Integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Informationsmateriale til kommunerne

Transkript

1 Integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Informationsmateriale til kommunerne Marts 2006

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Integrationskontrakten Én kontrakt to lovgivninger Integrationskontraktens indhold Integrationskontraktens varighed Opfølgning på integrationskontrakten Udarbejdelse af status 7 3. Erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Hvor findes erklæringen og på hvilke sprog De enkelte indholdspunkter i erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Hvem skal have en integrationskontrakt og underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Betydning i forhold til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse Betydning af udlændingens eventuelle manglende deltagelse i introduktionsprogrammet og gennemførelse af fastlagte aktiviteter i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Betydning af udlændingens eventuelle manglende underskrift af integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Udlevering af velkomstpakke Yderligere information 20 Bilag I: Uddybning af de enkelte indholdspunkter i erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund

3 1. Indledning Formålet med informationsmaterialet er at gøre det nemmere for de medarbejdere i kommunerne, som arbejder med nyankomne udlændinge, at forklare de pågældende udlændinge formålet med og indholdet af henholdsvis integrationskontrakten og erklæringen. Den nye integrationskontrakt og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund er indført med lov nr. 243 af 27. marts 2006 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.), og lov nr. 239 af 27. marts 2006 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.). Som opfølgning på lovændringerne er der udstedt en ny bekendtgørelse nr. 252 af 28. marts 2006 om udarbejdelse af integrationskontrakten og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Bekendtgørelsen erstatter den hidtidige bekendtgørelse nr af 22. november 2005 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Som bilag til den nye bekendtgørelse er optrykt en standardkontrakt. 3

4 2. Integrationskontrakten Formålet med integrationskontrakten er, at udlændinge hurtigst muligt kommer i beskæftigelse og tilegner sig dansk. Integrationskontrakten skal sikre kvaliteten af den enkelte udlændings introduktionsprogram ved, at kommunalbestyrelsen på et så tidligt tidspunkt som muligt i samarbejde med udlændingen fastlægger et konkret og individuelt forløb for udlændingens introduktionsperiode. Integrationskontrakten skal endvidere efter introduktionsperiodens udløb sikre de udlændinge, der fortsat modtager økonomisk hjælp, en målrettet beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationskontrakten er således med til at understøtte og styrke en sammenhængende og integreret indsats, fra det tidspunkt en udlænding omfattes af introduktionsprogrammet, og indtil den pågældende søger om og opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Integrationskontrakten er en gensidigt forpligtende kontrakt mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, som begge parter skal opfylde Én kontrakt to lovgivninger Den overordnede ramme for integrationskontrakten er fastlagt i integrationsloven. Reglerne for det nærmere indhold af kontraktens aktiviteter og opfølgningen på kontrakten findes derimod både i integrationsloven for så vidt angår indholdet af kontraktens aktiviteter og opfølgning på kontrakten i introduktionsperioden og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for så vidt angår indholdet af kontraktens aktiviteter og opfølgning på kontrakten efter introduktionsperiodens udløb. Der henvises nærmere til afsnit 2.2 vedrørende kontraktens indhold og afsnit 2.3 vedrørende kontraktens varighed Integrationskontraktens indhold Integrationskontrakten indgås i et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og udlændingen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Hvis der ikke kan opnås enighed om kontraktens indhold, fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet af kontrakten. 4

5 Integrationskontrakten skal indeholde en beskrivelse af den enkelte udlændings færdigheder og forudsætninger. Kontrakten skal endvidere beskrive den pågældendes beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opnås. Integrationskontrakten skal således i den treårige introduktionsperiode indeholde en beskrivelse af, hvilke tilbud i medfør af introduktionsprogrammet i form af danskuddannelse og/eller vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, det er aftalt eller fastsat, at den enkelte udlænding skal deltage i. Det skal endvidere fremgå af kontrakten, hvis udlændingen er meddelt pålæg om uddannelsespligt, jf. integrationslovens 16 a, eller gives tilbud om hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik (revalidering) eller kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (fleksjob) i stedet for et introduktionsprogram, jf. integrationslovens 16, stk. 7. Hvis udlændingen efter introduktionsperiodens udløb fortsat har eller får brug for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i form af kontant- eller starthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse, fastlægges indsatsen med udgangspunkt i integrationskontrakten og skal suppleres med en beskrivelse af, hvordan den enkelte kan få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked. Indsatsen fastlægges efter de gældende regler i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om et individuelt kontaktforløb. Indsatsen skal fastlægges med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og ønsker samt arbejdsmarkedets behov og skal beskrive de aktiviteter og tilbud, som iværksættes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De gældende regler i kapitel 9 om udarbejdelse af jobplan i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder i den forbindelse anvendelse. De aktiviteter og tilbud, som fastlægges efter reglerne om det individuelle kontaktforløb og jobplaner, skal fremgå af integrationskontrakten. Jobplanen og de aktiviteter, der fastlægges som led i det individuelle kontaktforløb, bliver på den måde en integreret del af integrationskontrakten. Det skal endvidere fremgå af integrationskontrakten, hvilke sanktioner der efter lovgivningen gælder for udlændingen, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at tage imod et arbejde, eller hvis udlændingen uden rimelig grund 5

6 udebliver fra eller afviser at deltage i en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt eller fastsat i integrationskontrakten. Det drejer sig både om betingelser og sanktioner i forhold til udbetaling af introduktionsydelse og om betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. Der henvises nærmere til den af Integrationsministeriet udarbejdede standardkontrakt, som er optrykt som bilag til bekendtgørelsen om udarbejdelse af integrationskontrakten og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven Integrationskontraktens varighed Integrationskontrakten gælder, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingen vil således være omfattet af én integrationskontrakt, indtil den pågældende opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Integrationskontrakten vil dog indeholde forskellige aktiviteter afhængig af, om udlændingen befinder sig i introduktionsperioden, hvor lovgrundlaget er integrationsloven, eller om udlændingens introduktionsperiode er udløbet, hvorefter lovgrundlaget er lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationskontrakten skal være gældende i hele perioden indtil meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, også selvom udlændingen inden da opnår beskæftigelse eller påbegynder uddannelse på almindelige vilkår eller i øvrigt opfylder kontraktens mål. Kontrakten vil i en sådan situation bestå af kontraktrammen og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Bliver udlændingen på ny ledig, eller søger udlændingen i øvrigt om hjælp efter integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., bliver integrationskontrakten på ny aktiv Opfølgning på integrationskontrakten Kommunalbestyrelsen skal løbende efter behov og, indtil de i kontrakten aftalte eller fastsatte mål er opfyldt, mindst hver tredje måned foretage opfølgning på integrationskontrakten. 6

7 Så længe målene i integrationskontrakten om beskæftigelse, uddannelse og/eller danskuddannelse ikke er opfyldt, har kommunalbestyrelsen således pligt til løbende efter behov og mindst hver tredje måned at følge op på integrationskontrakten. Hvis udlændingen har opfyldt de i integrationskontrakten aftalte eller fastsatte mål, har kommunalbestyrelsen alene pligt til at følge op på kontrakten, såfremt der opstår behov herfor. I praksis betyder det, at kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på integrationskontrakten mindst hver tredje måned, hvis udlændingen ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse på almindelige vilkår, og at kommunalbestyrelsen typisk ikke har pligt til at følge op på kontrakten, når udlændingen har opnået ordinær beskæftigelse eller er påbegyndt uddannelse på almindelige vilkår samt har bestået danskprøve, medmindre der konkret viser sig behov herfor. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen på ny bliver ledig eller ikke gennemfører en uddannelse og på ny henvender sig til kommunen. For den gruppe, der er selvforsørgede eller forsørges af ægtefællen, og som fortsat er berettiget til tilbud om danskuddannelse fra kommunen efter den tre-årige introduktionsperiode, vil kommunalbestyrelsen fortsat have en opfølgningsforpligtigelse. For så vidt angår den gruppe af selvforsørgede, som ikke har bestået danskprøve, og som ikke længere er berettiget til tilbud, vil kommunen i forbindelse med udarbejdelse af status på kontrakten kunne revidere de mål om danskuddannelse, der er fastsat i kontrakten. Eftersom kommunalbestyrelsen ikke længere giver tilbud, har kommunalbestyrelsen heller ikke pligt til at følge op på tilbuddet og kontrakten. Efter introduktionsperiodens udløb fastlægges indsatsen efter de gældende regler i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om et individuelt kontaktforløb, som betyder, at der skal følges op på kontrakten mindst hver tredje måned. Integrationskontrakten justeres løbende efter behov, og hvis der iværksættes nye tilbud, skal integrationskontrakten revideres Udarbejdelse af status Kommunalbestyrelsen skal ved udløbet af en udlændings treårige introduktionsperiode udarbejde en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet. 7

8 Status skal indeholde oplysninger om, hvilke aktiviteter det i integrationskontrakten er aftalt eller fastsat, at udlændingen har skullet deltage i. Status skal endvidere indeholde oplysninger om, i hvor stort omfang udlændingen har deltaget i de aftalte eller fastsatte aktiviteter, og hvorvidt udlændingen har gennemført aktiviteterne. Kommunalbestyrelsen kan, hvis udlændingen inden introduktionsperiodens udløb har opfyldt integrationskontraktens mål, på dette tidspunkt vælge at udarbejde en foreløbig status, som kan danne grundlag for den endelige status ved udløbet af introduktionsperioden. Den endelige status skal altid udarbejdes, men kan, hvis udlændingens situation ikke har ændret sig siden den foreløbige status, blot bestå i en notering herom og om, at status nu er endelig, på den allerede udarbejdede status. Flytter en udlænding inden introduktionsperiodens udløb til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen på dette tidspunkt udarbejde en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen. Den af fraflytningskommunen udarbejdede status skal indgå i tilflytningskommunens udarbejdelse af den endelige status. Hvis udlændingen i introduktionsperioden er flyttet flere gange, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori udlændingen bor på tidspunktet for udarbejdelsen af den endelige status, ved udarbejdelsen af den endelige status medtage alle de af tidligere kommunalbestyrelser udarbejdede statusser. Den udarbejdede status for udlændingens introduktionsprogram har to formål. For udlændinge, der ved introduktionsprogrammets afslutning endnu ikke er selvforsørgende, vil den udarbejdede status kunne give kommunalbestyrelsen et grundlag for at vurdere behovet for en videre integrationsindsats over for udlændingen, herunder hvilke tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats der kan medvirke til, at udlændingen kommer i beskæftigelse. Det andet formål med den udarbejdede status vil være, at den skal danne grundlag for kommunalbestyrelsens udtalelse om udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet med henblik på Udlændingestyrelsens afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter introduktionsperiodens udløb udarbejder kommunalbestyrelsen henholdsvis staten en status over udlændingens deltagelse i de efter lov om en aktiv 8

9 beskæftigelsesindsats fastlagte aktiviteter i integrationskontrakten, når Udlændingestyrelsen anmoder herom. Den udarbejdede status skal indgå i Udlændingestyrelsens vurdering af, om en udlændings ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan imødekommes. 9

10 3. Erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Formålet med erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund er at synliggøre det danske samfunds værdier over for den enkelte udlænding, samt at udlændingen bliver bevidst om, at det danske samfund forventer, at udlændingen gør en indsats for at blive integreret som en deltagende og ydende medborger på lige fod med andre borgere. Udlændingen anerkender med sin underskrift på erklæringen de grundlæggende værdier, der fremgår af erklæringen. Indholdet af erklæringen pålægger ikke i sig selv udlændingen nogle forpligtelser. Udlændingen skal allerede i dag overholde gældende dansk lovgivning. Overholdelse af erklæringens tekst har således ikke i sig selv nogen retlig betydning. 3.1 Hvor findes erklæringen og på hvilke sprog Erklæringen findes på Integrationsministeriets hjemmeside, under menuen Integration. Erklæringen findes i følgende sprogudgaver ud over dansk: engelsk, fransk, spansk, tyrkisk, arabisk, urdu, farsi, somali, bosnisk-kroatisk-serbisk, kinesisk, thai, polsk, russisk, tamil, vietnamesisk og burmesisk. 10

11 4. De enkelte indholdspunkter i erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Der henvises til bilag I, der indeholder en nærmere uddybning af de enkelte indholdspunkter i erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. 11

12 5. Hvem skal have en integrationskontrakt og underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund? Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den 1. april 2006 Nyankomne udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den 1. april 2006, som er omfattet af integrationsloven, og som tilbydes et introduktionsprogram, skal indgå en integrationskontrakt med kommunalbestyrelsen og underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Integrationsloven omfatter udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. samt andre familiesammenførte udlændinge, jf. integrationslovens 2, stk. 1. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, jf. integrationslovens 2, stk. 4. Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. april 2006 Også visse udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. april 2006, skal indgå en integrationskontrakt og underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund: Udlændinge, som inden den 1. april 2006 har fået udarbejdet en individuel kontrakt efter de hidtil gældende regler, og som fortsat deltager i introduktionsprogrammet, skal have udarbejdet en integrationskontrakt som led i opfølgningen på den individuelle kontrakt og senest den 1. januar 2007, dog senest ved udløbet af udlændingens introduktionsperiode. Udlændinge, der inden den 1. april 2006 har opfyldt de fastsatte mål i den individuelle kontrakt, dvs. har bestået den aftalte danskprøve og opnået beskæftigelse, og derfor ikke længere deltager i introduktionsprogrammet, men hvor introduktionsperioden endnu ikke er udløbet. Denne gruppe udlændinge omfattes dog kun, hvis udlændingen ansøger om eller modtager introduktionsydelse, eller udlændingen efter udløbet af introduktionsperioden ansøger om eller modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge/aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring. 12

13 Udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse efter den 1. januar 1999, som tidligere har været omfattet af integrationsloven, og som den 1. april 2006 endnu ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Denne gruppe udlændinge omfattes dog kun, hvis udlændingen ansøger om eller modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 13

14 6. Betydning i forhold til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse Som hidtil er det en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke er tilfældet, har gennemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed. Med indførelsen af integrationskontrakten bliver det en yderligere betingelse, at udlændingen har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne betingelse gælder ikke for udlændinge, der inden den 1. april 2006 har ansøgt om eller er meddelt opholdstilladelse. Der henvises nærmere til afsnit 6.1. Endvidere er det en betingelse, at udlændingen har underskrevet integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Denne betingelse gælder heller ikke, hvis udlændingen har ansøgt om opholdstilladelse før den 1. april Der henvises nærmere til afsnit Betydning af udlændingens eventuelle manglende deltagelse i introduktionsprogrammet og gennemførelse af fastlagte aktiviteter i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Tidsubegrænset opholdstilladelse kan normalt først meddeles efter syv år, jf. udlændingelovens 11. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er normalt bl.a. betinget af, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed. For udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse den 1. april 2006 eller senere, vil tidsubegrænset opholdstilladelse udover de gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse normalt også være betinget af, at udlændingen har gennemført tilbudte aktiviteter, der er fastlagt i integrationskontrakten efter 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. udlændingelovens 11, stk. 9, nr. 2. Efter 31 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal integrationskontrakten for udlændinge, der modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke er meddelt tidsubegrænset 14

15 opholdstilladelse, suppleres med en beskæftigelsesrettet indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter 31 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen eller staten udarbejde en status over udlændingens deltagelse i de beskæftigelsesrettede aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er fastlagt i integrationskontrakten, når Udlændingestyrelsen anmoder herom. Den udarbejdede status skal indgå i Udlændingestyrelsens vurdering af, om en udlændings ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan imødekommes, og Udlændingestyrelsen vil derfor anmode om en status, når de øvrige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder de tidsmæssige betingelser, er opfyldt. Udlændingestyrelsens anmodning til kommunen om en status vil evt. ske samtidig med, at styrelsen anmoder kommunen om en udtalelse om, hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, samt hvorvidt den pågældende udlænding har forfalden gæld til det offentlige, jf. integrationslovens 52. En udlænding, der har gennemført mindst 85 pct. af de fastlagte aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, anses for at opfylde betingelsen i udlændingelovens 11, stk. 9, nr. 2. Bl.a. af hensyn til at sikre udlændinges deltagelse i de forskellige dele af integrationsforløbet bedst muligt skal kravet forstås således, at udlændingen skal have gennemført mindst 85 pct. af de tilbud, der er givet til den pågældende efter lovens kapitel 10 (vejledning og opkvalificering), mindst 85 pct. af de tilbud, der er givet efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), og mindst 85 pct. af de tilbud, der er givet efter lovens kapitel 12 (ansættelse med løntilskud). Hvis danskundervisning indgår som et tilbud, der er givet efter lovens kapitel 10, skal den pågældende både have gennemført mindst 85 pct. af de øvrige tilbud efter kapitel 10 og mindst 85 pct. af den tilbudte danskundervisning for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Kravet gælder alene for udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse den 1. april 2006 eller senere, og som efter den tre-årige introduktionsperiode får tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at kommunerne henholdsvis staten fra den 1. april 2009 vil skulle opgøre deltagelsesgraden i de enkelte aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik på 15

16 afgivelse af en status til brug for Udlændingestyrelsens senere afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan få tidsubegrænset opholdstilladelse. Integrationsministeren vil efter aftale med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for kommunens henholdsvis statens status. Der vil i den forbindelse bl.a. blive fastsat nærmere regler om kravet om gennemførelse af fastlagte aktiviteter efter lov en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter udlændingelovens 11, stk. 9, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at udlændingen ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet forløb eller fastlagte aktiviteter efter 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis særlige grunde taler imod at kræve disse betingelser opfyldt. Særlige grunde kan f.eks. være, hvis udlændingen ikke har gennemført aktiviteterne som følge af særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom. Ved nærmeste familie forstås udlændingens ægtefælle eller faste samlever, mindreårige børn og eventuelle andre nære familiemedlemmer i udlændingens husstand. Opregningen er ikke udtømmende, og andre særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, vil således efter en konkret vurdering kunne begrunde, at manglende gennemførelse af de fastlagte aktiviteter ikke er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Særlige grunde kan endvidere foreligge, hvis den manglende gennemførelse skyldes manglende anvisning af børnepasning, graviditet, barsel m.v. Hvis udlændingens manglende gennemførelse af de fastlagte aktiviteter skyldes graviditet, barsel m.v. er det en forudsætning, at der foreligger samme omstændigheder, som efter integrationslovens 25, stk. 4, nr. 4, kan begrunde, at der ikke kan stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde eller søger arbejde, dvs. hvis udlændingen har ret til dagpenge ved graviditet, barsel eller adoption efter bestemmelserne i 12, stk. 1 og 2, 13, stk. 1, 2 og 7, 14, stk. 1-3 og 8, og 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. 16

17 Tilsvarende vil det ikke være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den manglende gennemførelse i øvrigt er sket med rimelig grund, herunder på baggrund af udlændingens kvalifikationer. Har udlændingen f.eks. opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, vil det normalt ikke være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at den pågældende ikke har gennemført tidligere fastlagte aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i integrationskontrakten Betydning af udlændingens eventuelle manglende underskrift af integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Integrationskontrakten indgås skriftligt og underskrives af kommunalbestyrelsen og udlændingen. Udlændingen skal samtidig underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand til at underskrive kontrakten, men forstår indholdet heraf, markeres udlændingens accept af kontrakten på anden vis. Hvis udlændingen er handicappet på en sådan måde eller lider af en psykisk sygdom, der bevirker, at den pågældende ikke forstår betydningen af kontrakten, skal kommunalbestyrelsen anføre dette i kontrakten som begrundelse for den manglende underskrift. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er (for udlændinge, der har søgt om opholdstilladelse efter den 1. april 2006) som udgangspunkt betinget af, at udlændingen har underskrevet både integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse udsættes, hvis udlændingen ikke underskriver integrationskontrakten og erklæringen samtidig med integrationskontraktens udarbejdelse. Tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse udsættes med et tidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens udarbejdelse, og indtil udlændingen har underskrevet integrationskontrakten og erklæringen. Udlændingestyrelsen skal ved vurderingen af, om en udlændings ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan imødekommes, indhente oplysninger fra kommunalbestyrelsen om tidspunktet for integrationskontraktens udarbejdelse 17

18 og om tidspunktet for udlændingens underskrivelse af kontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Kravet om, at en udlænding for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal underskrive integrationskontrakten, gælder uanset om indholdet af kontrakten er aftalt med udlændingen eller fastsat af kommunalbestyrelsen, fordi der ikke har kunnet opnås enighed herom. 18

19 7. Udlevering af velkomstpakke Det anbefales, at kommunen udleverer en velkomstpakke til nyankomne udlændinge. Det kan f.eks. være let forståelig information, billedmateriale m.v. om lokalområdet og dets jobmuligheder, skoler, daginstitutioner og andre servicetilbud, sportsfaciliteter, kontaktadresser til frivilliggrupper m.v. Endvidere har Integrationsministeriet udgivet bogen Medborger i Danmark en håndbog for nye borgere om det danske samfund, der foreslås givet til den enkelte udlænding som en velkomstgave. Medborger i Danmark findes på følgende sprog: Dansk, engelsk, fransk, arabisk, farsi, urdu, somali, tyrkisk, bosnisk-kroatisk-serbisk, spansk, kinesisk, thai, polsk, russisk, tamil, vietnamesisk og burmesisk. Medborger i Danmark kan bestilles hos Schultz Distribution via Internettet, pr. e-post, telefon og post: Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Web: Telefon: Telefax: E-post: [email protected] Nedenstående link fører direkte til siden, hvor man kan bestille Medborger i Danmark: earchquery=medborger%20i Prisen på Medborger i Danmark er DKK 20,00 ekskl. forsendelse. Medborger i Danmark findes også på Integrationsministeriets hjemmeside, i en netversion med tekst, billeder og lydindtaling på alle sprog. 19

20 8. Yderligere information Forarbejderne til lov nr. 243 af 27. marts 2006 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven, herunder lovforslag nr. L 93 af 30. november 2005, og bekendtgørelse nr. 252 af 28. marts 2006 om udarbejdelse af integrationskontrakten og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven findes på Integrationsministeriets hjemmeside, og på Retsinformations hjemmeside, Forarbejderne til lov nr. 239 af 27. marts 2006 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en aktiv socialpolitik, herunder lovforslag nr. L 89 af 30. november 2005, findes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, og på Retsinformations hjemmeside, For nærmere vejledning om introduktionsprogrammet i øvrigt henvises til Integrationsministeriets publikation, Introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven, fra juni Det er endvidere muligt at rette henvendelse til Integrationsministeriets Integrationskontor for yderligere spørgsmål på tlf.nr eller [email protected]. Oplysninger om den beskæftigelsesrettede indsats efter introduktionsperiodens udløb findes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside, Spørgsmål herom kan endvidere rettes til Arbejdsmarkedsstyrelsen på tlf.nr eller [email protected]. 20

21 Bilag 1: Uddybning af de enkelte indholdspunkter i erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Uddybning af de enkelte indholdspunkter i erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Jeg vil på alle måder overholde den danske lovgivning og værne om de danske demokratiske principper. Jeg anerkender, at det danske sprog og kendskabet til det danske samfund er nøglen til en god og aktiv tilværelse i Danmark. Jeg vil derfor lære dansk og skaffe mig viden om det danske samfund hurtigst muligt. Jeg ved, at jeg kan lære dansk ved at deltage i den danskuddannelse, som kommunalbestyrelsen tilbyder mig. De danske demokratiske principper er blandt andet de i den danske grundlov opregnede principper om tros-, ytrings-, forsamlings-, forenings-, religionsfrihed og personlig frihed. Derudover gælder princippet om lighed for loven for alle. De danske demokratiske principper betyder derudover, at magten i Danmark er tredelt, således at den dømmende, den udøvende og den lovgivende magt er delt, og at der er direkte demokrati i Danmark. For at nyankomne udlændinge hurtigst muligt skal have mulighed for at kunne deltage på lige fod med samfundets øvrige borgere i dagliglivet og på arbejdspladsen tilbydes danskuddannelse. Efter danskuddannelseslovens 2 tilbyder kommunalbestyrelsen voksne udlændinge, der bor og er folkeregistreret i kommunen, danskuddannelse. Tilbuddet omfatter danskuddannelse i op til tre år efter det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde danskuddannelse, som tilbydes den pågældende af kommunalbestyrelsen. Tilbuddet gives til udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilladelse i Danmark eller efter den gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse. Jeg anerkender, at de enkelte borgere og familier har ansvar for at forsørge sig selv. Jeg vil derfor arbejde på at blive selvforsørgende hurtigst muligt. Efter danskuddannelseslovens 3, stk. 1, indeholder tilbuddet undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark. Tilbuddet omfatter én af de tre danskuddannelser; Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. jf. danskuddannelseslovens 3, stk. 2. Det fremgår af danskuddannelseslovens 9, stk. 1, at Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3 og Studieprøven. En bestået afsluttende prøve i dansk har betydning for den enkelte udlændings mulighed for at få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse og for at opnå dansk indfødsret. Efter formålsbestemmelsen i integrationsloven skal integrationsindsatsen bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gen- 21

22 Jeg ved, at det kan hjælpe mig til at blive selvforsørgende, at jeg deltager i de aktiviteter, som er beskrevet i min integrationskontrakt med kommunen. Jeg ved, at hvis jeg er arbejdssøgende og deltager i danskuddannelse og i de aktiviteter, der er beskrevet i min integrationskontrakt med kommunen, er jeg hvis ikke min ægtefælle har pligt til at forsørge mig berettiget til midlertidig økonomisk hjælp, indtil jeg kan forsørge mig selv. nem beskæftigelse. Kommunerne har blandt andet med henblik på at hjælpe udlændingen til at blive selvforsørgende pligt til at stille et introduktionsprogram til rådighed for nyankomne udlændinge. Introduktionsprogrammet består af tilbud om danskuddannelse og aktive tilbud efter integrationslovens 23. Tilbud i medfør af introduktionsprogrammet fastlægges i en integrationskontrakt, som kommunalbestyrelsen udarbejder i samarbejde med udlændingen. Efter integrationslovens 25, stk. 1, har udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, ret til introduktionsydelse i op til tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Hvis det påhviler en herboende at forsørge udlændingen, og udlændingens opholdstilladelse er betinget af, at den herboende har godtgjort at være i stand til at forsørge udlændingen, er udlændingen ikke berettiget til at få introduktionsydelse, jf. integrationslovens 25, stk. 9. Efter integrationslovens 25, stk. 3, er det en grundlæggende betingelse for at modtage introduktionsydelse, at udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. For en udlænding, der alene har ledighed som problem, er det endvidere en betingelse, at den pågældende aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Udlændingen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunalbestyrelsen søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen eller kommunen, at der sker henvisning af en arbejdssøgende. Udlændingen har endvidere pligt til at deltage i introduktionsprogrammet enkelte dele. Udlændinge over 18 år, men under 25 år, vil endvidere have pligt til at efterkomme et pålæg om at påbegynde en uddannelse. Efter integrationslovens 30 og 31 skal kommunalbestyrelsen nedsætte introduktionsydelsen eller bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra eller afviser at deltage i en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Efter 11 i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, når 22

23 ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller sin families forsørgelse, og når behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Jeg anerkender, at mænd og kvinder har lige pligter og rettigheder i Danmark, og at både mænd og kvinder skal bidrage til samfundet. Mænd og kvinder har således den samme ret og i visse tilfælde pligt til at uddanne sig og arbejde, ligesom mænd og kvinder har den samme ret til at deltage i demokratiske processer. Både mænd og kvinder har pligt til at betale skat og varetage forældreansvaret over for deres børn. Jeg ved, at det i Danmark er forbudt at udøve vold og ulovlig tvang over for sin ægtefælle. Efter 13 i lov om aktiv socialpolitik er det som udgangspunkt en betingelse for at modtage hjælpen, at ansøgeren og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder. Det er endvidere en betingelse, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kønsligestilling er et grundlæggende princip i dansk lovgivning, som betyder, at mænd og kvinder i alle sammenhænge har samme rettigheder og pligter. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor relevante forskelle kan begrunde en forskel f.eks. i forbindelse med graviditet og barselsorlov. Mænd og kvinder har blandt andet samme ret til at deltage i demokratiske processer. Enhver har ret til at stemme ved et folketingsvalg, når man er dansk statsborger, har fast bopæl i Danmark og er over 18 år. Enhver har endvidere ret til at stemme til kommuneog regionsvalg i den kommune og region, hvor man bor, hvis man er over 18 år og er dansk statsborger, statsborger i et andet EU- ellers EØS-land, eller har haft fast bopæl i Danmark de sidste tre år forud for valget. Herudover er der mulighed for at deltage i andre demokratiske processer ved f.eks. de lokale integrationsrådsvalg og valg til skolebestyrelser og institutionsbestyrelser. Efter straffelovens er det forbudt at udøve vold mod et andet menneske, herunder sin ægtefælle. Det er således i Danmark ikke lovligt at slå sin ægtefælle. Efter straffelovens 260 er det forbudt at udøve ulovlig tvang over for et andet menneske, herunder sin ægtefælle. Det er således forbudt ved f.eks. vold, trussel om vold eller frihedsberøvelse at tvinge sin ægtefælle til at gøre, tåle eller undlade noget. Straf for overtrædelse af straffelovens og 260 kan efter omstændighederne betyde, at en udlænding vil blive meddelt afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, eller at den pågældende først vil kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter en karensperiode. Straf for overtrædelse af straffelovens og 260 vil 23

24 Jeg anerkender, at der i Danmark skal være lige respekt og udfoldelsesmuligheder for alle børn både piger og drenge så de kan vokse op til at blive aktive og ansvarlige medborgere, der er i stand til at træffe deres egne valg. Jeg vil sikre, at mine børn får den bedst mulige opvækst, skolegang og integration i Danmark. Blandt andet vil jeg sørge for, at mit barn lærer dansk så tidligt som muligt og læser lektier gennem skoleforløbet, og jeg vil samarbejde aktivt med barnets daginstitution eller skole. Det er forældrene, der som forældremyndighedsindehavere har forældreansvaret over for deres børn. Jeg ved, at det i Danmark er forbudt at slå sine børn. Jeg ved, at omskæring af piger samt brug af tvang ved ægteskabsindgåelse er ulovlige handlinger i Danmark. endvidere kunne betyde, at den pågældende vil kunne udvises af Danmark, eventuelt uanset den pågældendes opholdstid i Danmark. Alle børn skal stilles ens uanset køn. Alle børn skal have lige muligheder. Ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i folkeskolelovens 32. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i folkeskolens undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningspligten kan blandt andet opfyldes i en folkeskole eller på en fri grundskole eller som hjemmeundervisning, nærmere fastsat i i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Efter straffelovens er det forbudt at udøve vold mod et andet menneske, herunder sit barn. Det er således i Danmark ikke lovligt at slå sit barn. Revselsesretten blev ophævet i 1997 (lov nr. 416 af 10. juni 1997). Efter 2, stk. 2, i lov om forældremyndighed og samvær har et barn ret til omsorg og tryghed, og det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkelig handling. Straf for overtrædelse af straffelovens kan efter omstændighederne betyde, at en udlænding vil blive meddelt afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, eller at den pågældende først vil kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter en karensperiode. Straf for overtrædelse af straffelovens vil endvidere kunne betyde, at den pågældende vil kunne udvises af Danmark, eventuelt uanset den pågældendes opholdstid i Danmark. Omskæring: Efter straffelovens 245 a kan den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år. 24

25 Det er således strafbart at foretage omskæring eller at medvirke til det. Det vil sige, at forældre, som lader deres datter omskære, forbryder sig mod dansk lovgivning. Dette gælder også, hvis omskæringen finder sted uden for Danmarks grænser. Straf for overtrædelse af straffelovens 245 a kan efter omstændighederne betyde, at en udlænding vil blive meddelt afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, eller at den pågældende først vil kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter en karensperiode. Straf for overtrædelse af straffelovens 245 a vil endvidere kunne betyde, at den pågældende vil kunne udvises af Danmark, eventuelt uanset den pågældendes opholdstid i Danmark. Tvangsægteskab: Ægteskaber skal efter dansk ret indgås frivilligt af begge parter. Efter ægteskabslovens 24, stk. 2, omstødes et ægteskab ved dom efter påstand af den ene ægtefælle, hvis han/hun blev tvunget til at indgå ægteskab. Efter straffelovens 260 er det forbudt at udøve ulovlig tvang over for et andet menneske, herunder sin ægtefælle eller sit barn. Det er således forbudt ved f.eks. vold, trussel om vold eller frihedsberøvelse at tvinge nogen til f.eks. at indgå ægteskab. Jeg respekterer det enkelte menneskes frihed og personlige integritet, kønnenes ligestilling og trosog ytringsfriheden, som er grundlæggende i Danmark. Jeg ved, at diskrimination på grund af bl.a. køn eller hudfarve og trusler og hån mod grupper på grund af bl.a. tro eller seksuel orientering er ulovlige handlinger i Danmark. Straf for overtrædelse af straffeloven 260 kan efter omstændighederne betyde, at en udlænding først kan blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter en karensperiode. Straf for overtrædelse af straffelovens 260 vil endvidere kunne betyde, at den pågældende vil kunne udvises af Danmark. Efter grundlovens 67, 71 og 77 har enhver ret til tros- og ytringsfrihed og personlig frihed. Efter de grundlæggende principper om lighed for loven og efter ligebehandlingslovgivningen har mænd og kvinder lige pligter og rettigheder. Diskrimination: Diskrimination vil sige, at en person behandles anderledes end andre, uden at der er en saglig grund til den forskellige behandling. Dansk lovgivning indeholder flere diskriminationsforbud, der præciserer, at forskelsbehandling som altovervejende hovedregel ikke kan anses for saglig, når denne er begrundet i f.eks. 25

26 Jeg anerkender, at det danske samfund tager skarpt afstand fra terrorisme, og at enhver borger har pligt til at bekæmpe terrorisme bl.a. ved at bistå myndighederne i det forebyggende og opklarende arbejde. Jeg anerkender, at aktivt engagement i det danske samfund er en forudsætning for en god tilværelse i køn, race eller etnisk oprindelse. I lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. er der hjemmel til at idømme straf for ikke at give en person adgang på samme vilkår som andre til steder, der normalt er åbne for almenheden, eller for nægtelse af at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, når nægtelsen skyldes race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering. En person, der mener sig udsat for handlinger omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., kan indgive anmeldelse til politiet, der vurderer, om der skal indledes straffesag. Ligebehandling på grund af race eller etnisk oprindelse er endvidere beskyttet både inden for og uden for arbejdsmarkedet gennem ligebehandlingslovgivningen. En person, der mener sig diskrimineret på grund af race eller etnisk oprindelse, kan klage til sin fagforening eller Klagekomitéen for etnisk ligebehandling eller anlægge sag ved domstolene. Herudover kan en person, der inden for arbejdsmarkedet mener sig udsat for diskrimination på grund af hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national eller social oprindelse, klage til sin fagforening eller anlægge sag ved domstolene. Kønsligestilling er beskyttet gennem ligestillingslovgivningen både inden for og uden for arbejdsmarkedet. Hvis en person mener sig udsat for kønsdiskrimination, kan den pågældende klage til sin fagforening eller Ligestillingsnævnet eller anlægge sag ved domstolene. Trusler og hån mod bestemte grupper: Straffeloven indeholder i 266 b forbud mod at fremsætte udtalelse eller anden meddelelse offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. En person, der mener sig udsat for handlinger omfattet af straffelovens 266 b, kan indgive anmeldelse til politiet, der vurderer, om der skal indledes straffesag. Efter straffeloven er blandt andet terrorisme, direkte eller indirekte støtte til terrorisme og medvirken til terrorisme ulovligt i Danmark. Alle borgere i Danmark har en moralsk forpligtelse til at bistå de danske myndigheder i det forebyggende og opklarende arbejde omkring terrorisme. Dette punkt skal ses som en indledning til de følgende punkter. 26

27 Danmark, uanset hvor længe denne måtte vare. Jeg ved, at forlængelse af min opholdstilladelse er betinget af, at grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede. Jeg ved, at det er en betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, at jeg har opfyldt min integrationskontrakt ved at deltage i de fastsatte aktiviteter gerne ved at være i uddannelse eller arbejde fra et tidligt tidspunkt at jeg har bestået danskuddannelsens afgangsprøve, og at jeg ikke har forfalden gæld til det offentlige. Jeg ved, at kriminelle handlinger vil kunne udskyde eller forhindre, at jeg får tidsubegrænset opholdstilladelse. Så længe en opholdstilladelse er tidsbegrænset normalt syv år kan den inddrages (eller nægtes forlænget), hvis grundlaget for tilladelsen ikke længere er til stede. F.eks. kan en opholdstilladelse, der er givet på grundlag af ægtefællesammenføring, inddrages ved skilsmisse, eller hvis ægtefællerne flytter fra hinanden. Tilsvarende kan en udlænding, der har fået opholdstilladelse som flygtning, få inddraget opholdstilladelsen, hvis forholdene har ændret sig på en sådan måde, at den pågældende ikke længere risikerer forfølgelse. Inddragelse af en opholdstilladelse meddelt en flygtning kan for det første komme på tale, hvis forholdene i den pågældendes hjemland har ændret sig på en sådan måde, at den pågældende ikke længere risikerer forfølgelse (der henvises herved til sidste punkt i erklæringen). For det andet kan det komme på tale at inddrage opholdstilladelsen, hvis konkrete forhold vedrørende den enkelte udlænding har ændret sig på en sådan måde, at den pågældende ikke længere risikerer forfølgelse. Hvis en udlænding, der har opholdstilladelse som flygtning, rejser til hjemlandet, skal Udlændingestyrelsen derfor konkret tage stilling til, om opholdstilladelsen skal inddrages. Tidsubegrænset opholdstilladelse kan normalt først gives efter syv år og kræver som udgangspunkt, at en række forskellige betingelser er opfyldt: Udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal have gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed. Udlændinge, der har ansøgt om eller har fået opholdstilladelse den 28. februar 2002 eller senere, skal endvidere have bestået en danskprøve og må ikke have forfalden gæld til det offentlige. For udlændinge, der har ansøgt om eller er meddelt opholdstilladelse den 1. april 2006 eller senere, er tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af yderligere to krav: For det første skal den pågældende have gennemført tilbudte beskæftigelsesrettede aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som måtte være fastlagt i den pågældendes integrationskontrakt. For det andet skal den pågældende underskrive integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Hvis den pågældende ikke underskriver kontrakten og erklæringen samtidig med kontraktens udarbejdelse, vil muligheden for at få tidsubegrænset opholdstilladelse blive udskudt. Karensperioden svarer til det tidsrum, 27

28 Jeg ved, at hvis jeg er flygtning, har jeg ikke længere krav på beskyttelse, hvis forholdene i mit hjemland har ændret sig på en sådan måde, at jeg kan vende hjem. Jeg ved, at flygtninge og deres familier kan få økonomisk støtte til at rejse hjem til deres oprindelige hjemland eller tidligere opholdsland, hvis de på et tidspunkt skulle ønske dette. der forløber fra kontraktens udarbejdelse, og indtil udlændingen underskriver kontrakten og erklæringen. Frihedsstraf m.v. udskyder det tidspunkt, hvor en udlænding ellers ville kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. I nogle tilfælde af alvorlig kriminalitet kan en udlænding ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. De nærmere regler for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er indeholdt i udlændingelovens 11 og 11 a. Ophør af flygtningestatus: En tidsbegrænset opholdstilladelse kan nægtes forlænget (eller inddrages), hvis grundlaget for tilladelsen ikke længere er til stede. Det betyder bl.a., at en opholdstilladelse, der er givet efter udlændingelovens 7 eller 8 (asyl) kan nægtes forlænget, hvis forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan måde, at den pågældende ikke længere risikerer forfølgelse. Afgørelser om ophør af flygtningestatus skal ske i overensstemmelse med internationale konventioner, herunder Flygtningekonventionen for konventionsflygtninge. Det er en betingelse for ophør af flygtningestatus, at der har fundet fundamentale forandringer sted i hjemlandet, som kan formodes at fjerne grundlaget for frygten for forfølgelse, og at forandringerne skal have en varig, stabil og effektiv karakter. Hjælp til repatriering: Repatrieringsloven giver flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. og andre familiesammenførte udlændinge mulighed for efter ansøgning til kommunalbestyrelsen at modtage økonomisk støtte til frivilligt at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl dér. Der kan kun udbetales hjælp til repatriering, hvis udlændingen ikke har midler hertil, jf. repatrieringsloven 7. Der kan bl.a. udbetales støtte til udgifter til hjemrejsen, transport af personlige ejendele, hjælp til etablering i hjemlandet, udgifter til sygeforsikring og til medbragt lægeordineret medicin til højst et års forbrug. Reintegrationsbistand: Udlændinge, som er fyldt 60 år, opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller er fyldt 50 år og på grund af helbredstilstand eller lignende forhold må antages ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, kan efter ansøgning til kommunalbestyrelsen under nær- 28

29 mere givne omstændigheder modtage en løbende, månedlig reintegrationsbistand. Betingelserne for at modtage reintegrationsbistand er ud over alderskravet, at udlændingen ikke selv har midler, der kan dække behovet for reintegrationsbistand, at udlændingen ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl dér, at udlændingen har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, og at udlændingen har haft opholdstilladelse i Danmark i fem år. Udlændingen kan vælge mellem en løbende månedlig reintegrationsbistand i fem år eller en løbende, månedlig livslang reintegrationsbistand, som udgør 80 % af den fem-årige reintegrationsydelse. Der kan ikke ydes repatrieringsstøtte til udlændinge, der er blevet danske statsborgere. 29