3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

Transkript

1 Mandag d i 4. modul Mandag d i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio: Præsentation af opgaven hvert sted kl Præsentation af de tre hovedområder samt gode råd til det at modtage vejledning kl , kl , kl og De 4 lærere går rundt til de 4 lokaler. 1. vejledningsrunde: Præsentation af fag. Du kan nå at høre tre fags præsentation og stille spørgsmål ud fra dine egne ideer - udvælg de tre fag på forhånd. Oversigt over hvor fagene præsenteres kommer senere. Tirsdag d i 5. modul. Torsdag d kl Torsdag d i 3., 4. og 5. modul Tirsdag d i 3., 4. og 5. modul Torsdag d Fredag d kl. 14 Mandag d i 4. modul. Kl : Idéstafet i stamklasser Hvordan kan din AT-ide blive endnu bedre? Fælles vejledningsrunde for elever, der vil vælge innovativ opgave - i Studiecenteret Eleverne vælger fag via Lectio spørgeskema og angiver ønske om vejledere og skriver om de planlægger at lave en innovativ besvarelse. 2.vejledningsrunde med de to tildelte vejledere. 15 min pr. samtale. 3. vejledningsrunde med de to tildelte vejledere. 15 min pr. samtale Skrivedag og vejledning med begge vejledere i løbet af dagen Skrivedag Synopsis afleveres i 3 eksemplarer senest kl. 14 Brug skolens forsidedokument som forside på din opgave. AT-brush-up for alle 3.g ere: Hvordan forløber AT-eksamen - Talepapir - Teori og Metode Synopsis præsenteres til AT-eksamen Kære 3g er - I det afsluttende eksamensforløb i Almen studieforberedelse skal du vælge inden for de rammer, ministeriet angiver i den stillede opgave vedr. emne(r), overordnede problemstillinger og fagkombinationer. Du skal arbejde med et emne og nogle problemstillinger, der ligger inden for to af de fag, du har haft i gymnasiet. Det ene fag skal være på mindst B-niveau, og begge fag skal bruges på det højeste niveau, du har haft dem på. Læs kravene til den stillede opgave grundigt igennem! Din arbejdsmåde skal afspejle de metoder og teorier, du har mødt i AT og i fagene Du skal udarbejde en synopsis ud fra dette arbejde. Du skal til mundtlig eksamen til sommer med fremlæggelse og dialog på basis af din synopsis. Der kan ud over den sædvanlige opgave vælges en B-opgave med innovative krav. 1

2 Den innovative opgave - Vælger du den innovative opgave, vil du kunne møde krav i opgaveformuleringen om at udarbejde en problemformulering (dvs. pege på et konkret problem / en problemstilling) og et innovativt løsningsforslag (dvs. det skal have værdi for andre og bidrage med noget nyt i den konkrete sammenhæng) at vurdere løsningsforslaget (dvs. vurdere dets relevans og konsekvenser) GODE RÅD OM AT KOMME I GANG: Disse spørgsmål er en hjælp, når du skal i gang med arbejdsprocessen. De kan også bruges i slutningen af processen som en slags checkliste: Har du fået det hele med?: 1. Hvad spørges der om? (Hvad er din undersøgelses hovedspørgsmål? Dette skal senere danne grundlag for problemformuleringen) 2. Hvorfor spørges der? (Hvorfor er det interessant? Hvad er din undersøgelses formål?) 3. Hvilket materiale undersøges? (Empiri? Data? Fænomener? Artikler? Bøger?) 4. Hvilken teori / hvilke metoder skal anvendes? (Hvilke fag er i spil? Hvilke områder af fagene? Hvilke faglige metoder?) 5. Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Har du en arbejdsplan og første rå disposition til synopsis?) Du skal helst kunne komme med svar og ideer til hvert af de fem punkter. Kan du ikke det, selv om du gør en ekstra indsats, tyder det på, at dit emnevalg ikke egner sig til AT-prøvens arbejdsproces, så du må vælge et andet emne. Se fx på, om enkelte af de fem spørgsmål kan besvares tilfredsstillende, og drej så herfra dit emnevalg i en retning, der egner sig bedre til den stillede opgave. GODE RÅD OM DIN SYNOPSIS: se også vurderingskriterierne på side 5. 1) Sådan bygges din synopsis op (i alt 3-5 sider): titel på emnet og angivelse af fagkombination (med niveauer og hovedområder: hum/nat/samf) problemformulering (ved den innovative opgave anføres det konkrete problem, der søges løst; den konkrete sammenhæng; målet: at udvikle en innovativ løsning. Det skal omtales, hvem eller hvad problemet vedrører, og om eksterne parter indgår). præsentation af de underspørgsmål der er arbejdet med (ved den innovative opgave: Hvad handler problemet om, hvad er dets årsager, omfang, konsekvenser?). diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene (ved den innovative opgave: Hvilken faglig viden og metoder er anvendt for at undersøge problemet, udvikle løsningsforslaget og/eller vurdere løsningsforslaget? - Prioriter evt. her, så diskussionen fokuserer på enten undersøgelsen, udviklingen og/eller vurderingen). konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål (ved den innovative opgave: Hvilket innovativt løsningsforslag er udarbejdet? - dette inkluderer kort præsentation af produktet samt en evt. illustration). 2

3 en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse (ved den innovative opgave: Hvordan og i hvor høj grad er problemet løst gennem det innovative løsningsforslag?). litteraturliste en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. Husk at din synopsis skal være klart og stramt struktureret i punkter den er ikke en stil eller en rapport. Det er en god ide at skrive i synopsen, hvilke elementer du senere vil uddybe mundtligt. 2) Hvad er problemformulering og underspørgsmål? En problemformulering i AT er fokuseret og kort. Den fortæller præcist og afgrænset, hvad opgaven drejer sig om. Den kan bestå af et eller flere sammenhængende spørgsmål en kort beskrivelse af sammenhængende fænomener eller udsagn, du ønsker at redegøre for/beskrive, klassificere, analysere, diskutere, vurdere/perspektivere. en påstand, du vil argumentere for. se ovenfor om den innovative opgaves problemformulering Problemformuleringen behøver ikke at være skrevet som spørgsmål, men en god regel er, at en problemformulering oftest vil kunne omdannes til spørgsmål. Din konklusion skal rumme svaret på dine spørgsmål - der er altså en direkte linje fra problemformulering til konklusion. For at kunne besvare din problemformulering opstiller du en række underspørgsmål Besvarelsen af dine underspørgsmål kaldes delkonklusioner. Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen. Det kan være en god hjælp i sidste fase af arbejdet med synopsen at lægge problemformuleringen og hovedkonklusionen ved siden af hinanden og se, om der er sammenhæng. Er der ikke det, behøver det ikke være konklusionen, det er galt med. I arbejdet med synopsen kan det sagtens ske, at man bevæger sig i en lidt anden retning, end man havde forudset. Hovedkonklusionen kan være både god og skarp, men uden en tæt sammenhæng med problemformuleringen, og så er opgaven måske at vende tilbage til problemformuleringen og skærpe denne, så der bliver en bedre sammenhæng. 3) Hvad er Materialer, teorier og metoder? Se i AT-håndbogen til eksamen i almen studieforberedelse om teorier og metoder i de to fag, du har valgt. Med materiale (eller empiri) forstås data og materiale, som indgår i eller er genstand for din undersøgelse. Teori er her et system af læresætninger, antagelser, begreber eller modeller. Metode er en systematisk måde du kan behandle materiale og data på. I din diskussion af materialer, teorier og metoder forventes det, at du gør rede for og diskuterer dine to fags metoder og/eller teorier set i lyset af det materiale, du har valgt at bruge og den måde, du har valgt at arbejde på - du skal altså vise, hvilke overvejelser du har haft i dine valg af materiale, teorier og 3

4 metoder. Det vigtigste er ikke, at du kan sætte en etiket på metoder ( jeg har valgt den hermeneutiske metode ), men at du viser, at du reelt og konkret kan reflektere over metoder og teori i materialet og i din egen fremgangsmåde. Vælger du den innovative opgave, kan du i diskussionen inddrage: Hvordan er løsningsforslaget inkl. et evt. produkt en løsning af problemet, og hvilke konsekvenser har løsningsforslaget i øvrigt? Vurdering af løsningsforslagets relevans fx på baggrund af eksperimenter, mulige scenarier eller fremlæggelse for en ekstern partner. Vurdering af løsningsforslagets konsekvenser fx på baggrund af relevante samfundsmæssige, etiske, æstetiske eller miljømæssige kriterier. Hvordan vurderes fagenes og de faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til undersøgelsen, løsningsforslaget og/eller vurdering af løsningsforslaget? Her indgår videnskabsteoretiske overvejelser og begreber (som fx kvantitativ / kvalitativ - induktiv / deduktiv - kausal / intentionel). 4) Hvad betyder perspektivering til studierapporten? - Du kan fx henvise til dit arbejde med et andet AT-emne, hvor du belyste en lignende problemstilling og påpege hvad dét arbejde gav af resultater sammenlignet med dit arbejde nu. påpege hvordan din forståelse af fx videnskabsteori eller af en problemstilling har ændret sig i forhold til din forståelse i et tidligere forløb henvise til at du har brugt en anden metode eller en anden teori i et andet AT-forløb og herudfra påpege nogle fordele/ulemper ved de forskellige metoder/teorier Ved den mundtlige prøve har du selv din studierapport i print med til eksaminator og censor. Nyttige links: - interaktiv hjælp til at udvikle din problemformulering m.m. - konkrete eksempler på synopser og talepapir samt materiale om fagenes metoder 4

5 GODE RÅD OM EKSAMEN 1) Den tredelte prøve Når du planlægger eksamen, skal du huske at der er tre elementer i prøven: 1. synopsis (som du har afleveret i april) 2. den mundtlige fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen (via talepapir) 3. samtale med lærer og censor (her kan du selv spille ud) De tre elementer skal spille hver sin rolle. I synopsen lægger du vægt på nogle aspekter, i fremlæggelsen skal andre aspekter fremhæves, og i samtalen kan du igen vælge at spille ud med noget tredje. 2) Gode råd til synopsiseksamen: I forberedelsen til den mundtlige eksamen skal du genlæse og gentænke din synopsis med henblik på at planlægge den mundtlige fremlæggelse og samtale. Etablér sammenhæng mellem de tre dele ved at bruge det skriftlige som springbræt for det mundtlige og ved at bruge din fremlæggelse som springbræt for jeres diskussion. Det er i den mundtlige del, at du kan udfolde det mest interessante / det mest selvstændige i modsætning til den korte punkt-form i synopsen. Formuler et talepapir, der kan fungere som disposition for dit mundtlige oplæg. Se rådene til udformningen af dit talepapir på sidste side. Du må gerne bruge hjælpemidler (powerpoint, overheads, skrive på tavlen osv.) i din præsentation, men det er dit helt eget ansvar, at udstyret virker, så hav en B-plan med.. Din fremlæggelse må ikke vare mere end ca. 10 minutter, så der er 14 minutter eller mere til samtalen. Vælger du den innovative opgave skal fremlæggelsen som tidligere nævnt også indeholde en præsentation af dit løsningsforslag (med et evt. produkt og/eller illustration af det) - her må fremlæggelsen ikke vare længere end 12 minutter. Fremlæggelsen og samtalen behøver ikke at være klart adskilte, men det er dig, som har udspillet. NB: Vurderingen - Det er ikke din synopsis, men din mundtlige præstation ved eksamen, du bedømmes på, og det sker ud fra i hvor høj grad du viser, at du kan tilegne dig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder (ved den innovative opgave med fokus på hvordan fag og metoder er anvendt til at undersøge sagen, udarbejde et løsningsforslag og/eller vurdere løsningsforslaget) foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf (ved den innovative opgave vil "behandle en problemformulering" være med fokus på de ovennævnte aktiviteter: at undersøge / udarbejde / vurdere ) perspektivere sagen vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre dig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. Prøv at medtænke disse kriterier, både når du arbejder med synopsis og med at forberede eksamen. 5

6 Hvordan du kommer fra din synopsis til et brugbart talepapir NB Har du valgt den innovative opgave, så vær opmærksom på de særlige elementer, omtalt på s. 5. Din synopsis er en skriftlig sammenfatning i punkter af dit arbejde med emnet Dit talepapir i stikord - er din disposition til 10 minutters selvstændig mundtlig forklaring og uddybning af synopsen Forblad med dit navn og klasse, dit emne og din fagkombination (med niveau) Problemformulering Præsenter kort dig selv og dit valg af fokus inden for emnet samt din fagkombination Præsenter din problemformulering (hvad er det du har undersøgt?) og fortæl herefter de vigtigste konklusioner på din undersøgelse. Præsentation af underspørgsmål, du har arbejdet med Her forklarer og uddyber du det, du har skrevet i synopsen om dine underspørgsmål. Du kan forholde dig kritisk, hvis du er blevet klar over, at det måske ikke alt sammen var så relevant, og du kan inddrage nye aspekter, du har arbejdet med efter at synopsen blev afleveret i april. Det er kun positivt, hvis du har fundet nye vinkler. Diskussion af materialer, teorier og metoder Konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål Sammenfattende konklusion relateret til problemformuleringen (samt spørgsmål til videre undersøgelse) Forklar hvordan du har brugt de to fags materiale, teorier og metoder i din undersøgelse, og læg vægt på at overveje om samspillet mellem de to områder har givet dig en mere nuanceret indsigt i dit emne. Vend herefter kort og sammenfattende tilbage til de konklusioner du nævnte i starten. Nævn klart, hvis noget er revideret og kunne være undersøgt anderledes og læg gerne op til, hvad I kan diskutere i den efterfølgende samtale. Perspektivering til din studierapport Her trækker du tråde fra dit emne til tidligere ATforløb, du har arbejdet med i løbet af gymnasiet. Gefion