Til Musholm AS. Miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering

Transkript

1 Til Musholm AS Miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering Løjstrup Dambrug Jens Albert Hansen leder af Landbrug og Natur Afgørelse annonceres den: 29. oktober 2014 Klagefristen udløber den: 26. november 2014 Søgsmålsfristen udløber den: 29. april 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE GODKENDELSE STAMBLAD FOR DAMBRUG DAMBRUGETS AKTIVITETER Hovedaktivitet Væsentlige biaktiviteter Historik Væsentlige miljøforhold ANSØGNING AFGØRELSE VILKÅR Generelt Drift og vandindtag Spildevand Vandkvalitetskrav Vaccination, medicin og hjælpestoffer Støj Vibrationer Lugt Affald Slam Uheldsforebyggelse GODKENDELSENS UDNYTTELSE KOMMUNENS BEMÆRKNINGER Generelt Løjstrup Dambrug OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEMULIGHED LOVGRUNDLAG Bekendtgørelser, direktiver og vejledninger LITTERATURLISTE MILJØTEKNISK BESKRIVELSE Indretning (se ansøgningens 2 kortbilag - fase 1 og 2) Produktion og foderforbrug

3 3.3 Energiforbrug Støj, lugt og vibrationer Udledninger Renere teknologi og BAT Miljøkvalitetskrav medicin og hjælpestoffer Medicin og hjælpestoffer Biologisk vandløbsbedømmelse og recipientforhold områder naturbeskyttelsesloven EF-habitat-områder Konklusion på den miljøtekniske vurdering ANSØGNINGENS SAGSAKTER TIDSFRISTER Overholdelse af vilkår Indberetning Foranstaltninger uden tidsfrist FAUNAKLASSEFASTSÆTTELSE EFTER DVFI DRIFTSJOURNALENS INDHOLD ANSØGNING MED SUPPLERENDE OPLYSNINGER VVM FORELØBIG KONSEKVENSVURDERING EF-HABITATOMRÅDER MILJØKVALITETSKRAV

4 GODKENDELSE 1 Stamblad for dambrug Dambrugets navn Dambrugets adresse Dambrugets telefonnumre Dambrugets matrikelnumre Selskabsform Dambrugets ejer Ejers adresse, post nr. Drifts- og miljøansvarlig Fiskemester Løjstrup Dambrug Vester Allé 51, 8870 Langå Driftsansvarlig mobil a Løjstrup Hovedgård, Laurbjerg og 1e Kongstrup By, Houlbjerg. AS Musholm AS Reersø Havn, 4281 Gørlev Musholm AS Jonas Laursen, Løjstrup Dambrug, Vester Alle 51, 8870 Langå. Miljøansvarlig kontaktperson Niels Dalsgaard, Musholm AS Listebetegnelse, jfr. bek. 646/29. juni 01 I3 Branchebetegnelse, jfr. bek. 646/29. juni 01 Ferskvandsdambrug Nace kode CVR-nr P-nummer CHR nr Dato for miljøgodkendelse Miljøgodkendt foderforbrug 703,6 tons/år Udmeldt foderforbrug 285 tons/år Løjstrup Dambrug Hidtidigt miljøgodkendt foderforbrug 455 tons/år (8.september tidsbegrænset) Nærrecipient Lilleå, Gudenå DVFI Faunaklasse overholdt Ja, faunaklasse altid større end 5 Vandløbets medianminimums vandføring l/s Maksimal tilladt vandforbrug Lilleå: Maks. 525 l/s. Vandindtag reduceres til 210 l/s helårligt eller maks. 390 l/s (1. marts 31. oktober) senest 1. april 2016 (såfremt ombygning af fase 2 ikke gennemføres). Passageforhold Fjernrecipient Tilsynsmyndighed Grundvand: 45 l/s helårligt Stryg i vandløb med kapacitet til max. vandføringer Randers Fjord Favrskov Kommune 4

5 2 Dambrugets aktiviteter 2.1 Hovedaktivitet Produktion af regnbueørreder til udsætning i havbrug ejet af Musholm AS. 2.2 Væsentlige biaktiviteter Ingen 2.3 Historik Løjstrup Dambrug er etableret efter kendelse i 1960 og fik i 1989 et udmeldt foderforbrug på 285 tons efter F2 (jf. bekendtgørelse om ferskvandsdambrug). Dambruget er tidligere miljøgodkendt i 1995 og igen ved afgørelse af 6. september 2004, hvor en del af dambruget blev ombygget til modeldambrug. Dambruget fik ved denne afgørelse en foreløbig produktionstilladelse på modeldambruget, beliggende øst for Lilleå, baseret på 300 tons foder årligt, mens der måtte produceres på baggrund af 155 tons foder på det traditionelle dambrugsafsnit vest for Lilleå. Godkendelsen i 2004 gav bedre faunapassage i Lilleå, idet dambruget (vestanlægget) nu indtog 600 l/s fra Lilleå i stedet for de tidligere anvendte l/s. Øst-anlægget anvendte 45 l/s, der blev indtaget fra grundvandsboringer. Løjstrup Dambrug har den 30. juni 2006 fået tilladelse til indvinding af overfladevand i et omfang af l/s og grundvand via boring i et omfang på 45 l/s. Tilladelsen til indtag af overfladevand er gældende indtil 2016, men påklaget. Ved ansøgning af august 2010 har dambruget ansøgt om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap Favrskov Kommune miljøgodkendte ved afgørelse af 11. maj 2011, at Løjstrup Dambrug i 2 faser ombygges - bl.a. for at imødegå miljømæssige problemer dokumenteret i forsøgsordningen for modeldambrug 1. Det godkendes samtidig, at en del af foderkvoten på 216 tons/år fra Non Mølle Dambrug/Rindsholm Dambrug kan indgå i produktionsgrundlaget på Løjstrup Dambrug Den 24. maj 2012 afsyner og godkender Favrskov Kommune dambrugets ombygning jf. fase 1, med etablering af slambehandlingsanlæg, spunsvægge i østlagunen, 2 ekstra laguner på vestsiden af åen, rørføring under åen samt et fælles diffust udløb fra dambruget med en 10 mm afgitring Non Mølle Dambrug har aldrig fået et udmeldt foderforbrug, men Viborg Amt har 13. marts 1991 givet dambruget en midlertidig miljøgodkendelse på DTU Aqua-rapport nr Løjstrup Dambrug (øst) et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår. 5

6 tons foder årligt med baggrund i F.till2 2. Denne miljøgodkendelse er aldrig påklaget og lægges til grund i sagsbehandlingen. Dambruget har senere fået en miljøgodkendelse på 240 tons/år fra Viborg Amt, denne blev dog ophævet af Miljøstyrelsen, mens Miljøklagenævnet aldrig har færdigbehandlet en klage over Miljøstyrelsens afgørelse. Der er af amtet fastsat en maksimal udledning til Vedsø fra Non Mølle Dambrug på 200 kg total-p pr. år. Non Mølle havde i 1993 en beregnet P-udledning på 427 kg. Non Mølle Dambrug blev nedlagt i I den forbindelse miljøgodkendte Viborg Kommune den 10. oktober 2007, at fodertilladelsen blev flyttet til Rindsholm Dambrug i forbindelse med dette dambrugs ombygning til modeldambrug. Denne tilladelse blev påklaget af nabo (Ordrup Kilde ApS) primært med baggrund i frygt for lugtgener på det udvidede Rindsholm Dambrug. Miljøklagenævnet ophævede den 18. juni 2009 miljøgodkendelsen af Rindsholm Dambrugs udvidelse, idet der ikke var målsætningsopfyldelse i vandløbet ved Rindsholm Dambrug og der derfor ikke kunne foretages en godkendelse efter modeldambrugsbekendtgørelsens regelsæt. Miljøklagenævnet fandt at godkendelse måtte foretages jf. miljøbeskyttelseslovens 33. Ansøger har efterfølgende fundet det mere hensigtsmæssigt, at søge tilladelsen overflyttet til Løjstrup Dambrug, hvor der er målsætningsopfyldelse i Hadsten Lilleå. Der har været tale om en løbende proces fra Non Mølle Dambrug blev nedlagt fysisk til fodertilladelsen nu overføres til Løjstrup Dambrug. Hjemmel til at overflytte foder mellem forskellige vandløb med samme slutrecipient Randers Fjord følger gældende vejledning 3, samtidig med at krav i habitatbekendtgørelsen følges. I dag forpagtes Rindsholm Dambrug af Musholm AS med forkøbsret. Den 7. juni 2011 klagede Danmarks Naturfredningsforening over miljøgodkendelsen af Løjstrup Dambrug. DN vurderer, at afgørelsen har mangler for krav til BAT, og at overførsel af foderkvoten fra Non Mølle Dambrug påvirker EF-habitatområdet i Randers Fjord negativt, da Non Mølle ikke har været i drift siden DN finder i øvrigt, at der er en større selvrensning ved udledning ved Non Mølle pga. indskudte søer i vandløbssystemet end det er tilfældet ved en udledning til vandløb ved Løjstrup Dambrug. Natur og Miljøklagenævnet finder i delafgørelse af 22. september 2011 ikke grundlag for at give klagen fra DN opsættende virkning på miljøgodkendelsens udnyttelse, men ved afgørelse af 21. december 2012 ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Favrskov Kommunes afgørelse med virkning fra 21. december 2013 og hjemsender sagen til fornyet behandling. Natur- og Miljøklagenævnet afviser DN s klager vedr. manglende BAT, men konstaterer at Favrskov Kommune ikke har fulgt den rigtige procedure i forbindelse med vurderingen af projektets påvirkning af EF-habitatområder. 2 F.till.2 er den fodermængde et dambrug får tildelt såfremt det er alene ved vandløbet. Fodertilladelsen fastsættes ud fra dambrugets vanddækkede areal, vandløbets medianminimumsvandføring og dambrugets renseeffektivitet ( se bilag 1 i bekendtgørelse om ferskvandsdambrug) 3 Vejledning nr af 26. marts 2008 Vejledning om godkendelse af ferskvandsdambrug, bilag H. 6

7 Ved brev af 30. januar 2013 anmoder Favrskov Kommune Natur- og Miljøklagenævnet om at genoptage sagen, da klagenævnets afgørelse baseres på det fejlagtige forhold, at dambruget ikke tidligere har været miljøgodkendt og at der heller ikke tidligere er foretaget en EFhabitatvurdering af dambrugets hidtidige drift. Natur- og Miljøklagenævnet afviser ved afgørelse af 7. maj 2013, at der er grundlag for at nævnet genoptager sagen. Favrskov Kommune har med baggrund i Natur og Miljøklagenævnets afgørelse nu revurderer sagen med fokus på en tilretning af vurdering ift. EFhabitatområder, men også ift. en tidsmæssig realisering af dambrugets ombygning, hvor fase 1 allerede er gennemført Væsentlige miljøforhold Dambruget indtager vand fra henholdsvis boring og Lilleå. Der er i etableret et stort internt stryg og der er derfor ikke væsentlige passagemæssige problemstillinger for faunaen, dog kan der være en vis forsinkelse forbundet med faunaens opstrøms passage, sammenlignet med den upåvirkede tilstand. Dambruget er afgitret med en 10 mm rist ved udløb og en 6 mm rist ved indløb. Det kan ikke udelukkes at f.eks. udtrækkende lampretyngel vil kunne indtages, men habitatbeskyttelsen af lampretter er tilknyttet eventuelle påvirkninger af lampretterne i Randers Fjord, og Lilleå er ikke omfattet af EF-habitatområdet. Dambrugets udledninger har de senere år medført, at målsætningen for vandløbet (faunaklasse 5) har kunnet overholdes med stor margin (faunaklasse 7). De instalerede renseforanstaltninger i form af et intensivt slambehandlingsanlæg og ekstra plantelaguner sikrer at den vandløbskvalitet (faunaklasse 7), der har været vandløbstilstanden i en årrække ikke forringes. Der er nu etableret diffust udløb over 4 meter lang overfaldskant ligesom vandindtaget fra åen senest 1. april 2016 nedsættes til maksimalt at udgøre 210 svarende til 20 % af vandløbets medianminimumsvandføring. Gennemfører dambruget ikke fase 2 nedsættes vandforbruget fra helårligt 525 l/s til 390 l/s i månederne marts-oktober inkl. Ved nedlæggelsen af Non Mølle Dambrug i 2007 blev Non Mølle Å og den nedstrøms liggende sø Vedsø sparet for udledninger. Naturstyrelsen har i forslag til vandplan konstateret, at der ikke er en netto fjernelse af næringssalte i Vedsø, der gennem mange år har modtaget spildevand fra bl.a. dambrugsdrift. Naturstyrelsen Kronjylland vurderer i svar af 2. juni 2014, at en udledning af 200 kg total P til Vedsø ved Non Mølle generelt vil resultere i en udledning til Nørre Å nedstrøms søen på 156 kg, idet der er en fosforretention i søen på 22 % når søen er i ligevægt (fremtidsscenarium, da søen pt. afgiver fosfor). Med hensyn til udledning af næringsstoffer til Randers Fjord medfører udvidelsen af Løjstrup Dambrug derfor en samlet neutralitet mht. N (kvælstof) og P (fosfor) (se afsnit 3.5.3, projektets vurdering ift. Natura 2000 områder). 7

8 3 Ansøgning Ved ansøgning af august 2010 har dambrugskonsulent Jens Kristian Nielsen på vegne af Musholm A/S, søgt om miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug. Der ansøges om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap Der ansøges om et samlet foderforbrug på 730 tons foder pr. år efter foderoverflytning af 240 tons foder fra Non Mølle Dambrug/Rindsholm Dambrug og efter dambrugets etapevise ombygning, hvor anden og sidste etape færdiggøres inden 1. april 2016 (ændret/udskudt tidsmæssigt som konsekvens af klagesagsbehandlingen). 8

9 4 Afgørelse Der gives hermed godkendelse til det ansøgte - dog med et foderforbrug på samlet 703,6 tons/år efter kap Den fulde fodertilladelse gælder efter dambrugets etapevise ombygning og overflytning af 216 tons foder fra Non Mølle/Rindsholm Dambrug ved Non Mølle Dambrugs permanente ophør. Godkendelsen gives på grundlag af ansøgningens oplysninger (Bilag 7), og miljømyndighedens vurdering inklusiv VVM-screening (se bilag 8) og vurdering jf. EF-habitatdirektivet (bilag 9). Det anvendte lovgrundlag er nævnt i Bilag 1. Samtidig gives tilladelse til, at udlede procesvand fra dambruget til Lilleå i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel Dambruget er retsbeskyttet i 8 år efter godkendelsesdato. Godkendelsen skal senest revurderes efter 10 år sammen med dambrugets vandindvindingstilladelser. Vilkår vedr. egenkontrol er ikke omfattet af retsbeskyttelsesperioden. Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid revidere kontrolvilkårene for at forbedre egenkontrollen eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Bekendtgørelse nr af 20. november 2006 om ferskvandsdambrug og bekendtgørelse nr af 20. november 2006 om modeldambrug stiller mindstekrav til dambruget. Dambrugets tilladelse til vandindvinding er samtidig revideret i selvstændig afgørelse, men med baggrund i samlet VVM vurdering (se VVM Screening bilag 8). Løjstrup Dambrug er ansvarlig for at indhente nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. 5 Vilkår 5.1 Generelt Godkendelsen omfatter hele anlægget, samt dambrugets etapevise ombygning og fornyede drift af de ombyggede enheder. Dambrugets ombygning af fase 2 skal være gennemført inden 1. april 2016 ellers bortfalder produktionsudvidelsen på den del af dambruget, der ligger vest for Lilleå Dambruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen, og i henhold til de opstillede vilkår. 9

10 5.1.3 Ændringer eller udvidelser, såvel bygningsmæssigt som driftsmæssigt, som indebærer forurening, herunder affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før ændringen eller udvidelsen er godkendt af tilsynsmyndigheden Dambruget skal holde tilsynsmyndigheden orienteret om, hvem der til enhver tid er miljømæssigt driftsansvarlig på dambruget, herunder specielt ansvarlig for, at denne godkendelses vilkår er overholdt. Såfremt der sker ændringer i dambrugets ejerforhold skal tilsynsmyndigheden skriftligt orienteres herom inden 1 måned efter ændringen. Ved manglende orientering anses den til enhver tid gældende dambrugsejer som ansvarlig Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være til gængelig på dambruget. Placering og indhold af godkendelsen skal være bekendt af alle ansvarlige. De vilkår i godkendelsen der angår driften skal være kendt af de personer, der er ansvarlig for den pågældende del af driften Andre miljøbelastende aktiviteter end de der er beskrevet i godkendelsen, må ikke finde sted. I tvivlstilfælde afgør tilsynsmyndigheden, hvad der skal betragtes som miljøbelastende aktiviteter Ved driftsuheld, der kan medføre forurening, skal tilsynsmyndigheden straks orienteres. Senest 14 dage efter uheld skal virksomheden have indsendt beskrivelse af uheldets omfang, samt foreslå forebyggende foranstaltninger, der begrænser risikoen for nye uheld Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31. december. Oplysningerne skal sendes til tilsynsmyndigheden inden den 1. februar det efterfølgende år. Bilag 6 beskriver de oplysninger driftsjournalen skal indeholde Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Hvis driftsjournalen foreligger elektronisk kan tilsynsmyndigheden forlange udskrift af denne. Driftsjournalen skal opbevares mindst 5 år Plantelagune på øst-anlægget skal drives med mindst 5 spunsvægge på tværs af lagunen, så der dannes et slynget forløb og vanddybden reguleres, så den ikke overstiger 100 cm Dambrugets udløb over 4 meter bred overfaldskant opretholdes i kote som vandspejl i bagvedliggende plantelagune Såfremt dambruget ophører med produktionen skal dambruget indenfor 3 år efter sidste produktionsår retablere området og fjerne beton, rør, kabler og øvrige tekniske installationer. 10

11 5.2 Drift og vandindtag Øst-anlægget: Det tilladelige foderforbrug udgør 400 tons/år på øst-anlægget efter gennemførsel af ombygning (Etape 1). Der må anvendes max. 3,2 tons foder på øst-anlægget pr. dag. Vest-anlægget: Det tilladelige foderforbrug på vest-anlægget bliver 303,6 tons/år med et dagligt maksimalt forbrug på 2,4 ton efter ombygning (Etape 2). Indtil etape 2 er fuldendt, må der anvendes 155 tons foder på Vestanlægget. Etape 2 skal senest være gennemført 1. april Foderforbruget anvendes jf. ansøgningens afsnit 10. Hvis produktionen ønskes ændret væsentligt, f.eks. produktion af andre fiskearter, fiskestørrelser osv., skal dette meddeles tilsynsmyndigheden, som inden 14 hverdage efter modtagelsen, skal meddele om ændringen umiddelbart kan godkendes, eller om det kræver et tillæg til den eksisterende godkendelse Der må alene benyttes tørfoder på dambruget Foderkvotienten må ikke overstige Foderets indhold skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom. Tabel 1 angiver hvilke krav til foderindhold der skal være opfyldt for yngel, konsum- og sættefisk. Yngel [4-20g] Konsum- og sættefisk Fosfor [% af tørvægt] max. 1,3 max. 1 Kvælstof [% af tørvægt] max. 9,3 max. 9 Bruttoenergiindhold [Mcal. pr. kg tørvægt] min.5,35 min. 5,8 Andel af foderets bruttoenergiindhold der skal være omsætteligt [%] min. 80 min. 80 Smuldindhold [%] 1 max. 1 max. 1 Tabel 1. Krav til foder. 1 Smuldindholdet defineres, som den fraktion af foderet, der kan sigtes fra med en sigte med maskestørrelse, der er 0,25 gange foderpillernes tværmål Foderforbruget skal indføres i driftsjournalen med angivelse af mængde, art og periode. Hvis der anvendes mere end én fodertype ved dambruget skal hver fodertype opgøres for sig. Ligesom det skal anføres, hvad der bruges henholdsvis i øst- og vest-anlægget. 11

12 5.2.7 Dambrugets tilladelige totale vandforbrug må maksimalt udgøre 45 l/s grundvand og 525 l/s overfladevand. Indtag af overfladevand reduceres til 210 l/s i forbindelse med vest-anlæggets ombygning (Etape 2) og senest pr. 1. april Ombygges dambrugets vestanlæg ikke inden 1. april 2016 reduceres vandindtaget fra åen til 390 l/s i månederne marts oktober inkl Vandføringen gennem dambruget skal fra 1. januar 2015 kunne måles kontinuert ved brug af flowmåler i dambrugets ind- og udløb samt ved indtaget for grundvand Slam opsamlet i mikrosigter, biofilter og slamkegler føres direkte til slambehandlingsanlæg på øst-anlægget. Øvrigt slam deponeres midlertidigt i slamdepot på vestsiden Slam i slamkegler ledes til slambehandlingsanlæg efter behov, dog mindst 2 gange ugentligt. 5.3 Spildevand Løjstrup Dambrugs udledning af næringsstoffer og organisk materiale, må ikke medføre at den nuværende vandløbskvalitet nedstrøms dambruget bestemt til faunaklasse 7 forringes. Bedømmes vandløbskvaliteten nedstrøms dambruget til at være ringere end opstrøms og årsagen til forringelsen findes i dambruget, skal virksomheden igangsætte foranstaltninger, der løser miljøproblemet. Faunaklassen er fastsat efter Dansk Vandløbsfaunaindeks Udløbsvandet fra dambruget skal altid have en iltmætning på minimum 70 % Der udtages egenkontrol i ind- og udløb 26 døgn årligt i en sammenhængende periode på 12 måneder i Det intensive prøveprogram kører, indtil der foreligger 26 prøver i en 12 måneders periode efter dambrugets ombygning af fase 1 med et foderforbrug på 555 tons/år og igen efter gennemførsel af fase 2 og drift med 703,6 tons foder. Mellem de 2 dokumentationsperioder tages kun en prøve pr. måned jævnt fordelt over året, dette forudsætter dog, at alle krav er overholdt i 1. dokumentationsperiode. Hvert andet prøvetagningsdøgn tages der også prøver af grundvand. Grundvandsprøver kan efter Favrskov Kommunes vurdering reduceres såfremt de udviser tilstrækkelig stabilitet. Der analyseres for suspenderet stof, organisk stof (BI 5 ), ammoniumkvælstof, totalfosfor, totalkvælstof, vandføring ind- og ud af dambruget og iltmætningsprocent. 12

13 Analyseskemaerne skal ledsages af tal for: Foderforbrug i prøvetagningsdøgnet Fodertype i prøvetagningsdøgnet Fiskebestand Eventuelle atypiske forhold (f.eks. sygdom, sygdomsbekæmpelse, eller ændringer i dambrugets rutiner i prøvetagningsdøgnet) Kopi af analyseskemaer, samt øvrige driftsoplysninger skal tilsendes kommunen direkte fra analyselaboratorium. Efter gennemførsel af dokumentationsprogrammet fastsætter Favrskov Kommune det fremtidige analyseprogram Dambruget skal altid overholde dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav for BI5 og ammonium-n baseret på et vandindtag på l/s svarende til Qmm. For Total-N, Total -P og suspenderet stof skal dambruget overholde udlederkrav baseret på et vandindtag på l/s. BI 5 og ammonium-n kontrolleres ved tilstandskontrol Dambrugets gennemsnitlige døgnudledning i de et-årige dokumentationsperioder skal overholde følgende kravværdier vurderet ved tilstandskontrol. Kravenes overholdelse vurderes ved anvendelse af flg. formel: d k + k k x s k < U k d k gennemsnitlig overkoncentration s k standardafvigelse U k kravværdi k k = 0,50 Kravværdi (U k ) BI 5 Ammonium-N 90 kg/døgn 36 kg/døgn

14 Fase 1: Suspenderet stof, Total-N, og Total-P Dambrugets gennemsnitlige nettodøgnudledning i den 1-årige måleperiode (365 døgn) efter gennemførsel af fase 1 skal overholde følgende kontrolregel - 26 analysesæt (transportkontrol). d T + k T x s T < U T Kravværdi U T (26 analysesæt - transportkontrol). k T = - 0,34 k k = 0,50 U T = U Tk + (k T - k k ) x s T U Tk dambrugsbekendtgørelsens kravværdi for Løjstrup Dambrug (overkoncentration) omregnet til døgntransport. Kravværdi (U T ): Suspenderet stof: U T = 362 kg/døgn + (- 0,34 0,5) x s T Total-N: U T = 72 kg/døgn + (- 0,34 0,5) x s T Total-P: U T = 6,0 kg/døgn + (- 0,34 0,5) x s T For Total-N, Total-P og suspenderet stof skal dambruget efter gennemførsel af fase 2 overholde udlederkrav baseret på et vandindtag på l/s Fase 2: Suspenderet stof, Total-N og Total-P Dambrugets gennemsnitlige nettodøgnudledning i den 1-årige måleperiode (365 døgn) skal overholde følgende kontrolregel - 26 analysesæt (transportkontrol). d T + k T x s T < U T Kravværdi U T (26 analysesæt - transportkontrol). U T = U Tk + (k T - k k ) x s T k T = - 0,34 14

15 k k = 0,50 U Tk dambrugsbekendtgørelsens kravværdi for Løjstrup Dambrug (overkoncentration) omregnet til døgntransport. Kravværdi (U T ): Suspenderet stof: U T = 466 kg/døgn + (- 0,34 0,5) x s T Total-N: U T = 93 kg/døgn + (- 0,34 0,5) x s T Total-P: U T = 7,7 kg/døgn + (- 0,34 0,5) x s T 5.4 Vandkvalitetskrav Løjstrup Dambrug skal overholde gældende miljøkvalitetskrav i vandløb og nedstrøms beliggende marine områder vedrørende medicin og hjælpestoffer Løjstrup Dambrug må ikke udlede stofmængder der overskrider værdier jf. nedenstående tabel. Stof aktivt stof gennemsnit over udledningsperioden [mg/s] aktivt stof maksimal mængde i udledningsperioden [mg/s] Formaldehyd 9,66 48,3 Kobber 1,05 tilføjet naturlig baggrundskonc. 2,10 tilføjet naturlig baggrundskonc. Kloramin-T 6,09 6,09 Brintoverilte 10,5 105 Sulfadiazin 4,83 14,7 Trimethoprim 28,9 462 Florfenicol 1,21 3,76 Oxolinsyre 15,75 18,9 Tabel 2. Maksimalt udledte stofmængder af medicin og hjælpestoffer pr. tidsenhed Overholdelse af miljøkvalitetskrav vurderes ved beregning. 5.5 Vaccination, medicin og hjælpestoffer Anvendelsen af medicin og hjælpestoffer til behandling af fisk skal begrænses mest muligt ved anvendelse af renere teknologi - såsom vaccination, recirkulering, substitution til mere miljøvenlige stoffer og driftsoptimeringer med henblik på sygdomsminimering. 15

16 5.5.2 Dambruget skal have godkendt nye anvendelsesprocedurer for medicin og hjælpestoffer, før de må anvendes på dambruget Dambruget skal overholde de procedurer for anvendelse af hjælpestoffer og medicin, der er beskrevet i ansøgningen. I de tilfælde procedurer er skærpet af Favrskov Kommune skal de skærpede procedurer overholdes På Vest-anlægget skal vandindtaget reduceres til 210 l/s før dosering af hjælpestoffer og frem til 99 % stofferne er ude af anlægget På øst-anlægget skal vandindtaget reduceres til 35 l/s før dosering af hjælpestoffer og frem til 99 % af stofferne er ude af anlægget På Løjstrup Dambrug må anvendes hjælpestoffer i flg. omfang: Øst anlæg små kummer. stof Dosering pr. kumme Max antal kummer Flow pr. behandlet kumme Aktivt stof Timer før behandling på dambruget med samme stof Formalin, 24,5 % 10 liter 4 8,8 l/s 20 mg/l 14 Formalin, 37 % 7 liter 4 8,8 l/s 20 mg/l 14 Blåsten 30 g 4 8,8 l/s 0,10 mg/l 26 Kloramin T 600 g 2 8,8 l/s 4,9 mg/l 70 Iltningsmiddel* 600 g 4 8,8 l/s 5,0 mg/l 0 Tabel. 3 maksimal anvendelse af hjælpestoffer i østanlæggets små kummer. 16

17 Østanlæg store kummer stof Dosering pr. kumme Max antal kummer Flow pr. behandlet kumme Aktivt stof Timer før behandling på dambruget med samme stof Formalin, 24,5 % 13 liter l/s 20 mg/l 14 Formalin, 37 % 8,6 liter l/s 20 mg/l 14 Blåsten 39 g l/s 0,10 mg/l 29 Kloramin T 780 g 2 58 l/s 4,9 mg/l 70 Iltningsmiddel* 780 g l/s 5,0 mg/l 0 Tabel 4. maksimal anvendelse af hjælpestoffer i østanlæggets store kummer. Behandling i øst-anlæggets kanaler Stof Dosering pr. kumme Max antal kanaler Flow pr. behandlet kanal Aktivt stof Timer før behandling på dambruget med samme stof Formalin, 24,5 % 288 liter alle 582 l/s 20 mg/l 22 Formalin, 37 % 191 liter alle 582 l/s 20 mg/l 22 Blåsten 865 g alle 582 l/s 0,10 mg/l 25 Iltningsmiddel* 780 g alle 582 l/s 5,0 mg/l 24 Tabel 5. maksimal anvendelse af hjælpestoffer i østanlæggets kanaler. Behandling i vest-anlæggets kanal 1 stof Dosering pr. kanal Max antal kanaler Flow pr. behandlet kanal Aktivt stof Timer før behandling på dambruget med samme stof Blåsten 181,5 g l/s 0,10 mg/l 22 Iltningsmiddel* 3630 g l/s 5,0 mg/l 14 Tabel 6. maksimal anvendelse af hjælpestoffer i vestanlæggets kanal 1. 17

18 Behandling i vest-anlæggets kummeafsnit vandindtag 210 l/s stof Dosering pr. kumme Max antal kummer Flow pr. behandlet kumme Aktivt stof Timer før behandling på dambruget med samme stof Formalin, 24,5 % 18,8 liter 1 39,4 l/s 20 mg/l 22 Formalin, 37 % 12,42 liter 1 39,4 l/s 20 mg/l 22 Blåsten 56,3 g 8 39,4 l/s 0,10 mg/l 26 Iltningsmiddel* 1125 g 12 39,4 l/s 5,0 mg/l 17 Tabel 7. maksimal anvendelse af hjælpestoffer i vestanlæggets kummer ved vandindtag på 210 l/s. Behandling i vest-anlæggets kummeafsnit vandindtag 105 l/s stof Dosering pr. kumme Max antal kummer Flow pr. behandlet kumme Aktivt stof Timer før behandling på dambruget med samme stof Formalin, 24,5 % 18,8 liter 5 39,4 l/s 20 mg/l 27 Formalin, 37 % 12,42 liter 5 39,4 l/s 20 mg/l 27 Blåsten 56,3 g 18 39,4 l/s 0,10 mg/l 35 Iltningsmiddel* 1125 g 18 39,4 l/s 5,0 mg/l 17 Tabel 8. maksimal anvendelse af hjælpestoffer i vestanlæggets kummer ved vandindtag på 105 l/s. Behandling i vest-anlæggets kanal 2 stof Dosering pr. kanal Max antal kanaler Flow pr. behandlet kanal Aktivt stof Timer før behandling på dambruget med samme stof Blåsten 139,8 g l/s 0,10 mg/l 20 Iltningsmiddel* g l/s 5,0 mg/l 13 Tabel 9. maksimal anvendelse af hjælpestoffer i vestanlæggets kanal 2. 18

19 5.5.7 Maksimalt anvendte mængder hjælpestof pr. år Der må maksimalt anvendes: formaldehyd svarende til liter 37 % formalin. iltningsmiddel svarende til 100 kg brintoverilte kobber svarende til 5 kg kobbersulfat 2 kg kloramin T Behandling med medicin på Løjstrup Dambrug Stof Dosering [mg/kg fisk] Anvendt stof/dag [g] Max. mængde fisk behandlet [kg] Florfenicol Oxolinsyre 12, Sulfadiazin Trimethoprim Tabel 10. maksimal anvendelse af medicin på Løjstrup Dambrug Ved behandling med formalin skal der lukkes for vandudskiftning i behandlet enhed i en periode på mindst 4 timer regnet fra umiddelbart før doseringstidspunkt Den samlede mængde af medicin og hjælpestoffer skal opgøres én gang om året som kg aktivt stof og indberettes til kommunen. 5.6 Støj Tilsynsmyndigheden vil orientere dambruget såfremt indberetning til den centrale database Vetstat kan erstatte indberetningen til tilsynsmyndigheden Driften af dambruget må ikke medføre, at det samlede bidrag til støjbelastningen overstiger nedenstående grænseværdier til omliggende boliger (tabel 5). Til virksomhedens bidrag hører stationære og mobile støjkilder. 19

20 Mandag-fredag kl. 07:00-18:00 Lørdag kl. 07:00-14:00 Mandag-fredag kl. 18:00-22:00 Lørdag kl. 14:00-22:00 Søn- og helligdage kl. 07:00-22:00 Alle dage kl. 22:00-07:00 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Tabel 11. Maksimal støjbelastning. Grænseværdier for det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db (A) skal for dag aften og natperioden overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum (referenceperioden) på henholdsvis 8 timer, 1 time og ½ time. Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a) Såfremt der konstateres problemer med støj, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget skal lade udføre målinger og beregninger til dokumentation af støjniveauet. 5.7 Vibrationer Driften af dambruget må ikke medføre, at vibrationsniveauet angivet som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau (L AW ) målt i db re10-6 m/s 2 med tidsvægtningen S (slow) overstiger 75 db re10-6 m/s 2 i bygninger i boligområder og 80 db re10-6 m/s 2 i bygninger i andre områder. 5.8 Lugt Såfremt der konstateres problemer med vibrationer, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget, for egen regning, skal lade udføre målinger af accelerationsniveauet Dambrugets drift skal tilrettelægges på en sådan måde, at lugtemissioner begrænses mest muligt. Driften må ikke medføre lugtemissioner uden for dambrugets område, som Tilsynsmyndigheden skønner væsentlige. 5.9 Affald Såfremt der mod forventning skulle opstå væsentlige lugtgener for omgivelserne, kan Tilsynsmyndigheden anmode dambrugets ejer om nærmere oplysninger (jf. miljøbeskyttelseslovens 72) og meddele påbud til imødegåelse heraf (jf. bl.a. miljøbeskyttelseslovens 69). 20

21 5.9.1 Oplagring af affald fra produktionen såsom foder, hjælpestoffer, medicinemballage, olie- og kemikalieaffald må ikke give anledning til forurening. Oplagring af affald, der kan medføre forurening, skal ske i tætte emballager og på fast bund Døde fisk skal opsamles dagligt og opbevares i en tætlukket beholder, indtil bortskaffelse efter de til enhver tid gældende regler kan finde sted Rester af medicin må ikke gemmes til senere brug, men skal bortskaffes jf. kommunens regulativ for erhvervsaffald. Dambrugets affaldsbortskaffelse skal ske i overensstemmelse med Favrskov Kommunes regulativ for erhvervsaffald Slam Slam og slamvand, der stammer fra oprensning af plantelaguner skal deponeres i dambrugets slamdepot eller fjernes straks og håndteres på en sådan måde, at der ikke sker udsivning til vandløb. Slam fra mikrosigter, slamkegler og biofilter håndteres løbende jf. vilkår Slamdepotet skal tømmes mindst en gang årligt, og må udbringes på landbrugsjord, hvis det overholder kravene i Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Bekendtgørelse nr af 13. december 2006) Mindst en måned før udbringning af slam til jordbrugsformål, skal der udtages en repræsentativ prøve af slammet af certificeret firma, og analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden direkte fra laboratoriet. Prøven analyseres for: - tørstof, % af vådvægt (TS) - massefylde, kg/l slam - kvælstof, g/kg TS - fosfor, g/kg TS - cadmium, mg/kg TS - nikkel, mg/kg TS Vurdering af overholdelse af grænseværdierne for slam foretages efter de til enhver tid gældende regler. På godkendelsestidspunktet svarer dette til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål ( slambekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 13. december 2006). 21

22 Såfremt slammet ikke opfylder grænseværdierne i slambekendtgørelsen for anvendelse til jordbrugsformål, må det ikke udbringes, men skal deponeres på kontrolleret losseplads, medmindre der foreligger dispensation (p.t. fra Miljøstyrelsens husholdningsaffaldskontor) Uheldsforebyggelse Virksomheden skal følge procedurer mht. uheldsforebyggelse som beskrevet i ansøgningen (afsnit 10.0 og procedurer 1). 6 Godkendelsens udnyttelse Godkendelsen træder i kraft ved modtagelsen. Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 2 år fra godkendelsesdatoen. Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at klage har opsættende virkning for udnyttelse af godkendelsen. Miljøklagenævnet kan tillige ændre eller ophæve godkendelsen. 7 Kommunens bemærkninger 7.1 Generelt Ifølge regionplan 2005 for Århus Amt (nu ophøjet til landsplandirektiv) gøres det klart i retningslinjer (3.11), at 1. Der ikke kan oprettes nye dambrug medmindre de kan etableres uden at medføre væsentlig forurening af vandområder Ifølge Kommuneplan 09 for Favrskov Kommune beskrives det i retningslinje 6 - Erhverv, stk. 9, at 2. Nye anlæg for fiskeopdræt skal etableres i erhvervsområder med spildevandsudledning til offentligt renseanlæg. Alternativt kan anlæggene etableres i det åbne land uden indtag af overfladevand og uden afledning af spildevand til vandløb og søer. Og i redegørelsen fremgår det at: ved miljøgodkendelse af eksisterende dambrug vil Byrådet prioritere højt, at vandforbruget reduceres ved indførsel af bedre og renere teknologi. 7.2 Løjstrup Dambrug Den konkrete afgørelse for Løjstrup Dambrug er truffet med baggrund i virksomhedens ansøgning og miljømyndighedens vurdering (Bilag 3). Kommunen vurderer, at projektet vil medvirke til at sikre, at miljømål i vandområderne kan opfyldes. Dambruget har indsendt et projekt, der 22

23 inkluderer overflytning af 240 tons foder fra Non Mølle Dambrug i oplandet til Randers Fjord (Favrskov Kommune vurderer dog kun, at nedlæggelse af Non Mølle Dambrug medfører at der ud fra et forsigtighedsprincip kun kan tillades en foderopskrivning ved Løjstrup Dambrug, der ville svare til 216 tons foder anvendt ved Non Mølle Dambrug). Udvidelsen af Løjstrup Dambrug sker med baggrund i en foreløbig konsekvensvurdering ift. EF-habitatområder, der konkluderer at projektet både i sig selv og ved inddragelse af kumulerede effekter ikke er i strid med beskyttelsen af udpegningsgrundlaget i EF-habitatområder. Det centrale i vurderingen er, at der ikke er en udvidelse af N- og P-udledningen ved Løjstrup Dambrug, der i sig selv er i strid med beskyttelsen af udpegningsgrundlag i habitatområder, idet udvidelsen ikke overskrider afskæringskriteriet på 1 %, som fastsat af Miljøstyrelsen. Projektet i sig selv bidrager kun med 0,28 % af N udledningen til fjorden og kun 0,12 % af P udledningen til fjorden og er dermed langt under afskæringskriteriet for et lukket fjordområde, der mht. N baseres på DMU s analyse af fjorddata i en række fjordområder bl.a. Randers Fjord. Undersøgelser der viser hvornår en merudledning vil give en målbar effekt på fjordmiljøet. Endvidere sikrer dambrugets installerede renseforanstaltninger, at hverken N eller P- udledningen til Randers Fjord forøges. Ved inddragelse af kumulerede effekter er det helt centrale punkt at udvidelsen er tilknyttet et produktionsophør ved Non Mølle Dambrug. Der er hermed skabt en sammenhæng, der sammen med initiativer i vandplanen for Randers Fjord vil sikre at N- og P-niveauet i fjorden løbende reduceres. Dambrugets ombygning inkluderer etablering af et moderne slamseparationsanlæg, ligesom arealet for plantelaguner og antallet af slamkegler er forøget. Udløbet fra øst- og vest-anlægget er nu samlet på vestsiden af Hadsten Lilleå, hvor udløb sker efter passage af 2 nye plantelaguner med et areal af m2. Udløbet er bygget om, så udløb nu sker ved frit overfald over en 4 meter lang overfaldskant. Der er krav til en iltmætningsprocent på 70 % ud af anlægget. Der stilles krav om at dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav for BI5 og NH3-N skal overholdes i en medianminimumssituation (1050 l/s), mens udlederkrav for N og suspenderet stof skal overholdes i en vandføring, der også inkluderer normalt vandindtag ved Non Mølle Dambrug (750 l/s), idet det for disse parametre er miljøtilstanden i Randers Fjord, der er central for kravværdien. Indtil dambrugets ombygning til fase 2 er det dog kun 400 l/s af Non Mølle Dambrugs normale vandforbrug, der kan indgå i udlederkravet, idet fase 1 kun inkluderer overflytning af 47 % af foderet fra Non Mølle Dambrug. Dambruget må først tage det forøgede foderforbrug i anvendelse på vestanlægget (yderligere 148,6 tons) efter færdiggørelse og Favrskov Kommunes efterfølgende syning af ombygningens etape 2 (jf. ansøgningen). Favrskov Kommune har synet fase 1 ombygningen. Udledningen af medicin og hjælpestoffer sker i overensstemmelse med fastsatte vandkvalitetskrav. Der gives en tilladelse, der anvender 23

24 genfindingsprocenter for mediciner på 100 % jf. Miljøklagenævnets afgørelse vedr. Møbjerg Dambrug. Gældende for florfenicol har Miljøstyrelsen dog fundet, at nye undersøgelser dokumenterer en intern omsætning i fiskene på 40 % der dermed reducerer genfindingsprocenten til 60 %. Når det gælder florfenicol har Favrskov Kommune taget udgangspunkt i det marine miljøkvalitetskrav. Løjstrup dambrug tildeles et fortyndingsflow på l/s svarende til den andel af Qmm ( l/s) ved Gudenås udløb i Randers Fjord, der svarer til den andel af fortyndingsflowet ved samtlige dambrug i Gudenåsystemet som Løjstrup Dambrug i risikovurderingen er tildelt dvs l/s ud af et samlet fortyndingsflow ved samtlige dambrug på l/s - eller ca. 20 %. Der tillades anvendt veldokumenterede reduktionsrater for formaldehyd jf. DMU rapp. nr Når det gælder kloramin-t er anvendte reduktionsrater meget ubetydelige, ligesom Favrskov Kommune som led i BAT har begrænset antallet af samtidig behandlede kummer. Dambrugets udløbsafgitring sikrer, at der ikke indtages opvandrende stadier af større fisk, da udløb sker via overfaldskant og i øvrigt gennem 10 mm afgitring. Da Løjstrup Dambrug ligger udenfor EF-habitatområder, er der ikke lovgivningsmæssige krav om ekstra tiltag til beskyttelse af habitatområdets arter (udpegningsgrundlaget) med undtagelse af påvirkninger ind i selve habitatområdet (fx udledning af næringssalte og miljøfremmede stoffer) Dambrugets vandindvindingstilladelse ændres efter gennemførsel af ombygningens fase 2, idet dambruget efter ombygning nedsætter vandforbruget på vest-anlægget til 210 l/s svarende til vandforbruget i et modeldambrug type 1A. Der anvendes fortsat op til 45 l/s grundvand på østanlægget også efter, at foderforbruget hæves til 400 tons. Det samlede vandforbrug udgør hermed ca. 25 % af det vandforbrug, der var gældende før dambrugets ombygning i 2005, hvor foderforbruget var 285 tons/år. Såfremt dambruget ikke gennemfører fase 2 nedsættes vandforbruget fra åen til vestanlægget pr. 1. april 2016 til 390 l/s i månederne marts oktober inkl, begrundet i BAT (2,5 l/s/tons foder på vestanlægget) Et samlet vandforbrug på 0,36-0,78 l/s/ton foder er et lille vandforbrug. Et vandforbrug på 390 l/s til en fodertilladelse på 155 tons/år er et for branchen almindeligt vandforbrug (opgjort af Faunapassageudvalget). Dambruget har en produktionsform, der gør at den stående bestand på dambruget er særlig stor fra november marts inkl. før fiskene i april overflyttes til havbrug. 8 Offentliggørelse og klagemulighed Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering på Favrskov Kommunes hjemmeside den 29. oktober Klagevejledning - miljøbeskyttelsesloven Der kan efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over kommunens afgørelse. Klageberettigede er ansøgeren, embedslægeinstitutionen samt 24

25 enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Desuden af visse organisationer, som angivet i lovens Klagemyndighed er Natur- og Miljøklagenævnet. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Natur og Miljøklagenævnet c/o Favrskov Kommune, Teknik og Miljø, skovvej 20, 8382 Hinnerup eller på [[email protected]]. Klagen vil herfra blive videresendt til Natur og Miljøklagenævnet. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Klagen skal være Favrskov Kommune i hænde senest 4 uger efter offentliggørelse. En klage over en miljøgodkendelse har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Bestemmelsen indebærer ingen begrænsning i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget afgørelse. Påbegyndelse af anlægsarbejder sker således på ansøgers egen risiko og ansvar. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal søgsmål ifølge Miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsens meddelelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 1 år fra dette brevs dato. Klagevejledning - Planloven Favrskov Kommune har i medfør af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (jf. bek. 5 stk.1) truffet afgørelse om, at udvidelsen af Løjstrup Dambrug ikke er omfattet af VVM-pligt, da tilladelsen antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der kan efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, klages til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelse. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Natur- og Miljøklagenævnet c/o Favrskov Kommune, Teknik og Miljø, Skovvej 20, 8382 Hinnerup ([email protected] ), Klagen skal være Favrskov Kommune i hænde senest 4 uger efter offentliggørelse indenfor normal kontortid. Klager til Natur- og Miljøklagenævnet: Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr.. 25

26 De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Favrskov Kommune. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. 26

27 Kopi af denne godkendelse er sendt til: Musholm A/S, Att. Niels Dalsgaard Susanne Thernøe Jensen og Fiskemester Jonas Laursen Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v. Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. Embedslægeinstitutionen Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. DN i Favrskov Kommune, [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund. [email protected] Hadsten Lystfiskerforening. [email protected] DSF. Miljøkoordinator Jakob Kjær Madsen, Åbrinken 7, 8800 Viborg [email protected] Natur og Miljøklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. [email protected] Danmarks Fiskeriforening. Nordensvej 3, 7000 Fredericia. [email protected] Jens Kristian Nielsen, Toftvej 14, 6950 Ringkøbing. [email protected] JL Vandløbsrådgivning, v. Jakob Larsen, Helgolandsgade 21, 7500 Holstebro. [email protected] Fiskeriinspektorat, att. Kaj Olesen, [email protected], [email protected] Naturstyrelsen Søhøjlandet, Vejlbo, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg [email protected] Miljøstyrelsen v. Thomas Bjerre Larsen, [email protected] 27

28 BILAG 1 Lovgrundlag Dambrugets retsbeskyttelsesperiode udløber 8 år efter godkendelsesdato og revurderes senest efter 10 år. Retsbeskyttelsen sikrer, at der almindeligvis ikke kan meddeles forbud eller påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41 til en virksomhed, der har fået en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, før der er forløbet 8 år efter godkendelsens meddelelse. Frem til 8 år efter godkendelsesdatoen kan vilkårene i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 4 kun ændres ved påbud eller forbud, såfremt: 1. der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning fra dambrugsdriften 2. forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse eller 3. dambrugets forurening i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund for denne ved godkendelsens meddelelse. Når retsbeskyttelsesperioden er udløbet, vil miljøgodkendelsen forsat være gældende. Tilsynsmyndigheden har imidlertid mulighed for, til den tid, at tage den samlede godkendelse eller dele heraf op til revision, når dette er miljømæssigt begrundet, eller der er udviklet renere teknologi eller bedre rensningsformer. Revision af eksisterende godkendelse efter udløbet af den 8 årige periode sker i givet fald ved påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41. I det tilfælde godkendelsen påklages til højere administrativ myndighed, beregnes den 8 årige beskyttelsesperiode fra datoen for meddelelsen af den endelige afgørelse i godkendelsessagen, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 12, stk. 2. Dambruget må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen er godkendt af Tilsynsmyndigheden. Opmærksomheden henledes på, at det er tilsynsmyndigheden, der skal vurdere, om en ændring eller en udvidelse kræver godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens

29 1.1 Bekendtgørelser, direktiver og vejledninger 1. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. med senere ændringer. 3. Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. november Bekendtgørelse om modeldambrug, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. november Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 2012 med senere ændringer. 6. bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. august Bekendtgørelse om samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Bekendtgørelse nr. 267 af 19. marts Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 13. december Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v., Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 866 af 1. juli Fiskeriministeriets bekendtgørelse om afgitring ved dambrug i ferske vande, bekendtgørelse nr. 218 af 30. marts EU s fiskevandsdirektiv - rådets direktiv 78/659/EØF af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri. 12. Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, Lavfrekvent lyd, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. 13. Miljøstyrelsens vejledning nr af 26. marts 2008 om godkendelse af ferskvandsdambrug. 14. Miljø- og Energiministeriets vejledning nr. 5/1998 biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. 15. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) ) i medfør af lov om planlægning (bek. nr af 15/12/2010) 29

30 16. Vejledning til Habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 17. Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 18. Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Miljøstyrelsen, 24. juni Vejledning om reglerne om internationale naturbeskyttelsesområder i naturbeskyttelseslovens 19 b, 19 d og 19 e, Vejledning nr af 17. juni 2013 (specielt om afskæringskriterier afsnit 2.5.3) 30

31 2 Litteraturliste Regionplan Århus Amt 2005 (Landsplandirektiv) Dambrugsudvalgets rapport. Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri, marts Redegørelse vedrørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Rapport nr Afløbskontrol på dambrug, faglig rapport fra DMU nr 260, Modeldambrug Specifikationer og godkendelseskrav rapport fra faglig arbejdsgruppe. DMU-rapp. nr Faunapassageudvalgets 5 rapporter af 18. februar Kriterier for gunstig bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr 457, 2. udgave, 2003 Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr. 322, 2000 ) DTU Aqua rapport. Løjstrup Dambrug Øst et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapporter for 1. og 2. måleår. DMU rapport nr Omsætning af formalin i danske dambrug. Anvendelse af reduktionsrater for hjælpestoffer og lægemidler ved vurdering af udledning fra dambrugsvirksomheder. Notat 19. januar 2011 udarbejdet af Cowi for Miljøstyrelsen. Forslag til vandplan for Randers Fjord. Miljøministeriet, juni Natura 2000 plan (natura 2000 område nr.14) Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, Miljøministeriet 1. december Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet. DMU afdeling for Ferskvandsøkologi, Gitte Blicher- Mathiesen, 31. marts Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Miljøstyrelsen, Renseffektivitet på model 1. dambrug, faglig rapport fra DMU nr. 842,

32 NMKN afgørelse af 29. maj 2013 vedr. Miljøstyrelsens Århus afgørelse om ikke vvm pligt ved udvidelse af Nr. Vium Mejeri renseanlæg Habitatvurdering af Ringkøbing Fjord mht N og P i forbindelse med VVM vurdering af Mejericluster Vestjylland DMU s Faglige rapport 787 Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i Danske fjorde Naturstyrelsen udarbejder tillæg til Ringkøbing-Skjern kommunes Kommuneplan om Mejericluster Vestjylland, Arla Foods Amba (Arinco, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri og renseanlæg), 16. januar Miljøstyrelsens afgørelse af 3. oktober 1994 vedrørende klage over Viborg amts miljøgodkendelse af Non Mølle Dambrug af 3. februar

33 3 Miljøteknisk beskrivelse 3.1 Indretning (se ansøgningens 2 kortbilag - fase 1 og 2) Indretning før ombygning Den vestlige del Opdrætsanlægget på denne side af åen består af en 7 meter bred og ca. 140 meter lang opdrætskanal, efterfulgt af 18 betonkummer (6 x 1,5 x 25 m) og derefter igen en opdrætskanal. Vandforbruget fra Lilleå er normalt ca. 525 l/s. På den vestlige del er etableret rensning i form af 2 mikrosigter med en samlet kapacitet på 700 l/s efter den første opdrætskanal. 3 mikrosigter er etableret efter den anden opdrætskanal. Disse har en samlet kapacitet på l/s. Endvidere har der været slutrensning i et bundfældningsbassin, der var indrettet efter dambrugsbekendtgørelsens retningslinjer. Der er etableret et slambassin ved siden af kummeafsnittet. Foderforbruget på dette dambrugsafsnit har udgjort 155 t/år jf. den foregående miljøgodkendelse. Den østlige del Denne del af dambruget er indrettet som et modeldambrug type 3 bestående af et betonanlæg med 4 stk. 83 meter lange serieforbundne kanaler. Hver kanal er 5 meter bred og 1,6 meter dyb. Ud over de lange betonkanaler er der 15 kummer, hvoraf de 10 er 6 m brede, 26 m lange og ca. 1 m dybe. 5 kummer er 6 meter brede, 20 m lange og ca. 1 m dybe. Anlæggets samlede opdrætsvolumen er m3. Hver kanal er indrettet med beluftning bestående af 2 stk. 4 meter dybe beluftningsbrønde med dimensionerne 2 m x 2,5 m. Desuden er etableret beluftning i et kombifilter, hvor vandet via 2 stk beluftningsbrønde med dimensionerne 2 x 2,5 m ledes til eksisterende indløbskanal for de 15 kummer. Til drift af anlæggets beluftningsbrønde er installeret 2 kapselblæsere, hver med en maksimal effekt på 28 kw. Hver kanal er indrettet med 2 rækker slamkegler i henholdsvis kanalens midte og før udløbet af den enkelte kanal. De kvadratiske slamkegler har en sidelængde på 1 m og en dybde på 1 m. Slamkeglerne har hver især et volumen på 0,5 m3. Anlægget forsynes med boringsvand i et omfang af l/s. Først ledes 33

34 vandet til kummer (3 l/s til hver kumme), derefter ledes vandet til kanaler hvor der er et internt flow på 750 l/s. Opholdstiden i anlægget er timer. Ved udløbet af den sidste kanal er etableret et mikrosigteanlæg med 74µm dug og en kapacitet på 900 l/s. Efter mikrosigteanlægget ledes vandet gennem et biofilter (kombifilter). Filteret består af et kontaktfilter bestående af bioblokke med et samlet filterareal på m2 og et biofilter med Kalneselementer med et samlet filterareal på m2. Kombifilteret har en beregnet kapacitet på l/s. Som slutrensning er etableret en plantelagune på m2. Fremtidig indretning Dambruget ombygges i 2 etaper startende med øst-anlægget. Afdeling Øst 1 Etape I forbindelse med permanent ophør med anvendelse af 100 tons foder på Non Mølle Dambrug ombygges øst-anlægget, så det integreres med vestanlægget. Selve produktionsanlægget og dets drift ændres ikke ud over at slamhåndteringen ændres fundamentalt. Østanlæggets nuværende slambassiner er ombygget til 500 m2 plantelaguner og i stedet for slambassiner er etableret en fortank til slam, der tilknyttes et moderne slambehandlingsanlæg (se beskrivelse i ansøgningsmaterialet afsnit 9). Slambehandlingsanlægget etableres i mindre bygning på 4,5 x 8 m. Bygning med slambehandlingsanlæg på østsiden af åen. 34

35 Slamtank til komprimeret slam, der afhændes til biogas. For at udvide plantelagunearealet ud over m2, er det nødvendigt at inddrage arealer på vestsiden af åen. Det gamle bundfældningsanlæg på vestsiden er udvidet til 2 parallelle plantelaguner med et samlet areal på m2. Nye plantelaguner på vestsiden af Lilleå. For den oprindelige lagune på østsiden af Lilleå stilles vilkår om etablering og vedligehold af 5 spunsvægge på tværs, så vandet tvinges rundt i hele lagunen i et slynget forløb. Efter procesvandets passage af plantelaguner på østsiden ledes vandet via ny rørføring nedgravet i vandløbsbunden over til indløb i de 2 nye plantelaguner på vestsiden. Herefter ledes vandet til fælles udløb i Lilleå. Selve udløbet er nu ombygget, så udløb sker med frit overfald i en tynd vandstråle over en 4 meter bred overløbskant, så lokkestrøm for faunaen minimeres. 35

36 Nyt bredt udløbsbygværk. Mod å er etableret en 10 mm afgitring. Afdeling Vest 2 Etape I forbindelse med overførsel af 140 tons foder fra Non Mølle Dambrug ombygges vest-anlægget til et foderforbrug på 330 tons/år. Ombygningen består i, at dambruget indrettes til et model 1a lignende dambrug med et vandindtag fra å på 210 l/s. Anlægget har ikke 9 timers opholdstid i plantelaguner, men til gengæld en forøget opholdstid i produktionsanlægget, idet produktionsanlægget udbygges, så det består af flg. enheder: 18 kummer a 6 x 25 m i alt m3. 1 kanal ved indløb a 110 m x 6 x 1,10 m i alt 726 m3 1 dobbeltkanal ca. 2 x 8 x 90 x 1,10 m i alt m3. Det samlede produktionsanlæg på vest-siden udgør hermed m3. Der etableres slamkegler i stedet for mikrosigter, idet disse ikke kræver spulevand. Der etableres en mikrosigte med 70 µm lysning før udløb til de fælles plantelaguner på vestanlægget, jf. indretningsmæssige krav i bekendtgørelse om modeldambrug Slam i en mængde på op til 330 tons (tørvægt) pumpes direkte til slambehandlingsanlægget på østsiden og slamdepotet på vestsiden anvendes fremover kun i forbindelse med oprensning af plantelaguner. Det er kommunens vurdering, 1at der er store miljømæssige fordele i dambrugets ombygning og ændrede drift ikke mindst forbundet med dambrugets reducerede vandindtag fra Lilleå (efter fuld ombygning 210 l/s svarende til 20 % af vandløbets Qmm), forbedret slamhåndtering og et udløb der samles et sted og sker via en bred overfaldskant, så lokkeeffekten for faunaen minimeres og egenkontrol forenkles og bliver mere præcis. Det fælles udløb får krav om iltmætning på 70 %. 36

37 Den samlede foderudvidelse ved Løjstrup Dambrug skal overholde at udvidelsens næringsstofbelastning hverken i sig selv eller ved inddragelse af kumulerede effekter er i strid med bevaringsmålsætningen for nedstrøms habitatområder. Da foderudvidelsen ved Løjstrup Dambrug er koblet til et permanent ophør af drift ved Non Mølle Dambrug, skal ansøgningen vurderes ud fra ovenstående kriterier, idet det opgøres, hvilken belastning Non Mølle Dambrug har bidraget med ved nedstrøms habitatområder, da dette dambrug var i aktiv drift. Det bemærkes, at Non Mølle Dambrugs produktionstilladelse disponeres af Musholm AS, så der er sikkerhed for, at tilladelsen på Non Mølle Dambrug reelt ophører, hvilket er en betingelse for godkendelsen af Løjstrup Dambrugs udvidelse. Det har hele tiden i en on-going proces været planlagt, at lukning af Non Mølle Dambrug skulle sammenkædes med miljøneutral produktionsforøgelse i anden akvakultur (først ved Rindsholm Dambrug og nu i stedet ved Løjstrup Dambrug). 3.2 Produktion og foderforbrug Produktionen vil hovedsageligt være ørreder til udsætning i havbrug. Denne produktionsform indebærer, at bestanden er meget lille efter udfiskningen i april, mens den så gradvist opbygges de følgende måneder indtil udfiskning året efter. Det medfører, at den stående bestand og hermed foderforbruget er ret beskedent i forårs- og sommermånederne dvs. den periode hvor vandmiljøet, må antages at være mest sårbart (vandet varmest og vandføringen lavest). Udfodring sker ved hjælp af automater og jf. foderfirmaernes anbefalede fodertabeller Foderforbrug kg Produktion kg Vest Øst Vest Øst Tabel 12. Produktion på Løjstrup Dambrug før og efter ombygning til modeldambrug. 3.3 Energiforbrug Der vil komme en mindre stigning i elforbruget i forbindelse med ombygningen af dambruget til en større bestand, en energistigning, der dog må forventes reduceret, når det drejer sig om energi anvendt ved dambrugets partikelfjernelse ved dambrugets udskiftning af mikrosigter med slamkegler. 37

38 Ansøger forventer anvendelse af et energiforbrug på 2,5 kwh årligt pr. kg fisk. Energien anvendes hovedsageligt til kapselblæsere, slambehandlingsanlæg, mikrosigter samt til diverse pumper. Ud over strøm anvendes der ca l brændstof (diesel og benzin) til traktor, fodermaskine mm. 3.4 Støj, lugt og vibrationer Støj på dambruget vil forekomme ved brug af pumper, kapselblæsere, kompressorer, beluftere, traktorer og i forbindelse med lastbiler, der leverer foder og afhenter/leverer fisk. Kapselblæsere der giver den største støjproduktion er anbragt i støjisolerede kabinetter og i støjisoleret bygning. Døde fisk opsamles dagligt og opbevares i lukkede beholdere til de afhentes af Bjarnes Fisketransport eller leveres til biogasanlæg, som det pt. sker Kapselblæsere og kompressorer er monteret på stødabsorberende understel og det vurderes ikke, at der er væsentlige kilder til vibrationer. 3.5 Udledninger Iltforhold Der er i godkendelsen stillet krav om en iltmætningsprocent på minimum 70 % i udløbet fra dambruget jf. krav i modeldambrugsbekendtgørelsen Udledning Der er i godkendelsen stillet krav om opfyldelse af dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav for BI5 og NH3-N baseret på vandløbets medianminimumsvandføring (1.050 l/s i Hadsten Lilleå). Der anvendes her tilstandskontrol. For totalkvælstof (N), totalfosfor (P) og suspenderet stof (SS) er der taget udgangspunkt i summen af Qmm ved Lilleå (1.050 l/s) og det normale vandindtag ved drift af Non Mølle Dambrug. Viborg Kommune har oplyst, at vandindtaget ved Non Mølle Dambrug i dambrugets miljøgodkendelse fra 1993 var reguleret af mikrosigternes kapacitet, idet der ikke var bundfældningsbassin. 12 egenkontrolanalyser i 2005 udviste et vandforbrug på l/s, hvilket er mindre end Qmm ved Non Mølle Dambrug, der er sat til 940 l/s. Det lægges derfor til grund, at en vandføring på 750 l/s fra Non Mølle kan indgå ved udarbejdelse af transportkontrol ved Løjstrup Dambrug gældende ved kontrol af Total-N, Total-P og suspenderet stof, idet det her er fjernrecipienten Randers Fjord, der skal tages hensyn til. De 750 l/s kan dog først indgå i beregningen af transportkontrol efter gennemførsel af ombygningens fase 2, idet det først er på det tidspunkt at hele fodermængden på 216 tons/år er overflyttet fra Non Mølle Dambrug. Efter gennemførsel af fase 1 kan 350 l/s indgå i transportkontrollen. 38

39 Der anvendes hermed den kontrol, der angives i bekendtgørelse om modeldambrug. Såfremt der udsiver vand fra anlægget, lægges dette tab til vandføringen målt ved dambrugets udløb Teoretisk beregnede udledninger Ansøger Ansøger henviser til den afrapportering, der er foregået i regi af forsøgsordningen for modeldambrug mht. første og andet måleår for modeldambruget/øst-anlæggets udledninger og rensegrader. Rensegraderne i de 2 dokumentationsår udviser god stabilitet for stofferne N og BI5, mens rensegraden for P er noget ringere andet måleår: ÅR N P BI % 66 % 84 % 2 46 % 46 % 88 % Tabel 13. Rensegrader 1. og 2. måleår på Løjstrup Dambrug Ansøger lægger dokumenterede produktionsbidrag fra afrapporteringens 2. måleår til grund ved beregningen af fremtidige udledninger: N: 45,60 kg/ton foder P: 5,14 kg/ton foder BI5: 99,00 kg/ton foder Produktionsbidraget afviger lidt fra det, der kan beregnes efter DTU-modellen. Ansøger vurderer, at forskellen kan forklares ved at produktionen på Løjstrup Dambrug er forholdsvis store sættefisk til havbrug (ca g) og ikke normale portionsørreder til konsum. Ansøger beregner herefter de forventede fremtidige produktionsbidrag ved dambrugets ombygning og efter overflytning af foder fra Non Mølle Dambrug/Rindsholm Dambrug, idet de samme produktionsbidrag lægges til grund på begge anlæg. Afdeling Øst (400 t foder): BI5: 99 kg x 400 t foder = kg BI5 P: 5,14 kg x 400 t foder = kg P N: 45,6 kg x 400 t foder = kg N 39

40 Afdeling Vest (330 t foder): BI5: 99 kg x 330 t foder = kg BI5 P: 5,14 kg x 330 t foder = kg P N: 45,6 kg x 330 t foder = kg N Den forventede fremtidige udledning kan herefter beregnes ved brug af fundne rensegrader på øst-anlægget og rensegrader jf. bekendtgørelse om modeldambrug på vest-anlægget Øst-anlæg Vest-anlæg Total BI kg 9.801kg kg P kg 763 kg kg* N kg kg Tabel 14. Beregnet udledning fra det ombyggede dambrug ved 730 tons foder. Teoretisk udledning fra Non Mølle Dambrug (240 t foder) og Løjstrup Dambrug (285 t foder) kan samtidig beregnes efter dambrugsbekendtgørelsen, idet dambrugsbekendtgørelsens rensegrader for standarddambrug anvendes dvs. 7 % rensning for N og 20 % rensning for P og BI5. Løjstrup Dambrug Non Mølle Dambrug Total BI kg* kg* kg P kg* 987 kg* 2158 kg N kg* ** kg Tabel 15. Teoretisk udledning fra standarddambrugene Løjstrup Dambrug og Non Mølle Dambrug beregnet efter dambrugsbekendtgørelsen.* målt produktionsbidrag på Løjstrup dambrug, ** teoretisk beregnet standardproduktionsbidrag jf. DTU-modellen. Det fremgår at den fremtidige udledning af BI5 reduceres med 65 % ift. den teoretiske udledning fra de 2 standarddambrug og at den gennemsnitlige udledning kun vil forøge koncentrationsniveauet i Lille Å Qmm med 0,44 mg/l svarende til under 50 % af udlederkrav (1 mg BI5/l). Ansøger beregner i øvrigt det miljøneutrale foderforbrug incl. tilkøbt foder, såfremt rensegrader i bekendtgørelse om modeldambrug lægges til grund i stedet for de dokumenterede N-rensegrader på Løjstrup Dambrug 2. måleår. Dette tal er den foderkvote dambruget ville få tildelt såfremt, der ikke forelå anden dokumentation end standardværdier i bekendtgørelse om 40

41 modeldambrug. Det kan beregnes, at N er begrænsende med en foderkvote på 319 tons på øst-anlægget og 295 t på vest-anlægget. Favrskov Kommune Vurdering af Natura 2000 påvirkning Favrskov Kommune konstaterer, at dambrugets udmeldte foderforbrug der blev lagt til grund ved den seneste midlertidige miljøgodkendelse var 285 tons/år. En sådan produktion i et dambrug indrettet efter dambrugsbekendtgørelsen vil have flg. produktionsbidrag jf. nyeste viden anvendt i dambrugsbekendtgørelsen (8. feb. 2012): 56 kg N-total / tons foder 4,9 kg P-total / tons foder 97 kg BI5 / tons foder Et standarddambrug har rensegrader på 0,2 for P og BI5, 0,07 for N og 0,0 for NH3-N. Udledningen fra dambruget med en indretning jf. den gamle dambrugsbekendtgørelse kan derfor beregnes til: kg N-total, kg P-total og kg BI5 Når dambruget ændrer sin indretning og foderanvendelse er ovenstående udledninger derfor det oprindelige teoretisk beregnede udgangspunkt for dambrugets belastning. I den seneste midlertidige miljøgodkendelse blev der angivet en potentiel udledning fra vestanlægget (200 tons foder) på: kg N, 640 kg P og kg BI5. Tilladelsen på vestanlægget blev dog senere justeret ned til 155 tons foder, hvilket må medføre en forholdsmæssigt beregnet udledning fra vestanlægget på: kg N, 496 kg P og kg BI5 På østanlægget blev givet en midlertidig tilladelse til anvendelse af 300 tons foder med modeldambrugsbekendtgørelsens krav til rensegrader for modeldambrug type 3 på 15 % for N-total, 65 % P og 80 % for BI5. Det gav potentielle udledninger fra østanlægget på: kg N, 420 kg P og kg BI5 Pga. hensynet til EF-habitatområdet Randers Fjord kan der ikke tillades en samlet øget belastning med N og P fra Løjstrup Dambrug efter inddragelse af positive kumulerede effekter fra Non Mølle Dambrugs samtidige nedlæggelse. 41

42 Når det gælder N og P er der som ved landbrugsgodkendelser mulighed for indenfor en bagatelgrænse på 1 % af fjordens samlede tilledning (afskæringskriteriet) at tillade udvidelser, når der efterfølgende i vurderingen af kumulerede effekter af andre tiltag kan redegøres for at fjordens N-niveau ikke forøges (der henvises til habitatafsnittet). En sådan kumuleret effekt opnås her umiddelbart ved at Non Mølle Dambrugs produktion/udledning ophører permanent ligesom der i øvrigt af staten planlægges for N- reduktioner i forslag til vandplan for vandområde Randers Fjord. DMU har i forarbejderne til vandplanerne 4 fastsat N-fjernelsen i søer til gennemsnitligt 400 kg N/ha. Denne fjernelse er ikke koncentrationsafhængig, hvilket betyder, at der fjernes 400 kg N/ha i Vedsø uanset om Non Mølle Dambrug er i drift eller ej. Der er derfor ingen merudledning af N til Randers Fjord ved at have produktionen ved Løjstrup i stedet for ved Non Mølle. Den samlede udledning fra land til Randers Fjord er jf. forslag til vandplan opgjort til tons N/år i perioden Niveauet jf. Baseline 2015 er tons N/år fra land (se tabel fra vandplan, indsat) Udvidelsen på Løjstrup Dambrug, der fremkommer ved nedlæggelse af Non Mølle Dambrug andrager ca. 9,4 tons N/år eller hvad der svarer til 0,28 % af den landbaserede tilførsel af N til Randers Fjord beregnet ud fra Baseline Det kan dermed konstateres at projektet i sig selv ligger langt under afskæringskriteriet for N på 1 %, der baserer sig på DMU s redegørelse i 2010 (faglig rapport nr. 787). Når det gælder P, er der ikke i det væsentlige behov for på Løjstrup Dambrug, at inddrage den tidligere udledning fra Non Mølle Dambrug. Løjstrup Dambrug forventes med god sikkerhed at holde udledningen indenfor den eksisterende udledningsramme på 916 kg alene begrundet i den allerede etablerede forbedrede vandrensning med et effektivt slambehandlingsanlæg. Slambehandlingsanlægget sikrer, at den fosfor der allerede er opsamlet som slam i mikrosigter, kontaktfiltre og slamkegler ikke ledes tilbage i systemet via overløb fra slamdepoter, som det blev vist i Fødevareministeriets dokumentationsprogram for modeldambrug. P fra Non Mølle Dambrug på 156 kg indgår som en sikkerhed også set i lyset af det mindre vandindtag og dermed rensning på et formindsket vandløbsbidrag indtaget fra Hadsten Lilleå. Fosfortilførslen fra dambrugssektoren til Randers Fjord udgør ca. 5 % af den totale P-tilførsel. Det ligger fast, at der ikke i øjeblikket ville være nævneværdig rensning af P i Vedsø ved lokaliteten for Non Mølle Dambrug, da oplagringskapaciteten i søer her allerede er brugt. Naturstyrelsen Kronjylland vurderer, at den maksimale tilladte fosforudledning ved Non Mølle Dambrug på 200 kg total-p pr. år resulterer i en mængde P nedstrøms Vedsø på 156 kg ved den af Naturstyrelsen Kronjylland beregnede fosforretention på 22 % gældende for søen i ligevægt. 4 Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N-risikoværktøjet. Gitte Blicher-Mathiesen DMU 31. marts 2009 (se tabel 1) 42

43 Ud af bruttotilførslen til Randers Fjord udgør P-rammen ved Non Mølle Dambrug på 200 kg kun ca. 0,12 % eller langt under afskæringskriteriet på 1 %, der anvendes som vurderingsgrundlag ved udvidelser på landbrugsområdet, men også er anvendt af Naturstyrelsen/Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af VVM afgørelse ved ARLA s forøgede udledning til habitatområderne Skjern Å og Ringkøbing Fjord 5. Tabel fra forslag til vandplan for Randers Fjord. 5 Habitatvurdering af Ringkøbing Fjord mht N og P i forbindelse med VVM vurdering af Mejericluster Vestjylland ricluster.pdf 43

44 Når det gælder de kumulerede effekter forbundet med et øget foderforbrug ved Løjstrup Dambrug lægges det til grund, at Non Mølle Dambrug nedlægges og at der hermed er redegjort for at udledningen af N til fjordsystemet samlet set ikke forøges, ligesom der i kommende vandplan for Randers Fjord sikres en samlet reduceret N udledning til fjorden på ca. 500 tons N /år. Når det gælder P vil de kumulerede effekter af Non Mølle Dambrugs permanente nedlæggelse betyde, at den fremadrettede samlede P udledning til fjorden fra Non Mølle Dambrug og Løjstrup Dambrug, som minimum vil være neutral. Det er generelt ikke P, der er mest problematisk at frarense i moderne recirkulerede modeldambrug med effektiv slambehandling, det er N, der begrænser produktionsudvidelser. Det skal bemærkes at Non Mølle Dambrug tidligere har haft en væsentlig større P udledning end 200 kg, som nu indgår i projektet med 156 kg. 44

45 Tabel fra forslag til vandplan for Randers Fjord. Når det drejer sig om overflytning 6 af foder fra Non Mølle Dambrug lægges det til grund, at Non Mølle Dambrug aldrig har fået en foderudmelding efter dambrugsbekendtgørelsen, men at Viborg Amt har miljøgodkendt dambruget midlertidigt til en fodertilladelse på 216 tons/år. Viborg Amt gav fodertilladelsen med baggrund i dambrugsbekendtgørelsens Ftill2. Denne afgørelse er ikke påklaget. En senere miljøgodkendelse på 240 tons/år er blevet ophævet af Miljøstyrelsen og en efterfølgende anke er ikke færdigbehandlet af Miljøklagenævnet. Foderopskrivning på østanlægget med baggrund i samlet N-neutralitet ift. fjorden: Det lægges til grund, at dambruget ønsker at producere på baggrund af 400 tons foder på østanlægget. Model 3 dambruget på østsiden af Hadsten Lilleå er oprindeligt etableret på basis af et fodergrundlag på 130 tons ud af Løjstrup Dambrugs samlede udmeldte foderforbrug på 285 tons pr. år. De resterende 155 tons blev anvendt på anlægget vest for Hadsten Lilleå. De 130 tons foder på østanlægget blev efter ombygning til modeldambrug type 3 omregnet til 300 tons foder i en tidsbegrænset periode, der nu er udløbet. 6 Ved overflytning menes at projekterne er sammenkædede så næringsstoffjernelse ved lukning af et konkret dambrug her Non Mølle Dambrug kan give basis for påvirkningsneutral udvidelser på andet dambrug her Løjstrup Dambrug. 45

46 I Fødevareministeriets 2-årige forsøgsordning er det for begge 12 måneders dokumentationsperioder beregnet, at rensegraden for kvælstof er 46 %. Fodertilladelsen kan derfor justeres til 223,9 tons (130 t x (1-0,07)/(1-0,46)). Da dambruget er interesseret i at producere på baggrund af 400 tons på østanlægget er der behov for at overføre 102,4 tons fra Non Mølle Dambrugs fodertilladelse for at få grundlag for de resterende 176,1 tons (176,1 tons /1,72 ). Hvert ton overflyttet fra Non Mølle Dambrug til østanlægget kan veksles til 1,72 tons. Eller med andre ord 172 tons foder anvendt på model 3 dambruget vil have en N-udledning svarende til 100 tons anvendt ved Non Mølle Dambrug med en teoretisk rensegrad på 0,07. Foderopskrivning på vestanlægget med baggrund i samlet N-neutralitet ift. fjorden: På vestanlægget bygges der om til et modeldambrug type 1, dog med et lidt mindre laguneareal, men med en samlet større opholdstid, der især er afgørende for BI5 fjernelsen. På vestanlægget er fodergrundlaget 155 tons. Dette foderforbrug kan kvælstofneutralt udvides til 190 tons ved etableringen af m2 plantelagune (10 tons pr m2). Denne ombygning er nu gennemført. Fra Non Mølle Dambrug kan de resterende 113,6 tons overføres 1:1. Den neutrale fodertilladelse på vestanlægget kan hermed beregnes til 303,6 tons. Udledninger Såfremt DTU s model for udregning af produktionsbidrag (version jan 2009) anvendes, opnås der flg. produktionsbidrag under forudsætning af anvendelse af et standardfoder, en foderkvotient på 0,96 samt et foderspild på 1 %. BI5 [tons] P [tons] N [tons] Østanlæg 35,91 1,81 18, tons foder Vestanlæg 27,25 1,37 14,18 303,6 tons foder Tabel 16. produktionsbidrag Ud fra produktionsbidraget kan den forventede udledning beregnes ved anvendelse af henholdsvis dokumenterede rensegrader (400 tons anvendt på østanlæg, modeldambrug 3) og teoretiske rensegrader (303,6 tons anvendt på vestanlæg modeldambrug 1 (fase 2)). Dokumenterede rensegrader østanlægget (forsøgsordningens andet måleår) for N, P og BI5 er henholdsvis 0,46-0,46 og 0,88. 46

47 Teoretiske rensegrader på vestanlægget efter ombygning til Model 1 er jf. bekendtgørelsen for N, P og BI5 henholdsvis 0,07 0,55 og 0,70. BI5 [tons] P [tons] N [tons] Østanlæg 400 tons foder Vestanlæg 303,6 tons foder 4,31 0,98 10,09 8,18 0,62 11,67** I alt* 12,49 1,60 21,76 Tabel 17. Teoretisk beregnede udledte stofmængder (max) fra dambruget efter udvidelse ved anvendelse af DTU-modellens produktionsbidrag, FK på 0,96 og et standardfoder. *De beregnede udledninger er før effekten af slambehandlingsanlægget (se nedenstående).**1,46 tons N er fjernet i de nye plantelaguner på m2 De beregnede udledninger kan sammenholdes med teoretiske udledninger fra Løjstrup Dambrug og Non Mølle Dambrug indrettet efter dambrugsbekendtgørelsen og med et årligt foderforbrug på henholdsvis 285 tons foder og 216 tons foder. Der lægges et standardfoder til grund, et foderspild på 1 % og en foderkvotient på 0,96 på Løjstrup Dambrug, denne foderkvotient er opnået på østanlægget under forsøgsordningen for modeldambrug 2. måleår. Foderkvotienten på Non Mølle Dambrug sættes ligeledes til 0,96. Der regnes med dambrugsbekendtgørelsens rensegrader på 0,2 for P og BI5 samt 0,07 for N (tabel 17a) BI 5 [tons] P [tons] N [tons] Non Mølle Dambrug 15,51 0,200* (svarende 0,156 ton ved udløb fra Vedsø) 9,38 Løjstrup Dambrug 20,47 1,03 12,38 I alt 35,98 1,186 21,76 Tabel 17 a. Teoretiske udledninger af dambrugene indrettet efter dambrugsbekendtgørelsens minimumskrav * fosforramme ved Non Mølle Det fremgår af den beregnede kvælstofudledning efter ombygning og overflytning af foder bliver uændret ift. situationen med drift af Løjstrup Dambrug og Non Mølle Dambrug indrettet efter dambrugsbekendtgørelsen. Fosforudledningen reduceres lidt og BI5 udledningen reduceres med 23,5 tons (65 %). I Lilleå ved Løjstrup Dambrug reduceres BI5 udledningen med 38 % (hertil kommer effekten af forbedret slamhåndtering på BI5- udledningen, hvor målinger af Grimstrupanlægget på Sig Fiskeri har vist en 47

48 tilbageholdelse af % COD-indholdet i al frarenset slam, så der undgås tilbageløb af organisk stof fra slamdepotet, som det er tilfældet ved slamdepoter uden slambehandling). I andet måleår i forsøgsordningen var der kun en BI5 tilbageholdelse på 49 % af de 18,8 tons BI5 og 46 % af 57,2 tons COD, der blev tilført slamdepotet på Løjstrup Dambrug (rapportens tabel 12 s.50). Der er derfor en meget stor miljøgevinst ved at kunne øge denne tilbageholdelse til over 90 % COD. Der er hermed ingen risiko for at udvidelsen på Løjstrup Dambrug medfører en forringelse af vandløbskvaliteten i Hadsten Lilleå nedstrøms dambruget. I modeldambrugsrapporten for andet måleår på Løjstrup Dambrug blev det beregnet at den miljøneutrale produktion på model 3 dambruget med den dokumenterede rensegrad på 88 % var 667 tons foder, hvilket ville svare til udledningen fra et traditionelt dambrug med 100 tons foder. For at nå i mål mht. kravet om umiddelbart at kunne udelukke en P udledning fra Løjstrup Dambrug, der overstiger kg/år efter udvidelsen (916 kg P fra Løjstrup og 156 kg P fra Non Mølle Dambrug ved udløb fra Vedsø), er der behov for at se på renseeffekten af slambehandlingsanlægget. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at den langt mere effektive slamhåndtering i det ombyggede anlæg løser de problemer, der blev observeret i dokumentationsperioden for modeldambrug og har været fremherskende i perioden herefter før etableringen af slambehandlingsanlægget. Slam i øst-anlægget blev i alt for stor grad ført tilbage i plantelaguner og gav her anledning til en for stor udledning af bl.a. fosfor og NH3-N. Når det friske slam fjernes i et egentligt slambehandlingsanlæg, som nu er etableret, vil begge disse stoffraktioner reduceres meget betydeligt i omfang og det kan på baggrund af drift af anlægget i 12 måneder fra juni 2012-juni 2013 konstateres, at udlederkravene nu overholdes. I forsøgsperioden for modeldambrug blev det dokumenteret at 2,8 tons N blev frarenset og ledt til slamdepot, men at hele 2,3 tons af dette løb tilbage til plantelagunen med klaringsvandet. De teoretisk beregnede udledninger i ovenstående tabel 17 forventes derfor at blive langt mindre end beregnet, hvilket er en ekstra indbygget sikkerhed for miljøet. Når det gælder slambehandlingsanlæggets kapacitet for fosforfjernelse er der af dambruget foretaget en indsamling af eksisterende undersøgelser af slambehandlingsanlæg fra Grimstrup maskinforretning. Der er foretaget målinger (2 analysedage) ved Sig fiskeri. Renseeffekten her var 99,25-99,70 % når det gælder fosforfjernelse fra rå spildevand til forrenset spildevand. På Løjstrup Dambrug var den tilsvarende effektivitet på analysedagen 12. juni 2012 bestemt til 93 %. Det er normalt, at der fra slamdepoter er et tilbageløb af fosfor på % (Modeldambrugsrapporten afsnit 10.8). I modeldambrugsrapport Løjstrup Dambrug 2. måleår er det opgjort at hele 61 % af den fosformængde der er tilført slambassinet udledes med klaringsvandet til plantelagunen. Der er 48

49 derfor et meget stort potentiale i at beholde 93 % af det opsamlede slam i stedet for 39 %. I 2. måleår på Løjstrup blev der tilført slambassinet kg total-p. Et effektivt slambehandlingsanlæg ville kun have tilført plantelagunen 81 kg P i stedet for de målte 704 kg. DMU s faglige rapport nr. 842 renseeffektivitet på model 1 dambrug (2011), redegør for udledningen fra 10 model 1 dambrug. Løjstrup Dambrug har yderligere den fordel at have en moderne slambehandling, som ikke er almindelig i branchen og ikke anvendt som virkemiddel i DMU-model 1 dambrugsrapporten. I forsøgsordningen for modeldambrug er der i 2 år målt på Løjstrup Dambrug Øst (model 3 dambrug) Begge år blev foderkvotienten beregnet til 0,96, der i det følgende lægges til grund. Produktionsbidraget ved Løjstrup Dambrug er senest beregnet til max 5,1 kg pr. tons foder (nedenstående tabel). I den 2- årige forsøgsordning var produktionsbidraget gennemsnitligt 5,6 kg P pr tons foder lidt mindre år 2 pga. lavere fosforindhold i foderet. Ved anvendelse af 400 tons foder kan produktionsbidraget beregnes til ca kg P, ligesom der vil være et grundvandsbidrag på ca. 100 kg. Stoffjernelsen over produktionsanlægget ved model 3 dambruget Løjstrup Dambrug øst er før ombygning beregnet til 68 % (forsøgsordningens andet måleår). Tabel fra DMU rapp. 842, hvor Løjstrup Dambrug (model 3) indgår. Ved et produktionsbidrag på ca kg P fra østanlægget, er det muligt at fjerne især partikulært fosfor i en størrelsesorden på ca kg til slambehandling (ved en effekt som set i den 2 årige forsøgsordning for Løjstrup Dambrug), kun en mindre del (ca. 7 %) af dette tabes igen (jf. effektivitetsmålinger af slambehandlingsanlægget fra Grimstrup). Det svarer til, at ca. 698 kg tilføres de 3 laguneafsnit, hvor der sker yderligere stoffjernelse i et omfang så maksimal 660 kg må forventes udledt ved en foderkvotient på 0,96. Nedenstående DMU målinger lagt til grund hvor det er forudsat at Løjstrup Dambrug er det dambrug ud af 5 model 3 dambrug med den største P-udledning (konservativ betragtning). 2 DMU rapporter understøtter hermed, at P-udledningen fra Model 3 dambruget Løjstrup øst med en foderkvote på 400 tons kan bestemmes til ca. 660 kg/år. 49

50 Tal fra DMU-rapport Er udledningen bestemt til 660 kg fra model 3 dambruget (øst) er der 412 kg tilbage til vestanlægget (model 1) såfremt udlederkrav skal overholdes. Ud af 10 model 1 dambrug i DMU-undersøgelsen er der fundet en maksimal P- udledning på 0,73 kg P/ tons produceret fisk (se nedenstående udklip). Ved en foderkvotient på 0,96 og en fodertilladelse på model 1 dambruget på 303,6 tons vil der max. blive udledt 231 kg P og der er så ikke taget hensyn til, at Løjstrup Dambrug har et meget effektivt slambehandlingsanlæg, der må forventes at reducere udledningen yderligere. Tal fra DMU-rapport Et vandindtag på 210 l/s er ift. foderkvoten noget større end det er tilfældet for de 10 modeldambrug, der indgik i DMU-undersøgelsen. Da fosforindholdet i åvandet ved Løjstrup generelt er sammenligneligt med hvad der findes ved dambrug i DMU-undersøgelsen, har Løjstrup Dambrug hermed et større vandløbsbidrag (ca. 728 kg P/år) og dermed forudsætninger for en endnu mindre P-udledning end 231 kg P/år fra Model 1 dambruget (vest). Det gennemsnitlige vandløbsbidrag fra Hadsten Lilleå er i dambrugets dokumentationsperiode ( ) opgjort til gennemsnitligt 0,11 mg P/l. 50

51 Tabel. Vandløbsbidrag ved 10 model 1 dambrug. Det synes derfor sikkert, at dambruget ved omhyggelig drift og fodervalg kan tilrettelægge sin produktion, så der ikke udledes mere P end ca. 916 kg/år og sikkert under kg fra dambruget efter ombygning af fase 2. Der er heller ikke problemer såfremt dambruget ikke ombygges og der fortsættes med en foderkvote på vestanlægget på 155 tons/år. Vandindtaget, der fra det nuværende niveau på ca. 525 l/s reduceres til 390 l/s, vil stadig medføre et betydeligt potentiale for frarensning af P fra vandløbsbidraget, der så forøges til ca kg ift. situationen med ombygning af fase 2. DMU rapport. Vedr. reduceret vandløbsbidrag På den baggrund kan det konstateres, at slambehandlingsanlægget så rigeligt sikrer, at der ikke sker en merudledning af total-p ved en foderudvidelse på Løjstrup Dambrug fra 285 tons foderkvote i et standarddambrug til 703 tons fuldt udbygget efter implementering af fase 2. Der er derfor et grundlag, der sikrer at projektet i sig selv ikke medfører en merudledning af P der overstiger 0,12 % af bruttotilførslen til Randers Fjord. 51

52 Ligesom kumulerede effekter ved nedlæggelse af Non Mølle Dambrug sikrer at der ikke sker en merudledning til Randers Fjord ift. situationen før dambruget blev ombygget med ekstra plantelaguner og især slambehandlingsanlægget fra Grimstrup Maskinstation. Favrskov Kommune har som et led i sagsbehandlingen, fundet det naturligt at ændre udledervilkårene i den eksisterende miljøgodkendelse, idet disse ikke var udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om modeldambrug, men derimod lempet for fosfor og kvælstofs vedkommende og skærpet for de øvrige stoffer Målte udledninger Modeldambruget Løjstrup øst har deltaget i en 2- årig forsøgsordning. Der er afrapporteret af DMU/DTU. Dambruget har opnået nedenstående rensegrader, der sammenlignes med den forventede jf. bekendtgørelse om modeldambrug. Forventet 1. år 2.år Organisk stof (BI5) 80 % 84 % 88 % Total kvælstof (inkl. omsætning plan-telaguner) 25 % 46 % 46 % Total Fosfor 65 % 66 % 46 % Tabel 18. rensegrader i 2 årig forsøgsordning. Jf. 2. års rapporten Løjstrup Dambrug et modeldambrug under forsøgsordningen står der anført s. 6 citat : alle udlederkrav overholdt i begge måleår på nær for ammonium kvælstof, hvor udlederværdien har været henholdsvis 142 % (år 1) og 206 % (år 2) af kravværdien. Såfremt der kompenseres fuldt for reduktionen i vandforbrug overholdes alle udlederkrav, undtagen ammonium i år 2. Det fremgår, at udlederværdierne år 2 er højere end år 1 for henholdsvis ammonium, total kvælstof og total fosfor, men samtidig har den været lavere for både suspenderet stof og BI5. Der henvises i citatet til, at Århus Amt ikke anvendte de retningslinjer for fastsættelse af udlederkrav som var forudsat i bekendtgørelse om modeldambrug. Der er ikke i den tidligere miljøgodkendelse kompenseret fuldt ud for dambrugets reduktion i vandforbrug fra 550 l/s før ombygning til 45 l/s efter ombygning til modeldambrug type 3. Såfremt der lægges et vandindtag på 550 l/s til grund for dambrugets produktionsvilkår før ombygning, kan den tilladte udledning før ombygning sammenlignes med udledervilkår udarbejdet af Århus Amt (se tabel 19). Sammenligningen viser at udlederkrav var skærpet for BI5, NH3-N og Suspenderet stof, men lempet for total-n og total-p. Stof Tilladt udledning efter retningslinjer i bekendtgørelse om Tilladt udledning efter Århus Amts miljøgodkendelsen af Justeret kravværdi til transportkontrol Kravværdi i miljøgodkendelse ift. krav i bekendtgørelse 52

53 modeldambrug. [kg/døgn] BI 5 47,5 8 mg/l (31,1 kg/døgn) NH 3/ NH 4 - N 19,0 3,1 mg/l (12,1 kg/døgn) Suspenderet stof 53 67% 68% 142,5 94 [kg/døgn] 83 [kg/døgn] 66% Total-N 28,5 30 [kg/døgn] 20 [kg/døgn] 105% Tabel 19. Udlederkrav (østanlæg) i hidtidig miljøgodkendelse (2004) sammenlignet med udlederkrav jf. bekendtgørelse om modeldambrug 3.6 Renere teknologi og BAT Generelt Med henblik på at mindske udledningen af miljøskadelige stoffer er det vigtigt, at virksomheden indfører renere teknologi, for at forhindre produktion af miljøskadelige stoffer. Samtidig er det nødvendigt ved hjælp af BAT, bedste tilgængelige teknik, at frarense allerede producerede affaldsstoffer før udledning Løjstrup Dambrug Indførelse af BAT og renere teknologi baseres i betydeligt omfang på status fra den hidtidige miljøgodkendelse, men er dog ændret væsentligt mht. slamhåndtering, effekter af reduceret vandforbrug og rensning i større plantelaguner. Dambrugets viden om renere teknologi omfatter her bl.a. områderne: 1) mulighed for nedbringelse af udledninger til vandmiljøet Kommunen konstaterer, at indretningen indeholder renseteknologi med partikelfjernelse og omsætning af opløst organisk stof. Den nye plantelagune forøger omsætningen af nitrat og BI5 og øger tilbageholdelsen af fosfor. Det nye slamseparationsanlæg forhindrer at frarenset slam ledes tilbage i systemet via overløb fra slamdepoter, som det har været tilfældet ved hidtidig drift. Favrskov Kommune stiller krav om 70 % iltmætning i udløbsvandet. 2) mulighed for nedbringelse af el-forbrug Der vil forekomme en mindre stigning af elforbruget i forbindelse med ombygningen til en større produktion. De energikrævende mikrosigter formindskes i antal og energiforbrug. Ved indkøb af pumper vil der blive taget hensyn til energieffektivitet. 3) mulighed for nedbringelse af vandforbrug Kommunen konstaterer, at forbruget af overfladevand til dambruget mere end halveres ved vestanlæggets ombygning til et modeltype 1- lignende anlæg.

54 Såfremt vestanlægget ikke ombygges inden 1. april 2016 nedsættes vandindtag fra åen til 390 l/s i månederne marts oktober inkl. svarende til 2,5 l/s/tons foder, der jf. Faunapassageudvalgets udredningsarbejde er det gennemsnitlige vandforbrug i branchen og som samtidig giver grundlag for et stofbidrag fra vandløbet (vandløbsbidrag) som kan medvirke til en samlet stor renseeffektivitet på dambruget. 4) mulighed for at flytte udløb opstrøms til stemmeværk Dambruget indtager ved opstemning, og der er etableret et effektivt internt stryg. Det fremtidige vandindtag fra senest 1. april 2016 udgør kun 210 l/s svarende til 20 % af Lilleåens Qmm.- Eller 390 l/s i månederne marts oktober inkl. såfremt fase 2 ikke gennemføres. Flytning af udløb vil kræve ekstra pumpeudgifter. 5) mulighed for nedbringelse af miljøbelastningen fra slam og medicin Kommunen konstaterer, at dambruget søger at tilrettelægge produktion med gode iltforhold og intern hurtig partikelfjernelse, der samlet formindsker risikoen for sygdomsudbrud. Ligesom slam fjernes på en højteknologisk måde og yngel vaccineres mod rødmundssyge og igen som sættefisk før udsætning i havbrug. 6) egenkontrol Kommunen stiller krav om en egenkontrol, der efterlever modeldambrugsbekendtgørelsens regelsæt dvs. med 26 prøver i hver af 2 dokumentationsperioder på 12 måneder efter dambrugets ombygninger af henholdsvis fase 1 og 2. 7) uhelds- og sygdomsforebyggelse Driftsuheld forebygges ved et omfattende alarm- og backup-system bl.a. med nødstrømsgeneratorer, vandstands-, temperatur-, strøm- og iltalarmer. 3.7 Miljøkvalitetskrav medicin og hjælpestoffer Generelt Miljøkvalitetskrav er fastsat i bekendtgørelse nr af 25. august 2010 for en række antibiotika og andre kemiske stoffer hovedsagelig anvendt på dambrugsområdet. (bilag 10) Løjstrup Dambrug Løjstrup Dambrug har ansøgt om fornyet udledningstilladelse til medicin og hjælpestoffer. Anvendelse og udledning tillades på en række vilkår, der sikrer miljøkvalitetskrav i ferske og marine områder jf. risikovurdering udarbejdet af NIRAS i november

55 3.8 Medicin og hjælpestoffer Generelt Medicin- og hjælpestoffer skal anvendes så lidt som muligt ved at indrette indretning og drift på dambruget, så fiskene stresses så lidt som muligt. Det er i denne forbindelse vigtigt, at minimere partikel- kuldioxid- og ammoniakniveau minimere temperatursvingninger minimere håndtering minimere fiskenes størrelsesvariation i dammene optimere besætningsstørrelsen i de enkelte damme optimere iltforhold og flow på dambruget anvende vaccination Hjælpestofanvendelse på Løjstrup Dambrug På Løjstrup Dambrug må anvendes flg. hjælpestoffer (aktivt stof). Formaldehyd, kobber, kloramin-t, brintoverilte. Dambruget har indsendt ansøgning med supplerende oplysninger, der baserer sig på anvendelse af en fortyndingsmodel samt reduktionsrater. Når det gælder formaldehyd anvendes gennemsnitlige reduktionsrater fra en ny rapport af DMU 7. Favrskov Kommune finder denne anvendelse veldokumenteret, da det er reduktionsrater fundet i 6 modeldambrug (type 1 og 3). For øvrige stoffer har ansøger anvendt reduktionsrater udarbejdet i notat af DTU og DMU som udsendt til amter m.fl. fra Skov- og Naturstyrelsen 3. januar 2005, som et ekstrakt af DFU rapport nr Det anføres af DTU, at de skal ses som vejledende. 7 Ole Sortkjær, Lars-Flemming Pedersen & Niels Bering Ovesen: Omsætning af formalin i danske dambrug. Faglig rapport fra DMU nr. 699,

56 LØJSTRUP ØST: PRODUKTIONS- OG OMLØBSKANALER % Q, delt MKK 100 for formalin Qmm, l/s 1050al drift prod.og omløb Q-ind-ud Q-recirk. pr.ubehandl. dam 35,0 547 Vol./enh, m3 Oph.tid, t Antal enheder ,5 Lukket kredsløb heraf behandl. 1 timer Q behandl. 582,0 4,00 % Vol. v. tilsætning 100,0 Q ikke behandl. 582,0 27,5 behandl. Afsnit mg/l Fortyndingsmodel timer behandl.afsnit i vandløb i vandløb my-g/l Løjstrup Øst Løjstrup Vest lin. Rate Vol Vol 0,836 Lagune A 382 Lagune D 1588 Formalin tilsat mg/l exp. Rate Startkonc.ud af behandl.enhed Lagune B 2192 Lagune E ,2 16,656 Lagune C 343 Kriteriumrkning 1 % af MKK Påvirkning 24 timer i vandløb i vandløb MAX.KONC. 46 1,179 1,179 KMKK OK OK GNS.KONC. 9,20 0,62 0,20 MKK 0 ej relevant ej relevant Påvirk-tid v. %: 1 21,9 Påvirk.% ved 24 t. 0,0 Behandling med formalin i kanaler på østanlægget samt resulterende stofniveauer i vandløbet LØJSTRUP VEST: KUMMEAFSNIT % Q, delt MKK 100 for formalin Qmm, l/s 1050 Normal drift pr.kumme Q-ind-ud Q-recirk. i alt 11,7 27,8 39,4 Vol./enh, m3 Oph.tid, t Antal enheder ,9 Lukket kredsløb heraf behandl. 5 timer Q behandl. 33,6 4,00 % Vol. v. tilsætning 100 Q ikke behandl. 33, ,9 behandl. kummer mg/l Fortyndingsmodel timer behandl.kummer i vandløb i vandløb my-g/l lin. Rate 0,836 Formalin tilsat mg/l exp. Rate Startkonc.ud af behandl.kummer 20-0,2 16,656 Kriterium Påvirkning 1 % af MKK i vandløb Påvirkning 24 timer i vandløb MAX.KONC ,209 25,209 KMKK OK OK GNS.KONC. 9,20 7,66 8,46 MKK 0 OK OK Påvirk-tid v. %: 1 26,7 Påvirk.% ved 24 t. 2,4 Behandling med formalin i kummeafsnit på vestanlægget samt resulterende stofniveauer i vandløbet Miljøklagenævnet har ved flere afgørelser ikke fundet, at reduktionsrater udmeldt af Skov- og Naturstyrelsen i 2005 har været så tilstrækkeligt underbyggede, at de kunne anvendes generelt, som også konstateret i NIRAS risikovurdering. Favrskov Kommune har samtidig konstateret, at ansøger ikke lægger op til en nærmere egenkontrol forbundet med brugen ud over en registrering. På baggrund af ovenstående finder Favrskov Kommune det derfor rigtigt, ikke at anvende reduktionsrater og derfor kun tillade brug af Kloramin-T ved samtidig behandling i 2 små kummer henholdsvis 2 store kummer på østanlægget, da stoffet så ikke vil overskride miljøkvalitetskrav i recipienten for den kritiske parameter KMKK, idet max. koncentrationen i vandløbet ikke vil overstige 5,3 µg/l og dermed vil koncentrationen ligge under korttidsmiljøkvalitetskravet KMKK. Når det gælder brintoverilte, er der efter Favrskov Kommunes vurdering ikke behov for skærpelser. Brintoverilte er meget reaktivt og restproduktet ilt og 56

57 vand er uskadeligt, hvorved der ikke findes risiko forbundet med den angivne behandling i et miljø, hvor opholdstiden er høj og det organiske stofindhold i vandet er højt. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at brintoverilte skal benyttes frem for andre hjælpestoffer, når det er muligt. Når det gælder behandling med kobber har Favrskov kommune vurderet, at det kan foregå som ansøgt, idet dambruget i supplerende oplysninger har bekræftet, at udledning overholder miljøkvalitetskrav selv uden anvendelse af reduktionsrater. Såfremt der ikke regnes med reduktionsrater vil korttidskoncentrationen i vandløbet ikke overstige 1,5 µg/l og gennemsnitskoncentrationen i behandlingsperioden vil ikke overstige 0,5 µg/l ved de angivne behandlingsprocedurer og de forudsætninger omkring baggrundsværdi i vandløbet, der er lagt til grund i NIRAS risikovurdering og som bygger på svar fra miljøcentrene i oplandet Medicinanvendelse på Løjstrup Dambrug Medicin udledning - Løjstrup Dambrug Qmm (l/sek) Procent af Qmm som kan benyttes til opblanding 100 Qmm (l/sek) v.udmunding i havet Dage udledningen varer 10 Antal dage behandlingen foregår 10 Stof Mængden af fisk Normal Genfin- Gns.konc. i Max konc. i MKK MKK KMKK KMKK Max. kg Max. kg som ønskes at dosis delses (µg/l) (µg/l) (µg/l) (µg/l) fisk behand- fisk behandkunne behandle pr. dag procent % af Qmm % af Qmm (fersk- (salt- (fersk- (salt- let ifl. MKK let ifl.kmkk (mg/kg) (%) (µg/l) (µg/l) vand) vand) vand) vand) Amoxicillin ,078 0,078 0,078 0,37 0,37 88 Florfenicol ,53 14,79 9 0, , Oxolinsyre ,5 36 9,62 18, Oxytetracyclin , Sulfadiazin ,60 5,80 4,6 4, Trimethoprim ,00 144, Tribrissen (blandingsprodukt af Sulfadiazin og Trimethoprim; anvendelse begrænses af Sulfadiazin) Max. Mængde fisk er beregnet ud fra Qmm, % Qmm ved "delt vandløb" og MKK resp. KMKK For Florfenikol og Trimethoprim er desuden inddraget Qmm ved åens udmunding Max koncentrationen er udregnet på baggrund af formler angivet i brev af 3. januar 2005 fra Skov og Naturstyrelsen Løjstrup Dambrug har ansøgt om medicinanvendelse jf. ovenstående tabel kopieret fra ansøgningen. Favrskov Kommune vurderer, at dambruget kan have et reelt behov for fremtidig anvendelse af florfenicol, oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim. Amoxicillin og oxytetracyclin anvendes kun efter særlig dispensation til behandling af yngel, hvilket ikke har været relevant på dambruget. Specielt når det gælder florfenicol har Favrskov Kommune taget udgangspunkt i det marine miljøkvalitetskrav. Løjstrup dambrug tildeles et fortyndingsflow på l/s svarende til den andel af Qmm ( l/s) ved Gudenås udløb i Randers Fjord, der svarer til den andel af fortyndingsflowet ved samtlige dambrug i Gudenåsystemet som Løjstrup Dambrug i risikovurderingen er tildelt dvs l/s ud af et samlet fortyndingsflow ved samtlige dambrug på l/s - eller ca. 20 %. Favrskov Kommune finder dog med grundlag i en række Miljøklagenævnsafgørelser (Møbjerg Dambrug afgørelse af 26. marts 2008 m.fl) ikke at genfindingsprocenter jf. ovenstående tabel er dokumenterede, så 57

58 de kan anvendes direkte på Løjstrup Dambrug og sætter derfor genfindingsprocenten til 100 for samtlige stoffer undtaget florfenicol hvor genfindingsprocenten sættes til 60 jf. Cowi notat udarbejdet for Miljøstyrelsen i januar Derved følges procedurer som anbefales af NIRAS i risikovurderingen gældende for Gudenåsystemet. Det betyder, at anvendte mængder stof samt maksimale fiskemængder, der kan behandles må reduceres tilsvarende (der henvises til vilkårsafsnit). Såfremt Favrskov Kommune skal kunne godkende genfindingsprocenter mindre end 100 for øvrige mediciner skal de dokumenteres på Løjstrup Dambrug eller på 3 andre model 3 dambrug samt på 3 andre model 1 dambrug jf. proceduren for dokumentation af reduktionsrater for formalin. Når det gælder dokumentation i model 1 lignende dambrug, skal der tages hensyn til den mindre opholdstid i plantelaguner på Løjstrup dambrug vest. Favrskov Kommune anbefaler derfor, at denne dokumentation sættes i værk snarest, da dambruget ellers kun kan behandle en mindre del af sin stående bestand. Det gælder i særlig grad for Tribrissen. Dette forhold er i øvrigt gældende selv under anvendelse af ansøgers anvendte genfindingsprocenter og et problem for akvakulturbranchen generelt. 3.9 Biologisk vandløbsbedømmelse og recipientforhold Den biologiske vandløbsbedømmelse har i perioden givet følgende resultater for Hadsten Lilleå omkring Løjstrup Dambrug (tabel 20). År Opstrøms Nedstrøms forår og 6 efterår Tabel 20. Resultat af biologiske vandløbsbedømmelser for perioden Den målsatte faunaklasse nedstrøms Løjstrup Dambrug er faunaklasse 5 i regionplan for Århus Amt. Målsætningen er dermed opfyldt op- og nedstrøms Løjstrup Dambrug områder naturbeskyttelsesloven. Ingen tørre naturtyper beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven berøres af projektet. Plantelaguner etableres på dambrugsarealet, hvor der tidligere var bundfældningsbassin. 58

59 3.11 EF-habitat-områder I habitatområder skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper området er udpeget for. EF-habitatområde 14 Ålborg Bugt, Mariager Fjord og Randers Fjord Løjstrup Dambrug og Non Mølle/Rindsholm Dambrug udleder næringssalte til vandløb, der løber til Randers Fjord og bidrager til den samlede belastning af fjorden. EF- habitatområde 14 udpegningsgrundlag: EF-habitatområde 14, herunder Randers Fjord, er udpeget til EFhabitatområde på grundlag af arterne havlampret, flodlampret, stavsild og odder samt på grundlag af en række naturtyper: Resten af udpegningsgrundlaget er terrestrisk og ikke påvirket af dambrugsdrift. I Natura 2000 planer og den kommende vandplan for vandområde Randers Fjord (forslag pt. i høring) tages de nødvendige initiativer for at sikre gunstig bevaringsstatus i habitatområder (se i øvrigt bilag 10, Foreløbig EF- Habitatvurdering). Udledning af medicin og hjælpestoffer respekterer miljøkvalitetskrav. Se i øvrigt EF-habitatvurderingen bilag Konklusion på den miljøtekniske vurdering Løjstrup Dambrug: Dambrugets indretning inkluderer renere teknologi. Internt stabile opdrætsforhold (temperatur, ilt og stofkoncentrationer) vil medvirke til et lavt sygdomspres med et forventet lavt behandlingsbehov. Det forventes ikke, at der bliver problemer med den fremtidige målsætningsopfyldelse i Hadsten Lilleå nedstrøms Løjstrup Dambrug. Der fastsættes udlederkrav til iltmætning på 70 % i udløbsvandet samt effektiv slamfjernelse og stor opholdstid på dambruget. Det vurderes, at dambrugets udlederkrav overholdes ved den tilladte foderfordeling på de 2 dambrugsafdelinger og med implementering af en bedre renseteknik. Udledningen af medicin og hjælpestoffer sker med baggrund i overholdelse af miljøkvalitetskrav i bekendtgørelse nr og iht. den risikovurdering Niras i 2010 har udført for Gudenå systemet og Randers Fjord. Der accepteres ikke anvendelse af såkaldte 59

60 genfindingsprocenter for mediciner mindre end 100 % for andre stoffer end florfenicol (60 %), ligesom anvendelse af blåsten og Kloramin-T sker uden anvendelse af reduktionsrater. Vandindtaget fra Hadsten Lilleå reduceres senest 1. april 2016 til minimum 390 l/s i månederne marts oktober inkl. Vandindtaget vil være helårligt 210 l/s såfremt ombygningens fase 2 gennemføres. Udledning fra dambruget sker over 4 m bredt frit overfald, så faunaen ikke forstyrres i sin opstrøms vandring 4 Ansøgningens sagsakter Dambrugets ansøgning om miljøgodkendelse ved ansøgning af 11. august 2010 (Aqua-Dam). Favrskov Kommunes anmodning om supplerende oplysninger af 26. august 2010 (v. JL Vandløbsrådgivning) Risikovurdering for Gudenå-systemet samt Randers Fjord. Brug og udledning af medicin og hjælpestoffer. Niras, november Dambrugets ansøgning om anvendelse af medicin og hjælpestoffer ved brev af 8. december 2010 (Aqua-Dam) Dambrugets supplerende oplysninger ved brev af 9. december 2010 vedr. medianminimumsvandføring ved Non Mølle (Aqua-Dam) Viborg Amts oplysninger omkring Non Mølle Dambrugs normale vandforbrug af 14. december Favrskov Kommunes anmodning om supplerende oplysninger til anvendelse af hjælpestoffer af 3. januar 2011 (v. JL Vandløbsrådgivning) Dambrugets supplerende oplysninger vedr. anvendelse af hjælpestoffer af 4. januar 2011 ved Jørgen Riis Vestergård. Viborg Kommune fremsendelse af Miljøstyrelsens afgørelse af 3. oktober 1994 vedrørende ophævelse af miljøgodkendelsen på Non Mølle Dambrug, af 1. februar Dambrugets indsendelse af produktionsoplysninger af 1. februar 2011 (Musholm as) Favrskov Kommune udsender forslag til afgørelse i høring hos Musholm AS og Danmarks Sportsfiskerforbund 16. februar 2011 (v. JL Vandløbsrådgivning 60

61 Musholm AS sender høringssvar til Favrskov Kommune 10. marts Danmarks Sportsfiskerforbund sender høringssvar til Favrskov Kommune18. marts Miljøstyrelsen udsender 8. april 2011 brev til kommunerne vedr. anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer fra ferskvandsdambrug. Aquadam fremsender notat vedrørende sagsforløb for overflytning af foder fra Non mølle dambrug til Rindsholm dambrug og igen til Løjstrup Dambrug samt DN s anke af 7. juni Favrskov Kommune sender 26. februar 2014 nyt udkast til afgørelse i forhøring ved Løjstrup Dambrug. Aquadam sender på vegne af Løjstrup Dambrug den 7. marts 2014 bemærkninger til Favrskov Kommune Løjstrup Dambrug sender den 10. marts 2014 supplerende bemærkninger til udkast Favrskov Kommune kommenterer i notat af 23. marts 2014 indsendte bemærkninger fra dambruget. Favrskov Kommune anmoder Naturstyrelsen Kronjylland om oplysninger vedr. fosforretention i Vedsø ved E.mail af 14. maj Naturstyrelsen Kronjylland sender svar vedr. fosforretention i Vedsø ved af 2. juni 2014 Favrskov Kommune udsender 18. juni 2014 revideret høringsudkast til udtalelse ved Løjstrup dambrug, DSF og DN. Aqua-Dam meddeler på vegne af Løjstrup Dambrug den 18. juni 2014, at dambruget ikke har yderligere bemærkninger. DSF sender 11. august 2014 forslag om ændret vilkår vedr. DVFI målsætning. DSF anbefaler den 2. september 2014 at udkast til miljøgodkendelse bliver mere præcist, når det gælder sikkerhed for uændret DVFI efter ombygning og foderopskrivning. 61

62 Tidsfrister 4.1 Overholdelse af vilkår Ombygning Vilkår fase 2 skal være gennemført inden 1. april Vilkår Dambrugets udløb opretholdes i kote som vandspejl i bagvedliggende plantelagune. Vilkår Senest 3 år efter dambrugets sidste produktionsår skal området reetableres. Tilladt foderforbrug Vilkår Foderforbruget på østanlæg udgør maksimalt 400 tons pr. år Vandindvinding fra å Vilkår Vandindtag fra å reduceres til 525 l/s fra 1. april 2011 og reduceres yderligere til at udgøre maksimalt 210 l/s når fase 2 er gennemført dog senest 1. april Gennemføres fase 2 ikke skal vandindtaget pr. 1. april 2016 reduceres til 390 l/s i månederne marts oktober inkl. Medicin- og hjælpestoffer Vilkår Anvendelse af medicin og hjælpestoffer der ikke er omfattet af miljøgodkendelsen skal godkendes før brug og Vandindtag skal reduceres i forbindelse med behandling. Miljøuheld Vilkår Staks orientere kommunen ved miljøuheld og senest 14 dage efter uheldet indsende forslag til kommunen der beskriver hvordan uheld kan forhindres fremadrettet. Ændret produktion Vilkår Kommunen orienteres før ændringer i produktion og kommunen skal inden 14 dage meddele om ændringen kræver tillæg til miljøgodkendelsen. 62

63 Tømning af slamkegler Vilkår Slamkegler tømmes efter behov, men mindst 2 gang om ugen. Tømning af slamdepot Vilkår Slamdepot skal tømmes mindst en gang om året. 4.2 Indberetning 1.februar Vilkår Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31. december. Resultatet skal sendes til Favrskov Kommune med de i bilag 6 beskrevne oplysninger inden den 1. februar det efterfølgende år. En måned før udbringning Vilkår måned før udbringning af slam, skal der udtages slamprøve til analyse og analyseresultaterne fremsendes til Favrskov Kommune direkte fra laboratoriet. 4.3 Foranstaltninger uden tidsfrist Når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet Vilkår Udføre udvidet egenkontrolprogram på 26 prøvedøgn når henholdsvis ombygningens fase 1 og 2 er gennemført. I perioden mellem de 2 dokumentationsperioder udtages egenkontrolprøver 1 gang pr måned. Vilkår Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Den skal opbevares mindst 5 år efter afslutningen. Tilsynsmyndigheden kan forlange udskrift af driftsjournalen. Vilkår 5.6.1, vilkår og vilkår Hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet, er dambruget forpligtet til, at foretage foranstaltninger til afhjælpning af støj, vibrationer og lugtgener fra anlægget. 63

64 5 Faunaklassefastsættelse efter DVFI Favrskov Kommune benytter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) til biologisk bedømmelse af vandløbsstationer ved dambrug. Nedstrøms Løjstrup Dambrug er målsætningsklassen fastsat til faunaklasse 5 i Regionplan for Århus Amt (landsplandirektiv). Da vandløbskvaliteten nedstrøms dambruget i en årrække ikke har været ringere end faunaklasse 7, må dambrugets drift ikke fremadrettet medføre, at vandløbskvaliteten forringes i forhold til den nuværende tilstand jf. vandrammedirektivet artikel 4 stk. 1 - implementeret i dansk lov gennem miljømålsloven ( 11 stk. 3). 64

65 6 Driftsjournalens indhold Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31. december. Oplysninger om bestand, produktion, foderforbrug, anvendelse af hjælpestoffer og medicin, samt slamhåndtering skal sendes til Favrskov Kommune inden 1. februar det efterfølgende år. Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Den opbevares mindst 5 år efter afslutningen. Følgende punkter skal beskrives i dambrugets driftsjournal, Foderforbruget med opgørelse for hver fodertype for sig (herunder fodertype, mængde og periode). Endvidere angivelse af om foder er anvendt i øst- eller vest-sektionen Ved brug af hjælpestoffer skal årsag til behandling, behandlingstidspunkt, behandlingsmåde og anvendte mængder indføres i driftsjournalen. Ved brug af medicin skal årsag til behandling, behandlingstidspunkt, behandlingsmåde og anvendte mængder af medicin eller medicinfoder indføres i driftsjournalen. Dyrlægens besøgsrapport skal opbevares sammen med driftsjournalen. Startbestand af fisk og foderbeholdning ved årets begyndelse. Bestand af fisk og foderbeholdning opgjort en gang om måneden. Slutbestand af fisk og foderbeholdning ved årets slutning. Tilgang af fisk (herunder tidspunkt, mængde og art). Afgang af fisk ved salg (herunder tidspunkt, mængde og art). Afgang af døde fisk (herunder mængde, art og opgørelsesperiode). Indkøb af foder med angivelse af fodertype. Foderets sammensætning skal kunne dokumenteres med varedeklaration eller analyseresultater fra autoriseret laboratorium. Tidspunkt for oprensning af kanaler og fiskedamme. Tidspunkt for oprensning af slamdepot. Den oprensede mængde slam skønnes. Inklusiv oplysning om endelig deponering for slam. Dambrugets egenkontrol. Vandforbrug. 65

66 7 Ansøgning med supplerende oplysninger 66

67 8 VVM Notat af 15. september 2014 om VVM-screening i forbindelse med revision af vandindvindingstilladelse til Løjstrup Dambrug, afgitring samt miljøgodkendelse af udvidelse af Løjstrup Dambrug (Favrskov Kommune). i henhold til bilag 3 i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (bek. nr 1510 af 15/12/2010) Ansøgningen Aqua-Dam ved Jens Kristian Nielsen har på vegne af Løjstrup Dambrug/Musholm ved af 11. august 2010 ansøgt om 33 godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven til en udvidelse af Løjstrup Dambrug, idet dambruget i 2 etaper ombygges til mere miljøvenlig drift efter modeldambrugskonceptet. 240 tons foder flyttes etapevis fra Non Mølle / Rindsholm Dambrug til Løjstrup Dambrug. Samtidig ansøges om ændret udløbsbygværk fra dambruget. Efter reglerne om samtidighed i sagsbehandlingen ved ferskvandsdambrug (bekendtgørelse 267 af 19.marts 2010) revideres og tilpasses dambrugets vandindvindingstilladelse den nye situation, idet vandindtaget fra Hadsten Lilleå begrænses til 525 l/s og yderligere til 210 l/s senest den 1. april 2016 eller tidligere såfremt dambrugets ombygning af fase 2 er tilendebragt før 1. april Gennemføres fase 2 ikke reduceres vandindtaget til 390 l/s i månederne marts oktober inkl. VVM Screening På baggrund af ovenstående fakta i sagen, gennemføres der hermed en VVM-vurdering af det ansøgte projekt med de justeringer, der er foretaget undervejs i sagsbehandlingen. Screening omfatter miljøgodkendelse, dambrugsafgitring/udløbsbygværk og vandindvinding. Intensivt fiskeopdræt er omfattet af bekendtgørelsens krav om VVMscreening (jf. bekendtgørelsens bilag 2). Screening vedr. ejendom: Løjstrup Dambrug - matr. nr. 5a Løjstrup Hovedgård, Laurbjerg Favrskov Kommune ejet af: Musholm A/S, Reersø Havn, 4281 Gørlev 67

68 Screeningen foretages med baggrund i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (bek. nr af 15/12/2010) 1) Projektets karakteristika projektets dimensioner Løjstrup Dambrugs ansøgning om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 indebærer, at dambrugets to produktionsafsnit (øst og vest) sammenlægges. Det betyder at afløbsvand fra laguneafsnit i Løjstrup Dambrug (øst - model 3 dambruget) fra 1. september 2011 via ny rørledning under åen ledes til et nyt laguneafsnit på vestsiden af Hadsten Lilleå. Fra denne nye lagune ledes produktionsvand fra øst og vest-anlæg til et samlet udløb over en ansøgt ny 4 meter bred overfaldskant. Samtidig etableres der et helt nyt moderne slambehandlingsanlæg på østsiden af åen, der løbende fjerner slam fra dambruget og forhindrer, at en stor del af frarenset slam, som det har været tilfældet hidtil, løber tilbage i plantelagunen via overløbsvand fra plantelagunen. Grundvandsindtaget til produktionen i modeldambrugssektionen på østsiden af Lilleå fortsætter uændret og udgør l/s. På vestsiden af åen ombygges den traditionelle dambrugssektion til et modeldambrug type 1 lignende anlæg senest 1. april Opholdstiden i produktionsanlægget er større end dimensioneringsgrundlaget for modeldambrug type 1, mens opholdstiden i plantelagunen er mindre. Samlet set opretholdes den totale opholdstid som foreskrevet i dimensioneringsgrundlaget for modeldambrug type 1a. Vandindtaget på vestanlægget har hidtil udgjort l/s fra Hadsten Lilleå. Vandindtag sker ved hjælp af en opstemning indbygget i internt stryg i vandløbet etableret af Århus Amt i kote 4,69 DNN. Vandindtaget er placeret ca. 3 meter væk fra hovedstrømmen i Lilleåen og dermed under de givne omstændigheder optimalt mht. at undgå indtag af vilde ungfisk på dambruget. Senest 1. april 2016 reduceres vandindvindingen fra åen til 210 l/s samtidig med at dambruget produktionsanlæg på vestsiden ombygges. Der etableres samtidigt flere slamkegler til afløsning af de fleste udtjente mikrosigter. Gennemføres fase 2 ikke som planlagt reduceres vandindtag fra å til 390 l/s i månederne marts -oktober begrundet i BAT. Dambrugets ansøgning inkluderer at en fodermængde på 216 tons/år ophører ved Non Mølle Dambrug, så Løjstrup Dambrug kan udvides uden at det indebærer forøgede udledninger af BI5 eller NH3-N til Lilleåen. Udledningen af total-n og total-p til Randers Fjord holdes ligeledes på et niveau, der ikke samlet forøges. Non Mølle Dambrug har indtil 2007 været beliggende ved Non Mølleå ved udløbet af Hald Sø i Nørreå vandløbssystem, 68

69 der gennemløber Vedsø og har udløb i Gudenå kort før Randers. Tidligere blev godkendt en foderflytning fra Non Mølle Dambrug til Rindsholm Dambrug. Denne løsning er frafaldet. Musholm Dambrug disponerer produktionstilladelsen, så denne kan kædes sammen med foderudvidelse på Løjstrup Dambrug. Det sikres, at der altid løber mindst 50 % af medianminimumsvandføringen forbi dambruget. Der etableres en indløbsafgitring med en tremme afstand, der ikke overstiger 6 mm og en udløbsafgitring, der ikke overstiger 10 mm. Udledning af medicin og hjælpestoffer sker jf. den risikovurdering det rådgivende ingeniørfirma Niras har foretaget for dambrug i Gudenåsystemet i november Udledningen sikrer, at miljøkvalitetskrav i Lilleå, Gudenå og Randers Fjord overholdes af Løjstrup Dambrug. Der er senere i ny dambrugsbekendtgørelse åbnet op for brug af yderligere reduktionsfaktorer for visse dambrugsstoffers nedbrydning. Dambruget har ikke fundet anledning til at ændre i ansøgningen, så de reelle udledninger af visse hjælpestoffer er i realiteten mindre end beregnet. kumulation med andre projekter Løjstrup Dambrug er det eneste dambrug ved Hadsten Lilleå. Projektet skal ses i sammenhæng med, at Non Mølle dambrug nu er nedlagt. Oprindeligt var det meningen, at foder fra Non Mølle Dambrug skulle indgå i produktionen på Rindsholm Dambrug, hvilket Viborg Kommune havde miljøgodkendt. Afgørelsen blev påklaget af nabo til Rindsholm Dambrug. Rindsholm Dambrug, der på det tidspunkt var 50 % ejet af Musholm AS. Miljøklagenævnet hjemsendte Viborg Kommunes afgørelse, da projektet ikke kunne godkendes efter reglerne i modeldambrugsbekendtgørelsen pga. manglende målsætningsopfyldelse i vandløbet ved Rindsholm. Parterne kunne ikke se en ende på sagen, hvilket betød at foderet i stedet blev ansøgt overflyttet til Løjstrup Dambrug efter gældende regler (jf. vejledning om miljøgodkendelse af ferskvandsdambrug, bilag H). Non Mølle Dambrugs ophør indgår i den samlede ombygning/udvidelse af Løjstrup Dambrug. Der har derfor været tale om en løbende proces fra nedlæggelsen af Non Mølle Dambrug til at dambrugets nedlæggelse nu kædes sammen med en foderudvidelse på Løjstrup Dambrug. Projektet er udledningsneutralt ift. Randers Fjord når det gælder N og P. Som minimum er projektet udledningsneutralt for andre parametre ift. Hadsten Lilleå. Der er ikke kendskab til, at andre virksomheder ved Lilleå indvinder betydende vandmængder, der påvirker faunaens vandremuligheder til og fra Lilleå, men i hele oplandet til EF-habitatområde nr. 14 er der en række dambrug, der indvinder overfladevand fra vandløb. Århus Amt har tidligere anbefalet Fiskeriinspektoratet, at der etableres en maksimalt 4 mm indløbsafgitring og en maksimalt 10 mm udløbsafgitring primært af hensyn til beskyttelsen af udtrækkende yngel af hav- og flodlampret, som er en del af udpegningsgrundlaget i habitatområde nr. 14, 69

70 der bl.a. omfatter Randers Fjord beliggende 30 km nedstrøms Løjstrup Dambrug. Som nævnt i det nedenstående er der dog ikke juridisk opbakning til dette krav i habitatbestemmelserne, idet dambruget med sin vandindvinding ikke påvirker ind i habitatområdet, og Løjstrup Dambrug ikke er beliggende inde i habitatområdet. Fiskeriinspektoratet har godkendt dambrugets afgitring. anvendelsen af naturressourcer Den ansøgte vandindvinding fra Lilleå udgør fra 1. april 2011 maksimalt 525 l/s til Løjstrup Dambrug og reduceres yderligere fra senest 1. april 2016 til maksimalt 210 l/s i forbindelse med vest-sektionens ombygning dimensioneret med et vandforbrug som modeldambrug type 1a. Vælges det ikke at gennemføre fase 2 vil der ikke kunne ske foderopskrivning på vestanlægget og vandindtaget fra Lilleå reduceres til 390 l/s i månederne marts oktober inkl. beskyttelseskrævende fauna i Lilleå systemet I Lilleå er der konstateret følgende vandlevende habitatarter: Odder og grøn kølleguldsmed (bilag IV arter, der er særligt beskyttet overalt) Flodlampret (bilag II arter, der er særligt beskyttet indenfor habitatområde nr. 14) Det kan ikke udelukkes at havlampret (bilag II) er forekommende i Lilleåen, om end den kun er konstateret i Gudenåens hovedløb. Dertil kommer de rødlistede arter bæk-lampret samt genetisk oprindelige ørredbestande. forurening og gener Århus Amt har i etableret mulighed for tilfredsstillende faunapassage i form af et internt stryg, der kan føre hele åens vandmængde beregnet til l/s (median maksimumsvandføring). En væsentlig faktor er indløbsafgitringen med lovkrav om maksimalt 6 mm tremmeafstand. Det må konstateres, at et ukendt antal nedtrækkende ungstadier af flod- og havlampret vil kunne indtages på dambruget og gå tabt. Disse udvandrende stadier har jf. oplysninger fra Danmarks Fiskeriundersøgelser en tykkelse på 5-7 mm og vil derfor kun sikres 100 % ved en afgitring, der ikke har større gitterafstand end 4 mm. Dette forhold er dog uden betydning jf. habitatbestemmelserne, der kun beskytter bilag 2 arter i selve habitatområdet. Dette er meddelt Favrskov Kommune og dennes konsulent af By- og Landskabsstyrelsen ved brev af 22. januar 2009 (j.nr. BLS ). 70

71 Også andre arter herunder mindre stadier af ørred kan indtages gennem en 6 mm afgitring. Afgitringen skal dog også ses i kumulation med det reducerede vandindtag. Senest i foråret 2016 reduceres vandindtaget til 210 l/s svarende til 20 % af medianminimumsvandføringen. Gennemføres dambrugets ombygning af fase 2 ikke som planlagt reduceres vandindtaget fra helårligt 525 l/s til 390 l/s i månederne marts oktober inkl. I denne periode er bestanden på dambruget ikke så stor samtidig med at der er nedtræk af smolt og optræk af bl.a. havørred på gydevandring, hvor vandføringen især er af betydning for faunaens naturlige vandring/spredning. Århus Amt har den 3. maj 2005 vedtaget følgende tilføjelse til retningsline 3,8 i regionplanen (nu landsplandirektiv): Vandindvinding fra vandløb til dambrugsdrift kan tillades, bl.a. under særlig hensyntagen til at målsætningen for de berørte vandområder opfyldes, herunder at vandløbet sikres så stor vandmængde og naturlig variation i vandføringen som muligt. Det ansøgte og tilrettede projekt vurderes af Favrskov Kommune, at leve op til denne retningslinje. Risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier Det vurderes, at der ikke er risiko for uheld i forbindelse med projektet, der kan influere negativt på omgivelserne. 2) Projektets placering 3 områder - hede, overdrev, eng, mose, sø og vandløb. Løjstrup Dambrug ligger ved Lilleå, der er 3 beskyttet jf. naturbeskyttelsesloven. det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: a) vandløb Vandløbet er målsat Laksefiskevand (B2) ved Løjstrup Dambrug med en faunaklasse, der ikke må være ringere end 5 og som er konstateret til 7. Faunaklassen er i perioden opfyldt med en smådyrssammensætning med en faunaklasse jf. Dansk Vandløbsfaunaindeks nedstrøms dambruget på 7. Udledningen af BI5 reduceres med ca. 65 % ift. traditionel drift af Non Mølle Dambrug og Løjstrup Dambrug. Når det gælder Hadsten Lilleå er 71

72 udledningen reduceret med ca. 35 % ift. situationen før dambrugets ombygning til modeldambrug. Reduktionstallene er dog teoretisk beregnet. Dambrugets etablering af moderne slamfjernelse vil forøge BI5 fjernelsen væsentligt mere end lagt til grund i de teoretiske rensegrader. b) fjorde Hadsten Lilleå udmunder i Gudenå som løber til Randers Fjord. Projektet medfører en som minimum uændret påvirkning af fjordmiljøets dyre- og plantearter. Habitatarter og laksefisk, der vandrer udenfor habitatområdet får bedre vilkår pga. det reducerede vandforbrug. Denne effekt slår fuldt igennem senest 1. april c) vådområder Der sker ikke yderligere påvirkninger af 3 områder ift. den nuværende drift. d) grundvand Løjstrup Dambrug indtager uændret 45 l/s grundvand til model 3 dambruget Løjstrup Dambrug (sektion øst). f) områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF- fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Fra Dambruget til nærmest betydende internationale beskyttelsesområde Randers Fjord er 30 km. Følgende Habitat- og fuglebeskyttelsesområder findes i området omkring Løjstrup Dambrug: Habitatområde 14: Ålborg Bugt, Mariager Fjord og Randers Fjord. Dette område indgår også i Fuglebeskyttelsesområde 15 og Ramsarområde 11. Grundlaget for udpegningen af habitatområderne er bl.a. havlampret, flodlampret, stavsild og odder samt en række terrestriske naturtyper, der ikke påvirkes af vandindvindingen. I tabel 1 er angivet tilladelsens betydning for EF-habitatarter tilknyttet habitatområde H 14, der er en opsummering af den foreløbige EFhabitatvurdering i bilag 9 Projektet er hverken i sig selv eller ved inddragelse af kumulerede effekter i strid med udpegningsgrundlaget i EF-habitatområdet. 72

73 Samlet medfører projektet en som minimum neutral samlet udledning af N og P til Randers Fjord ved permanent ophør af Non Mølle Dambrug. Merudledningen af N og P ved Løjstrup Dambrug er isoleret set (projektet i sig selv) 0,28 % for N og 0,12 % for P og dermed langt under afskæringskriteriet (bagatelgrænsen) på 1 % af den samlede udledning til Randers Fjord. Det vurderes ikke at andre naturtyper og EF-habitatarter berøres af tilladelsen. Habitatarter Flodlampret Havlampret Stavsild Odder Grøn Kølleguldsmed Vurdering af det ansøgte projekt Flodlampretter påvirkes ikke af Løjstrup Dambrug i EF-habitatområdet. Udledning af medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskrav og andre udledte stofmængder forøges ikke af det samlede projekt, der inkluderer ombygning og foderflytning fra Non Mølle dambrug / Rindsholm Dambrug. Den samlede næringssaltbelastning i Randers Fjord håndteres i den kommende vandplan. Som ved flodlampret Som ved flodlampret Projektet vurderes uden negativ betydning for odderen Projektet øger ikke udledningen af organisk stof ligesom iltindholdet i udløbsvandet forøges til 70 % iltmætning. Faunaklassen er i dag 7 nedstrøms dambruget, hvilket er optimale vilkår for grøn kølleguldsmed Tabel 1. Ansøgningens effekt på EF-habitatarter omfattet af habitatområde nr. 14, hvor Randers Fjord indgår. g) områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet Randers Fjord har ikke målsætningsopfyldelse pga. for store næringsstof udledninger. Dette problem håndteres i kommende vandplan for området, hvor udledningen fra Løjstrup Dambrug og Rindsholm Dambrug indgår. h) tætbefolkede områder Løjstrup Dambrug ligger i et tyndt befolket område 1 km fra Laurbjerg. i) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt Ingen nye arealer er indgået i projektet. 3) Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres) Der er en direkte mindre påvirkning af vandføringen i vandløbet på en strækning af ca. 200 m. Det må forventes at lystfiskeri efter havørred på strækninger opstrøms dambruget forbedres af projektet i forhold til den nuværende situation, hvor havørred jf. Faunapassageudvalgets rapport forsinkes i deres opstrøms vandring. 73

74 påvirkningens grænseoverskridende karakter Projektet er ikke af et sådant omfang at påvirkningens karakter er grænseoverskridende. påvirkningsgrad og kompleksitet Det er vurderet, at påvirkningsgraden og -kompleksiteten ikke er af et sådant omfang, at projektet vil få negativ indflydelse på miljøet ift. dambrugets hidtidige drift ligesom projektet vil leve op til vandløbets målsætninger herunder beskyttelsen af udpegningsgrundlaget i EF-habitatområde nr. 14 hvor Randers Fjord indgår. påvirkningens sandsynlighed Det er ikke sandsynligt, at det ansøgte projekt vil påvirke fisk og lampretter i strid med det målsatte beskyttelsesgrundlag. påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet. Dambrugets drift vil være helårlig og kontinuert. Påvirkninger vil ophøre samtidig med et eventuelt ophør af dambrugets produktion. Konklusion: Favrskov Kommune vurderer, at ombygningen af Løjstrup Dambrug i perioden maj 2011 til april 2016 med større fodertilladelse. som minimum uændret påvirkning af Randers Fjord med N og P. formindsket udledning af stoffer af betydning for nærrecipienten. et gradvist reduceret vandindtag fra Hadsten Lilleå. udløb med frit fald over bred overfaldskant. større iltindhold i udløbsvandet ingen påvirkning i Nørre Å vandsystem incl. Vedsø. medfører at projektet ikke er af væsentlig negativ betydning for miljøet, men derimod samlet indebærer miljøforbedringer. Favrskov Kommune konkluderer derfor, at det ansøgte projekt ikke er VVMpligtigt. 74

75 9 Foreløbig konsekvensvurdering EFhabitatområder. Projektets betegnelse Miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug efter miljøbeskyttelseslovens 33 samt bekendtgørelse om modeldambrug. Herunder ny udledningstilladelse Vandindvindingstilladelse og afgitringsmæssige forhold Overordnet beskrivelse af projektet. Miljøgodkendelse af dambrugets produktionsudvidelse fra 285/(455 tons midlertidig godkendelse) foder/år til 703,6 tons foder /år efter dambrugets etapevise ombygning og overflytning af fodertilladelse fra Non Mølle Dambrug. Samtidig reduceres vandindtag fra Hadsten Lilleå til 210 l/s senest 1. april Dambrugets udløb ændres så udløb sker samlet over 4 meter bredt overfald med udvendig afgitring på 10 mm. Afgitring ved indløb er 6 mm. Gennemføres ombygningen af vestanlægget ikke som planlagt reduceres vandindtaget pr. 1. april 2016 fra helårligt 525 l/s til 390 l/s i månederne marts oktober inkl. Lovgrundlag Projektet indebærer tilladelse jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 4-5 og bekendtgørelse om modeldambrug. Habitatdirektivets bestemmelser Den foreliggende konsekvensanalyse er gennemført i henhold til EFhabitatdirektivets artikel 6.3: Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens (habitatområdets) forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne, og med forbehold af stk 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de hvis det anses for nødvendigt har hørt offentligheden. Ifølge EU-domspraksis fremgår følgende med hensyn til gennemførelse af konsekvensvurderinger efter artikel 6.3: at alle aspekter af en plan eller et projekt, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke bevaringsmålsætningen for et habitatområde væsentligt, skal identificeres før godkendelsen heraf under hensyn til den bedste videnskabelige viden på området. at de kompetente nationale myndigheder kun giver tilladelse til en aktivitet på betingelse af, at de ud fra konklusionen på vurderingen af 75

76 denne aktivitets virkninger på det omhandlede habitatområde under hensyn til bevaringsmålsætningen herfor har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for det pågældende habitatområdes integritet, og at vished foreligger, når der ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke foreligger sådanne virkninger. Faunapassagetype Vand til dambruget indtages fra Lilleå, idet stemmeværket er erstattet af et i vandløbet internt stryg. Qmm er l/s. Dambruget vil senest 1. april 2016 reducere vandindtaget fra 525 l/s til maksimalt at udgøre 210 l/s, idet vestanlægget ombygges til et modeldambrug type 1a lignende anlæg. Gennemføres denne ombygning ikke vil der stadig være god faunapassage jf. Faunapassageudvalgets principper, idet vandindtaget så reduceres til 390 l/s eller 37 % af Qmm i månederne marts oktober inkl. Hvor især smoltnedtrækket tilgodeses og hvor også spredningen af optrækkende havørred forbedres. Grundvandsindvinding Der indtages grundvand til øst-anlægget i størrelsesordenen l/s. Miljøfaktorer Målsætningen er opfyldt op og nedstrøms dambruget med faunaklasse 7. Udledninger af medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskrav i vandløb nedstrøms dambruget Kommunen vurderer, at projektet fortsat giver målsætningsopfyldelse nedstrøms Løjstrup Dambrug, idet iltniveauet i udløbsvandet forøges til min. 70 % iltmætning. Tidligere var der ikke krav om 70 % iltmætning fra vestanlægget. Anlægget vurderes at have en effektiv slamfjernelse. Disse faktorer er de væsentligste parametre for faunasammensætningen (DVFI). Beskrivelse af Natura 2000 området (fokus på de berørte områder) Beskyttelsesområdet Følgende internationale beskyttelsesområder påvirkes potentielt af projektet: Habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Mariager Fjord og Randers Fjord Konsekvensanalysens dækning Løjstrup Dambrug ligger ved Hadsten Lilleåvandløb som via Gudenå udmunder i habitatområde nr. 14. Projektet påvirker derfor potentielt udpegningsgrundlaget i Randers Fjord. Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget i EF-habitatområdet, der potentielt kan påvirkes af dambruget udgør følgende arter og naturtyper: 76

77 1. Havlampret (Petromyzon marinus) 2. Flodlampret (Lampreta fluviatilis) 3. Stavsild (Alosa fallax) 4. Odder (Lutra lutra) Bevaringsmålsætning Den generelle bevaringsmålsætning, som følger af direktiverne, betyder at gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte, skal sikres og genoprettes. Specifikke mål eropstillet i Natura 2000 planen,jf.de kriterier der er opstillet i rapporten kriterier for gunstig bevaringsstatus (DMU faglig rapport nr ), hvilket sammen med nationale og internationale referencer er grundlaget for kommunens vurderinger i sagen. Ovenstående tekst er fra forslag til vandplan for Randers Fjord Havlampret Petromyzon marinus Bevaringsstatus: Ukendt Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: 1. levedygtige bestande, der er stabile eller stigende. Skal findes både inden for den atlantiske og kontinentale region af Danmark herunder den vestlige og nordlige del af Jylland. 8 Kriterier for gunstig bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr 457, 2. udgave,

78 2. stabilt eller stigende udbredelsesområder med forekomst i hovedparten af de større vandsystemer i nord- og vestjyland. 3. Egnede gyde- og opvækstområder: stabilt eller stigende Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: arten tilstede enten som larve eller fuldt udviklede individer i en stabil eller stigende bestand. 2. Levested: En vandkvalitet der vurderet ud fra DVFI giver minimum faunaklasse 5. Antallet af vandløbsspærringer skal være stabilt eller faldende vandløbsstrækninger med karakteristiske stryg-pool struktur skal være stabilt eller stigende. 3. Egnede gyde- og opvækstområder stabilt eller stigende. Flodlampret Lampetra fluviatilis Bevaringsstatus : Ukendt Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: 1. Levedygtige bestande inden for både den atlantiske og kontinentale region af Danmark. Antal individer stabilt eller stigende. 2. Stabilt eller stigende udbredelsesområder med forekomst i hovedparten af de større vandløbssystemer i nord- og vestjyland. 3. Egnede gyde- og opvækstområder: stabilt eller stigende Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: arten til stede enten som larve eller fuldt udviklede individer i en stabil eller stigende bestand. 2. Egnede gyde- og opvækstområder stabilt eller stigende. 3. Levested: En vandkvalitet der vurderet ud fra DVFI giver minimum faunaklasse 5. Antallet af vandløbsspærringer skal være stabilt eller faldende vandløbsstrækninger med karakteristiske stryg-pool struktur skal være stabilt eller stigende. Stavsild Alosa fallax 78

79 Stavsild (ukendt bevaringsstatus) gyder nederst i vandløbssystemerne 9 i sommermånederne og berøres derfor ikke af en vandindvinding langt oppe i et sideløb. Odder Lutra lutra Bevaringsstatus : usikker (bestanden har de seneste år været i stor fremgang i Jylland pga. stopriste og faunapassager ved vejbroer) Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: 1. Skal findes i en levedygtig bestand inden for den atlantiske region og den kontinentale region i Jylland. Stabilt eller stigende antal individer. 2. stabilt eller stigende udbredelsesområder. Stabilt eller stigende antal vandløbssystemer med forekomst af odder. 3. Levesteders størrelse: stabilt eller stigende. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: arten tilstede med et stabilt eller stigende antal individer. 2. Egnede levesteders størrelse stabilt eller stigende. 3. Levested: Skjul/fristeder stabilt eller stigende Uforstyrrethed: Moderat udnyttelse til fritidsaktiviteter såvel område- som døgnmæssigt. Sprednings- og levestedsbarrierer: Forekomst af faunapassager under veje og stabil eller stigende benyttelse af stopriste i ruseredskaber. Vurderingskriterier Hindring/forsinkelse af proces mod gunstig bevaringsstatus. Det vurderes, at projektets miljøbelastning ikke vil hindre gunstig bevaringsstatus for habitatarterne i Randers Fjord, men at indsatsen for et forbedret vandmiljø i høj grad afventer vandplaner, med indsatsplaner og efterfølgende handleplaner for kommunens indsats. Den fremtidige målsætning for Randers Fjord fastsættes først i løbet af Sandsynlig påvirkning af udpegede arter 9 Whitehead, P.J.P., 1985 FAO species catalogue. Vol. 7. Clupeoid fishes of the world (suborder Clupeioidei). An annotated and illustrated catalogue of the herrings, sardines, pilchards, sprats, shads, anchovies and wolf-herrings. Part 1 - Chirocentridae, Clupeidae and Pristigasteridae. FAO Fish. Synop. 125(7/1):

80 Dambrugets udledningstilladelse er ikke i strid med udpegningsgrundlaget, da der er krav om målsætningen skal være opfyldt med mindst faunaklasse 5 i vandløbet og dette krav vurderes opfyldt ved gennemførelse af det ansøgte projekt, generelt er det dog kun påvirkningen i selve habitatområdet der er af betydning. Sandsynlig påvirkning af lokalitetens integritet. En række fiskearter og anden fauna har forringede levevilkår i habitatområdet i Randers Fjord i den nuværende situation, hvor næringssaltbelastningen er for stor. Denne utilfredsstillende påvirkning ophører med indgreb overfor udledere i forbindelse med vandplanernes implementering. I forhold til Randers Fjord vil miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug betragtes som en mærkbar forbedring ift. hidtidig drift af Non Mølle Dambrug og Løjstrup Dambrug, da vandindvindingens påvirkning af vandmiljøet formindskes, iltniveauet i udløbsvandet hæves og den samlede udledning af organisk stof og fosfor reduceres ift. den hidtidige drift af de 2 dambrug. At vandindvindingen reduceres vil have den sideeffekt, at et mindre antal lampretyngel kan forvilde sig ind på dambruget gennem vandindtagets 6 mm afgitring. Det ligger dog klart fra Skov- og Naturstyrelsen, at habitatarterne i Randers Fjord ikke nyder særskilt beskyttelse når de bevæger sig op i Gudenåsystemet. Påvirkningernes varighed, hyppighed og reversibilitet Påvirkningerne vil være til stede så længe udledningen opretholdes på det eksisterende niveau. Projektets påvirkning i sig selv Udvidelsen af Løjstrup Dambrug medfører en forøget udledning til habitatområdet fra Løjstrup Dambrug med den kvælstoftilførsel der tidligere blev udledt fra Non Mølle Dambrug. Det konstateres, at der ikke ift. fjorden er forskel på påvirkningen hvad enten N-udledningen sker ved Non Mølle eller ved Løjstrup. Vedsø i Nørreå-systemet har en fastsat N-fjernelse på anslået 400 kg/ha fra andre kilder uanset dambrugets udledning. Merudledningen af N fra Løjstrup Dambrug skal sammenholdes med den totale udledning til Randers Fjord fra samtlige kilder. Den samlede udledning fra land til Randers Fjord er jf. forslag til vandplan opgjort til tons N/år i perioden Niveauet jf. Baseline 2015 er tons N/år fra land (se tabel fra forslag til vandplan for Randers Fjord) Udvidelsen på Løjstrup Dambrug, der fremkommer ved nedlæggelse af Non Mølle Dambrug andrager ca. 9,4 tons N/år eller hvad der svarer til 0,28 % af den landbaserede tilførsel af N til Randers Fjord beregnet ud fra Baseline Det kan dermed konstateres at projektet i sig selv ligger langt under afskæringskriteriet for N. 80

81 Miljøstyrelsens afskæringskriterie for N på 1 % anvendes for at fastlægge en grænse for hvornår en merudledning af N er uvæsentlig, når der udledes til et lukket fjordområde. Når det gælder fosforudledningen ved Løjstrup Dambrug, vil der forventeligt ikke ske nogen merudledning, idet foderudvidelsen ved dambruget medfører installering af bl.a. et slambehandlingsanlæg, der medfører at det hidtidige dokumenterede tab fra dambrugets slambassin målt under forsøgsordningen for modeldambrug kan reduceres fra 61 % til ca. 7 %. Det forøgede produktionsbidrag der følger af en foderudvidelse fra 285 tons/år til 703,6 tons pr. år medfører derfor ikke en forøget udledning af P til Lilleå ift. dambrugets drift som standarddambrug (285 tons foder/år) eller som dambrug midlertidigt godkendt under forsøgsordningen for modeldambrug (455 tons foder/år). Den overflyttede fosfor fra Non Mølle Dambrug på maksimalt 156 kg/år skal derfor ses som en yderligere sikkerhed ved reduktion i vandløbsbidraget og også set i lyset af dambrugets fremtidige drift på udlederkontrol. Udvidelsen på op til 156 kg udgør kun ca. 0,12 % af bruttotilførslen til Randers Fjord og ligger derfor langt under afskæringskriteriet på 1 % som bl.a. Miljøstyrelsen har anvendt i sagsbehandlingen af ARLA s udvidelse med forøget N og P udledning til Ringkøbing Fjord (projektet i sig selv) 10. Der er i øvrigt en betydelig intern belastning fra en fosforpulje i fjordsedimentet. Der henvises i øvrigt til DMU s redegørelse vedrørende hvilket niveau af N der isoleret set kan anses at være uvæsentligt for miljøtilstanden og ikke medføre en betydende ændring af algeproduktionen målt som sigtdybde 11. I denne rapport, hvor Randers Fjord indgår, er det vurderet at en 10 % N- stigning til et fjordområde vil være målbar og at der i øvrigt ikke gøres forskel på N udledning fra husdyrbrug og punktkilder (se rapporten s 44-45). En merudledning af N på 1 % vurderes at give en stigning i chlorofylkoncentrationen på 0,3 %. Udledningen fra Løjstrup Dambrug ligner i øvrigt udledningen fra husdyrbrug på den måde at den største produktion/udledning sker i vinterhalvåret, hvor biomassen på Løjstrup Dambrug er størst (produktion til havbrug). For øvrige stoffer (BI5, NH3+, Suspenderet stof) vil der være en reduktion ift. Løjstrup Dambrugs nuværende udledning til Lilleå. Der henvises i øvrigt til miljøgodkendelsens afsnit Mulige kumulative effekter i forhold til andre projekter og planer Dambrugets udledning af næringssalte må antages at være gradvist reduceret i årene efter Dette skyldes en i foderbranchen løbende forbedret fodersammensætning og foderfordøjelighed. Denne miljøgevinst er jf. renere teknologibegrebet kommer vandmiljøet 100 % til gode. Dambrugets udledninger pr. ton anvendt foder er derfor siden foderudmeldingen reduceret. 10 VVM Redegørelse for Mejericluster Vestjylland Arla Foods Amba (Arinco, Danmarks Protein, Nr. Vium Mejeri og renseanlæg) 11 Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i de danske fjorde. DMU faglig rapport nr. 787,

82 Nedlæggelse af dambrug i Gudenå-systemet bidrager yderligere til en gradvis reduceret påvirkning af fjorden fra det samlede dambrugserhverv. Endvidere er der i forbindelse med kommunernes miljøgodkendelse af foderudvidelser ofte en miljøgevinst, der inkluderer en formindsket udledning af organisk stof og fosfor ved dambrugenes ombygning til modeldambrug. Staten har udarbejdet et forslag til vandplan for Randers Fjord, der beskriver hvad der skal til og hvad der i første omgang igangsættes mht. næringssaltreduktion for at få opfyldt fjordens fremtidige målsætning. Det bliver så efterfølgende op til kommunerne gennem konkrete handleplaner at få iværksat egentlige projekter, der skal sikre at fjorden får opfyldt sine miljømål senest i og løbende arbejder efter at opfylde forpligtigelserne jf. fjordens status som internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er ikke i Forslag til vandplan lagt op til initiativer overfor Løjstrup Dambrug hvis bidrag indgår i tabel Nedenstående figur fra forslag til vandplan for Randers Fjord viser faldende niveau for tilførslen af N og P til fjorden, samt viser en kildeopsplitning hvor landbrugssektoren har ansvaret for langt den betydeligste del af næringssalttilførslen til Fjorden. Den nedadgående trend bekræftes af målinger i fjorden ved udbyhøj (se nedenstående figurer fra forslag til vandplan for Randers Fjord) 82

83 Løjstrup Dambrugs udledninger af N og P er som nævnt løbende reduceret til et acceptabelt niveau ift. virksomhedstypen. Dambrugets udledninger i den 8- årige miljøgodkendelse vil ikke hindre miljømålenes opfyldelse herunder medføre forringede vilkår for udpegningsgrundlaget i EF-habitat og EFfuglebeskyttelsesområdet. Løjstrup Dambrugs udvidelse er kædet sammen med det permanente ophør af udledningen fra Non Mølle Dambrug. Det betyder at Randers Fjord samlet set fremadrettet ikke modtager mere N og P end det ville være tilfældet med begge dambrug i drift. Der henvises til DMU rapport 787 s. 45 punkt 2, hvor der netop i sådanne tilfælde redegøres for at en produktionsøgning kan ske miljøneutralt, når der sker en tilsvarende N-reduktion i samme delopland. 83

84 Den samlede udledning af P til Randers Fjord er 130,5 tons pr år (Baseline 2015) heraf er 6 tons fra hele dambrugssektoren i oplandet og konkret maksimal kg P fra Løjstrup Dambrug. Der henvises i øvrigt til miljøgodkendelsens afsnit Sandsynlig påvirkning af bevaringsmålsætning Udledningen fra Løjstrup Dambrug indgår som i den samlede udledning af NPO til Randers Fjord. De kommende vandplaner vil håndtere den samlede tilførsel til fjorden og vil stille indsatskrav til oplandskommunerne om at udledninger reduceres i nødvendigt omfang. I forslag til vandplan for Randers Fjord, er der ikke nævnt behov for en indsats til reduktion af udledningen fra Løjstrup Dambrug. 84

85 Konklusion Det er kommunens vurdering, at dambrugets udledning hverken i sig selv eller ved inddragelse af kumulerede effekter vil være i strid med opnåelse af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i natura 2000 områderne (primært Randers Fjord). Det forventes at en samlet handleplan for området udarbejdes af oplandskommunerne på baggrund af statens kommende vandplaner. Vandindvindingen og dambrugets afgitring påvirker ikke ind i EFhabitatområdet. Merudledningen af N og P ved Løjstrup Dambrug modsvares af et permanent ophør med udledning fra Non Mølle Dambrug / Rindsholm Dambrug i oplandet til Randers Fjord (EF-habitatområde 14), idet ejer af Løjstrup Dambrug samtidig disponerer over udledningstilladelse ved Non Mølle Dambrug. Kommunen finder på ovenstående baggrund ikke at udledningstilladelsen og vandindvindingstilladelsen indebærer en forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for eller i øvrigt hindre en effektiv indsats på basis af den kommende målsætning for Randers Fjord, der fastsættes i Ifølge bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 skal Favrskov Kommune konsekvensvurdere afgørelsen ved at foretage en vurdering af det ansøgte projekts eventuelle indvirkning på en række internationale naturbeskyttelsesområder samt visse beskyttede arter og deres levesteder. Det ansøgte ligger udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Favrskov Kommune vurderer, at det ansøgte projekts indvirkning på udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder er uvæsentlig. Ligeledes vurderer kommunen, at projektet ikke vil have noget væsentlig indvirkning på beskyttelsen af visse arter og deres levesteder. 85

86 10 Miljøkvalitetskrav Stof Miljøkvalitetskrav ferskvand (VKK) ( g/l) Miljøkvalitetskrav saltvand (VKK) ( g/l) Korttidsmiljøkvalitetskrav (KVKK) ( g/l) Tilføjet naturlig baggrundskoncentration Formaldehyd 9,2 9,2 46 Ja, naturlig koncentration under målegrænsen Florfenicol 9 0,42 21 i ferskvand 1,3 i saltvand Sulfadiazin 4,6 4,6 14 Oxytetracyclin Kloramin-T 5,8 0,58 5,8 Trimethoprim Kobber 1,0 1,0 2,0 Ja, med øvre grænse i ferskvand på 12 ( g/l) Jod Ja, grundvand 1-21 ( g/l) og saltvand 60 ( g/l) Kaliumperma 0,84 0,084 8,4 nganat Brintoverilte Ja Oxolinsyre Amoxicillin 0,078 0,078 0,37 Tabel 19. Miljøkvalitetskrav fastsat i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledninger til vandløb, søer og havet. 86