-26,6 0,7 0,2 Alle erhverv ,0 4,2 100,0-0,1 100,0 3,6 Ligesom resten af landet er hovedparten af arbejdspladserne i Næstved Kommune inden for privat og offentlig service. 73 pct. af arbejdspladserne i kommunen er således inden for serviceerhverv. I hele landet er det samme tilfældet for 75 pct. af arbejdspladserne. Sammenlignet med hele landet er der inden for servicesektoren i Næstved Kommune forholdsvis mange arbejdspladser inden for offentlig service og forholdsvis få arbejdspladser inden for privat service. Der er i Næstved Kommune desuden mange ansatte inden for bygge- og anlægsvirksomhed og landbrug. 1 Forskellen i forhold til resten af analysens tal for antal arbejdspladser skyldes, at tallene i tabel 3 bygger på en anden opgørelsesmetode (KRNR-tal), der er opdateret med tal for Side 4 af 6

5 Som det fremgår af tabel 3, er der fra 1997 til 2005 sket en stigning i antallet af arbejdspladser i kommunen på 4,2 pct. Til sammenligning er der i hele landet sket en stigning på 3,6 pct. AKF forventer, at Sydsjælland i de kommende år vil opleve en lille vækst i antal arbejdspladser. Væksten på Sydsjælland forventes dog kun at være halv så stor som i resten af Østdanmark. Indpendling og udpendling Som det tidligere er nævnt, er der beskæftigede med bopæl i Næstved Kommune og arbejdspladser i kommunen. Det vil sige, at der er flere der pendler ud af kommunen for at arbejde, end der pendler ind i kommunen, jf. tabel 1. I alt pendler personer ud af kommunen for at arbejde. Det svarer til, at 35,8 pct. af de beskæftigede arbejder uden for kommunen. Ud af de udpendlere arbejder hovedparten i hovedstadsområdet personer pendler hver dag til Næstved Kommune for at arbejde. Det er dermed 22,5 pct. af arbejdspladserne i kommunen, der er besat af indpendlere. Der er forholdsvis mange pendlere med en lang videregående uddannelse. Således er 45 pct. af arbejdspladserne for personer med en lang videregående uddannelse besat af indpendlere. Det samme er kun tilfældet for 21 pct. af de øvrige uddannelsesgrupper. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Et velfungerende arbejdsmarked, hvor virksomhederne i Næstved Kommune på kort og lang sigt kan rekruttere den relevante arbejdskraft, og langtidsledigheden forebygges og afhjælpes, kræver en aktiv beskæftigelsesindsats. Ovennævnte beskrivelse af arbejdsmarkedet i Næstved Kommune peger på, at der bl.a. er følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer i kommunen: Udvidelse af arbejdsstyrken Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse og andre udsatte grupper skal i højere grad integreres i arbejdsstyrken med henblik på at øge arbejdsstyrken Seniorernes bør fastholdes på arbejdsmarkedet, så afgangen fra arbejdsstyrken mindskes De lediges geografiske mobilitet bør øges, så risikoen for flaskehalsproblemer i og uden for kommunen reduceres Kvalificering af arbejdsstyrken Arbejdsstyrken både de ledige og beskæftigede bør opkvalificeres, især inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder, så risikoen for flaskehalsproblemer reduceres Side 5 af 6

6 Andelen af unge der gennemfører en faglært eller videregående uddannelse, skal øges. Desuden bør de unges uddannelsesvalg i højere grad tage udgangspunkt i virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer. Side 6 af 6