Ydelser efter integrationsloven

Transkript

1 Ydelser efter integrationsloven Juni 2004 Ydelser efter integrationsloven Vejledning Juni 2004

2 Vejledning om ydelser efter integrationsloven MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JUNI 2004

3 Vejledning om ydelser efter integrationsloven Udgiver: Integrationsministeriet Holbergsgade København K Tlf.: Fax: [email protected] Tryk: Schultz Grafisk A/S Forsidedesign: b:graphic Forsideillustration: Gettyimages ISBN: Oplag: stk. Publikationen er tilgængelig på internettet på Elektronisk ISBN: Pris: 125,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: danmark.dk Netboghandel Holsteinsgade København Ø Tlf.: E-post: [email protected] Redaktionen er afsluttet i maj 2004.

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning Vejledningens opbygning Ændringer af reglerne om introduktionsydelse... 8 Kapitel 2. Introduktionsydelsen Betingelser for at få udbetalt introduktionsydelse Personkredsen og varighed Forsørgelsesansvar Forsørgelseskrav Betydningen af formue Formue Kapitalpensioner m.v Udlændinge, der er berettiget til statens uddannelsesstøtte eller social pension Udlændinge, der er berettiget til social pension Ydelse til uddannelsessøgende Krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet Undtagelser fra rådighedskravet Rådighedsvurdering og pligt til tilmelding af AF Ophold i udlandet Kapitel 3. Ydelsesniveauet Opholdskrav Overgangsbestemmelse Satserne for introduktionsydelse Forsørgertillæg Beskæftigelsestillæg Ægtefæller og samlevende Kombinationsægtepar Hjemmearbejdende ægtefælle Udlændinge, der ikke er berettiget til social pension

5 3.2.5 Udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus Særlig støtte til udlændinge, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde Ansøgning om hjælp, herunder den særlige introduktionsydelse (bagudbetaling) Øvre grænse loft for den samlede hjælp, jf. integrationslovens 27, stk. 2 og 25B til 25E i lov om aktiv socialpolitik Kapitel 4. Indtægtsfradrag m.v Indtægter Arbejdsindtægter Feriegodtgørelse og andre indtægter Kapitel 5. Nedsættelse og ophør af introduktionsydelsen Nedsættelse ved udeblivelse fra introduktionsprogrammet Ophør af hjælpen ved at afvise tilbud Flytteregler Kapitel 6. Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli Satserne Nedsættelse af ydelser til unge under 25 år Nedsættelse af hjælpen til ægtepar Kapitel 7. Hjælp i særlige tilfælde Hjælp ved forsørgelsessvigt Kommunalbestyrelsens pligt til at pålægge referencen at yde betaling for hjælpen Hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammer Hvilke former for udgifter kan der ydes hjælp til? Udlændinge, der deltager i virksomhedspraktik efter 23 b Hjælp til enkeltudgifter INDHOLDSFORTEGNELSE

6 7.3.1 Eksempler på enkeltudgifter Hjælp til sygebehandling m.v Særlig hjælp vedrørende børn Hjælp til kontakt med bortførte børn Hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn Hjælp til flytning Kapitel 8. Økonomisk hjælp efter anden lovgivning Udlændinge omfattet af integrationsloven Udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven (asylansøgere) Stikordsregister Bilag 1 Lovbekendtgørelse nr af 21. november 2003 af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) Bilag 2 Bekendtgørelsen nr. 625 af 21. august 1998 om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til hjælp Bilag 3 Bekendtgørelse nr. 55 af 27. januar 1998 om kapitalpensioner m.v. Bilag 4 Bekendtgørelse nr. 504 af 10. juni 2004 om uddannelsessøgende udlændinges ret til en særlig ydelse Bilag 5 Bekendtgørelse nr af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen 5

7 Bilag 6 Bekendtgørelsen nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus Bilag 7 Bekendtgørelse nr. 606 af 30. juni 2003 om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bilag 8 Bekendtgørelse nr. 908 af 14. november 2003 om nedsættelse og efterregulering af den samlede hjælp efter 25 b i lov om aktiv socialpolitik 6 INDHOLDSFORTEGNELSE

8 Kapitel 1. Indledning 1.1. Vejledningens opbygning Denne vejledning indeholder en nærmere beskrivelse af reglerne i integrationsloven vedrørende ydelser og hjælp i særlige tilfælde til udlændinge omfattet af loven. Vejledning rummer otte hovedafsnit: Et indledende afsnit, der gennemgår reglerne for, hvornår en udlænding er omfattet af integrationsloven og dermed kan være berettiget til introduktionsydelse. Et afsnit, der opregner betingelserne for at modtage introduktionsydelse. Et afsnit, der beskriver satserne og beregningen af introduktionsydelse. Et afsnit, der beskriver reglerne om indtægtsfradrag. Et afsnit, der beskriver sanktionsreglerne. Et afsnit, der beskriver reglerne for udlændinge, som en kommunalbestyrelse har fået ansvaret for før den 1. juli 2002, og som derfor ikke modtager introduktionsydelse på niveau med starthjælp. Et afsnit, der beskriver reglerne for, hvornår en udlænding kan modtage hjælp i særlige tilfælde. Et afsnit, der beskriver muligheden for at modtage ydelser efter anden lovgivning. Hvert afsnit indeholder en beskrivelse af de regler, der gælder pr. 1. januar I det omfang integrationsloven henviser til lov om aktiv socialpolitik, er disse bestemmelser optrykt i vejledningen. Ændringer af integrationsloven vedtaget til og med 31. december 2003 er medtaget i vejledningen i det omfang, ændringerne har betydning for ydelserne. De beløb, der er angivet i vejledningen, er satserne pr. 1. januar 2004, medmindre andet er oplyst. 7

9 Vejledningen er tilgængelig på Integrationsministeriet hjemmeside samt på Retsinformation Ændringer af reglerne om introduktionsydelse Siden Folketinget den 26. juni 1998 vedtog lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), der trådte i kraft den 1. januar 1999, er lovens bestemmelser om introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde ændret adskillige gange. De vigtigste ændringer, som er gældende, er: Indførelsen af et opholdskrav som forudsætning for at modtage (fuld) kontanthjælp. Opholdskravet, der blev indført pr. 1. juli 2002, betyder, at en ansøger skal have opholdt sig i Danmark i sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år forud for ansøgningen for at få (fuld) kontanthjælp. Hvis en person ikke opfylder opholdskravet, udbetales nedsat ydelse, dvs. starthjælp. Som konsekvens heraf er reglerne om introduktionsydelse ændret, således at satserne for introduktionsydelse følger satserne for starthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Ydelsesniveauet og reglerne om starthjælp m.v. behandles nærmere i kapitel 3. Indførelsen af regler om bagudbetaling af introduktionsydelse med virkning fra 1. januar Udbetaling af introduktionsydelse følger således andre former for udbetalinger af underhold, herunder de fleste lønformer, arbejdsløshedsdagpenge m.v. Med ændringen kan kommunerne umiddelbart trække i hjælpen, hvis en udlænding ikke har stået til rådighed i den periode, udbetalingen skal dække. Indførelsen af en økonomisk trangsvurdering i forhold til hjælp efter integrationslovens 34 om udgifter i forbindelse med introduktionsprogrammet. Ændringen omfatter ansøgninger om hjælp indgivet efter den 1. juli Løbende udgifter, f.eks. udgifter til månedskort til transport, må i forbindelse med fornyelse eller lignende anses for en ny ansøgning, der skal behandles efter integrationslovens 34, som den er affattet efter den 1. juli Dette betyder, at udlændingens eller dennes ægtefælles mulighed for selv at afholde den pågældende udgift skal inddrages i vurderingen. 8 KAPITEL 1. INDLEDNING

10 Oversigt over ændringer af reglerne om introduktionsydelse m.v. i perioden Lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven indeholder ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v. (indførelse af starthjælp). Lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder bl.a. regler om bagudbetaling af kontanthjælp m.v. Lov nr af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven indeholder regler om harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barselsdagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v. Lov nr af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven indeholder ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning, nedsættelse af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder m.v. Lov nr af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven indeholder regler om nedsat kontanthjælp til personer, der er samlevende med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager. Lov nr. 417 af 10. juni 2003 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven indeholder regler om loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v. Lov nr. 425 af 10. juni 2003 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven indeholder bl.a. regler om ændring af reglerne om rådighedsforpligtelsen og sanktioner. 9

11

12 Kapitel 2. Introduktionsydelsen Reglerne om ydelser efter integrationsloven svarer som hovedregel til de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik. Det gælder betingelserne for at modtage hjælp, betydning af formue, beregning af hjælpen m.m Betingelser for at få udbetalt introduktionsydelse De nærmere betingelser, for at en udlænding omfattet af loven kan få udbetalt introduktionsydelse, fremgår af integrationslovens 25. Integrationsloven 25. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. 16, er efter reglerne i dette kapitel berettiget til introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen, og udlændingen har ansøgt om introduktionsydelse. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse efter reglerne i dette kapitel.... Stk og 14, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Det samme gælder de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af 14, stk. 4, og 15 i lov om aktiv socialpolitik. 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven. Stk. 9. Påhviler det en person, der bor i Danmark, at forsørge udlændingen, og er opholdstilladelsen betinget af, at den pågældende har godtgjort at være i stand hertil, jf. udlændingelovens 9, stk. 2 og 3, og 9 c, stk. 1, 2. pkt., er udlændingen ikke berettiget til at få introduktionsydelse. Stk. 10. En udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension, er ikke berettiget til at få introduktionsydelse, jf. dog stk. 11 og 23 a, stk. 6. Stk.11. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under uddannelse. 11

13 Personkredsen og varighed De nærmere regler om, hvilke personer der som udgangspunkt kan være berettiget til introduktionsydelse, fremgår af integrationslovens 25. Det fremgår af 25, stk. 1, at udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram efter lovens 16, er berettiget til introduktionsydelse. De nærmere regler om, hvilke udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, fremgår af vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven. Det er uden betydning for spørgsmålet om retten til introduktionsydelse, om kommunalbestyrelsen helt eller delvist har undladt at tilbyde en udlænding deltagelse i et introduktionsprogram, jf. lovens 21, stk. 3, og 23, stk. 4. Det er kommunalbestyrelsen, der efter reglerne i integrationslovens kapitel 5 træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse til udlændinge omfattet af loven. Varighed Introduktionsydelsen kan ydes i op til tre år regnet fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende udlænding. Kan udlændingen efter udløbet af den treårige periode ikke forsørge sig selv, vil den pågældende være berettiget til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Udbetalingen af introduktionsydelse forlænges ikke, selvom udlændingen i en periode har været forhindret i at deltage i introduktionsprogrammet, f.eks. på grund af sygdom eller barsel. Hvis en udlænding repatrierer og efterfølgende benytter sin fortrydelsesret efter udlændingeloven og vender tilbage til Danmark, vil den pågældende dog blive stillet, som om repatrieringen ikke havde fundet sted. Det betyder, at introduktionsprogrammet forlænges med den periode, som den pågældende har repatrieret, (se også afsnit ). Kommunalbestyrelsen er i den treårige periode forpligtet til at påse, om udlændinge, der modtager introduktionsydelse, fortsat er berettiget til at modtage introduktionsydelse. Indtræffer der således undervejs i introduktionsperioden ændringer i en udlændings indtægts- eller formueforhold, vil udbetalingen eventuelt skulle 12 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

14 reguleres i overensstemmelse hermed, jf. afsnit om betydningen af formue og kapitel 4 om indtægtsfradrag. Er en udlænding f.eks. allerede på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret selvforsørgende, eller bliver den pågældende selvforsørgende på et tidspunkt i det treårige introduktionsforløb, er vedkommende ikke berettiget til introduktionsydelse. Mister den pågældende på et senere tidspunkt i den treårige periode sit forsørgelsesgrundlag, vil den pågældende på ny være berettiget til at modtage introduktionsydelse, medmindre den pågældende har opnået ret til forsørgelse på et andet grundlag, f.eks. arbejdsløshedsdagpenge Forsørgelsesansvar Integrationslovens 25, stk. 8, henviser til 2 i lov om aktiv socialpolitik, for så vidt angår forsørgelsesansvaret. 2 i lov om aktiv socialpolitik om den enkeltes ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år finder derfor anvendelse for udlændinge omfattet af integrationsloven. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan yde hjælp til en person, som kan forsørge sig selv, eller som har mulighed for at blive forsørget af andre. Det betyder desuden, at der ved beregning af hjælp til ægtefæller tages hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold. Ansvaret for at forsørge sin ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse. Ansvaret for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge sin ægtefælle eller barn. Kommunalbestyrelsen kan herudover yde hjælp til en gravid datter under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten Forsørgelseskrav Opholdstilladelse til ægtefæller og faste samlevende samt visse andre grupper af udlændinge efter reglerne om familiesammenføring, jf. udlændingelovens 9, er som udgangspunkt betinget af, at den person, der bor i Danmark, godtgør at være i stand til at forsørge udlændingen. Opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 til faste samlevere vil endvidere være betinget af, at den herboende påtager sig at forsørge udlændingen. 13

15 Såfremt den herboende person har skullet godtgøre at være i stand til at forsørge udlændingen, kan der ikke udbetales introduktionsydelse til den pågældende udlænding. Integrationslovens 25, stk. 9, indeholder ikke en dispensationsadgang til kravet om forsørgelse. Der kan derfor i intet tilfælde udbetales introduktionsydelse til en udlænding omfattet af bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen kan derimod i medfør af integrationslovens 33 yde hjælp til rimeligt begrundede udgifter til forsørgelse, hvis den person, der har påtaget sig forsørgelsesansvaret, ikke opfylder sin forsørgelsespligt. Der kan henvises til afsnit 7.1. Efter udlændingelovens 9, stk. 13, skal kommunalbestyrelsen pålægge den herboende person, som har påtaget sig at forsørge udlændingen og har skullet godtgøre at være i stand hertil, at yde betaling for hjælpen, såfremt der ydes udlændingen (faste samlevende) hjælp til forsørgelse efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik Betydningen af formue Integrationslovens 25, stk. 8, henviser til 14 og 15 i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at bestemmelserne om formue og kapitalpensioner m.v. og de regler, beskæftigelsesministeren fastsætter herom i henhold til lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven. 14 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

16 Formue Integrationslovens 25, stk. 8, henviser til 14 i lov om aktiv socialpolitik. Lov om aktiv socialpolitik 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til kr., for ægtefæller kr. Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Stk. 3. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar eller 3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Stk. 5. Kommunen ser endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens 7, nr. 22. Kommunalbestyrelsen kan ikke yde hjælp, hvis udlændingen og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunalbestyrelsen ser dog bort fra beløb på op til kr., for ægtefæller kr. Kommunalbestyrelsen skal således se bort fra kr., uanset hvem af ægtefællerne der ejer formuen. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. 15

17 Erstatninger m.v. Der kan endvidere ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade, jf. bekendtgørelse nr. 625 af 21. august 1998 om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til hjælp. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 2. Endelig ses der bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens 7, nr. 22. Kommunalbestyrelsen ser normalt bort fra formue i form af ejerbolig eller andelsbolig, hvis ansøgeren/familien bor der. Hvis der er en betydelig friværdi i boligen, kan kommunalbestyrelsen ud fra en konkret vurdering henvise ansøgeren til at optage lån, forudsat at den pågældende vil kunne klare de øgede boligudgifter, der følger med lånet. Kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der udover minimumsbeløbet på op til kr. er grundlag for at se bort fra en sådan formålsbestemt formue, herunder hvor meget der er grundlag for at se bort fra Kapitalpensioner m.v. Integrationslovens 25, stk. 8, henviser til 15 i lov om aktiv socialpolitik. Lov om aktiv socialpolitik 15. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Reglerne om, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen kan se bort fra formue i form af kapitalpensioner m.v., er fastsat i bekendtgørelse nr. 55 af 27. januar 1998 om kapitalpensioner m.v., der finder tilsvarende anvendelse i forhold til modtagere af introduktionsydelse. 16 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

18 Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 3. Efter disse regler gælder der dels en karensperiode på seks måneder, dels en bagatelgrænse på kr. pr. person. Reglerne omfatter kun de kapitalpensioner m.v., som indehaveren kan råde over. Pensionsordninger uden tilbagekøbsret er således ikke omfattet af reglerne. Karensperiode Kommunalbestyrelsen skal i en sammenhængende periode af seks måneder se bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen i seks måneder kan udbetale hjælp, selvom udlændingen har formue i form af kapitalpension m.v. Den sammenhængende periode på seks måneder (karensperioden) regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren henvender sig til kommunalbestyrelsen om hjælp. Karensperioden afbrydes, hvis ansøgeren ikke får hjælp i en måned, og kommunalbestyrelsen herefter genoptager udbetalingen af kontanthjælpen som følge af, at der foreligger en ny ændring af ansøgerens forhold. Der skal være tale om kapitalpensioner, opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Bestemmelsen dækker med andre ord opsparing med henblik på pensionering, som ansøgeren kan råde over. Det vil for hovedpartens vedkommende være ordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningsloven (PBL), dvs. ordninger, hvor der gælder særlige skattebegunstigelser. Bagatelgrænse Kommunalbestyrelsen skal se bort fra formue i form af kapitalpensioner m.v., som ikke overstiger kr. pr. person. For ægtefæller skal kommunalbestyrelsen se bort fra det dobbelte beløb. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal se bort fra kr., uanset hvem af ægtefællerne der har opsparingen. 17

19 Bagatelgrænsen omfatter alene bruttobeløbet, dvs. det opsparede beløb før afgifter efter pensionsbeskatningsloven, gebyrer m.v. Bagatelgrænsen på kr. gælder alene for kapitalpensioner m.v. Har ansøgeren formue af anden art, skal kommunalbestyrelsen efter de almindelige regler om formue se bort fra et beløb på kr. pr. person, for ægtefæller det dobbelte Udlændinge, der er berettiget til statens uddannelsesstøtte eller social pension Af integrationslovens 25, stk. 6, fremgår, at en udlænding, der er berettiget til at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension, ikke er berettiget til introduktionsydelse. Den pågældende vil i stedet kunne modtage statens uddannelsesstøtte henholdsvis social pension. I bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni 2003 om statens uddannelsesstøtte er der fastsat nærmere regler om, hvornår udlændinge er berettiget til at modtage statens uddannelsesstøtte. Udlændinge kan dog i særlige tilfælde modtage tilbud om SU-berettigende uddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens 23 a, stk. 6. Der kan henvises til kapitel 10 i vejledningen om introduktionsprogrammet m.m. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 er der fastsat regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at udlændinge er berettiget til at modtage social pension. Social pension kan være folkepension eller førtidspension Udlændinge, der er berettiget til social pension Retten til pension er som udgangspunkt betinget af dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark. Herudover optjenes ret til pension på baggrund af antallet af år, en person har haft fast bopæl i Danmark. Der gælder dog særlige regler for flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter 7 eller 8 i udlændingeloven (konventionsflygtninge, de facto-flygtninge, flygtninge med beskyttelsesstatus og kvoteflygtninge). For disse udlændinge sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. 18 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

20 Det samme gælder andre lande, hvor den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i 7 i udlændingeloven. Nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. ved familiesammenføring eller på grundlag af en humanitær opholdstilladelse, kan som udgangspunkt ikke få social pension. Disse udlændinge vil i stedet kunne være berettiget til introduktionsydelse, jf. afsnit Da der efter 16, stk. 2, kun skal gives beskæftigelsesfremmende tilbud til udlændinge, der er berettiget til introduktionsydelse, vil udlændinge, der er omfattet af bestemmelsen, ikke skulle modtage tilbud bortset fra danskuddannelse. Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, kan dog modtage tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, jf. 16, stk. 2, 3. pkt. De nærmere regler herom er beskrevet i vejledningen om introduktionsprogrammet m.m. Det fremgår af 17 i lovbekendtgørelse nr. 697 om social pension af 21. august 2002, at kommunalbestyrelsen skal behandle alle henvendelser om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. Tilkendelse af førtidspension forudsætter således, at alle muligheder for at få forbedret udlændingens arbejdsevne skal være udtømt. Det betyder som hovedregel, at alle aktiviteter, der kan forbedre udlændingens arbejdsevne skal være afprøvet, før der kan tilkendes førtidspension. Kun i de tilfælde, hvor det er dokumenteret eller helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, kan kommunalbestyrelsen undlade at afprøve den pågældendes arbejdsevne. En udlænding, der ansøger om førtidspension i integrationsperioden, vil således skulle tilbydes aktiviteter efter integrationsloven, der kan afklare den pågældendes (rest)arbejdsevne Ydelse til uddannelsessøgende Efter integrationslovens 25, stk. 11, fastsætter integrationsministeren nærmere regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under 19

21 uddannelse. Disse regler findes i bekendtgørelse nr. 504 af 10. juni 2004, der er optrykt som bilag 4. Den særlige ydelse til uddannelsessøgende kan udbetales til en udlænding, der på grund af sygdom eller ophør af samlivet med en ægtefælle er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, hvis behovet ikke kan dækkes af andre ydelser, herunder uddannelsesstøtte. Der kan endvidere udbetales særlig ydelse til en uddannelsessøgende udlænding, som før arbejdsledighed har haft fuldtidsbeskæftigelse i Danmark og har uddannet sig i sin fritid. En uddannelsessøgende udlænding, der har orlov fra uddannelsesinstitutionen, kan kun få udbetalt særlig ydelse, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende ikke har uudnyttede muligheder for yderligere støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte. Den særlige ydelse svarer til det beløb, som den pågældende ville kunne modtage efter lovens 27, stk. 2 og Krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet Det er efter integrationsloven en grundlæggende betingelse for at kunne modtage introduktionsydelse, at udlændingen opfylder sin pligt til at forsørge sig selv og sin familie. Efter lovens rådighedsregler er det derfor et krav, at den, der modtager introduktionsydelse, i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Det vil sige står til rådighed for arbejdsmarkedet. 20 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

22 Integrationsloven 25.- Stk. 3. Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. For en udlænding, der alene har ledighed som problem, er det endvidere en betingelse, at den pågældende aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Udlændingen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunalbestyrelsen søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende. Stk. 4. Der kan dog ikke stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde eller søger arbejde efter stk. 3, hvis 1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold, 2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, 3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, 4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i 12, stk. 1 og 2, 13, stk. 1, 2 og 7, 14, stk. 1-3 og 8, og 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, 5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, 6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn, 7) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller 8) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel. Stk. 5. Har udlændingen eller ægtefællen problemer ud over ledighed, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Stk. 6. Reglen i stk. 3 gælder ikke for udlændingens ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Tilsvarende gælder, når ægtefællen er under uddannelse. Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om en udlændings pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne kan fraviges under deltagelse i tilbud efter denne lov. Stk

23 Det er efter integrationslovens 25, stk. 3, en betingelse for at få hjælp, at udlændingen og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Har udlændingen/ ægtefællen et arbejde, eller kan udlændingen få et arbejde, kan de pågældende ikke få hjælp. Personer, der har fuldtidsarbejde, kan ikke få hjælp. Dette gælder også, selvom den løn, de tjener, eventuelt er lavere end det beløb, som de pågældende ville kunne få i hjælp efter integrationslovens 27. Har ansøgeren deltidsarbejde, kan kommunalbestyrelsen give supplerende hjælp. Dette forudsætter, at ansøgeren søger om og er indstillet på at få fuldtidsarbejde. Det fremgår endvidere af 11 i bekendtgørelse nr om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse, at en udlænding, der har arbejde på nedsat tid i en ansættelse med opsigelsesvarsel, ikke er berettiget til introduktionsydelse, medmindre arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet (frigørelsesattest), eller arbejdet på nedsat tid til enhver tid kan placeres således, at arbejdet ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde. Arbejdsmarkedsparate udlændinge Udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, og som modtager introduktionsydelse, skal være aktivt arbejdssøgende. Der er fastsat nærmere regler om udlændinges pligt til at stå til rådighed i bekendtgørelse nr af 12. december om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse, der er optrykt som bilag 5. Vurderingen af, om der er tale om en udlænding, der ikke har andre problemer end ledighed, foretages i sammenhæng med udarbejdelsen af den individuelle kontrakt, jf. integrationslovens 19. I forbindelse med kommunalbestyrelsens vurdering af udlændingens fortsatte berettigelse til introduktionsydelse foretages en samlet vurdering af pågældendes situation og behov, herunder om kontrakten skal revideres. Det indgår således i denne vurdering, om udlændingen alene har ledighed som problem eller tillige har problemer ud over ledighed. 22 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

24 Aktiv arbejdssøgning Kravet om, at den pågældende har pligt til aktivt at søge arbejde, omfatter alle udlændinge, der alene har ledighed som problem, og som er berettiget til at modtage introduktionsydelse. Kommunalbestyrelsen skal ud fra en konkret og individuel vurdering afgøre, hvilke krav der i det enkelte tilfælde skal stilles til en udlændings aktive arbejdssøgning, for at rådighedsforpligtelsen kan anses for opfyldt. Udlændingen skal over for kommunalbestyrelsen kunne redegøre for sine jobsøgningsaktiviteter, men det må i øvrigt afhænge af den enkelte udlændings situation, i hvilket omfang den pågældende skal søge arbejde. Det er ikke hensigten, at der skal stilles specifikke krav til jobsøgningsintensiteten, således at modtageren inden for en given periode har pligt til at søge et bestemt antal stillinger. Tilsvarende må der med hensyn til jobsøgningsmåden tages hensyn til, om det inden for det pågældende område er det normale at søge arbejde enten skriftligt eller personligt. Udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal endvidere ud over aktivt at søge at udnytte deres arbejdsmuligheder - efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunalbestyrelsen søge konkrete job. Det betyder, at udlændingen skal søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen eller kommunalbestyrelsen, at der sker henvisning af arbejdssøgende ( åbne jobordrer ). Kommunalbestyrelsen skal vejlede om reglerne, inden der kan træffes afgørelse om, at introduktionsydelsen skal bortfalde som følge af, at kravet om at søge arbejde ikke er opfyldt. Hvis en udlænding, efter der er truffet beslutning om bortfald af ydelsen, igen begynder at søge arbejde, skal kommunalbestyrelsen genoptage udbetalingen af introduktionsydelsen. En udlænding har pligt til at søge arbejde, uanset om den pågældende udlænding modtager beskæftigelsesfremmende tilbud som led i introduktionsprogrammet. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at træffe afgørelse om, at en udlænding, der deltager i tilbud som led i introduktionsprogrammet, ikke har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. lovens 25, stk

25 For udlændinge, der deltager i tilbud efter introduktionsprogrammet, er det en forudsætning, at tilbudene af kommunalbestyrelsen tilrettelægges med en sådan fleksibilitet, at det giver udlændingen reelle muligheder for aktivt at søge arbejde. Undtagelser fra kravet om aktiv jobsøgning Udlændinge, der har problemer ud over ledighed, har ikke pligt til aktivt at søge arbejde. Det er dog fortsat et krav, at den pågældende udlænding står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr af 12. december om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen (bilag 5), træffe afgørelse om, at udlændingen ikke har pligt til aktivt at søge arbejde, mens den pågældende modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet. Det vil navnlig kunne være tilfældet, hvis udlændingen som led i tilbud efter introduktionsprogrammet er under uddannelse eller er midt i et kompetencegivende forløb, ved hvis afslutning den pågældende vil være kvalificeret til at påbegynde en uddannelse eller til at søge arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Det kan eksempelvis være en person, som allerede er i besiddelse af en uddannelse fra hjemlandet, men som mangler et eller flere kurser for at kunne søge arbejde inden for sit fag. Efter endt uddannelse eller ved afslutningen af et opkvalificerende forløb skal den pågældende være aktivt arbejdssøgende Undtagelser fra rådighedskravet Integrationslovens 25, stk. 4, opregner undtagelserne fra hovedreglen om, at en udlænding og dennes ægtefællen skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Den udtømmende opregning i loven af de rimelige grunde til ikke at søge arbejde eller at tage imod tilbud om arbejde i forhold til arbejdsmarkedsparate udlændinge omfatter følgende forhold: 1) Der kan ikke stilles krav om, at udlændingen skal tage imod et tilbud, der ikke kan anses for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold. 24 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

26 Kommunalbestyrelsen skal således vurdere, om et tilbud om arbejde er et rimeligt tilbud. Denne vurdering skal i det enkelte tilfælde ske med udgangspunkt i, hvad personen skønnes at kunne klare. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at udlændingen ud fra omfanget af sine ressourcer og forudsætninger kan magte det konkrete tilbud, skal den pågældende tage imod dette uanset karakteren af et eventuelt hidtidigt arbejde. Konkrete forhold med hensyn til indholdet af det tilbudte arbejde kan bevirke, at rimelighedskravet ikke er opfyldt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis arbejdet forudsætter en fysik, som udlændingen ikke besidder. 2) Der kan heller ikke stilles krav om, at udlændingen skal tage imod et arbejde, hvis den pågældende på grund af sygdom er afskåret fra at arbejde, eller der er risiko for at helbredet forringes, hvis den pågældende fortsætter med sit hidtidige arbejde. Det forhold, at modtagerens egen læge anser den pågældende for at være for syg til at arbejde, afskærer ikke kommunalbestyrelsen fra f.eks. via sin lægekonsulent at tilsidesætte lægeerklæringen. 3) Transporttiden skal være rimelig. For arbejdsmarkedsparate udlændinge er der fastsat nærmere regler om, hvornår transporttiden kan anses for rimelig, jf. 7 i bekendtgørelse nr af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse. I forhold til udlændinge, der har problemer ud over ledighed, er det kommunalbestyrelsen, der i det enkelte tilfælde skønner, hvad der er rimeligt. Arbejdsløshedskassernes praksis kan være vejledende for kommunalbestyrelsens skøn i forhold til denne målgruppe. 4) Endvidere kan der ikke stilles krav om, at en udlænding tager imod arbejde, hvis den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der efter bestemmelserne i 12, stk. 1 og 2, 13, stk. 1, 2 og 7, 14, stk. 1-3 og 8, og 15, stk. 1 og 2 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. 25

27 5) Der kan heller ikke stilles krav til en forsørger, der er nødt til at passe sine børn, hvis kommunalbestyrelsen ikke kan anvise en anden mulighed for at få børnene passet. Det forudsættes herved, at den pågældende har søgt og fortsat søger offentlig dagpasning. 6) Udlændinge, der modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn, skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 7) Endelig kan der ikke stilles krav om, at en udlænding skal tage imod arbejde, når arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel, eller hvis arbejdet er ramt af en overenskomstmæssig konflikt. Udlændinge med problemer ud over ledighed Hvis en udlænding har problemer ud over ledighed, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde kan foreligge andre forhold end de i integrationslovens 25, stk. 4, nævnte, der kan begrunde, at den pågældende udlænding ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Kommunalbestyrelsen skal således foretage en vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i den udtømmende liste, som kan begrunde, at modtageren eller ægtefællen ikke har pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder. For denne gruppe af udlændinge vil den udtømmende opregning i loven således være vejledende for kommunalbestyrelsen, og der vil dermed fortsat skulle indgå et individuelt skøn i rådighedsvurderingen. Ægtefæller Det følger af den gensidige forsørgelsespligt, at såvel ansøgeren som ægtefællen har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Efter integrationslovens 25, stk. 6, skal ægtefællen til en udlænding, der modtager introduktionsydelse, ikke opfylde sin rådighedsforpligtelse, hvis ægtefællen er 26 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

28 under uddannelse. Det samme gælder, hvis ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse uden rådighedspligt som f.eks. social pension eller efterløn. Der kan endvidere ikke stilles krav om rådighed i forhold til en gift asylansøger, der ikke har mulighed for at få arbejdstilladelse, så længe den pågældendes ansøgning om opholdstilladelse behandles Rådighedsvurdering og pligt om tilmelding til AF Udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal tilmeldes arbejdsformidlingen, jf. lovens 25 a, stk. 2. Integrationsloven 25 a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at vurdere, om en udlænding, der har ansøgt om eller får introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis udlændingen 1) afslår et formidlet arbejde, 2) udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, eller 3) undlader at give meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter 23 eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at udlændinge, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af ledighed, tilmeldes arbejdsformidlingen. Kommunalbestyrelsen sørger endvidere for at give arbejdsformidlingen meddelelse, når hjælpen ophører. Stk. 3. Arbejdsformidlingen skal give kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1. Stk. 4. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest én måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen, jf. 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), jf. 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 27

29 Tilmelding til arbejdsformidlingen Kommunalbestyrelsen skal efter integrationslovens 25 a, stk. 2, sørge for, at udlændinge, der alene har ledighed som problem, tilmeldes arbejdsformidlingen. De nærmere regler om tilmelding til AF er udmøntet i 3 og 4 i bekendtgørelse nr af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse (bilag 5) Kommunalbestyrelsen skal således foretage en konkret vurdering af udlændingens uddannelsesbaggrund, personlige og sociale ressourcer, tidligere arbejdsmarkedstilknytning samt sproglige forudsætninger herunder dansksproglige forudsætninger med henblik på udlændingens mulighed for at stille sin arbejdskraft til rådighed for formidling af arbejde. Det skal i den forbindelse sikres, at udlændingen har de fornødne sproglige færdigheder til at begå sig på en arbejdsplads før tilmelding til arbejdsformidlingen. Job- og CV-banken Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at pågældende udlænding skal tilmeldes arbejdsformidlingen, skal udlændingen hurtigst muligt og senest en måned efter tilmelding til AF indlægge sit CV i Job- og CV-banken, jf. 4 i bekendtgørelsen om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse. Kommunalbestyrelsen skal bistå udlændingen med at udarbejde et CV, hvis udlændingen ikke selv kan udarbejde det. Job- og CV-banken findes på Udlændingen skal sikre sig, at oplysningerne i CV et er fyldestgørende og korrekte, og at CV et er tilgængeligt for kommunen og AF. I forbindelse med opfølgningen på den individuelle kontrakt skal kommunalbestyrelsen og udlændingen samtidig vurdere, om der er behov for ændringer af udlændingens CV. Rådighedsvurdering Det fremgår af integrationslovens 25 a, og 14 i bekendtgørelse nr af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse, at kommunalbestyrelsen skal undersøge og vurdere en udlændings rådighed, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt udlændingen står til rådighed for arbejdsmarkedet. Af 28 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

30 bekendtgørelsens 15 fremgår endvidere, at hvis en udlænding afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller ikke overholder en kontaktdato på arbejdsformidlingen eller en samtale i kommunen, har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en vurdering af, om udlændingen fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp ved at udnytte sine arbejdsmuligheder. Hvis den tilmeldte udlænding afslår et formidlet arbejde, udebliver fra en formidlingssamtale eller ikke overholder en kontaktdato på arbejdsformidlingen, skal arbejdsformidlingen underrette den pågældendes kommune, som herefter skal foretage en rådighedsvurdering. Kommunalbestyrelsen har således pligt til at foretage en vurdering af, om en udlænding, der anvises arbejde, uden at dette fører til ansættelse eller udebliver fra en samtale med arbejdsformidlingen eller kommunalbestyrelsen, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. kapitel 4 i bekendtgørelse nr af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen. Sygdom En udlænding, der modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet eller skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver, skal give arbejdsgiveren, kommunalbestyrelsen eller arbejdsformidlingen meddelelse om sygdom. Hvis udlændingen undlader at give en sådan meddelelse, har kommunalbestyrelsen pligt til at vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp. Hvis udlændingen to gange har meldt sig syg i forbindelse med samtaler med kommunen, formidling af arbejde, tilbud som led i introduktionsprogrammet mv. har kommunalbestyrelsen efter bekendtgørelsens 16 pligt til at vurdere udlændingens rådighed. Rådighedsvurderingen skal herefter foretages, hver gang udlændingen melder sig syg i forbindelse med de nævnte aktiviteter og indtil det tidspunkt, hvor udlændingen ikke har modtaget hjælp i en periode på 6 måneder. Åbent tilbud Vurderer kommunalbestyrelsen, at den pågældende ikke står til rådighed, ophører hjælpen, så længe muligheden for at benytte tilbudet står åbent. Afslår en udlæn- 29

31 ding således et formidlet job eller et tilbud, og jobbet eller tilbudet fortsat står til den pågældendes disposition, kan kommunalbestyrelsen ikke udbetale introduktionsydelse. Hvis udlændingen igen stiller sig til rådighed for formidling af job eller et tilbud, skal kommunalbestyrelsen genoptage udbetalingen. Det samme gælder, hvis udlændingen udebliver fra en formidlingssamtale eller en samtale med kommunalbestyrelsen og indtil det tidspunkt, hvor kontakten med kommunalbestyrelsen eller arbejdsformidlingen er genoprettet Ophold i udlandet Det er hovedreglen, at der ikke kan ydes hjælp til udlændinge, som opholder sig i udlandet i lighed med, hvad der gælder for ledige, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Integrationsloven 25 - Stk. 2. Udlændinge, der opholder sig i udlandet, kan ikke modtage introduktionsydelse. 5, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik om mulighed for at bevare retten til hjælp under ophold i udlandet finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der modtager introduktionsydelse. Lov om aktiv socialpolitik 5 - Stk. 2. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis 1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, 2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år, 3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller 4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg. Stk. 3. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 30 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

32 Det fremgår af integrationslovens 25, stk. 2, at udlændinge, der opholder sig i udlandet, ikke kan modtage introduktionsydelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at hjælpen bevares under kortvarige ophold i udlandet. Det er en betingelse for at modtage hjælpen i udlandet, at udlændingen opfylder betingelserne for at få hjælp inden udrejsen, og at udlændingen har fået kommunalbestyrelsens tilladelse før udrejsen. Varigheden af opholdet fastlægges i det enkelte tilfælde ud fra de konkrete omstændigheder, herunder ud fra karakteren af hjælpen. Det er desuden en betingelse for at bevare hjælpen under ophold i udlandet, at opholdet kan ske uden, at de almindelige betingelser for at modtage hjælp tilsidesættes, herunder pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at udlændingen bevarer hjælpen, hvis den pågældende deltager i kurser o.l., der er led i tilbud efter integrationsloven forudsat, at udlandsopholdet er en planlagt del af introduktionsprogrammet. Det er en betingelse, at kommunalbestyrelsen kan følge forløbet under udlandsopholdet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere tillade, at hjælpen bevares, hvis udlændingen udøver aftalt eller fastlagt samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år. Det er en forudsætning, at antallet af ophold og varigheden af ophold ikke overskrider det sædvanlige i sådanne situationer. Derudover vil kommunalbestyrelsen kunne tillade, at modtageren bevarer hjælpen, hvis opholdet er begrundet i nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller hvis der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold. Repatriering Kommunalbestyrelsen kan efter repatrieringslovens 6 tillade, at en udlænding modtager introduktionsydelse, hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering. I almindelighed kan der kun ydes hjælp til kortvarige ophold af op til otte ugers varighed. 31

33

34 Kapitel 3. Ydelsesniveauet 3.1. Opholdskrav Ved lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven blev reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v. ændret. Loven trådte i kraft den 1. juli 2002, men indeholder nogle overgangsregler. Med ændringen indførtes en venteperiode baseret på et opholdskrav for retten til kontanthjælp. Personer, der ikke opfylder opholdskravet, modtager starthjælp i stedet for kontanthjælp. Samtidig med de nye regler om starthjælp er reglerne om introduktionsydelse ændret tilsvarende, idet personkredsen omfattet af integrationsloven ikke opfylder opholdskravet. De nye regler betyder, at retten til fuld kontanthjælp er betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst syv ud af de sidste otte år forud for ansøgningen. Riget omfatter Danmark, Færøerne og Grønland Overgangsbestemmelse Satserne for introduktionsydelse omfatter udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf. integrationslovens 4, fra og med den 1. juli Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for inden den 1. juli 2002, og som er berettiget til introduktionsydelse, modtager introduktionsydelse svarende til satserne for kontanthjælp. Det fremgår af integrationslovens 4, stk. 2 og 3, fra hvilket tidspunkt en kommunalbestyrelse overtager ansvaret for en udlænding omfattet af integrationsloven. 33

35 Integrationsloven 4. - Stk. 2. Ansvaret efter stk. 1 for flygtninge påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse. Stk. 3. Ansvaret efter stk. 1 for indvandrere og for flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 8 påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. Tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for en flygtning afhænger således af den pågældendes opholdsgrundlag. For nærmere oplysninger kan der henvises til vejledningen om introduktionsprogrammet. Udrejse Hvis en udlænding, der modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, får inddraget sin opholdstilladelse og udrejser af landet, og den pågældende herefter på ny meddeles opholdstilladelse og indrejser, vil den pågældende modtage introduktionsydelse på starthjælpsniveau, idet det er reglerne på det tidspunkt, hvor den pågældende meddeles opholdstilladelse på ny, der er gældende. Tilsvarende gælder, hvis udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet, og den pågældende herefter på ny meddeles opholdstilladelse og indrejser. Repatriering Efter repatrieringsloven kan flygtninge og familiesammenførte udlændinge rejse til hjemlandet eller tidligere opholdsland med henblik på repatriering. Efter udlændingelovens 17 a har flygtninge m.v. fortrydelsesret, således at opholdstilladelsen som udgangspunkt først bortfalder, når en flygtning m.v. har opholdt sig uden for landet i mere end 12 måneder. Udnytter en flygtning m.v. sin fortrydelsesret og efterfølgende vender tilbage til Danmark, vil den pågældende i relation til introduktionsydelse og 34 KAPITEL 3. YDELSESNIVEAUET

36 introduktionsprogrammet blive stillet, som om repatrieringen ikke havde fundet sted. Dette indebærer, at den pågældende vil modtage introduktionsydelse på samme niveau, som da den pågældende udrejste af landet, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Den pågældende er endvidere berettiget til at genoptage introduktionsprogrammet, der forlænges med den periode, den pågældende har været repatrieret Satserne for introduktionsydelse Satserne for introduktionsydelse svarer til satserne for starthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Integrationsloven Stk. 2. Den månedlige introduktionsydelse svarer til den starthjælp, der kan ydes efter reglerne i 25, stk , i lov om aktiv socialpolitik. 26b - 25 e og 26, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Lov om aktiv socialpolitik Stk. 12. Starthjælpen udgør et månedligt beløb på 1) kr. for gifte og samlevende, der er fyldt 25 år, 2) kr. for enlige, der er fyldt 25 år, 3) kr. for personer under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre, og 4) kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre. Stk. 13. En person, der modtager starthjælp, får udbetalt et forsørgertillæg, hvis personen har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år. Forsørgertillægget udgør for enlige kr. pr. måned og for gifte og samlevende kr. pr. måned. Der kan højst ydes 1 forsørgertillæg pr. barn, når begge forældre bor sammen med barnet. Der kan højst ydes 2 forsørgertillæg pr. husstand. Til en husstand medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever og hjemmeværende børn under 18 år, der har fast ophold i boligen. Hvis et barn under 18 år selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, betragtes det ikke som hørende til en forælders husstand. Hvis der er mere end 2 børn i husstanden, beregnes forsørgertillægget for de 2 yngste. 35

37 Lov om aktiv socialpolitik (fortsat) Stk. 14. Forsørgertillæg udbetales til indehaveren af forældremyndigheden. Hvis begge forældre har forældremyndigheden og tilhører samme husstand, udbetales tillægget til moderen. Det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg, at barnet har ophold her i riget eller et andet EU/EØS-land. Note: Satserne pr. 1. juli 2002 Det fremgår af 27, stk. 2, i integrationsloven, der henviser til 25, stk , i lov om aktiv socialpolitik, at satserne for introduktionsydelse svarer til satserne for starthjælp. I lighed med, hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere, er der særlige satser for unge under 25 år. Der er forskellige satser for enlige og gifte/samlevende. Der er endvidere indført et forsørgertillæg, som modsvarer forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere. Der er to forskellige satser for forsørgertillægget afhængig af, om forsørgeren er enlig eller gift/samlevende. Forsørgertillægget udbetales fra barnets fødsel. Satsen for gifte og samlevende, der er fyldt 25 år, er kr. For enlige, der er fyldt 25 år, er satsen kr. Satsen tager udgangspunkt i kontanthjælpssatserne for unge udeboende i lov om aktiv socialpolitik. En ung udeboende under 25 år modtager kr., mens en ung hjemmeboende modtager kr. Gifte og samlevende Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, hver af ægtefællerne er berettiget til. Et ægtepar uden børn, hvor begge ægtefæller er fyldt 25 år, modtager således 2 x kr. Er den ene ægtefælle under 25 år, modtager parret også 2 x kr. Bor ægteparret hos den ene ægtefælles forældre, betragtes den pågældende som hjemmeboende, og hjælpen udgør kr kr. 36 KAPITEL 3. YDELSESNIVEAUET

38 Satsen for gifte gælder, uanset om ægteparret rent faktisk lever sammen og uanset årsagen til et evt. samlivsophør, bortset fra separation. En udlænding, hvis ægtefælle opholder sig i udlandet, f.eks. fordi den pågældende ikke har opnået familiesammenføring endnu, vil modtage satsen for en gift. Såfremt der er meddelt parret separation, vil der skulle ydes hjælp som til en enlig. Reglerne for, hvornår en person kan anses for samlevende, følger reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ude/hjemmeboende En udlænding under 25 år er berettiget til kr. eller kr. afhængig af, om den pågældende bor eller ikke bor hos en/begge forældre. Det er en konkret vurdering, om en person kan anses for at bo hos sine forældre. Kommunalbestyrelsen kan ved denne vurdering tage udgangspunkt i, hvornår en person anses for hjemme- eller udeboende efter reglerne om Statens Uddannelsesstøtte. Efter disse regler bor man hos sine forældre, hvis man i folkeregistret står tilmeldt hos den ene eller begge forældre, eller man rent faktisk bor hos forældrene. En person, som i folkeregistret står tilmeldt en adresse forskellig fra begge forældre, og som ikke udover ferier og søn- og helligdage - jævnligt bor hos forældrene, er udeboende Forsørgertillæg Forsørgertillægget udgør kr. for enlige og kr. for gifte og samlevende. Der er indført et husstandsbegreb vedrørende forsørgertillægget, hvilket betyder, at der højst kan udbetales ét forsørgertillæg pr. barn, når barnet bor hos begge forældre på fælles bopæl. Der kan højst udbetales to forsørgertillæg pr. husstand. Tildeling af forsørgertillæg er betinget af forsørgerpligten og er uafhængig af forældrenes ægteskabelige status. Tildeling af forsørgertillæg er endvidere ikke betinget af, om børnene bor hos ydelsesmodtageren, men barnet skal dog opholde sig her i landet. Et barn kan således udløse forsørgertillæg i to husstande, men det kommer ikke til udbetaling, hvis der i forvejen ydes hjælp til to børn i disse husstande. 37

39 Husstand En husstand afgrænses sådan, at den højst består af to voksne, hvor den ene eller begge er forældre til barnet, og hvor det for samlevende gælder, at de lever i et ægteskabslignende forhold. Hvis et barn bor hos begge forældre, kan det højst udløse et forsørgertillæg. Hvis et barn kun bor hos den ene forælder, vil barnet kunne udløse forsørgertillæg til begge forældre. Hvis et barn under 18 år selv har ansvaret for at forsørge en ægtefælle eller et barn, indgår det ikke i forældrenes husstand i relation til retten til forsørgertillæg. Dette betyder, at et barn under 18 år, der bor med sit eget barn hos en eller begge forældre, vil blive betragtet som en selvstændig husstand og hermed kunne få forsørgertillæg, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Forældre, søstre og brødre og andre familiemedlemmer, som har fast ophold i boligen sammen med forsørgeren, betragtes ikke som husstand til denne i relation til retten til forsørgertillæg. Det er den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter lov om børns retsstilling (børneloven), som er afgørende for, om man har offentligretlig forsørgelsespligt over for et barn. Forsørgelsespligten indtræder normalt ved fødslen. Er faderskabet ikke fastslået ved fødslen, indtræder retten til forsørgertillæg dog fra det tidspunkt, hvor faderskabet er fastslået, og forsørgertillægget udbetales fra dette tidspunkt. Da der højst kan udbetales to forsørgertillæg pr. husstand, skal det udbetales til den, der har forældremyndigheden over barnet. Ved fælles forældremyndighed udbetales forsørgertillægget til barnets moder. Herved følges principperne i lov om en børnefamilieydelse. Forsørgere af de yngre børn i husstanden har forrang frem for forsørgere af de ældre børn i husstanden, hvad angår retten til forsørgertillæg. Hvis et forældrepar bliver skilt, modtager såvel faderen som moderen et forsørgertillæg. Hvis en af forældrene efterfølgende bliver gift eller samlevende, er det for- 38 KAPITEL 3. YDELSESNIVEAUET

40 holdene i den ny husstand, som er afgørende for, om der kan udbetales forsørgertillæg. Eksempel En udlænding har to børn på henholdsvis syv og 14 år. Udlændingen gifter sig. Hustruen medbringer et barn på 8 år. Parret får et fælles barn. Der kan maksimalt udbetales to forsørgertillæg til husstanden. Det ene tillæg udbetales til moderen på grundlag af det fælles barn, der er yngst. Det andet tillæg udbetales på grundlag af særbarnet på syv år og udbetales til faderen. De tre særbørn kan eventuelt udløse forsørgertillæg til deres respektive forældre i andre husstande Beskæftigelsestillæg En udlænding, der deltager i tilbud om virksomhedspraktik, modtager ud over introduktionsydelsen et beskæftigelsestillæg, jf. lovens 23 b, stk. 6. Beskæftigelsestillægget udgør 12,21 kr. pr. time. En udlænding, der uden rimelig grund udebliver fra virksomhedspraktik, får nedsat beskæftigelsestillægget med det antal timer, den pågældende udebliver, jf. kapitel 5. Udlændinge, der modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, får ikke udbetalt beskæftigelsestillæg. Er udlændingen gift eller samlevende med en udlænding, der modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau, modtager den pågældende udlænding et beskæftigelsestillæg svarende til, hvis den pågældende modtog starthjælp. Beskæftigelsestillægget udbetales uafhængigt af retten til introduktionsydelse. Det betyder, at en udlænding, der eksempelvis får job i midten af måneden, fortsat får udbetalt beskæftigelsestillæg for det antal timer, den pågældende har været i virksomhedspraktik i samme måned, selvom den pågældende ikke længere modtager introduktionsydelse. Der ydes ikke beskæftigelsestillæg til udlændinge, der modtager tilbud om virksomhedspraktik efter lovens 23, stk

41 3.2.3 Ægtefæller og samlevende Efter integrationslovens 27, stk. 2, finder de regler, der er fastsat i 26, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven. Bestemmelserne om hjælpen til ægtepar og samlevende omfatter såvel modtagere af introduktionsydelse som modtagere af kontanthjælp og starthjælp. En udlænding, der modtager introduktionsydelse svarende til satsen for kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en udlænding, der modtager introduktionsydelse svarende til satsen for starthjælp, behandles således på samme måde som en kontanthjælpsmodtager, der er gift med en starthjælpsmodtager eller en modtager af introduktionsydelse. Integrationsloven Stk. 2. Den månedlige introduktionsydelse svarer til den starthjælp, der kan ydes efter reglerne i 25, stk , i lov om aktiv socialpolitik. 25 b-25 e og 26, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Lov om aktiv socialpolitik 26. Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter 25, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes starthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. 25, stk. 12 og 13. Stk. 3. Hvis en person, der modtager kontanthjælp, er samlevende med en person, der modtager starthjælp, nedsættes kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. 25, stk. 12 og 13. Stk. 4. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter 26 a i lov om social service, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud. 40 KAPITEL 3. YDELSESNIVEAUET

42 Ægtefæller Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, hver af ægtefællerne er berettiget til. Det fremgår dog af 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der modtager introduktionsydelse/starthjælp, er gift med en person, der modtager kontanthjælp/introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, nedsættes introduktionsydelsen/starthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst med det beløb, der ville være modtaget, såfremt begge havde modtaget starthjælp. Det samme gør sig gældende, hvis en udlænding, der modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, er gift eller samlevende med en udlænding, der modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau. Det vil sige, at ydelsen alene reduceres hos introduktionsydelses/starthjælpsmodtageren. Der udløses således ikke en udbetaling til introduktionsydelses/starthjælpsmodtageren, hvis ægtefællens kontanthjælp overstiger summen af det, de pågældende ville være berettiget til i introduktionsydelse eller starthjælp. Eksempel: Hvis en kontanthjælpsmodtager over 25 år er gift med en modtager af introduktionsydelse på starthjælpsniveau, ville det pågældende ægtepar modtage 2 x kr. i kontanthjælp/introduktionsydelse. Er den ægtefælle, der er berettiget til starthjælp/introduktionsydelse på starthjælpsniveau under 25 år, og parret bor hos den under 25-årige ægtefælles forældre, ville ægteparret modtage kr kr. i ydelse. Men da satsen for kontanthjælp til personer, der er fyldt 25 år, er kr., vil der ikke skulle udbetales introduktionsydelse, idet kontanthjælpssatsen er højere end det beløb, ægteparret ville kunne modtage i introduktionsydelse. 41

43 Hvis introduktionsydelses/starthjælpsmodtagerens ydelse gange to overstiger kontanthjælpsmodtagerens ydelse, udløses der introduktionsydelse/starthjælp med det beløb, introduktionsydelsen/starthjælpen gange 2 overstiger kontanthjælpen med. Eksempel 1: Ægtepar, kontanthjælpsmodtager/introduktionsydelsesmodtager, 2 børn Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 I alt Kontanthjælpsmodtageren, gift, over 25 år Modtager af introduktionsydelse, gift, over 25 år Forsørgertillæg, kr. pr. barn Reduktion i forh. til 2 x introduktionsydelse Månedlig ydelse i alt Note 1) Beregnet som summen af ydelse for de to ægtefæller minus 2 x introduktionsydelse samt forsørgertillæg Introduktionsydelses/starthjælpsmodtageren modtager 60 kr. Der udbetales således ikke forsørgertillæg til introduktionsydelses/starthjælpsmodtageren. Eksempel 2: Ægtepar, kontanthjælpsmodtager/introduktionsydelsesmodtager, 1 barn, fælles forældremyndighed Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 I alt Kontanthjælpsmodtageren, gift, over 25 år Modtager af introduktionsydelse, gift, over 25 år Forsørgertillæg, kr. pr. barn Reduktion i forh. til 2 x introduktionsydelse Månedlig ydelse i alt Note 1) Beregnet som summen af ydelse for de to ægtefæller minus 2 x introduktionsydelse samt forsørgertillæg 42 KAPITEL 3. YDELSESNIVEAUET

44 For en familie med et barn modtager introduktionsydelsesmodtageren ingen hjælp til forsørgelse, da ægtefællens kontanthjælp overstiger den maksimale grænse for udbetalt hjælp til forsørgelse. Eksempel: Ægtepar, Fuldtidsbeskæftiget/introduktionsydelsesmodtager, 2 børn, Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 I alt Introduktionsydelse Forsørgertillæg, kr. pr. barn Arbejdsindtægt efter arbejdsmarkedsbidrag, 100 kr. i timen (100 kr. x 37 timer x 4,3 uge x 0,91) Fradragsfri indtægt (29,74 kr. x 37 timer x 4,3 uge) Reduktion hos introduktionsydelsesmodtageren Arbejdsindtægt + hjælp i alt Note 1) I det omfang, der ikke kan reduceres i ydelsen hos ægtefællen i beskæftigelse, reduceres i ydelsen hos introduktionsydelsesmodtageren Samlevende For samlevende gælder, at hvis en person, der modtager kontanthjælp, er samlevende med en person, der modtager introduktionsydelse/starthjælp, nedsættes kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget introduktionsydelse/starthjælp. Den samlede hjælp fordeles således, at starthjælpsmodtageren får udbetalt introduktionsydelse/starthjælp inkl. eventuelle forsørgertillæg, mens kontanthjælpsmodtageren får reduceret sin ydelse sådan, at ydelserne sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst to gange starthjælp inkl. forsørgertillæg. 43

45 Eksempel: Samlevende, kontanthjælpsmodtager/introduktionsydelsesmodtager, 2 fælles børn Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 I alt Kontanthjælpsmodtageren, gift, over 25 år Modtager af introduktionsydelse, gift, over 25 år Forsørgertillæg, kr. pr. barn Reduktion ifht. 2* introduktionsydelse Månedlig ydelse i alt Note 1) Beregnet som summen af ydelse for de to samlevende minus 2 x introduktionsydelse samt forsørgertillæg Kombinationsægtepar Det fremgår af integrationslovens 27, stk. 2, jf. 26, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til introduktionsydelse, og den anden ægtefælle modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, beregnes der ikke hjælp til sidstnævnte ægtefælle. Det betyder, at der kun udmåles hjælp til den ægtefælle, der er berettiget til hjælp (kombinationsægtepar). En offentlig forsørgelsesydelse er f.eks. folkepension, førtidspension, SU, revalideringsydelse og efterløn. Kommunalbestyrelsen skal ikke beregne hjælp til den ægtefælle, som er under uddannelse, selvom den pågældende har opbrugt sin SU eller af formelle grunde ikke kan få SU, jf. afsnit De sædvanlige indtægtsfradragsregler gælder også for kombinationsægtepar Hjemmearbejdende ægtefælle Efter 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik kan en ægtefælle vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. I disse situationer modtager den berettigede ægtefælle et tillæg til sin ydelse til forsørgelse af den hjemmearbejdende ægtefælle, jf. 26, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik. 44 KAPITEL 3. YDELSESNIVEAUET

46 Efter 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen endvidere træffe afgørelse om, at hjælpen til en person, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, beregnes efter 26, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvis 1) ægtefællen udelukkende eller hovedsageligt har arbejdet i hjemmet, og 2) ægtefællen ikke kan dokumentere, at den pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Af hensyn til integrationsindsatsen har en nyankommen udlænding ikke samme mulighed for at vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. En nyankommen udlænding, der modtager introduktionsydelse efter integrationsloven, kan imidlertid være gift med en kontanthjælps- eller starthjælpsmodtager, der har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder eller, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at hjælpen skal beregnes efter 26, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik. I disse tilfælde vil udlændingen, der modtager introduktionsydelse, modtage et tillæg til introduktionsydelsen, der er bestemt til at dække forsørgelsen af ægtefællen. Tillægget udgør kr. pr. måned, jf. 26, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik Udlændinge, der ikke er berettiget til social pension Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for efter den 1. juli 2002, som er fyldt 60 år, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne for optjening m.v., modtager indtroduktionsydelse efter de sædvanlige satser. Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002, der er fyldt 60 år, og som ikke er berettiget til pension efter lov om social pension, modtager en særlig ydelse efter integrationslovens 27 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni

47 Lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001 om integration af udlændinge i Danmark 27 a. Udlændinge, der er fyldt 60 år, og som ikke er berettiget til pension efter lov om social pension, modtager en særlig introduktionsydelse, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end pensionen. 28 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Til børn under 18 år af de udlændinge, der er nævnt i stk. 1, og som ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på kr. Der ydes ét støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn. Integrationsloven 27 a i lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001 finder således anvendelse for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtager ansvaret for før ændringslovens ikrafttræden den 1. juli Et ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager kontanthjælp efter de særlige regeler for over 60-årige, der ikke har ret til pension, og hvor den anden ægtefælle modtager starthjælp eller introduktionsydelse på starthjælpsniveau, modtager to gange starthjælp/introduktionsydelse på starthjælpsniveau Udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus Efter integrationslovens 27, stk. 3, jf. 29, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik kan udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus modtage en særlig ydelse til dækning af visse nærmere bestemte udgifter. Integrationsloven 27. Stk. 3. Udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, modtager en særlig ydelse efter de regler, der fastsættes efter 29, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik. 46 KAPITEL 3. YDELSESNIVEAUET

48 Lov om aktiv socialpolitik 29. Beskæftigelsesministeren kan uanset reglerne i 25, 26, og fastsætte regler om hjælp til 1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og 2) personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus. De nærmere regler om en særlig ydelse til udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, er fastsat i bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 6. I bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat nærmere regler om ret til en særlig ydelse for personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, til dækning af den pågældendes boligudgifter samt en ydelse til dækning af forsørgelsesudgifter i forbindelse med forsørgelsen af et barn, opbevaring af bohave samt udgifter i forbindelse med løsladelsen Særlig støtte til udlændinge, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde Efter integrationslovens 27, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen udbetale særlig støtte til en udlænding, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, svarende til de regler, der gælder efter 34 i lov om aktiv socialpolitik. 47

49 Integrationsloven 27. Stk. 4. En udlænding, der modtager introduktionsydelse og har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af introduktionsydelse få en særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik og de regler, der fastsættes i medfør af denne bestemmelse. Lov om aktiv socialpolitik 34. Personer, der opfylder betingelserne i 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter 25 få en særlig støtte. stk. 2. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Stk. 3. Følgende personer kan ikke få særlig støtte: 1) Ægtepar, der er omfattet af 13, stk. 7 og 8. 2) Personer under 25 år, som får hjælp efter 25, stk. 1, nr. 3 og 4 og stk. 12, nr. 3 og 4. 3) Personer, der får hjælp efter 25 a og 27. 4) Personer, der modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Stk. 4. Personer, der får nedsat hjælpen efter 25, stk. 5-10, 38 a og 39, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter. Udlændinge, der opfylder betingelserne for at modtage introduktionsydelse, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter integrationslovens 27, stk. 4, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp få en særlig støtte. Inden kommunalbestyrelsen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Støtten beregnes på baggrund af boligudgifterne og antal hjemme- og udeboende børn efter regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 606 af 30 juni 2003 om særlig 48 KAPITEL 3. YDELSESNIVEAUET

50 støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik. Der kan ydes støtte, når boligudgiften overstiger de i bekendtgørelsens 3 nærmere beskrevne grænsebeløb. Grænsebeløbet nedsættes for udlændinge, der har forsørgelsespligt over for mere end et barn. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 7. Unge udlændinge under 25 år kan ikke modtage særlig støtte efter 27, stk. 4, i integrationsloven, jf. 34 i lov om aktiv socialpolitik. For udlændinge, der var overdraget til kommunalbestyrelsen inden den 1. juli 2002 og har forsørgelsespligt over for et barn, der opholder sig i udlandet, nedsættes grænsebeløbet efter bekendtgørelsens 3, hvis det kan dokumenteres, at den forsørgelsespligtige yder bidrag til barnets forsørgelse. For udlændinge, der er overdraget til kommunalbestyrelsen efter den 1. juli 2002 eller senere, og som har forsørgelsespligt over for et barn, der opholder sig i udlandet, nedsættes grænsebeløbet ikke, medmindre barnet opholder sig i et andet EU/EØS land. Hvis en udlænding er gift med en person, der modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, beregnes støtten til den ægtefælle, der er berettiget til hjælp efter 34, som til en enlig på grundlag af dennes andel af nettoboligudgifterne. Støtten ydes som et skattefrit beløb, der som udgangspunkt svarer til det beløb, hvormed den pågældendes nettoboligudgift overstiger det grænsebeløb, der er fastsat i 3 i bekendtgørelsen. Grænsebeløbet reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten Ansøgning om hjælp, herunder den særlige introduktionsydelse (bagudbetaling) Med indførelsen af bagudbetaling af introduktionsydelsen skal en udlænding ansøge om hjælp en måned før, hjælpen kan komme til udbetaling. I den første måned kan der i stedet udbetales en særlig introduktionsydelse. 49

51 Integrationsloven 27. En udlænding, der ønsker at modtage introduktionsydelse, kan tidligst modtage introduktionsydelse ved udgangen af den måned, hvori der søges om introduktionsydelse. Der kan kun ydes introduktionsydelse for den periode i måneden, hvori den pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. 25. Stk a. Kommunalbestyrelsen kan forskudsvis udbetale en særlig introduktionsydelse til en udlænding, der har ansøgt om introduktionsydelse. Stk. 2. Den særlige introduktionsydelse kan højst udgøre de beløb, der fremgår af 25 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik. Den særlige introduktionsydelse kan på ansøgningstidspunktet i måneden for ansøgningen ydes forholdsmæssigt for den periode, som udlændingen i den resterende del af den pågældende måned forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved udgangen af måneden for ansøgningstidspunktet kan der for den følgende måned ydes særlig introduktionsydelse for det antal dage, som udlændingen i måneden for ansøgningstidspunktet ikke har kunnet stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. 25. Den forholdsmæssige beregning efter 2. og 3. pkt. foretages i forhold til 30 dage pr. måned. Stk. 3. Udlændinge, der modtager særlig introduktionsydelse efter stk. 1, er omfattet af reglerne om rådighed i , stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Lov om aktiv socialpolitik 25 a. Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 kan højst udgøre kr. Stk. 3. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre kr. Note: Satserne pr. 1. juli 2002 En udlænding, der ønsker at modtage introduktionsydelse, kan tidligst modtage introduktionsydelse ved udgangen af den måned, hvori der er ansøgt om introduktionsydelse. Der ydes introduktionsydelse for den periode, hvor udlændingen har 50 KAPITEL 3. YDELSESNIVEAUET

52 udnyttet sine arbejdsmuligheder/stået til rådighed for arbejdsmarkedet. Såfremt udlændingen ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, vil der kunne blive trukket i den ydelse, der udbetales ved månedsskiftet. Efter integrationslovens 4, stk. 2, overgår ansvaret for flygtninge til kommunalbestyrelsen ved udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. Der gælder særlige regler for kvoteflygtninge og indvandrere, der normalt kommer direkte fra udlandet, og hvor ansvaret derfor overgår til kommunalbestyrelsen på det tidspunkt, hvor personen registreres som tilflyttet kommunen. For yderligere information om reglerne om kommunalbestyrelsens ansvar kan henvises til vejledning om introduktionsprogrammet m.m. Med henblik på at fastsætte det tidspunkt, hvorefter udlændingen kan blive berettiget til hjælp og dermed har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, fremgår det af integrationslovens 27, stk. 1, at det er en forudsætning for udbetaling af hjælp, at udlændingen ansøger om at modtage introduktionsydelse. For så vidt angår udlændinge, der ikke har et forsørgelsesgrundlag i den første måned efter ansøgningstidspunktet, kan der udbetales en særlig introduktionsydelse. Den særlige introduktionsydelse ydes forholdsmæssigt for den periode, som udlændingen i den resterende del af måneden forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Den følgende måned udbetales særlig introduktionsydelse for det antal dage, som udlændingen i måneden for ansøgningstidspunktet ikke har kunnet stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 51

53 Eksempel Hvis en udlænding har fået opholdstilladelse den 18. januar, overgår ansvaret for udlændingen til kommunalbestyrelsen den 1. marts. I perioden fra den 18. januar til den 1. marts vil udlændingen som udgangspunkt opholde sig på et asylcenter og modtager her lommepenge og kostpenge efter de generelle bestemmelser for asylansøgere. Udlændingen vil i denne periode ikke kunne søge om introduktionsydelse og skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Når kommunalbestyrelsen får ansvaret den 1. marts, vil udlændingen alene være berettiget til den særlige introduktionsydelse. Den efterfølgende måned (pr. 1. april) vil pågældende være berettiget til en sædvanlig introduktionsydelse, forudsat at vedkommende ikke har haft ulovligt fravær fra et tilbudt introduktionsprogram. Kvoteflygtning En kvoteflygtning kan ansøge om introduktionsydelse på det tidspunkt, hvor pågældende registreres i cpr-registret som tilflyttet kommunen. Hvis pågældende eksempelvis registreres den 15. februar og udnytter sine arbejdsmuligheder/står til rådighed, vil pågældende i perioden fra den 15. februar til den 1. marts modtage en særlig introduktionsydelse. Ved udgangen af februar vil den pågældende modtage en halv introduktionsydelse svarende til den periode, hvor pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. integrationslovens 25, samt særlig introduktionsydelse for den resterende periode, hvor pågældende ikke har kunnet udnyttet sine arbejdsmuligheder. I den følgende måned vil den pågældende modtage sædvanlig introduktionsydelse. Hvis flygtningen uden rimelig grund er udeblevet fra dele af et påbegyndt introduktionsprogram, vil ydelsen blive nedsat i forhold til udeblivelsen. De almindelige betingelser for at modtage introduktionsydelse skal fortsat være opfyldt. Det vil eksempelvis sige, at udlændingen kun kan modtage den særlige 52 KAPITEL 3. YDELSESNIVEAUET

54 introduktionsydelse, hvis den pågældende ikke forsørges af andre og ikke har formue. Udlændingen kan således ikke modtage den særlige introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de pågældende ville kunne modtage efter integrationslovens 27. Til udlændinge, der modtager den særlige introduktionsydelse, skal kommunalbestyrelsen give tilbud efter integrationslovens 23 i overensstemmelse med deres individuelle kontrakt, jf. integrationslovens 19. En udlænding, der i venteperioden er i virksomhedspraktik, vil udover den særlige introduktionsydelse have ret til beskæftigelsestillæg. Rådighed Det er en betingelse for at kunne være berettiget til den fulde introduktionsydelse, at udlændingen i den måned, hvor den pågældende modtager den særlige introduktionsydelse, har opfyldt rådighedsbetingelserne. Der vil kun kunne udbetales introduktionsydelse i forhold til den periode, hvor udlændingen har stået til rådighed. Det følger af de almindelige rådighedsbetingelser, at en udlænding, der ikke har haft pligt til at stå til rådighed som følge af lovligt fravær som f.eks. sygdom, jf. integrationslovens 25, stk. 3, modtager almindelig introduktionsydelse i den efterfølgende måned. For udlændinge, der i overensstemmelse med deres kontrakt skal deltage i introduktionsprogrammet, vil udeblivelse fra eller afvisning af deltagelse heri i optjeningsperioden, hvor den pågældende modtager den særlige introduktionsydelse, betyde, at der vil ske fradrag i eller ophør af den fulde introduktionsydelse efter reglerne i integrationslovens 30 og 31, jf. kapitel 5. 53

55 3.3. Øvre grænse - loft for den samlede hjælp, jf. integrationslovens 27, stk. 2 og 25 b 25 e i lov om aktiv socialpolitik Ved lov nr. 417 af 10. juni 2003 om ændring af lov om aktiv socialpolitik m.v. er der indført et loft for, hvor meget den enkelte i alt kan modtage i kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse og særlig støtte efter integrationslovens 27, stk. 4, eller 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtte. Loftet omfatter i princippet alle modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, men modtagere af introduktionsydelse på starthjælpsniveau vil dog typisk modtage en samlet hjælp, der ikke overstiger loftet. De nærmere regler om beregning m.m. af hjælpen efter 25 b 25 e i lov om aktiv socialpolitik fremgår af bekendtgørelse nr. 908 af 14. november 2003 om nedsættelse og efterregulering af den samlede hjælp efter 25 b i lov om aktiv socialpolitik, der er optrykt som bilag 8, samt vejledning til bekendtgørelse nr. 908 af 14. november 2003 om nedsættelse og efterregulering af den samlede hjælp efter 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Efter integrationslovens 27, stk. 2, 2. pkt., gælder reglerne også for udlændinge omfattet af integrationsloven, der modtager introduktionsydelse. Undtaget fra loftsberegningen er personer, der modtager kontanthjælp/introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp/introduktionsydelse på starthjælpsniveau samt udlændinge, der modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, og som er gift eller samlevende med en udlænding, der modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau, jf. 25 b, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Integrationsloven Stk. 2. Den månedlige introduktionsydelse svarer til den starthjælp, der kan ydes efter reglerne i 25, stk , i lov om aktiv socialpolitik. 25 b-25 e og 26, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. 54 KAPITEL 3. YDELSESNIVEAUET

56 Lov om aktiv socialpolitik 25 b. For personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til forsørgelse efter 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst udgøre et månedligt beløb på 1) kr. for gifte og samlevende, der er forsørgere, 2) kr. for gifte og samlevende, der ikke er forsørgere, 3) kr. for enlige forsørgere og 4) kr. for enlige, der ikke er forsørgere. 6 måneders perioden beregnes efter 25, stk Stk. 2. I beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår: 1) kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af 25, stk. 5 og stk. 7 10, 38 a, 39 og 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og introduktionsydelse, 2) støtte efter 34 samt 3) boligstøtte efter kapitel 1 9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af 23, stk. 2 4, i lov om individuel boligstøtte. Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter 26, stk. 5, og med det beløb, der efter 31 ses bort fra ved beregningen af kontanthjælp. Stk. 3. Den øvre grænse for den samlede hjælp omfatter ikke ægtepar og samlevende, der modtager hjælp efter 26, stk. 2 og 3, og integrationslovens 27, stk. 2, 2. pkt. 25 c. Overstiger den beregnede hjælp efter 25 b, stk. 2, de beløb, der er nævnt i 25 b, stk. 1, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb efter stk. 2 og 3. Stk. 2. Den samlede nedsættelse kan højst udgøre kr. pr. måned for gifte tilsammen og kr. pr. person pr. måned for samlevende, enlige forsørgere og enlige, der ikke er forsørgere. 55

57 Lov om aktiv socialpolitik (fortsat) Stk. 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages først fuldt ud i støtten efter 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen efter 25 b, stk. 2. For gifte fordeles beløbet mellem ægtefællerne i forhold til, hvor meget den enkeltes ydelser overstiger loftet. Hvis der kun udbetales hjælp til den ene ægtefælle, sker reduktionen fuldt ud hos denne ægtefælle. Stk. 4. Beregningen af den samlede nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages første gang ved udbetaling af hjælpen efter 25 for den 7. hele kalendermåned. Boligstøtten, som udbetales forud, indgår med boligstøtten for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele kalendermåned. Støtten efter 34 indgår med beløbet for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele kalendermåned. 25 d. Personer, der modtager hjælp efter 25 b, omfattes ikke længere af denne bestemmelse, når begge ægtefæller, begge samlevende eller den enlige ikke har modtaget hjælp efter 25 i 6 sammenhængende måneder. 6 måneders perioden afbrydes, hvis en gift, en samlevende eller en enlig i en kalendermåned har modtaget kontanthjælp/starthjælp/introduktionsydelse. Beregning af perioderne sker efter 25, stk e. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om nedsættelse af støtten efter 34 for personer, der er omfattet af den øvre grænse i 25 b, samt om efterregulering af støtten efter 34 og den samlede hjælp efter 25 b som følge af efterregulering af boligstøtte. Note: Satserne er 2003-pl Loftet har virkning, når en kontanthjælpsmodtager/starthjælpsmodtager eller modtager af introduktionsydelse har modtaget hjælp til forsørgelse efter 25 i lov om aktiv socialpolitik eller 27 i integrationsloven i seks sammenhængende måneder. For gifte og samlevende, der er forsørgere, er loftet på kr. svarende til den kontanthjælpssats, kontanthjælpsmodtageren er berettiget til efter 25, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik for personer over 25 år. For gifte og samlevende, der ikke 56 KAPITEL 3. YDELSESNIVEAUET

58 er forsørgere, er loftet på kr. svarende til kontanthjælpssatsen for enlige over 25 år. For enlige forsørgere er loftet kr. svarende til 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes maksimum. For enlige ikke-forsørgere er loftet kr. svarende til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter 25, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Loftet betyder, at enhver forøgelse af arbejdsindkomst ved siden af hjælpen giver yderligere plads under loftet til særlig støtte efter 27, stk. 4 i integrationsloven og 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtte, da hjælpen aftrappes ved arbejdsindkomst. Ydelser, der skal holdes under loftet Ydelserne, der indgår under loftet, er kontanthjælpen, som den ville have været, hvis den ikke var nedsat med 531 kr., starthjælp og introduktionsydelse, særlig støtte efter 27, stk. 4, i integrationsloven eller 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til særligt bevægelseshæmmede efter 23, stk. 2-4, i lov om individuel boligstøtte. Boligstøtten indgår i beregningen af den samlede hjælp, også hvis den udbetales til et andet medlem af en husstand, som ydelsesmodtageren er en del af. Boligstøtten indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte. Boligstøtten nedsættes, selv om den udbetales til en anden person i husstanden end ydelsesmodtageren. Loftet er individuelt. Uudnyttet "loftsrum" kan ikke overføres til ægtefællen. Loftet beregnes før skat. Ydelser, som kan modtages ud over loftet Det særlige fradragsfrie beløb pr. udført arbejdstime, dvs. det timebeløb, den pågældende efter integrationslovens 28, stk. 2, kan modtage, uden at der sker fradrag i hjælpen, indgår ikke under loftet for den samlede hjælp og kan derfor supplere hjælpen. 57

59 Loft for loftet Der er indført en øvre grænse et loft for, hvor stor nedsættelse der kan være som følge af loftet. For gifte er der et fælles loft på kr. For samlevende, forsørgere og ikke-forsørgere er den øvre grænse på kr. for hver person. For gifte er det et fælles loft; for øvrige er det individuelt. Nedsættelsen Hvis loftet overstiges, reduceres der i ydelserne med det beløb, som loftet overstiges med, dog højest med det beløb som udgør den øvre grænse for nedsættelsen. Hvis den samlede hjælp overstiger loftet, sker der først nedsættelse af hjælpen efter 34 i lov om aktiv socialpolitik eller integrationslovens 27, stk. 4. Hvis der fortsat er beløb over loftet, nedsættes boligstøtten. Loftet opgøres på månedsbasis. Det er udbetalingerne i kalendermåneden, der ligger til grund for loftsberegningen, uanset om hjælpen udbetales forud eller bagud. Nedsættelsen skal ske i den ydelse, der vedrører den måned, hvor nedsættelsen skal finde sted. De ydelser, der indgår under loftet, udbetales på forskellige tidspunkter. Derfor sker der en beregning af, om loftet overskrides, og der hermed skal ske nedsættelse af hjælpen på det tidspunkt, hvor ydelsen udbetales, første gang ved den syvende udbetaling i træk af ydelsen. Boligstøtten og hjælpen efter integrationslovens 27, stk. 4, indgår med de beløb, der udbetales i samme måned. Retten til at modtage ydelse uden at være berørt af loftet, generhverves, hvis ægteparret eller personen ikke har modtaget ydelse i seks sammenhængende kalendermåneder. 58 KAPITEL 3. YDELSESNIVEAUET

60 Eksempel Nedenfor er beregningsgrundlaget for loftet og maksimumsbeløbet sammenfattet i et skema, hvor der er angivet eksempel for et ægtepar, som er forsørgere. De får reduceret kontanthjælpen/introduktionsydelsen med to gange 516 kr. efter seks måneders sammenhængende hjælp. De har ikke ret til særlig støtte, men får boligstøtte på kr. om måneden. Eksempel: Ydelser m.v. efter seks måneders kontanthjælp Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 I alt Kontanthjælp kr kr kr. Kontanthjælp efter nedsættelse ( kr. 531 kr.) kr kr kr. + særlig støtte 0 kr. 0 kr. 0 kr. + boligstøtte kr kr kr. = Beregningsgrundlag for loftet kr kr kr. - loftsbeløbet kr kr kr. = Nedsættelse som følge af loftet, før maksimum kr kr kr. - maks.beløb for nedgang sfa. loft kr. = Faktisk udbetalt boligstøtte og særlig støtte 396 kr. Ægteparrets samlede indkomst pr. måned før skat (2* kr.+396 kr.) kr. 59

61

62 Kapitel 4. Indtægtsfradrag m.v. Integrationslovens 28 indeholder regler om fradrag for indtægter. Hovedreglen er, at der ikke kan udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle har indtægter, der overstiger introduktionsydelsen. Integrationsloven 28. Hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de pågældende ville kunne modtage efter 27, kan der ikke udbetales introduktionsydelse. Stk. 2. Reglerne om indtægter m.v., jf. 30 i lov om aktiv socialpolitik, og arbejdsindtægter, jf. 31 i lov om aktiv socialpolitik, i forhold til personer, der modtager starthjælp, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager introduktionsydelse. Lov om aktiv socialpolitik 30. Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog Stk. 2. Når hjælpen til en gift person beregnes efter 26, stk. 4, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis kr. eller kr. afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. 31. Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af hjælpen efter 25 bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime. Modtager ansøgeren nedsat kontanthjælp efter 25, stk. 5 og 7-10, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter 25 bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter 25, stk For personer, der modtager starthjælp, ses der bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. Stk. 2. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for omregningen. Note: Satserne i 30, stk. 2, er 2001-niveau. Tillæggene i 31 er 2002-niveau. 61

63 4.1. Indtægter Integrationslovens 28, stk. 2, henviser til bestemmelserne om indtægter og arbejdsindtægter i 30 og 31 i lov om aktiv socialpolitik. Udgangspunktet er, at udlændingens og ægtefællens indtægter skal fratrækkes krone for krone i den beregnede introduktionsydelse. Det er en konsekvens af, at alle muligheder skal anvendes, før det offentlige træder til med hjælp. Der er dog visse modifikationer til denne hovedregel, jf. nedenfor under afsnit om arbejdsindtægter. De indtægter, der trækkes fra, er f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, renteindtægter, gaver m.m. Da introduktionsydelsen efter integrationslovens 27 er skattepligtig, skal indtægter trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt. Kombinationsægtepar Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp, og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, beregnes der efter integrationslovens 27, stk. 2, jf. 26, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse (kombinationsægtepar). Når der ikke beregnes hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, skal pågældendes indtægter først trækkes fra i den anden ægtefælles hjælp, når indtægterne overstiger: 1) kr., hvis den pågældende har forsørgelsespligt over for børn. 2) kr., hvis den pågældende ikke har forsørgelsespligt over for børn Arbejdsindtægter 31 i lov om aktiv socialpolitik beskriver de regler, der gælder, hvis udlændingen har arbejdsindtægter. 62 KAPITEL 4. INDTÆGTSFRADRAG M.V.

64 Har udlændingen eller dennes ægtefælle arbejdsindtægter eller indtægter som led i introduktionsprogrammet, ses der ved beregningen af hjælpen bort fra 29,74 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. For udlændinge, der modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, ses der bort fra 12,21 kr. pr. arbejdstime. Der henvises til afsnit 6.3. Det vil sige, at der - inden der foretages fradrag for arbejdsindtægter - ses bort fra et beløb på 29,74 kr. før skat pr. arbejdstime. Timefradrag modsvares af, at ansøgeren og ægtefællen selv skal afholde eventuelle udgifter ved at være i arbejde eller deltage i introduktionsprogrammet, jf. 34, stk. 2, i integrationsloven. Beskæftigelsestillæg Udlændinge, der er i virksomhedspraktik, modtager et beskæftigelsestillæg. Beskæftigelsestillægget er 12,21 kr. pr. arbejdstime. Eksempel på timefradrag Eksempel 1: Enlig, ingen børn, 20 timers beskæftigelse om ugen Introduktionsydelse Arbejdsindtægt efter arbejdsmarkedsbidrag, 100 kr. i timen Fradragsfri indtægt ( 20 timer x 4,3 uger x 29,74 kr.) Fradrag i hjælpen efter Udbetalt hjælp efter Arbejdsindtægt + hjælp i alt Note 1) Arbejdsindtægt minus fradragsfri indtægt Note 2) Introduktionsydelse minus fradrag i hjælpen efter 27 I alt Den pågældende får således en ekstra bruttoindtægt ved at arbejde på kr. 63

65 Eksempel på timefradrag hos ægtefæller Eksempel 2: Ægtepar, ingen børn, den ene har 20 timers beskæftigelse om ugen Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Introduktionsydelse Arbejdsindtægt efter arbejdsmarkedsbidrag, 100 kr. i timen Fradragsfri indtægt (20 timer x 4,3 uger x 29,74 kr.) Fradrag i hjælpen efter Udbetalt hjælp efter Reduktion hos introduktionsydelsesmodt. i forh.til 2 x introduktionsydelse +fradragsfri indt Arbejdsindtægt + hjælp i alt Note 1) Arbejdsindtægt minus fradragsfri indtægt Note 2) Kontanthjælp minus fradrag i hjælpen efter 27 Note 3) Reduktion som følge af, at ægtefællens indkomst er for høj I alt I eksemplet er den ene ægtefælles arbejdsindtægt højere end introduktionsydelse. Den anden ægtefælle modtager fortsat introduktionsydelse, hvor kommunalbestyrelsen må foretage en beregning af ægtefællernes samlede indtægter med henblik på udbetaling af introduktionsydelse. 64 KAPITEL 4. INDTÆGTSFRADRAG M.V.

66 Eksempel: Ægtepar, kontanthjælpsmodtager/introduktionsydelsesmodtager, to børn, kontanthjælpsmodtageren har 20 timers beskæftigelse om ugen Ægtefælle 1 Kontanthjælpsmodtageren, gift, over 25 år Beregnet starthjælp + forsørgertillæg, jf. eksempel side 43 Arbejdsindtægt efter arbejdsmarkedsbidrag, 100 kr. i timen Fradragsfri indtægt (20 timer x 12,21 kr. x 4,3 uger) Fradrag i hjælpen efter Ægtefælle 2 I alt Udbetalt hjælp efter Arbejdsindtægt + hjælp i alt Note 1) Arbejdsindtægt minus fradragsfri indtægt Note 2) Kontanthjælp minus fradrag i hjælpen efter 27 Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er den skattepligtige personlige indkomst, som trækkes fra. 65

67 Eksempel: Ægtepar, kontanthjælpsmodtager/introduktionsydelsesmodtager, 2 børn, modtageren af introduktionsydelse har 20 timers beskæftigelse om ugen Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Kontanthjælpsmodtager, gift, over 25 år Beregnet starthjælp + forsørgertillæg, jf. eksempel side 43 Arbejdsindtægt efter arbejdsmarkedsbidrag, 100 kr. i timen Fradragsfri indtægt (20 timer x 29,74 kr. x 4,3 uger) I alt Fradrag i hjælpen Reduktion i forh. til 2 x starthjælp Arbejdsindtægt + hjælp i alt Note 1) Arbejdsindtægt minus fradragsfri indtægt Note 2) I det omfang der ikke kan reduceres i ydelsen hos introduktionsydelsesmodtageren reduceres i ydelsen hos kontanthjælpsmodtageren Omregningsfaktor For at kunne anvende reglen om timefradrag er det nødvendigt at vide, hvor mange timer udlændingen er beskæftiget ved ustøttet arbejde. Da timetallet i visse ansættelsesforhold eller i forbindelse med selvstændig virksomhed ikke altid kendes, er nødvendigt at dividere indtægten med en omregningsfaktor for at kunne opgøre antallet af beskæftigede timer. Integrationsloven 28, stk. 2, henviser således til 31, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, hvoraf fremgår, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for omregning for personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring. Kommunen skal således anvende den omregningsfaktor, som er fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Omregningsfaktoren udgør 163,30 pr. 5. januar 2004, jf. vejledning nr. 132 af 21. november 2003 om satser mv. pr. 1. januar 2004 på Beskæftigelsesministeriets område. 66 KAPITEL 4. INDTÆGTSFRADRAG M.V.

68 Feriegodtgørelse og andre indtægter Integrationslovens 28, stk. 3, henviser til de regler, der er fastsat i lov om aktiv socialpolitik, om feriegodtgørelse og andre indtægter m.v. Integrationsloven 28. Stk. 3. Reglerne om feriegodtgørelse og andre indtægter m.v., jf. 32 og 33 i lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse. Lov om aktiv socialpolitik 32. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter 29 i lov om social service, bliver trukket fra i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for: 1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension. 2) Godtgørelse efter 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3) Vederlag som tilforordnet ved valg. 4) Ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens 7, litra z. 5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter 26 a i lov om social service. 6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen. Stk. 2. De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt men og godtgørelse for ikke-økonomisk skade, samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen. Feriegodtgørelse skal fradrages i hjælpen, når modtageren holder ferie. Fradraget kan efter 32 i lov om aktiv socialpolitik kun svare til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er beregnet til at dække. Det vil sige, at introduktionsydelsen er suspenderet i den periode, hvor modtageren holder ferie med feriegodtgørelse. 67

69 Indtægter, der ikke fradrages 33 i lov om aktiv socialpolitik afgrænser, hvilke indtægter der ikke fradrages i hjælpen. Der sker ikke fradrag i hjælpen for invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension. Det samme gælder for ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens 7, nr. 22, samt vederlag som valgtilforordnet. Når kommunen skal beregne hjælp til forældre, skal der ses bort fra såvel børns egne indtægter som indtægter, der vedrører børn, f.eks. børnefamilieydelse, børnebidrag m.v. Kommunalbestyrelsen skal tillige se bort fra værdien af kost m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehuse og lignende behandlingsinstitutioner, f.eks. rekonvalescenthjem og behandlingsinstitutioner for alkoholikere. Hvis sygehusopholdet har varet mere end tre måneder, kan kommunalbestyrelsen dog efter en konkret vurdering foretage fradrag i hjælpen svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen. I den konkrete vurdering bør kommunalbestyrelsen tage hensyn til, at en enlig f.eks. kan have en betydelig besparelse ved ikke at skulle betale for mad m.v., hvorimod en stor familie ikke vil have en mærkbar besparelse ved, at en person er indlagt igennem længere tid. Efter 33, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunalbestyrelsen se bort fra godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra. Kommunalbestyrelsen skal kun se bort fra disse indtægter, hvis ansøgeren kan dokumentere, at indtægterne stammer fra sådanne godtgørelser for varigt men og godtgørelser for ikke-økonomisk skade. 68 KAPITEL 4. INDTÆGTSFRADRAG M.V.

70 Kapitel 5. Nedsættelse og ophør af introduktionsydelsen Bestemmelserne om nedsættelse og ophør af introduktionsydelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelserne om udlændinges pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet Nedsættelse ved udeblivelse fra introduktionsprogrammet Integrationsloven 30. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen i forhold til den i henhold til 27 og 28 beregnede ydelse, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Stk. 2. Nedsættelsen i medfør af stk. 1 skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet. Stk. 3. Nedsættelsen i medfør af stk. 1 sker forholdsmæssigt svarende til den del af introduktionsprogrammet, hvorfra udlændingen er udeblevet. Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om nedsættelse af introduktionsydelsen. Stk. 5. Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. 23 b, nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillægget efter 23 b, stk. 6, i forhold til det antal timer, som udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra. Efter integrationslovens 30 skal kommunalbestyrelsen nedsætte hjælpen efter integrationslovens 25 til udlændinge som uden rimelig grund ikke fuldt ud deltager i en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Det gælder såvel den situation, hvor en person udebliver, som hvor den pågældende forsømmer introduktionsprogrammet i et sådant omfang, at det må sidestilles med udeblivelse, f.eks. at en person møder så beruset op, at den pågældende ikke kan deltage i introduktionsprogrammet. 69

71 I forhold til en udlænding eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan kun de i integrationslovens 25, stk. 4, nævnte forhold anses for rimelig grund til udeblivelse. Har udlændingen eller dennes ægtefælle problemer ud over ledighed, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i 25, stk. 4, nævnte, der kan anses for rimelig grund til udeblivelse. Rimelig grund er således et snævrere begreb for udlændinge, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, end for udlændinge, der har ansøgt om eller modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed. Udlændinge med problemer ud over ledighed For personer, der har problemer ud over ledighed, bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på, om der ligger andre årsager bag, at en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud. Her vil de i integrationslovens 25, stk. 4, nævnte grunde være vejledende for kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i det enkelte tilfælde. Kommunalbestyrelsen må bl.a. se på udlændingens forudsætninger, herunder om den pågældende har mere omfattende sociale problemer. Specielt når der er tale om personer med mere omfattende sociale problemer, der har taget imod et tilbud og efterfølgende udebliver, bør kommunalbestyrelsen foretage en vurdering af, om tilbuddet på det nu foreliggende grundlag stadig må anses for at være rimeligt eller om der evt. er behov for andre eller supplerende tilbud. Det gælder særligt i forhold til svagt stillede grupper, f.eks. traumatiserede flygtninge, stofmisbrugere og svært belastede unge. Kommunalbestyrelsen bør i den forbindelse være opmærksom på, om der foreligger sådanne forhold, at den pågældende skal fritages helt eller delvist fra introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens 21, stk. 3, og 23, stk. 4. Hvis en udlændings udeblivelse har et sådant omfang, at det ikke kun kan betegnes som et sporadisk og ustabilt fremmøde, men der derimod er tale om et mere omfattende og fast fraværsmønster, der giver begrundet tvivl om udlændingens vilje til at 70 KAPITEL 5. NEDSÆTTELSE OG OPHØR AF INTRODUKTIONSYDELSEN

72 deltage i introduktionsprogrammet, sidestilles dette med afvisning af tilbudet, jf. afsnit 5.2. om afvisning af tilbud. Bagudbetaling Med indførelsen af bagudbetaling af introduktionsydelse skal kommunalbestyrelsen påse, at udlændingen står til rådighed i den periode, der udbetales hjælp for, og kan umiddelbart foretage fradrag i hjælpen for den periode, hvor den pågældende ikke har stået til rådighed, jf. afsnit Det fremgår af 7 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, som ændret ved lov nr af 17. december 2002, at udlændinge, der modtager ydelse ved lovens ikrafttræden (1. januar 2002), er omfattet af de hidtil gældende regler indtil det tidspunkt, hvor udbetalingen har været afbrudt mindst en måned. Det betyder, at kommunalbestyrelsen kun kan nedsætte hjælpen med op til 30 pct. for udlændinge, der modtog ydelse ved lovens ikrafttræden. Forholdsmæssig nedsættelse Efter integrationslovens 30, stk. 3, nedsætter kommunalbestyrelsen hjælpen, hvad enten pågældende udebliver i nogle timer eller hele dage. Hjælpen nedsættes med det antal timer, som den pågældende er udeblevet, sat i forhold til det samlede antal timer, som den pågældende i den måned skulle have deltaget i tilbud efter introduktionsprogrammet, dog på mindst 30 timer pr. uge i den pågældende måned. Der er fastsat nærmere regler om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen i 20 og 21 i bekendtgørelse nr af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse, der er optrykt som bilag 5. Det fremgår af bekendtgørelsens 20, stk. 2 og stk. 3, at introduktionsydelsen nedsættes forholdsmæssigt, dog altid i forhold til et introduktionsprogram på mindst 30 timer pr. uge. 71

73 Eksempel En udlænding, hvis introduktionsprogram er fastsat til 37 timer ugentligt, udebliver 10 timer. Ydelsen nedsættes i den pågældende uge forholdsmæssigt med 10/37. Hvis udlændingens introduktionsprogram er fastsat til 20 timer ugentligt, og udlændingen udebliver 10 timer pr. uge, nedsættes ydelsen forholdsmæssigt i den pågældende uge med 1/3, idet udeblivelsen sættes i forhold til et introduktionsprogram på mindst 30 timer. I forhold til udlændinge, der er tilbudt danskuddannelse, opgøres omfanget af udlændingens udeblivelse fra danskuddannelse på baggrund af de indberetninger, kommunalbestyrelsen modtager om den pågældendes uddannelsesdeltagelse efter 9, stk. 4, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Hvis begge ægtefæller udebliver fra deltagelse i et eller flere elementer i introduktionsprogrammet, foretages der fradrag i den samlede hjælp svarende til det antal timer, som ægtefællerne samlet er udeblevet. Fradrag i beskæftigelsestillægget I virksomhedspraktik nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillægget efter integrationslovens 23 b, stk. 6, jf. 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, med det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra. Er en udlænding uberettiget udeblevet 37 timer fra et tilbud om virksomhedspraktik på 140 timer, vil den pågældende få udbetalt et beskæftigelsestillæg på 103 x 12,21 kr. den efterfølgende måned. 72 KAPITEL 5. NEDSÆTTELSE OG OPHØR AF INTRODUKTIONSYDELSEN

74 5.2. Ophør af hjælpen ved at afvise tilbud En udlænding, der uden rimelig grund afviser at deltage i introduktionsprogrammet, kan ikke modtage hjælp. Integrationsloven 31. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser at deltage i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, så længe muligheden for at benytte tilbudet består. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af introduktionsprogrammet. Stk. 3. Er der i medfør af stk. 1 eller 2 truffet beslutning om ophør af introduktionsydelsen, vedvarer denne, så længe grundlaget herfor er til stede. Kommunalbestyrelsen skal ved udgangen af hver måned foretage en vurdering heraf. Integrationslovens 31 skal ses i sammenhæng med integrationslovens 25, som fastlægger, at det er en grundlæggende betingelse for at få hjælp, at udlændingen og dennes ægtefælle udnytter sine arbejdsmuligheder. Hvor integrationslovens 25 beskriver situationen, når en udlænding søger om hjælp og ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, handler integrationslovens 31 om virkningen af, at en udlænding eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp, afviser at deltage i introduktionsprogrammet. I ansøgningssituationen er virkningen, at hjælpen ikke kan udbetales. Opfylder udlændingen ikke pligten, mens kommunalbestyrelsen udbetaler hjælp, er virkningen, at hjælpen stopper. Hvis en udlænding afviser at deltage i et tilbud som led i introduktionsprogrammet, ophører hjælpen, så længe kommunen har et tilbud stående åbent. Hjælpen ophører endvidere, hvis udlændingen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et 73

75 tilbud efter introduktionsprogrammet, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet. En udlændings udeblivelser er af et sådant omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af tilbudet, hvis fraværet er på over 50 procent i en periode. Kommunalbestyrelsen kan ikke yde introduktionsydelse, hvis der står et rimeligt tilbud åbent, og der ikke foreligger omstændigheder, der efter integrationslovens 25, stk. 4, bevirker, at modtageren ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Hvis kommunen ikke længere har et tilbud åbent, kan kommunalbestyrelsen ikke afslå fortsat at yde introduktionsydelse. Hjælpen ophører også i de tilfælde, hvor udlændingens ægtefælle afviser at deltage i tilbud eller har gentagne udeblivelser fra introduktionsprogrammet Flytteregler Når en flygtning er blevet boligplaceret i en kommune, og en indvandrer har taget bopæl i en kommune, skal de pågældende som udgangspunkt blive boende i kommunen for at bevare retten til at modtage et introduktionsprogram og retten til at modtage fuld introduktionsydelse, jf. integrationslovens 18, stk. 1, og 32, stk. 1. Formålet med disse regler er dels at fastholde det lokale ansvar for integrationsindsatsen, dels af hensyn til både de enkelte udlændinge og kommunerne at sikre mulighederne for tilrettelæggelse af et sammenhængende og kontinuerligt integrationsforløb i én kommune. 74 KAPITEL 5. NEDSÆTTELSE OG OPHØR AF INTRODUKTIONSYDELSEN

76 Integrationsloven 18. En udlænding kan fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, skal overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor. 32. Har kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil den pågældende udlænding flytter, ikke godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen i denne kommune bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører. Stk. 2. Flytter en udlænding, der i medfør af stk. 1 har fået nedsat sin introduktionsydelse, tilbage til den kommune, som den pågældende er fraflyttet, udbetaler kommunalbestyrelsen i denne kommune efter ansøgning fuld introduktionsydelse fra udgangen af den første hele måned efter tilbageflytningen, såfremt de øvrige betingelser herfor efter reglerne i dette kapitel er opfyldt. Efter integrationslovens 18, stk. 1, kan en udlænding dog fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Efter stk. 2 skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor. Bestemmelserne er nærmere beskrevet i kapitel 4 i vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven. Flytter en udlænding til en kommune, og har kommunalbestyrelsen i denne kommune ikke godkendt eller ikke pligt til at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet efter integrationslovens 18, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører, jf. integrationslovens

77

78 Kapitel 6. Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002 Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, jf. også afsnit For denne gruppe af udlændinge gælder de samme regler, som for personer der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Niveauet for ydelsen svarer således til kontanthjælp efter 25, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik, ligesom de regler, der er fastsat i 25, stk. 5-11, samt 25 b 25 f i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen m.m., finder tilsvarende anvendelse for udlændinge omfattet af integrationsloven, der modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Reglerne for satserne for kontanthjælp og nedsættelse af satserne er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Der kan i øvrigt henvises til Arbejdsdirektoratets hjemmeside hvor der kan indhentes yderligere oplysning om regelsættet. 77

79 6.1. Satserne Lov om aktiv socialpolitik 25. Kontanthjælpen udgør et månedligt beløb på 1) kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn, 2) kr. for andre personer, der er fyldt 25 år, 3) kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og 4) kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre. Stk. 2. En person under 25 år får kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet. Stk. 3. En kvinde under 25 år får kr., når hun er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge. Stk. 4. En person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre kr. Note: Satserne pr. 1. juli 2002 Udlændinge, der er overdraget til kommunalbestyrelsen før 1. juli 2002, modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Satserne udgør pr. 1. januar 2004: kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn, kr. for andre personer, der er fyldt 25 år, kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre. Fra den 1. juli 2005 vil samtlige nyankomne udlændinge modtage introduktionsydelse på starthjælpsniveau. Der henvises i øvrigt til afsnit om overgangsbestemmelsen. 78 KAPITEL 6. UDLÆNDINGE, SOM KOMMUNALBESTYRELSEN HAR OVERTAGET ANSVARET FOR FØR

80 6.2. Nedsættelse af ydelser til unge under 25 år Lov om aktiv socialpolitik 25 f. Personer, der modtager kontanthjælp efter 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen 1) har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende er påbegyndt et tilbud efter afsnit IV VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 2) uden rimelig eller gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en periode, hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter 39 eller måneders perioden beregnes efter 25, stk Stk. 2. Den nedsatte kontanthjælp udgør et månedligt beløb på 1) kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og 2) kr. for personer under 25 år, som bor hos én eller begge forældre. Hvis hjælpen også er nedsat eller nedsættes efter 25, stk. 5, kan hjælpen til en person, der ikke bor hos en eller begge forældre, højst nedsættes til beløbet i nr. 1, og hjælpen til en person, der bor hos en eller begge forældre, nedsættes til det beløb, den pågældende er berettiget til efter 25, stk. 5. Stk. 3. Kommunen kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, hvis 1) personen ikke vil være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse, 2) revalidering ikke kan antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode og 3) personen ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde. Den samlede kontanthjælp kan dog ikke overstige beløbene i 25, stk. 1, nr. 3 eller 4. Stk. 4. Personer under 25 år, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, omfattes ikke længere af disse bestemmelser, når de ikke har modtaget hjælp efter 25 i 6 sammenhængende måneder. 6 måneders perioden afbrydes, hvis de i en kalendermåned modtager hjælp efter 25. Beregning af perioderne sker efter 25, stk. 10. Note: Satserne er pr

81 Reglerne for ydelsen til unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år og unge udlændinge under 25 år, der modtager introduktionsydelse på niveau med kontanthjælp (udlændinge, der er modtaget før 1. juli 2002), er ændret pr. 1. juli 2003 ved 9, stk. 5, i lov nr. 417 af 10. juni 2003 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven. En ung, der opgiver en uddannelse, som er et led i et tilbud, eller opgiver et tilbud uden rimelig eller gyldig grund, sanktioneres efter integrationslovens 30 eller 31. Sanktionen kan bestå i nedsættelse af hjælpen efter integrationslovens 30, dvs. time for time nedsættelse af hjælpen i tilfælde af udeblivelse i perioder. Sanktionen kan endvidere bestå i ophør af hjælpen efter integrationslovens 31, så længe tilbudet står åbent, hvis personen den unge under 25 år afviser et tilbud uden rimelig grund. Når den unge herefter anmoder om ydelse igen, vil den unge modtage en nedsat introduktionsydelse svarende til SU-satsen. SU-niveau efter seks kalendermåneder Hjælpen til en ung nedsættes til SU-niveau, når der er forløbet seks kalendermåneder efter, at den unge er påbegyndt et tilbud. Tilbud omfatter såvel danskuddannelse som tilbud efter integrationslovens 23. En eventuel forsinkelse fra kommunalbestyrelsens side med hensyn til fremsættelse af tilbud som led i introduktionsprogrammet eller fremsættelse af tilbud, der først kan påbegyndes på et senere tidspunkt, indebærer, at der fortsat kan oppebæres den højere sats. Er der tale om en ung gift kontanthjælpsmodtager, der har fået eller får hjælpen nedsat efter 25, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik kan hjælpen dog kun nedsættes til kr., hvis den pågældende er udeboende. Er den pågældende hjemmeboende, nedsættes den pågældendes hjælp efter 25, stk. 1, nr. 4 med 531 kr., jf. 25 f, stk. 2, sidste pkt. 80 KAPITEL 6. UDLÆNDINGE, SOM KOMMUNALBESTYRELSEN HAR OVERTAGET ANSVARET FOR FØR

82 Behovsbestemt tillæg Til unge under 25 år, der ikke vil være i stand til at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, hvor revalidering ikke kan forventes at bringe den unge i ordinært arbejde inden for en rimelig periode, og som ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde, kan der ydes et behovsbestemt tillæg på op til forskellen mellem SUniveau og den hidtidige ungesats. Alle tre betingelser skal være til stede, for at der kan udbetales tillæg. Den personkreds, der er berettiget til tillæg, er svage unge, herunder navnlig sent udviklede unge, som ikke evner at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse og derfor ikke kan få SU og eventuelt supplere indtægten herfra med arbejde. Desuden er det en betingelse, at revalidering ikke inden for en rimelig periode kan bringe den unge i beskæftigelse. Der er således ikke blot tale om unge, der ikke er arbejdsmarkedsparate, f.eks. fordi de ikke mestrer sproget eller de færdigheder, der er nødvendige for en vellykket revalidering, eller fordi de f.eks. har misbrugsproblemer. Endelig skal det ikke være noget alternativ at tage et ordinært arbejde. Generhvervelse af ret til fuld ungesats Retten til normal ungesats generhverves, hvis den unge har været selvforsørgende et halvt år. Den unge får således igen ret til normal ungesats, hvis den pågældende i seks kalendermåneder ikke har modtaget hjælp. Unge, der forsørger eget barn i hjemmet eller har passeret 12. svangerskabsuge, og unge udlændinge, der modtager introduktionsydelse på niveau med starthjælp, er ikke omfattet af ændringerne. 81

83 6.3. Nedsættelse af hjælpen til ægtepar Hjælpen til et ægtepar, der modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, nedsættes med 531 kr. for hver ægtefælle efter seks sammenhængende måneder med hjælp. Lov om aktiv socialpolitik 25. Stk. 5. Ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, får den månedlige hjælp nedsat med 500 kr. for hver person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. I det omfang nedsættelsen ikke kan ske hos den ene ægtefælle, sker nedsættelsen hos den anden. Ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager kontanthjælp og den anden starthjælp eller introduktionsydelse, jf. 26, stk. 2, og integrationslovens 27, stk. 1, 2. pkt., omfattes ikke af nedsættelsen. Stk. 6. Ægtepar, der er omfattet af stk. 5, modtager igen hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, når de ikke har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. Stk. 7. Personer, der modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift med en person, der modtager hjælp efter 27, 27 a og 29 eller folkepension efter lov om social pension, får alene kontanthjælpen nedsat med 500 kr. efter stk. 5. Stk måneders-perioden i stk. 5 beregnes fra det tidspunkt, hvorfra personen er berettiget til at modtage kontanthjælp. Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel måned ikke har modtaget kontanthjælp. 6-måneders-perioden i stk. 6 beregnes fra det tidspunkt, hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører. Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel måned har modtaget kontanthjælp. Stk. 9. Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 medregnes endvidere 1) perioder med kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og 2) perioder, hvor personen har deltaget i aktivering m.v. efter kapitel 4, har modtaget engangshjælp efter 25 a eller har modtaget kontanthjælp under forrevalidering, jf. 47, stk KAPITEL 6. UDLÆNDINGE, SOM KOMMUNALBESTYRELSEN HAR OVERTAGET ANSVARET FOR FØR

84 Lov om aktiv socialpolitik (fortsat) Stk. 10. Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 ses der bort fra 1) perioder, hvor der er udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter 13, stk. 3, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov, 2) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn, samt 3) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt. Stk. 11. Hjælp efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 4 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Stk Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af kontanthjælpen bort fra 10,24 pr. udført arbejdstime. Modtager ansøgeren nedsat kontanthjælp efter 25, stk. 5 og 7-10, ses der ved beregningen af kontanthjælpen bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter 25, stk For personer, der modtager starthjælp, ses der bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. Stk. 2 - Stk. 3. Når en kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., igen modtager kontanthjælp efter 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, beregnes fradraget pr. udført arbejdstime efter stk. 1, 1. pkt. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter 25, stk Note: Satserne er 2002-niveau Ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau, og som har modtaget hjælp i seks sammenhængende måneder, får hjælpen nedsat med 531 kr. for hver person. 83

85 Der sker alene nedsættelse for gifte personer over 25 år og for gifte personer under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet, og for kvinder under 25 år, som har passeret 12. svangerskabsuge. Som en konsekvens af ægtefællers gensidige forsørgelsespligt nedsættes hjælpen med kr., selv om kun den ene af ægtefællerne modtager hjælp og har modtaget kontanthjælp eller introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau i over seks måneder. Hjælpen nedsættes som udgangspunkt med 531 kr. hos hver ægtefælle, men hvis den ene ikke modtager hjælp, eller hjælpen er under 531 kr., sker nedsættelsen med restbeløbet hos den anden ægtefælle. Hvis den ene ægtefælle modtager hjælp til visse persongrupper efter integrationslovens 25, stk. 10, eller 27, stk. 3 ( 27, 27 a og 29 i lov om aktiv socialpolitik), dvs. udlændinge, der modtager førtidspension eller folkepension eller er varetægtsfængslede, sker der dog kun nedsættelse med 531 kr. hos den ægtefælle, der har modtaget hjælp i over seks måneder. Ægtepar, hvor den ene modtager kontanthjælp eller introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau og den anden introduktionsydelse på starthjælpsniveau eller starthjælp, får ikke nedsat hjælpen. Der sker nedsættelse med hjælpen til ægtepar med kr., selv om den ene ægtefælle ikke kan udnytte sin arbejdsevne på grund af særlige forhold, f.eks. sygdom med sygedagpenge, arbejdsløshed med arbejdsløshedsdagpenge, barselorlov, revalidering med revalideringsydelse, eller fordi ægtefællen modtager fleks-ydelse eller modtager SU. Beløbet satsreguleres efter 109 i lov om aktiv socialpolitik. Indtægtsfradrag I perioden, hvor udlændingen modtager nedsat hjælp, ses der bort fra 29,74 kr. pr. udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Fra det tidspunkt, hvor udlændingen igen modtager fuld hjælp, fradrages der 12,21 kr. pr. arbejdstime. 84 KAPITEL 6. UDLÆNDINGE, SOM KOMMUNALBESTYRELSEN HAR OVERTAGET ANSVARET FOR FØR

86 Beregning af perioderne Perioderne beregnes fra det tidspunkt, hvorfra kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til hjælp og står til rådighed. Dette gælder, uanset om hjælpen udbetales bagud eller forud. Ved beregningen af perioder med hjælp medregnes også perioder, hvor personen har modtaget engangshjælp eller særlig introduktionsydelse, deltaget i tilbud, dvs. både i ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik og opkvalificering. Der ses bort fra perioder, hvor der er udbetalt hjælp i forbindelse med graviditet, barsel og adoption og børnepasningsorlov. Der ses alene bort fra perioden for så vidt angår den person, der er omfattet af begivenheden. Hvis en person modtager hjælp, fordi personen ophører med at arbejde i forbindelse med graviditet, er det således alene den anden ægtefælle, der får nedsat hjælpen, hvis denne har modtaget hjælp i seks sammenhængende kalendermåneder. Perioden afbrydes, hvis hverken ansøgeren eller ægtefællen i én hel måned ikke har fået udbetalt kontanthjælp/introduktionsydelse, dvs. at begge ægtefæller ikke har modtaget hjælp. Perioder med kontanthjælp/introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau for mindre end én måned afbryder ikke seks måneders perioden. Ægteparret kan igen modtage hjælp efter de almindelige regler, når begge ægtefæller ikke har modtaget hjælp i seks sammenhængende kalendermåneder. Perioden afbrydes, hvis der i én hel måned er udbetalt hjælp til ægteparret. Dette betyder, at perioder med kontanthjælp/introduktionsydelse for mindre end én måned ikke bevirker, at der skal ske en fornyet optjening af seks måneder. 85

87

88 Kapitel 7. Hjælp i særlige tilfælde Dette kapitel indeholder en nærmere beskrivelse af reglerne i integrationslovens kapitel 6, efter hvilke udlændinge omfattet af loven i nærmere bestemte tilfælde kan modtage hjælp ud over introduktionsydelsen Hjælp ved forsørgelsessvigt Det følger af integrationslovens 25, stk. 9, at en udlænding, hvis opholdstilladelse er betinget af, at en herboende person (referencen) har godtgjort at være i stand til at forsørge den pågældende, jf. udlændingelovens 9, stk. 2 og 3, og 9 c, stk.1, 2. pkt., ikke er berettiget til introduktionsydelse. Det følger endvidere af integrationslovens 26, stk. 1, at en sådan person, der er omfattet af integrationsloven og skal tilbydes deltagelse i et introduktionsprogram efter 16, ikke kan få udbetalt hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Må det udelukkes, at udlændingen kan forsørge sig selv, og at referencen ikke kan eller vil forsørge den pågældende, kan kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde yde løbende hjælp til rimeligt begrundede udgifter til forsørgelse. Der kan ydes hjælp uanset årsagen til forsørgelsessvigtet. Integrationsloven 33. Kommunalbestyrelsen kan yde løbende hjælp til rimeligt begrundede udgifter til forsørgelse til udlændinge, der efter 25, stk. 9, ikke er berettiget til introduktionsydelse, men efter de øvrige bestemmelser i kapitel 5 ville være berettiget hertil, hvis det må udelukkes, at den person, der har ansvaret for forsørgelse, opfylder sine forpligtelser. Ved vurderingen af, om udlændingen kan forsørge sig selv, finder integrationslovens 28, stk. 1, anvendelse, således at der kun kan ydes hjælp efter 33, hvis udlændingen ikke har indtægter, der svarer til, hvad den pågældende ville kunne have fået i introduktionsydelse efter reglerne i 27. Påhviler forsørgelseskravet en ægtefælle, medregnes dennes indtægt ikke i denne forbindelse. 87

89 Efter udlændingelovens 19, stk. 1, nr. 4, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages, hvis referencen ikke længere kan godtgøre at være i stand til at forsørge udlændingen. Der kan kun ydes hjælp efter 33 i den periode, der forløber fra forsørgelsessvigtet indtræder, til det bliver afklaret, om udlændingens opholdstilladelse skal inddrages. Inddrages opholdstilladelsen, og har udlændingen ikke andet opholdsgrundlag, der er omfattet af integrationsloven, skal der ikke længere tilbydes deltagelse i et introduktionsprogram, og den pågældende vil ikke have ret til introduktionsydelse eller ydelse efter 33. Ophæves forsørgelseskravet derimod som vilkår for opholdstilladelsen, eller gives der opholdstilladelse på andet grundlag, der er omfattet af integrationslovens personkreds, vil den pågældende ikke længere være omfattet af integrationslovens 25, stk. 9, og vil derfor i den resterende del af den treårige integrationsperiode være berettiget til introduktionsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Ydelsens størrelse Da bestemmelsen ikke fastsætter, hvor meget der kan ydes i hjælp, skal der foretages en konkret vurdering heraf i det enkelte tilfælde på grundlag af den pågældende udlændings behov. Da der er tale om hjælp til forsørgelse, kan der tages udgangspunkt i, hvor meget den pågældende ville kunne have fået i introduktionsydelse. Der skal endvidere tages hensyn til den pågældendes faktiske udgifter, herunder udgifter der måtte være højere eller lavere end gennemsnitligt som følge af, at en anden person har ansvaret for udlændingens forsørgelse, men ikke længere opfylder sine forpligtelser. Der kan sideløbende med hjælp til forsørgelse, ydes hjælp efter de øvrige bestemmelser i kapitel 6, ligesom der kan ydes hjælp efter anden lovgivning end lov om aktiv socialpolitik, jf. integrationslovens 26, stk KAPITEL 7. HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE

90 Da hjælp til forsørgelse ikke ydes til dækning af nærmere bestemte udgifter, medregnes ydelsen til den skattepligtige indkomst, jf. 7, litra j, i ligningsloven Kommunalbestyrelsens pligt til at pålægge referencen at yde betaling for hjælpen Efter udlændingelovens 9, stk. 13, skal kommunalbestyrelsen pålægge den person, der har påtaget sig at forsørge udlændingen, at yde betaling for den hjælp, der ydes efter integrationsloven. Det drejer sig om situationer, hvor en opholdstilladelse er betinget af, at den herboende person (garanten) har påtaget sig at forsørge udlændingen, jf. udlændingelovens stk. 2 og stk. 11, 1. pkt., og har skullet godtgøre at være i stand hertil, jf. udlændingelovens stk. 3 og stk. 11, 1. pkt. Dette gælder ikke for offentlige udgifter til hjælp efter integrationsloven, som ydes ansøgeren, efter at den pågældende udlænding er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag. Betalingen inddrives hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter. Bestemmelsen har alene betydning ved familiesammenføring med samlevende i medfør af udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, og i forbindelse med familiesammenføring med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller ophold hos barnets nærmeste familie, jf. udlændingeloven 9, stk. 1, nr. 3. Har den herboende person i forvejen privat- og offentligretlig forsørgelsespligt over for udlændingen hvilket er tilfældet ved familiesammenføring med ægtefælle og mindreårige børn i medfør af udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1 og 2 bliver den herboende som følge heraf ikke afkrævet nogen erklæring om at ville forsørge udlændingen, og udlændingelovens 9, stk. 13, 1. pkt., finder derfor ikke anvendelse. I sådanne tilfælde finder de almindelige socialretlige regler anvendelse, herunder integrationslovens 40 og 41. Inddrivelsesordningen finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor opholdstilladelsen er betinget af, at den herboendes forsørgelsesevne godtgøres, jf. udlændingelovens 9, stk. 3 og stk. 11, 1. pkt. I de tilfælde, hvor udlændingemyndighederne har undtaget den herboende fra at skulle godtgøre sin forsørgelsesevne, fordi ganske sær- 89

91 lige grunde har talt imod at betinge opholdstilladelsen heraf, finder bestemmelsen derimod ikke anvendelse. Kommunalbestyrelsen har pligt til at søge at inddrive betaling for hjælp, der ydes udlændingen efter integrationsloven, hos garanten. Betalingen skal af kommunalbestyrelsen inddrives hos garanten efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter. Inddrivelsesordningen finder ikke anvendelse for offentlige udgifter til hjælp efter integrationsloven, som ydes udlændingen, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag. Inddrivelsesordningen omfatter således hjælp, som ydes udlændingen, indtil den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Hjælp, som ydes udlændingen i forbindelse med, at den pågældendes opholdstilladelse inddrages f.eks. på grund af samlivsophør og indtil, den pågældende udsendes af landet, vil hermed være omfattet af inddrivelsesordningen. Også i tilfælde, hvor udlændingens opholdstilladelse ikke inddrages på grund af de i udlændingelovens 19, stk. 5, jf. 26, eller 19, stk. 6, anførte hensyn, vil garanten skulle yde betaling for hjælp, som udlændingen modtager, indtil den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Betaling for hjælp, som ydes udlændingen, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, vil derimod ikke kunne søges inddrevet hos garanten. Ligeledes vil betaling for hjælp, som ydes udlændingen, efter at den pågældende er meddelt en ny opholdstilladelse på et andet grundlag, ikke kunne søges inddrevet hos garanten. Hvis ansøgerens opholdstilladelse inddrages, og udlændingen herefter meddeles opholdstilladelse på et andet grundlag f.eks. på grundlag af et nyt ægteskab vil betaling for hjælp, som ydes udlændingen efter dette tidspunkt, således ikke kunne søges inddrevet hos garanten. Efter udlændingelovens 9, stk. 14, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor en opholdstilladelse er betinget af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, tvangsinddrive det beløb, der er stillet som sikkerhed, som betaling for senere hjælp, som ydes udlændingen efter integrationsloven. 90 KAPITEL 7. HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE

92 Der vil alene kunne ske tvangsinddrivelse, hvis opholdstilladelsen er betinget af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, jf. udlændingelovens 9, stk. 4. Bestemmelsen har derfor alene betydning ved ægtefællesammenføring efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen gælder ved såvel familiesammenføring med ægtefæller som familiesammenføring med samlevende efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1. Tvangsinddrivelsesordningen finder ikke anvendelse for offentlige udgifter til hjælp efter integrationsloven, der ydes udlændingen, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag. Kommunalbestyrelsen har hverken efter integrationsloven eller efter udlændingeloven pligt til at indberette til Udlændingestyrelsen, hvis der udbetales hjælp efter bestemmelsen Hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammer Efter integrationslovens 34 kan udlændinge, der deltager i et introduktionsprogram, få dækket visse nærmere bestemte udgifter, der skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet. Integrationsloven 34. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan herunder udgifter til 1) deltagelse i særlige forløb, 2) transport, 3) værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning, 4) helt særligt undervisningsmateriale og 5) egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter 23, stk. 2, nr. 3, af en varighed på ikke over 26 uger. 91

93 Afgørelsen af, om udlændingen eller dennes ægtefælle har økonomisk mulighed for selv at afholde udgiften, afhænger af en individuel og konkret vurdering, som svarer til den, der skal foretages efter de øvrige bestemmelser i kapitel 6, hvor der stilles en tilsvarende betingelse. Indførelsen af en økonomisk trangsvurdering i forhold til hjælp efter integrationslovens 34 om udgifter i forbindelse med introduktionsprogrammet skete ved lov nr. 363 af 6. juni Ændringen omfatter ansøgninger om hjælp indgivet efter den 1. juli Løbende udgifter, f.eks. udgifter til månedskort til transport, må i forbindelse med fornyelse eller lignende anses for en ny ansøgning, der skal behandles efter integrationslovens 34, som den er affattet efter den 1. juli Dette betyder, at udlændingens eller dennes ægtefælles mulighed for selv at afholde den pågældende udgift skal inddrages i vurderingen. Den Sociale Ankestyrelse fandt i en afgørelse af 19. februar 2003, at ansøger, som i 1999 indgav en ansøgning om og fik bevilget hjælp til transportudgifter, som siden blev udbetalt sammen med den månedlige underholdshjælp uden nærmere specifikation, fortsat var berettiget til hjælpen, idet ansøgningen var indgivet i 1999 (SM I- 3-03). Afgørelsen har ikke givet anledning til, at ministeriet har ændret sin fortolkning af overgangsbestemmelsen i lov nr. 363 af 6. juni Der kan kun udbetales hjælp til udgifter, som den pågældende ellers selv ville skulle afholde. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke anvende bestemmelsen til at dække udgifter til de elementer, der indgår i introduktionsprogrammet. Disse udgifter dækkes efter reglerne i integrationslovens 45. Det indebærer, at betaling eller gebyr for deltagelse i danskuddannelse eller i tilbud, der er omfattet af integrationslovens 23, og som tilrettelægges og forestås af andre end kommunalbestyrelsen, ikke kan dækkes efter bestemmelsen, men skal afholdes af kommunalbestyrelsen. Det er generelt en betingelse, at udgiften er dokumenteret og rimelig, og at den skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet. 92 KAPITEL 7. HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE

94 Udbetaling af hjælpen kan både ske inden og efter udlændingens afholdelse af udgiften, men afgørelsen af, om og med hvilket beløb, der skal ydes hjælp, skal være konkret begrundet i specifikke udgifter. Hjælpen er ikke skattepligtig, jf. 7, litra j, i ligningsloven Hvilke former for udgifter der kan ydes hjælp til? Opregningen i 34, stk. 1, af hvilke udgifter, der kan ydes hjælp til, er ikke udtømmende. Deltagelse i særlige forløb Særlige forløb er forløb for udlændinge, der eksempelvis som følge af tortur eller traumer delvist er fritaget for deltagelse i et introduktionsprogram, og hvor forløbet som følge heraf har en sådan varighed, at der ikke kan ydes programtilskud til kommunen efter integrationslovens 45. Forløbet skal have til formål at give den pågældende tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre et fuldt introduktionsprogram. Transport Hjælp til dækning af transportudgifter kan ydes i forbindelse med den almindelige befordring fra bopælen til stedet, hvor udlændingen modtager danskuddannelse eller tilbud, uanset om dette er beliggende i den pågældendes bopælskommune. Ved fastsættelse af hjælpen skal der tages udgangspunkt i udgifterne ved benyttelse af offentlige transportmidler. I stedet for at yde hjælp til udgifter ved benyttelse af offentlige transportmidler kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering yde hjælp til anskaffelse af en eventuelt brugt - cykel eller knallert, som udlændingen kan bruge til transport til danskuddannelses- eller tilbudsstedet. Ved vurdering kan kommunalbestyrelsen bl.a. tage hensyn til forholdet mellem udgifter til transport ved benyttelse af offentlige transportmidler og udgifter til anskaffelse af cykel eller knallert. Endvidere kan kommunalbestyrelsen lægge vægt på afstanden mellem udlændingens bopæl og uddannelses- eller tilbudsstedet. 93

95 Værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning Der kan ydes hjælp til arbejdsredskaber og værktøj samt beklædning i det omfang, disse ikke stilles til rådighed, og hvis sådant udstyr er nødvendigt eller hensigtsmæssigt i forbindelse med undervisningen eller aktiveringen. Helt særligt undervisningsmateriale Der er tale om materiale, som er nødvendigt for den pågældendes mulighed for at følge introduktionsprogrammet, og hvor der ikke er mulighed for at få dækket udgiften hertil på anden måde. Dette kan f.eks. være særlige bøger til synshandicappede, men ikke til almindeligt undervisningsmateriale i forbindelse med danskundervisningen, idet udgifterne hertil skal afholdes af de kommunale sprogcentre Udlændinge, der deltager i virksomhedspraktik efter 23 b Integrationsloven Stk. 2. Til udlændinge i virksomhedspraktik efter 23 b kan hjælpen alene udbetales, når udgifterne ved deltagelse heri kun i begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter 23 b, stk. 6, jf. 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse med løntilskud, kan ikke modtage hjælp efter 34, stk. 1, nr. 2. Efter integrationslovens 23 b, stk. 6, modtager en udlænding, der modtager tilbud om virksomhedspraktik, ud over introduktionsydelsen et beskæftigelsestillæg svarende til det beskæftigelsestillæg, der ydes efter 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter 45, stk. 3, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats modtager personer, der modtager starthjælp, tillige et beskæftigelsestillæg på 12,21 kr. pr. time i virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder for en person, som modtager kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse. Tillægget udbetales uafhængigt af retten til starthjælp henholdsvis kontanthjælp. 94 KAPITEL 7. HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE

96 Bestemmelsen i integrationslovens 34, stk. 2, afspejler principperne om befordringsgodtgørelse i 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der viderefører 38 i lov om aktiv socialpolitik. Integrationsloven 34, stk. 2, skal dog fortolkes lempeligere end 83, stk. 2, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Hjælp til enkeltudgifter Integrationsloven 35. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgifterne er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller dennes families livsførelse. Hjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter efter 35 forudsætter, at ansøgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden og at udgiften som udgangspunkt er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kan give hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, selvom ansøgeren ikke i øvrigt får hjælp efter integrationsloven. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, om netop det at afholde den pågældende udgift i afgørende grad vil bringe ansøgerens og familiens økonomiske situation ud af balance. Kommunalbestyrelsen må i den forbindelse vurdere, om personer med en lavere indkomst normalt vil kunne afholde en sådan udgift. At udgiften skal være opstået som følge af et behov, der ikke har kunnet forudses, betyder, at ansøgeren ikke har kunnet tage hensyn til den opståede udgift i sine 95

97 løbende dispositioner. Udgifter, som man får som følge af f.eks. skilsmisse, betragtes i almindelighed som uforudsigelige udgifter. Kravet om uforudsigelighed kan også være opfyldt, hvis der er tale om likviditetsmæssige problemer, selvom udgiftsbehovet har kunnet forudses. Det vil i så fald være en betingelse, at udgiften normalt kan afholdes inden for den løbende indtægt. Der kan efter en konkret vurdering undtagelsesvist ydes hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller dennes families livsførelse. Udgifter af denne karakter kan være hjælp til betaling af huslejerestance, hvis en familie med børn ellers ville blive udsat af lejemålet, eller hjælp til at sanere økonomi ved at betale forfaldne gældsposter. Der kan dog ikke ydes hjælp til at betale gæld til det offentlige Eksempler på enkeltudgifter Hvad der forstås ved rimeligt begrundede enkeltudgifter, vil afhænge af en vurdering i det enkelte tilfælde. Udgifter, der opstår som følge af brand, oversvømmelser, tyveri m.v., og som ikke dækkes på anden måde, vil ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde kunne anses for rimeligt begrundede enkeltudgifter. Derimod vil udgifter til f.eks. boligindskud, almindelig udskiftning af køleskabe og andre anskaffelser til husholdningen samt udgifter i anledning af fødsel, dåb og konfirmation normalt anses for at være forudsigelige udgifter, som det må forventes, at man sparer op til. Som typisk eksempel kan der nævnes etableringshjælp, som kan ydes til flygtninge, når de flytter fra asylcentret til kommunen, som de er visiteret til. Hjælpens indhold og størrelse afhænger af den pågældende flygtnings situation. Kommunalbestyrelsen skal derfor i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af, hvorvidt den pågældende flygtning opfylder betingelserne for udbetaling af etableringshjælp efter 35. For så vidt angår etableringshjælp til familiesammenførte udlændinge til flygtninge, skal familiesammenførtes behov for hjælp efter 35 vurderes på baggrund af den familiesammenførtes situation. Der skal således foretages en vurdering af, om egen 96 KAPITEL 7. HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE

98 afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den familiesammenførtes og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremtiden og om udgiften som udgangspunkt er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Der skal således være tale om udgifter, som den familiesammenførte ikke har kunnet tage hensyn til i sine løbende dispositioner. Undtagelse Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til enlige eller familier til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse. Det kan f.eks. være hjælp til betaling af huslejerestance, hvis en familie med børn ellers vil blive sat ud af lejemålet på grund af huslejerestancen. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes undtagelsesvis yde hjælp til at sanere økonomien for en enlig eller en familie ved at betale truende gældsposter. Det er ikke muligt at yde hjælp efter 35 til betaling af gæld til det offentlige, f.eks. skatterestancer og bøder Hjælp til sygebehandling m.v. Integrationsloven 36. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet. Bestemmelsen svarer til 82 i lov om aktiv socialpolitik. 97

99 Kommunalbestyrelsen kan efter 36 yde hjælp til betaling af udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignende, hvis udgiften ikke dækkes efter anden lovgivning, ansøgeren eller ægtefællen ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften, og hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet. Udlændinge, der på grund af karensperioden efter tilflytning ikke har ret til sygesikring, kan - hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt få hjælp efter bestemmelserne, jf. SM Økonomiske forhold Kommunalbestyrelsen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, som kan dække behovet. Der kan ikke ydes hjælp til den del af udgiften, som dækkes af en privat forsikring, f.eks. Sygeforsikring Danmark. Kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af ansøgerens og ægtefællens økonomiske forhold, herunder om ansøgeren har mulighed for selv at betale en del af udgiften. Behandlingen Kravet om, at behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, vil som hovedregel være opfyldt, hvis behandlingen er lægeligt dokumenteret. Ved tandbehandlinger bør kommunalbestyrelsen påse, at der ikke foretages behandlinger, som går ud over, hvad der er nødvendigt i hvert enkelt tilfælde. Kommunalbestyrelsen skal desuden vurdere, om det er absolut nødvendigt at få foretaget en dyr og omfattende tandbehandling på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke selv har mulighed for at betale udgiften, og om en sådan udgift normalt kan afholdes af en almindelig lønindtægt. Hvis kommunen yder hjælp til sygebehandling m.v. efter 36, kan den samtidig yde hjælp til betaling af eventuelle transportudgifter under forudsætning af, at mulighederne for individuelt tilskud efter sygesikringsloven er udnyttet. Endvidere kan 98 KAPITEL 7. HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE

100 der ydes hjælp til dækning af nødvendige tolkeudgifter i forbindelse med behandlingen. Det offentlige behandlingssystem Det er hovedreglen, at hjælp ydes til udgifter ved behandling inden for det offentlige behandlingssystem. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter ved behandling uden for det offentlige system. Det forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige system, eller at disse er udtømte, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet. Ventetid på behandling i offentligt regi er ikke i sig selv et forhold, som berettiger til hjælp til behandling uden for det offentlige system Særlig hjælp vedrørende børn Integrationsloven 37. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos udlændingen. Det er en betingelse for at yde hjælp, at udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra udlændingen. Det er en forudsætning, at udlændingen er indehaver af forældremyndigheden, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunalbestyrelsen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Hjælp til udgifter ved samvær efter 37, stk. 1, svarer til 83, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og skal ses i sammenhæng med reglerne om samvær i 16 i lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær. Efter 16 søges barnets forbindelse med begge forældre bevaret ved, at den, der ikke har barnet boende, har ret til samvær. Reglerne om samvær er ikke længere knyttet til forældremyndigheden. Det betyder, at den af forældrene, der ikke har barnet boende, som udgangspunkt har ret til samvær, uanset om der er fælles forældremyndighed eller ej. 99

101 Efter 37, stk. 1, kan kommunen yde hjælp til udgifter, som en udlænding har, når den pågældende udøver sin ret til samvær med eget barn/egne børn under 18 år, forudsat at barnet/børnene ikke bor hos ansøgeren. Egne børn er udlændingens biologiske eller adopterede børn. Kommunalbestyrelsen kan kun give hjælp, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har indtægter eller formue, som kan dække behovet. Hvilke udgifter Hjælpen kan for eksempel omfatte rejseudgifter, kost og deltagelse i aktiviteter med barnet. Kommunalbestyrelsen kan ikke yde hjælp til udgifter, som ikke vil kunne afholdes af en normal lønindtægt. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter ved samvær med børn, som opholder sig i udlandet hos forældremyndighedsindehaveren, og ved samvær her i landet med børn, som bor hos forældremyndighedsindehaveren i udlandet. Kommunalbestyrelsen skal i sådanne situationer især påse, at der ikke ydes hjælp til f.eks. rejseudgifter, der ikke kan afholdes af en normal lønindtægt. Muligheden for undtagelsesvis at bevare hjælpen efter integrationsloven under kortvarige ophold i udlandet er beskrevet i afsnit Hjælp til kontakt med bortførte børn Efter 37, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til, at forældremyndighedsindehaveren kan få kontakt med et barn, som er bortført til udlandet af den ene af forældrene eller af pårørende uden samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden. Det er en forudsætning for at yde hjælp: at udlændingen eller dennes ægtefælle ikke selv har indtægter eller formue, som kan dække udgifterne, at sagen er anmeldt til dansk politi og at kommunalbestyrelsen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet, inden den yder hjælp. 100 KAPITEL 7. HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE

102 Baggrunden for den anden betingelse er, at Udenrigsministeriet fra tid til anden har fået forelagt sager, hvor der ikke er sket politianmeldelse, og hvor sagens retlige og faktiske omstændigheder derfor ikke er tilstrækkeligt belyst, herunder hvad der er gjort eller kan gøres for at bringe barnebortførelsen til ophør. Det vil derfor lette og fremme sagsekspeditionen, hvis kommunen sender politirapporten, anklageskriftet eller lignende sammen med sagen, når den forelægges for Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet kan efter anmodning fra kommunen udtale sig om, f.eks. hvorvidt rejseprojektet må anses for realistisk. Udenrigsministeriet vil også kunne udtale sig om sikkerhedsrisici og eventuelle særlige forhold i forbindelse med ind- og udrejse i barnets opholdsland o.l. Endelig vil Udenrigsministeriet kunne bidrage med en vurdering af, hvorvidt det skønnede udgiftsbudget for udlandsopholdet kan anses for rimeligt Hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn Kommunalbestyrelsen kan efter 38 yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden/andre, som ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Integrationsloven 38. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet. Der kan kun ydes hjælp, hvis barnets indtægter ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved forsørgelsen. Efter lov om børnefamilieydelse er børnefamilieydelsen ikke en indtægt for barnet, og den skal derfor ikke indgå i barnets indtægter. Såvel ordinært, ekstra som særligt børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag indgår som en del af barnets indtægter. 101

103 Hjælpen ydes uafhængigt af indtægter og formue hos den/dem, som har forældremyndigheden. Hjælpen fastsættes ud fra de faktiske udgifter ved barnets forsørgelse og kan således som hovedregel ikke begrænses til en fast ydelse Hjælp til flytning Integrationsloven 39. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til flytning, som forbedrer bolig- eller erhvervsforhold for en udlænding eller dennes familie. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken den pågældende eller dennes ægtefælle har økonomiske muligheder for at betale udgifterne. Stk. 2. Hjælp efter stk. 1 ydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, som udlændingen fraflytter. Stk. 3. Flytter udlændingen til en anden kommune, kan hjælp efter stk. 1 kun ydes, såfremt kommunalbestyrelsen i denne kommune har godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Stk. 4. Hvis flytningen sker til udlandet, kan hjælp efter stk. 1 kun ydes, såfremt den pågældende udlænding er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land eller er sikret varige arbejdsmuligheder i landet. Note Integrationslovens 39, stk. 1 og stk. 4, om hjælp til flytning svarer til 85 i lov om aktiv socialpolitik. Efter integrationslovens 39, stk. 2, ydes hjælpen af den kommune, ansøgeren fraflytter. Hvis udlændingen flytter til en anden kommune på baggrund af en ændring af afgørelsen om visitering truffet af Udlændingestyrelsen, ydes hjælp til flytning af tilflytningskommunen, jf. 12, stk KAPITEL 7. HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE

104 Tilflytningskommunens samtykke Efter 39, stk. 3, er det en betingelse for hjælp til flytning, at kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen har godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Det følger af 18, stk. 1, at en udlænding, der deltager i et introduktionsprogram, kan fortsætte sit introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender dette. Det er yderligere en betingelse for at yde hjælp, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, som kan dække behovet. Kommunen kan f.eks. yde hjælp til udgifter til transport af indbo og rejseudgifter for ansøgeren og familien. Boligmæssig forbedring Det er ikke enhver forbedring af boligforholdene, som er en boligmæssig forbedring i lovens forstand. Det må tillige kræves, at dispositionen er rimelig set i forhold til ansøgerens samlede situation, herunder den pågældendes mulighed for selv at afholde den fremtidige husleje. Ved vurderingen af en ansøgers mulighed for at afholde boligudgiften i den nye bolig skal kommunen tage udgangspunkt i nettoboligudgiften efter beregning af boligsikring efter lov om individuel boligstøtte. Flytning til en billigere bolig kan ikke i sig selv betegnes som en boligmæssig forbedring, men vil dog kunne være et væsentligt element i den samlede vurdering. Der kan ikke ydes hjælp til flytning til en bolig, som er ulovlig efter anden lovgivning, da det ikke kan betegnes som en boligmæssig forbedring. Erhvervsmæssig forbedring En forbedring af erhvervsforholdene forudsætter, at ansøgeren er sikret arbejde, og at arbejdet er mere end blot midlertidigt. Flytning som led i start på en uddannelse vil normalt ikke være en sådan forbedring af de erhvervsmæssige forhold, at betingelserne for at yde hjælp til flytning er 103

105 opfyldt. For at betingelsen om erhvervsmæssig forbedring er opfyldt, skal der være udsigt til en umiddelbar eller snarlig beskæftigelse, der i hvert fald for en periode kan sætte ansøgeren i stand til at forsørge sig selv. Udlandet Det er efter 39, stk. 4, muligt at yde hjælp til flytning til udlandet. Det forudsætter, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i landet. Bestemmelsen har navnlig betydning for udlændinge, der ikke kan få hjælp efter repatrieringsloven, f.eks. hvis flytningen ikke sker til den pågældendes hjemland eller tidligere opholdsland. 104 KAPITEL 7. HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE

106 Kapitel 8. Økonomisk hjælp efter anden lovgivning 8.1. Udlændinge omfattet af integrationsloven Muligheden for at udlændinge omfattet af integrationsloven kan få udbetalt ydelser efter anden lovgivning, reguleres nærmere i integrationslovens 26. Integrationsloven 26 En udlænding, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. 16, er ikke berettiget til at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. Modtagelse af introduktionsydelse er ikke til hinder for udbetaling af ydelser efter anden lovgivning end den i stk. 1 anførte. Efter integrationslovens 26 er udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram ikke berettiget til at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette omfatter såvel økonomisk som ikke-økonomisk hjælp. Disse udlændinge vil i stedet være berettiget til ydelser efter integrationsloven. En udlænding kan dog modtage hjælp i form af revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og tilbud om fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, såfremt den pågældende opfylder betingelserne herfor, (se hertil integrationslovens 16, stk. 7 i vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven). Revalideringsbestemmelserne finder kun anvendelse i få tilfælde. For det første er tilbuddene i integrationsloven så brede, at kommunerne allerede efter integrationslovens bestemmelser har mulighed for at tilbyde målrettede forløb efter den enkeltes forudsætninger og behov. For det andet kan et revalideringsforløb ikke påbegyndes, før der er sket en afklaring af det erhvervsmæssige sigte, og der er udarbejdet en erhvervsplan for revalidenden. Modtager udlændingen tilbud om revalidering eller tilbud om fleksjob, træder disse tilbud i stedet for tilbud som led i introduktionsprogrammet. Der vil i givet fald ikke 105

107 skulle tilbydes introduktionsydelse, jf. modsætningsvis integrationslovens 25, og de pågældende udlændinge vil i stedet være berettiget til økonomisk hjælp efter bestemmelserne herom i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder ledighedsydelse til udlændinge, der er visiteret til et fleksjob. Flyttereglerne i integrationslovens 18 og 32 finder ikke anvendelse på denne persongruppe, jf. afsnit 5.3. Udlændinge omfattet af integrationsloven kan på samme måde som andre modtage hjælp efter anden lovgivning end lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne herfor i anden lovgivning er opfyldt. Som eksempler på hjælp efter anden lovgivning kan nævnes børnefamilieydelse og boligsikring Udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven (asylansøgere) I det omfang en nyankommen udlænding ikke er omfattet af integrationsloven, kan den pågældende være omfattet af reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Det gælder f.eks. visse asylansøgere. Indtil der træffes endelig afgørelse om, hvorvidt en asylansøger kan få opholdstilladelse, afholdes udgifter til asylansøgeres underhold som hovedregel af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3. Asylansøgere, der har indgået ægteskab med en herboende person, er som udgangspunkt ikke omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtigelse, jf. udlændingelovens 42 a, stk. 3, nr. 2, idet ægtefæller efter 2 i lov om ægteskabs retsvirkninger har gensidig forsørgelsespligt, hvorfor det påhviler den herboende ægtefælle at forsørge asylansøgeren. Eftersom asylansøgeren ikke har opnået opholdstilladelse, vil den pågældende ikke være omfattet af integrationsloven. Men da den pågældende har lovligt ophold (processuelt ophold) her i landet, vil pågældende kunne modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, såfremt asylansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne herfor, (se også afsnit ). 106 KAPITEL 8. ØKONOMISK HJÆLP EFTER ANDEN LOVGIVNING

108 Der kan endvidere efter lov om aktiv socialpolitik ydes hjælp til de pågældende udlændinge i perioden, hvor der er meddelt afslag på asyl eller familiesammenføring, og indtil det efter udlændingeloven påhviler dem at udrejse af landet. Hjælpen efter lov om aktiv socialpolitik ydes som starthjælp, da udlændingen ikke opfylder opholdskravet, jf. afsnit 3.1. Hvis en udlænding, som er gift med en herboende, opholder sig her i landet efter udrejsefristens overskridelse, f.eks. pga. udrejseforhindringer, har den pågældende ikke længere lovligt ophold her i landet, og der kan derfor ikke ydes hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Udlændingens herboende ægtefælle har i denne situation fortsat pligt til at forsørge udlændingen. Såfremt den herboende ægtefælle ikke opfylder sin forsørgelsespligt, og det af hensyn til forsørgelsen af udlændingen er nødvendigt at dække udgifterne til underhold før udsendelsen af udlændingen, må udlændingen henvises til at søge hjælp efter udlændingeloven. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen skal henvise den pågældende til Udlændingestyrelsen. Hvis en udlænding får inddraget sin opholdstilladelse, og den pågældende har udrejseforhindringer, vil udlændingen opholde sig ulovligt her i landet. I disse situationer skal kommunalbestyrelsen også henvise den pågældende til Udlændingestyrelsen. 107

109

110 Stikordsregister Afvisning af tilbud om arbejde/aktivering 73 Aktiv arbejdssøgning 22 Andelsbolig, formue 16 Ansøgning (forudgående) 8, 49 Arbejdsformidlingen - meddelelse om ophør af hjælp 23, 30 - rådighedsvurdering 27 - tilmelding 27, 28 - vejledning 28 Arbejdsmarkedsparat 22 Arbejdsindtægter 62 - fradrag 63, 84 Asylansøgere 52, 106 Bagatelgrænse 17 Bagudbetaling 49, 71 Beskæftigelsestillæg 39, 63 - fradrag ved udeblivelse 72 - udbetaling 39 Boligindskud 96 Boligsikring 103, hjælp til flytning 102 Boligudgift - andelsbolig 16 - ejerbolig 16 - flytning formue 15 - lån 16 - overskud af egen bolig 16 - særlig støtte 47 - varetægtsfængslede

111 Børnebidrag 37, 68, 101 Børnetilskud 37, 101 Ejerbolig 16 Enkeltudgifter - eksempler 96 - forebyggende sigte 96 - personkreds 95 - uforudsigelighed 95 - undtagelse 96 Erstatning for tab af erhvervsevne 16 Familiesammenføring - afslag forsørgelseskrav 87 - garantierklæring 89 - social pension 19 Feriegodtgørelse 67 Fleksjob 105 Flytning - flyttesamtykke 75 - hjælp til introduktionsprogram 75 - udlandet 104 Formue - eksempler på formue 15 - erstatning for tab af erhvervsevne 16 - formuegrænse 15 - formålsbestemt formue 16 - godtgørelse for varigt men 15, 68 - kapitalpensioner (Se Kapitalpensioner) - karensperiode 17 Forsørgelsesansvar 13 Forsørgelseskrav 13, 87 Forsørgelsessvigt STIKORDSREGISTER

112 Forsørgertillæg 37, 42 Forældremyndighed og samvær 99 - hvilke udgifter 100 Forældremyndighed uden forsørgelsespligt 101 Fradrag - feriegodtgørelse 67 - fradrag ved udeblivelse 69 - fradrag i beskæftigelsestillæg 72 - godtgørelse for varigt men 16, 67 - indtægter, der ikke fradrages 68 - kombinationsægtepar 44, 62 - krone for krone 62 - omregningsfaktor 61, 66 - timefradrag 63 Frigørelsesattest 22 Fængsling og afsoning 46 Garantierklæring 87 Godtgørelse for varigt men 16, 67 Grænsebeløb 49 Hjemmearbejdende ægtefælle 45 Hjælp i særlige tilfælde - enkeltudgifter (Se også Enkeltudgifter) 95 - forsørgelsessvigt 87 - flytning (Se også Flytning) forældremyndighed uden forsørgelsespligt introduktionsprogrammet 91 - kontakt med bortførte børn samvær med børn 99, sygebehandling, medicin, tandbehandling 97 Huslejerestance 96 Højskoleophold

113 Introduktionsydelse - bagudbetaling 49, 71 - betingelser 11 - forsørgertillæg 36, 37 - fradrag 45, 48, 53, 57, 61, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 71, 72, 83, 84 - fængsling og afsoning 46 - husstand 36, 37, 38, 39, 55, 57 - loft over den samlede hjælp 54 - nedsat hjælp 69, 71, 79, 84 - ophør af hjælp 55, 73, 80 - samlevende 43 - sats 35 - særlig introduktionsydelse 49 Job- og CV-banken 28 Kapitalpensioner - bagatelgrænse 17 - karensperiode 17 - livsforsikringer 17 - pensionsordning med løbende udbetalinger 17 Klage 127 Kombinationsægtepar 44, 62 Kontakt med bortførte børn 100 Kontanthjælp - overgangsbestemmelse 33 - satser 78 - unge 79 - ægtefæller 82 Loft over hjælpen 54 Medicin 97 Nettoboligudgift 49, 103 Offentlig forsørgelsesydelse 27, 44, 49, 62 Omregningsfaktor 61, STIKORDSREGISTER

114 Opfølgning 28 Ophold i udlandet - aktivering 30 - ganske særlige forhold 30, 31 - lægebehandling 30, 31 - repatriering 31 - samvær med børn 100 Opholdskrav 8, 33 Ophør af hjælpen 73, 80 Personer under uddannelse 19 Personkredsen 12, 33 Repatriering af flygtninge og indvandrere 12, 31, 104 Rimeligt tilbud - undtagelser 24 - ægtefæller 26 Rimeligt tilbud om arbejde 21 - åbent tilbud 29 Rådighedsvurdering 27 Samvær med børn 100 Skånejob med løntilskud 105 Social pension 18, 46, 57, 68, 84 Studerende (Se personer under uddannelse) Sygebehandling, medicin, tandbehandling 97 Særlig støtte 47, 54 - grænsebeløb (Se Grænsebeløb) Særlige ydelser under aktivering - beskæftigelsestillæg 39, 63 - udgifter i forbindelse med introduktionsprogrammet 8, 91 Tandbehandling 97 Transportudgifter

115 Udeblivelse fra tilbud - fradrag i beskæftigelsestillæg 72 - fradrag i introduktionsydelsen 69 Udlandet (Se Ophold i udlandet) Udlændingestyrelsen - tvangsinddrivelse 91 - underholdsforpligtigelse 106 Udnyttelse af arbejdsmuligheder 20 Undervisningsmateriale 91 Åbent tilbud STIKORDSREGISTER

116 Lovbekendtgørelse nr af 21. november 2003 Bilag 1 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) Herved bekendtgøres lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 28. april 2003 med de ændringer, der følger af 8 i lov nr. 417 af 10. juni 2003 og 1 i lov nr. 425 af 10. juni Kapitel 1 Formål m.v. 1. Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Stk. 2. Dette skal ske ved gennem en integrationsindsats at 1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, 2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt 3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Stk. 3. Loven har endvidere til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen. 2. Loven gælder for udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås i denne lov flygtninge og indvandrere, jf. stk. 2, med lovligt ophold i Danmark. Stk. 2. Ved flygtninge forstås i denne lov flygtninge m.v., jf. 54. Ved indvandrere forstås i denne lov familiesammenførte udlændinge til flygtninge, jf. 55, samt andre familiesammenførte udlændinge, jf. 56. Stk. 3. Loven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. Stk. 4. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven. 3. Integrationsindsatsen omfatter boligplacering af flygtninge, jf. kapitel 3, introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, og en almindelig integrationsindsats, jf. stk. 2. Stk. 2. Ved almindelig integrationsindsats forstås i denne lov ethvert tiltag, som ikke er omfattet af lovens kapitel 3 og 4, og som foretages af den offentlige forvaltning med det formål at in- Min. f. Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2003/ BC Schultz Grafisk

117 2 tegrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Kapitel 2 Kommunalbestyrelsens opgaver 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3, introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5, og samordning af den almindelige integrationsindsats i kommunen, jf. 3, stk. 2. Stk. 2. Ansvaret for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse. Stk. 3. Ansvaret efter stk. 1 for indvandrere og for flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 8 påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. Stk. 4. Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for introduktionsprogram og udbetaling af introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4 og 5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Varetægtsfængsles eller indsættes en udlænding til afsoning i fængsel eller arresthus i en institution under kriminalforsorgen, der er beliggende i en anden kommune end den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter stk. 1 er eller bliver ansvarlig for den pågældende udlænding efter stk. 2 eller 3, påhviler ansvaret efter stk. 1 kommunalbestyrelsen i den kommune, som er eller bliver ansvarlig for den pågældende efter stk. 2 eller 3, medmindre de to kommunalbestyrelser med samtykke fra udlændingen indgår aftale om andet. 4 a. Kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner efter denne lov. 5. En kommunalbestyrelse kan overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i gennemførelse af introduktionsprogrammer til en eller flere organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og andre kommunalbestyrelser. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 5 og 6, og samordning af den almindelige integrationsindsats, jf. 3, stk. 2, som varetages af kommunalbestyrelsen Kapitel 3 Boligplacering af flygtninge 6. Udlændingestyrelsen udsender hvert år senest den 1. april meddelelse om det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse til i det kommende år (landstallet). Landstallet kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis forholdene gør det nødvendigt. Landstallet skal ændres af Udlændingestyrelsen, hvis antallet af flygtninge, der skal boligplaceres i det pågældende år, skønnes at ville ændre sig med mere end 50 pct. i forhold til det af Udlændingestyrelsen til enhver tid fastsatte landstal. 7. Kommuneforeningerne i hvert amt og Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner skal søge at aftale boligplaceringen inden for de enkelte amter og i Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner i det kommende år af det antal flygtninge, der er fastsat i landstallet, jf. 6 (aftalte amtskvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 1. maj. Stk. 2. Ændres landstallet for det indeværende kalenderår, jf. 6, 2. pkt., skal kommuneforeningerne i hvert amt og Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner søge at indgå en ny aftale. Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden for en af Udlændingestyrelsen fastsat frist på normalt ikke mindre end 6 uger fra datoen for ændringen af landstallet.

118 3 Stk. 3. Har kommuneforeningerne i hvert amt og Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke givet meddelelse om indgåelse af en aftale efter stk. 1 til Udlændingestyrelsen inden den 1. maj, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 15. maj det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte amter og i Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner i det kommende år (fastsatte amtskvoter). Stk. 4. Ændres landstallet for det indeværende kalenderår, og har kommuneforeningerne i hvert amt og Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke givet meddelelse om aftale efter stk. 2, fastsætter Udlændingestyrelsen inden 30 dage efter udløbet af fristen i stk. 2 det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte amter og i Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner i det pågældende år. Stk. 5. De fastsatte amtskvoter efter stk. 3 og 4 kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis ændrede forhold gør det nødvendigt. 8. Kommunalbestyrelserne inden for et amt skal søge at aftale, i hvilke kommuner det antal flygtninge, der er aftalt eller fastsat i amtskvoterne, jf. 7, stk. 1 og 3, skal boligplaceres i det kommende år (aftalte kommunekvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 10. september. Stk. 2. Ændres de aftalte eller fastsatte amtskvoter for det indeværende kalenderår, jf. 7, stk. 2, 4 og 5, skal kommunalbestyrelserne i hvert amt søge at indgå en ny aftale. Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden for en af Udlændingestyrelsen fastsat frist på normalt ikke mindre end 6 uger fra datoen for ændringen af amtskvoten. Stk. 3. Har kommunalbestyrelserne inden for et amt ikke givet meddelelse om indgåelse af en aftale efter stk. 1 til Udlændingestyrelsen inden den 10. september, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 30. september for hver kommune i amtet det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i det kommende år (fastsatte kommunekvoter). Stk. 4. Ændres de aftalte eller fastsatte amtskvoter for det indeværende kalenderår, og har kommunalbestyrelserne inden for et amt ikke givet meddelelse om aftale efter stk. 2, fastsætter Udlændingestyrelsen inden 30 dage efter udløbet af fristen i stk. 2 det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i det pågældende år. Stk. 5. De fastsatte kommunekvoter efter stk. 3 og 4 kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis ændrede forhold gør det nødvendigt. 9. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om landstal, jf. 6, om indgåelse af aftaler om amts- og kommunekvoter, jf. 7, stk. 1 og 2, og 8, stk. 1 og 2, om fastsættelse af amts- og kommunekvoter, jf. 7, stk. 3 og 4, og 8, stk. 3 og 4, og om ændring af fastsatte amtskvoter, jf. 7, stk. 5, og 8, stk I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering), jf. dog stk. 2. Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan for mindreårige uledsagede asylansøgere træffe afgørelse om visitering efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til de pågældende, når dette er påkrævet for at inddrage de pågældende i afgørelsen om visitering. Afgørelsen om visitering skal i sådanne tilfælde træffes senest 2 uger efter meddelelsen af opholdstilladelse Stk. 3. En flygtning, som visiteres til en kommune i medfør af stk. 1 eller 2, skal af den ansvarlige kommunalbestyrelse registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Dette gælder, uanset om flygtningen i en tidsbegrænset periode midlertidigt tager ophold i en anden kommune som led i aktivering. Stk. 4. Registrering i medfør af stk. 3 foretages med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. 4. Stk. 5. Foretager den ansvarlige kommunalbestyrelse ikke registrering af en flygtning efter stk. 3, registrerer Udlændingestyrelsen i Det Centrale Personregister (CPR) flygtningen som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Stk. 6. Registrering i medfør af stk. 3 eller 5 finder sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 4 nævnte dato. Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 el-

119 4 ler 2 og om registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om visitering på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. 8, den pågældende flygtnings personlige forhold samt forholdene i kommunen. 12. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter 10, jf. dog stk. 2. Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af 15 i lov om individuel boligstøtte. Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan en flygtning, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. 4, stk. 2, med tilladelse fra Udlændingestyrelsen midlertidigt forblive indkvarteret på et sted, der er beregnet til indkvartering, jf. udlændingelovens 42 a. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, såfremt dette ikke allerede er sket, snarest muligt efter en flygtnings ophør af et ophold på en højskole efter 23, stk. 2, nr. 3, anvise bolig efter stk. 1 til den pågældende. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen. Tager flygtningen ophold på en højskole som led i aktivering efter 23, stk. 2, nr. 3, umiddelbart i forbindelse med ansvarsovertagelsen, afholder kommunalbestyrelsen flygtningens udgifter i forbindelse med flytningen fra det sted, hvor den pågældende har opholdt sig under asylsagens behandling, til højskolen. Stk. 5. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunalbestyrelsen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder. Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om betaling for indkvartering på midlertidige opholdssteder og om inddrivelse heraf, herunder for indkvartering efter stk. 2 på det indkvarteringssted, hvor flygtningen har opholdt sig under asylsagens behandling. 13. Kommunalbestyrelsen kan erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder på landsplan, regionalt plan og lokalt i kommunen. Stk. 2. Ved udlejning af en bolig efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen tillægge både danske og udenlandske statsborgere en fortrinsret i forhold til andre boligsøgende, når dette sker af hensyn til behovet for generelt at fremme udlændinges mulighed for integration. 14. (Ophævet) 15. Udnytter kommunalbestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang sine muligheder for at anvise permanente boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, kan Udlændingestyrelsen med henblik på at anvise boliger til de pågældende på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen. Kapitel 4 Introduktionsprogrammet 16. Udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsprogram. Stk. 2. Et introduktionsprogram omfatter danskuddannelse, jf. 21 og 22, og tilbud efter 23. Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, skal alene tilbydes danskundervisning. Kommunalbestyrelsen kan dog give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud efter 23, jf. 23, stk. 5. Stk. 3. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele. Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en individuel kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. 19. Stk. 4. Introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding. Stk. 5. Introduktionsprogrammet har en varighed på højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding.

120 5 Stk. 6. Mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 eller 9 c, stk. 3, kan tilbydes introduktionsprogram, jf. stk Stk. 7. Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som opfylder betingelserne herfor, hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for introduktionsprogram. 17. Introduktionsprogrammet for udlændinge, der modtager tilbud i medfør af 23, skal have et omfang af gennemsnitligt mindst 37 timer pr. uge inklusive forberedelse. 18. En udlænding kan fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, skal overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor. Individuel kontrakt 19. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af 16 i samarbejde med den pågældende udarbejde en individuel kontrakt med det i 16, stk. 2 eller 7, angivne indhold. Stk. 2. For flygtninge kan den individuelle kontrakt indgås, før kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen, jf. 10, overtager ansvaret for den pågældende, jf. 4, stk. 2. Stk. 3. Den individuelle kontrakt indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. I vurderingen skal blandt andet indgå udlændingens individuelle færdigheder og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Hvis opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er et realistisk mål, tilrettelægges indholdet af kontrakten med henblik på, at udlændingen forbedrer sine muligheder for senere at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk. 4. Kontrakten skal beskrive den pågældendes beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opnås. Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang en udlænding skal tilbydes danskuddannelse og gives tilbud efter 23 samt det nærmere indhold heraf, herunder hvordan forholdet og sammenhængen mellem danskuddannelse og tilbud efter 23 skal være. Kontrakten kan indgås for kortere eller længere varighed. Stk. 5. Det skal fremgå af kontrakten, hvilke sanktioner der efter lovgivningen gælder over for udlændingen, hvis udlændingen udebliver eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt i den individuelle kontrakt. Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om kontraktens indgåelse, indhold, udformning og om opfølgning, jf. 20. Stk. 7. Hvis der ikke kan opnås enighed om kontraktens indhold, fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet af den enkelte udlændings introduktionsprogram. 20. Der skal løbende efter behov og mindst hver tredje måned ske opfølgning på den individuelle kontrakt. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden måde. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for grupper af udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt. Stk. 3. Som led i opfølgningen skal det drøftes, om der er sket ændringer i udlændingens situation og behov, samt i hvilket omfang kommunalbestyrelsen og udlændingen har efterlevet kontrakten. Der skal herunder ske en drøftelse af, om det aftalte forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af det fulgte forløb i forhold til de opstillede mål. Der skal endvidere på baggrund heraf ske en drøftelse af, om der skal foretages ændringer i programmets indhold, sammensætning og mål. Stk. 4. Med hensyn til udlændinge, der kun har ledighed som problem, skal der følges op på udlændingens jobsøgning, ligesom det skal påses, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Job- og CV-banken, er fyldestgørende, jf. 25 a. Stk. 5. Kontraktens opfølgning skal kunne danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt udlændingen fortsat er be-

121 6 rettiget til at modtage hjælp efter integrationsloven, herunder om der skal ske nedsættelse i eller ophør af udlændingens introduktionsydelse, jf. 30 og 31. Danskuddannelse 21. Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af 16 henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 2. I forbindelse med danskuddannelsens afslutning udstedes et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der har deltaget aktivt i danskuddannelsen efter reglerne herom i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor. 22. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde særskilt tilrettelagt danskuddannelse til udlændinge, der har behov derfor, og som på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det ellers tilbudte uddannelsesforløb. Tilbudsmuligheder m.v. 23. Til udlændinge, der i medfør af 25 er berettigede til introduktionsydelse, kan kommunalbestyrelsen give tilbud om 1) vejledning og opkvalificering, jf. 23 a, 2) virksomhedspraktik, jf. 23 b, og 3) ansættelse med løntilskud, jf. 23 c. Stk. 2. Tilbud gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. De enkelte tilbud efter stk. 1 kan gives hver for sig eller i kombination. Stk. 3. Tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at give en udlænding tilbud, når ganske særlige grunde taler derfor. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud om virksomhedspraktik, jf. 23 b, og ansættelse med løntilskud, jf. 23 c, med henblik på at opnå varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. De nævnte tilbud kan kun gives, hvis udlændingen er tilmeldt arbejdsformidlingen. Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om tilbuddenes indhold. Stk. 7. De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om erstatning ved en udlændings tilskadekomst eller ved skade, som en udlænding forvolder, under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering samt tilbud om virksomhedspraktik, finder tilsvarende anvendelse. 23 a. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af 1) korte vejlednings- og afklaringsforløb, 2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning, 3) ordinære uddannelsesforløb eller 4) særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked. Stk. 2. Tilbud skal afdække og udvikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Stk. 3. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder 23 b, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, må ikke være konkurrenceforvridende. De retningslinjer, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af 33, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Særlige opkvalificerende forløb, jf. stk. 1, nr. 4, kan have en varighed på op til 3 måneder. En udlænding kan som led i introduktionsprogrammet kun gennemføre et sådant forløb én gang. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af SU-berettigende uddannelse til udlændinge, der er fyldt 30 år, samt

122 7 til udlændinge under 30 år, der har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft. 23 b. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Stk. 2. Tilbud gives med henblik på at afdække og optræne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt for at afklare udlændingens beskæftigelsesmål. Stk. 3. Udlændinge i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst. Udlændinge i virksomhedspraktik er dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Stk. 4. Varigheden af tilbud om virksomhedspraktik udgør 1) op til 4 uger for udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, jf. dog nr. 2, 2) op til 13 uger for udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og 3) op til 13 uger for udlændinge, der har problemer ud over ledighed. Stk. 5. For udlændinge omfattet af stk. 4, nr. 2 og 3, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis en udlænding herefter ud fra en konkret og individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere. Stk. 6. En udlænding, der modtager tilbud om virksomhedspraktik, modtager ud over introduktionsydelsen et beskæftigelsestillæg svarende til det beskæftigelsestillæg, der ydes efter 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 7. Reglerne i 48 og 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og 20 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik. 23 c. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Stk. 2. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år. Stk , 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, 60 og 61 om merbeskæftigelse m.v. og om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud. 23 d. Med henblik på at styrke introduktionen til en arbejdsplads eller til en uddannelse for udlændinge, som deltager i tilbud efter 23 a- c, kan der ydes støtte til en mentorfunktion. Ved en mentorfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære udlændingen, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse. 24. For udlændinge, der modtager tilbud efter 23 a og 23 b i en sammenhængende periode på 12 måneder eller derover, skal der ud over den fastlagte periode indlægges en friperiode på 1 måned, således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for en 12-måneders-periode. Kommunalbestyrelsen skal tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med udlændingen. Stk. 2. I friperioden er udlændingen ikke omfattet af pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder efter 25, stk. 3.

123 8 Tilskud til udgifter til opkvalificering, introduktion og hjælpemidler ved ansættelse 24 a. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med en arbejdsgiver tilbyde en udlænding, der ansættes uden løntilskud, herunder en udlænding, der ansættes i henhold til særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af de forhandlingsberettigede organisationer på grund af manglende sproglige og eventuelle faglige kompetencer, opkvalificering, jf. 23 a. Det er en betingelse for at yde tilskud til opkvalificering, at der er tale om opkvalificering, som virksomheden almindeligvis ikke forudsættes at tilvejebringe. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere yde tilskud til udgifter i forbindelse med en mentorfunktion, jf. 23 d, til en udlænding, der ansættes uden løntilskud. Det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende for, at udlændingen kan opnå ansættelse uden løntilskud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan give tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til en udlænding, der er ansat eller ansættes uden løntilskud. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at udlændingen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for udlændingens begrænsning i arbejdsevnen. Stk. 4. De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af 100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilskud til hjælpemidler, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om indholdet af de opkvalificerende forløb, som kan tilbydes efter stk. 1 Kapitel 5 Introduktionsydelse 25. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. 16, er efter reglerne i dette kapitel berettiget til introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen og udlændingen har ansøgt om introduktionsydelse. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse efter reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Udlændinge, der opholder sig i udlandet, kan ikke modtage introduktionsydelse. 5, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik om mulighed for at bevare retten til hjælp under ophold i udlandet finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der modtager introduktionsydelse. Stk. 3. Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. For en udlænding, der alene har ledighed som problem, er det endvidere en betingelse, at den pågældende aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Udlændingen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunalbestyrelsen søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende. Stk. 4. Der kan dog ikke stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde eller søger arbejde efter stk. 3, hvis 1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold, 2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, 3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, 4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i 12, stk. 1 og 2, 13, stk. 1, 2 og 7, 14, stk. 1-3 og 8, og 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, 5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, 6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn, 7) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller 8) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel. Stk. 5. Har udlændingen eller ægtefællen problemer ud over ledighed, skal kommunalbesty-

124 9 relsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Stk. 6. Reglen i stk. 3 gælder ikke for udlændingens ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Tilsvarende gælder, når ægtefællen er under uddannelse. Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om en udlændings pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne kan fraviges under deltagelse i tilbud efter denne lov. Stk og 14, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Det samme gælder de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af 14, stk. 4, og 15 i lov om aktiv socialpolitik. 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven. Stk. 9. Påhviler det en person, der bor i Danmark, at forsørge udlændingen, og er opholdstilladelsen betinget af, at den pågældende har godtgjort at være i stand hertil, jf. udlændingelovens 9, stk. 2 og 3, og 9 c, stk. 1, 2. pkt., er udlændingen ikke berettiget til at få introduktionsydelse. Stk. 10. En udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension, er ikke berettiget til at få introduktionsydelse, jf. dog stk. 11 og 23 a, stk. 6. Stk. 11. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under uddannelse. 25 a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at vurdere, om en udlænding, der har ansøgt om eller får introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis udlændingen 1) afslår et formidlet arbejde, 2) udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, 3) udebliver fra en formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller 4) undlader at give meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter 23 eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at udlændinge, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af ledighed, tilmeldes arbejdsformidlingen. Kommunalbestyrelsen sørger endvidere for at give arbejdsformidlingen meddelelse, når hjælpen ophører. Stk. 3. Arbejdsformidlingen skal give kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1. Stk. 4. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen, jf. 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), jf. 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 26. En udlænding, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. 16, er ikke berettiget til at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. Modtagelse af introduktionsydelse er ikke til hinder for udbetaling af ydelser efter anden lovgivning end den i stk. 1 anførte. 27. En udlænding, der ønsker at modtage introduktionsydelse, kan tidligst modtage introduktionsydelse ved udgangen af den måned, hvori der søges om introduktionsydelse. Der kan kun ydes introduktionsydelse for den periode i måneden, hvori den pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. 25. Stk. 2. Den månedlige introduktionsydelse svarer til den starthjælp, der kan ydes efter reglerne i 25, stk , i lov om aktiv socialpolitik. 25 b-25 e og 26, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, modtager en særlig ydelse efter de regler, der fastsættes efter 29, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 4. En udlænding, der modtager introduktionsydelse, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af introduktionsydelse få en særlig støtte efter 34 i lov om aktiv social-

125 10 politik og de regler, der fastsættes i medfør af denne bestemmelse. 27 a. Kommunalbestyrelsen kan forskudsvis udbetale en særlig introduktionsydelse til en udlænding, der har ansøgt om introduktionsydelse. Stk. 2. Den særlige introduktionsydelse kan højst udgøre de beløb, der fremgår af 25 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik. Den særlige introduktionsydelse kan på ansøgningstidspunktet i måneden for ansøgningen ydes forholdsmæssigt for den periode, som udlændingen i den resterende del af den pågældende måned forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved udgangen af måneden for ansøgningstidspunktet kan der for den følgende måned ydes særlig introduktionsydelse for det antal dage, som udlændingen i måneden for ansøgningstidspunktet ikke har kunnet stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. 25. Den forholdsmæssige beregning efter 2. og 3. pkt. foretages i forhold til 30 dage pr. måned. Stk. 3. Udlændinge, der modtager særlig introduktionsydelse efter stk. 1, er omfattet af reglerne om rådighed i , stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. 28. Hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de pågældende ville kunne modtage efter 27, kan der ikke udbetales introduktionsydelse. Stk. 2. Reglerne om indtægter m.v., jf. 30 i lov om aktiv socialpolitik, og arbejdsindtægter, jf. 31 i lov om aktiv socialpolitik, i forhold til personer, der modtager starthjælp, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager introduktionsydelse. Stk. 3. Reglerne om feriegodtgørelse og andre indtægter m.v., jf. 32 og 33 i lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse. 29.(Ophævet) 30. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen i forhold til den i henhold til 27 og 28 beregnede ydelse, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp, uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Stk. 2. Nedsættelsen i medfør af stk. 1 skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet. Stk. 3. Nedsættelsen efter stk. 1 sker forholdsmæssigt svarende til den del af introduktionsprogrammet, hvorfra udlændingen er udeblevet. Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om nedsættelse af introduktionsydelsen. Stk. 5. Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. 23 b, nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillægget efter 23 b, stk. 6, i forhold til det antal timer, som udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra. 31. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser at deltage i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, så længe muligheden for at benytte tilbudet består. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af introduktionsprogrammet. Stk. 3. Er der i medfør af stk. 1 eller 2 truffet beslutning om ophør af introduktionsydelsen, vedvarer denne, så længe grundlaget herfor er til stede. Kommunalbestyrelsen skal ved udgangen af hver måned foretage en vurdering heraf. 32. Har kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil den pågældende udlænding flytter, ikke godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen i denne kommune bestemme, at introduktionsydelsen nedsættes eller ophører. Stk. 2. Flytter en udlænding, der i medfør af stk. 1 har fået nedsat sin introduktionsydelse, tilbage til den kommune, som den pågældende er fraflyttet, udbetaler kommunalbestyrelsen i denne kommune efter ansøgning fuld introduktionsydelse fra udgangen af den første hele måned efter tilbageflytningen, såfremt de øvrige betingelser herfor efter reglerne i dette kapitel er opfyldt. Kapitel 6 Hjælp i særlige tilfælde Hjælp ved forsørgelsessvigt 33. Kommunalbestyrelsen kan yde løbende hjælp til rimeligt begrundede udgifter til forsør-

126 11 gelse til udlændinge, der efter 25, stk. 9, ikke er berettiget til introduktionsydelse, men efter de øvrige bestemmelser i kapitel 5 ville være berettiget hertil, hvis det må udelukkes, at den person, der har ansvaret for forsørgelse, opfylder sine forpligtelser. Hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammer 34. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan herunder dække udgifter til 1) deltagelse i særlige forløb, 2) transport, 3) værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning, 4) helt særligt undervisningsmateriale og 5) egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter 23, stk. 2, nr. 3, af en varighed på ikke over 26 uger. Stk. 2. Til udlændinge i virksomhedspraktik efter 23 b kan hjælpen alene udbetales, når udgifterne ved deltagelse heri kun i begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter 23 b, stk. 6, jf. 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse med løntilskud, kan ikke modtage hjælp efter 34, stk. 1, nr. 2. Enkeltudgifter 35. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgifterne er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller dennes families livsførelse. Sygebehandling m.v. 36. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet. Særlig hjælp vedrørende børn 37. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos udlændingen. Det er en betingelse for at yde hjælp, at udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra udlændingen. Det er en forudsætning, at udlændingen er indehaver af forældremyndigheden, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunalbestyrelsen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgiften. 38. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet. Flytning 39. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til flytning, som forbedrer bolig- eller erhvervsforhold for en udlænding eller dennes familie. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken den på-

127 12 gældende eller dennes ægtefælle har økonomiske muligheder for at betale udgifterne. Stk. 2. Hjælp efter stk. 1 ydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, som udlændingen fraflytter. Stk. 3. Flytter udlændingen til en anden kommune, kan hjælp efter stk. 1 kun ydes, såfremt kommunalbestyrelsen i denne kommune har godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Stk. 4. Hvis flytningen sker til udlandet, kan hjælp efter stk. 1 kun ydes, såfremt den pågældende udlænding er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land eller er sikret varige arbejdsmuligheder i landet. Kapitel 7 Udbetaling af hjælp og tilbagebetaling 40. Reglerne om udbetaling af hjælp i kapitel 11 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse på ydelser udbetalt i medfør af kapitel 5 og Reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse på ydelser udbetalt i medfør af kapitel 5 og 6. Kapitel 8 Integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter 42. I kommuner, hvor flere end 50 personer over 18 år i fællesskab fremsætter skriftlig anmodning herom, skal kommunalbestyrelsen oprette et integrationsråd. Stk. 2. Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Udtalelserne offentliggøres. Stk. 3. Integrationsrådet består af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen. Medlemmerne udpeges af kommunalbestyrelsen. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter medlemstallet. Medlemmerne udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. Endvidere udpeges medlemmer blandt personer med tilknytning til skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer af rådet som repræsentanter for kommunen. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af integrationsrådet. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsorden for integrationsrådet på baggrund af en af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration udarbejdet standardforretningsorden. 43. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration nedsætter repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Stk. 2. Hvert af de i 42 nævnte integrationsråd vælger hvert fjerde år blandt de i 42, stk. 4, 2. pkt., nævnte medlemmer et medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabets opgave er at vælge Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter og for mødeledelsen. Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om valg af og forretningsorden for repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. 44. Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vælger hvert fjerde år blandt sine medlemmer 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Stk. 2. Rådet vælger et medlem som formand og to medlemmer som næstformænd. Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration udpeger to tilforordnede medlemmer fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, som ikke har stemmeret. Stk. 4. Rådet for Etniske Minoriteter rådgiver ministeren for flygtninge, indvandrere og integration om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Rådet kan ikke afgive udtalelser om enkeltsager. Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af Rådet for Etniske Minoriteter. Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om valg af og forretningsorden for Rådet for Etniske Minoriteter.

128 13 Kapitel 9 Finansiering og administration m.v. 45. Udgifter efter denne lov til udlændinge afholdes af den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. 4. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, afholdes udgifterne efter denne lov af denne kommune. Stk. 2. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelser, jf. kapitel 5, og til særlige ydelser og særlig støtte efter 27, stk. 2 og 3. Stk. 3. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter 24 a, stk. 3. Stk. 4. Staten yder i den treårige introduktionsperiode, jf. 16, stk. 5, et grundtilskud for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, jf. 16. For udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. 4, stk. 2, før den 1. juli 2002, udgør grundtilskuddet kr. pr. måned. For udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. 4, efter den 1. juli 2002, udgør grundtilskuddet kr. pr. måned. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. 4. Stk. 5. Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. 4, et tilskud på kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager tilbud efter 23, stk. 1, under introduktionsprogrammet. Tilskuddet ydes i 1 år fra tidspunktet for introduktionsprogrammets påbegyndelse. Staten yder herefter i den resterende del af introduktionsprogrammets forløb til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, et 1) beskæftigelsestilskud på kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet efter 23 b eller c, eller 2) uddannelsestilskud på kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet efter 23 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Stk. 6. Der ydes ikke tilskud efter stk. 5 for udlændinge, som deltager i ordinær uddannelse efter 23 a, stk. 1, nr. 3. Stk. 7. Staten yder tilskud efter stk. 5, nr. 2, i 1 måned for udlændinge omfattet af mentorfunktionen efter 23 d, som deltager i ordinær uddannelse efter 23 a, stk. 1, nr. 3. Stk. 8. Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. 4, et tilskud på kr. pr. måned for hver udlænding, der ikke modtager introduktionsydelse, og som modtager tilbud efter 23, jf. 23, stk. 5. Der kan højst ydes tilskud i 9 måneder. Stk. 9. Der ydes ikke tilskud efter stk. 5 eller stk. 8 for udlændinge, der er omfattet af 16, stk. 7. Stk. 10. Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. 4, et tilskud på kr. pr. måned for hver mindreårig uledsaget asylansøger med opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan for denne persongruppe ikke samtidig ydes tilskud efter stk. 5, 14 eller 15. Stk. 11. Staten yder i stedet for tilskud efter stk. 5 et tilskud på kr. for hver måned, en kommune giver tilbud efter 23 a, stk. 1, nr. 4. Der kan højst ydes tilskud i 3 måneder. Stk. 12. For hver måned staten yder tilskud efter stk. 11, fragår en måned i den sidste del af den samlede periode, hvori der ydes tilskud efter stk. 5. Stk. 13. Staten yder ikke tilskud efter stk. 5 for udlændinges deltagelse i højskoleophold efter 23 a, stk. 1, nr. 2. Stk. 14. Staten yder et tilskud på kr. pr. måned for hver udlænding, der ikke modtager tilbud efter 23 under introduktionsprogrammet, men alene modtager danskuddannelse, jf. 21, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til kommunen for de udlændinge, der er omfattet af 16, stk. 7. Stk. 15. Staten yder et tilskud på kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager danskundervisning i medfør af 22 i mindst 5 timer om ugen, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til kommunen for de udlændinge, der er omfattet af 16, stk. 7.

129 14 Stk. 16. Staten yder et tilskud på kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager danskuddannelse efter 22 i mindst 10 timer om ugen, eller som deltager i opkvalificering efter 24 a i mindst 10 timer om ugen. Staten yder et tilskud på kr. pr. måned i op til 3 måneder for hver udlænding, der er omfattet af mentorfunktionen i 24 a. Danskuddannelsen eller det opkvalificerende forløb skal sammen med beskæftigelsen udgøre mindst 37 timer om ugen. Stk. 17. Staten yder til den kommune, der er eller ved introduktionsperiodens afslutning har været ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. 4, for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, der har fået udarbejdet en individuel kontrakt efter 19, et resultattilskud på 1) kr., hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode, jf. 16, stk. 5, består danskprøven på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelsen er fastsat som mål i den individuelle kontrakt, jf. 19, og 2) kr., hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode, jf. 16, stk. 5, kommer i ordinær beskæftigelse. Stk. 18. Resultattilskuddet efter stk. 17, nr. 2, kan kun komme til udbetaling, hvis den pågældende udlænding i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder har været i ordinær beskæftigelse. Stk. 19. Staten yder i 2004 et tilskud på kr. pr. måned for hver udlænding, der har afsluttet den treårige introduktionsperiode inden den 1. januar Tilskuddet ydes for hver måned efter introduktionsperiodens afslutning. Stk. 20. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele ministeren for flygtninge, indvandrere og integration de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om kommunalbestyrelsens integrationsindsats. Stk. 21. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af de i stk fastsatte tilskud og om vilkårene herfor. 46. (Ophævet) 47. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision. Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om forældelse af kommuners og amtskommuners krav om refusion og tilskud efter denne lov. 48. De beløb, der er anført i 45, stk. 4-19, er fastsat i 2003-niveau og reguleres fra og med 2004 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Kapitel 10 Indhentning og videregivelse af oplysninger 49. Den, der ansøger om eller modtager ydelser efter kapitel 4-6, har pligt til at medvirke til at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til ydelsen. Stk. 2. Den, der modtager ydelser efter kapitel 4-6, har pligt til at give kommunalbestyrelsen oplysninger om ændringer i sine forhold, der kan have betydning for den fortsatte ret til ydelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandling af sager om ydelser efter kapitel 4-6 give udlændingen skriftlig underretning om pligten til at give oplysninger efter stk. 1 og 2 om, hvilke typer af ændringer i den pågældendes forhold der kan have betydning for hjælpen, og som udlændingen efter stk. 2 har pligt til at oplyse om, og om konsekvenserne af, at der ikke oplyses om ændringerne. 50. Kommunalbestyrelsen kan med udlændingens samtykke forlange, at personer og myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der må anses for nødvendige ved behandling af sager om ydelser efter kapitel 4-6. Det gælder også oplysninger om udlændinges rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse indhente læge- og sygehusjournaler. Stk. 2. Kan udlændingens samtykke ikke opnås, kan oplysningerne indhentes uden samtykke. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse udlændingen om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og om konsekvenserne af, at udlændingen ikke vil medvirke til at indhente oplysninger. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan begære optaget forhør efter retsplejelovens 1018 med henblik på indhentning af oplysninger som nævnt i stk. 1.

130 15 Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan kræve at få oplysninger om økonomiske forhold i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol. 51. Udlændingestyrelsen meddeler uden udlændingens samtykke i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse navn, personlige data og opholdsgrundlag til den kommunalbestyrelse, som integrationsansvaret påhviler. Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan med udlændingens samtykke videregive andre oplysninger om den pågældende, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til den kommunalbestyrelse, som integrationsansvaret påhviler, når det må antages, at oplysningerne har væsentlig betydning for kommunalbestyrelsens varetagelse af integrationsansvaret. Stk. 3. Flytter en udlænding til en anden kommune, meddeler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvorfra udlændingen flytter, uden udlændingens samtykke navn, personlige data og opholdsgrundlag til den pågældende kommunalbestyrelse. Stk. 4. Flytter en udlænding til en anden kommune, og viderefører kommunalbestyrelsen i denne kommune et for den pågældende påbegyndt introduktionsprogram, kan kommunalbestyrelsen med udlændingens samtykke videregive oplysninger om den pågældendes rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til den pågældende kommunalbestyrelse, når det må antages, at oplysningerne har væsentlig betydning for kommunalbestyrelsens varetagelse af integrationsansvaret. Stk. 5. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne i stk. 2 og 4 videregives uden samtykke. Er der tale om oplysninger om den pågældendes rent private forhold, kan videregivelse alene ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens 28, stk a. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver afkræve den delegerende kommunalbestyrelse de oplysninger, der er nødvendige herfor. Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der har bemyndiget en anden kommunalbestyrelse i medfør af 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens behandling af en sag afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse oplysninger, som er tilgået denne som følge af bemyndigelsen. Stk. 3. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver indhente de samme oplysninger fra offentlige myndigheder og private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis denne havde behandlet sagen. 52. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens 11, stk. 7, afgiver kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, jf. kapitel 4, eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, samt hvorvidt den pågældende udlænding har forfalden gæld til det offentlige. Kapitel 11 Klageregler 53. Udlændingestyrelsens bestemmelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, jf. 2, stk. 4, om landstallet, jf. 6, om amts- og kommunekvoter, jf. 7 og 8, om visitering, jf. 10 og 11, og om anvisning af boliger, jf. 15, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsens afgørelse om udpegning af medlemmer af integrationsrådet, jf. 42, kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af en kommunalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af 5, stk. 2, kan ikke påklages til den delegerende kommunalbestyrelse. Stk. 4. Klage over afgørelser, der er truffet ef-

131 16 ter bemyndigelse i medfør af 5, stk. 2, kan indbringes for det sociale nævn, der er klageinstans i forhold til den delegerende kommunalbestyrelses afgørelser, jf. stk. 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens udtalelse efter 52 kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 6. Det sociale nævns afgørelser efter stk. 2, 4 og 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Kapitel 12 Definitioner 54. Ved flygtninge m.v. forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens 7 og 8, 2) udlændingelovens 9 b, 3) udlændingelovens 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 b, 4) udlændingelovens 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, eller 5) udlændingelovens 9 e. 55. Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af 54. Dette gælder dog ikke udlændinge, hvor den person, hvortil den pågældende har en familiemæssig tilknytning, har opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 a eller 9 c, stk. 1, med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål. 57. Meddeles en udlænding med opholdstilladelse, der er omfattet af 54-56, efterfølgende opholdstilladelse på andet grundlag, har de i denne lov fastsatte bestemmelser virkning fra den første opholdstilladelse. Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. 58. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk Stk. 2. 6, 7, 8 og 9 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 3. Lovens kapitler 3-6, 9 og 10 gælder ikke for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar Stk , nr. 2-6, træder i kraft den 1. juli 1998 og har virkning fra og med tilskudsåret Stk. 5. Integrationsrådene afholder tidligst den 1. juli 1999 valg til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, som herefter afholder valg til Rådet for Etniske Minoriteter. Er der den 1. juli 1999 ikke oprettet 14 integrationsråd, afholdes valget, når dette er tilfældet. Funktionsperioden for repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter og Rådet for Etniske Minoriteter følger herefter den kommunale valgperiode. 59. (Udeladt). 60. (Udeladt). 61. (Udeladt). 62. (Udeladt). 63. (Udeladt). 64. (Udeladt). 65. (Udeladt). 66. (Udeladt). 67. (Ophævet) 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 353 af 2. juni 1999 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 15 Loven træder i kraft den 1. januar ) Stk. 2. (udeladt).

132 17 Lov nr. 394 af 2. juni 1999 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 5 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2. 2) Stk. 2. (Udeladt). Lov nr. 57 af 25. januar 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2000, jf. dog stk. 2. 3) Stk. 2. Integrationslovens 27 b som affattet ved denne lovs 1, nr. 10, træder i kraft den 1. marts Stk. 3. (Udeladt). Lov nr. 404 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 6 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 4) Lov nr. 424 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 6 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 5) Stk. 2. (Udeladt). (Udeladt). 7 Lov nr af 13. december 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 7 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2001, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ændringen af de beløb, der fremgår af 1, nr. 14 og 15, beregningen af den personlige tillægsprocent efter 1, nr. 11 og 19, og 2-4 træder i kraft den 1. januar ) Stk. 3. (Udeladt). Lov nr af 20. december 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 11 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar ) Stk. 2. (Udeladt). Stk. 3. (Udeladt). Stk. 4. (Udeladt). Lov nr af 20. december 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2 Loven træder i kraft den 1. januar ) Lov nr. 145 af 25. marts 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 78 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog 79, stk. 1. 9) Stk. 2. (Udeladt). Lov nr. 361 af 6. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk ) Stk. 2. (Udeladt). Stk. 3. (Udeladt). Stk. 4. 2, nr. 1-8, har virkning for udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf. integrationslovens 4, fra og med den 1. juli De udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf. integrationslovens 4, før den 1. juli 2002, er omfattet af de hidtil gældende regler. 11) For udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet, og som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, udgør grundtilskuddet efter 45, stk. 4, kr. pr. måned. Bestemmelser-

133 18 ne i 2, nr. 9-12, træder først i kraft den 1. januar Lov nr. 363 af 6. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2 Loven træder i kraft den 1. juli ) Lov nr. 364 af 6. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli ) Stk. 2. For de udlændinge, der har fået udarbejdet en individuel handlingsplan inden lovens ikrafttræden, finder de hidtidige regler fortsat anvendelse. Udlændinge, der har fået udarbejdet en individuel handlingsplan, skal dog senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden have tilbud om at få udarbejdet en individuel kontrakt. Lov nr. 365 af 6. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 8 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk ) Stk. 2. (Udeladt). Stk. 3. (Udeladt). Stk. 4. (Udeladt). Stk. 5. (Udeladt). Lov nr. 438 af 10. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 7 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk ) Stk. 2. 1, nr. 1-11, og 27, samt 2, 5 og 6 træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 5 og 6. 16) Stk. 3. (Udeladt). Stk. 4. (Udeladt). Stk. 5. 1, nr. 1-11, og 27, samt 2 gælder ikke for personer, der modtager introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden. Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler, indtil udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned. Ønsker disse personer efterfølgende at modtage hjælp som følge af ændring i deres forhold, vil de være omfattet af de ændrede regler. 17) Stk. 6. Kommunen kan træffe beslutning om, at en person, der har ansøgt om eller får forudbetalt hjælp, overgår fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp, hvis den pågældendes ægtefælle modtager bagudbetalt hjælp. Tilsvarende gælder samlevende, hvis beregningen af kontanthjælp er afhængig af ægtefællens eller samleverens forhold. 18) Lov nr af 17. december 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk ) Stk. 2. De hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven gælder fortsat for forældre til børn, jf. 1, nr. 1, og 3, nr. 1, der er født inden lovens ikrafttræden, og for forældre til adoptivbørn, jf. 1, nr. 1, og 3, nr. 1, der er modtaget her i landet inden lovens ikrafttræden. Lov nr af 17. december 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar ) Stk. 2. Opgørelsen af perioder efter 25, 31 og 38 a som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs 1, nr. 2, 4, 5 og 11, sker med virkning fra den 1. januar 2003, således at perioder med kontanthjælp eller perioder uden kontanthjælp forud for denne dato ikke indgår i beregningen af perioderne. Stk som ændret ved denne lovs 1, nr. 7, har virkning for personer, der påbegynder eller har fået tilsagn om at påbegynde jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver den 1. januar 2003 eller senere. Stk. 4. Afskaffelse af beskæftigelsestillægget for kontanthjælpsmodtagere efter 36, stk. 2, som ændret ved denne lovs 1, nr. 8, får virk-

134 19 ning for personer, der påbegynder individuel jobtræning den 1. januar 2003 eller senere. Stk. 5. Afskaffelse af den særlige godtgørelse efter den hidtil gældende 38, stk. 2, som ophævet ved denne lovs 1, nr. 10, får virkning for personer, der påbegynder et aktiveringsforløb den 1. januar 2003 eller senere. Stk. 6. 1, nr. 2, 4, 5 og 13, finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens 4, før den 1. juli 2002, jf. 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. (Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.). Lov nr af 17. december 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 21) Stk. 2. For personer, hvis starthjælp eller introduktionsydelse er nedsat eller bortfaldet efter de hidtil gældende bestemmelser i 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik eller 27, stk. 1, 2. pkt., i integrationsloven, har loven dog virkning fra den 1. juli 2002, i det omfang nedsættelsen eller bortfaldet er sket på grund af samliv med en kontanthjælpsmodtager. 4 1, nr. 2, og 2, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens 4, før den 1. juli 2002, jf. 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. (Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.). Lov nr af 17. december 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 6 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2 og 3. 22) Stk. 2. Integrationslovens 2, stk. 4, som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, 52, som ændret ved denne lovs 1, nr. 23, og 53, stk. 1, som ændret ved denne lovs 1, nr. 24, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 3. Integrationslovens 56, som ændret ved denne lovs 1, nr. 27, har virkning for udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven efter den 1. januar Lov nr. 60 af 29. januar 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april ) Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. april 2003 er meddelt opholdstilladelse eller er registreret som asylansøgere efter udlændingelovens 48 e, stk. 1. Lov nr. 417 af 10. juni 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 9 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli ) Stk. 2. Personer, som har fået tilsagn om eller har påbegyndt et aktiveringstilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning efter de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, kan påbegynde eller gennemføre tilbuddet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 3 og 4. Kommunernes udgifter hertil refunderes efter de hidtil gældende regler. Stk. 3. Den øvre grænse for hjælp efter 25 b, som affattet ved denne lovs 1, nr. 22, har virkning fra 1. januar I beregningen af den øvre grænse indgår perioder med hjælp fra den 1. juli Stk. 4. Ved opgørelsen af perioden med kontanthjælp efter 25 f, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne lovs 1, nr. 22, medregnes perioder med kontanthjælp før 1. juli 2003 opgjort efter reglerne i 25, stk f, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs 1, nr. 22, finder tilsvarende anvendelse på personer, der i henhold til stk. 2 påbegynder eller gennemfører tilbud efter de hidtil gældende regler. Stk f, som affattet ved denne lovs 1, nr. 22, finder tilsvarende anvendelse i forhold til de udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens 4, før den 1. juli 2002, jf. 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr.

135 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. Stk. 6. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til behovsbestemte tillæg, jf. 25 f, stk. 3, som affattet ved denne lovs 1, nr. 22, til udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens 4, før den 1. juli 2002, jf. 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. Lov nr. 425 af 10. juni 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk ) Stk træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af 23 b som affattet ved denne lovs 1, nr. 42, for så vidt angår virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere, for ikrafttrædelsen af 23 c som affattet ved denne lovs 1, nr. 42, for så vidt angår ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, og for ikrafttrædelsen af 24 a, stk. 2, om tilskud til udgifter i forbindelse med en mentorfunktion til en udlænding, der ansættes uden løntilskud. Stk. 4. Integrationslovens 23 b, stk. 6, som affattet ved denne lovs 1, nr. 42, har kun virkning for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for efter den 1. juli Bestemmelsen finder dog anvendelse for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for inden den 1. juli 2002, og som er gift eller samlevende med en udlænding, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for efter den 1. juli Stk. 5. (Udeladt). Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 21. november 2003 BERTEL HAARDER / Peter S. Willadsen

136 21 1) 17 i lov nr. 353 af 2. juni 1999 (repatrieringsloven) vedrører ændring af 26, stk. 1. Bestemmelsen fik en ny affattelse ved lov nr. 57 af 25. januar ) 4 i lov nr. 394 af 2. juni 1999 vedrører indsættelse af 50, stk. 5, 2. pkt. 3) Lov nr. 57 af 25. januar 2000 vedrører ændring af 16, 19 og 23 om introduktionsprogrammet, 25-31, 33, 34, 36 og 37 om introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, herunder indsættelse af 27 a, 27 b, 28 a og kapitel 6 a samt en ændret affattelse af 45, 48 og a, 27 b, 28 a og kapitel 6 a blev ophævet ved 2 i lov nr. 361 af 6. juni 2002, jf. note 11. 4) 5 i lov nr. 404 af 31. maj 2000, som blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni 2000, vedrører en ændret affattelse af 15. 5) 2 i lov nr. 424 af 31. maj 2000, som blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni 2000, vedrører en ændret affattelse af 55 og 56. 6) 3 i lov nr af 13. december 2000 vedrører regulering af beløb i henhold til 27, 27 a, 28, 29, 39 a, 45 og 59 og en ændret affattelse af 48. 7) 4 i lov nr af 20. december 2000 vedrører en ændret affattelse af 23, stk. 2, nr. 6, og 28 a, stk. 3. 8) Lov nr af 20. december 2000 vedrører ændring af 25, 27, 30 og 31 om rådighedsforpligtelse og sanktioner ved udeblivelse fra introduktionsprogrammet samt en ændret affattelse af 33. 9) 42 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 vedrører ændring af integrationslovens 7, stk. 1-4, med henblik på at sidestille Bornholms Kommune med Københavns og Frederiksberg Kommuner for så vidt angår reglerne for aftalte og fastsatte amtskvoter for boligplacering af flygtninge. 10) 2 i lov nr. 361 af 6. juni 2002 vedrører en ændret affattelse af 27, 28, 29, 30, stk. 1 og 4, og 34, stk. 2, om introduktionsydelse og en ændret affattelse af 45 og 48 om finansiering samt ophævelse af 27 a, 27 b, 28 a og kapitel 6 a. 11) Det handler om 27, 27 a, 27 b, 28, 28 a, 29, 30, og 34, samt kapitel 6 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni Se også note ) Lov nr. 363 af 6. juni 2002 vedrører en ændret affattelse af 34, stk. 1, om hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammer. 13) Lov nr. 364 af 6. juni 2002 vedrører en ændring af 16, stk. 2, 19, 21, stk. 1, og 23. stk. 1 og 5, om individuelle kontrakter. 14) 3 i lov nr. 365 ag 6. juni 2002 vedrører en konsekvensændring af 4, stk. 3, 16, stk. 5, 25, stk. 7, 45, stk. 3, nr. 2, 52, 54, nr. 2-6, 55 og ) 2 i lov nr. 438 af 10. juni 2002 vedrører en ændring af 25, stk. 1, 1. pkt., 29, stk. 1, og 30, stk. 1, indsættelse af nyt stykke i 27 og indsættelse af 27 a. 16) Ved 2 i lov nr af 17. december 2002 blev der foretaget en ændring af 7, stk. 2, 5 og 6 i lov nr. 438 af 10. juni ) Se note 15 og ) Se note 15 og ) 2 i lov nr af 17. december 2002 vedrører en ændring af 7, stk. 2, 5 og 6 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, mens 3 i lov nr af 17. december 2002 vedrører en ændring af integrationslovens 25, stk. 3, nr ) 2 i lov nr af 17. december 2002 vedrører en konsekvensændring af 2 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, som vedrører integrationslovens 27, stk ) 2 i lov nr af 17. december 2002 vedrører en ændring af integrationslovens 27, stk. 1, 2. pkt. Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 18. december ) 1 i lov nr af 17. december 2002 vedrører indsættelse af stk. 4 i 2, ændring af 4, stk. 2, ændring af 5, indsættelse af stk. 2 i 5, ændret affattelse af 10 og 12, ophævelse af 14, 46 og 67, ændret affattelse af 15, indsættelse af stk. 2 i 19, ændring af 23, stk. 2, nr. 3, indsættelse af stk. 7 i 23, indsættelse af 24 a, ændring af 34, stk. 1, 42, stk. 4, 3. pkt., 44, stk. 1, og 45, stk. 7, indsættelse af stk i 45, ændring af 45, stk. 9 (der blev til stk. 12), indsættelse af stk. 13 i 45, ændring af 45, stk. 12 (der blev til stk. 16), ændring af 48, indsættelse af 51 a, ændring af 52, ændring af 53, stk. 1, indsættelse af stk. 2 i 53, ændring af 53, stk. 4 (der blev til stk. 6), og indsættelse af 2. pkt. i ) 2 i lov nr. 60 af 29. januar 2003 vedrører en konsekvensændring af 16, stk ) 25) 8 i lov nr. 417 af 10. juni 2003 vedrører ændring af integrationslovens 25, stk. 6, 3. pkt, og 27, stk. 2, 2. pkt. Lov nr. 425 af 10. juni 2003 vedrører følgende ændringer: ny affattelse af 1; ændring af 4, stk. 4, 2. pkt.; indsættelse af stk. 5 i 4; indsættelse af 4 a; ændring af 6, 1. pkt, 7, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, og 8, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3; indsættelse af 3. pkt. i 6; ændring af 7, stk. 1, 2. pkt., 7, stk. 3, 7, stk. 4, 8, stk. 1, 2. pkt, 8, stk. 3, 8 stk. 4, 10, stk. 1; indsættelse af stk. 2 i 10; ændring af 10, stk. 2, 1. pkt. (der blev stk. 3, 1. pkt.), og stk. 6 (der blev stk. 7); ændring af 10, stk. 3 (der blev til stk. 4), og stk. 4 (der blev til stk. 5); ændring af 10, stk. 5 (der blev til stk. 6), og stk. 6 (der blev til stk. 7); ændret affattelse af 16, stk. 2; indsættelse af nyt stykke 3 i 16; ændring af 16, stk. 4 (der blev til stk. 5), stk. 5 (der blev til stk. 6) og stk. 6 (der blev til stk. 7); ændring af 17 og 19, stk. 1; ændret affattelse af 19, stk. 3; indsættelse af nyt stk. 4 i 19; ændring af 19, stk. 5 (der blev til stk. 6); ændret affattelse af 20 og 21, stk. 1 og 2; ophævelse af 21, stk. 3; ændring af 21, stk. 4 (der blev til stk. 3); ændring af 22; ændret affattelse af 23; indsættelse af 23 a-d; ændret affattelse af 24, stk. 1 og 2; ændret affattelse af 24 a, stk. 1; indsættelse af nye stk. 2-5 i 24 a; indsættelse nyt stk. 2 i 25; ændret affattelse af 25, stk. 2-5 (der blev til stk. 3-6); indsættelse af nyt stk. 6 i 25; ændring af 25, stk. 8 (der blev til stk. 10); indsættelse af 25 a; ophævelse af 29; ændret affattelse af 30, stk.

137 22 1, 3 og 4; indsættelse af stk. 5 i 30; ændring af 31, stk. 1 og 2; ændring af 33; ændret affattelse af 34, stk. 2; ophævelse af 35, stk. 2; ændring af 45, stk. 3; ophævelse af 45, stk. 4-7, og indsættelse af nye stk i 45; ændret affattelse af 45, stk. 8 (der blev til stk. 11); ændring af 45, stk. 9 (der blev til stk. 12) og stk. 10 (der blev til stk. 13); ændret affattelse af 45, stk. 11 (der blev til stk. 14); ændring af 45, stk. 12, 1. og 2. pkt. (som blev til stk. 15, 1. og 2. pkt.); ændret affattelse af 45, stk. 13 (der blev til stk. 16); ophævelse af 45, stk. 14 (der blev til stk. 17) og indsættelse af nyt stk ; ændring af 45, stk. 16 (der blev til stk. 21) og ændret affattelse af 48.

138 Bekendtgørelse nr. 625 af 21 august 1998 Bilag 2 Bekendtgørelse om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til hjælp Efter 14, stk. 4, og 94, stk. 4, i lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik, jf. lov nr. 262 af 6. maj 1998, som senest ændret ved lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark, fastsættes følgende: 1. Ved ydelse af hjælp efter aktivlovens kapitel 4 ser kommunen bort fra formue, som skyldes erstatning for tab af erhvervsevne, der er udbetalt som følge af personskade efter: 1) lov om erstatning for vaccinationsskader, 2) lov om patientforsikring, 3) lov om lægemiddelskader, 4) cirkulære om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering, 5) lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., 6) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde eller 7) bekendtgørelse om, i hvilket omfang personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. 2. Kommunen træffer ikke afgørelse om tilbagebetaling af hjælp, når den, der har modtaget Socialmin., 5.kt., j.nr hjælpen, senere får udbetalt en erstatning for tab af erhvervsevne efter: 1) lov om erstatning for vaccinationsskader, 2) lov om patientforsikring, 3) lov om lægemiddelskader, 4) cirkulære om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering, 5) lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., 6) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i forbindelse med humanitært arbejde eller 7) bekendtgørelse om, i hvilket omfang personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. september 1998 og har virkning for den del af en erhvervsevnetabserstatning, 1) der ikke i medfør af kommunens afgørelse efter 14, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og før 1. juli i lov om social bistand, er anvendt til forsørgelse i stedet for løbende kontanthjælp inden tidspunktet for denne bekendtgørelses ikrafttræden, eller AO J. H. Schultz Grafisk A/S

139 2 2) for hvilken kommunalbestyrelsen inden tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden har truffet beslutning om tilbagebetaling efter 94, stk.1, jf. 95, i lov om aktiv socialpolitik og før 1. juli , stk. 1, nr. 4, jf. 27, i lov om social bistand, såfremt beløbet ikke er forfaldet. Socialministeriet, den 21. august 1998 KAREN JESPERSEN / Birthe Frederiksen

140 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 55 af 27. januar 1998 Bilag 3 Bekendtgørelse om kapitalpensioner m.v. I medfør af 15 i lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik fastsættes følgende: 1. Kommunen ser i en sammenhængende periode på 6 måneder (karensperioden) bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Tidspunktet regnes fra ansøgningen om hjælp efter lovens 11. Stk. 2. Karensperioden afbrydes, hvis der i en måned ikke udbetales kontanthjælp, og udbetalingen af kontanthjælp herefter genoptages som følge af, at der foreligger en ny ændring af ansøgerens forhold. Genoptages kontanthjælpen, uden at der foreligger en ændring af ansøgerens forhold, er den sammenhængende periode ikke afbrudt, men den periode, hvori der ikke er udbetalt kontanthjælp, medregnes ikke ved opgørelsen af karensperioden. 2. Kommunen ser efter udløbet af karensperioden bort fra formue i form af kapitalpension m.v., jf. 1, stk. 1, som ikke overstiger kr., for ægtefæller kr., før afgifter efter pensionsbeskatningsloven samt gebyrer o.l. 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Socialministeriet, den 27. januar 1998 KAREN JESPERSEN / Eva Pedersen Socialmin., 5. kt., j.nr J. H. Schultz Grafisk A/S b/socm113012

141

142 Bekendtgørelse nr. 504 af 10. juni 2004 Bilag 4 Bekendtgørelse om uddannelsessøgende udlændinges ret til en særlig ydelse I medfør af 25, stk. 11 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 21. november 2003, fastsættes: 1. Hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, kan der udbetales en særlig ydelse til uddannelsessøgende udlændinge, som er berettiget til at modtage statens uddannelsesstøtte, og 1) som på grund af sygdom eller ophør af samlivet med ægtefællen er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, hvis behovet ikke kan dækkes af andre ydelser, herunder uddannelsesstøtten, eller 2) som før arbejdsledighed har haft fuldtidsbeskæftigelse her i landet og har uddannet sig i fritiden. Stk. 2. En uddannelsessøgende udlænding, som modtager statens uddannelsesstøtte, og som har orlov fra en uddannelsesinstitution, kan kun få den særlige ydelse, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende ikke har uudnyttede muligheder for yderligere støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte, herunder adgang til forlænget støttetid i forbindelse med fødsel og adoption samt til at optage slutlån. Stk. 3. Den særlige ydelse efter stk. 1 svarer til det beløb, som den pågældende ville kunne modtage efter integrationslovens 27, stk. 2 og En udlænding, der deltager i uddannelse som led i en jobplan efter 29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvortil der udbetales aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring, har ret til at få suppleret aktiveringsydelsen med introduktionsydelse i det omfang, aktiveringsydelsen er lavere end det beløb, den pågældende ville kunne få i introduktionsydelse efter integrationslovens 27, stk. 2 og 4, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 60 af 25. januar 2000 om uddannelsessøgende udlændinges ret til en særlig ydelse. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 10. juni 2004 BERTEL HAARDER / Peter S. Willadsen Min. f. Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2004/ BC Schultz Grafisk

143

144 Bekendtgørelse nr af 12. december 2003 Bilag 5 Bekendtgørelse om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse I medfør af 25, stk. 7, og 30, stk. 4, i integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 28. april 2003 med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 425 af 10. juni 2003, fastsættes: Kapitel 1 Personkreds 1. Denne bekendtgørelse omfatter udlændinge, der ansøger om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bestemmelserne i 20 og 21 om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen gælder endvidere for udlændinge, der ansøger om eller modtager introduktionsydelse på grund af problemer ud over ledighed. 2. En udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed, er kun berettiget til introduktionsydelse, hvis den pågældende opfylder de i kapitel 2 fastsatte rådighedsbetingelser og dermed står til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den pågældende udlænding er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter kapitel 3. Kapitel 2 Generelle rådighedsbetingelser Tilmelding til AF 3. En udlænding skal være tilmeldt arbejdsformidlingen (AF). Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at den pågældende udlænding tilmeldes AF, jf. 25 a, stk. 2, i integrationsloven. 4. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til AF sørge for at lægge et CV ind i Job- og CV-banken, jf. 25 a, stk. 4, i integrationsloven. Udlændingen skal herefter sikre sig, at oplysningerne i CV et er fyldestgørende og korrekte, og at CV et er tilgængeligt for kommunen og for AF. Stk. 2. CV et skal indeholde en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde, jf. 25 a, stk. 4, i integrationsloven. Overtagelse af arbejde 5. En udlænding skal kunne og ville overtage arbejde med dags varsel. Stk. 2. En udlænding skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF eller kommunen, medmindre arbejdet formidles med tiltrædelse samme dag. Stk. 3. Udlændingen skal kunne og ville møde til samtaler og tilbud efter integrationsloven dagen efter, at udlændingen har modtaget indkaldelse hertil fra kommunalbestyrelsen eller den, som kommunalbestyrelsen har overladt opgaven til. 6. En udlænding skal kunne overtage ethvert rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid. Stk. 2. Rimeligt arbejde er alt arbejde, som den pågældende skønnes at kunne klare. 7. En udlænding skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2003/ BC Schultz Grafisk

145 2 transporttid fra bopæl til arbejdssted på op til 3 timer med offentlige transportmidler. I særlige tilfælde skal udlændingen dog kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid fra bopæl til arbejdssted på op til 4 timer med offentlige transportmidler. Stk. 2. Hvis udlændingen bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må den pågældende acceptere denne transporttid. Stk. 3. En udlænding, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft. Arbejdssøgning m.v. 8. En udlænding skal være aktivt arbejdssøgende. Udlændingen skal søge rimeligt arbejde, jf. 8, stk. 2, og skal så vidt muligt søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid og arbejde, der udbydes hele året. Stk. 2. Udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Stk. 3. Udlændingen skal efter krav fra AF eller kommunen søge konkrete, åbne jobordrer. 9. En udlænding skal deltage i tilbud som led i introduktionsprogrammet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udlænding, der deltager i tilbud som led i introduktionsprogrammet, ikke skal opfylde betingelserne om overtagelse af arbejde i 5-7 og om arbejdssøgning i 8, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at tilbudet medvirker til, at udlændingen kan opnå fast beskæftigelse, herunder når udlændingen deltager i særligt målrettet uddannelsesforløb. 10. En udlænding skal møde til indkaldte formidlingssamtaler hos AF, overholde AF s kontaktdatoer og møde til indkaldte formidlingseller opfølgningssamtaler i kommunen. Stk. 2. Udlændingen skal give meddelelse til AF, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den pågældende skal 1) møde til formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen, 2) møde til formidlingssamtale eller formidlet jobsamtale hos AF eller en arbejdsgiver, eller 3) møde til et tilbud som led i introduktionsprogrammet. Frigørelsesattest m.v. 11. En udlænding, der har arbejde på nedsat tid i en ansættelse med opsigelsesvarsel, er ikke berettiget til introduktionsydelse efter integrationslovens 25, jf. 28, medmindre 1) arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis udlændingen skulle få tilbudt andet arbejde, som bevirker, at den pågældende i højere grad eller helt bliver selvforsørgende, eller 2) arbejdet på nedsat tid til enhver tid kan placeres således, at arbejdet ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde. Stk. 2. Arbejdsgiverens erklæring efter stk. 1, nr. 1, skal fremgå af en frigørelsesattest eller af en ansættelseskontrakt. Stk. 3. Udlændingen kan modtage introduktionsydelse fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i kommunen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsen er begyndt, eller efter at udlændingen skal have en frigørelsesattest for at kunne modtage introduktionsydelse. De 10 hverdage, eksklusive lørdage, beregnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis kommunen modtager arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan udlændingen tidligst modtage introduktionsydelse fra den dag, kommunen modtog erklæringen. 12. En udlænding kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om udlændingen har borgerligt ombud eller andet erhverv i det offentliges interesse, som begrænser muligheden for at overtage arbejde. Kapitel 3 Fritagelse for rådighedsforpligtelsen 13. En udlænding skal ikke stå til rådighed for et arbejde eller et tilbud efter integrationsloven, hvis 1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold, 2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

146 3 3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, 4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i 12, stk. 1 og 2, 13, stk. 1, 2 og 7, 14, stk. 1-3 og 8, og 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, 5) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, 6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn, 7) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller 8) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel. Stk. 2. De udlændinge, der er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 7, skal ikke stå til rådighed efter denne bekendtgørelse, mens fritagelsen varer. Kapitel 4 Rådighedsvurdering 14. Kommunalbestyrelsen skal undersøge og vurdere en udlændings rådighed, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt udlændingen står til rådighed for arbejdsmarkedet. 15. Kommunalbestyrelsen skal efter 25 a, stk. 1, i integrationsloven vurdere en udlændings rådighed, hvis udlændingen 1) afslår et formidlet arbejde, 2) udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på AF, 3) udebliver fra en formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen, eller 4) undlader at give meddelelse til AF, kommunalbestyrelsen eller en arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor den pågældende er givet et tilbud efter 23 i integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver. 16. Kommunalbestyrelsen skal vurdere en udlændings rådighed, når udlændingen 2 gange har meldt sig syg i forbindelse med samtaler med kommunen, formidling af arbejde, tilbud som led i introduktionsprogrammet m.v. Rådighedsvurderingen skal herefter foretages, hver gang udlændingen melder sig syg i forbindelse med de nævnte aktiviteter, indtil udlændingen ikke har modtaget hjælp i en periode på 6 sammenhængende måneder. 17. Ved vurderingen efter skal der foretages en samtidig vurdering af, om udlændingen fortsat modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed. Stk. 2. Ved vurderingen efter skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at udlændingen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved bl.a. at søge arbejde og deltage i tilbud som led i introduktionsprogrammet. Kapitel 5 Sanktioner 18. En udlænding er ikke berettiget til introduktionsydelse, så længe udlændingen ikke er tilmeldt AF, jf. 3, eller ikke kan eller vil overtage arbejde, jf Stk. 2. En udlænding er dog berettiget til introduktionsydelse for en periode, hvor udlændingen ikke er tilmeldt AF, hvis 1) den manglende tilmelding skyldes forhold hos kommunen eller AF, 2) udlændingen ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding, og 3) udlændingen i øvrigt har opfyldt betingelserne for at modtage introduktionsydelse i perioden. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en udlænding er berettiget til introduktionsydelse for en periode, hvor udlændingen ikke er tilmeldt AF, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 2 og 3, er opfyldt. Stk. 4. Hvis en udlænding ikke senest 1 måned efter tilmelding til AF har indlagt et CV i Job- og CV-banken, jf. 4, og dette skyldes udlændingen, er udlændingen ikke berettiget til introduktionsydelse. Stk. 5. Er der i medfør af stk. 1 eller stk. 4 truffet beslutning om, at udlændingen ikke er berettiget til introduktionsydelse, vedvarer denne, så længe grundlaget herfor er til stede. 19. Kommunalbestyrelsen kan ud fra en konkret vurdering, jf. 17, træffe afgørelse om, at en udlænding ikke står til rådighed for arbejds-

147 4 markedet og derfor ikke er berettiget til introduktionsydelse. Stk. 2. Er der i medfør af stk. 1 truffet beslutning om, at udlændingen ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, vedvarer denne, så længe grundlaget herfor er til stede. 20. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp, uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens 30. Stk. 2. Introduktionsydelsen nedsættes forholdsmæssigt svarende til den del af introduktionsprogrammet, hvorfra udlændingen er udeblevet. Stk. 3. Omfanget af udlændingens udeblivelse fastsættes ved udgangen af måneden, og nedsættelsen beregnes i forhold til et introduktionsprogram på mindst 30 timer pr. uge i den pågældende måned. Stk. 4. For udlændinge, der tilbydes danskuddannelse, skal omfanget af udlændingens udeblivelse herfra opgøres på baggrund af de indberetninger, som kommunalbestyrelsen modtager om den pågældendes uddannelsesdeltagelse efter 9, stk. 4, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 5. En udlænding, der uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om virksomhedspraktik, får nedsat beskæftigelsestillægget efter integrationslovens 23 b, stk. 6, svarende til det antal timer, som udlændingen er udeblevet fra. 21. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser at deltage i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, så længe muligheden for at benytte tilbudet består, jf. integrationslovens 31. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af introduktionsprogrammet. Stk. 3. Er der i medfør af stk. 1 og 2 truffet beslutning om ophør af introduktionsydelsen vedvarer denne, så længe grundlaget herfor er til stede. Kommunalbestyrelsen skal senest ved udgangen af hver måned foretage en vurdering heraf. Kapitel 6 Oplysningspligt over for AF 22. En udlænding, der er tilmeldt AF, skal give AF fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde. Kapitel 7 Ikrafttrædelse 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar For udlændinge, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden arbejder på nedsat tid med et opsigelsesvarsel og ikke kan overtage arbejde, træder bekendtgørelsens 11 i kraft den 1. marts Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 12. december 2003 BERTEL HAARDER / Peter S. Willadsen

148 Bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 Bilag 6 Bekendtgørelse om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus I medfør af 29, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000, fastsættes: 1. Personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, i det følgende betegnet som indsatte, kan alene få udbetalt hjælp med de beløb, som fremgår af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. For varetægtsfængslede bør hjælp efter 2 normalt ydes, indtil der er faldet endelig dom i sagen. Hjælp til løbende udgifter 2. En indsat, hvis bolig bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen, har ret til hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hvis pågældende ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne. Beregning af hjælpen 3. Hjælpen efter 2 kan ikke overstige den indsattes andel af boligudgifterne. Stk. 2. I hjælpen fradrages den indsattes indtægter efter skat, i det omfang disse sammenlagt med hjælp efter 2-6 og 8 overstiger det beløb, som den indsatte ville være berettiget til efter skat efter 25, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 3. Hvis den indsatte er gift, fradrages ægteparrets samlede indtægter efter skat, i det omfang disse overstiger det beløb, som de ville Socialmin., 5.kt. j.nr være berettiget til efter skat efter 25, stk. 1-4 i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 4. Som indtægt betragtes bl.a. også kostbeløb eller værdien af kost, selvforsørgelsesbeløb, grundtimeløn, stabilitetstillæg, kompetencetillæg og lignende, der udbetales eller ydes i fængsel eller arresthuse. Stk. 5. Ved beregning af hjælpen betragtes den indsatte kun som forsørger, hvis den pågældende har forsørgelsespligt og rent faktisk bidrager til forsørgelsen med et beløb, der mindst svarer til normalbidraget. 4. Hvis den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skal kommunen undersøge, om den indsattes boligbehov kan dækkes på anden måde end ved hjælp efter 2, fx ved fremleje eller ved, at der på anden måde sikres den indsatte en bolig ved løsladelsen. Forsørgelsesudgifter m.v. 5. Hvis den indsatte inden afsoningen har deltaget i den faktiske forsørgelse af et barn, og forsørgelsen under afsoningen overtages af en person, der modtager kontanthjælp, kan kommunen, hvis der skønnes at være behov herfor, yde hjælp til den indsatte til forsørgelse af barnet. Hjælpen kan højst udgøre et beløb svarende til normalbidraget og er betinget af, at den indsatte faktisk bidrager til forsørgelsen med et beløb, der mindst svarer til den ydede hjælp. Stk. 2. Indsatte, der er sat i bidrag, er ikke omfattet af stk. 1. AO J. H. Schultz Grafisk A/S

149 2 6.Der kan ydes hjælp til dækning af udgifter ved samvær med børn under 18 år efter reglerne i 83 i lov om aktiv socialpolitik. Beregning af kontanthjælp til ægtefæller 7. Hvis den indsattes ægtefælle er berettiget til hjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik, beregnes hjælpen til den pågældende som til en enlig. Opbevaring af bohave 8. Kommunen kan i tilfælde, hvor der ikke ydes hjælp efter 2, yde et beløb til dækning af opbevaring af bohave, hvis der skønnes at være behov herfor af hensyn til den indsattes tilværelse efter løsladelsen, og hvis betingelserne i 81 i lov om aktiv socialpolitik i øvrigt er opfyldt. Hjælp i forbindelse med løsladelsen 9.Der kan ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er nødvendige for den indsattes tilværelse efter løsladelsen, hvis betingelserne i 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. Stk. 2. Hvis der ydes hjælp efter stk. 1 til etablering af bolig, kan hjælpen efter en konkret vurdering ydes kortere tid før løsladelsen, når det er nødvendigt for at sikre en bolig. Ved kortere tid forstås normalt 3 måneder eller derunder. Kriminalforsorgens oplysningspligt 10. Hvis Kriminalforsorgen ved, at en person, der er frihedsberøvet, modtager kontanthjælp, skal Kriminalforsorgen give oplysning herom til den frihedsberøvedes kommune senest 7 dage efter, at personen er blevet frihedsberøvet. Beskatning 11. Hjælpen efter denne bekendtgørelse medregnes ikke til den skattepligtige indtægt, jf. ligningslovens 7 litra j. Ikrafttrædelse 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 517 af 3. juli 1998 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller afsoner straf ophæves. Socialministeriet, den 21. juni 2000 HENRIK DAM KRISTENSEN / Eva Pedersen

150 Bekendtgørelse nr. 606 af 30. juni 2003 Bilag 7 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 5, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 25. februar 2003, fastsættes: Kapitel 1 Personkreds 1. Der kan ydes støtte til personer, som har været ude for en ændring af deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Støtten ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af kontanthjælp eller starthjælp efter lovens Støtte kan ikke ydes til personer, der er omfattet af lovens 34, stk. 3. Stk. 2. Til et ægtepar, hvor hjælpen efter lovens 25 kun beregnes til den ene ægtefælle, jf. lovens 26, stk. 4, eller hvor kun den ene ægtefælle er berettiget til særlig støtte, jf. stk. 1, beregnes støtten til den ægtefælle, der er berettiget til hjælp efter 34, som til en enlig på grundlag af denne ægtefælles andel af nettoboligudgifterne, jf. dog 5, stk. 4, 6, stk. 2, og 7, stk. 2. Kapitel 2 Grænsebeløb for den boligudgift, der berettiger til støtte 3. Der kan ydes støtte, når nettoboligudgiften, som opgjort efter 4: 1) overstiger kr. pr. måned for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, Beskæftigelsesmin. Arbejdsdirektoratet j.nr ) overstiger kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et hjemmeboende barn, eller 3) overstiger kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et ikke hjemmeboende barn. Stk. 2. For personer, der har forsørgelsespligt over for mere end et barn, nedsættes grænsebeløbet efter stk. 1 med 600 kr. pr. måned pr. hjemmeboende barn ud over det første barn og med 450 kr. pr. måned pr. udeboende barn ud over det første barn, forudsat det udeboende barn har bopæl her i riget. Stk. 3. For personer, der havde folkeregisteradresse her i riget den 30. juni 2002 og har forsørgelsespligt over for et barn, der opholder sig i udlandet, foretages nedsættelse af grænsebeløbet efter stk. 2, hvis det kan dokumenteres, at den forsørgelsespligtige yder bidrag til barnets forsørgelse. Stk. 4. For personer, der har opnået folkeregisteradresse her i riget den 1. juli 2002 eller senere og har forsørgelsespligt over for et barn, der opholder sig i udlandet, foretages nedsættelsen af grænsebeløbet efter stk. 2, hvis forsørgeren efter EU-retten ville være berettiget til kontanthjælp. Stk. 5. De beløb, der er nævnt i stk. 1-2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb. Stk. 6. Grænsebeløbet opgøres på grundlag af BE Schultz Grafisk

151 2 den pågældendes forsørgelsespligter på udbetalingstidspunktet. 4. Til nettoboligudgiften medregnes for lejere huslejeudgiften efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen og for ejere ejendomsværdibeskatningen, udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget og fradrag af eventuelle tilskud og lån efter boliglovgivningen. For andelsboliger medregnes boligafgiften samt udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget. Ved beregning af nettoboligudgiften indgår tilskud efter boliglovgivningen med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af den øvre grænse for hjælp efter 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik og 42 a i lov om individuel boligstøtte. Stk. 2. Såfremt skattekortsfradraget overstiger den hjælp, der kan beregnes til pågældende efter lovens 25, ses der ved beregning af værdien af skattefradraget efter stk. 1 bort fra fradragsberettigede udgifter, svarende til forskellen mellem skattekortsfradraget og den hjælp, der kan beregnes efter 25. For ægtefæller forudsætter dette dog, at det uudnyttede fradrag ikke kan udnyttes ved at blive overført til den anden ægtefælle. Stk. 3. Til nettoboligudgiften medregnes endvidere udgifterne til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og andre løbende udgifter, der er knyttet til boligen, idet udgifter til fællesantenneanlæg mv. dog kun medregnes i det omfang, der til boligen er knyttet en ufravigelig pligt til at afholde sådanne udgifter. Stk. 4. Indtægter fra sælgerpantebreve, der som led i et fast arrangement er brugt til at nedbringe boligudgiften, samt fremleje- og lejeindtægter fradrages i nettoboligudgiften. Fradraget opgøres som nettoindtægten, efter at en evt. skat af indtægten er betalt. Stk. 5. For ejerboliger og andelsboliger beregnes de månedlige udgifter i forbindelse med lån og de skattemæssige virkninger heraf på baggrund af den senest forudgående terminsbetaling. Stk. 6. De beregnede månedlige udgifter efter stk. 5 benyttes ved beregning af den særlige støtte efter 5 for den resterende del af kalenderåret. Ved begyndelsen af et nyt kalenderår foretages en ny beregning efter stk. 5. Såfremt et lån bliver færdigbetalt i løbet af et kalenderår, foretages en ny beregning efter stk. 5 gældende fra måneden efter, at lånet er færdigbetalt. Stk. 7. For personer, der har fælles husførelse med andre, beregnes nettoboligudgiften som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne. Kapitel 3 Beregning af den særlige støtte 5. Støtten ydes som et skattefrit beløb, der som udgangspunkt svarer til det beløb, hvormed den pågældendes nettoboligudgift overstiger det grænsebeløb, der kan fastsættes efter 3, jf. dog 6 og 7. Til et ægtepar, hvor begge ægtefæller er berettiget til støtte, udgør støtten som udgangspunkt det beløb, hvormed hver af ægtefællernes andele af nettoboligudgiften overstiger den pågældende ægtefælles grænsebeløb. Stk. 2. Hvis der kan skaffes en rimelig billigere bolig, jf. lovens 34, stk. 2, er det nettoudgiften til denne, der lægges til grund ved beregning af støtten efter stk. 1. Stk. 3. Hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter, f.eks. ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtten efter stk. 1. Stk. 4. Støtten efter stk. 1-3 reduceres med det beløb, hvormed den pågældendes nettoindtægter overstiger den nettoindtægt, den pågældende ville kunne få, såfremt der alene blev ydet hjælp efter reglerne i lovens 25. For et ægtepar reduceres støtten med det beløb, hvormed ægteparrets samlede nettoindtægter overstiger den nettohjælp, ægteparret ville kunne opnå efter reglerne i lovens 25. Stk. 5. Inden der sker reduktion efter stk. 4, foretages fradrag for nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne. 6. Den beregnede støtte efter 5 kan sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder kontanthjælp eller starthjælp efter lovens 25, ikke overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige nettoindtægter. Ved de hidtidige nettoindtægter forstås indtægten i den seneste kalendermåned før den ændring, der førte til behov for hjælp, indtrådte. Hvis dette beløb ikke i det enkelte tilfælde er et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtægt i de seneste tre kalendermåneder. I det omfang, den beregnede støtte efter 5

152 3 overstiger grænsen efter 1. pkt., nedsættes støtten efter lovens 34 i overensstemmelse hermed. Stk. 2. For ægtepar foretages nedsættelsen af støtten efter stk. 1 ved at sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede udmålte støtte til ægteparret med 90 pct. af ægteparrets hidtidige nettoindtægter. Stk. 3. Personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, er dog uafhængigt af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder kontanthjælp efter lovens 25, overstiger den nettoindtægt, der svarer til det beløb, som en person med forsørgelsespligt over for børn har ret til efter lovens 25, stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Personer, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse efter de regler, der trådte i kraft pr. 1. juli 2002, er uafhængig af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter - herunder starthjælp - efter lovens 25, overstiger den nettoindtægt, der svarer til kr. brutto. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. Stk. 5. Personer, der modtager kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse efter de regler, der trådte i kraft pr. 1. juli 2002, er uafhængig af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter efter lovens 25, overstiger den nettoindtægt, der svarer til kr. brutto. Støtten beregnes som den støtte, der ville være udbetalt, hvis begge havde modtaget starthjælp eller introduktionsydelse. 7. Såfremt der er udbetalt kontanthjælp efter lovens 25 eller 34 i en sammenhængende periode på 3 måneder inden for de sidste 18 måneder, kan støtten efter 34 sammenlagt med den pågældendes øvrige nettoindtægter ikke overstige den nettoindtægt, som den pågældende ville have ved en bruttoindtægt, der svarer til højeste dagpengebeløb efter 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den beregnede støtte efter 5 og 6 nedsættes i overensstemmelse hermed. 34 støtten indgår med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af den øvre grænse for hjælp efter 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. For ægtepar foretages nedsættelsen af støtten efter stk. 1 ved at sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede udmålte støtte til ægteparret med den nettoindtægt, ægteparret ville have ved en bruttoindtægt, der svarer til to gange højeste dagpengebeløb efter 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3. Der foretages dog ikke nedsættelse efter stk. 1-2, såfremt der udbetales revalideringsydelse efter lovens 52, og det må anses for sandsynligt, at behovet for hjælp bortfalder, når revalideringen er gennemført. Nedsættelsen foretages i disse tilfælde heller ikke i perioder, hvor udbetaling af revalideringsydelse midlertidigt er sat i bero på grund af sygdom, barsel eller mangel på uddannelsesplads. Stk. 4. Den sammenhængende periode, der er nævnt i stk. 1-2, anses for afbrudt, såfremt der i en måned ikke udbetales kontanthjælp, og kontanthjælpsudbetalingen herefter genoptages som følge af, at der foreligger en ny ændring af ansøgerens forhold. Genoptages kontanthjælpsudbetalingen, uden at der foreligger en ny social begivenhed, anses den sammenhængende periode ikke for afbrudt, men den periode, hvori der ikke er udbetalt kontanthjælp, medregnes ikke ved opgørelse af 3 måneders-perioden. Stk. 5. Nedsættelse af hjælpen efter stk. 1-2 foretages for den førstfølgende udbetalingperiode efter, at 3 måneders-perioden er udløbet. Kapitel 4 Fælles bestemmelser 8. Nettoindtægter efter 5, 6 og 7 opgøres, hvor intet andet er anført, på grundlag af alle den pågældendes bruttoindtægter, herunder indtægter, der er udbetalt i medfør af lov om aktiv socialpolitik, men undtaget de indtægter, der efter lovens 33 ikke foretages fradrag for. Stk. 2. I beregningen af nettoindtægten indgår kontanthjælpen og starthjælpen eller introduktionsydelse efter de regler, der trådte i kraft pr. 1. juli 2002 med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfatttet af 25, stk. 5 og stk. 7-10, 38 a, 39 og 41 i lov om aktiv socialpoltik om nedsættelse og ophør af hjælpen. Stk. 3. Nettoindtægterne beregnes ved, at der fra bruttoindtægterne fratrækkes skat, arbejds-

153 4 markedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. 9. Ved beregning af skattevirkningen i 4 og af nettoindtægterne i 5, 6 og 7 anvendes de fradrag og trækprocenter, som fremgår af ansøgerens og ægtefællens skattekort, jf. dog 4, stk. 2, 2. pkt. 10. Særlig støtte til personer, der har ejerbolig eller andelsbolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte er udbetalt til dækning af udgifter i forbindelse med lån. Stk. 2. Såfremt de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den særlige støtte, er den særlige støtte fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter, er det kun et beløb svarende til disse udgifter, der er tilbagebetalingspligtigt. Stk. 3. Nettoudgifterne i forbindelse med lån opgøres som afdrag, renter og bidrag fratrukket værdien af skattefradraget for renter og bidrag. 11. For personer på kontanthjælp eller starthjælp udbetales støtten efter lovens 34 samtidig med hjælpen efter 25. Kapitel 5 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 532 af 26. juni 2002 om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik ophæves samtidig. Beskæftigelsesministeriet, den 30. juni 2003 CLAUS HJORT FREDERIKSEN / Lise Fangel

154 Bekendtgørelse nr. 908 af 14. november 2003 Bilag 8 Bekendtgørelse om nedsættelse og efterregulering af den samlede hjælp efter 25 b i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 25 e i lov om aktiv socialpolitik, jf. lov nr. 417 af 10. juni 2003, fastsættes: Kapitel 1 Personkreds og definitioner 1. Denne bekendtgørelse omfatter personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp, herunder supplerende hjælp, til forsørgelse efter 25 i lov om aktiv socialpolitik, og som omfattes af 25 b til 25 d i lov om aktiv socialpolitik. 2. Bekendtgørelsen omfatter også en persons ægtefælle eller samlever. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke følgende personer: 1) ægtepar og samlevende, hvor den ene person modtager kontanthjælp og den anden starthjælp, 2) ægtepar og samlevende, hvor den ene person modtager kontanthjælp og den anden introduktionsydelse på starthjælpsniveau efter 27, stk. 2, 1. pkt., i integrationsloven, 3) ægtepar og samlevende, hvor den ene person modtager starthjælp og den anden introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau efter 3, stk. 4, i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven og 4) ægtepar og samlevende, hvor begge modtager starthjælp. 4. Som medlemmer af en husstand medregnes personer, der modtager hjælp efter 25 i lov om aktiv socialpolitik, dennes ægtefælle eller Beskæftigelsesmin., Arbejdsdirektoratet, j.nr samlever, hjemmeværende børn under 23 år og andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende. 5. Ved samlevende forstås personer, der lever i et ægteskabslignende forhold. Der foreligger et ægteskabslignende forhold, når der er fælles husførelse og tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab eller registreret partnerskab efter dansk ret. Kapitel 2 Hjælp omfattet af loftet 6. Loftet for hjælp efter 25 b i lov om aktiv socialpolitik beregnes individuelt for hver modtager af hjælp. Stk. 2. De ydelser, der indgår under loftet, er 1) kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af 25, stk. 5 og 7-10, i lov om aktiv socialpolitik og 38 a, 39 og 41 i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse og ophør af hjælpen samt starthjælp og introduktionsydelse, 2) støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik samt 3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af 23, stk. 2-4, i lov om individuel boligstøtte. Stk. 3. Følgende ydelser m.v. indgår ikke under loftet: 1) Det særlige fradragsfri beløb pr. udført arbejdstime efter 31 i lov om aktiv socialpolitik. BE Schultz Grafisk

155 2 2) Tillæg efter 26, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik til personer, hvor kun den ene modtager kontanthjælp og den anden ægtefælle ikke udnytter sine arbejdsmuligheder. 3) Arbejdsindtægter. Stk. 4. Hvis der udbetales boligstøtte til et medlem af en husstand, som en kontanthjælpsmodtager, der er mindst 18 år, er del af, indgår boligstøtten i beregningen af den samlede hjælp. Boligstøtten indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for hvert husstandsmedlem, der er mindst 18 år. Beløbet afrundes til nærmeste hele kroner. 7. Overstiger den beregnede hjælp efter 6 loftet i 25 b i lov om aktiv socialpolitik, foretages en nedsættelse af den samlede hjælp med det overskydende beløb. Nedsættelsen efter 6 kan ikke overstige kr. pr. måned for gifte tilsammen og kr. pr. måned pr. person for øvrige personer, jf. 25 c i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. Nedsættelsen foretages først fuldt ud i støtten efter 34 i lov om aktiv socialpolitik. Herefter foretages nedsættelse i boligstøtten, som den er opgjort for den enkelte. Nedsættelsen i boligstøtten foretages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der modtager hjælp efter 25 i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 3. Ved udbetaling af hjælp til hver ægtefælle fordeles nedsættelsen af særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtten mellem ægtefællerne med den andel, som hver af ægtefællernes nedsættelse udgør af den samlede nedsættelse som følge af loftet i 25 b i lov om aktiv socialpolitik. 8. Personer, der modtager hjælp efter 25 b i lov om aktiv socialpolitik, omfattes ikke længere af denne bestemmelse (loftet), når begge ægtefæller, begge samlevende eller den enlige ikke har modtaget hjælp efter 25 i lov om aktiv socialpolitik i 6 sammenhængende kalendermåneder. 6-månedersperioden afbrydes, hvis en gift, en samlevende eller en enlig i en kalendermåned har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, jf. 25 d i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. Retten til generhvervelse af udbetaling af boligstøtte uden nedsættelse sker uden ansøgning, når betingelserne for nedsættelsen, jf. stk. 1, ikke længere er opfyldt. Kapitel 3 Oplysningspligt 9. Personer, der modtager hjælp efter 25 i lov om aktiv socialpolitik, har pligt til at oplyse om ændringer af betydning for hjælpen, jf. 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. 10. Kommunen orienterer modtagere af hjælp efter 25 i lov om aktiv socialpolitik samt modtagere af boligstøtte, jf. lov om individuel boligstøtte om, at de pågældende er omfattet af persongruppen for loftberegningen. Orientering skal ske så hurtigt som muligt, og senest 1 måned før personen omfattes af loftet for hjælp efter 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Kapitel 4 Beregning af nedsættelsen af hjælpen (loftberegning) 11. Kommunen foretager beregning af nedsættelsen af hjælpen efter 25 b og c i lov om aktiv socialpolitik, når en person har modtaget hjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. Stk. 2. Nedsættelsen af hjælpen foretages først fuldt ud i støtten efter 34 i lov om aktiv socialpolitik. Eventuel yderligere nedsættelse af hjælpen foretages i boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte. Boligstøtten indgår i beregningen med en forholdsmæssig andel i den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Lån, som modtageren har givet afkald på, indgår ikke i beregning af nedsættelsen. Boligstøtten, som udbetales forud, indgår med boligstøtten for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælp efter 25 i lov om aktiv socialpolitik, uanset om hjælpen efter 25 i lov om aktiv socialpolitik er forudbetalt eller bagudbetalt. Særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik, som udbetales bagud, indgår med beløbet for samme måned. Første nedsættelse sker ved udbetaling af hjælp for den 7. måned. 12. Kommunen skal foretage en foreløbig udbetaling af den hjælp, der omfattes af 25 b i lov om aktiv socialpolitik, hvis der ved udbetaling af hjælp efter 25 i lov om aktiv socialpolitik til personer, som berøres af den øvre grænse for hjælp, jf. 25 b i lov om aktiv socialpolitik, ikke foreligger de oplysninger, der er nødvendi-

156 3 ge for beregning af nedsættelsen af særlig støtte og boligstøtte. Stk. 2. Når oplysningerne foreligger, foretages en efterregulering af støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte i den følgende måned. 13. Kommunen skal foretage en ny beregning efter 25 b i lov om aktiv socialpolitik, hvis grundlaget for loftberegningen ændres. Loftberegningen ændres med virkning for udbetaling af ydelser vedrørende den efterfølgende måned. Ændringer, der sker i grundlaget som følge af indkomster hos modtageren af hjælp efter 25 i lov om aktiv socialpolitik, medfører ikke en ny beregning efter 25 b i lov om aktiv socialpolitik, jf. 11, stk. 2 og Kommunen skal foretage en efterregulering, hvis beregningen er foretaget på et forkert grundlag eller som følge af efterregulering af boligstøtte efter 47 i lov om individuel boligstøtte. Stk. 2. Efterregulering opgøres månedsvis i det omfang, det for meget/lidt opkrævede eller det tilbagebetalte/efterbetalte beløb kan tilbageføres til en bestemt måned. Kan tilbageførsel ikke ske pr. måned, foretages en efterregulering for den samlede periode. Kapitel 5 Tilbagebetaling 15. For meget udbetalt støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte kan kræves tilbagebetalt hos den person, der har modtaget ydelsen. Kapitel 6 Klageregler 16. Kommunens afgørelser efter kapitel 4 om beregning af ydelser omfattet af loftet kan indbringes for de sociale nævn, jf. kapitel 13 i lov om aktiv socialpolitik. Kapitel 7 Ikrafttrædelse 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Ved opgørelse af perioder med hjælp efter 25 b i lov om aktiv socialpolitik medregnes hjælp modtaget fra den 1. juli Arbejdsdirektoratet, den 14. november 2003 JESPER HARTVIG PEDERSEN / Karen Elise Fangel

157