Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune
|
|
- Helena Overgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 17. oktober Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur for perioden Masterplanen blev udarbejdet som følge af den daværende regerings handlingsplan for akvakultur. Regeringens plan skulle realisere en tredobling af akvakulturproduktionen i Danmark samtidig med, at miljøbelastningen skulle reduceres med op til 40 procent pr. produceret kg (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006). Det var en meget ambitiøs plan, der i den mellemliggende periode er blevet fulgt op af store støttebeløb til erhvervet fra staten og EU. Ringkøbing-Skjern Kommune ønskede at realisere regeringens handlingsplan indenfor kommunens grænser ved at udarbejde en masterplan for erhvervet. Kommunen opsatte mål og virkemidler i masterplanen for perioden Der blev også udarbejdet kortgrundlag for udpegning af området til udvikling af akvakultur i Kommunen samt mulighederne for etablering af FREA-anlæg på havnen i Hvide Sande. Masterplanen udløb i 2015 og spørgsmålet er så, hvordan erhvervsudviklingen har været, siden masterplanen blev udarbejdet. Udvikling af dambrugserhvervet i kommunen 1999 til 2015 Antal dambrug Antallet af dambrug i kommunen falder stadig. I 1999 var der 50 dambrug inden for kommunens afgrænsning, mens der i 2007 var 39 dambrug i kommunen. I 2016 er antallet reduceret til 22 aktive dambrug (se figur 1). Denne udvikling er tilsvarende i resten af landet. Mange dambrug lukkes som følge af skærpede krav til miljøgodkendelse, sammenlægning af produktioner, statslige/kommunale opkøb i forbindelse med vandløbsrestaureringsprojekter og som følge af dårlig økonomi. Dambrugserhvervet har været hårdt ramt af finanskrisen, høje foderpriser og dårlige priser på afsætning af produkter, lovgivningsmæssige problemstillinger, dårlige lånemuligheder mv. Det har betydet, at der i perioden har været konkurser på 9 dambrug i kommunen. Det er et meget højt tal. 7 af disse dambrug er i dag nedlagt helt. 1
2 I forbindelse med masterplanen har der været en forventning om, at antallet af dambrug ville blive reduceret til ca. 30 dambrug i kommunen i 2015 som følge af strukturudviklingen i erhvervet. Reduktionen har dog været betydelig større end forventet. Hvis udviklingen fortsætter, er det således ikke urealistisk, at antallet af dambrug vil reduceres yderligere til dambrug i de kommende år. Det er kun omkring en tredjedel af antallet i Strukturudviklingen går mod færre, men større og mere højteknologiske modeldambrug og FREA-anlæg. Af de 22 dambrug i kommunen er de 20 ferskvandsdambrug og 2 er saltvandsdambrug ved slusen i Hvide Sande. Der har været yderligere 5 saltvandsdambrug på Holmsland. Disse er dog lukkede i dag, og har ikke haft egentlig dambrugsproduktion i mange år. 60 Dambrugsudvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune Antal aktive dambrug Figur 1. Antallet af aktive fersk- og saltvandsdambrug inden for kommunens afgrænsning er reduceret med 28 anlæg fra 1999 til Tabel 1. Udviklingen indenfor de forskellige anlægstyper af fersk- og saltvandsdambrug i kommunen. Traditionelle anlæg (antal) FREAlignende (antal) Modeldambrug År (antal) Total (antal) Produktion Det store fald i antallet af dambrug i kommunen afspejles ikke i den samlede fodertilladelse for kommunens dambrug. Den samlede fodertilladelse til alle dambrug ligger relativt stabilt på omkring tons pr. år (figur 2). Siden den nye dambrugsbekendtgørelse blev vedtaget i 2012, har der været mulighed for at overgå fra et reguleringssystem med maksimalt tilladt foderforbrug til udlederkontrol. I dag er der meddelt tilladelse til udlederkontrol til 4 af kommunens dambrug. Disse dambrug reguleres på udledningen, og har ikke fastsat nogen maksimal 2
3 fodertilladelse, så længe de overholder udlederkravene til dambrugets spildevand. Det er derfor ikke muligt, at sætte et præcist tal på produktionsstørrelsen for disse dambrug. Af praktiske årsager og for at kunne lave figur 2 er det antaget, at aktive dambrug på udlederkontrol kan producere op til 2,5 gange den oprindelige fodertilladelse. Det er naturligvis blot et skøn. FREA-anlægget Langsand Laks er dog sat til tons fodertilladelse pr. år, hvilket er realistisk. For produktionsåret 2015 viser figur 2 også, at den tilladte produktonstilladelse på omkring tons foder pr. år langt fra blev udnyttet i 2015, idet det faktiske foderforbrug kun udgjorde ca. 65 procent af det tilladte Foder (tons pr. år) Realiseret 2015 Figur 2. Det tilladte foderforbrug på fersk- og saltvandsdambrug inden for kommunens afgrænsning ligger nogenlunde stabilt på godt tons. Sidste søjle er det indberettede/realiserede foderforbrug i produktionsåret Den tilladte produktionskapacitet i 2015 var altså langt fra udnyttet. Strukturudviklingen inden for dambrugserhvervet i Danmark har gjort, at en større og større del af produktionen i dag foregår på modeldambrug eller FREA-anlæg. Produktionsandelen på de klassiske dambrug (inkl. indpumpningsanlæg) falder. Det er også en udvikling, som er tydelig i Ringkøbing-Skjern Kommune (tabel 2). Man kan også se af tabellen, at den tilladte produktion i kommunen er steget meget på modeldambrugene og på FREA-anlæg. Langsand Laks er et fuldskala FREA-anlæg, som i sig vil kunne bruge op mod tons foder om året. Tabel 2. Udviklingen i det samlede tilladte foderforbrug på forskellig anlægstyper. I 2015 er 4 dambrug på udlederkontrol. Traditionelle anlæg (tons) FREAlignende (tons) Modeldambrug Total År (tons) (tons)
4 Samlet set kan man sige, at der ikke er sket en forøgelse i den samlede dambrugsproduktion i kommunen, som ellers var målet i masterplanen. Den samme tendens gælder for resten af landet. I forhold til fordelingen på forskellige anlægstyper, kan man sige, at den eksisterende produktion i større og større omfang foregår i højteknologiske modeldambrug og FREA-anlæg. Udledning af kvælstof og fosfor I figur 3 ses den samlede kvælstof- og fosforudledning fra kommunens dambrug for årene 1999, 2005, 2007 og 2015 ved maksimalt tilladt produktion. Det ses tydeligt, at udledningen over årene er faldende. Det skyldes dambrugsnedlæggelser og forbedret rensning af dambrugenes spildevand. Et af masterplanens mål var, at udledningen af kvælstof og fosfor skulle reduceres med mindst 20 procent i forhold til Hvis vi tager udgangspunkt i fuld produktion i hhv og 2015, vil udledningen af kvælstof være reduceret med 60 procent og fosfor 42 procent. Tallene er behæftet med betydelig usikkerhed. Det vil dog være rimeligt at konkludere, at masterplanens mål er opfyldt. For at forstå tallene skal man være opmærksom på, beregningerne for udledningen i 2015 er beregnet anderledes end tidligere år. For er den tilladte udledning beregnet teoretisk ud fra dambrugenes maksimalt tilladte fodermængde, det mest anvendte foder på kommunens dambrug og udelukkende teoretiske rensegrader. I 2015 er tallene for godt halvdelen af dambrugene baseret på målte værdier for udledning, hvilket giver mere præcise tal. De målte værdier for udledning er så efterfølgende omregnet, så det svarer til en produktion ud fra det maksimalt tilladte foderforbrug. Målte værdier for udledning ligger generelt lavere end de teoretiske. Noget af reduktionen i den samlede udledning, kan derfor tilskrives, at der i højere grad anvendes målte værdier. Størstedelen af faldet skyldes dog, at spildevandet fra en stor del af kommunens dambrugsproduktion i dag renses langt mere effektivt end hidtil. 4
5 Tons/år Kvælstof Fosfor v. maks tilladt produktion 5,9 3, realiseret Figur 3. Maksimalt tilladt udledning af kvælstof og fosfor fra kommunens dambrug. De beregnede udledninger er foretaget med udgangspunkt i fuld produktion. For 2015 er der dog suppleret med en angivelse af den faktiske udledning på baggrund af det realiserede/indberettede foderforbrug i dette år. Udledning og ressourcer pr. produceret kilo Et af masterplanens mål var at tredoble produktionen af fisk samtidig med, at udledningen af kvælstof og fosfor skulle reduceres med mindst 40 procent pr. produceret kilo fisk. Det er dog ikke angivet i masterplanen om udgangsåret er 2005 eller et andet år. I figur 4 er der angivet udledningen af kvælstof og fosfor pr. tons fisk produceret i hhv. 1999, 2007 og Det fremgår tydeligt af figuren, at der har været et markant fald i udledningen pr. tons fisk produceret. De gennemsnitlige tal dækker over store variationer. I 2015 er den gennemsnitlige kvælstofudledning pr. tons produceret fisk 20,1 kg. Dette tal dækker over tal fra lige under nul til godt 100 kg kvælstof pr. produceret tons fisk. De gennemsnitlige tal er derfor vejledende og beskriver ikke den store variation i udledning, der ses mellem de enkelte dambrug. Dette skift er helt sikker begrundet i, at produktionen i større og større omfang foregår på enten modeldambrug eller FREA-anlæg med bedre rensning. Man skal dog også være opmærksom på de samme forhold omkring målte værdier i 2015, som er beskrevet i forrige kapitel. Noget af faldet i forbruget pr. tons foder må tilskrives, at der fra 2015 i betydeligt omfang anvendes målte værdier. Sammenlignes 2007 og 2015 ses det, at den specifikke udledning pr. tons fisk er faldet med 43 procent for kvælstof og 59 procent for fosfor. Der har således været et væsentligt fald for både kvælstof og fosfor. På grund af usikkerheder i datagrundlaget er det dog uklart om faldet for kvælstof er tilstrækkeligt til at konkludere, at udledningen reelt er blevet 40 procent reduceret for kvælstof. Reduktionen på 40 procent for fosfor er opnået, men den forudsatte produktionsforøgelse blev ikke nået. Det betyder samlet set at dette mål for i masterplanen for kvælstof og fosfor ikke er opfyldt. 5
6 Figur 4. Udledning af kvælstof og fosfor i forhold til produktionen af fisk på dambrug i kommunen. Medicin og hjælpestoffer Kommunen har ikke foretaget indgående beregninger over udviklingen i forbruget af medicin og hjælpestoffer. Der arbejdes dog løbende på at få dambrugerne til at anvende så miljøvenlige stoffer som muligt og for at udfase blandt andet miljøskadeligt formalin (især arbejdsmiljøskadeligt). Fra dambrugenes indberetninger kan vi se, at forbruget af miljøvenlige pereddikesyre/brintoverilteprodukter er stigende. Disse produkter bruges på visse dambrug i stedet for formalin. Der har dog også været en uheldig stigning i forbruget af formalin og især på større modeldambrug. Lokalisering af akvakultur i kommunen og fordelingen på anlægstyper Traditionelle dambrug Kommunen har i forbindelse med nedlæggelse af Foss Dambrug og Herborg Dambrug flyttet foder til mere højteknologiske anlæg. Der er også flyttet foder fra Ringkøbing- Skjern Kommune til Herning Kommune og pt. behandles en sag om flytning af foder fra to dambrug i Herning til Ringkøbing-Skjern. Der er således en klar tendens til, at foderet flyttes fra traditionelle lavteknologiske anlæg til modeldambrugene i kommunen. I forbindelse med en række opkøb og dambrugsnedlæggelser er foderet ikke flyttet, men har indgået som bidrag til at reducere næringsstofbelastningen. Masterplanens mål om foderflytning fra traditionelle anlæg til modeldambrug er derfor lykkedes, selvom sagsbehandlingen omkring foderflytningerne har været 6
7 besværet på grund af klagesager og uklar lovgivning. Det er dog kun begrænsede mængder af foder som er flyttet mellem anlæg. Dambrugsbekendtgørelsen fra 2012 har sat skærpede krav til rensning på traditionelle dambrug, hvilket helt klart afspejles i lavere udledning fra en række af disse dambrug. Modeldambrug Kommunen har i dag 2 model 3-dambrug og en række model 1 eller model 1-lignende dambrug. Teknologien fra modeldambrugene bruges også til forbedring af spildevandsrensningen på en række af de traditionelle dambrug. Masterplanen har et mål om at fremme udvikling af produktion på modeldambrug. En række af kommunens dambrug er blevet ombygget til modeldambrug eller til dambrugstyper, som i forskellig udstrækning anvender den seneste teknologi. Det er dog en udvikling, som har forløbet relativt langsomt over de seneste år. Den samlede produktionsforøgelse ligeledes begrænset. FREA-anlæg I kommunen er der etableret et fuldskala FREA-anlæg på Langsand Laks til en produktion på tons laks om året. Anlægget er blandt de mest avancerede akvakulturanlæg i Danmark og i resten af verden. Kommunen har også haft henvendelser i forbindelse med planlægning af meget store FREA-anlæg, hvor muligheden for at placere projekterne i kommunen er blevet undersøgt. Udfordringen har især været at finde egnede placeringer, som tilgodeser anlæggets behov for plads, grundvand, adgang mv. samt miljø og nabohensyn. Bortset fra etableringen af Langsand Laks er ingen af projekterne blevet gennemført på trods af en grundig kortlægning af mulige lokaliteter fra kommunens side. For at imødekomme et muligt fremtidigt projekt er der i kommuneplan udlagt et område til akvakultur ved nordhavnen i Hvide Sande. Konklusion Masterplanen for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune forløb i perioden Den skulle bidrage til at realisere den daværende regerings plan om en tredobling af akvakulturproduktionen i Danmark. Samtidig skulle miljøbelastningen reduceres med op til 40 procent pr. produceret kg (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006). Masterplanen udløb i 2015 og spørgsmålet er så, hvordan erhvervsudviklingen har været, siden masterplanen blev udarbejdet. Den overordnede analyse af dambrugsproduktionen i kommunen viser, at produktionen af dambrugsfisk har ligget på samme niveau fra Der har således ikke været nogen markant udvikling i produktionen til trods for, at store 7
8 millionbeløb er investeret i akvakultur i kommunen. Det er samme tendens i resten af landet. En række af kommunens dambrug er blevet ombygget til højteknologiske anlæg til stor produktion. Disse anlæg har også fået tilladelse til forøget produktion, men antallet af dambrugsnedlæggelser gør, at det samlede produktionsniveau ikke er steget. Planens overordnede mål om en tredobling af dambrugsproduktionen er således ikke lykkedes. Dambrugserhvervet har været hårdt ramt af finanskrisen, høje foderpriser og dårlige priser på afsætning af produkter, lovgivningsmæssige problemstillinger mv. Det har betydet, at der i perioden har der været konkurser på 9 dambrug i kommunen. 7 af disse dambrug er i dag nedlagt helt. Hvis udviklingen fortsætter, er det således ikke urealistisk, at antallet af dambrug vil reduceres yderligere til dambrug i de kommende år. Masterplanens mål om udvikling af de mest højteknologiske anlæg er i en vis udstrækning lykkedes, og kommunen har i dag et af de mest avancerede landbaserede lakseanlæg i verden samt en række højtydende modeldambrug. Al produktion foregår i eksisterende anlæg, og der er således ikke etableret dambrug på nye lokaliteter i perioden. En stor del af produktionen i kommunen foregår nu i højteknologiske anlæg, og det fremgår også tydeligt af analysen, at forureningen med kvælstof og fosfor pr. produceret tons fisk er faldet markant. Helt overordnet bør det nævnes, at kommunen kun i begrænset udstrækning har mulighed for at påvirke dambrugserhvervets vækstmuligheder og resultater. Samfundsøkonomi, tilskudsmuligheder, lovgivning mv. har langt større betydning for erhvervet. Kommunen kan dog facilitere erhvervets vækstmuligheder gennem en effektiv sagsbehandling af konkrete ansøgninger og sikre gode rammevilkår, blandt andet i kommuneplanen. Kommunens masterplan ønskede at realisere regeringens plan på akvakulturområdet fra Den statslige plan blev udarbejdet i perioden før finanskrisen i Forventningerne i begge planer var tydeligvis sat alt for højt. Referencer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur. Regeringens og Dansk Folkepartis handlingsplan. 8
9 Bilag 1. Mål i masterplanen Nr. Mål Mål realiseret? 1. At opnå en lokal realisering af regeringens handlingsplan for akvakultur om en tredobling af produktionen (1a) med en samtidig reduktion i miljøbelastningen på mindst 40 % pr. produceret kilo (1b). 2. At opnå en samlet reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor fra erhvervet på 20 % i forhold til niveauet i At fremme den teknologiske udvikling inden for erhvervet og fremme muligheder for storskala-produktion i recirkulerede anlæg (FREA-anlæg) på egnede lokaliteter. 4 At fremme udvikling af produktion på modeldambrug ved vandløb i det omfang, det er foreneligt med opfyldelse af målsætninger for de pågældende vandområder og i det omfang, det er foreneligt med andre hensyn. 5. At anvendelse af medicin- og hjælpestoffer minimeres pr. produceret enhed. Nej Ja Ja I begrænset udstrækning Ikke undersøgt Bilag 2. Virkemidler i masterplanen Nr. Virkemidler FREA-anlæg Bemærkning 1. Der arbejdes for en produktion på omkring tons på FREA-anlæg. 2. Der arbejdes for etablering af et FREA-anlæg ved Hvide Sande Havn i det omfang, det er foreneligt med miljø- og planhensyn. 3. Der arbejdes for etablering af yderligere FREAanlæg på hensigtsmæssige lokaliteter. 4 Anlæg som søges etableret med direkte udledning til vandløb og fjordområder vil som udgangspunkt skulle etablere en plantelagune eller tilsvarende renseforanstaltning for at nedbringe udledningen af især kvælstof og fosfor. 5. FREA-anlæg kan evt. etableres med nedsivning af spildevand på lokaliteter, hvor det ikke vil påvirke miljøet uhensigtsmæssigt. Mål justeret i kommuneplan Areal udlagt i kommuneplan Afhængig af projektansøgn inger Indgår nu i nyeste lovgivning Etableret ved Langsand Laks 9
10 Nr. Virkemidler modeldambrug Bemærkning 1. Der arbejdes for en produktion på omkring tons på modeldambrug. 2. Der arbejdes for foderflytning fra traditionelle anlæg til modeldambrug i det omfang, det er foreneligt med opfyldelse af målsætninger for de pågældende vandområder og i det omfang, det er foreneligt med andre hensyn. 3. Der arbejdes for udbygning af eksisterende modeldambrug i det omfang, det er foreneligt med opfyldelse af målsætninger for de pågældende vandområder og i det omfang, det er foreneligt med andre hensyn. 4. I forbindelse med produktionsforøgelse på et modeldambrug skal udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof som minimum være neutral i forhold til udledningen fra anlægget før ombygning. 5. Der kan stilles skærpede krav til udledningen i forbindelse med miljøgodkendelse af nye anlæg og i forbindelse med revurdering af eksisterende miljøgodkendelser. 6. Der arbejdes for, at vandindtaget til modeldambrug som udgangspunkt foregår uden direkte indtag fra vandløb. 7. Der arbejdes for, at vandindtaget generelt minimeres. Mål justeret i kommuneplan Fortløbende Fortløbende - Indgår nu i nyeste lovgivning Fortløbende Fortløbende Nr. Virkemidler traditionelle dambrug Bemærkning 1. Der arbejdes for ombygning af traditionelle anlæg til modeldambrug i det omfang, det er foreneligt med opfyldelse af målsætninger for de pågældende vandområder og i det omfang, det er foreneligt med andre hensyn. 2. Der kan stilles skærpede krav til udledningen i forbindelse med miljøgodkendelse af anlæg og i forbindelse med revurdering af eksisterende miljøgodkendelser. 3. Der arbejdes for, at vandindtaget generelt minimeres. Også niche og specialproduktioner i traditionelle anlæg Indgår nu i nyeste lovgivning Fortløbende 10
Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereMasterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune
Masterplan - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...4 2. Analyse og beskrivelse af den forventede udvikling i dambrugserhvervets foderforbrug og
Læs mereModeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune
Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug
Læs mereMiljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
Læs mereDCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen
Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereÅben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret
Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15
Læs mereForvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer
Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereUdviklingsplan. for dambrug og akvakulturanlæg i Vejle Kommune
Udviklingsplan for dambrug og akvakulturanlæg i Vejle Kommune Udarbejdet af Vejle Kommune. Illustrationer er udarbejdet af Vejle Kommune. Fotos er taget af medarbejdere fra Vejle Kommune, Dansk Akvakultur,
Læs mereVilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016
Teknik og Miljø Rakkeby Dambrug v. Aquapri A/S Durupvej 44, Glyngøre 7870 Roslev Dato: 08-06-2017 Sagsnr.: 773-2015-30322 Navn: Jette Vester Direkte tlf.nr.: 99707072 E-mail jette.vester@morsoe.dk Vilkårsændringer
Læs mereAnalyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug
Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne
Læs mereFORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
Læs mereKommentar fra Danmarks Naturfredningsforening til VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon, Hirtshals
DN HJØRRING Formand: Jørgen Jørgensen, Fresiavej 17, 9800 Hjørring Telefon: 98 92 42 43, e-mail: hjoerring@dn.dk Hjørring, d. 20. nov. 2016 Til Hjørring kommune Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
L 169 Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter Spørgsmål
Læs mereOdense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet
R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik
Læs mereUrbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Læs mereOptimering af Fiskeriudviklingsprogrammets støtte til dansk akvakultur Nielsen, Max; Nielsen, Rasmus
university of copenhagen Københavns Universitet Optimering af Fiskeriudviklingsprogrammets støtte til dansk akvakultur Nielsen, Max; Nielsen, Rasmus Publication date: 2012 Document Version Også kaldet
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereDansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst
Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst Vores medlemmer har igennem det seneste årti gennemført store forbedringer på miljøområdet. Vi har indført nye metoder og investeret i renere teknologier i et forbløffende
Læs mereBefolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Befolkningsprognose pr. 1. januar 2019 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2019. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra
Læs merePræsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål:
Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Projektets overordnede formål er at formidle og sprede videnskabelig viden og praksis
Læs mereBefolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Befolkningsprognose pr. 1. januar 2018 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2018. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra
Læs mereSpildevand. Handlingsplan for Limfjorden
Spildevand Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Limfjordshandlingsplan Arbejdsgruppe 10 belastning fra punktkilder
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereNotat Økonomiske konsekvenser ved indførelse af et individuelt omsætteligt kvotesystem for kvælstof i akvakultursektoren
Fødevareøkonomisk Institut Afdeling for fiskeriøkonomi og forvaltning Rasmus Nielsen, Carsten Skotte Petersen, Frank Jensen og Max Nielsen 28. januar 2010. Notat Økonomiske konsekvenser ved indførelse
Læs mereHerning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb
BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 1 Årlige udledte mængder Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende fire figurer fordelt på oplandene
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereEffekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens
university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document
Læs mereIndberetningsskema for hav- og saltvandsdambrug
Indberetningsskema for hav- og saltvandsdambrug Produktionsår 2015 Virksomhedens navn og adresse Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130 Juelsminde Telefon 40433043 / 75683801 E-mail adresse hjarno@havbrug.dk
Læs mereNotat vedrørende Hjarnø Havbrug A/S med hensyn til overtrædelser af miljølovgivningen i forbindelse med opdræt af sølvlaks mv.
Notat vedrørende Hjarnø Havbrug A/S med hensyn til overtrædelser af miljølovgivningen i forbindelse med opdræt af sølvlaks mv. Dette notat er en foreløbig opsummering af en række overtrædelser af miljølovgivningen,
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereGrønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed
Grønt Regnskab, 2016 CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Juni, 2017 Indledning Herning Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om reduktion af CO 2 i kommunen som
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet har modtaget i alt 14 høringssvar, hvoraf 3 organisationer oplyser, at de ikke har bemærkninger.
HØRINGSNOTAT Erhvervsregulering Ref. MAMAE/THOBJ Den 28. november 2018 Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet Udkast til bekendtgørelse blev
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereNotat Danish Salmon A/S
Notat Danish Salmon A/S Dette notat er et bilag til sagsfremstillingen af VVM-redegørelsen for Danish Salmon A/S. Notatet indeholder betragtninger i forhold til Danish Salmons ønsker om, at have en produktion
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 111 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 111 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 13. februar 2017 Miljø- og fødevareministerens
Læs mereKonkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet
5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed
Læs mereNotat Nielsen, Rasmus; Petersen, Carsten Skotte; Jensen, Frank; Nielsen, Max
university of copenhagen Københavns Universitet Notat Nielsen, Rasmus; Petersen, Carsten Skotte; Jensen, Frank; Nielsen, Max Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereBilag 7. Væsentlighedsvurdering efter habitatdirektivet tillæg til miljøgodkendelse for Hoven Mølle Dambrug 31/
Bilag 7. Væsentlighedsvurdering efter habitatdirektivet tillæg til miljøgodkendelse for Hoven Mølle Dambrug 31/10 2016. Projektets betegnelse Tillæg til miljøgodkendelse for Hoven Mølle Dambrug. Produktionsudvidelse
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK
Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereKommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen
Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug
Læs mereUdkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020.
½Høringssvar/indsigelse til Fødevareministeriets og Miljøministeriets: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020. Mine kommentarer til strategien bygger udelukkende
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014
Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet November 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Integration af miljøhensyn
Læs mereNæste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting
Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Af Peder Nielsen Bekendtgørelsen om modeldambrugs målsætninger Mulighed for en fordobling af produktionen Produktionsudvidelserne skulle ske på et miljøneutralt
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereProduktivitetsanalyse af danske dambrug
Fødevareøkonomisk Institut Bilag 7 Faggruppe for Miljø- og Naturressourceøkonomi Rasmus Nielsen September 2010 Produktivitetsanalyse af danske dambrug Danmark og EU investerer i bæredygtigt fiskeri Projektet
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereFEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur
FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i
Læs mereDer udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel
Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereModeldambrug Lovgivning og ansøgninger
Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereBefolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Befolkningsprognose pr. 1. januar 2017 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2017. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra
Læs mereHøringsnotat. Udkast til ny bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug (dambrugsbekendtgørelsen)
Erhverv Ref. sezce Den 2. december 2016 Høringsnotat Udkast til ny bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug (dambrugsbekendtgørelsen) Bekendtgørelsen blev i udkast
Læs mereHerning Kommune. BILAG 7 Tjekliste til ansøgning om udlednings- og nedsivningstilladelse ifm. overfladevand
Herning Kommune BILAG 7 Tjekliste til ansøgning om udlednings- og nedsivningstilladelse ifm. overfladevand Tjekliste til ansøgning om udlednings- og nedsivningstilladelse i Herning kommune ifm. overfladevand
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereVurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug
Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen
Læs mereog samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug Thomas Voldby Tyrstingvej 36, Klovborg 26. juni 2014
Thomas Voldby Tyrstingvej 36 8765 Klovborg 26. juni 2014 Tilladelse til indvinding af grundvand til Skade Dambrug Skade Dambrug har december 2012 søgt om miljøgodkendelse efter dambrugsbekendtgørelsens
Læs mereStatistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion
Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion 0.1 Navn Akvakultur, struktur og produktion 0.2 Emnegruppe Landbrug 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. NaturErhvervstyrelsen Center
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereKonkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien
Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle
Læs mereStigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland
10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 169 Bilag 1 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 169 Bilag 1 Offentligt HØRINGSNOTAT Hav og akvakultur Ref. MAMAE Den 1. februar 2018 Høringsnotat vedrørende udkast til Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereHvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret
Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret Spildevandsafledning i det åbne land Der findes 360.000 ejendomme i det
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereÆndring af metode til beregning af foderopskrivning
Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. december 2013 Rettet: 24. februar 2014 og 10.marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereKøbenhavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication date: 2015 Document Version
Læs mereSpildevand i det åbne land. Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune
Spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune Indhold Spildevandet skal renses bedre... 3 Sådan skal spildevandet renses... 4 Oversigtskort... 5 Hvem, hvor og hvornår?...
Læs mereStatus for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige
Læs mereFSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar
København, januar 2012 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mere