Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Transkript

1 Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane Ugilt og Pia Andersen 82 personer Program Kl. 9:30 Kl. 10:00 Kl. 10:05 Kl. 11:00 Kl. 11:15 Kl. 12:15 Kl. 13:00 Kl. 14:00 Morgenmad Velkomst Pia Lauenborg, Skejby Sygehus Transplantationskoordinator Pause Mikkel Worm, stud. med., nyretransplanteret og informatør hos Donaid Frokost Ruth og Leif Christensen Levertransplanteret med ægtefælle Afslutning Irene Hedegaard Johannsen og Mette Langhoff Jensen byder velkommen, informerer om praktiske forhold og gennemgår dagens program. Foredragsholderen Jakob Pallesen erstattes af Ruth og Leif Christensen pga. sygdom. Mette byder velkommen til den første foredragsholder transplantationskoordinator Pia Lauenborg. 1

2 Pia Lauenborg Pia er koordinationskoordinator samt transplantationssygeplejerske på Skejby Sygehus. Første fungerende transplantation foregik i starten af 1900-tallet, her satte man en nyre uden på kroppen. Den første succesfulde transplantation i Danmark fandt sted i 1964 i Århus. I starten transplanterede man uden lovgivning, men efter debat omkring hjernedødskriteriet blev der i 1990 lavet en lovgivning. Dette var nødvendigt, da Danmark sendte patienter ud af landet for at blive organtransplanteret. Årsager til hjernedød: - Alvorlige hjerneblødninger - Alvorlige kranietraumer - Hjerneskadet efter hjertestop - Primære hjernesvulster (disse patienter bruges dog ikke p.t., da man er i tvivl om, hvorvidt de metastaserer) Hjernedødskriteriet undersøges af to læger: en speciallæge i neurokirurgi, neurologi eller i neurofysiologi samt en læge som har taget del i behandlingen i den sidste tid. Undersøgelsen udføres to gange med min. en times mellemrum af de samme læger. Pia Lauenborg understreger, at der ikke tages organer fra afdøde, der ikke har gennemgået hjernedødskriterie-undersøgelsen. Det usynlige set-up Skejby Sygehus dækker Region Nordjylland og Region Midtjylland som transplantationssygehus. For at tjekke om en hjernedød patient er en potentiel donor, skal koordinationsgruppen: - Have en kort, men grundig anamnese på afdøde for at udelukke sygdom i organerne. - Tjekke donorregisteret: o Er afdøde registreret som ikke-donor, så doneres der ikke. o Er afdøde registreret som donor, spørges pårørende og modsætter de sig, så doneres der ikke. o Er der intet registreret, spørges pårørende. Det er vigtigt, at man får afklaret med sine pårørende, hvad man ønsker, da man på denne måde undgår tvivl, og man skåner sine pårørende for at skulle tage en svær beslutning i en belastet situation. Når en afdød er godkendt som organdonor, går processen med at finde den/de rette modtager/e i gang. Samtidig med dette holdes organerne i pleje, det vil sige at blandt andet blodtryk og vejrtrækning holdes stabilt, indtil organerne bliver taget ud. 2

3 Er der overskydende organer bliver de tilbudt til kollegerne i Skandinavien, og derefter bliver de tilbudt til andre lande i Europa. Der aftales en tid med donorhospitalet, og ellers klarer koordinationsgruppen alt andet. Lægeholdet kører altid ud til donor. Når donor har afgivet sine organer, bliver afdøde syet sammen og kørt på intensivafdeling, her gives tøj på, og de pårørende kan komme og tage afsked. Efter 1-2 dage kontakter koordinationsgruppen den intensiv-/operationsafdeling, hvor afdødes organer kommer fra samt skriftlig tilbagemelding, om hvordan forløbet er gået. 2-3 uger efter donationen sendes der takkekort til afdødes pårørende. En konferencedeltager spørger til, om man som pårørende må få af vide, hvem der har fået de donerede organer. Pia Lauenborg svarer, at det må man gerne man må bare ikke få oplyst navn, adresse osv. Mikkel Worm Mikkel Worm, der selv er nyretransplanteret, fortæller om det frivillige arbejde i Donaid. Donaid består af 15 medicinstuderende, og er en undergruppe af International Medical Cooperation Committee fra denne organisation søges der blandt andet om penge til Donaid. Grunden til at de har valgt organdonation som mærkesag er, at der er 80 % af danskerne, der gerne vil donere sine organer, hvis man spørger dem på gaden, mens kun 12 % af den danske befolkning er tilmeldt organdonationsregisteret. 588 danskere venter i dag på et organ, og ud af dem dør ca. 50 hvert år, imens at de står på ventelisten. Tallene er dog lidt forældede. I Donaid arbejder de med: - Intern undervisning - Ekstern undervisning på skoler - Mindre, spontane, korte events f.eks. Femina kvindeløb, Fredagsbar m.v. - Større planlagte events Mikkel fortæller om de forskellige måder, de tager ud og oplyser om organdonation på. For at skabe fokus har de bl.a. stået på Storetorv i Århus klædt ud som læger med rigtige organer (købt ved slagteren). De har deltaget i Fredagsbarer på gymnasier, hvor de bl.a. har givet folk en drink, hvis de tilmeldte sig organdonationsregistret. Efterfølgende modtager de tilmeldte elever en bekræftelse fra Donorregisteret, hvor de har mulighed for at sige fra, hvis de har fortrudt. Donaid besøger også biologiklasser både i folkeskolen og på gymnasier. Mikkel gennemgår det program, de normalt vis følger, når de tager ud: 1. Anatomi 2. Immunologi 3. Hjernedødskriteriet 4. Etisk diskussion 3

4 Endvidere fortæller Mikkel om, hvordan holdningen til organdonation er i andre lande. I Spanien er man født donor, man har formodet samtykke. Skal man indføre det i Danmark? Peter Lund Madsen, hjerneforsker: Når man er hjernedød, er det KUN andre der kan få glæde af ens organer! Ruth og Leif Christensen Tidligere lægesekretær Ruth Christensen er levertransplanteret, og sammen med sin mand Leif Christensen er det første gang, at de skal fortælle deres historie. Ruth fejlede ingenting, og sygdom var ikke noget, hun tænkte på indtil for syv år siden, hvor hun fik influenza, og efterfølgende blev ved med at være meget træt. Ruths arbejdskolleger bemærkede en dag, at hun så meget gul ud, hvilket hendes mand også havde lagt mærke til. Hun kontaktede derfor modvilligt lægen, der tog blodprøver på hende, der viste stærkt forhøjede levertal, og hun blev henvist til videre udredning på Holstebro Sygehus. Undervejs blev Ruth tiltagende dårlig, hvorfor hun blev overflyttet til Rigshospitalet, hvor dommen lød at hun skulle have en ny lever. Bent Hansen, den ledende overlæge på Rigshospitalet, satte Ruth på akutlisten og derefter gik der kun 24 timer, før der var en donorlever. Lægeholdet tog til Norge for at hente donorleveren, og derefter blev Ruth transplanteret. Operationen varede ni timer, hvorefter hun kom på intensiv afdeling. Her lå hun i respirator i en måned. Ruth husker intet fra intensivafdelingen. Det eneste Ruth ville, var at være sammen med sin mand, Leif, der var der fra morgen til aften, og indimellem fik lov til at sove der. Ruth havde flere gange komplikationer efter respiratoren, men kom sig hver gang. Ruth blev nære veninder med en patient på samme stue, de blev udskrevet på samme tid, men desværre døde veninden tre måneder senere. Man har aldrig fundet årsagen til Ruths leversygdom. Efter den lange tid i respiratoren er Ruths hals meget medtaget, og i starten kastede hun op, bare hun skulle børste tænder. Dette gjorde hende nervøs, da hun ikke måtte kaste sin livsvigtige medicin op. Ruth udtrykker taknemmelighed for mandens og børnenes uundværlige støtte. Hele forløbet har knyttet familien tættere sammen. De er begge blevet tilbudt psykologhjælp, men det har de ikke haft brug for, da de har brugt hinanden og deres familie meget. Leif siger: skal man være organdonor? Selvfølgelig skal man det! Både Ruth og Leif samt familien er den dag i dag alle organdonorer. Afslutningsvis var der lotteri, hvor der blev udloddet sponsorgaver. Herefter samledes hold 35 på scenen og takkede for en god dag. 4

5 5