J. P. J. RAVN. 30. November Auöusl 1951.

Transkript

1 YltM^ ' J. P. J. RAVN 30. November Auöusl Siden vi sidste Gang samledes til Møde her i Foreningen, er Docent J. P. J. RAVN gaact bort. Han blev Medlem af Foreningen allerede i Stiftelsesaaret, Hans ihærdige Arbejde i den geologiske Videnskabs Tjeneste har bragt betydningsfulde Resultater, hvoraf en Del blev publiceret i»meddelelser fra Dansk Geologisk Forening«. Docent RAVN har end-

2 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 12. [1951]. 121 videre i en Aarrækké ofret en Delaf'sin. Arbejdskraft j. Foreningens Tjeneste som Bestyrelsesmedlem, og han var Foreningens Formand i Aarene 1907, 1912, 1931 og Der er derfor god Grund til, at vi mindes ham her ved det første Møde efter hans Død, og jeg skal i den Anledning forsøge at give en Oversigt over hans Virksomhed og videnskabelige Betydning. JESPER PETER JOHANSEN RAVN blev født i Vonsild Syd for Kolding som Søn af Gaardejer H. P. RAVN. Allerede som Dreng nærede han stor Kærlighed til Naturen, og han forsømte ingen Lejlighed til med Botaniserkassen paa Ryggen at vandre ud i Mark, Skov og Mose for at samle Planter og studere Dyrelivet. RAVN tog Studentereksamen i 1885 som en af de tre første Studenter, der udgik fra Kolding Latinskole. Ved Københavns Universitet studerede han Naturhistorie og Geografi og tog Skoleembedseksamen i Januar Det var hans Hensigt at gaa Skolevejen, men denne Plan blev opgivet, da han modtog et Tilbud fra Professor J. F. JOHNSTRUP om at komme ind paa Universitetets Mineralogiske og Geologiske Museum som Medhjælper med et Honorar af 60 Øre pr. Arbejdstime. Han arbejdede som Ekstraassistent ved Museet fra , og i 1898 fik han Ansættelse som Assistent ved Museets palæontologiske Afdeling, indtil han i 1907 udnævntes til Museumsinspektør. I dette Embede virkede han i 29 Aar. Det faldt i RAVN's Lod at skulle ordne de palæontologiske Samlinger efter Museets Flytning til Øster Voldgade 7, og han løste denne Opgave med stor Dygtighed, saaledes at man endnu den Dag i Dag let kan finde sig til Rette i de righoldige Samlinger, som stadig ordnes efter de af ham indførte Retningslinier. Fra 1904 til 1937 virkede RAVN som Docent i Palæontologi ved Københavns Universitet. Før RAVN'S Tid spillede den palæontologiske Videnskab en temmelig underordnet Rolle i Danmark; den fornødne Uddannelse maatte han derfor erhverve sig i Udlandet i Aarene Af største Betydning i denne Henseende blev hans 8 Maaneders Studieophold i München hos Professor K. A. VON ZITTEL; dette ret kortvarige Studieophold kan dog kun have været en Hjælp til Selvhjælp; han har selv med beundringsværdig Energi maattet tilkæmpe sig den meget omfattende Viden, som krævedes for at kunne yde en tidssvarende Universitetsundervisning i Zoopalæontologi og Phytopalæontologi. Hans Tilrettelæggelse af det palæontologiske Studium betød et væsentligt Fremskridt. Som Universitetslærer har RAVN næppe virket særlig inciterende paa de mange, der med hans Fag som Bifag forberedte sig til Skoleembedseksamen, men desto mere har han betydet for Studerende med Speciale i Palæontologi og Stratigrafi, som i ham fandt en yderst hjælpsom og forstaaende Vejleder. Han forstod at vække Interessen for de aktuelle Opgaver og at skabe gode Studieforhold for de unge Forskere, som efter hans Tilskyndelse havde paabegyndt videnskabelige Undersøgelser. Et meget betydningsfuldt Supplement til Undervisningen i Palæontologi blev den af RAVN i Aaret 1920 stiftede og af ham selv i mange Aar ledede palæontologiske Klub. Her mødtes Studenter og ældre Dyrkere af den palæontologiske Videnskab under tvangfri Former til Foredrag med Demonstration af nye Fossilfund eller til Referat af udenlandske Afhandlinger. Studenterne fik her Lejlighed til for Publikation at forelægge Re-

3 122 CHRISTIAN POULSEN : J. P. J. RAVN sultaterne af deres Undersøgelser, hvilket som Regel gav Anledning til livlig og lærerig Diskussion, i hvilken RAVN'S nøgterne Indstilling og kritiske Sans ofte gjorde sig gældende. Den pædagogiske Betydning af hans Indsats som Klubbens Stifter og Leder kan ikke vurderes højt nok. RAVN'S videnskabelige Arbejder bærer tydelig Præg af den Grundighed og Samvittighedsfuldhed, der var saa karakteristisk for ham. Intet blev publiceret uden først at have gennemgaaet omhyggelig Prøvelse og gentagen Tilfiling; derfor staar de fleste Resultater af hans videnskabehge Undersøgelser urokkelig fast. Hans Forfatterskab strækker sig over en Periode paa 50 Aar, og hans Publikationsliste omfatter et halvt Hundrede Afhandlinger, af hvilke de fleste behandler palæontologiske eller stratigrafiske Emner eller oftest begge Dele, idet han var en ivrig Forkæmper for Udnyttelsen af Vekselvirkningsforholdet mellem Palæontologien og Stratigrafien. Kendskabet til en Mængde forskellige danske Aflejringer er blevet meget stærkt forøget gennem RAVN'S Undersøgelser behandlede han Trilobitfaunaen i den bornholmske Trinucleusskifer og paaviste denne Faunas nære Slægtskab med den i øverste Del af Böhmens Etage D forekommende. Skønt denne Undersøgelse bragte et ret væsentligt Fremskridt, var det dog først med det store publicerede Arbejde,»Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer«, at RAVN skabte sig et anset Navn som Palæontolog og Stratigraf ; det var især Behandlingen af Danienetagen og dens Molluskfauna, som vakte Opsigt, og selv om det siden har vist sig, at visse Detailler med Hensyn til Danienetagens nedre Grænselag var blevet urigtig fortolket, er der dog her Tale om en værdifuld Landvinding af fundamental Betydning, og Arbejdet hævder sig som det klassiske Værk paa dette Felt. Nye Fossilfund i Bornholms Kridtaflejringer fik ham til at iværksætte nye Undersøgelser, hvorved Kendskabet til disse Dannelser blev udvidet i meget høj Grad og bl. a. medførte en fuldstændig Omkalfatring med Hensyn til Arnagergrønsandets og Arnagerkalkens Placering i Lagserien. Resultaterne publiceredes i "Værket»Kridtaflejringerne paa Bornholms Sydvestkyst og deres Fauna«og 1926 i Afhandlingen»Det cenomane Basalkonglomerat paa Bornholm«. I det sidstnævnte Arbejde lykkedes det ham paa en elegant Maade ved Undersøgelse af det meget komplicerede cenomane Basalkonglomerats petrologiske og palæontologiske Komponenter at vise, at Bornholmomraadet har været Genstand for to marine Transgressioner i Gaultepoken, et Resultat, som vidner om hans udmærkede Iagttagelsesevne, Skarpsindighed og respektindgydende Fond af Viden. RAVN'S indtil 1946 fortsatte Studier over de danske Kridtaflejringers Fossiler førte til Udgivelsen af en anselig Række af Publikationer, blandt hvilke der, foruden de allerede nævnte, er Grund til at fremhæve to Monografier,»De irregulære Echinider i Danmarks Kridtaflejringer«(1927) og»de regulære Echinider i Danmarks Kridtaflejringer«(1928) samt Afhandlingen»Études sur les Pélécypodes et Gastropodes daniens du Calcaire de Faxe«(1933), Værker der maa tillægges stor og blivende Betydning. RAVN nærede en varm Interesse for Grønlands geologiske Udforskning. I 1909 foretog han en geologisk Undersøgelsesrejse til Disko og Nûgssuaq i Vestgrønland; i saa store Landomraader kunde der med de fire Maaneder

4 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 12. [1951]. 123 Undersøgelserne varede kun blive Tale om en Rekognoscering, men en Del af hans Iagttagelser, som publiceredes i 1918 i Afhandlingen»De marine Kridtaflejringer i Vestgrønland og deres Faunae, har spillet en ikke ringe Rolle for de i de senere Aar af Professor A. ROSENKRANTZ ledede, resultatrige geologiske Undersøgelser i disse Egne. Ravns i 1911 publicerede Afhandling,»On Jurassic and Cretaceous Fossils from North-east Greenland«, har haft en lignende Betydning for den geologiske Forskning i Nordøstgrønland. Jævnsides med Studiet af Kridtformationen gennemforte RAVN en Undersøgelse af de danske Tertiæraflejringer og deres Fossiler, og der foreligger adskillige Arbejder fra hans Haand om dette Emne bl. a. de to vigtige Monografier,»Molluskfaunaen i Jyllands Tertiæraflejringer«(1907) og»études sur les Mollusques du Paléocène de Copenhague«(1939). Vort Kendskab til den danske Tertiærformations Palæontologi og Stratigrafi skyldes først og fremmest RAVN'S Arbejder. Det centrale i hans Forskning var og blev dog Kridtformationen, og det er vel nok hans Indsats paa dette Omraade, som har vakt størst Opmærksomhed og bidraget mest til at skabe hans Anseelse som Videnskabsmand. Med sit dybtgaaende Kendskab til saavel Kridt- som Tertiæraflejringerne var det naturligt, at RAVN kom til at spille en meget betydelig Rolle som Deltager i Diskussionen om det brændende Spørgsmaal: Damenets Stilling i den geologiske Lagrække. Hans vigtigste Bidrag i denne Diskussion findes i den i 1925 publicerede Afhandling,»Sur le piacement géologique du Danien«, i hvilken han gør sig til Talsmand for den Opfattelse, at Danienetagen stadig bør betragtes som Kridtformationens yngste Afdeling og ikke, som foreslaaet fra anden Side, henføres til Tertiærformationen som dennes ældste Led. Skønt Diskussionen ikke førte til nogen endelig Afgørelse af Spørgsmaalet, er der dog næppe Tvivl om, at RAVN har bidraget til den med vægtige Argumenter, som nødvendigvis maa komme til at spille en væsentlig Rolle ved fremtidige Forsøg paa en Løsning af Problemet. RAVN førte et yderst regelmæssigt Liv. Man kunde stille sit Ur efter hans Kommen og Gaaen. Hver Arbejdsdag blev udnyttet fuldtud. Hans Kærlighed til Naturen bevaredes usvækket gennem Aarene; næsten hv.er Søndag med godt Vejr benyttede han sammen med sin Hustru til Flugt fra Storbyen og til lange Spadsereture i Nordsjællands Skove. Af Væsen var RAVN meget stilfærdig og beskeden; han kunde ofte virke indesluttet og noget utilnærmelig, men kom man ham paa nært Hold, glædedes man over at finde baade Hjælpsomhed og menneskelig Indstilling. Ved festlige Lejligheder kunde han lade sig rive med af Kollegers Munterhed, og man hyggede sig da rigtig i hans Selskab. En Gang havde en mindre Oversvømmelse i Museet ødelagt nogle værdifulde Bøger, som tilhørte RAVN ; han var naturligvis ked af det, men udtrykte dog straks sin Glæde over, at det var hans egne Bøger og ikke Museets, der var blevet ødelagt; Tilfældet var typisk for RAVN, og det harmonerede til Fuldkommenhed med hans altid absolut uselviske modus vivendi. I Aarenes Løb modtog RAVN adskillige videnskabelige Æresbevisninger; han var saaledes Medlem af Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, Kgl.

5 124 CHRISTIAN POULSEN: J. P. J. RAVN Fysiografiska Sällskapet i Lund, Æresmedlem af Lunds Geologiske Fältklubb og korresponderende Medlem af Naturforsch. Gesellschaft i Danzig. I den palæontologisk-stratigrafiske Forsknings Historie vil Navnet J. P. J. RAVN blive staaende paa en fremskudt Plads, og hans Kolleger vil mindes ham med Taknemmelighed som en af de Videnskabsmænd, der har bidraget mest til Befæstelse af dansk palæontologisk-stratigrafisk Forsknings Anseelse. Ære være hans Minde CHRISTIAN POULSEN.