SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering

Transkript

1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering Konference 7. marts 2012 First Hotel Copenhagen Birte Obel Uddannelse og Autorisation

2 Formål Afsæt i speciallægekommissionens anbefalinger Hvilke tiltag anbefalede kommissionen? Hvad var formålet? Status hvorvidt er tiltagene blevet implementeret? Perspektivering - hvordan fungerer reformens tiltag set i lyset af udviklingen i sundhedsvæsenet? 2

3 Organisering af arbejdet Styregruppe Arbejdsgrupper Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Sundhedsstyrelsens interne arbejdsgruppe og redigeringsgruppe 3

4 Styregruppen Cheflæge, dr.med. Anne Rahbek Thomassen (Formand) Overlæge, dr. med. Ole W. Bjerrum (DMS) Cheflæge, ph.d. MPM, Per Sabro (Danske Regioner) Sundhedsfaglig chef Preben Cramon (Danske Regioner) Sekretariatschef Lise Møller (Region Øst) Sekretariatschef Dorte Qvesel (Region Syd) Sekretariatschef Jan Greve, afløst af sekretariatschef Berit Handberg pr. 1. september 2011 (Region Nord) 1. Reservelæge, ph.d. Lars Riber (LF) Uddannelsespolitisk konsulent Bettina Vestergaard Andersen (LF) Kontorchef John Erik Pedersen (Suppleant Fuldmægtig Emil Niragira Rasmussen (Indenrigs - og Sundhedsministeriet) Kontorchef, overlæge Birte Obel (Sundhedsstyrelsen) Afdelingslæge Susanne Vinther Nielsen (Sundhedsstyrelsen) Fuldmægtig Maria Herlev Ahrenfeldt (Sundhedsstyrelsen) 4

5 Styregruppens opgaver Kvalificering og afgrænsning af hvilke områder inden for speciallægeuddannelsen, der fungerer godt og inden for hvilke områder, der er behov for yderligere viden samt områder, hvor der er behov for ændringer. Sikre udarbejdelsen af en rapport: Speciallægeuddannelsen status og perspektivering med analyse af problemstillinger og løsningsforslag. Nedsætte arbejdsgrupper 5

6 Arbejdsgrupper under styregruppen Opbygning af speciallægeuddannelsen Specialestrukturen Gennemførsel i den kliniske enhed Evaluering og kompetencevurdering Teoretisk uddannelse, forskningstræning og færdighedslaboratorier 6

7 Enqueten og andet datamateriale - bilag Litteraturstudier og andet tilgængeligt materiale Undersøgelser iværksat i arbejdsgrupperne Enqueten 7

8 Øvrige arbejdsgrupper Arbejdsgruppe om målbeskrivelser 10 års udvikling Organisation og styring NRLV 8

9 Tak til arbejdsgrupperne Specialkonsulent Anders Astrup Haahr; Læge Andreas Lundh; Overlæge Anne Grethe Jurik; Overlæge Anne Grethe Mølbak; Cheflæge Anne Rahbek Thomassen; Overlæge Bente Malling; Kontorchef Birte Obel; Overlæge, dr. med Carsten Lenstrup; Overlæge, dr.med. Doris Østergaard; Sekretariatschef Dorte Qvesel; Fuldmægtig Emil Niragira Rasmussen; Overlæge Ellen Holm; Afdelingslæge Finn Damgaard Pedersen; Praktiserende læge, Postgraduat klinisk lektor Gunver Lillevang; Uddannelsesansvarlig overlæge, ph.d., MPM; Gitte Eriksen; Specialkonsulent Jakob Ousager; Overlæge, dr.med., ph.d. Jens Cosedis Nielsen; Overlæge Kari Mikines; Overlæge, dr. med. Knud Rasmussen (erstattet af overlæge, ph.d. Jens Kristian Madsen); Overlæge Hans Ole Holdgaard; Læge Helle Søholm Andersen; Læge Henning Beck; Læge Frits Ole Hegnet Nørregard; Overlæge, dr.med. Jens Frederik Dahlerup; Overlæge Jette Led Sørensen; Læge Jesper Hesselbjerg Isaksen; Læge Josephine Obel; Overlæge Karen Lindorff Larsen; Overlæge, prodekan Karsten Bech; Professor, overlæge Kim Brixen; Overlæge, M.sc Kirsten Bested ; Overlæge Kirsten Vinding; Cheflæge Kristjar Skajaa; Overlæge Lars Høj Christensen; Overlæge Lars Rasmussen; 1. Reservelæge, ph.d. Lars Riber; Overlæge Lena Helbo Taasti; Uddannelseskoordinerende overlæge Lene S. Mortensen; Overlæge Linda Hilsted; Sekretariatschef Lise Møller; Ledende Overlæge Lone Susanne Jensen; Reservelæge Mads Skipper; Fuldmægtig Maria Herlev Ahrenfeldt; Læge Marianne Thastum Vedsted; Postgraduat klinisk lektor Marianne Hansen; Afdelingslæge Marie Brasholt; Overlæge Mogens Stubkjær Hüttel; Speciallæge, ph.d Merete Ipsen; Cheflæge Morten Noreng; Praktiserende læge, klinisk lektor Niels Frølich; Praktiserende læge Niels Kristian Kjær; Professor, dr.med. Peder Charles; Overlæge Peter Engel; Overlæge Randi Beier-Holgersen; Almen praktiserende læge Roar Maagaard; Overlæge, ph.d., postgraduat klinisk lektor Susanne Nøhr; Afdelingslæge, ph.d. Susanne Vinther Nielsen; Læge Thomas Christophersen; Chefkonsulent Thomas Clement; Vicedirektør Torben Mogensen; Overlæge; lektor Troels Kodal; Overlæge Ulla Bartels; Vicedirektør; cheflæge Vagn Bach 9

10 Organisation og styring af den lægelige videreuddannelse Anne Rahbek Thomassen Formand for styregruppen og Det Nationale råd for Lægers Videreuddannelse Tak til NRLV 10

11 Formål Speciallægekommissionens forslag til ændringer af organisationen og styringen af den lægelige videreuddannelse Hvordan ser det ud i dag? Hvor er der særlig behov for indsatser? 11

12 Den lægelige videreuddannelse Anbefalinger fra speciallægekommissionen Princip: Øget decentralisering af ansvar og opgaver Nationalt/centralt niveau Overordnet ansvar uændret hos Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen Nedlæggelse af Specialistnævnet og af Kontaktforum for Lægelig Grund- og videreuddannelse Oprettelse af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse 12

13 Anbefalinger fra speciallægekommissionen Regionalt niveau Ansvaret for gennemførsel af den lægelige videreuddannelse påhviler uændret amterne/hs nu de fem regioner. Oprettelse af tre regionale videreuddannelsesråd, hvert betjent af et sekretariat. Oprettelse af klinisk-pædagogisk-udviklende funktioner Lokalt niveau Uændret ansvar for den lægelige videreuddannelse ift. de uddannelsesansvarlige overlæger, afdelings- og sygehusledelser. Samt praksiskoordinatorer suppleret med almen medicinske uddannelseskoordinatorer. 13

14 Muligheder ved den ny organisering Løbende tilpasning af uddannelseskapaciteten Smidigere håndtering af individuelle uddannelsesforløb Styrke uddannelsens kvalitet inden for de enkelte specialer Optimal udnyttelse af de pædagogiske metoder og medvirke til udviklingen af nye pædagogiske metoder Sikre fortløbende monitorering af videreuddannelsens kvalitet Sikre en tættere tilknytning til lægeuddannelsens universitære miljø Styrke det regionale samarbejde Ref. Betænkningen for Speciallægekommissionen. Fremtidens speciallæge. nr. 1384,

15 Lovgrundlaget for organiseringen Bekendtgørelser om speciallæger og uddannelse af speciallæger Bek. nr af 24/10/2007 Bek. nr af 25/10/2007 Bekendtgørelser om sammensætning opgaver og forretningsorden for NRLV Bek. nr af 21/12/2006 Bek. nr af 20/12/2006 Bekendtgørelser om opgaver for det regionale råd Bek. nr af 17/6/

16 Organisationsdiagram Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse NRLV Uddannelsesministeriet Prognose og dimensioneringsudvalget LVS VS Sundhedsstyrelsen Inspektorordningen Regionsråd I Universitetet Regionsråd II RRLV Almen praksis Hospital PUK/AMU Afdeling SP VUS PUF Lektorer/professor Tutor UL UAO/KVL UL Uddannelsesudvalg 16

17 Anbefalinger Samarbejdet mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne, herunder de regionale videreuddannelsessekretariater styrkes Organisationen og opgavefordelingen synliggøres på relevante hjemmesider Alle aktører overvejer løsningsforslag, der kan medvirke til at mindske eventuelle bureaukratiske processer og tunge papirgange Fleksibilitet i forhold til dimensionering af antal uddannelsesstillinger tydeliggøres således, at antallet af forløb kan justeres Den pædagogisk udviklende funktion i hver af de tre videreuddannelsesregioner styrkes 17

18 Specialestrukturen Tak til arbejdsgruppen Formand: Anne Rahbek Thomassen Danske Regioner: Vicedirektør Torben Mogensen, Cheflæge Kristjar Skajaa De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse: Cheflæge Morten Noreng Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Fuldmægtig Emil Niragira Rasmussen LVS: Overlæge, dr. med. Knud Rasmussen (erstattet af overlæge, ph.d. Jens Kristian Madsen), Overlæge, dr.med., ph.d. Jens Cosedis Nielsen Lægeforeningen: 1. Reservelæge, ph.d. Lars Riber Sundhedsstyrelsen: Kontorchef, overlæge Birte Obel, Læge Henning Beck, Afdelingslæge Marie Brasholt Sekretariat: Specialkonsulent Anders Astrup Haahr 18

19 Formål Speciallægekommissionens forslag i relation til specialestrukturen Hvordan ser det ud i dag? Er der særlig behov for indsatser inden for den nugældende specialestruktur? 19

20 Krav og forventninger til den nye specialestruktur Fleksibel løbende tilpasning til udviklingen og mulighed for specialeskift Sikrer bedst mulige betjening af såvel funktionsbærende som højtspecialiserede enheder Understøtter samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren samt gør det muligt at anlægge helhedsbetragtninger i patientforløbene Sikrer at patienter altid kan blive undersøgt og behandlet af en velkvalificeret speciallæge indenfor det pågældende område. Medvirker til hensigtsmæssige rammer for arbejdstilrettelæggelsen på hospitalerne (ikke flere enheder/vagtlag) Hensyntagen til gældende EU-direktiver og nordiske konventioner om uddannelse og anerkendelse af speciallæger samt til advisory committee on medical training s anbefalinger. Ref. Betænkningen for Speciallægekommissionen. Fremtidens speciallæge. nr. 1384,

21 Kommissionens forslag til specialestruktur En ny specialestruktur i Danmark bestående af relativt få brede specialer suppleret med fagområder, hvortil der er adgang fra flere specialer. Specialerne, men ikke fagområderne godkendes og autoriseres af de centrale sundhedsmyndigheder. Konsekvens: Grenspecialer nedlagt eller konverteret. 21

22 Et speciale - Kommissionens kriterier Det lægevidenskabelige områdes størrelse og omfang: Patientunderlag Antal driftsenheder Speciallægeantal Det lægevidenskabelige områdes specificitet: Få berøringsflader med andre specialer vedr. funktion og uddannelse Selvstændig forskningstradition Specialestrukturen i sammenlignelige lande: I hvor mange EU- og EØS-lande specialet er anerkendt 22

23 Aktuelle specialer 38 specialer God overensstemmelse mellem specialer i DK, Norden og EU Skift mellem specialer muligt - men udfordres af 4- årsfristen Muligt at erhverve dobbelt speciallægeanerkendelser Kompetencer opnået i udlandet kan meritoverføres 23

24 Et fagområde - Kommissionens karakteristik Et fagområde er ikke er betinget af en speciallægeanerkendelse indenfor et bestemt speciale Lægevidenskabelige områder hvor læger fra flere specialer beskæftiger sig med samme sygdomme, metode til undersøgelse eller behandling af samme sygdomme Læger med særlig interesse og kompetence arbejder indenfor et afgrænset område Varierer i størrelse og omfang Kan findes ved såvel funktionsbærende som ved højtspecialiserede afdelinger Uddannelsen er mindre formaliseret end for specialer Godkendes og anerkendes ikke af de centrale sundhedsmyndigheder Kan være baseret på kompetence inden for såvel kliniske områder, som indenfor forskning, pædagogik, ledelse, administration mm. 24

25 Typer af fagområder Fagområde Fagområde Speciale Fagområde 25

26 Fagområder i dag. Beskrivelse af 56 fagområder er offentliggjort på LVS hjemmeside Men der er jo mange, mange flere! 26

27 Anbefalinger Det tværfaglige samarbejde mellem faggrupper og specialer styrkes og i højere grad inddrages i speciallægeuddannelsen Brug af basale kompetencer samtidig med indføring i de mere specialiserede funktioner inden for specialet i hoveduddannelsen Mulighed for en fleksibel og effektiv vurdering af opnåede kompetencer decentralt - både når den uddannelsessøgende læge/speciallægen ønsker at skifte speciale eller kompetencer fra udlandet skal vurderes. 27

28 Speciallægeuddannelsens mål og opbygning Tak til arbejdsgruppen Formand: Anne Rahbek Thomassen Danske Regioner: Cheflæge Morten Noreng, Professor, overlæge Kim Brixen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse: Overlæge Peter Engel (Øst), Overlæge Ulla Bartels (Nord), Overlæge Kirsten Vinding (Syd) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Fuldmægtig Emil Niragira Rasmussen LVS: Uddannelsesansvarlig overlæge Lars Rasmussen, Uddannelsesansvarlig overlæge Ellen Holm Lægeforeningen: Postgraduat klinisk lektor Marianne Hansen, Læge Frits Ole Hegnet Nørregard, Læge Josephine Obel Sundhedsstyrelsen: Afdelingslæge Susanne Vinther Nielsen Sekretariat: Fuldmægtig Maria Herlev Ahrenfeldt 28

29 Formål Speciallægekommissionens forslag til ændringer af speciallægeuddannelsens mål og opbygning Hvordan ser det ud i dag? Er der særlig behov for indsatser? 29

30 Speciallægeuddannelsens mål - Lægeroller Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Leder/Administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel 30

31 Målbeskrivelsen målbeskrevne kompetencer Individuelle mål/profilering 31

32 Speciallægeuddannelsens opbygning Turnus Den Kliniske Basisuddannelse Introduktionsuddannelsen Hoveduddannelsen Eget speciale, 2 steder Speciallægepraksis Privathospitaler Valgfrit klinisk ophold Andet speciale Del af grunduddannelsen Supplerende uddannelse } Fokuserede ophold Integration af FAM 32

33 Sammenhæng i speciallægeuddannelsen Gradvis progression i kompetencer og i ansvar/rutiner Målbeskrivelse Uddannelsesprogram Individuelle uddannelsesplan PKL og uddannelsesråd ansvarlige for og styrker sammenhæng i HU-forløb Overdragelse mellem de enkelte afdelinger i forløbet 33

34 Teoretiske kurser, færdighedslaboratorier og færdighedslaboratorier Tak til arbejdsgruppen Formand: Kontorchef, overlæge Birte Obel Danske Regioner: Overlæge Randi Beier-Holgersen, Overlæge Lars Høj Christensen, Overlæge, prodekan Karsten Bech De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse: Læge Andreas Lundh, Professor, dr.med. Peder Charles, Overlæge Lars Rasmussen LVS: Overlæge Karen Lindorff Larsen, Overlæge Doris Østergaard, Lægeforeningen: Læge Helle Søholm Andersen, Ledende Overlæge Lone Susanne Jensen, Læge Marianne Thastum Vedsted Universiteterne: Specialkonsulent Jakob Ousager Sundhedsstyrelsen: Afdelingslæge Finn Damgaard Pedersen Sekretariat: Chefkonsulent Thomas Clement 34

35 Formål Speciallægekommissionens forslag Hvordan ser det ud i dag? Er der særlig behov for indsatser? 35

36 Speciallægekommissionens anbefalinger - Kurser og forskningstræning Generelle kurser Kurser i kommunikation, ledelse og administration, samarbejde, pædagogik og forskningsmetodologi Specialespecifikke kurser Forankret i specialernes respektive videnskabelige selskaber Målbeskrevne fælles kompetencer Forskningstræning Obligatorisk 12 uger 20 dage 36

37 Speciallægekommissionens anbefalinger - Færdighedslaboratorier Adgang til færdighedslaboratorier i det omfang, det forudsættes til opnåelse af kompetencer i målbeskrivelserne Udvikling af klinisk kompetence Indøve grundlæggende manuelle færdigheder Indøve rutiner i kendte, men vanskelige procedurer Indøve kommunikative færdigheder 37

38 Anbefalinger fælles for kurser Tilpasning af indholdet af kurserne De syv lægeroller indarbejdes i kurserne Anvendelse af læringsmål og kompetencevurdering af kursisterne Øge sammenhængen mellem kurser og kursistens daglige arbejde Øge fokus på hvordan undervisningens form kan bidrage til læringen Gode pædagogiske færdigheder hos hovedkursusleder, delkursusledere og undervisere 38

39 Anbefalinger Generelle kurser Fokus i vejlederkurser - kompetencevurderingens formål og metoder Vurdere behov, rammer og indhold for et introduktionskursus til speciallægeuddannelsen i introduktionsuddannelsen. 39

40 Anbefalinger Specialespecifikke kurser Forankring i de videnskabelige selskaber Kurser baseres på evidensbaserede vejledninger, herunder kliniske retningslinjer og forskningsresultater fra specialet kursusrækken/kurserne til stadighed evalueres i forhold til specialets udvikling 40

41 Anbefalinger - Færdighedslaboratorier Øge fokus på National koordinering så færdigheds- og simulationstræning udnyttes bedst muligt Hvordan færdighedstræning bedst indgår i den lægelige videreuddannelse Hvilke træningsmetoder sikrer bedst overførsel af opnåede kompetencer 41

42 Anbefalinger - Forskningstræning Iværksættelse af en undersøgelse af hvilke kursusog projektkoncepter, der bedst understøtter lægernes udvikling af forskningskompetencer Kortlægning af eventuelle barrierer, der vanskeliggør lægernes overførelse af viden og færdigheder fra forskningstræningen til det kliniske arbejde Mulighed for individualiserede forløb i forskningstræningsmodulet Etablering af flere hoveduddannelsesforløb kombineret med forskningsansættelse. 42

43 Gennemførsel i den kliniske enhed Tak til arbejdsgruppen Formand: Kontorchef, overlæge Birte Obel Danske Regioner: Overlæge, lektor Troels Kodal, Vicedirektør, cheflæge Vagn Bach, Speciallæge, ph.d Merete Ipsen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse: Praktiserende læge, postgraduat klinisk lektor Gunver Lillevang, overlæge, M.sc Kirsten Bested, Overlæge, ph.d., postgraduat klinisk lektor Susanne Nøhr LVS: Uddannelsesansvarlig overlæge, ph.d., MPM, Gitte Eriksen, overlæge Lena Helbo Taasti Lægeforeningen: Praktiserende læge, klinisk lektor Niels Frølich, Overlæge, dr. med Carsten Lenstrup, Reservelæge Mads Skipper Sundhedsstyrelsen: Afdelingslæge Susanne Vinther Nielsen Sekretariat: Specialkonsulent Anders Astrup Haahr 43

44 Formål Speciallægekommissionens forslag Hvordan ser det ud i dag? Er der fundet behov for indsatser 44

45 Speciallægekommissionens anbefalinger Gennemførsel i den kliniske enhed Brug for en holdningsændring og accept af, at sundhedsvæsnets opgaver, udover de patientrelaterede kerneydelser, også er uddannelse, udvikling og forskning Afdelingsledelsen har overordnet ansvar for videreuddannelsen Specifikt ansvar tildeles Uddannelsesansvarlige overlæge National funktionsbeskrivelse Uddannelse for UAO Prioritering af UAO s funktioner og inddragelse i ledelsesopgaven Ressourcer afsættes til opgaven Vejledere og praksistutorer National standard for vejlederfunktionen Uddannelse af vejledere/tutorer 45

46 Speciallægekommissionens forslag Mesterlære med gensidig ansvarlighed over for læreprocessens formål og gennemførelse Uddannelsesprogrammer Uddannelsesplan Mentorordning Arbejdstilrettelæggelse Budgetmæssigt grundlag Etablering af teams Udnyttelse af tid til uddannelse 46

47 Hvordan er det gået - status Den lægelige videreuddannelse integreret i det daglige kliniske arbejde Uddannelsesprogrammer Individuelle uddannelsesplan foreligger ikke altid Mentorordningen ikke implementeret Karrierevejledning Arbejdstilrettelæggelse 47

48 Anbefalinger Målbeskrivelser, uddannelsesprogrammer og individuelle uddannelsesplaner er kendte for og bruges af alle uddannelsessøgende læger og uddannelsesgivende afdelinger/praksis Udarbejdelse af fælles rammer for den individuelle uddannelsesplan; med fleksibilitet inden for det enkelte speciale Overordnet ramme for den uddannelsesansvarlige overlæges opgaver i relation til den lægelige videreuddannelse 48

49 Anbefalinger øge fokus på Den lægelige videreuddannelse integreres i arbejdstilrettelæggelsen, og at der ved fordelingen af det lægelige arbejde tages de størst mulige uddannelsesmæssige hensyn Afholdelse af introduktionssamtaler og udarbejdelse af individuelle uddannelsesplaner forventningsafstemning Optimering af den kliniske vejledning; herunder kvalificering af vejlederne Kvalitative aspekter i vejledersamtalen - øge udbyttet Fortsat vejlederkurser for speciallæger Er der behov for at etablere specialespecifikke vejlederkurser for speciallæger? 49

50 Evaluering og kompetencevurdering Tak til arbejdsgruppen Formand: Kontorchef, overlæge Birte Obel Danske Regioner: Overlæge Kari Mikines, Overlæge Anne Grethe Mølbak De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse: Overlæge Jette Led Sørensen, Overlæge Hans Ole Holdgaard, Læge Thomas Christophersen LVS:Almen praktiserende læge Roar Maagaard, Overlæge Linda Hilsted Lægeforeningen: Overlæge Mogens Stubkjær Hüttel, Læge Jesper Hesselbjerg Isaksen, Læge Mads Skipper Universiteterne: Overlæge Bente Malling Sundhedsstyrelsen: Læge Henning Beck Sekretariat: Fuldmægtig Maria Herlev Ahrenfeldt 50

51 Formål Speciallægekommissionens forslag Hvordan ser det ud i dag? Er der fundet behov for indsatser 51

52 Speciallægekommissionens anbefalinger - Kompetencevurdering Erhvervelsen af specifikke kompetencer indenfor de syv lægeroller sikres ved Fortløbende formativ kompetencevurdering Afsluttende kompetencevurdering Kompetencevurderingen baseres på målbeskrivelser Samtalesystemet og vejlederfunktionen udbygges Kompetencevurderingsmetoder fastlægges 52

53 Status i dag Alle specialer har målbeskrivelser Vejleder udpeges Introduktionssamtaler afholdes Stort kendskab til lægeroller; men i enqueten svarede 1/3 at kompetencer indenfor de syv lægeroller vurderes ved kompetencevurdering i ringe grad/slet ikke. 53

54 Speciallægekommissionens anbefalinger - Evaluering af uddannelsesstedet Speciallægekommissionen skrev, at den nødvendige evaluering af uddannelsesstederne for speciallægeuddannelsen skulle baseres på: Den uddannelsessøgende læges evaluering af uddannelsesstedet, gennemført som beskrevet i Sundhedsstyrelsens Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse fra januar Sundhedsstyrelsens Inspektorordning. 54

55 Status i dag Evaluer.dk offentligt system Inspektorordningen obligatorisk for alle uddannelsesafdelinger (2001) 55

56 Anbefalinger - kompetencevurdering Arbejdsgruppe nedsættes Udarbejdelse af en vejledning eller oversigt over kompetencevurderingsmetoder Form Indhold Validitet og reliabilitet Praktisk gennemførelse Fordele og ulemper Evaluering af Inspektorordningen Samling af data - offentliggørelse 56

57 Tak for opmærksomheden 57