Uddannelsesudvalgsmøde for Laborant- og Procesteknologuddannelserne

Transkript

1 :\Uddannelsesudvalgsmøde på LAB \Referat uddannelsesudvalgsmøde 28 maj-lab.docx Dato & tid 28. maj 2014 / Referent Afbud Deltagere Fie Isager Henrik Stapelfeldt, Conny Egebjerg Petersen, Vivian Fussing, Layla Maria Guimaraes, (Kristine Stentofte) Anette Kjeldal Lausten, Lise Rølmer Nissen, Lars Bo Køppler, Merete Norsker Bergsøe, Jan Panduro Smidt, Camilla Busk, Merete la Motte, Susanne Bahne Hansen, Jakob Kjøbsted Huusom, Ann Berith Petersen, Camilla Kit Larsen, Ole Stahl og Fie Isager (referent) Uddannelsesudvalgsmøde for Laborant- og Procesteknologuddannelserne 1.0 Velkomst v/ Anette Kjeldal Lausten 1.1 Introduktion til Professionshøjskolen Metropol Laborant- og Procesteknologuddannelserne Institut for Teknologi Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Sigurdsgade København N Tlf. nr [email protected] CVR Anettes præsentation vedhæftet Ole spørger til docentstillingen i den nye stillingsstruktur: docentstillingerne er til at for at styrke forskning og udvikling på professionshøjskolerne men stadig med fokus på, at det er forskning og udvikling med stærk relation til praksis. 1.2 Uddannelsesudvalgets opgave og formål Bestyrelsen har ansvar for den overordnede og strategiske ledelse af Metropol, herunder ansvaret for at sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling, samt fastlæggelse af de organisatoriske rammer. Uddannelsesudvalgene har ansvar for at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen om uddannelsernes (grunduddannelser samt efter- og videreuddannelse)indhold, profil, kvalitet, relevans og den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene har til opgave at afgive indstilling om godkendelse af studieordninger til rektor. Ansvarsfordelingen er altså, at bestyrelsen har det overordnede strategiske og økonomiske ansvar for samtlige aktiviteter på Metropol, mens uddannelsesudvalgene er rådgivende organer i forhold til de enkelte uddannelser, efter- og videreuddannelser og aktiviteter i øvrigt. Sammensætning af uddannelsesudvalgene er lidt forskellig fra uddannelse til uddannelse, men for alle udvalg gælder at der er lagt stor vægt på aftagerperspektivet. Arbejdet i det enkelte uddannelsesudvalg er rammesat i en forretningsorden. Hvert uddannelsesudvalg udpeger en talsmand blandt sine eksterne medlemmer, som har til opgave at sikre en effektiv videnkanal mellem udvalgene og Metropols direktion og bestyrelse. 1

2 2.0 Konstituering af uddannelsesudvalget og ekstern talsmand v/ Anette Kjeldal Lausten Ole Stahl blev valgt til ekstern talsmand 3.0 Introduktion til Laborant- og Procesteknologuddannelserne på Metropol v/ Lise Rølmer Nissen Ref: Lises præsentation vedhæftet Uddannelserne er fleksibelt opbygget med forskellige videreuddannelsesmuligheder (s. 2) Sidste nye tiltag er professionsbachelor i procesteknologi og procesteknologuddannelsen med studieretningen ernæringsteknologi. Forskellige praktikforløb: Laborantstuderende er i praktik i et år som afslutning på uddannelsen (lønnet ansættelsesforhold). Procesteknologstuderende er ½ år i praktik som afslutning (på SU) Laborantuddannelsen og Procesteknologuddannelsen er netop blevet turnusakkrediteret. 4.0 Turnusakkreditering af uddannelserne v/ Lise Rølmer Nissen 4.1 Proces 4.2 Status 4.3 Nye indsigter Jan Smidt, som sammen med Lise Rask har været tovholder på processen, fortalte om arbejdet med turnusakkreditering. Det har været et stort arbejde at dokumentere i forhold til de krav, der blev stillet til processen, hvilket dog også har været en god læreproces i forhold til indsamling og opbevaring af dokumentation fremadrettet. I forhold til de interne evalueringsprocesser blev det tydeligt, at det er vigtigt med en procedure og praksis for dokumentation af handling på evaluering til videreførelse og forbedring Der skal fremadrettet arbejdes mere struktureret internt på uddannelsen med kvalitetsarbejde og dokumentation. Ole kommenterer, at det er rigtig godt fremadrettet netop at have fokus på dokumentation og kvalitetskontrol, da det er en tendens, at der bliver mere og mere fokus på det generelt i samfundet. Såvel Laborantuddannelsen som Procesteknologuddannelsen er blevet positivt akkrediteret, dog var der for Laborantuddannelsen et enkelt kriterium, som var delvist opfyldt. Det drejer sig om kriteriet om tilvejebringelse af praktikpladser til de studerende efter 4. semester. (læs evt. uddybende på side 26 i høringsrapporten). 2

3 På Procesteknologuddannelsen var der to kriterier, som var delvist opfyldt inden for hhv. arbejdet med videngrundlag inden for forsøgs- og udviklingsarbejde samt ny forskningsviden. (læs evt. uddybende på side i høringsrapporten) Der er fuld fokus med arbejdet med de tre delvist opfyldte kriterier fremadrettet. Samtlige andre kriterier var opfyldt for begge uddannelser. Som aftalt på mødet er der indsat link til høringsrapporter: - vælg fanen Professions og erhvervsrettede uddannelser. På denne fane kan de forskellige uddannelsesinstitutioner ses og her kan scrolles frem til Metropol. 5.0 Siden sidst på uddannelserne v/ Lise Rølmer Nissen 5.1 Optag s. 6 i Lises præsentation Optag på Procesteknologuddannelsen er ikke dimensioneret, men Metropol ønsker et max optag på 50 studerende pr. studieår. Det passer også godt i forhold til de praktikpladser, der kan skaffes. Der er ikke adgangskvotient for optag, da der ikke fuldt optag på uddannelserne. 5.2 Frafald opgøres på 2 måder: - Frafaldet inden for det 1. år ca. 20 % - Man måler også på det samlede frafald på uddannelsen ca. 5 % Der er mange tiltag for at sikre, at man er havnet den rette uddannelse inden for det første år, så man sikrer, at dem der har valgt forkert, hurtigst muligt stopper. For procesteknologuddannelsen ser det umiddelbart værre ud det første år, men det skyldes, at nogle studerende vælger en studieretning, som kun udbydes et andet sted. Samlet for uddannelsen ligger frafaldet på 5 %. For professionsbacheloruddannelsen ligger frafaldsprocenten højt det første år, da mange når at få job, inden de overhovedet starter på uddannelsen. Når der er frafald senere på uddannelsen, skyldes det også, at flere får job, mens de er i gang med uddannelsen (med deres AK uddannelsen) Etablering af alumnenetværk er på vej for PB uddannede for at kunne følge dem tættere efterfølgende. 3

4 5.3 Forskning og Udvikling (FoU) Der er gang i opbygning af forsknings- og udviklingsmiljøer på de enkelte grunduddannelser på Metropol. På Laborant- og Procesteknologuddannelsen har man valgt at fokusere på et udviklingsmiljø inden for analyseteknisk specialviden. Arbejdet med udviklingsmiljøet er bygget op omkring 5 workpackages se Lises præsentation s. 13 Projekter relateret til udviklingsmiljøet har nøje fokus på praksisrelevans. I øjeblikket deltager Merete i et projekt på DTU, hvor også studerende er involveret. Der er fokus på både nye læringsformer for den brede gruppe af studerende og for særligt talentfulde. Opbygning af et fysisk udviklingslaboratorium med særligt fokus på nyt og avanceret udstyr Der er Globaliseringsmidler allokeret til arbejdet, men der søges også midler eksternt til udviklingsarbejdet. Ole: aktiv dyrkning af netværk som et professionelt fag kan give rigtig gode samarbejdsmuligheder fremadrettet inden for udviklingsmiljøet. Jakob spørger til rundvisning i laboratoriefaciliteterne det kommer på dagsorden til næste møde i udvalget. Jakob tilbyder også, at der kan benyttes faciliteter på DTU, når de er ledige. 5.4 Efter- og Videreuddannelse (EVU) Der har tidligere været et stort udbud af kurser, som desværre ofte ikke blev realiseret. Nu hvor der ikke må bruges indtjente grunduddannelsesmidler på efteruddannelser, er udbuddet reduceret meget, da kurserne skal være rentable i sig selv. Der efterlyses et udbud fra aftagere, så det vil fremover være en underviser fra hhv. Laborant- og Procesteknologuddannelserne, der sammen med en EVU konsulent kommer med forslag til 5 kurser, der vil være attraktive for aftagere. Hvad kunne aftagerne forestille sig kunne være aktuelt? Kom gerne med forslag til eftervidereuddannelseskurser, som kan være til inspiration for arbejdet med at udvikle tilbud. Kurser kan også relateres direkte til en virksomhed og skræddersyes. F.eks. kan valgfag og professionsbachelorfag også udbydes som åben uddannelse Ole foreslår, at uddannelsen også omvendt skal gøre sig klart, hvad den allerstørste styrke er hvor man kan tilbyde noget helt ekstraordinært. Ole foreslår en speciel talentlinje med samling fra andre laborantuddannelser. 4

5 Lise: uddannelsen er godt i gang med at opbygge en klar styrket profil inden for udvikling af talentpleje, så det er på vej. 5.5 Dimissionstale D. 26. juni kl er der dimission for Laborant- og Procesteknologuddannelserne. Meld gerne tilbage, hvis man har mulighed for at holde en festtale til lejligheden. 6.0 Opfølgning på praktikpladssituationen v/ Lise Rølmer Nissen Flere forskellige grunde til, at det er vanskelligt at skaffe tilstrækkeligt med praktikpladser. Tiltag i gang for at tilvejebringe praktikpladser se Lises præsentation s. 14 Flere tiltag og tilbud til de studerende, som før har været frivillige, gøres obligatoriske f.eks. deltagelse i kursus omkring at skrive ansøgninger og være aktivt søgende. Undersøgelse i gang med spørgeguide til praktiksteder, hvor der bl.a. spørges ind til, om de ville oprette flere praktikpladser, hvis pladsen var SU berettiget i stedet for lønnet svarene tyder ikke umiddelbart på, at det har den store betydning. Den største forhindring og udfordring er interne ressourcer til at bruge på vejledning af praktikanterne. 7.0 Planlægning af kommende møder i udvalget Ledelseskonsulent Jesper Thunberg Svendsen sender hurtigst muligt doodle ud med forslag til mødedatoer i september, da der ønskes input fra uddannelsesudvalget til strategiudvikling inden d. 1. oktober 8.0 Evt. Send gerne forslag til dagsorden til de kommende møder 9.0 Forslag til dagorden til kommende møder: Rundvisning på og i laboratoriefaciliteter Det danske uddannelsessystems opbygning Godkendelse af forretningsorden. Input til strategiske handleplaner 10.0 Kommende møder i udvalget: D.?? 5

6 D. 1. december 2014 kl D. 26. februar 2015 kl D. 29. april 2015 kl