Uddannelsesudvalgsmøde på Bioanalytikeruddannelsen

Transkript

1 Københavns Professionshøjskole Bioanalytikeruddannelse Institut for Teknologiske Uddannelser Det Sundhedsfaglige Fakultet Sigurdsgade København N Tlf. nr phm_bio@phmetropol.dk CVR Dato & tid 6. juni 2018 / Referent Afbud Deltagere fisa Lisbeth Mortensen (Laboratoriemedicinsk Selskab for Bioanalytikere) Susan Mathiasen (Rigshospitalet) Sanne Møller Knudsen (HR Region Hovedstaden), Lotte Christensen (dbio), Majbritt Wagner-Eckert (Sjællands Universitetshospital, Region Sjælland), Lars Thorbjørn Jensen (Herlev H), Lene Ørnstrup (Rigshospitalet), Annette Dreyer (Rigshospitalet), Sys Johnsen (underviser BIO PHM), Laura Højbak Munk (Stud.), Maria Kokholm Fleron (Stud.), Henrik Hansen (uddannelsesleder BIO), Anette Kjeldal Lausten (Institutchef, Institut for Teknololgiske Uddannelser), Fie Isager (referent) Uddannelsesudvalgsmøde på Bioanalytikeruddannelsen 1.0 Velkomst og præsentation af det uddannelsesudvalget v. Henrik Hansen Herunder konstituering og udpegning af formand for udvalget. Punktet blev udsat til næste møde. 2.0 Fremtidens bioanalytiker kommunikation v. alle På temamødet i udvalget d. 14. marts 2018 blev det aftalt, at der på dette møde skulle arbejdes videre med kompetencer for fremtidens bioanalytiker inden for et af de områder, der var forslag til. Vi starter ud med kommunikation og formidling. Hvad er der på uddannelsen i dag, og hvad skal der være fremover? Henrik præsenterer studieordningens læringsudbytter i forhold til kommunikation fagligt og tværprofessionelt. Udvalget drøfter, hvordan det bedst udmøntes i forhold til nedenstående opsamling fra sidste møde: Fra referatet d. 14. marts: Kommunikation: Kommunikation og formidling både fagligt og professionelt både i klinik og i teoridelen på skolen det vigtige til de rigtige Kommunikation til kollegaer, patienter og tværprofessionelt Kritisk formidler Oversætterrollen formidlingen med det sikre faglige fundament som udgangspunkt Bring gerne input med fra jeres kollegaer/medarbejdere til dette punkt. 1

2 Læringsudbytter fra bekendtgørelsen inden for kommunikation og formidling: Bioanalyse og bioanalytisk diagnostik på 4., 5., 6. og 7. semester. Kvalitetssikring på 5., 6. og 7. semester. Kommunikation på 1., 2., 3, 5. og 6. semester. Professionsidentitet: samtlige semestre IKT og Sundhedsteknologi: 2. og 3. semester. Idéer til implementering: Lars efterspørger, at der bliver fokus på, at de studerende bliver opfordret til at tage initiativ til at turde kommunikere og reflektere over de ting, de oplever. Sanne: kommunikation er vigtig i alle sammenhænge lige fra starten af uddannelsen og hele vejen i gennem. Anette spørger til, om det er kommunikationskompetencer med patienter, der efterspørges? Lars: det vigtigste for en bioanalytiker er kommunikationen med kollegaer, da kommunikationen med patienter er begrænset for en bioanalytiker. Maria: førstegangsoplevelsen hvor der er vanskellig patientkontakt er svær. Kunne der laves et rum for at diskutere og evt. træne kommunikation med en syg patient? Lotte: kommunikationen mellem forskellige faggrupper i sundhedsvæsnet er vigtig i forhold til sammenhængende patientforløb Annette: det kunne være en oplagt mulighed at træne kommunikation med patienter i praksishuset. Henrik: det er under udvikling, at praksishuset skal bruges mere i den sammenhæng. Lars spørger til muligheden for de-briefing for studerende, når de har oplevet noget svært. Maria: det var der ikke mulighed for i ovenstående situation, da det ikke var en afdeling, hvor der normalt ville være patientkontakt. Sanne: oplagt at lægge det ind på 1. semester at sikre, at de studerende har den første patientkontakt allerede der. Maria: det kunne f.eks. være på 1. klinikophold i nuklearmedicin, hvor man f.eks. kunne være den, der henter patienten ind. Lene: Evalueringer fra de studerende er også vigtige i forhold til kommunikation godt spejl i forhold til som kliniksted at se sig selv udefra. Sanne: der kigges lige nu på UDEVA som evalueringssystem, da der ønskes noget mere fleksibelt, som kan bruges flere steder. Der er også fokus på at opnå højere svarprocent. Lars: der er forsket i den gode effekt af mesterlære. Dvs. at vejlederen godt må påtage sig rollen som mesterlærer over for den studerende og optræde som den gode rollemodel. 2

3 Laura: som studerende får man også rigtig meget ud af at følge en vejleder, der viser og guider som den professionelle, så den studerende får lov til at se arbejdet håndteret helt rigtigt. Lene: bioanalytikere kan godt være nervøse for ikke at kunne svare helt korrekt på studerendes spørgsmål. Det kan gøre, at de kan være tilbageholdende i forhold til at optræde som den professionelle. Anette: kunne det være en idé at lave nogle små kurser i rollen og funktionen som vejleder, og hvordan man håndterer at vejlede de studerende med autoritet og troen på, at man kan lære dem rigtigt meget? Det er der generel tilslutning til. Majbritt: foreslår, at der under kommunikation kunne planlægges fremlæggelser sidst i uddannelsen på engelsk for at nudge de studerende til at turde fremlægge deres faglige udvikling efter endt uddannelse. Lene: man kunne også koble nye studerende med studerende der er længere i deres forløb Maria: sæt gerne studerende i gang med alle slags opgaver også umiddelbart trivielle ting man vil gerne være til gavn. Opsamling og handling på punktet: - Brug af Innovations og praksishuset ift. simulering af praksisnært patientmøde. Henrik taler med lederen af Praksis- og Innovationshuset - Det første patientmøde: Fælles forløb i første klinikperiode (1. semester) Henrik drøfter det med de kliniske undervisere. - Deltagelse af undervisere på kurser eller lign om vejlederrollen at vejlede de studerende med autoritet mm. Henrik og Anette taler med de kliniske koordinatorer 3.0 Oplæg om projekt i CHR Region Hovedstaden omkring Fremtidens Kompetencer v. Sanne Møller Knudsen Baggrund: Ruste medarbejderne til fremtiden til gavn for patienter og borgere Sikre fleksibilitet og agilitet for fremtidens medarbejder Sikre beslutningsgrundlag for prioriteringer Styrkelse af Region Hovedstaden som uddannelsespolitisk spiller Hvordan ser fremtidens sundhedsvæsen ud? se Sannes mapping vedhæftet s. 3 helhedstænkning, digitalisering, aldrende befolkning, selvdiagnosticering, nye akuthospitaler, population, flere kroniske sygdomme, personlig medicin osv. Kortlægning af regionens uddannelsesprofil 3

4 Uddannelse er en stor kerneopgave i Regionen 5500 sundhedsprofessionsbachelorer og 1200 lægestuderende Derudover 2500 årsværk på efteruddannelse Temaer inden for fremtidens kompetencer: patientsamarbejde, teknologi og didaktik, specialistkompetencer, blandede læringsformer og læringsmiljøer, fokus på at uddanne dimittender, der kan få ud og være sundhedsprofessionelle med det samme. Scenarietræning: det meste for de fleste, det sunde menneske (det individuelle), (Sundhedsbazar) helhedstænkende/holistisk tænkning i hvilken retning skal den enkelte patient? se Sannes slide på s. 9 Der afholdes scenarietræning for forskellige aktører inden for sundhedsvæsnet i løbet af 2018 og 2019 se udvalgte aktører på Sannes slide s. 10 og 12. Se Sannes præsentation for yderligere uddybning. Se endvidere links til film, som Sanne omtalte om hhv. fremtidens medicin og fremtidens skole 4.0 Orientering fra uddannelsen v. Henrik Hansen Tværprof på 5. semester. Handleplan for studerede med for meget fravær Udskæring af organer (EVU og FoU) Tværprofessionelle forløb: 7 ugers forløb på 5. semester 16 uddannelser på tværs af KP Bio kan deltage i Mennesker med kræft og sammenhæng i patientforløb se øvrige forløb i Henriks præsentation Foregår som teoriforløb dog med oplæg og dialog med praksis. Der er ikke kliniske ECTS i forløbet. Opfølgning på punktet: Der ønskes en afklaring af, om og hvordan klinikken bliver involveret i det tværprofessionelle forløb på S5, idet det opleves at klinikken bliver uforholdsvis meget involveret (selvom der ikke er kliniske ECTS) Fravær: Handleplan for håndtering af fravær Trin 1: første samtale mellem vejleder og studerende, trin 2: uddannelseskonsulenten involveres i en samtale med den studerende, 3. trin: uddannelseslederen involveres og videre forløb drøftes. Majbritt spørger til, om der en lignende aftale om håndtering af fravær for studerende i Region Sjælland? Henrik: Det er der ikke. Annette: de kliniske vejledere føler, at de bruger rigtig mange ressourcer på studerende, der er svære at holde fast i. Appel til stram opfølgning. Sanne: vigtigt at tydelig- 4

5 gøre de forskellige trin for de studerende fra start, så det bliver italesat, at det har konsekvenser, hvis man ikke opfylder studieaktivitetskrav i klinikken. Annette: de kliniske undervisere laver forventningsafstemning med de studerende, når de starter et forløb. Henrik: Vi er forpligtet til at sikre at de studerende har mulighed for at opfylde studieaktivitetskravene, så selv om der bruges mange ressourcer fra klinik og campus 5.0 Semesteruddannelsen v. alle - drøftelse - Hvilke udfordringer og succeser er der? erfaringsudveksling mellem campus og klinik Intet til dette punkt 6.0 Tendenser i professionen: Hvilke nye tendenser er der i professionen? - v. aftagerne - Orientering Intet til dette punkt 7.0 Nyt fra de studerende v. Maria og Laura orientering Laura skal på udveksling til Berlin umiddelbart efter sommerferien og det næste semester. Maria er blevet kasser for hele studenterorganisationen på KP (SRKP) og kan derfor ikke længere finde tid til formandsposten for BIOs studerendes råd. der skal etableres nyt formandskab for de bioanalytikerstuderendes råd der er ekstraordinært møde i næste uge, hvor det forhåbentligt kan lykkes at få valgt et nyt formandskab. 8.0 Status på fusionen KP v. Anette Kjeldal Lausten - orientering Bioanalytikeruddannelsen ligger nu i Institut for Teknologiske Uddannelser i det Sundhedsfaglige Fakultet sammen med Laborantuddannelsen og Radiografuddannelsen. Henrik fortsætter som uddannelsesleder for Bioanalytikeruddannelsen og Anette Kjeldal Lausten som institutchef. Gennemgang af organisationen se vedhæftede bilag 5

6 9.0 Evt.: v. alle Intet til dette punkt. Temaer forslag fra udvalget: Arbejde med opsamling fra emnet om fremtidens bioanalytiker: styrkelse af personlige og faglige kompetencer jf. referatet fra d. 14. marts 2018 Fremtidig organisering på de nye sygehuse og dens betydning for fagets udvikling - hvad betyder det når man i nye byggerier ønsker, at fagpersonerne kommer til patienten og ikke som nu, at patienten kommer til os. Hvilke betingelser bliver der for fagets udvikling, hvis bioanalytikerne i stigende omfang organiseres i FAM er og i de kliniske afdelinger? Hvilken betydning får for det praktikopholdene? Fælles foredrag (undervisere på skolen og på Metropol) om fremtidens unge og deres forventninger til uddannelse og arbejdsliv (fremtidsforsker) og hvordan vi lever op til livslang læring. Tværfagligt samarbejde oplæg fra tværprofessionel enhed Fie Isager fisa@phmetropol.dk 6