Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
|
|
|
- Lilian Villadsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens målsætning om, at opdrætserhvervet de kommende år skal tredoble produktionen samtidig med, at vi halverer kvælstofudledningen pr. kilo fisk. Ny teknologi er en af vejene til målet, og de nye modeldambrug er allerede nu en stor succes, der tegner lovende fremtidsperspektiver.
2 Det er nu to år siden, at otte dambrug blev ombygget til at indgå i forsøgsordningen for modeldambrug med det mål at komme med et bud på fremtidens dambrug. Ifølge dambrugsudvalget skulle etableringen af modeldambrug som et ensartet koncept også medvirke til at forenkle og smidiggøre sagsbehandlingen ude i kommunerne. Modeldambrugene type III er uafhængige af vandløb og bruger drænvand eller grundvand. Vandet recirkuleres i systemet op til næsten 100 gange og udskiftes langsomt. Vandet bliver renset og efterhånden udledt til en plantelagune, der bl.a. optager kvælstof. Drifts- og miljøerfaringer Dansk Akvakultur har med meget fin støtte fra Fødevareministeriet samlet op på modeldambrugenes første driftserfaringer og fået foretaget en måling med videnskabelig dokumentation af modeldambrugenes miljømæssige præstation1. Driftserfaringerne viser bl.a., at produktionskapaciteten er øget, at driften er mindre sårbar over for sæsonudsving og at antibiotikaforbruget har været mindre2. Miljømæssigt viser måleprojektet, at modeldambrugene byder på store fordele. Blandt andet er kvælstofudledningen halveret og vandforbruget er 13 gange mindre3. I rapporten over måleprojektet konkluderes blandt andet: Modeldambrug type III har betydelige miljømæssige fordele og er miljømæssigt en stor succes. Der indtages ikke længere vand fra vandløb, hvorfor opstemninger og spærringer ikke længere er nødvendige og kan fjernes, således at vandløbet sikres fuld vandføring og fri faunapassage. Der anvendes kun ca. 1/13 af den vandmængde, som traditionelle dambrug anvender pr. kg produceret fisk. Der fjernes 93 % af det let-omsættelige organiske stof (BI5) som er den parameter ud over opstemninger og spærringer, der har størst og umiddelbar effekt på vandløbskvaliteten. Der fjernes 87 % af al organisk stof (COD), der fjernes 76 % af total fosfor, der fjernes 77 % af ammonium-kvælstof og der fjernes 50 % af total kvælstof. Alle fundne rensegrader (netto) er betydeligt bedre end forventet4. Udledning i kg per ton produceret fisk Gennemsnit Organisk stof Kvælstof Fosfor I alt 93,60 31,20 2,90 127,70 Modeldambrug 5,60 20,00 1,10 26,70 Reduktion i % Den samlede udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor reduceres med næsten 80% Rapport fra DTU Aqua & DMU, Århus universitet Fra Dansk Akvakulturs projekt MMS Master Management Projekt Se DTUAqua-rapport nr: DTUAqua-rapport nr: : 159
3 Afkobling ml. produktion og miljøpåvirkning Modeldambrugene kan ifølge måleprojektet bidrage til målet om en afkobling mellem større produktion og miljøpåvirkning: Via modeldambrugskonceptet er der således påvist en konkret måde at frakoble en direkte sammenhæng mellem produktion og miljøpåvirkning, således at Danmarks fiskeproduktion kan forøges uden tilsvarende forøgelse i miljøpåvirkning og udledning 5. Økonomi De foreløbige økonomiske analyser tyder på, at modeldambrug type III er økonomisk bæredygtige. Det koster i størrelsesordenen 25 kr. per kg foder at ombygge et traditionelt dambrug til et type lll modeldambrug, og dermed er der store krav til højere produktivitet. Nedenstående tabel er uddraget fra Regnskabsstatistik for akvakultur Modeldambrugene har gennemsnitlig en meget større produktion. Som forventet er de karakteriseret ved at have relativt lavere driftsomkostninger og højere omkostninger til afskrivninger og renter. Det skal bemærkes, at modeldambrugene fortsat var under indkøring i Dambrugstype Traditionel Model III Index Produktion i ton, gennemsnit ,3 Bruttoudbytte (kr/kg) 19,90 18,11 0,9 Driftsomkostninger (kr/kg) 16,54 13,47 0,8 Afskrivninger (kr/kg) 0,86 1,60 1,9 Renteudgifter (kr/kg) 0,70 1,04 1,5 Resultat (kr/kg) 1,80 2,00 1,1 5 DTUAqua-rapport nr: : 160
4 Fordele og ulemper Målerapporten opgør fordele og ulemper ved modeldambrugsdrift. For vandløbet, og dermed for den omgivende natur, er der udelukkende fordele. For dambrugsdriften er enkelte ulemper knyttet til energiforbrug og øget kontrolbehov som følge af brugen af højteknologi. Uddrag af opgørelsen ses i nedenstående tabel. Fordele Ulemper Vandløb Forbedrede passageforhold Ingen død-å strækning Opstemningseffekt reduceres / fjernes Udledning af miljøfremmede stoffer reduceres Ingen Dambrug Stabile produktionsforhold Ensartet kvalitet af indløbsvand Øget effekt af renseforanstaltninger Reduceret smittepres Bedre arbejdsmiljø Højere udgifter til energi, renter og afskrivninger Øget udledning af CO2 Øget behov for overvågning og kontrol Øget risiko (finansiel og teknisk) Perspektiver Akvakultursektoren i Danmark udvikler sig med en større grad af professionalisering, mere rationel drift og konstant fokus på miljøindsatsen. Modeldambrug type III falder helt naturligt ind i denne udvikling. Det er ny og innovativ miljøteknologi, produktionen kan øges og miljøeffektiviteten blive endnu bedre. Derfor vil modeldambrugene få deres naturlige plads i det danske akvakulturlandskab. Dansk Akvakultur ønsker dog samtidig at fastholde en mangfoldighed i både produktionsmetoder og produkter. Vi skal bruge og optimere det bedste fra hver enkelt metode, så vi fortsat fremover vil have et erhverv, der både består af modeldambrug, traditionelle dambrug, økologiske dambrug, havbrug, åleopdræt og skaldyrsopdræt. Modeldambrug type III er med andre ord ikke på kort sigt en patentløsning på alt. Men den hidtidige succes viser, at vi kan geare erhvervet til en fremtid, hvor vi kan producere mere, forurene mindre pr. kilo fisk, forsyne markedet med flere af de efterspurgte fisk, lægge os i den globale front hvad angår knowhow og tjene penge på eksport af teknologi og udstyr. Derved bliver modeldambrugene et bidrag til en løsning, hvor alle vinder: Opdrætterne, der kan øge produktionen, myndighederne, der kan lette sagsbehandlingen, forbrugerne, der kan få flere fisk og miljøet, der vil blive påvirket endnu mindre.
5 Interesse fra udlandet Der er en meget stor udenlandsk interesse for modeldambrug og dansk recirkuleringsteknologi, så det forventes at den danske know how indenfor modeldambrug og recirkulationsteknologi kan give mulighed for eksport og teknologioverførsler. Den kommende tid: Hvad skal der nu ske? Miljøstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. skal vurdere resultaterne fra forsøgene med modeldambrugsdrift. Arbejdsgruppen skal bl.a. undersøge muligheden for, at modeldambrugene kan blive reguleret via specifikke krav til udledningen, frem for på foderforbruget, som det er nu. I efteråret vil Miljøstyrelsen tage stilling til, om der desuden skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde ny lovgivning for akvakultur. Der er allerede nu omkring 30 dambrug, der er ombygget til modeldambrug, og forventningen er, at endnu flere dambrug ønsker at ændre deres produktion i mere miljømæssig retning. En medlemsundersøgelse har således vist, at 9 ud af 10 dambrugere ser modeldambrug som et godt bud på fremtidens dambrug. Det er desværre i nogle kommuner meget vanskeligt at få behandlet en sag om ombygning til modeldambrug. Vi håber, at ny lovgivning eller nye retningslinjer kan råde bod på dette til glæde erhvervet og miljøet. Faktaark Modeldambrug Modeldambrugsforsøg DVFI (Dansk Vandløbs fauna Index): FQ (foderkvotient) Vandindtag Elforbrug Rensegrader Udlederkrav Fremtidige udfordringer Antibiotikaforbrug Omfatter 8 dambrug der blev ombygget til type 3. Den samlede anlægsinvestering var ca. 70 mio. kr. Dambrugenes foderkvote blev i perioden hævet fra ca til ca tons. Forsøget blev suppleret af to udviklingsprojekter til i alt 40 mio. kr. Vandløbenes biologiske kvalitet er enten forbedret eller uændret. Ingen steder er der sket forringelser. O,89 0,91 (kg anvendt foder til produktion af 1 kg ørred) 15 l/s per 100 tons produktion (1/13 af traditionelle) 1,7 kwh pr. kg. produceret fisk Opnåede rensegrader bedre end forventet Kvælstof er mest kritisk, øvrige parametre meget klar overholdelse Slam, kvælstof, nedsivning over plantelagune. 17 mg (2006), 29 mg (2007) pr kg produceret fisk, hvilket er væsentligt mindre end gennemsnitligt forbrug
6 Faktaark Modeldambrug Rensegrader i % NH4-N Total N Total P BI5 COD Opnået Forventet - uden mikrosigte Forventet - med mikrosigte Udledning per kg. produceret fisk Gennemsnit teoretisk Modeldambrug Reduktion % Organisk stof Total N Total P
Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger
Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,
Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 17. oktober 2016. Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur for perioden 2009-2015.
Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug
Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne
Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer
Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts
Punktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst
Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst Vores medlemmer har igennem det seneste årti gennemført store forbedringer på miljøområdet. Vi har indført nye metoder og investeret i renere teknologier i et forbløffende
Døstrup Dambrug. Baggrund
Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug
RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG
RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet Faglig rapport fra DMU nr.842 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL
Produktivitetsanalyse af danske dambrug
Fødevareøkonomisk Institut Bilag 7 Faggruppe for Miljø- og Naturressourceøkonomi Rasmus Nielsen September 2010 Produktivitetsanalyse af danske dambrug Danmark og EU investerer i bæredygtigt fiskeri Projektet
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2.måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Svendsen,
Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014
Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Trend Dambrug Fjernelse af spærring
Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...
Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Modeldambrug under forsøgsordningen
Modeldambrug under forsøgsordningen Faglig slutrapport for Måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,
Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,
FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen
Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.
Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar til den ny bekendtgørelse om godkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug.
Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar til den ny bekendtgørelse om godkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet: 1. Dansk
Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S
Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som
Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav Rapport fra faglig arbejdsgruppe. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Modeldambrug Specifikationer og godkendelseskrav Rapport fra faglig arbejdsgruppe Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening til VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon, Hirtshals
DN HJØRRING Formand: Jørgen Jørgensen, Fresiavej 17, 9800 Hjørring Telefon: 98 92 42 43, e-mail: [email protected] Hjørring, d. 20. nov. 2016 Til Hjørring kommune Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.
Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Nr. Vium Dambrug v. Ejstrupholm Dambrug A/S Løvbjergvej 23 7361 Ejstrupholm Damstrædet 2 Postboks 154 6950 Ringkøbing Tlf. 96 75 30 00 Fax. 96 75 35 35 www.ringamt.dk e-mail:[email protected]
Dambrugsudvalget. Rapport
Dambrugsudvalget (Udvalget vedr. dambrugserhvervets udviklingsmuligheder) Rapport Foto: Kruse Luftfoto Marts 2002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 3 Indhold 1. Baggrund 2. Sammenfatning
Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Brogård Bæk til Brogård Dambrug. Indvinding: 45 l/s, 162 m3/time, m3/år.
Brogård Dambrug v/kærhede Dambrug Aps Skjernvej 119 6933 Kibæk Bygge og Miljøafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Den 3. august 2015 Sags.ID 2014/00701
Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen
Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,
Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.
Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen
Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug
Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt
Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning på et ørreddambrug
ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelser er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning
Hjørring Kommune. Mosbjerg Dambrug. Hjørring den
Hjørring Kommune Mosbjerg Dambrug Hjørring den 14-03-2019 Sagsnr.: 09.02.15-P19-2-17 Team Erhverv Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 [email protected] www.hjoerring.dk
Ansøgning om tilladelse til etablering af et havbrugsanlæg i Hjelm Bugt, syd for Grenaa - Justeret placering.
From: Stig Prüssing (NaturErhvervstyrelsen) Sent: 10 Nov 2016 12:38:38 +0100 To: '[email protected]';'[email protected]';'[email protected]';'[email protected]';'[email protected]';'[email protected]';'lbt@sportsfisker forbundet.dk';''[email protected]'
Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur
Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur Fisk og Det økologiske spisemærke Øko-opdræt tælles med som økologisk Konventionel opdræt tæller
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Til Musholm AS. Miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering
Til Musholm AS Miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering Løjstrup Dambrug Jens Albert Hansen leder af Landbrug og Natur Afgørelse annonceres den: 29. oktober 2014 Klagefristen
Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.
Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand
Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?
Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?
Opdræt af regnbueørred i Danmark
Opdræt af regnbueørred i Danmark Alfred Jokumsen 1 Lars M. Svendsen 2 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua, Sektion for Akvakultur Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter
Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua, Anne Johanne Tang Dalsgaard, DTU Aqua & Lars M. Svendsen, DCE, AU Produktionsbidrag og vandløbsbidrag
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Bilag 2. Beregningsforudsætninger
Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning
