Selskabsoplysninger. Grønlands Selvstyre, Nuuk, Grønland, ejer selskabet 100%.

Transkript

1 Årsrapport 2011

2 Selskabsoplysninger Selskab Reg. nr. GER. nr. Hjemsted Royal Arctic Line A/S Aqqusinersuaq 52 Postboks Nuuk Telefon: Telefax: Hjemmeside: A/S Nuuk, Grønland A/S-kapital 120 mio. kr. Ejerforhold Bestyrelse Direktion Grønlands Selvstyre, Nuuk, Grønland, ejer selskabet 100%. Martha Labansen, formand Kristian Lennert, næstformand Bent Østergaard Ole Frie Tanja Nielsen Efraim Tittussen* Jens Peter Berthelsen* Mariane Hansen* * Valgt af medarbejderne i 2010 for en 4-årig periode Jens Andersen, Chief Executive Officer (CEO) Executivegruppe Ledergruppe John Rasmussen, Chief Operations Officer (COO), og administrerende direktør, Royal Arctic Bygdeservice A/S Bent Ole Baunbæk, Chief Financial Officer (CFO) Niels Clemensen, Chief Development Officer (CDO) Jesper Balthazar-Christensen, administrerende direktør, Royal Arctic Logistics A/S Jette Larsen, administrerende direktør, Arctic Umiaq Line A/S Taitsiannguaq Olsen, divisionschef, Royal Arctic Havneservice Harald Asschenfeldt, afdelingschef, IT Jens Boye, afdelingschef, Skibsdrift Helena R. Kristiansen, afdelingschef, HR Jakob Strøm, afdelingschef, Kommunikation og marketing Revision Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

3 Årsrapport

4 Indhold 3 Hoved- og nøgletal 5 Ledelsesberetning 6 Årets resultat 7 Nye skibe 7 Fragtrater 7 Samfundsansvar 7 Olie- og valutakurstillæg 7 Ændringer i bestyrelse og ledelse 7 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning 8 Forventninger til Risici 10 Forretningsgrundlag 11 Markedet 11 Godsmængder 11 Island 12 Regularitet 12 Royal Arctic Lines flåde 13 Medarbejdere 13 Trivselsundersøgelse 13 Elever 13 Forventninger til Redegørelse om samfundsansvar Corporate Social Responsibility (CSR) 14 Miljø og klima 14 Arbejdsmiljø og sikkerhed 15 Medarbejderforhold, kompetenceudvikling og uddannelse 16 Leverandører og samarbejdspartnere 16 Antikorruption 16 Involvering i lokalsamfundet 18 Royal Arctic Line koncernen 20 Royal Arctic Linietrafik 21 Royal Arctic Havneservice 22 Royal Arctic Bygdeservice 23 Royal Arctic Logistics 24 Associerede selskaber 25 Ledelsespåtegning 26 Den uafhængige revisors påtegning 26 Til aktionæren i Royal Arctic Line A/S 26 Ledelsens ansvar for årsrapporten 26 Revisors ansvar 26 Konklusion 27 Regnskabspraksis 27 Regnskabsgrundlag 27 Generelt om indregning og måling 27 Koncernregnskab 28 Resultatopgørelsen 29 Balancen 33 Resultatopgørelse 34 Aktiver 35 Passiver 36 Egenkapitalopgørelse 37 Pengestrømsopgørelse 38 Noter 2 48 Corporate Governance i Royal Arctic Line

5 Hoved- og nøgletal Set over en 5-årig periode kan koncernens udvikling beskrives ved følgende hoved- og nøgletal: DKK mio Resultat Samlede indtægter Driftsresultat Finansiering netto 1 (1) (2) (6) (6) Årets resultat før skat Årets resultat Udbytte Balance Balancesum Nettoarbejdskapital (16) 56 Langfristede gældsforpligtelser Egenkapital Pengestrømme Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet (290) (22) 74 (143) (68) Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 107 (10) (12) (47) (76) Ændringer i likvider (24) (124) (28) Likviditet ved årets udgang Nøgletal * Overskudsgrad 13,0% 5,0% 3,1% 1,8% 5,0% Afkastningsgrad 11,2% 5,8% 3,6% 2,2% 5,3% Egenkapitalens forrentning (ROE) 15,4% 6,5% 4,5% 1,6% 5,9% Soliditetsgrad 53,5% 61,6% 59,5% 55,6% 52,5% Afkast af investeret kapital (ROIC) 21,7% 10,0% 4,8% 2,7% 6,5% Gearing af driftsaktiver 1,2 0,8 1,0 1,4 1,5 Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede * Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger & Nøgletal 2010" Definitioner af nøgletal Nettoarbejdskapital = Omsætningsaktiver kortfristet gæld Overskudsgrad (%) = Afkastningsgrad = Egenkapitalens forrentning (ROE) = Soliditetsgrad (%) = Afkast af investeret kapital (ROIC) = Gearing af driftsaktiver = Resultat før finansielle poster x 100 Nettoomsætning Resultat før finansielle poster X 100 Samlede aktiver Årets resultat X 100 Gennemsnitlig egenkapital Egenkapital ultimo X 100 Samlede aktiver Resultat før finansielle poster X 100 Gennemsnitlig investeret kapital inkl. goodwill Investeret kapital inkl. goodwill Egenkapital ultimo 3 Nettoarbejdskapital er defineret som varebeholdninger, tilgodehavender og øvrige driftsmæssige omsætningsaktiver fratrukket leverandørgæld og andre kortfristede driftsmæssige forpligtelser. Tilgodehavende og skyldig selskabsskat samt likvide beholdninger indgår ikke i nettoarbejdskapitalen.

6 Tilfredse interessenter Trimmet drift Konstant udvikling. Om noget har 2011 været året, hvor Naleraq 2015, Royal Arctic Lines strategi, har vist sin værdi. Fem nye skibe er ved at blive bygget. Den forsyningssikkerhed, som disse skibe kommer til at give, vil i mange år frem være til gavn for befolkningen i landet. Driften er gennem hele året trimmet gennem projekt Ninngarut med fokus på optimerings gevinster. Store dele af koncernen og mange arbejdsgange er set efter i sømmene, hvilket har givet gode resultater. Forretningsudvikling er et vigtigt element i strategien, og selskabet kan med tilfredshed notere stigende international interesse for de muligheder, der er i Grønland. Med sine ydelser til blandt andet olieindustrien har datterselskabet Arctic Base Supply vist vigtigheden af at være parat til at udvikle sig og samarbejde med andre i takt med nye muligheder. Naleraq 2015 er, sammen med en positiv udvikling i godsmængderne og et enkeltstående år med væsentligt reducerede afskrivninger på ældre skibe, grunden til, at Royal Arctic Line i 2011 præsenterer sit hidtil bedste økonomiske resultat. Udmeldinger om begrænset aktivitet inden for olieefterforskning i 2012 og påbegyndte afskrivninger på ny tonnage betyder, at det økonomiske resultat i de nærmeste år vil blive noget mere beskedent. Det ændrer ikke ved, at vi glæder os over det pæne resultat for Vi er overbeviste om, at med en strategi, der har vist sin styrke, og med medarbejdere, der yder en helhjertet og stærk indsats, er selskabet godt rustet til de kommende udfordringer. Martha Labansen Bestyrelsesformand Jens Andersen Administrerende direktør Royal Arctic Line A/S Grønlands Selvstyre har tildelt Royal Arctic Line A/S enekoncession til al søtransport af gods til og fra Grønland og mellem de grønlandske byer og bygder. Rederiet er således en livsnerve for det grønlandske samfund. Royal Arctic Line og datterselskabet Royal Arctic Bygde service sørger for at fragte varer til og fra alle byer og bygder i Grønland. Royal Arctic Line driver også 13 havne i Grønland og havnevirksomhed i den grønlandske basishavn i Aalborg. Al søfragt til og fra Grønland går via Aalborg, eller via Reykjavik hvad angår gods fra Nordamerika. Samfunds- og udviklingsopgaver som passagersejlads, logistikløsninger og forsyninger til olieindustrien udføres af datterselskabet Royal Arctic Logistics og de associerede selskaber Arctic Umiaq Line og Arctic Base Supply. Royal Arctic Line A/S blev stiftet i 1993 og er 100% ejet af Grønlands Selvstyre. 4

7 Ledelsesberetning 2011, Royal Arctic Lines 19. driftsår, var et skelsættende år med fokus på nybygningsprogram og havneudvidelser. På driftssiden var olieefterforskning med til at give megen aktivitet på flere havne og resulterede, sammen med høj byggeaktivitet i Nuuk, i et solidt økonomisk resultat. Båret af byggesektoren, viste kerneforretningen den koncessionerede del af besejlingen af Grønland fremgang igen efter et par år med vigende tendenser. Nye forretningsområder har fortsat deres positive udvikling fra sidste år, og omsætningen i den ikke-koncessionerede besejling er steget. Årets resultat blev 73 millioner kroner efter skat, hvilket er en forbedring på ca. 30 millioner kroner i forhold til det udmeldte ved halvårsmeddelelsen. Resultatet betragtes som meget tilfredsstillende. Det økonomiske resultat er sammensat af øgede indtægter både fra kerneforretning og nye aktiviteter, markant lavere afskrivninger da de fleste nuværende skibe er fuldt afskrevne, og en målrettet indsats omkring koncernens strategi for tilpasning af omkostningerne til det aktuelle aktivitetsniveau. Der indstilles til, at der betales et udbytte på DKK 20 millioner. Line og Aalborg Havn med henblik på at danne et fælles selskab, der skal projektere, etablere og eventuelt drive en udvidet containerhavn i Nuuk. Hvad angår kerneforretningen fastslår Transportkommissionen, at der på godssejladsen til og fra Grønland, på grund af godsmængdernes størrelse, ikke er samfundsøkonomisk gevinst ved liberalisering af markedet, og at den nuværende struktur, hvor forpligtelser og eneret balanceres gennem koncessionen, er ganske fornuftig. I januar 2011 faldt de sidste detaljer på plads omkring koncernens nybygningsprogram, hvorefter fem nye skibe blev kontraheret hos tyske P + S Werften i Stralsund. Royal Arctic Bygdeservice indgik samtidig en ny 20-årig kontrakt med Grønlands Selvstyre om forsyning af bygderne. Dermed var 2011 et skelsættende år for datterselskabet, da det økonomiske grundlag for den tiltrængte udskiftning af tonnagen faldt på plads. Indtil de nye skibe leveres, bliver bygderne besejlet med den eksisterende tonnage. I Aalborg blev der efter forlængelsen af basishavnsaftalen påbegyndt etablering af nyt logistikpakhus og kontorfaciliteter. Royal Arctic Logistics flyttede ind i januar De samlede godsmængder til, fra og internt i Grønland udgjorde kubikmeter i 2011 mod kubikmeter i Den koncessionerede godsmængde til Grønland steg med omkring kubikmeter, mens godsmængderne fra Grønland faldt med kubikmeter. Samtidig registreredes et fald i de interne mængder på kubikmeter i forhold til Den store stigning til Grønland kan først og fremmest henføres til byggematerialer og entreprenørmateriel. Den største mængde af dette blev fragtet til byggesektoren i Nuuk. De samlede koncessionerede fragtindtægter udgjorde 611 millioner kroner i 2011 mod 561 millioner kroner i Ikkekoncessionerede indtægter udgjorde 217 millioner kroner i 2011 mod 200 millioner kroner i Naalakkersuisut nedsatte i slutningen af 2009 en transportkommission, hvis rapport udkom i foråret Transportkommissionen påpeger utvetydigt, at en udvidelse af kapaciteten på Nuuk havn er en nødvendighed. I 2011 har Royal Arctic Line været involveret i planlægningen af nye havnefaciliteter i både Sisimiut og Nuuk. I Sisimiut som medlem af en arbejdsgruppe der er nedsat som en fortsættelse af Transportkommissionens arbejde. I Nuuk er der, blandt andet på baggrund af kommissionens konklusioner, etableret en arbejdsgruppe med deltagelse af Grønlands Selvstyre, Kommuneqarfik Sermersooq, Royal Arctic For Arctic Umiaq Line (AUL), som ejes 50/50 af Air Greenland og Royal Arctic Line, er der indgået en ny aftale med Grønlands Selvstyre om underskudsgaranti frem til Selskabets driftsresultat for 2011 blev på 0 kroner, idet et underskud på 8,1 millioner kroner blev dækket af den eksisterende underskudsgaranti, afgivet af Grønlands Selvstyre. For Arctic Base Supply (ABS), som ejes 50/50 af Danbor og Royal Arctic Line, var 2011 et travlt år. Selskabet assisterede 5

8 6 blandt andet Cairn Energy ved olieefterforskningsaktiviteter i både Nuuk og Aasiaat, og resultaterne har været positive. Selskabets driftsresultat for 2011 blev et overskud på 6,4 millioner efter skat. Royal Arctic Lines udviklingsafdeling har gennem 2011 arbejdet med eksisterende samt potentielle nye forretningsområder herunder olie- og mineralområdet. Besejlingen af Antarktis er også gennemført i Der er fortsat øget interesse for olie og olieefterforskning i Grønland. I 2012 forventes ingen egentlige efterforskningsboringer, og aktiviteten i de beslægtede serviceerhverv ventes at falde markant. Mineralsektoren har i 2011 fortsat været præget af meget begrænset udvindingsaktivitet, men en del efterforskningsaktivitet. Samlet set var 2011 året, hvor der var fokus på at komme godt i gang med at føre flere store og langtrækkende beslutninger om forsyningssikkerheden ud i livet. Samtidig har nye aktiviteter bidraget til selskabets resultat. I 2012 vil der igen blive arbejdet målrettet med tilpasning af omkostningerne til aktivitetsniveauet, da der ikke forventes markante stigninger i godsmængderne på kort sigt. Årets resultat Royal Arctic Lines koncernresultat for 2011 viser et overskud før skat og minoritetsandele på 109 millioner kroner og 73 millioner kroner efter skat, sammenlignet med et overskud før skat i 2010 på 41 millioner kroner og efter skat 29 millioner kroner. Den positive udvikling i koncernens resultat skyldes flere faktorer, men primært en større omsætning på både den koncessionerede og ikke-koncessionerede del, ligesom de samlede omkostninger viser et fald i forhold til sidste år. Det skal dog bemærkes, at omsætningsstigningen inkluderer en betydelig stigning i olie- og valutakurstillægget jævnfør omtale nedenfor. Driftsomkostningerne i 2011 udgør 744 millioner kroner mod 746 millioner kroner i Dette fald dækker over et betydeligt fald i afskrivninger og mindre stigninger på øvrige omkostninger, herunder især omkostninger til skibe. Omkostningen til bunkers, som hører under skibenes omkostninger, er forøget med 28,9 millioner kroner som følge af stigende priser målt i danske kroner. De forøgede omkostninger til bunkers er til dels modsvaret af stigende indtægter fra olie- og valutakurstillægget. Imidlertid foregår reguleringen af tillægget i forhold til markedspriserne bagud, hvilket medfører en saldo til senere opkrævning, som ved udgangen af 2011 udgjorde 7,1 millioner kroner. Saldo til senere opkrævning ved årets begyndelse udgjorde 5,6 millioner kroner, og forskellen på 1,5 millioner kroner fra årets begyndelse til årets slutning er ikke indregnet i omsætningen. Øgede omkostninger til terminaldrift på 13 millioner kroner knytter sig især til den øgede omsætning. Omkostninger til salg og administration er fra 2010 til 2011 faldet med ca. 0,7 millioner kroner, hvilket er meget positivt i betragtning af det generelt højere aktivitetsniveau. Personaleudgifter er steget fra 291 millioner kroner til 301 millioner kroner. Set i forhold til det stigende aktivitetsniveau, generelle og overenskomstmæssige lønstigninger mv., er stigningen på et moderat niveau. Afskrivninger er faldet med ca. 38 millioner kroner i forhold til 2010, idet rederiets skibe nu i det væsentligste er færdigafskrevet bortset fra Mary Arctica. Resultatet for associerede og tilknyttede selskaber bidrager til indtjeningen med 3,4 millioner kroner, hvilket er en forbedring på ca. 0,8 millioner kroner i forhold til Finansiering, netto, udgør en indtægt på ca. 1 million kroner, primært hidrørende en generelt forbedret likviditet. Den tilsvarende post i 2010 var en nettoudgift på ca. 0,5 millioner kroner. Koncernresultatet er ca. 30 millioner kroner over det niveau, som er indikeret i halvårsmeddelelsen, hvilket især skyldes et fortsat højt aktivitetsniveau og en stram omkostningsstyring året ud. Koncernens samlede indtægter udgør 897 millioner kroner (831 millioner kroner i 2010). De koncessionsbaserede indtægter, der andrager 611 millioner kroner (561 millioner kroner i 2010), fordeler sig med 75% (67% i 2010) på transport til Grønland, 17% (21% i 2010) på transport fra Grønland og 8% (12% i 2010) på transport internt i Grønland. Indtægter, der ikke relaterer sig til koncessionen, udgør 217 millioner kroner (200 millioner kroner i 2010) eller 24% af de samlede indtægter (24% i 2010). Andre driftsindtægter udgør i millioner kroner (70 millioner kroner i 2010) og omfatter primært servicebidrag fra Grønlands Selvstyre til Royal Arctic Bygdeservice. Koncernens nettoarbejdskapital udgør 163 millioner kroner i 2011 (222 millioner kroner i 2010). Faldet i nettoarbejdskapital kan primært henføres til fald i likvider og stigning i anden gæld. Pengestrømme fra investeringsaktivitet er negativ med 290 millioner kroner, hvorimod den tilsvarende post i 2010 kun udgjorde 22 millioner kroner. Stigningen kan især henføres til nybygningsprogram for skibe. Koncernens likvide midler kan ved årets udgang opgøres til 225 millioner kroner (249 millioner kroner i 2010). Faldet i likvide midler kan især henføres til den egenfinansierede del af årets investeringer. Egenkapitalen ved udgangen af 2011 udgør 512 millioner kroner (439 millioner kroner i 2010). Royal Arctic Lines soliditet udgør 53,5% ved udgangen af 2011 mod 61,6% ved udgangen af 2010.

9 I oktober lagdes kølen på det første af de fem skibe containerskibet af Mary-klassen. I følge tradition blev der lagt en guldmønt under kølen for at bringe skibet velstand og held. For alle fem nybygninger bliver mønten under kølen polarmønter, som er lavet i 100% grønlandsk guld fra Nalunaq i Sydgrønland. Nye skibe I januar 2011 faldt den endelige finansiering af nybygningsprogrammet på plads. Kontrakten med P + S Werften blev underskrevet, og designarbejdet sat i gang. Den samlede ordre omfatter et containerskib af Mary-klassen med enkelte modifikationer på 606 TEU (TEU=containermål - Twenty foot Equivalent Unit), to containerskibe på hver 108 TEU samt to mindre skibe med en containerkapacitet på hver 36 TEU. Disse fire mindre skibe vil indgå i bygdebesejlingen. Den ny tonnage tillader en højere grad af containerisering af bygdebesejlingen og vil være med til at sikre en stabil og fleksibel forsyning af Grønland. Samtidig bidrager flådefornyelserne gennem skibenes design til, at Royal Arctic Line kan imødekomme koncernens strategiske mål om udvikling af forretningen inden for ikke-koncessionerede områder. Fragtrater 1. februar 2011 blev alle fragtrater hævet med 1,5% som led i den langsigtede konsolidering i forbindelse med finansieringen af nye skibe til Royal Arctic Line. Samtidig indførtes et investeringsbidrag på 3,1% til finansiering af ny tonnage til bygdebesejlingen. Investeringsbidraget opkræves på vegne af Grønlands Selvstyre på al fragt til, fra og internt i Grønland og er en del af servicekontrakten om bygdebesejling. Investeringsbidraget reguleres en gang om året og vil også i 2012 være på 3,1%. Samfundsansvar Royal Arctic Line har i 2011 forberedt virksomhedens langsigtede strategi for arbejdet med samfundsansvar (se: Redegørelse om samfundsansvar s. 14), hvilket har understreget den positive sammenhæng i forretningsdrevet samfundsansvar. Olie- og valutakurstillæg Per 1. januar 2011 var olie- og valutakurstillægget 11%. Prisudviklingen vurderes løbende, og olie- og valutakurstillægget reguleres i overensstemmelse hermed hver anden måned. Tillægget har i 2011 svinget mellem 11% og 21%. Per 1. januar 2012 er olie- og valutatillægget 17%. Ændringer i bestyrelse og ledelse Ved generalforsamlingen i 2011 afløste seniorrådgiver Tanja Nielsen generalsekretær Claus Nielsen i Royal Arctic Lines bestyrelse. Der er ikke foretaget ændringer i ledelsen i Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. 7

10 Forventninger til 2012 Royal Arctic Lines hovedaktiviteter er baseret på transport af gods til, fra og internt i Grønland. Aktivitetsniveauet er således bestemt af de transporterede mængder, og indtjeningen i Royal Arctic Line afspejler den økonomiske udvikling og konjunkturerne i samfundet. Royal Arctic Lines fremskrivninger samt politiske og økonomiske redegørelser offentliggjort af Naalakkersuisut, herunder Økonomisk Råds årsrapport, indikerer et generelt aktivitetsniveau i Grønland i 2012 på niveau med 2011 og en nulvækst i BNP. I 2011 var godsmængderne til Grønland positivt påvirket af bygge sektoren i Nuuk. Der ventes ikke samme aktivitetsniveau i 2012, og det er således Royal Arctic Lines forventning, at godsmængderne til Grønland vil falde til et niveau sammenligneligt med Sejlplanen for 2012 er baseret på en ugentlig anløbsfrekvens hele året inklusive Diskobugten, hvor der på baggrund af de seneste års tendenser til ændringer i issituationen udføres anløb af alle de byer og bygder, det er muligt at nå. Olieindustrien udviser fortsat stor interesse for Grønland, men i 2012 forventes et markant fald i aktivitetsniveauet i den del af sektoren, som skaber beskæftigelse i de tilknyttede serviceerhverv. Udviklingen på Royal Arctic Lines ydelser til minesektoren er vanskelige at forudsige, da aktiviteterne i mineindustrien tilsyneladende både afventer forbedrede finansieringsmuligheder og en række politiske beslutninger. Der er fortsat store forventninger til sektoren på lang sigt, men i 2012 forventes fortsat moderat behov for de ydelser, Royal Arctic Line leverer. Samlet set skønnes et resultat i 2012 i niveauet 35 til 40 millioner kroner før skat i Royal Arctic Line A/S. Det i forhold til 2011 mere moderate resultat kan hovedsagelig henledes til påbegyndte afskrivninger på nybygningsprogrammet samt den forventede nedgang i godsmængder til Grønland og nedgang i aktiviteterne i oliesektoren. Pengestrømme fra driftsaktivitet ventes også i 2012 at være positive. Bortset fra nybygningerne, der har en særskilt finansieringsplan, nye containere og til dels rullende materiel vil afdrag på gældsforpligtelser og årets investeringer blive finansieret af den løbende drift. Det vurderes, at selskabet har et betryggende finansielt beredskab til driften for Strategi Royal Arctic Lines strategi, Naleraq 2015, fastsætter mål for, hvordan koncernen fortsat kan sikre et tilstrækkeligt afkast til ejeren, samtidig med at priser og service er på et konkurrencedygtigt niveau og udføres til det grønlandske samfunds tilfredshed. Naleraq 2015 hviler på tre søjler: Interessenter Gode relationer og tæt kontakt til ejer og kunder er en forudsætning for, at Royal Arctic Line kan honorere forpligtelserne i koncessionen samt de krav og behov, der kommer fra det grønlandske samfund. Drift Koncernens strategiske indsatser på driften af kerneforretningen skal fastholde omkostningsbevidsthed samt optimere forretningsgange og it-infrastruktur. Udvikling På længere sigt kan en trimmet drift kun i begrænset omfang skabe de resultater til ejer og samfund, som Royal Arctic Line har som mål. Derfor handler en væsentlig del af Royal Arctic Lines strategi om vækst og udvikling af ikke-koncessionerede aktiviteter på både eksisterende og nye markeder. 8

11 Risici Royal Arctic Line arbejder i et geografisk afgrænset marked, som er kendetegnet ved stabile efterspørgselsmønstre og en markedsmæssig beskyttelse af kerneforretningen i henhold til en koncession. Royal Arctic Lines forretningsområde er primært baseret på danske kroner. I det omfang samhandel er baseret på anden valuta, købes denne overvejende på spotmarkedet. Olie- og valutakurstillægget anvendes til at kompensere for udsving i prisen på US dollar og bunkers. Royal Arctic Lines kreditrisici omfatter tilgodehavender og likvide midler, som er placeret i danske og grønlandske pengeinstitutter med høj kreditværdighed. Royal Arctic Lines modpartsrisici omfatter rente-swaps samt i begrænset omfang andre finansielle instrumenter. Aftalerne indgås gennem større danskepengeinstitutter med høj kreditværdighed. I denne låneaftale indgår flere covenants, der blandt andet omfatter, at Grønlands Selvstyres ejerskab af Royal Arctic Line A/S som minimum skal udgøre 51% i hele lånets løbetid. Her udover er der finansielle covenants, som blandt andet er baseret på indtjeningsbaserede nøgletal, soliditet mv. Per 31. december 2011 er alle covenants overholdt. Selskabets strategi om vækst og udvikling på ikke-koncessionerede ydelser forudsætter samarbejde med kunder som, i forhold til de nuværende grønlandske standarder, stiller meget høje krav til dokumentation på områder som miljøpåvirkning, arbejdsmiljø, certificeringer og generelt samfundsansvar. Royal Arctic Line har derfor fokus på at kunne leve op disse krav blandt andet gennem arbejdet med ISO- certificeringer og redegørelse for samfundsansvar. Finansiering af nye skibe er tilvejebragt gennem låneoptagelse i tysk pengeinstitut. Vision Royal Arctic Line er en koncern, der leverer transportløsninger til rette pris og kvalitet, og vil alene eller sammen med andre tilføre det grønlandske samfund væsentlige indtægter. 9

12 Forretningsgrundlag Grønlands Selvstyre har tildelt Royal Arctic Line enekoncession til at drive linjefart til, fra og mellem byerne i Grønland samt mellem Grønland og Reykjavik, Aalborg og en række oversøiske destinationer. Med koncessionen følger en række betingelser om anløbsfrekvens, kapacitet og forsyningssikkerhed for alle byer på både Vest- og Østkyst. Selvstyret kan også forpligte Royal Arctic Line til at indgå kontrakter på forretningsmæssige vilkår om offentlig tjeneste med transport af gods og passagerer jævnfør Landstingsforordning nr. 5 af 6. juni Royal Arctic Lines fragttarif bygger på et ensprissystem, så prisen for søfragt er ens for alle byer. Naalakkersuisut har endvidere vedtaget, at prisen for sydgående gods ud af Grønland skal være lavere end for nordgående gods til Grønland. Naalakkersuisut godkender fragtpriserne. Royal Arctic Line drives på forretningsmæssige vilkår. Det indebærer ifølge koncessionsforpligtelsen, at afkastet på den investerede kapital som minimum skal sikre selskabets langsigtede konsolidering. Godsmængder i kbm til følgende grønlandske byer Aasiaat Ilulissat Maniitsoq Nanortalik Narsaq Nuuk Paamiut Qaqortoq Qasigiannguit Sisimiut Tasiilaq Upernavik Uummannaq 10 Fakta om Grønland Fra nord til syd er Grønland km. Langs kystlinjen, som er godt kilometer lang, ligger 18 byer, ca. 60 bygder samt et mindre antal bosteder. Størstedelen af byerne og bygderne er placeret på Vestkysten. Transport mellem byer og bygder foregår udelukkende med fly eller skib. Fra Diskobugten og nordpå samt på Østkysten er havet generelt dækket af is om vinteren, og forsyninger skal flyves ind i tre til seks måneder af året. Der bor ca mennesker i hele Grønland, heraf ca i bygderne. I den mindste bygd, som anløbes af Royal Arctic Bygdeservice, bor 32 personer, mens Nuuk med sine indbyggere er den største by i landet, og den eneste by med over indbyggere. Mange af de grønlandske byer er således så små, at de ikke umiddelbart har et godsbehov, der retfærdiggør hyppige skibsanløb. Koncessionens krav om forsyningssikkerhed og hyppige anløbsfrekvenser er derfor en af forudsætningerne for de små samfunds fortsatte drift og udvikling.

13 Markedet Som følge af koncessionen har Royal Arctic Line en markedsandel på 100% for almen containeriseret godstransport til søs i Grønland. Rederiet forsyner alle byer og bygder i Grønland. Qaanaaq Importen er i høj grad påvirket af bygge- og anlægssektoren, der tegner sig for omkring en fjerdedel af godsmængderne til Grønland. En anden væsentlig faktor for importen er befolkningsudviklingen og dermed godsmængderne til fødevare- og detailbranchen. Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Ilulissat Qasigiannguit Aasiaat Sisimiut Eksporten består hovedsageligt af fiskeriprodukter, der udgør halvdelen af alle eksporterede godsmængder. Ændringer i den politisk besluttede TAC (Total Allowed Catch) har derfor direkte konsekvens for de sydgående godsmængder. Maniitsoq Tasiilaq Aalborg Nuuk Reykjavik N Q a N aq r s a an o q or r to ta q lik Paamiut De mængder, der transporteres internt i Grønland, relaterer sig hovedsageligt til fiskeri og transport af øl og vand, der tappes i Nuuk og distribueres til kysten, hvorefter emballagen returneres til Nuuk. Feeder Nordvest Atlantøst Atlant Østkyst Udviklingen i godsmængderne er betinget af den generelle udvikling i det grønlandske samfund. Rederiet er derfor sårbart overfor større udsving som eksempelvis virkningerne af finanskrisen. Som konsekvens har Royal Arctic Line iværksat udvikling af ikke-koncessionerede forretningsområder. Godsmængder De samlede godsmængder for 2011 steg med 2,5% i forhold til Der er dog store forskelle på udviklingen i de enkelte godstyper og forskellige fragtveje. Det nordgående koncessionsgods steg med omkring 10%. Det nordgående ikke-koncessionerede gods faldt med 24% fra kubikmeter til kubikmeter, men udgør under tre procent af de samlede godsmængder. Island Forbindelsen til og fra USA, Canada og Island fortsatte i 2011, hvor de samlede godsmængder udgjorde kubikmeter. Islandske Eimskip har indsat et ekstra skib på deres nord amerikanske rute, således at der er forbindelse ca. hver 14. dag. Royal Arctic Line har derfor fastholdt forbindelsen til og fra Island hver tredje uge for at tilbyde en fast frekvens. Det sydgående koncessionsgods faldt med 3%, mens de interne godsmængder faldt med 5%. Godsmængder Internt i Grønland Fra Grønland Projektgods Til Grønland

14 Regularitet, anløb til tiden Procent Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Regularitet Hårdt vejr, storis samt i mindre grad tekniske problemer kan påvirke rederiets regularitet. I 2011 var Royal Arctic Lines præcision i forhold til mastersejlplanen i gennemsnit 72% (76% i 2010). Hovedårsagerne skal findes i store godsmængder ikke mindst overstørrelsesgods til byggeriet af Nuuk bycenter som har forlænget havnetiden, samt mindre kranhavarier og dårligt vejr. Royal Arctic Lines flåde Royal Arctic Lines flåde er designet til de arktiske og markedsmæssige betingelser, som kendetegner Grønland. Flåden består af ti skibe, der hver især er specialdesignet til deres opgave. Containerskibene Rederiets største atlant- og feederskibe er af højeste, baltiske isklasse og specialfremstillet med dobbeltskrog og højt fribord for at kunne sejle i arktiske farvande. Mary Arctica er på 588 TEU og sejler mellem Aalborg og Grønlands øst- og vestkyst. Skibet er meget fleksibelt og har i november og december 2011 været udchartret til opgaver ved Antarktis. Irena Arctica på 424 TEU og Arina Arctica på 283 TEU kan anløbe de fleste byer i Grønland på både Øst- og Vestkysten. Skibene losser med specialpramme og lastbiler de steder, hvor der ikke findes havnefaciliteter. Pajuttaat transporterer hovedsageligt stykgods og enkelte containere. Skibet er fra 1979 og oprindeligt bygget til at sejle med stykgods og i mindre omfang frysegods. Bygdeskibene Angaju Ittuk, Aqqaluk Ittuk, Angutek Ittuk og Johanna Kristina er alle mindre stykgodsskibe med en kapacitet på mellem 220 og 320 kubikmeter. Skibene er bygget mellem 1960 og Skibenes alder er høj og har i en årrække medført støt stigende vedligeholdelsesomkostninger. Samtlige skibe er udstyret med kraner, og suppleret med r ederiets pramme kan den samlede flåde operere stort set alle steder i Grønland uanset anløbsforhold. Naja Arctica og Nuka Arctica er på hver 782 TEU og sejler i fast rutefart mellem Aalborg og Grønland. Skibene er fra midten af 1990 erne og forventes at have en restlevetid på 5-7 år. 12

15 Medarbejdere Royal Arctic Line er privilegeret ved at have dygtige og engagerede medarbejdere. Det er rederiets mål, at vores ansatte har en meningsfyldt arbejdstilværelse med fokus på kvalitet, engagement og motivation. Trivselsundersøgelse I slutningen af 2010 gennemførtes en trivselsundersøgelse blandt samtlige medarbejdere. Resultaterne forelå i 2011 og viser en generel høj arbejdsglæde se figur. Siden resultaterne forelå er der i alle afdelinger arbejdet med konkrete handlingsplaner for at forbedre den generelle trivsel. Elever Royal Arctic Line tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder (se side 15). En uddannelse hos Royal Arctic Line skal kvalificere til en karriere i rederiet og samtidig give et godt fundament for at søge karrieremuligheder i andre virksomheder. Sammenfatningen af undersøgelsens resultater Forventninger til 2012 En lang række handlingsplaner i de enkelte afdelinger skal på baggrund af trivselsundersøgelsen føres ud i livet. Blandt indsatsområderne er reduktion i antallet af sygedage og medarbejderudviklingssamtaler. Derudover skal alle ledere og mellemledere i 2012 og de efterfølgende år gennem en opkvalificerende lederuddannelse. Denne består af tre trin: Et internt introduktionsmodul om baggrunden for at arbejde med ledelse, et eksternt uddannelsesmodul udvalgt sammen med HR i forhold til stillingsniveau og tidligere lederuddannelser og endelig et afsluttende Royal Arctic-modul om virksomhedens fælles ledelsesplatform. For elevoptagelsens vedkommende udvides uddannelsespaletten i 2012 med en ny uddannelse: Lager- og terminaldisponent. I forbindelse med modtagelsen af de nye skibe forventes både lovgivnings- og rederikrav at blive skærpet på en række områder i forhold til den nuværende flåde af bygdeskibe. Royal Arctic Line arbejder målrettet på at opkvalificere så mange som muligt af de nuværende besætningsmedlemmer til de kommende krav, og der er udarbejdet detaljerede uddannelsesplaner for de besætningsmedlemmer der ønsker dette. Arbejdsglæde Royal Arctic Line EEI Transport EEI Danmark Royal Arctic Line scorer 71 point hvilket er det samme som det gennemsnitlige EEI(European Employee Index) i Danmark både for transportbranchen, og på tværs af brancher.

16 Redegørelse om samfundsansvar Corporate Social Responsibility (CSR) At udvise samfundsansvar er en forudsætning for at nå de strategiske mål i Naleraq 2015 Royal Arctic Lines strategi og dermed opfylde vision og mission. I 2011 er selskabets langsigtede politik for samfundsansvar forberedt. En analyse af koncernens forudsætninger og potentialer ved en strategisk tilgang til CSR-arbejdet er gennemført, og der er ligeledes udarbejdet en gap-analyse i forhold til FN s Global Compact. Endelig er der udarbejdet oplæg til politik, og forslag til indikatorer til den fremtidige redegørelse om samfundsansvar. I 2012 bliver politikken for samfundsansvar endeligt vedtaget, og samtidig sættes der mål for de forskellige indikatorer. Det forventes, at der rapporteres på de valgte indikatorer i årsrapporten for Forslaget til politik for samfundsansvar udpeger en række konkrete indsatsområder: Miljø og klima, arbejdsmiljø og sikkerhed, medarbejderforhold, kompetenceudvikling og uddannelse, leverandører og samarbejdspartnere, antikorruption samt involvering i lokalsamfundet. Miljø og klima Det arktiske miljø er meget sårbart. Royal Arctic Lines selskaber er bevidste om deres ansvar for at skåne miljøet i videst muligt omfang. Derfor tilstræbes det at tilrettelægge arbejdsrutinerne, så klima- og miljø påvirkes mindst muligt. Udgangspunkt Shippingbranchen er underlagt en lang række reguleringer på områderne miljø og klima. For Royal Arctic Line, som for andre rederier, er compliance at leve op til gældende regler og lovgivning derfor et udtryk for samfundsansvarlig opførsel. Royal Arctic Line har dog et ønske om at gå videre end lovgivningen kræver. Derfor arbejdes der målrettet med at optimere skibenes brændstofforbrug, dels gennem tekniske tiltag, dels gennem slow steaming. Udover den miljømæssige gevinst ved reduceret CO 2 -udslip giver dette ligeledes en betragtelig økonomisk gevinst ved reduceret bunkersforbrug. Mens der endnu ikke er internationale lovbestemte begrænsninger i udledningen af CO 2, findes der både internationale samt EU-regler for udledning af SOx (svovlilte) og NOx (kvælstofilte). Dette reguleres i Marpol-konventionerne, som også regulerer reglerne for bortskaffelse af affald og spildevand. Marpol-konventionerne er indarbejdet i skibenes rutiner, og nye tiltag indarbejdes løbende. Den internationale søfartsorganisation IMO s sikkerheds- og miljøbeskyttelsessystem, ISM, er implementeret på Royal Arctic Lines skibe. I systemet indgår et krav og en målsætning om rutiner for miljøbeskyttelse. Den grønlandske basishavn i Aalborg er kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO I 2011 er implementeringen af de samme certificeringer igangsat på havnene i Nuuk, Aasiaat, Sisimiut og Qaqortoq, som er de fire største havne i Grønland. Forventninger til 2012 Indsatsen for at reducere brændstofforbruget mest muligt fortsætter blandt andet ved indførsel af Fuel Effeciency Management System på alle containerskibe i Havnene i Nuuk, Aasiaat, Sisimiut og Qaqortoq auditeres med henblik på certificering til ISO 9001 og ISO i begyndelsen af Arbejdsmiljø og sikkerhed En stærk sikkerhedskultur er en naturlig del af Royal Arctic Lines mål. Det skal nås ved at tilrettelægge arbejdsrutinerne, så medarbejderne kan udføre deres opgaver under sikre og trygge forhold. Udgangspunkt For skibenes vedkommende reguleres området gennem SOLAS-konventionerne, som vedrører maritime sikkerhedsspørgsmål som skibskonstruktion, navigation og redningsudstyr samt IMO s ISM-kode, som indeholder regler for sikkert arbejde. I alle dele af koncernen udføres arbejdspladsvurderinger, der også inkluderer psykisk arbejdsmiljø. Den grønlandske basishavn i Aalborg er arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Ligesom på miljø- og kvalitetsområdet er en implementering af et tilsvarende system på de fire største havne i Grønland påbegyndt i Slow Steaming /reduceret fart Den mest effektive form for brændstofbesparelse er, at skibene sejler lidt langsommere end den normale marchfart. Royal Arctic Line har igen i 2011 benyttet slowsteaming i det omfang vind- og strømforhold tillader det. Alle skibe og havne lever op til International Ship and Port Facility Security Code (ISPS).

17 Forventninger til 2012 Når rederiets nye skibe leveres i løbet af 2012, vil hele flåden være ISM-certificeret og underlagt SOLAS-konventionerne. Det er ikke tilfældet i dag, hvor bygdeskibene ikke er underlagt samme lovgivningskrav. Havnene i Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Qaqortoq forventes certificerede i henhold til OHSAS i Der skal også udføres arbejdspladsvurderinger (APV) i hele koncernen i Selskabets ønske om at nå længere end compliance-krav gør sig også gældende indenfor arbejdsmiljø og sikkerhed. Arbejdet med klima, miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed er højt prioriteret, og derfor skal der i 2012 udpeges en HSEQ-ansvarlig (Health, Safety, Environment, Quality), der får ansvaret for at samle erfaringer fra alle dele af virksomheden, udarbejde retningslinjer for de dele af virksomheden, som ikke er underlagt lovgivnings- eller certificeringskrav og for generelt at øge bevidstheden om HSEQ i hele organisationen. Den HSEQ-ansvarlige ansættes i linie-organisatinen, men som det også kendes fra skibenes lovpligtige DP (Designated Person), får den HSEQansvarlige også en direkte reference til den administrerende direktør. Medarbejderforhold, kompetenceudvikling og uddannelse Royal Arctic Line har gennem mange år arbejdet med social ansvarlighed i forhold til virksomhedens medarbejdere. Udgangspunkt Der er lang tradition for at tage hånd om medarbejderne og strække sig langt, når der er brug for det. Dette arbejde understøttes af personalepolitikken og en række underliggende politikker, blandt andet ligestillingspolitik og vold-, mobning-, chikane- og diskriminationspolitik. Royal Arctic Line har et omfattende uddannelsesprogram, og derudover opfattes virksomheden i Grønland som en aktør, der yder en stor indsats med hensyn til uddannelse af lokal arbejdskraft, viser CSR-analysen. Både for at være konkurrencedygtig og for at nå de strategiske mål er kompetenceudvikling et uundværligt fokuspunkt for koncernen. Trivselsundersøgelsen fra 2010 viser, at den oplevede adgang til kompetenceudvikling ligger rimeligt, nemlig lidt højere end EEI for transportbranchen generelt. Samtidig ønsker rederiet at sikre tilgangen af ny, kvalificeret arbejdskraft gennem en bred vifte af lokalt forankrede uddannelsesmuligheder. Dermed bidrages også til den generelle samfundsudvikling. Ved udgangen af 2011 var antallet af elever 64 (63 elever i 2010), svarende til 10,4% af de beskæftigede i Grønland og på skibene (10,4 i 2010). Eleverne fordeler sig med 11 på de maritime uddannelser og 53 indenfor administration og drift. Forventninger til vil byde på en række tiltag, der både styrker koncernens konkurrenceevne og omdømme, blandt andre et kompetenceafklaringsprojekt, en lederuddannelse og en udvidelse af elevuddannelsespaletten. Royal Arctic Line tilbyder følgende uddannelser Skibsofficer Skibsmekaniker Terminalarbejder Kontorassistent Lager- og transportarbejder Entreprenørmaskinmekaniker Skibskok Shippingmedarbejder It-supporter Klejnsmed Akademimerkonom It-administrator Kørselsdisponent/lager- og terminaldisponent I forhold til skibe i konventionel fart er udfordringerne i at mindske CO 2 -forbruget på Royal Arctic Lines skibe store, da aktuelle tiltag med hensyn til at reducere CO 2 -udledningen gennem optimering af skibsdesign, stålkonstruktioner og materialer ikke umiddelbart er optimale i arktiske områder af hensyn til søsikkerheden under ishavssejlads. Royal Arctic Line følger dog udviklingen indenfor dette område og benytter gennemprøvet teknologi i det omfang, det er muligt som supplement til optimeringerne gennem ruteplanlægning. 15

18 Leverandører og samarbejdspartnere Royal Arctic Line ønsker at påvirke leverandører og samarbejdspartnere til at arbejde systematisk og struktureret med miljømæssige, sociale og etiske forhold. Derfor arbejder vi med dialog og krav for at fremme bæredygtighed også ud over vores egen virksomhed. Udgangspunkt I maj 2011 tiltrådte koncernens ny indkøbschef, der i forbindelse med en generel opdatering af koncernens indkøbsbetingelser også integrerede samfundsansvar heri. Det betyder blandt andet, at leverandører, som Royal Arctic Line ønsker skal underskrive indkøbsbetingelserne, skal overholde FN s konventioner om børnearbejde, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt Rio-konvention om miljø og FN s antikorruptionskonvention. Forventninger til 2012 Royal Arctic Line vil implementere de generelle indkøbsbetingelser i etaper, og i første omgang med de leverandører hvor det giver mest mening ud fra ansvarlig leverandørstyring og risikovurdering. Leverandørevalueringer og kategorisering bliver derfor fokusområder i Dette vil munde ud i en bruttoliste over leverandører og vil bidrage til systematisk at arbejde med samfundsansvar i indkøb. I forhold til ansvar, opfølgning og auditering lægger de generelle indkøbsbetingelser op til, at Royal Arctic Line tager ansvar for første led nærmeste leverandør hvilket er i tråd med FN s anbefalinger (Guiding Principles for Business and Human Rights). Antikorruption Royal Arctic Line har et klart ønske om at operere i et gennemsigtigt og korruptionsfrit marked både nationalt og internationalt. Selvom hjemmemarkedet efter al sandsynlighed er meget lidt belastet, er arbejdet med antikorruption vigtigt, da koncernens udviklingsstrategi omhandler nye markeder og samarbejde med brancher, hvor der potentielt kan forekomme korruption. Udgangspunkt I det forslag til politik for samfundsansvar, som er udarbejdet i 2011, og er det nuværende udgangspunkt for koncernens arbejde med samfundsansvar, står der: Royal Arctic Line er imod bestikkelse, smørelse (facilitation payments) og andre former for uetisk forretningsadfærd og arbejder konsekvent med vores interne kontroller og regler for at tilsikre, at dette ikke finder sted i Royal Arctic Line, vores selskaber eller i forbindelse med nogen af vores aktiviteter. Denne overordnede målsætning skal understøttes af en egentlig politik for antikorruption. Forventninger til 2012 I 2012 udarbejdes Royal Arctic Lines antikorruptionspolitik, og den kommunikeres til alle koncernens medarbejdere. Udover emner som korruption og smøring vil politikken ligeledes beskæftige sig med retningslinjer for at give og modtage gaver. Involvering i lokalsamfundet Royal Arctic Line har gennem mange år engageret sig i samfundet blandt andet med sponsorater til både den frivillige indsats for børn og unge samt sports- og kulturlivet. Udgangspunkt Sponsorprogrammet i Royal Arctic Line er en hjørnesten i Royal Arctic Lines samfundsengagement. Hovedvægten er lagt på sponsorater af søfragt indenfor Royal Arctic Lines rutenet og kun kontantbeløb i meget lille omfang. Det tilstræbes at fordele sponsormidlerne inden for de tre hovedsøjler: Børn og unge, kultur og sport samt socialt udsatte. Royal Arctic Line sponserer fra ganske små begivenheder med små godsmængder til store events. Royal Arctic Lines sponsorudvalg mødes en gang om måneden og behandler indkomne ansøgninger. Derudover har Royal Arctic Line indgået partnerskaber eller længerevarende aftaler med Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv, Katuaq Grønlands Kulturhus, Nanu Børn og Red Barnet. Forventninger til 2012 I det kommende år træder partnerskabsaftalen med Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv i kraft. Den omhandler projektet Som ringe i vandet, der skal øge bevidstheden om vigtigheden af at forhindre seksuelt misbrug af børn. Dette er Royal Arctic Lines første større CSR-partnerskab. I 2012 forventes det ligeledes, at koncernen vil øge indsatsen omkring partnerskaber for både internt og eksternt at skabe større bevidsthed om rederiets involvering i lokalsamfundet. Det overvejes at supplere sponsorpolitikken med en politik for frivilligt arbejde. 16

19 Indikatorer for samfundsansvar I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til politik for samfundsansvar er der også udarbejdet en række forslag til de indikatorer, der kan udgøre de numeriske værdier i den langsigtede rapportering om samfundsansvar. Klima og miljø Energiforbrug CO 2 -fodaftryk Brændstofforbrug på skibe (målt i kg pr. sømil) Arbejdsmiljø og sikkerhed Antal arbejdsulykker Påbud fra arbejdstilsynet Arbejdsplads-vurderinger Medarbejderforhold, kompetenceudvikling og uddannelse Antal elever Adgang til opkvalificerende kurser (beløb/timer) Oplevet adgang til kompetenceudvikling Leverandører og samarbejdspartnere Antal udførte risiko vurderinger på nu værende leverandører Antal leverandører fra bruttolisten der har underskrevet generelle indkøbsbetingelser Miljøhensyn i byggerier og renoveringer Antikorruption Politik udarbejdet og godkendt Kommunikation til medarbejdere Antal indrapporterede overtrædelser Involvering i lokalsamfundet Antal CSR-partnerskaber Beløb eller andel af omsætning der gives til sponsorater eller donationer 17

20 Royal Arctic Line koncernen Royal Arctic Line A/S Nuuk Royal Arctic Logistics A/S 100%, Aalborg Royal Arctic Bygdeservice A/S 100%, Nuuk Arctic Base Supply A/S 50%, Nuuk Royal Arctic Tankers A/S* 50%, Nuuk Arctic Umiaq Line A/S 50%, Nuuk Aalborg Stevedore Company A/S 67%, Aalborg Nordjysk Kombi Terminal A/S 50%, Aalborg Aalborg Toldoplag A/S 40%, Aalborg Royal Arctic Line koncernen består af en række divisioner, datterselskaber og associerede selskaber. De tilknyttede selskaber ejes i forskellige forhold af Royal Arctic Line og eksterne selskaber. Divisionerne indgår som en del af moderselskabet Royal Arctic Line A/S. Koncernen har i 2011 gennemsnitligt beskæftiget 787 medarbejdere mod 795 medarbejdere i Royal Arctic Line beskæftiger 217 maritime medarbejdere og 11 maritime elever. Til lands beskæftiger koncernen 559 medarbejdere på 14 lokationer i Grønland og Danmark. Heraf er de 53 elever. De økonomiske omsætningstal, vist i det følgende under omtalen af de tilknyttede selskaber og divisioner, inkluderer eventuel intern omsætning, som er elimineret i årsrapporten. 18 * I koncernoversigten er Royal Arctic Tankers vist som et associeret selskab, hvori der ejes 50% af aktierne. I december 2011 besluttede Royal Arctic Lines bestyrelse at overtage de resterende 50% fra Herning Shipping A/S, og per første januar 2012 er Royal Arctic Tankers således et 100% ejet datterselskab.