Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark

Transkript

1 Kompendium Drift af vandforsyning foreningen af vandværker i danmark

2 Udgiver: Titel: Tekst: Copyright: Tryk: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, Solrød Strand [email protected] Tlf Kompendium - Drift af vandforsyning 2. udgave - 1. oplag Juli 2014 FVD FVD Zeuner Grafisk 2

3 Forord Dette kompendium omhandler driftsrelaterede forhold i alle led fra boring til forbruger og fortælle om grundprincipperne for indretning og drift af vandforsyninger. Der er beskrivelser af både de tekniske muligheder og af de formelle krav til vandforsyning. Intentionen med kompendiet er at give driftspersonale, vandværkspassere, bestyrelsesmedlemmer og håndværkere med driftsansvar, en grundig indføring i vandværksdrift. Kompendiet er tilrettelagt således, at det følger de emner, som FVD s kursus i drift af vandforsyning følger, og som tager udgangspunkt i bekendtgørelse 132 om kursus i almindelig vandforsyningsdrift. Kompendiet omfatter ikke punkterne, der vedrører elementær vandværkshygiejne. For en mere grundig gennemgang af lovkrav vedrørende vandkvalitet henvises til FVD s håndbog nr. 4 om dette emne. Ole Wiil Landsformand 3

4 Indhold Kapitel 1. Vandforsyning i Danmark...9 Lidt historie...9 Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg...9 Hvordan er en vandforsyning opbygget?...10 Principtegning over en vandforsyning med 2 produktionslinjer...10 Kapitel 2. Lovgivning...11 Vandforsyningsloven...11 Regulativ...12 Grundvandsbeskyttelse...12 Miljøbeskyttelsesloven meter beskyttelseszone...12 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)...12 Lov om vandplanlægning...13 Lov om registrering af ledningsejere (LER)...13 Vandsektorloven...13 Ansvar for vandinstallationer...13 Hvornår er man ansat...13 Arbejdsmiljø...13 Lovgivning i øvrigt...13 Kapitel 3. Boringer GEUS...14 Hvad er en boring...14 Boringens opbygning...14 Betingelse for valg af boredybde...15 Boremetoder...15 Filtersætning...16 Renpumpning...17 Prøvepumpning...17 Boringsafslutning...17 Prøvehane...18 Pejling af boringer...18 Vedligeholdelse...19 Overvågning af boringer tryktest...19 Boringens specifikke kapacitet...19 Levetidsforlængelse...19 Indvindingsstrategi...20 Regenerering af boring...20 Sløjfning af boring...20 Kapitel 4. Råvandsledninger...21 Konstatering af utætheder...21 Kapitel 5. Dykpumper...22 Pumpekurve og virkningsgrad...22 Omkostninger ved at drive en pumpe...23 Service...23 Dykkabel...23 Stigrør...23 Drosling er energispild...23 Boringens aktuelle ydelse...23 Overvågning...23 Kapitel 6. SRO...24 El-tavlen

5 Termografering...24 Nødstrømsgenerator...25 Den simple styring...25 SRO (Den avancerede styring)...25 Alarmering...25 Dataopsamling...26 On-line målinger...27 Kapitel 7. Udformning og indretning af vandværk behandlingslinjer...28 Risikoområder...28 Hygiejnezoner...28 Luftfiltrering...29 Iltning...29 Filteranlæg...29 UV-insektfælder...29 Rottefælde...29 Affugtning Rensegris...29 Kapitel 8. Iltning...30 Fjernelse af luftarter...30 Iltningsmetoder...30 Kapitel 9. Filteranlæg...31 Valg af filtre...31 Dimensionering...31 Filtrering i trykfilter...31 Filtrering i åbne filtre...33 Hvad kan filtreres og hvordan?...35 Kapitel 10. Videregående ansøgningsbetinget vandbehandling...36 Kapitel 11. Skylleproces...37 Genbrug af filterskyllevand...37 Bundfældningsbeholder...38 Kapitel 12. Beholderanlæg...39 Rentvandsbeholder opbygget af elementer...39 Rentvandsbeholder støbt på stedet...39 Rentvandsbeholder rustfrit stål...40 Rentvandsbeholder PE...40 Rentvandsbeholder vandtårn...40 Kapitel 13. Udpumpningsanlæg...41 Pumpeprincip...41 Dimensionering...41 Hvordan er pumpekurven blevet til?...41 Trykstyring/Udpumpningsanlæg...42 Økonomi...42 Service...43 Kapitel 14. Indretning af ledningsnet...44 Ansvarsområde...44 Dimensioner...45 Brandstandere

6 Trykklasser...45 Materiale (rørtyper)...45 Lægning af rør...47 Gæsteprincippet for ledninger langs veje...47 Transport/opbevaring...47 Samlinger...48 Markering af anlæg...49 Sprinkleranlæg...49 Trykforøgeranlæg...49 Trykreducerende ventil...49 Sektionsbrønd...49 Ventil/stophaner...49 Placering af vandmålere...50 Reparation...50 Hygiejne ved ledningsarbejde...50 Udskylning...50 Kloring...50 Ringforbindelser...51 Information...51 Lækagesøgning...51 Spindelsøgning...52 Ledningssøgning...52 Kapitel 15. Registrering af forbrug...53 Måling af udpumpet mængde vand...53 Måling af forbrugt vand...53 Normalregulativet...53 Målerplacering...53 Målerinstallation...53 Målerstørrelse...54 Målerbyggelængde IP-koder...54 Målemetoder...54 Registrering af vandmålere...55 Eftergivelse af vandspild...55 Kontrol af vandmålere...55 Kapitel 16. Ledningsregistrering...57 Hvorfor lave ledningsregistrering?...57 Hvad skal der tages stilling?...57 På hvilket grundlag registreres der?...57 GPS opmåling...57 Hvilket kort kan benyttes?...58 Grundkortspecifikationer...58 Geografisk Informations System (GIS)...58 Værdiopgørelse af ledningsnettet...58 Digitale lukkeplaner...58 Tinglysning af ledninger...58 LedningsEjerRegistret (LER)...59 Begreber i LER...59 Hvorfor er LER vigtigt?...59 Hvilke oplysninger er gemt i LER?...59 Er der ledningsejere, som ikke er med i LER?...59 Besvarelser af graveforespørgsler...60 Kapitel 17. Tilbagestrømningssikring...61 Risici for tilbagestrømning...61 Lovgivning/retningslinjer

7 Medium kategori...62 Rørcenteranvisning Sikringsmetoder der dækker kategorier...63 Sikringsmetode for mediumkategori 1, Kontraventil Type EB...64 Sikringsmetode for mediumkategori 2, Kontrollerbar kontraventil Type EA Sikringsmetode for mediumkategori 3 og 4, TBS ventil Type BA...65 Sikringsmetode for mediumkategori 5, Luftgab type AA...65 Eksempel på sikringsmetode...66 Ansvar...69 Vedligehold...70 Kapitel 18. Vandkvalitet...71 Lovgrundlag...71 Grænseværdier...71 Hvilke stoffer skal der analyseres for?...72 Anvendte enheder...72 Analysepakkerne...72 Boringen...72 På vandværket Normal kontrol...73 På vandværket Udvidet kontrol...73 På vandværket - Organiske mikroforureninger Ledningsnettet Begrænset kontrol...73 Hvor ofte skal der analyseres?...73 Prøvetagning...75 Prøvehaner...75 Egenkontrol...75 Vandværkets ansvar...75 Omfang og sammenlægning af analyser...75 Omfang og sammensætning af analyser...76 Hvilke stoffer findes hvor?...76 Landbrugs- og skovområder pesticider...77 Eksempler på årsager til problemer...77 Hvordan forstås en vandanalyse...77 Forholdsregler ved evt. overskridelser...78 Løbende bearbejdelse af analyseresultater...78 Information til forbrugerne...78 Kapitel 19. Kvalitetssikring af en vandforsyning...79 Hvorledes gør vi det så?...80 Naturstyrelsens vejledning...80 Kapitel 20. Beredskabsplan og forsyningssikkerhed...81 Forsyningssikkerhed...82 Forbindelsesledning (Nabovandværk)...82 Kapitel 21. Hvor finder de driftsansvarlige oplysninger?...83 Oplysninger på nettet...83 Udstillinger og messer...83 Uddannelser og kursus...83 Kapitel 22. Bilag...84 Bilag A: Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg...84 Bilag B: Vejledende minimumsafstande til andre anlæg

8 8

9 Kapitel 1. Vandforsyning i Danmark Lidt historie Uanset hvor lang tid vi går tilbage i menneskets historie, har mennesket været afhængig af adgang til drikkevand. De fleste bopladser og senere byer blev anlagt, hvor der var adgang til vand. Det kunne være en sø, en flod eller en kilde. De første systemer, for at opnå sikrere eller lettere adgang til vand, fortaber sig i historien. De første brønde med tilhørende forsyningskanaler i Iran er mindst 3000 år gamle. De imponerende romerske vandforsyninger med tilhørende imponerende viadukter er ofte mere end 2000 år gamle. Tilsvarende er der fundet imponerende vandforsyningsanlæg hos tidlige indianske folkeslag som inkaerne. I Danmark dukkede de første vandværker op i 1850 erne og siden er der sket en hurtig opbygning af vandværker overalt i landet. Hovedparten af den danske befolkning har i dag adgang til rent vand direkte fra et vandværk. Vand betragtes af de fleste danskere, som noget man har i rigelig mængder og i en kvalitet, som kan drikkes uden risiko. Danmark adskiller sig fra mange andre lande ved, at drikkevand kommer fra rent grundvand, der som hovedregel kun har gennemgået en simpel vandbehandling, så som iltning og filtrering gennem kvartssand, og kun sjældent har gennemgået en videregående vandbehandling. Vandværkets betydning i dagligdagen Sikker forsyning af vand til daglig brug er helt afgørende i et moderne samfund. Det gør, at vandforsyningerne er underlagt strenge krav i lovgivningen med tilhørende bestemmelser og krav om offentligt tilsyn. Vandforsyningens opgave er derfor defineret både som brugernes krav til at have adgang til vand i rigelig mængde og i god kvalitet døgnet rundt og samfundets overordnede krav til vandforsyningen. erfaringsudveksling. Overordnet er opgaven den samme, men ingen bruger helt de samme løsninger. En fælles forståelse for hvad vandforsyningen gør, er derfor vigtig. Det er den forståelse, der gør at vandsektoren kan samarbejde og kan sikre vandforsyningerne seriøs indflydelse både i forhold til teknik, lovgivning og brugerne af vand. Der findes rigtig meget materiale på alle niveauer om vand og vandforsyning. Kompendiet her har til hensigt, at skabe et overblik, uden at gå i detaljer og især ikke detaljer af matematisk, kemisk eller mikrobiologisk karakter. For at få adgang til mere specialiseret viden - brug FVD s hjemmeside, bogen Vandforsyning fra Nyt Teknisk Forlag eller andre referencer. Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg Den 14. februar 2013 trådte en ny bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg (10 forbrugere eller flere) i kraft. Kravene i den skal være indført senest den 31. december Overordnet drejer det sig om: y At bestyrelsen for et vandværk skal sørge for, at den driftsansvarlige for vandværket gennemfører et kursus om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne - uanset størrelsen på vandværket. y At vandforsyningsanlæg der levere mindst m 3 skal indføre et ledelsessystem til kvalitetssikring af forsyningen. Definitionen driftsansvarlig kan dække over men er ikke begrænset til: en fastansat person med driftsansvar for et eller flere Vandværker, et entreprenørfirma/ VVS-firma, der tilser vandværket eller et bestyrelsesmedlem, der varetager driftsopgaver. Naturstyrelsen udsendte i juli 2014 en vejledning til bekendtgørelsen, som uddyber kvalitetssikringsdelen. De personer, som bestyrer og driver vandværket, har derfor et vigtigt arbejde. Vand er vigtigt. Det ved de fleste især når vandforsyningen svigter. Alle der beskæftiger sig med driften af vandværkerne, har en vigtig opgave. Det er samtidig en opgave, som har særlige kendetegn fra det ene vandværk til det andet. Det er derfor også et godt område for 9

10 Hvordan er en vandforsyning opbygget? En typisk dansk vandforsyning er opbygget af et indvindingsområde for vandet, hvor en boring bringer vandet op til overfladen. Herfra bringer en råvandsledning vandet til vandværket, som behandler vandet. Vandværket behandler typisk med iltning og filtrering. Vandet opbevares i rentvandsbeholdere inden det via ledningsnettet pumpes ud til forbrugerne. Principtegning over en vandforsyning med 2 produktionslinjer Vandforsyningen ejer normalt alle installationer fra dykpumpen i boringen frem til skel hos forbrugeren, hvor stikledningen ender, og jordledningen begynder. Desuden har vandforsyningen en indvindingstilladelse, der giver ret til at indvinde en given mængde vand årligt. Principtegning over en vandforsyning med 2 produktionslinjer 10

11 Kapitel 2. Lovgivning Muligheden for at skaffe rent friskt vand har altid været en forudsætning for at mennesket kunne bosætte sig og udvikle sig i et sundt og driftigt samfund. Trinfølge for fastsættelsen af vandkvaliteten kan se sådan ud: EU s Drikkevandsdirektiv Vandforsyningsloven Illustration 1: Retmæssigt hierarki Vand og drikkevand er derfor gennem tiderne blevet reguleret, så muligheden for at skaffe vand var til stede. Det gælder også den danske drikkevandsforsyning, hvor lovgivningen har udviklet sig siden industrialiseringen tog fat fra midten af 1800-tallet. I dag er vandkvalitet og vandforsyning gennemreguleret og er også omfattet af den fælles EU-regulering. Der er derfor et væld af lovgivning på mange niveauer, der gælder, og som man som vandansvarlig skal være opmærksom på. I juraen taler man om den retlige trinfølge, og det betyder, at ingen regler må stride mod højerestående retsregler. Herefter må ingen love stride mod grundloven, ingen bekendtgørelser stride mod loven osv. Da vi har afgivet en del af vores suverænitet gælder det, at EUretten skal indarbejdes i den danske lovgivning efter samme principper. Den opdeling gælder også inden for vandforsyningen, hvor en lang række af love og bekendtgørelser regulerer både forsyning, vandkvaliteten, beskyttelsen mod forurening, respekten for ledningerne, arbejdsmiljøet osv. En lov består ofte af en hovedlov og en række efterfølgende ændringer. For at gøre loven mere læsevenlig sammenskriver man loven og de efterfølgende ændringer i ét dokument, som herefter kaldes en bekendtgørelse af lov om xxx. Det betyder ikke, at loven er blevet til en bekendtgørelse, men alene at der er sket en teknisk sammenskrivning. Bekendtgørelser - f.eks.: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning Bekendtgørelse om individuel afregning efter målt vandforbrug Bekendtgørelse om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau Bekendtgørelse om pålæg af bidrag efter vandforsyningslovens 53, stk. 3 Vejledninger - f.eks.: Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning om boringskontrol på vandværker Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata Vandforsyningsloven Vandforsyningsloven (Bekendtgørelse af lov om vandforsyning) er krumtappen for en stor del af reglerne på vandforsyningsområdet, og der er derfor også udstedt en lang række af bekendtgørelser med ophæng i denne lov. Ud over bekendtgørelsen om vandkvalitet kan nævnes bekendtgørelsen om vandforsyningsplanlægning, bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning, bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, bekendtgørelse om individuel afregning efter målt forbrug, for blot at nævne nogle. En meget vigtig bekendtgørelse er om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, som fastsætter kvaliteten af det vand, der må leveres til forbrugeren. 11

12 Med den lange række af bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven er hele vandforsyningsområdet reguleret. Det er bl.a. planlægning af vandforsyningen, indvindingen af vand, ekspropriationsbestemmelser og aftaler om fast ejendom, forsyningspligt, forholdet mellem et alment vandforsyningsanlæg og forbrugerne, kvalitetskrav til drikkevandet, tilsyn med forsyningerne mv. Regulativ Det er i afsnittet om forholdet mellem et alment vandforsyningsanlæg og forbrugerne, man finder hjemmelen til at en vandforsyning skal udarbejde regulativer. Det fremgår af 55. Det er en afgørende bestemmelse for vandværket. Bestemmelsen fastsætter blandt andet, at regulativet skal indeholde regler om retten til forsyning, at forbruget skal måles og om grundejerens forpligtigelser i forhold til vandinstallationerne. Regulativet indeholder med andre ord retningslinjer for vandforsyningens daglige virke. På det grundlag har miljøministeren udarbejdet et normalregulativ, som det enkelte vandværk kan bruge til at udarbejde det regulativ, der skal gælde for vandværket. Grundvandsbeskyttelse Herudover indeholder vandforsyningsloven nu også regler om den målrettede grundvandsbeskyttelse. Området blev i december 2013 flyttet fra miljømålsloven til vandforsyningsloven. Det betyder, at staten opdeler områder med: y særlige drikkevandsinteresser (OSD) y områder med drikkevandsinteresser(od) y kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og områder uden for disse y udpegning af særlige følsomme indvindingsområder y udpegning af områder hvor en særlig indsats er nødvendig (indsatsområder). Ved denne kortlægning har staten minimeret de områder, hvor en særlig indsats er nødvendig. Det er kommunen, der skal udarbejde forslag til foranstaltninger der skal gennemføres i et indsatsområde. Det fremgår af vandforsyningslovens 13 ff, og det skal som udgangspunkt ske ved en frivillig ordning med lodsejeren. Vil lodsejeren ikke indgå en frivillig aftale med kommunen, er der mulighed for ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens 26 a at gennemføre foranstaltningen ekspropriativt, det vil bl.a. sige med fuld erstatning. Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven (bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse) skal overordnet forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund mv. og fastsætter derfor også regler, der er relevante for vandforsyningerne. 25 meter beskyttelseszone Som vandværk er der to regler, der er vigtige at hæfte sig ved. Den første er 21b, der fastsætter en 25 meter beskyttelseszone rundt omkring alle vandindvindingsboringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. Det er en generel retsregel, så den gælder for alle indvindingsboringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. I 25 meter zonen må anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål. ikke finde sted. Det er en regel der retter sig mod lodsejeren af arealet, og efter miljøbeskyttelseslovens 64c skal vandværket udrede en erstatning til lodsejeren. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Den anden vigtige regel fremgår af 24 og fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Førhen blev reglen brugt til at fastsætte de såkaldte fredningsbælter på 10 meter i radius rundt om boringerne, men i 2007 blev praksis på området ændret, og det blev fastsat, at kommunen kan fastsætte de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Der er i modsætning til den generelle retsregel tale om en konkret regel, hvor afstanden skal fastsættes individuelt. Der kan altså være tale om afstande fra 25 meter og helt op til 300 meter i radius. Det er vigtigt at hæfte sig ved, at der ud fra en helt konkret beregning er tale om en individuelt fastsat zone rundt om boringen. Bliver radius større end 25 meter erstatter den 25 meter zonen i 21b 12

13 Lov om vandplanlægning Lov om vandplanlægning afløser Miljømålsloven og fastlægger de krav, der skal overholdes for at lave vandplaner. I december 2013 blev den målrettede grundvandsbeskyttelse flyttet fra miljømålsloven til vandforsyningsloven, og det vurderes, at der ikke længere vil være initiativer i vandplanerne, der i nævneværdig grad vil berøre arbejdet med grundvandskortlægning i forhold til de enkelte vandværker. Lov om registrering af ledningsejere (LER) Loven om registrering af ledningsejere kom i 2004 i erkendelse af, at der var et behov for at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden. Loven gælder for ejere af ledninger i jord og i havet og fastsætter en indberetningspligt og pligt til at forespørge i ledningsejerregisteret forinden et gravearbejde sættes i gang. Det betyder for det første, at der er kendskab til hvor ledningerne er placeret så skader kan undgås, men det betyder også, at hvis der opstår graveskader er det som udgangspunkt graveaktøren, der skal betale for at få udbedret skaderne. Vandsektorloven Vandsektorloven (lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) trådte i kraft i 2009 ud fra en betragtning om, at der var et betydeligt effektiviseringspotentiale inden for vandsektoren. Det betyder, at alle vandforsyninger, der leverer, behandler eller transporterer mindst m 3 vand årligt er underlagt den organisering og de økonomiske forhold, som loven fastsætter regler om. Der er således tale om en lovgivning for de organisatoriske og økonomibaserede forhold for vandsektoren. Loven betyder, at de omfattede selskaber bliver underlagt krav om effektivisering af driften udmøntet som et prisloft. Ansvar for vandinstallationer Vandforsyningen har ansvar for vandledninger ind til grundskel. Inden for grundskel er ledninger og vandinstallationer grundejerens ansvar. Hvis forsyningsledning går igennem grund(e) til anden grund, er det vandforsyningens ledning frem til sidste grundskel. Ledning på anden mands grund bør tinglyses. Vandforsyningens ansatte må i begrænset omfang arbejde på forbrugernes vandinstallationer uden VVSautorisation (BEK nr. 1046): y arbejder med ledninger i gadeareal, herunder arbejder ved og etablering af stikledninger på privat grund frem til forsyningsenhed med stophane. y udskiftning af vandmålere i en lovlig installation, hvor kun målertilslutning tilrettes i forbindelse med udskiftning. y arbejder på en husinstallation i helt ekstraordinære tilfælde, f. eks. hvor ejeren har modsat sig at bringe installationen i forskriftsmæssig stand, og hvor der er eller antages at være en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko. y små og ubetydelige reparationsarbejder på en husinstallation, der udføres i forbindelse med tilsyn eller målerudskiftning. Hvornår er man ansat En vandværksbestyrer, der modtager løn er ansat. Et bestyrelsesmedlem der eventuelt modtager honorar er ikke ansat, i juridisk forstand. Om akkord aflønning eller en fast samlet pris, kan karakteriseres som et egentligt ansættelsesforhold er usikkert men ikke modbevist. Det er FVD s råd, at vandværkets bestyrelse ikke som en del af deres bestyrelsesarbejde udskifter vandmålere, da de ikke er i et egentlig ansættelsesforhold. Det er dog FVD s opfattelse, at hvis man laver en korttidsansættelse af et bestyrelsesmedlem, med det formål at udskifte målere, hvor aflønning og vilkår er beskrevet, så må et bestyrelsesmedlem gerne skifte målere. Arbejdsmiljø Vandforsyningens medarbejdere er naturligvis også omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Særlig risiko er ved arbejder i brønde og boringer: Arbejdet er ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om kloakarbejde mm., dvs. der skal ikke stå 2 vagtmænd ved dæksel udstyret med sikkerhedsudstyr og hejseværk. Krav om at arbejdet tilrettelægges, så fare for kvælning (iltmangel) og risici ved alene-arbejde undgås. F.eks. ved brug af iltmåler. Lovgivning i øvrigt Herudover gælder en lang række andre love som regulerer erhvervslivet i Danmark. Det er bl.a. byggelovgivningen og ikke mindst skattelovgivningen. 13

14 Kapitel 3. Boringer GEUS I 1926 blev der i medfør af vandforsyningsloven oprettet et borearkiv, med det formål at registrere og bevare oplysninger om grundvand og geologiske forhold. Arkivet opbevarer dog oplysninger om mange endnu ældre boringer. Boringerne er registreret i den landsdækkende Jupiter database, der indeholder oplysninger om mere end overfladenære boringer. I boringsdatabasen Jupiter registrerer borearkivet: y Administrative data: borestedsadresse, koordinater og kote, udførelsestidspunkt, matrikel, kommune, rekvirent. y Tekniske data: borehulsdimensioner, forerørs- og filteroplysninger, forseglinger, gruskastninger. y Lithologiske data: brøndborers beskrivelse af gennemborede lag. y Vand: Pejlinger, prøvepumpninger, tilbagepejlinger, vandanalyser. grundvandsmagasiner, hvilket ofte medfører dårlig vandkvalitet. Der findes en boringsbekendtgørelse med regler for, hvordan boringer skal udføres. Der findes også en uddannelsesbekendtgørelse med regler for uddannelseskrav til de personer, som udfører og sløjfer boringer eller brønde. I DS 442 er beskrevet et antal vejledende minimumsafstand til forskellige anlæg, som skal indgå i overvejelserne om placering af ny boring. Se bilag B for uddrag fra DS 442. Hvad er en boring Tidligere havde boringen kun et formål nemlig at give rigeligt med vand. Det primære formål er stadig at give vand, men herudover også at få yderligere viden om geologien, vandets kvalitet i primære og sekundære grundvandsmagasiner. Borings opbygning skal beskytte mod forurening, og sikre en optimal ydeevne både i forhold til drift og økonomi, men også i forhold til vandkemi. Boringens opbygning Inderst har vi forerøret, som nederst går over i filteret, der oftest er af samme materiale som forerøret, men med de nødvendige slidser, så vandet kan strømme ind. y Sløjfninger, lokaliseringer, opdateringer og rettelser. Alle boringer har et DGU nr., som er et unikt ID-nummer som tildeles af GEUS. Nummeret tildeles for at få en sikker identifikation af boringerne, således at bl.a. prøvetagning og pejling bliver registreret på den korrekte boring. Selv når boringen sløjfes, bevares DGU nummeret og data for eftertiden. Boringen er det første skridt på vandets vej fra undergrunden til forbrugerne. Der er ikke meget at se over jorden, hvor boringen er afsluttet enten i en underjordisk eller terræn-liggende råvandsstation. Gennem tiderne er der lavet mange boringer, både gode og mindre gode boringer. I midten af halvfjerdserne hvor markvandingerne for alvor kom i gang, blev der lavet rigtig mange mindre gode boringer. Boringer som ikke blev forseglet korrekt og som derfor ledte overfladevand direkte ned til dybere liggende Boringens opbygning 14

15 Mellem filteret og boringens væg ligger gruskastningen. Oven over gruskastningen forsejles boringen med ekspanderende ler (bentonit), således at vandlagene ikke blandes og dermed sikre mod en skorstenseffekt. Betingelse for valg af boredybde Valg af boredybde sker enten ud fra kendte oplysninger, der kan findes på eksisterende boringer og vandanalyser i Jupiter-databasen, eller vandanalyser fra boringer i området som ikke skal indberettes i Jupiter. Sand-/grus- og/eller kalkaflejringer er den meste optimale jordaflejring i grundvandsmaga-sinet for vandindvinding. Hvis man i forsøg på at finde godt og rigeligt med grundvand vælger blot at bore dybere og dybere, risikere man at saltindholdet i grundvandet vil være stigende, eller i visse områder et forøget indhold af arsén. Boremetoder Selve borearbejdet består i at løsne materialet i bunden af hullet og transportere det op til overfladen. Hvorledes denne opgave bliver løst, har efterfølgende givet navn til de forskellige boremetoder, hvor de 4 mest anvendte metoder er: Tørboring Velegnet ved korte dybder og høj permabilitet. Ingen boremudder. God prøvekvalitet. Skylleboring direkte skyl Velegnet til større dybder. Hurtig boremetode. Mindre god prøvekvalitet. Skylleboring lufthævemetoden (Den meste anvendte i dag) Velegnet til større dybder og store dimensioner. God prøvekvalitet. DTH (Down-The-Hole Drill) Velegnet til formationer, hvor der både bores i løse og faste jordarter. Meget hurtig boremetode. Mindre god prøvekvalitet. Valget af boremetode afhænger af geologi. Da der findes mange forskellige former for mere eller mindre specialiserede former for boringer, er beskrivelsen koncentreret om de boringer, som har med vandforsyning at gøre. Tørboringen, som i virkeligheden ikke er tør, også kaldet spandboringen var tidligere den mest udbredte form for boring. Den udførtes med en sandspand med en klapventil i bunden. Spanden er ophængt i en wire som via et slagværk bringer spanden til at bevæge sig op og ned. Nå spanden bevæger sig nedad løsnes sand, grus eller ler. Når den bevæger sig opad lukker klapventilen, og det løsnede materiale tilbageholdes i spanden. Bl.a. fordi spanden regelmæssigt skal op for at tømmes, er det en langsommelig metode ved dybe boringer. Til gengæld er geologerne glade for metoden, da der ikke er tvivl om den dybde, hvor prøven er taget. Skylleboringen direkte skyl, er mere moderne og billigere end den foregående, og væsentlig hurtigere at udføre. Til gengæld er prøvetagningen ikke af så høj kvalitet. Man kan således ikke være sikker på, at de udtagne boreprøver er korrekt beskrivende for de lag man borer i. Ved skylleboringen er borestammen hul og forsynet med en mejsel i enden. Gennem den hule borestamme pumpes boremudderet, som skal bære det løsnede materiale op til overfladen på den udvendige side af borestammen. Skylleboring - lufthævemetode Ulempen ved denne metode er, at de løsnede materialer bliver separeret undervejs op til overfladen og kan medrive materialer som sand og grus fra boringens sider. 15

16 Skylleboring - lufthævemetoden eller revers skylning har i forhold til den forgående metode modsat strømning, således at de opborede materialer føres til overfladen inde i borestammen. Herved undgås sammenblanding af de løsnede materialer, og materialer fra boringens side. Den opadgående strømning frembringes ved at pumpe luft ned gennem et dobbelt rørsystem, som udmunder inden i røret over mejslen. afsænkning af vandspejlet, hvilket medfører for stort energiforbrug ved pumpning. Når alle boreprøverne ligger på rad og række og man har fundet ud af hvilket lag man vil indvinde fra, afhængig af dybde og lagenes beskaffenhed, så skal filter og gruskastning dimensioneres. På grund af luftboblerne i boremudderet i borestammen vil vægtfylden her være mindre end vægtfylden på boremudderet uden for borestammen. Denne vægtfyldeforskel vil skabe et flow af boremudder op gennem borestammen. Selvom jordprøverne er bedre ved lufthæve metoden end ved en direkte skylleboring, så skal der alligevel en del erfaring til for at få gode prøver, og dermed en nøjagtig bestemmelse af hvor filteret skal placeres. Da det tager længere og længere tid for materialerne at komme op, jo dybere boringen er, så er det boremesterens erfaring, der siger ham fra hvilken dybde prøverne stammer, og dermed i sidste ende hvor filteret skal sættes. Lufthævemetoden er i dag den mest udbredte boremetode når det drejer sig om vandforsyningsboringer. DTH (Down-The-Hole Drill) anvender en tryklufthammer, der I princippet er en cylinder med et stempel, der ved lufttryk og luftsluser/-kanaler bringes til at slå på borekronens skaft. Borekronerne har luftkanaler, hvor den luft, der er gået igennem hammeren, fortsætter ud gennem borekronen, renblæser borehullets bund og bærer cuttings op til terræn. Den hurtige strømning af skylleluften bevirker, at cuttings kommer hurtigt op til terræn, og derved opnås en rimelig præcis dybdeangivelse af laggrænser. Den hurtige transport af cuttings uden en væsentlig opblanding giver samtidig nogenlunde repræsentative prøver af de gennemborede aflejringer, men materialet vil være stærkt nedknust. Filtersætning Filtersætningen er mindst lige så vigtig som at ramme det rigtige vandførende sand-/gruslag. Hvis filtersætningen ikke er i orden, risikerer man at boringen enten giver sand, eller at den har for stor Gruskastning Gruskastning Når man har fundet det lag, som ud fra dybde og beskaffenhed findes egnet til indvinding, skal filter og gruskastning dimensioneres hertil. Gruskastningen, der består af velsorteret kvartssand som hældes ned omkring filteret, fungerer som en udvidelse af filterarealet. Det skal være af en kornstørrelse, så det gennemborede sandlag tilbageholdes og samtidig med så store mellemrum mellem kornene, at det ikke hindrer vandgennemstrømningen. Samtidig skal slidserne i filteret være så tilpas store, så de netop tilbageholder gruskastningen men uden at hindre vandets strømning. Det vil være for meget at komme ind på hvorledes kornstørrelsen på gruskastningen bestemmes, men der er en helt bestemt geometrisk sammenhæng mellem kornstørrelsen på sandlaget, gruskastningen og slidsbredden i filteret. Det gælder om, at indstrømningsarealet i filteret er så stort som muligt, samtidig med at sandet tilbageholdes. Filterlængde Samtidig med, at slidsernes bredde m.m. skal bestemmes og filteret skæres, så skal filterlængden også bestemmes. Sagt på en anden måde, sandlagets tykkelse 16

17 bestemmer sammen med filterets diameter, hvor meget vand vi kan hente ud af boringen. Bestemmelse af et filters ydeevne sker ud fra filterdiameter og længde. Her er ikke taget hensyn til sand/gruslagets ydeevne, det skal fastlægges ud fra en prøvepumpning, men der er kun taget hensyn til at hastigheden i indstrømningen skal være mindre end 0,3 m/s og hastigheden af vandet i stigrøret mindre end 1 m/s. Disse hastigheder er valgt ud fra ønsket om laminær (jævn) strømning i filteret, for at minimere energiforbrug og udfældninger i filter. indvindingen sker i nærheden af naturfølsomme områder. Det viser også samtidig om der er geologiske barrierer i nærheden, som kan påvirke indvindingen i negativ retning. Ud fra resultaterne af prøvepumpningen kan den fremtidige afsænkning i boringen beregnes, ligesom det kan fastlægges hvor langt påvirkningen eller afsænkningen strækker sig fra boringen, hvilket er vigtigt af hensyn til beskyttelse af indvindingsområdet. Renpumpning Krav til renpumpning og prøvepumpning skal være aftalt på forhånd (evt. med i udbudsmaterialet). Når alt det med filter og gruskastning er overstået, og borehullet er fyldt op, så skal boringen renpumpes. Dette gøres for at fjerne kim og andre forurenende rester fra boreprocessen. Kvaliteten og opbygning af boremudderet har stor betydning for, hvor vanskeligt det er at renpumpe for boremudder. Jo tyndere og dårlige boremudder, jo længere trænger det ud i formationen, og desto længere tid tager renpumpningen. Prøvepumpning Efter at boringen er renpumpet, kommer tiden til at finde ud af, hvor meget boring og vandførende lag i skøn forening kan yde, og om hvor stort et tab der er i henholdsvis boringskonstruktion og i formationen. Ved at udføre en prøvepumpning med trinvis forøget pumpekapacitet med samtidig pejling af vandstand og måling af vandmængde, kan man regne sig frem til, hvor stor en del af tabet der skyldes formationen, selve sand/gruslaget, og hvor stor en del som skyldes tab i boringsindstrømningen. Jo bedre filter og gruskastning er dimensioneret, des lavere er tabet her, et tryktab som betyder større energiomkostninger. Skitse af ældre underjordisk råvandsstation (tørbrønd) udført med betonringe Boringsafslutning Efter at arbejdet med prøvepumpning m.m. er overstået, skal boringen færdiggøres. Der skal monteres pumpe, stigrør og afsluttes med en råvandsstation. Før i tiden var det som regel et par brøndringe gravet ned omkring boringen, afsluttet med et dæksel, som udgjorde en underjordisk råvandsstation. I dag vælger de fleste at afslutte i en terrænliggende råvandsstation, da denne er væsentligt nemmere at servicere, og ikke lige så nemt bliver oversvømmet. Ved længerevarende frost, kan det dog være nødvendigt med en lille varmekilde, for at holde råvandsstationen frostfri. Det kan godt betale sig at ofre omhu på filtersætning og trinvis prøvepumpning. Efter den trinvise prøvepumpning kommer den længerevarende prøvepumpning med pejling af vandstand og måling af vandmængde. Denne prøvepumpning kan vise oppumpningens påvirkning af omgivelserne, andre boringer, vandløb, vådområder m.m., hvilket især er vigtigt hvis Forerørsafslutning som ikke er tæt. Fugt og O-ring, som ikke er på plads. 17

18 Selvom de fleste underjordiske råvandsstationer (tørbrønde) er udført efter forskrifterne, så ser man Velholdt underjordisk råvandsstation. ganske mange, som ikke er særlig hygiejniske. Når det er svært at holde bænkebidere, snegle o.l. ude, så bør man overveje en udskiftning. Hvis man ikke lige står for at skifte den underjordiske råvandsstation ud, så bør man i alt fald sikre sig at forerørsafslutningen er tæt, så fremmede stoffer eller dyr forhindres i at komme ned i selve boringen. Underjordiske råvandsinstallationer som vist herunder, udført i glasfiber og ikke beton, lever dog fuldt ud op til nutidens krav om hygiejne og arbejdsmiljø. Skitse og billede af terrænliggende råvandsstation. Prøvehane Skitse og billede af underjordisk råvandsstation Her ses billeder og skitse af underjordisk råvandsstation af glasfiber. De er tørre, lette at montere og stort set vedligeholdelsesfri. Et stort fremskridt i forhold til betonringene. De terrænliggende råvandsstationer vinder mere og mere indpas. De er nemme at montere og komme til for prøvetagerne af vand, de personer som har tilsyn og de, som skal vedligeholde boringer og installationer. Moderne terrænliggende råvandsstationer er med isoleret hat. Låget vippes af, og der er fri adgang til boringsinstallationerne. For at kunne tage en vandprøve af råvandet, er det vigtigt at der er placeret en prøvehane i hver enkelt boring. Det kan ikke anbefales, kun at placere prøvehaner på råvandsledningen på vandværket. Dette kan gøres som supplement, da det øger mulighederne for at foretage kildesporing, såfremt man har vandkvalitetsproblemer. Det er vigtigt, at boringens DGU nr. fremgår af prøvehanen, så der ikke opstår tvivl om, hvilken boring vandprøven er taget fra. Pejling af boringer Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg forskriver: 18

19 Pejlingsinstrument y Stk. 1. Anlæggets ejer skal måle og registrere grundvandsstanden i anlæggets indvindingsboringer og omkringliggende boringer og brønde i det omfang, det er bestemt i anlæggets indvindingstilladelse. Resultaterne skal opbevares i mindst 10 år. De skal på anmodning forevises myndighederne. y Stk. 2. Resultater efter stk. 1, som efter anmodning sendes til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, skal sendes via den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter). Hvis indvindingstilladelsen ikke stiller krav om pejling, anbefales det at pejle hvert kvartal, for at man kan følge boringens ydeevne og tilstand. At pejlinger i "ro" er nogenlunde stabile over flere år indikere, at der er god balance mellem oppumpning fra grundvandsmagasinet og grundvandsdannelsen. Vedligeholdelse En installation, som tidligere vist, er sikret mange år frem i tiden, men den er ikke vedligeholdelsesfri. For at sikre, at boringen fungerer om 10 eller 20 år, skal der føres tilsyn med den. Vandstanden skal måles under drift og i ro, strømforbruget måles under drift, og samhørende værdi for vandmængde måles. Gemmer man disse værdier, kan man se om der sker en udvikling i negativ retning. Det kunne f.eks. være hvis boringen begynder at lukke pga. okker, eller faldende ydelse på grund af en slidt/defekt pumpe. Det er i det hele taget godt at tilse sine boringer omhyggeligt og som minimum følge en beskreven procedure for hvor hyppigt og hvordan boringen skal tilses. Overvågning af boringer tryktest I en boring, bør der ideelt set være 3 manometre. Med disse, har man god mulighed for at vurdere, om der er utætheder i forerør, stigrør, råvandsledning eller kontraventilen i dykpumpen. Placering af manometrene: Forerørsflange Manometeret viser ved trykprøvning eller vakuum om borerørsforseglingen er tæt. Ved trykprøvning skal man være opmærksom på, at installationen kan holde til trykket, så der ikke sker skade på person eller materiel. Råvandsledning før råvandsventil Hvis råvandsventilen lukkes, når pumpen er i drift, og pumpen efterfølgende stoppes, og manometret ikke holder trykket så indikere det, at stigrør eller kontraventil i dykpumpen er utæt. Kan også anvendes til at se pumpens maks. tryk. Råvandsledning efter råvandsventil Hvis råvandsventilen lukkes, og trykket falder over tid, så indikere det, at råvandsledningen er utæt. Hvis trykket ved indvinding over flere år stiger, indikerer det, at der sætter sig aflejringer i råvandsledningen, og at denne bør renses. Eksempel: Der indvindes 21 m 3 i timen, og der sker en sænkning på 3 meter. Den specifikke kapacitet er 21 / 3 = 7 m 3. Hvis den specifikke kapacitet over tid falder, er det et tegn på, at vandet har fået svære ved at strømme til boringen, og man kan så f.eks. overveje at regenerere boringen. Boringens specifikke kapacitet Boringen specifikke kapacitet bør følges gennem årene, og beregnes som m 3 i timen divideret med sænkningen. Levetidsforlængelse Pumpeteknik kan redde boringer og kildepladser. Eksempel kan et BAM-problem holdes på et lavt niveau efter indførelse af separationspumpeprincippet. Et alternativ til at sløjfe en boring er, at foretage en overboring, hvor det gamle forerør og filter fjernes. Efter overboringen sættes nyt forerør og filter med en effektiv forsegling. Overboringen sikrer, at der ikke sker en ny forurening af grundvandet. Kildepladsen bevares, og fremtidig indvinding sikres. 19

20 Indvindingsstrategi Når der dimensioneres pumpe til boringen bør der tages højde for følgende når indvindingsstrategien lægges. Boringen og filterne til rensning af råvandet har det bedst når der indvindes så skånsomt så muligt. Ideelt set bør pumperne dimensioneres således de kører 24 timer i døgnet. Men pga. udsving i forbruget og stop af indvinding ved filterskyl vil dette være risikabelt. Dimensioneres pumperne således indvindingen sker over en periode på timer, afhængigt af det enkelte vandværks forbrugsmønster, så vil man opnå så skånsom en indvinding så muligt. Herved mindskes sænkningstragten og risikoen for tiltrækning af forurening minimeres, energi forbruget falder samtidig med der kan skylles filtre og der tages højde for sæson variationer. Regenerering af boring Hvis sænkningen i boringen over tid stiger, er det et tegn på, at vandet har fået svære ved at løbe til boringen. Det kan derfor være nødvendigt, at regenerer boringen. De 2 mest udbredte teknikker er: y Udsyring med saltsyre eller carela, hvor syren pumpes ned i grundvandsmagasinet, og får lov at virke i et givent tidsrum, inden at boringen renpumpes. y Hydropuls, hvor en sekvens af trykpulser fra komprimeret luft skaber en trykbølge i filter og filtersætning efterfulgt af kollaps af trykboblen, som derved skaber et vakuum og en sugebølge. Dette sker med en hastighed på ca m/s og denne vekslen mellem tryk og vakuum løsner belægninger, udfældninger og fastsiddende finkornet sand som derved kan pumpes væk fra boringen. Regenerering af en boring betragtes som en væsentlig ændring, og kræver derfor at det udførende firma har A og B certifikat. Sløjfning af boring I vandforsyningsloven er der en bestemmelse om, at hvis en boring bliver overflødig, kan kommunen påbyde at boringen lukkes. Der er i boringsbekendtgørelsen givet regler for, hvordan boringer skal sløjfes. Sløjfning af en boring betragtes som en væsentlig ændring, og kræver derfor at det udførende firma har A og B certifikat. Illustration: Regenering af boring med hydropuls. 20

21 Kapitel 4. Råvandsledninger Nuværende og fremtidige råvandsmængde pr. time dimensioneres ud fra krav til vandbehandling, rentvandsbeholderens størrelse og krav til kapacitet for udpumpning. Der bør altid være et vist overtryk i råvandsledningen, når der ikke pumpes, for at minimere risikoen for indsivning af overfladevand. Har man en vandkvalitet der gør, at der let opstår udfældninger af jern og mangan i råvandsledningen, bør man indrette sin råvandsledning med en afsenderstation og modtagerstation for en rensegris. Svejst PE-ledning Materiale og samlinger skal vælges, så der er fokus på sikkerhed mod utætheder, hvorfor PE rør og samlinger bør være svejst. Dimensionen på råvandsledningen bør mindst være den samme som stigrøret. Ved flere boringer på samme råvandsledning, eller lange afstand, bør dimensionen på råvandsledningen være større end stigrørsdimensinen. Få brøndborer eller anden rådgiver til at beregne dimensionen, for at være på den sikre side. Råvandsledningen registreres efter samme krav som den øvrige ledningsregistrering. En tilgroet råvandsledning, vil medføre et øget energiforbrug, da tryktabet i råvandsledningen vil stige. Konstatering af utætheder For at konstatere, om der er utætheder i råvandssystemet, kan man med fordel montere et følsomt manometer efter råvandsventil afgang boring. Et faldende tryk i råvandsledningen, når boringen ikke er i drift, indikere at råvandsledningen er utæt. Måling af det stationære tryk f.eks. hvert kvartal, giver et godt grundlag for, at opdage om råvandsledningen er utæt. Selv et lille vakuum i en råvandsledning kan medføre, at der sker indtrængen af overflade vand, med en forurening til følge. 21

22 Kapitel 5. Dykpumper Dykpumper er centrifugalpumper, hvilket betyder, at de har et skovlformet pumpehjul. Når pumpehjulet roterer, slynges væsken ud i pumpehuset og videre ud gennem pumpens udløb. En konstruktion som giver et stabilt flow. Pumpekurve og virkningsgrad Pumpekurven for en pumpe viser, hvornår pumpen er mest energieffektiv. Virkningsgraden for centrifugalpumper varierer afhængig af pumpestørrelse og pumpetype. Laveste virkningsgrad har de mindste pumper. Pumpekurve 22

23 Omkostninger ved at drive en pumpe Omkostningerne ved at drive en pumpe eller pumpeanlæg vil i gennemsnit fordele sig som nedenstående, set over en 15 års periode. Indkøb 15 % Energiforbrug 75 % Vedligehold 10 % Man skal være opmærksom på, at dykpumpen ikke er større end nødvendigt, da det ud over øgede energiomkostninger også medfører øget risiko for forurening. Service I forbindelse med måling af den specifikke kapacitet vil en ændring kunne betyde at pumpen er ved at være slidt eller stoppet til af okker. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at demontere pumpen og servicere denne. Hvis pumpen er slidt skal det overvejes om det kan betale sig at renovere den eller om der skal investeres i en ny. Her må pumpens alder og nypris holdes op i mod prisen på en renovering. Det er ikke kun pumpedelen som bliver slidt. Selve motoren bliver også slidt og kontrolleres pumpen skal akselhøjden på motoren også kontrolleres. Dette fortæller om lejerne i motoren er slidte. Er pumpen stoppet til med okker kan den med fordel renoveres/renses hvis udfældningen sker med jævne mellemrum. I disse tilfælde kan det være en fordel at have to ens pumpe således de 2 kan byttes rundt når den ene skal renses. Herved spares udgiften til at tage den lånte pumpe op og sætte den renoverede pumpe ned. Dykkabel Dykpumpe I dykkablet, vil der altid være et kabeltab (spændingstab). Det anbefales, at spændingstabet fra vandværk til boring er på max. 1-2 %, og ikke som lovkravet på max. 4 %. Det kan betyde en højere indkøbspris på kablet, men investeringen er ofte tjent hjem på få år. Underdimensionerede kabler skaber også spændingstab for motoren, som vil resultere i en varmere motor og konsekvent give reduceret levetid for motoren samt forøgede vedligeholdelsesudgifter. Stigrør Dimension af stigrøret afhænger at flowmængde samt løftehøjde. Ved at gå en dimension op i stigrør kan merinvesteringen måske være tjent hjem i løbet af få år. Stigrør findes i forskellige materialer. Det væres sig rustfri rør, galvaniserede rør, wellmasterslange, PE-rør og PEM-rør. Valg af materiale er bl.a. afhængig af vandkvaliteten, samt startmetoden på pumpen. Drosling er energispild Har man en pumpe der yder for meget, bør man ikke lave ventildrosling. Det er spild af både energi og penge. Ved drosling stiger pumpens modtryk og mængden falder. Pumpen bør i stedet udskiftes med en mindre. For hver 0,1 bar svarende til 1 meter løftehøjde som droslingen medfører, stiger energiforbruget med 0,0055 kwh. pr. m 3. Boringens aktuelle ydelse Med en flowmåler i boringen, kan dykpumpens ydelse måles. Hvis den falder over tid og/eller der er et stigende el-forbrug pr. indvundet m 3, kan det være et tegn på, at pumpen er slidt, at stigrøret er utæt eller at der hat sat sig aflejringer i råvandsledningen, som giver øget modtryk. Overvågning Ved at overvågne pumpens ydelse, energiforbrug samt sænkningen i boringen, har man gode muligheder for at opdage, om der er forhold der kræver håndtering. Det kan være en bundventil der ikke lukker i dykpumpen, en slidt dykpumpe eller et utæt stigrør. Ved stigende sænkning, kan der været et behov for at få boringen regenereret. Dykpumpe 23

24 Kapitel 6. SRO SRO står for Styring, Regulering og Overvågning og er en fællesbetegnelse for et samlet elektronisk system til styring og overvågning af et automatisk anlæg. Indførelse af SRO gøres nemmest, hvis man har en nyere el-tavle, da en stor del af styringen er placeret i denne. El-tavlen I el-tavlen sidder der en række komponenter. Det drejer sig bl.a. om: y PHFI-relæ, som har til formål at beskytte personalet mod at få strøm gennem sig. y Motorværn, som har til formål at sikre både ledninger og motor, mod overstrøm og dermed overbelastning. y Sikringer, som har til formål at beskytte el-ledningsnettet mod overbelastning. Man må ikke gentagne gange, genindkoble sprungne sikringer, da kontakterne i bryderen ikke er dimensioneret til at genindkoble gentagne gange ved kortslutninger. Ved genindkobling, kan det være startstrøm der får den til at springe igen (Husk evt. aflastning inden genindkobling). Transientbeskyttelse, som har til formål at beskytte mod kortvarige overspændinger. De optræder ofte på kabler og luftledninger, typisk på stærkstrøms-, teleog datakabler. Årsagen er i reglen lyn eller ind- og udkoblinger af belastninger på nettet, f.eks. koblinger på højspændingsnettet, eller i installationerne. Transientbeskyttelse er ofte et krav fra forsikringsselskaberne og/eller leverandører. PLC, Programmable Logic Controller er en lille computer brugt til automation af produktionsmaskiner i industriensom kan programmeres, således der udføres en given handling, når en given situation opstår. Termografering Termografering af el-tavler er den mest anerkendte metode til at finde begyndende nedbrud på installationen. En termografisk undersøgelse af elinstallationer, kanminimere risici for: El-tavlebrand, utilsigtet driftsstop, overophedede komponenter der kræver udskiftning og overbelastninger grundet elektromekaniske fejl. Nogle forsikringsselskaber kræver, at der hvert eller hvert andet år sker termografering af el-tavler, for at undgå at forsikringspræmien og/eller selvrisikoen stiger. Transientsikringer Termografering med overophedning 24

25 Nødstrømsgenerator Hvis man ønsker at sikre sig mod manglende vandforsyning, som følge af strømsvigt, kan man anskaffe en nødstrømsgenerator, som automatisk starter ved strømsvigt. Har man en forbindelsesledning til et nabovandværk, kan man eventuelt gå sammen om at have den stående på det ene vandværk, og så åbne forbindelsesledningen til naboen ved strømsvigt. Den simple styring Inden at SRO som vi kender det i dag, blev hver mandseje, havde man den simple styring, som virker ganske udmærket, men som har begrænset mulighed for overvågning og alarmering. Som eksempel kan nævnes en niveauvippe, der sidder i forbindelse med rentvandsbeholderen, og som starter indvindingen når vandstanden når til et bestemt lavt niveau i rentvandsbeholderen, og som stopper når niveauet når til et bestemt højere niveau. Et andet eksempel er, at udpumpningen gennem en hydrofor starter og stopper, når en pressostat registrere faldende eller stigende tryk i beholderen. SRO (Den avancerede styring) På den viste SRO-plantegning herunder fremgår 3 boringer, 1 iltningstårn, 4 parallelle åbne filtre, samt 2 rentvandsbeholdere, hver med 3 rentvandspumper, samt en kompressor, skyllevandspumpe og kapselblæser. For de 3 boringer, kan man se hvor højt vandspejlet står over DNN (Dansk Normal Nul), hvor meget vand den enkelte boring yder når den er i drift, hvad udpumpningstrykket er, samt hvor meget vand der pumpes ud i de 2 sektioner som ledningsnettet er delt i. Vandstanden samt vandmængden i de 2 rentevandsbeholdere fremgår også. Alarmering Med indførelsen af SRO, er der rig mulighed for, at får alarmer på SMS eller , når man har en hændelse der afviger meget fra normalen. Det kan f.eks. være: y Ved lavt eller højt tryk y Ved høj udpumpning y Ved lav eller høj vandstand i rentvandsbeholder y Ved strømsvigt. Forudsætter en UPS, der sikrer strøm til SRO en indtil alarmen er sendt. y Uautoriseret åbning af dæksel til boring/rentvandsbeholder eller dør til vandværk (Indvinding/ udpumpning kan evt. stoppe pr. automatik). y Vand på gulv, og mange flere. Det er kun fantasien, der sætter grænsen. SRO-plantegning 25

26 Dataopsamling Indvinding På den følgende graf vises vandstanden i de 2 rentvandsbeholdere, højden på grundvandsspejlet i de 3 boringer, samt hvilken boring der er i drift hvornår. Man ser tydeligt, at vandspejlet også sænkes i de boringer der ikke indvindes fra. Graf 1: Indvinding - vandstand Udpumpning døgnkurve Den øverste kurve viser hvilket tryk der udpumpes med. Der køres med natsænkning i tidsrummet De 3 nederste kurver viser den udpumpende mængde i henholdsvis sektion 1 og sektion 2, samt summen af de 2. Kurven er en søndag, hvilket forklarer, hvorfor forbruget peaker kl og kl Graf 2: Udpumning - døgnkurve 26

27 On-line målinger Efterhånden kan der fås en del udstyr til on-line målinger, som kan integreres med SRO en. Det kan f.eks. være: Iltmåling Iltindholdet skal hos forbrugeren være mindst 5 mg/l, og bør derfor ved afgang vandværket være lidt højere. Turbiditet = uklarhed og måles i enheden FTU (Formazin Turbidity Units). Høj turbiditet betyder, at vandet er uklart. Uklarhed kan måske ikke umiddelbart registreres med det blotte øje, da det kan dreje sig om fine partikler. Hvis det behandlede vand har for højt jerneller manganindhold, vil det også registreres som forhøjet turbiditet. Ledningsevne eller konduktivitet er som inddampningsresten et udtryk for vandets indhold af opløste salte og benyttes som en hurtigmetode til kontrol af saltindhold. Afgang, værk og ledningsnet: Min. 30 ms/m. ph-værdi er et udtryk for vandets surhedsgrad, således at en ph-værdi på 7 svarer til neutral reaktion, over 7 er vandet basisk eller alkalisk, og under 7 er det surt. Skal være mellem 7 og 8,5. Der sker i disse år en stor udvikling på udstyr der kan foretage on-line måler. Man kan derfor med fordel holde sig orienteret via FVD s medlemsblad Vandposten og på FVD s udstillinger. Afgang, værk: Max. 0,3 FTU. Ledningsnet: Max. 1 FTU. 27

28 Kapitel 7. Udformning og indretning af vandværk 2 behandlingslinjer Når man bygger nye vandværker, bliver de som hovedregel bygget, således der er 2 behandlingslinjer. Dette sikrer høj forsyningssikkerhed, såfremt der sker et svigt/driftstop på en komponent i den ene behandlingslinje. Risikoområder Der er 4 overordnede risikoområder, i behandlingen af vand, hvor vandkvaliteten kan blive påvirket negativt. Indvindingsboringer Skorstenseffekt, utæt forerør, oversvømmede råvandsstationer og utætte råvandsledninger. Iltningstrappe Dårlig/mangelfuld filtrering af luften i forbindelse iltningstårn/-trappe. Utætheder i taget. Filtre Åbne filtre. Loftsmateriale der drysser. Tryk filtre. Rentvandstanke Revner i konstruktionen, luger/dæksler der ikke slutter tæt, rørføring fra f.eks. gulvafløb der bliver utæt. Hygiejnezoner Ved indførelse af hygiejnezoner, har indgangspartiet til formål, at fungere som luftsluse og bidrage til hygiejneforanstaltninger. Zoneinddeling af vandværket tjener til markering af forskellige hygiejnemæssige forholdsregler. Principtegning over en vandforsyning Man kigger i stigende omfang til andre industrier, f.eks. mejerisektoren for inspiration, når man bygger vandværker. Mere og mere bliver lavet i rustfrit stål. Man ser også vandværker der laver rentvandsbeholdere i rustfrit stål, som placeres i overdækkede haller, således man nemt kan inspicere dem. Typisk vil man inddele vandværket i 2 (Rød og gul) eller 3 zoner (Rød, gul og grøn). Rød zone Områder med direkte adgang til åbne overflader og områder over åbne vandoverflader. F.eks. rentvandstanke, åbne filter, trykfiltre der er åbnet for vedligehold/ inspektion og iltningstårne/trapper. Gul zone Områder med indirekte adgang til åbne vandoverflader. F.eks. pumpesal og lokaler med trykfiltre, evt. lagerlokaler. Plantegning med hygiejnezoner Grøn zone Områder uden direkte eller indirekte adgang til åbne vandoverflader. F.eks. kontorlokaler, værksted såfremt de deler bygning med produktionen af vand. 28

29 Luftfiltrering Hvor atmosfærisk luft indgår eller tilføres vandbehandlingen, bør denne ske gennem filtre, for at undgå tilførelse af en mikrobiologisk forurening. Stederne kan være: y Filtrering af ventilationsluft, der tilføres åbne filtre med iltningstrapper m.fl. y Filtrering af kompressorluft, hvor en kompressor anvendes til iltning ved trykfiltre. y Filtrering af luftskifte i rentvandsbeholdere. Når udpumpning af vand skal udlignes. y Filtrering af lufttilførelsen i forbindelse med returskylning af filtre, hvor luftstrømmen tilføres via blæser. Ved brug af luftfiltre, skal man huske løbende at kontrollere luftfiltrene, så de kan udskiftes i tide. Iltning I åbne filtre sker det f.eks. via iltningstrapper eller rislebakker og ilten tilføres via huller i tårnet hvor der enten er finmasket net for, eller via et luftfilter, hvor finere støv og pollen filtreres fra. Filteranlæg Ved åbne filtre, bør filtrene være afskærmet med vinduer, således at de åbne vandflader bliver svære tilgængelige for støv, dyr og mennesker, og derved sikre bedre hygiejne. Ved trykfiltre, har man ikke dette behov. UV-insektfælder Har man problemer ved insekter, f.eks. myg, kan man med fordel opsætte en UV-insektlys-fælde, der ved hjælp af UV-lys tiltrækker insekterne. Der bør dog bruges insektlysfælder med limplader, således insekterne ikke falder ned i vandet. Både pærer og limplader har en begrænset levetid. Husk derfor at udskifte dem efter behov. Rottefælde Vandværker der har rotter i lokalområdet, kan med fordel opsætte en rottefælde, hvis man har mistanke om rotter ved vandværket. Der findes rottefælder, der mekanisk står rotten ihjel, pakker den i en plastpose, og sender en sms eller mail om, at der har været gevinst. På denne måde, undgår man gift på/ved vandværket. Affugtning Affugtning holder bygningen tør for at bevare både el- og vandinstallationer. Der findes 2 typer affugtere: Kondensaffugteren arbejder efter kondenseringsprincippet (køleskabsprincippet). Den består af en ventilator, en kondensator, en køleflade, en kompressor og en vandbeholder. Fugtig luft bliver suget ind i affugteren via den indbyggede ventilator. Når luften passerer kølefladen (fordamperen), køles luften til under dugpunktet, og dens indhold af vanddampe ud kondenseres til vand. Vandet opsamles i en vandtank. Denne kan forsynes med en kondenspumpe, som pumper vandet ud til et gulvafløb. Den afkølede luft passerer igennem kondensatoren, hvor den genopvarmes, før den blæses retur til rummet, nogle få grader varmere end ved indsugningen. Adsorptionsaffugteren fjerner vand fra en gennemstrømmende luftmængde. Hjertet i denne proces er en adsorberende rotor, som er placeret inde i affugteren. Rotoren er beklædt med et materiale, der er i stand til at opsuge vandmolekyler fra luften. Når rotoren er mættet med vandmolekyler, roteres den til en regenereringszone, hvor den tørres med opvarmet luft. Resultatet heraf er dels en varm og fugtig regenereringsluft som føres ud af bygningen, og dels en tør rotor, som igen er klar til at opsuge vandmolekyler. Rensegris Har man en vandkvalitet der gør, at der let opstår udfældninger af jern og mangan i råvandsledningen, bør man indrette sin råvandsledning med en afsenderstation og modtagerstation for en rensegris. En belagt råvandsledning vil medføre et øget energiforbrug, da tryktabet i råvandsledningen vil stige. 29

30 Kapitel 8. Iltning Inden for vandværksdrift anvendes der 4 betegnelser for vand: Grundvand, råvand, drikkevand og returskyllevand. Råvandet indeholder ofte en lang række stoffer, der kan gøre vandet uegnet som drikkevand. På vandværket skal råvandet derfor gennemgå en vandbehandling. Da råvand ikke indeholder ilt, er den første forudsætning for en egentlig vandbehandling at ilte vandet. Svovlbrinte er en gasart, der lugter som rådne æg. Svovlbrinte gør vandet uegnet som drikkevand. Det er vigtigt, at ilttilførslen er tilstrækkelig, især hvis der sker en efterreaktion i forsyningsnettet efter, at vandet har forladt filtrene. Det er derfor en god ide, at vandet ved afgang fra vandværket er mættet med ilt. Grænseværdien er på mindst 5 mg/l vand ved indgang til ejendom. En typisk vandbehandling omfatter iltning, fjernelse af luftarter såsom metan og svovlbrinte, jern og mangan samt ammoniumsprocesserne, og er nødvendig for at den efterfølgende vandbehandling i filtrene kan foregå. Mængden af tilført ilt bestemmes af råvandets sammensætning. Det maksimale indhold af ilt i råvandet er bestemt af temperaturen. Vand kan maksimalt optage 11 mg ilt/liter ved en temperatur på ca. 8 C. Det er vigtigt, at der er god ventilation, hvor vandet beluftes, så de frigjorte gasser kan fjernes. Det er en forudsætning, at både metan og svovlbrinte fjernes før den egentlige filtrering. Fjernelse af luftarter Det tilførte ilt reagerer med de opløste stoffer i vandet til uopløselige forbindelser, som efterfølgende fjernes i filtreringsanlægget. Fjernelse af luftarter i råvandet er nødvendig, for at den efterfølgende vandbehandling i filtrene kan foregå. Metan vil forårsage vækst af bakterier på filtermaterialerne, så dette tilstoppes af en slimet bakteriebelægning, som ikke kan skylles bort ved en normal returskylning af filteret. Prelplade Iltningsmetoder Ilt kan tilføres råvandet på forskellige vis, og reducere methan- og svovlbrinteindholdet. Metoderne er bl.a.: Iltningstrappe hvor vandet løber ned over et antal trappetrin Prel plade hvor vandet udløber udover en plade Inka beluftning hvor en blæser tilfører atmosfærisk luft gennem en perforeret plade. Kompressor-iltning, hvor iltning i trykfiltre sker ved hjælp af en kompressor. Trykluft fra en kompressor/atm. luft indeholder 21 % ilt. På kompressoren sidder en køletørrer på trykluftafgangen, som sikre tør luft. Iltregnskab (Rentvandskrav: 5 mg/l ved indgang til ejendom) Parameter Jern mg/l Fe 2+ * 0,14 mg O 2 /mg Fe 2+ Mangan mg/l Mn 2+ * 0,29 mg O 2 /mg Mn 2+ Ammonium + mg/l NH 4 * 3,60 + mg O 2 /mg NH 4 Metan mg/l CH 4 * 4,00 mg O 2 /mg CH 4 Organisk stof mg/l NVOC * 0,25 mg O 2 /mg NVOC Svovlbrinte mg/l H 2 S * 0,79 mg O 2 /mg H 2 S Metan skal reduceres til under 0,1 mg/l 30

31 Kapitel 9. Filteranlæg Valg af filtre Filteranlægget konfigureres individuelt ud fra råvandssammensætningen og opgavens art. De hyppigste konfigurationer er enkelt filter/parallelfilter og for- og efterfilter. Enkelt filter eller parallelfilter Ved enkelt filter/parallelfilter iltes og filtreres råvandet én gang. Fordelen ved parallelfiltre er forøget ydelse og muligheden for at returskylle et filter, imens det andet filter er i drift. Enkelt filtrering/parallelfiltrering anvendes ved forholdsvis rene råvandssammensætninger. I åbne og lukkede filtre anvendes hovedsageligt kvartssand til fjernelse af jern. Til fjernelse af aggressiv kuldioxid kan der f.eks. anvendes Mangnodol, Akdoklit eller Neutraco. Mængden af kompressorluft, der skal tilføres filtrene bestemmes ved måling af iltindholdet i det behandlede vand. filterlaget, så det ikke ender i dyserne eller rentvandsbeholderen. Tilførelse af filtermateriale Når der er behov for at tilføre nyt filtermateriale, f.eks. på grund af aggressivt råvand, hvor filtermaterialet forbruges, skal man være meget omhyggelig ved håndtering af sække med filtermaterialet. Ligeledes er renlighed ved anvendelse af injektor af stor betydning, hvorfor at injektoren rengøres både før og efter brug. Filtrering i trykfilter Med et lukket trykfilteranlæg er vandet i minimal kontakt med omgivelserne, på vejen fra boring til forbruger. Vandet er lukket inde fra boring over rentvandsbeholderen til forbruger. Vandets vej gennem et trykfilter Filtreringshastigheden gennem et trykfilter er højere end på åbne filtre, da trykfiltret sættes under tryk. En iltmåler kalibreres, for at sikre at den aktuelle visning ved prøvetagning er korrekt. Iltning og efterfølgende ammoniumsproces betyder, at ammonium omsættes til nitrit som igen omsættes til nitrat. For- og efterfilter Ved for- og efterfilter iltes og filtreres vandet to gange. Denne metode anvendes, når råvandet har et højt indhold af jern, mangan og/eller ammonium. Aflejringer i filternmassen er for jern/okker rødligt, og for mangan er den altid sort. Dimensionering En råvandanalyse er udgangspunktet for dimensionering af et filteranlæg. Der er flere parametre, som spiller ind på valget af den rigtige løsning: råvandssammensætningen, krav til driftsform, ydelse, tryk, filtreringshastighed, rentvandsbeholderen og skyllefrekvens. Dertil kommer valg af materialer, overfladebelægning og filtermaterialer. Filterfyldningen består altid af et bærelag og et filterlag, der er sammensat ud fra råvandets karakter. Bærelaget er placeret nederst i filtret oven på dyse-/ filterbunden. Bærelaget består af sand, grus og sten af varierende kornstørrelse med den største kornstørrelse nederst. Bærelaget skal både bære og tilbageholde Trykfilter Råvandet iltes med atm. trykluft fra en kompressor, inden det filtreres. I trykfilteranlæg iltes vandet i toppen af filtret for herved at undgå uønskede jernudfældninger i tilgangs-rørsystemet. 31

32 Vandet pumpes fra boringen ind i toppen af filtret, hvor en spredeplade sikrer, at vandet bliver fordelt jævnt i filtret og i den opbyggede luftpude. Den overskydende ilt, der ikke forbruges i behandlingsprocessen, udluftes fra toppen af filtret. Niveauet af ilt i trykfiltret reguleres via en svømmer med en luftudlader. Filtreringen sker nu ned igennem trykfiltret, inden vandet løber til rentvandsbeholderen. Såfremt vandværket ved spidsbelastninger har svært ved at opnå tilstrækkelig iltning af vandet, kan det være en løsning, at anvende et iltningsrør til iltningen. Iltningsrøret monteres på råvandstilgangen før filtret. Herved kan opnås en tilfredsstillende iltning ved variable ydelser. Kontrolpunkter for trykfiltre Tryktabet over filtrets til- og afgang indstilles normalt mellem 0,5 og 0,8 bar. Er tryktabet over 0,8 bar, kan dette være et tegn på, at fyldningen skal udskiftes eller at returskyllet ikke fungere korrekt. Kontroller, at den maksimale ydelse m 3 /h på filtret ikke overskrides. Bliver hastigheden over filteret for stor, kan filtreringen blive forringet. Kontroller, at filtret lufter regelmæssigt ud, idet okker og andre urenheder kan forårsage tilstopning, hvorved filteret ikke kan komme af med overskudsluften eller udluftes konstant. Udluftningen sker fra toppen af filteret via en luftudlader. Lufter filteret ikke ud, vil det påvirke filtreringen negativt. Ved inspektion af trykfilteret, skal det kontrolleres, at filterlaghøjden er i orden. Laghøjden for det enkelte filter kan oplyses af leverandøren. Der tillades normalt en tolerance på laghøjden på +/- 10 cm. Hvor der er problemer med voksende filtermaterialer, kan man reducere dette ved at forøge blæsetiden under returskylning. Den forøgede blæsetid betyder, at belægningen på filtermaterialerne bedre frigøres. Skitse: Typisk opbygning af vandværk 32

33 Overfladen af filtermaterialerne kontrolleres med passende interval, og altid ved nedsat filtervirkning. Overfladen skal være nogenlunde plan. Hvis filtermaterialerne ligger meget ujævnt, kan det være tegn på kanaldannelse. Der skal med jævne mellemrum foretages manuelt returskylning af filtre. Ved returskylning skal der kontrolleres, at de automatiske skylleprocesser og tider fungerer efter hensigten. Tider mm. kan oplyses af leverandøren. Et trykfilter returskylles normalt når tryktabet over filteret (manometer tilgang manometer afgang) er på 0,3 bar. Vandets vej gennem et åbent filter Filtreringshastigheden i åbne filtre er langsommere end for trykfiltre, da hastigheden her afhænger af tyngdekraften. Vandet pumpes fra boringen til iltningstårnet. Her løber vandet ned over iltningstrapper i et tyndt lag, der sikrer, at vandet optager ilt. Et alternativ til iltningstrapper kan være at lede vandet over en iltningsbakke med perforeret hulplade med efterfølgende fald. Herfra løber vandet fra reaktionsbassinet til toppen af forfiltret. Spredepladen i toppen af filtret sikrer, at vandet fordeles i filtret, samt at vandet bliver iltet endnu engang. Kontroller at vandet er rimeligt rent, når skyllet afsluttes. Filtrering i åbne filtre Skitsen på modsatte side viser en typisk opbygning af et vandværk med åbne filtre monteret som for- og efterfilter, rentvandsbeholderen samt udpumpning. Skitse: Typisk opbygning af et åbent filter 33

34 Vandet filtreres nu ned igennem filtermaterialerne på forfiltret og efterfølgende i filtermaterialerne i efterfiltret for til sidst at løbe i rentvandsbeholderen, hvor det efterfølgende pumpes ud til forbrugeren. Kontrolpunkter for åbne filtre y Filtermaterialerne skal altid være dækket af vand, som minimum anbefales 8 10 cm. y Filtermaterialerne skal være så langt under skyllerendens overkant, således det ikke skylles med ud ved filterskyl. y Der tillades normalt en difference på filtermaterialerne på +/- 10 cm. y Hvor der er problemer med voksende filtermateriale, kan man reducere dette ved at forøge blæsetiden. Den forøgede blæsetid betyder, at belægningen på filtermaterialerne bedre frigøres. y Overfladen af filtermaterialerne kontrolleres. Overfladen skal være nogenlunde plan. Hvis filtermaterialerne ligger meget ujævnt, kan der være tegn på kanaldannelse. Åbne filtre med skyllerende. y Er der flere åbne filtre, kontrolleres det, at vandfordelingen er ens i filtrene. Der kan evt. korrigeres på røret før spredepladen. y Kontroller, at vandet i filtret ikke løber over umiddelbart før det automatiske returskyl. Er dette tilfældet er returskylningen mangelfuld. y Der skal med jævne mellemrum foretages manuel returskylning af filtre. Ved returskylningen skal det kontrolleres, om de forskellige trin i skylleprocessen fungerer efter hensigten. y Når blæseren i returskyl er i drift, skal krusningen på overfladen af filtret være jævn. Er dette ikke tilfældet, kan der være tilstopninger i filteret. y Under returskyllet må vandet ikke stå så højt i skyllerenden, at det kan løbe over i de filtre, der er i drift. y Vandet skal være rimeligt rent, når skyllet er slut (filtermaterialet skal kunne ses nogenlunde tydeligt). Prelplade y Filtermaterialerne skal under stilstand være dækket af vand. y Afløb fra skyllerenden skal sikres, så der ikke kan komme snegle og lignende retur til filtrene. Dette kan gøres med et net eller lignende. 34

35 Hvad kan filtreres og hvordan? Oversigten viser nogle af stoffer, som råvandet kan indeholde (problemet), hvor det stammer fra og hvordan det kan løses. Problem Gener i vandet Løsning Grænseværdi hos bruger Aggressiv kulsyre Kulsyre i kalkfattigt vand kan give aggressivt vand. Det virker som en svag syre, der kan tære beton og installationer Behandling sker med en base eller i nogle tilfælde ved kraftig beluftning. Som base anvendes typisk produkter baseret på kalk, dolomit eller lud. Vandets hårdhed måles i dh. Der er ingen grænseværdi; men en anbefaling om at vandet ikke bør være meget hårdt eller blødt. Jern og mangan Ammonium og nitrit Pesticider og rester heraf Arsen Lugt, smag og udseende Begge stoffer kan give vandet farve eller afsmag. Farverne svinger fra okker til sort og smagen er metallisk. Ammonium forekommer ofte som en bestanddel i grundvandet. Nitrit kan optræde af flere årsager; men ofte pga. af manglende iltning af ammoniumholdigt vand. Pesticider eller rester heraf i vand er sjældent synlige, giver afsmag eller lugt. De søges undgået fordi nogle bl.a. er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende. Arsen er et naturligt forekommende grundstof, der er giftigt i for høje koncentrationer; men samtidig et nødvendigt mikronæringsstof. Vandet skal have en god kvalitet og må ikke lugte ubehageligt, smage dårligt eller være farvet Både mangan og jern kan normalt fjernes ved iltning. Efterbehandling kan være nødvendig og sker ved at anvende særlige filtermaterialer. Ammonium fjernes ved en biologisk proces først til nitrit og derpå til nitrat. Processen kræver tilførsel af tilstrækkelig ilt og tilstrækkelig kontakttid i et filtermateriale der støtter den bioaktive proces. Pesticider og rester heraf kan fjernes med aktivt kul. Anvendelsen er begrænset i Danmark og kræver særlig tilladelse. Stammer pesticidforurening fra en boring kan løsningen blive at lukke boringen. Arsen udfældes ofte tilstrækkeligt sammen med jern; men i nogle tilfælde er en speciel filtrering nødvendig. Forskellige behandlinger kan være nødvendige. Jern 0,2 mg/l Mangan 0,02 mg/l Værdien for mangan er for afgang fra vandværk. Ammonium 0,05 mg/l Nitrit 0,1 mg/l Nitrat 50 mg/l Værdien for nitrat er for afgang fra vandværk Grænseværdien for enkeltstoffer er 0,1 µg/l. Koncentrationen af alle pesticider tilsammen må ikke overskride 0,5 µg/l. Arsen 5 µg/l Udseende: 15 mg Pt/l Farvetal er et udtryk for vandets farveintensitet. Smag og udseende bedømmes ved persons indtryk af vandet. 35

36 Kapitel 10. Videregående ansøgningsbetinget vandbehandling Af nedenstående skema fremgår det, hvorledes et antal udvalgte vandkvalitetsparametre kan behandles. Der findes en række behandlingsmetoder, såfremt man har overskridelser på parametrene bakterier (kimtal), klorede opløsningsmidler og pesticider. Metoderne er y UV-belysning, som belyser vandet, og slår kim og bakterierne ihjel. Belysning har kun virkning på det vand der passerer anlægget. Sker der således vækst efter UV-anlægget, har anlægget således ingen effekt. De døde bakterier, kan sågar give næring til bakterier i ledningsnettet og give en opblomstring. y Beluftningskolonne, som via afblæsning kan fjerne klorerede opløsningsmidler. De Kapitel betragtes 10. alle Videregående som videregående ansøgningsbetinget vandbehandling, vandbehandling og kræver derfor tilladelse fra vandmyndigheden. Aktiv kulfilter, som kan fjerne pesticider og nedbrydningsprodukter udvalget vandkvalitetsparametre fra pesticider. Af nedenstående skema fremgår det, hvorledes et antal kan behandles. Udvalgte parametre Enhed Krav (max) Svovlbrinte, H 2 S mg/l 0,05 Metan, CH 4 mg/l 0,01 Afblæsning Iltning/filtrering Neutralisering med Nevtraco og Magno-Dol-I Agg. Kuldioxid, CO 2 mg/l 2 Jern, Fe mg/l 0,1 Biologisk filtrering (nitrifikation) Ammonium, NH 4 mg/l 0,05 Mangan, Mn mg/l 0,02 Adsorption med aktivt kul Adsorption med jernoxidgranulat UV-desinfektion Pesticider (hvert enkelt) g/l 0,1 Arsen, As g/l 5 Bakterier 37 C antal/ml 5 Bakterier 22 C antal/ml 50 Der findes en række behandlingsmetoder, såfremt man har overskridelser på parametrene bakterier (kimtal), klorede opløsningsmidler og pesticider. De betragtes alle som videregående vandbehandling, og kræver derfor tilladelse fra vandmyndigheden. Metoderne er: UV-belysning, som belyser vandet, og slår kim og bakterierne ihjel. Belysning har kun virkning på det vand der passerer anlægget. Sker der således vækst efter UV-anlægget, har anlægget således ingen effekt. De døde bakterier, kan sågar give næring til bakterier i ledningsnettet og give en opblomstring. 36 Beluftningskolonne, som via afblæsning kan fjerne opløsningsmidler. Aktiv kulfilter, som kan fjerne pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider.

37 Kapitel 11. Skylleproces Uanset om der er tale om åbne eller lukkede filtre skal filtermaterialerne returskylles med jævne mellemrum afhængigt af råvandets sammensætning og vandforbruget. Returskylningen foregår ved, at en kraftig strøm af luft sendes gennem filtret nedefra og op og sætter filtermassen i bevægelse, så urenhederne frigives og efterfølgende kan skylles bort med vand fra skyllepumpen. Ved et kombinationsskyl, hvor der samtidig skylles med luft og vand, kan man skylle med mindre vand, da filtermassen hurtigere skrubbes ren for aflejringer. y Skylleblæseren skal kunne levere ca. 30 m 3 luft pr. m 2 filterareal. y Skyllepumpen skal kunne levere ca. 60 m3 vand pr. m2 filterareal. y Ofte bliver filtret returskyllet efter produceret vandmængde. Det vil sige, at filtret forprogrammeres til at skylle efter et bestemt antal produceret m³. Derved opnås bedst mulig udnyttelse af filtrets kapacitet. y Alternativt kan starten for skylningen styres via en timetæller på råvandspumpen. y Endelig kan man vælge at tidsstyre skyllet. Skyllet starter da på forudbestemte tidspunkter, uanset hvor meget eller hvor lidt vand filtret har produceret. Ved returskylning af filtre bør der anvendes rent vand. Genbrug af filterskyllevand Som alternativ til at lede returskyllevandet til godkendt recipient, kan skyllevandet behandles og genbruges. Skyllevandet, som har bundfældet sig i en bundfældningsbeholder, kan sendes gennem et genfiltreringsanlæg og UV-anlæg, og herefter indgå som nyt råvand. 37

38 Bundfældningsbeholder Såfremt skyllevandet ikke genbruges, skal det ledes til godkendt recipient. Dette kan være en bundfældningsbeholder, hvor slammet bundfældes. Som udgangspunkt anbefales en fældetid på min. 10 timer. Vandet kan herefter udledes. Fældebeholderen skal alt efter forbrug jævnligt tømmes for slam. På vandværker der har boringer der indeholder arsen, fjernes en væsentlig del af grundvandets indhold af arsen ved udfældning med grundvandets naturlige jernindhold. Dette betyder at okkerslammet for nogle vandværker indeholder arsen i mængder, der gør det sundhedsskadeligt. Personer, der arbejder i eller omkring en bundfældningsbeholder, der kan indeholde arsen, skal anvende egnet sikkerhedsudstyr. Okkerslam, der indeholder for meget arsen, skal bortskaffes og behandles som farligt affald. 38

39 Kapitel 12. Beholderanlæg Da forbrugerne ikke aftager vand i en jævn strøm, benyttes rentvandsbeholdere/vandtårne til at udligne variationen i forbruget, inden vandet pumpes ud til forbrugerne, således at filtrene i behandlingsanlægget ikke skal dimensioneres efter det maksimale timeforbrug, men kan nøjes med at dimensioneres efter et gennemsnitligt timeforbrug. Rentvandsbeholderens størrelse bestemmes ud fra et kendskab til forbrugets variation igennem døgnet. Rentvandsbeholdere etableres i stigende omfang over terræn, for at de kan inspiceres udefra. I en rentvandsbeholder bør der ikke være anden rørføring, end den der relatere sig til udpumpning og filterskyl. Rentvandsbeholder opbygget af elementer I tidens løb, er mange rentvandsbeholdere blevet bygget som elementbeholdere. Disse er billige at etablerer og hurtige at opsætte. De kræver løbende vedligehold, pga. gummifugerne mellem elementerne, og kan kun delvis inspiceres udefra hvis nedgravet. Rentvandsbeholdere bør inspiceres jævnligt, for at sikre at de er i god stand. Gerne hvert år. Elementbeholder. Rørføring i rentvandbeholder. Rentvandsbeholdere skal være friholdt for buske og træbeplantning for at undgå, at rødderne over tid finder vej ind i rentvandsbeholderen. Det anbefales, at betondækket i vides muligt omfang ikke er dækket af jord, da støbeskel/samlingen mellem dæk og sider kan være årsag til indsiven af overfladevand. Dæksler til rentvandsbeholdere skal have en opkant, der sikre at der ikke kan løbe overflade vand ned i rentvandsbeholderen, og gummipakninger der sikre at dækslet er tæt. Ligeledes bør udluftningsrør være forsynet med partikelfilter, således der ikke tilføres mindre partikler og insekter, når rentvandsbeholderen ånder i forbindelse med at vandstanden falder. Vær opmærksom på at der skal være dug på dækket, for at sikre mod indtrængen af vand. Rentvandsbeholder støbt på stedet Der findes også mange rentvandsbeholdere, som er støbt på stedet. Disse kræver minimalt vedligehold, og har yderlige den fordel, at de er nemme at tilpasse i længe, bredde og højde. De er dyrere i etablering og er typisk mere tidskrævende at opsætte, og kan kun delvis inspiceres udefra hvis nedgravet. Være opmærksom på, at der er store krav til støbeprocessen 39

40 Rentvandsbeholder rustfrit stål I de senere år, er vandsektoren blevet inspireret af andre industrier, f.eks. mejerisektoren, og er begyndt at opføre rentvandsbeholdere af rustfrit stål. Disse kræver minimalt vedligehold, og har yderligere den fordel, at de er nemme at tilpasse i højde og bredde. De er ydermere hurtige at igangsætte, da de er nemme at desinficere. De er dog dyre i etablering, og er sårbare overfor vakuum, hvilket der dog kan indbygges sikringer imod. Vær opmærksom på, at sådanne beholdere skal behandles som rustfrie. Rentvandsbeholder vandtårn Historisk set, er der bygget en del vandtårne. De har den store fordel, at der stadig er vand i hanen, selv om strømmen er gået. Ydermere kan de inspiceres udefra, og der kan opnås optimal pumpedrift, da der kan køres med det samme tryk og flow, indtil vandtårnet er fyldt. De er dog dyre og tidkrævende at opføre, og er også dyre og besværlige at vedligeholde. Her skal man også være opmærksom på, at der er meget store krav til støbe-processen. Der bliver færre og færre vandtårne, da man med en stabil el-forsyning og frekvensstyrede pumper, er i stand til at levere et jævnt og konstant tryk. Rustfri rentvandbeholder Man skal derfor ved arbejder i nærheden af en rustfri beholder være opmærksom på, at der ikke sker skader på denne, f.eks. i form af slibestøj fra en vinkelsliber, da dette vil kunne give korrosion. Rentvandsbeholder PE Man ser også ind i mellem rentvandsbeholdere af PE. Disse kræver minimalt vedligehold, og har yderlige den fordel, at de er nemme at tilpasse i længde og diameter. De er ydermere hurtige at igangsætte, da de er nemme at desinficere. Vandtårn De er dog dyrere i etablering, og er pladskrævende ved stor volumen. Herudover kan store størrelser også være udfordrende at transportere. De er også meget korrosionsbestandige. 40

41 Kapitel 13. Udpumpningsanlæg Behovet for udpumpning fra de danske vandværker har ændret sig meget i takt med, at forbrugerne har fået monteret vandmålere i deres boliger. Hertil kommer at oplandet til det enkelte vandværk udvikler sig. er stablet oven på hinanden, samt hastigheden som pumpen kører med. Nogle steder falder antallet af forbrugere, andre steder bliver flere brugere sluttet til vandværket. Det betyder, at man mange steder i dag står med pumpeanlæg, hvor både pumper og styring er ude af trit med det nuværende behov. Der er ofte tale om, at de eksisterende pumper er for store og derfor ikke kører optimalt. Samtidig har den teknologiske udvikling medført, at nye pumpetyper har en virkningsgrad, der er væsentligt bedre end de ældre modeller. Tilsammen er det faktorer, der giver mulighed for betydelige strømbesparelser, hvis gamle anlæg udskiftes med nye. Centrifugalpumper Pumpeprincip Det mest benyttede udpumpningsanlæg er frekvensstyrede pumper. Hydrofore, membrantanke og vandtårne/ højdebeholdere ses dog også, men der blive færre og færre af dem. Der findes flere forskellige pumpeprincipper. I vandforsyning er det langt overvejende centrifugalpumper der benyttes. Centrifugalpumper har en rigtig god virkningsgrad. Mængde af vand, som en pumpe kan yde er afhængig af spaltebredden i løberhjulet og hastigheden som pumpen kører med. Trykket som en pumpe kan yde er afhængig af diameteren på løberhjulet og antallet af løberhjul der Løberhjul Dimensionering Forbrugsmønsteret er en vigtig parameter i dimensionering af pumper. Bl.a. sommerhusvandværker med stort forbrug om sommeren og lille forbrug om vinteren, er ekstra udfordret på dimensionering af pumper. I et sådant tilfælde, kan det være relevant med pumper af forskellige størrelser. Det kræver dog en beregning, for at få afdækket, om investeringen i flere størrelser pumper er rentabel. I vandforsyninger med store koteforskelle eller stort forsyningsområde, kan etablering af trykzoner være et alternativ til større pumper. Er pumperne af ældre dato eller overdimensionerede, bør man få regnet på om en udskiftning er rentabel. Hvordan er pumpekurven blevet til? Hvilket tryk og flow pumpen kan yde ved en given hastighed, kan læses ud af kurven. På sugesiden af pumperne, er der en række installationsforhold der gør sig gældende: y Tilløbstryk Det er en fordel, hvis pumperne er placeret under vandspejlet i rentvandsbeholderen, da kavitation (dannelse af luftbobler) bedre udgås. y Skal pumpen suge? En pumpe kan teoretisk maksimalt suge vandet 10,2 meter, men i praksis vil det være betydeligt mindre. Det afhænger af pumpens konstruktion (udtrykt ved kurven NSPH som oplyses af producenten) og sugesidens dimensionering. 41

42 y Fælles sugeledning kontra individuel sugeledning/rør Fælles sugeledning ses normalt når der er tilløbstryk, og giver ofte en nemmere konstruktion, og sjældent ved pumper der skal suge, da pumperne påvirker hinanden negativt. y Placering af kontraventil før eller efter pumpe? Typisk placeres kontraventil før pumpen, da man herved opnår at stillestående pumper står med tryk, og vandet ikke tabes. Kontraventil efter pumpe anvendes normalt kun ved tilløbstryk, eller såfremt man vil beskytte pumpen mod trykstød fra ledningsnettet. Trykstyring/Udpumpningsanlæg Ved trykstyring forstås at opretholde et tilfredsstillende tryk afgang vand. Sideløbende med udviklingen på pumpesiden har teknologien inden for styringer udviklet sig meget i de senere år. Mens tidligere tiders omdrejningsregulerede anlæg bestod af en styring med en enkelt frekvensomformer, som skiftede mellem pumperne, foretrækker man i dag anlæg med én frekvensomformer pr. pumpe. Det er en løsning, der sikrer et meget konstant udpumpningstryk. I modsætning til anlæg med kun én frekvensomformer giver løsningen med en frekvensomformer på hver pumpe også større forsyningssikkerhed. De nye pumpestyringer er ofte også energibesparende i forhold til de gamle, da styringen er bedre til at få stoppet pumperne i tilfælde af meget lavt flow. Styringen optimerer strømforbruget automatisk ved at bestemme, hvor mange pumper der skal køre samtidig. Eksempelvis vil styringen kunne vælge at lade to pumper køre med 50 % ydelse, i stedet for at lade en pumpe køre 100 %, fordi styringen beregner, at det kræver mindre energi at køre med to pumper end en. Moderne styringer vil ofte kunne reducere strømforbruget betydeligt i forhold til de ældre traditionelle styringer. Forskellige typer udpumpningsanlæg, har hver deres måde at styre trykket på. Der findes 4 udbredte udpumpningsanlæg. Hydrofor er en beholder, med en luftpude der styrer start og stop af pumpe. Når trykket kommer under et vist niveau, starter pumpen som kører til maks. trykket opnås. Start/stop af trykket styres normalt via en pressostat. Membrantank er en beholder med en membran af gummi, som styrer efter samme princip som hydroforen. Fordelen er, at man kan fortrykke membranen med et givent tryk og dermed nøjes med en mindre beholder end med en hydrofor. Frekvens- eller omdrejningsregulerede anlæg er anlæg hvor pumperne reguleres op og ned i omdrejninger for at opretholde et konstant tryk. Trykmåling sker via en tryktransmitter. Vandtårn eller højdebeholder er en beholder, hvor det er tyndekraften der styrer trykket i ledningsnettet. Pumperne der pumper til vandtårn/højdebeholder styres ud fra niveauet i vandtårnet/højdebeholderen. Økonomi Centrifugalpumpe Hvis der opstår nedbrud i en enkelt frekvensomformer, kører styringen videre på anlæggets øvrige frekvensregulerede pumper. Nedbrud på frekvensomformeren ved den gamle styring er derimod kritisk, da der så ikke længere er regulering på en eneste af pumperne. Vandværkspumper skal køre i mange år, så det gælder om at finde pumper, der er både stabile og økonomiske set over hele pumpens levetid. En engelsk undersøgelse har set på de samlede udgifter ved en pumpe set over hele pumpens levetid. Pumpens indkøbspris udgør 15 %, vedligeholdelse 10 % og energiforbruget 75 %. Andre undersøgelser viser samme tendens. Det er energiforbruget, der er afgørende for økonomien. Man skal med andre ord vælge den pumpe, der har den højeste virkningsgrad under de givne forhold. Virkningsgraden angives i procent og er et udtryk for, hvor energiøkonomisk pumpen er. Jo højere procent jo mere energiøkonomisk er pumpen. 42

43 Drosling er energispild. Med drosling menes, at ventilen på pumpens afgangsside lukkes lidt, så pumpen ikke giver så meget vand. Det er spild af energi og dermed penge. Men det skal understreges, at de 0,0055 kwh/m 3 er en tommelfingerregel, der kun tager højde for energiforbruget til pumperne og ikke medtager øvrigt energiforbrug til eksempelvis affugtning, lys mm. Eksempler på fejl på vandværker Når der er problemer med pumperne kan fejlen oftest findes på sugesiden eller i styringen. Luft, skidt og partikler er en hyppig årsagen på sugesiden. En defekt tryktransmitter eller urenheder i referencerøret, kan få styringen til at regulere pumperne forkert. Hvis vandværket kører ud med for højt tryk, giver det større energiforbrug, større vandspild og flere ledningsbrud. Ved drosling stiger pumpens modtryk og mængden falder. For hver 0,1 bar svarende til 1 m. løftehøjde, som droslingen medfører, stiger energiforbruget med 0,0055 kwh/m 3. Hvis der årligt pumpes m 3 med droslet afgangsventil 15 m. drosling - koster det 15 x 0,0055 x = kwh. Effektforbrug pr. m 3 Som tommelfingerregel regner man med et normalforbrug på 0,0055 kwh. pr. m 3 pr. meter løftehøjde. Energiforbruget er afhængigt af, hvor dybt grundvandsspejlet i boringerne står, og hvor højt udpumpningstrykket er. Det beregnede energiforbrug på 0,43 kwh/m 3 er noget lavere end vandværkets faktiske forbrug på 0,60 kwh/m 3. Det ser derfor umiddelbart ud, som om vandværket bruger mere energi end normalt, og at der er gode muligheder for besparelser. Eksempel Et vandværk oplyser, at der bruges 0,60 kwh/ m 3. Er det meget eller lidt? Den samlede løftehøjde er: Højdeforskel fra afsænket vandspejl i boring til filter = 30 m. Modstand i lukket filter (0,8 bar) = 8 m. Udpumpningstryk (4 bar) = 40 m. Samlet løftehøjde = 78 m. Beregning af energiforbrug efter tommelfingerregel: 78 x 0,0055 = 0,43 kwh/m 3 Service Centrifugalpumper er generelt meget lidt servicekrævende. Når der en sjælden gang er behov for service, kan det være slid, en pakning der skal udskiftes, en kontra/bundventil der er utæt eller belægninger på løberhjul (afhængig af vandkvaliteten). Overvågning af vandværket Få afdækket vandværkets ambitioner om overvågning. Muligvis synes behovet ikke til stede i første omgang, men hvad med om 5 år? Overvej som minimum at få anlægget leveret med muligheden for kommunikation. Det er både lettere og billigere at etablere, hvis anlægget er forberedt for det fra starten. Som alternativ til et SRO-anlæg (Styring, Regulering og overvågning), som kan være ret bekosteligt at etablere og vedligeholde, er det nu også muligt at få internetbaseret overvågning. Flere leverandører har udviklet sådanne systemer. Her er etablerings- og vedligeholdelsesomkostningerne ret beskedne og nok mere passende for mindre vandværker. Mulighederne i disse internetbaserede systemer er naturligvis også mere begrænsede end ved de store SRO-systemer, men langt hen ad vejen vil mindre vandværker kunne få dækket deres behov for overvågning vha. disse systemer. En stor fordel ved at have overvågning af vandværket er den dokumentation, som følger med overvågningen. Ofte kan man se energiforbruget og driftstimer - både på pumperne men også på f.eks. affugter, kompressor m.m. - ligesom der er mulighed for at få vist kurver på tryk og udpumpning. 43

44 Kapitel 14. Indretning af ledningsnet Med velfungerende og tætte rørsystemer, sikres en stabil forsyning og risikoen for forurening ude fra reduceres. Materialer anvendt til vandledninger gennemgår en løbende udvikling, og samlingsmetoder og svejsetemperaturer mv. ændrer sig til stadighed. I forbindelse med indførelsen af nye standarder mht. mærkning af materialer samt ændring i samlingsmetoder er det både som bygherre og entreprenør vigtigt, at man holder sig opdateret. Spørgsmålene er mange, når der skal etableres nye systemer eller udføres renoverings- eller reparationsopgaver: y Hvilken rørtype er mest velegnet til området? Er der forurening i jorden? y Hvilken mærkning skal rørene have? y Hvilke krav stilles der til montører og svejsemaskiner ved svejsning? y Skal rørene anlægges ved gravning, eller skal der anvendes opgravningsfrie metoder? y Kender de medarbejdere, som er tilknyttet opgaven, nok til hygiejne ved arbejde på vandledninger? y Hvilken dimension skal der vælges? y Hvilket tryktrin skal der vælges? y Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med håndtering og lægning? I det følgende gennemgås ovenstående for at give et indblik i nogen af de problemstillinger, man støder på ved udarbejdelse af udbud, forhandling med leverandører, tilsynsopgaver, krav, specifikationer mv. i forbindelse med udførelse af arbejde på vandledninger. Ansvarsområde Matrikelskellet er en særdeles vigtig grænse, idet det er her ansvaret skiller, medmindre andet er beskrevet i regulativet. Forsyningsnettet er vandforsyningens ansvarsområde, mens jordledninger er grundejerens, og så er det principielt ligegyldigt om der er en stophane på jordledningen. Det er stadig grundejerens ansvar inden for skel. Tidligere var kutymen at sætte stophanen 1 meter inde på matriklen, men nu placeres den normalt uden for. Det eneste vandforsyningen har inde på matriklen er vandmåleren, og den må vandforsyningens ansatte naturligvis udskifte. Husk på, at det er VVS-installatøren der arbejder inden for skel, og ikke vandforsyningen. Det er byggelovgivningen der foreskriver, at der skal være en VVS-autorisation ved arbejde på vandinstallationer. Vandforsyningens egne ansatte arbejder på vandforsyningens anlæg, som altså går frem til matrikelgrænsen. Ledning/komponent Hovedledning Forsyningsledning Stikledninger Jordledninger Døde ledninger Råvandsledning Hovedventil/hovedskyder Stikledningsventil Målerbrønd Sektionsbrønd Brandstander Beskrivelse Ledninger som forsyner forsyningsledninger og evt. brandstandere. Forsyner IKKE stikledninger. Ledninger som forsyner stikledningerne og evt. brandstandere. Ledning fra forsyningsledning til skel (Stikledningsventil/ Målerbrønd). Ledning fra skel (stikledningsventil til hus). Alle ledninger som ligger i jorden der ikke bliver brugt. Ledning fra boring til værket. Ventil som lukker på hovedledning/forsyningsledning. Ventil som lukker til den enkelte forbruger. Brønd med måler. Er ofte placeret umiddelbart inden for skel. Brønd med måler som måler forbruget i en hel sektion. Ejes og vedligeholdes normalt af det kommunale beredskab. 44

45 Dimensioner Stålrør og eternitrør er angivet i DN størrelse, som relaterer sig til den indvendige diameter. Der kan også være gamle betegnelser i tommer. 1 svarer til DN 25 2 svarer til DN 50 3 svarer til DN 80 4 svarer til DN 100 Det er så også den flangestørrelse der passer til rørene. På plastledninger er dimensionen oplyst som den udvendige diameter. De mindste ledninger der normalt anvendes er 32 mm og så kommer ellers 40, 50, 63, 75, 90, 110, 125, 140, 160, 180, 200, 225, 250, 280, 315, 350 og 400. Der er dog visse dimensioner man skal overveje at undgå, da der ikke er så mange fittings på markedet. I de mindre er det 75, 125, 140 og 180, hvis de sidste kan benævnes som mindre. Ved dimensionering af vandledninger er der flere faktorer, der spiller ind. Forud for dimensioneringen er det nødvendigt at fastlægge faktorer som dimensionerende vandstrøm, starttryk, nødvendigt sluttryk mv. Tryktab er en afgørende faktor ved dimensionering, og jo længere ledning jo større tryktab. Tryktabet kan reduceres ved at vælge en forholdsvis stor dimension, men her begynder drikkevandets opholdstid i installationen at spille ind. Vandhastigheden, som har en nøje sammenhæng med drikkevandets opholdstid i installationen bør være mellem 0,5 og 1,6 m/s set ud fra det mest driftstekniske og økonomiske synspunkt. Brandstandere Brandstandere findes i 3 udbredte størrelser: y A stander, 4, liter/min. (72 m 3 /t.) Kræver en forsyningsledning på over DN 100. y B stander, 3, 800 liter/min. (48 m 3 /t.) (Mest udbredt). Kræver en forsyningsledning på DN 100. y C stander, 2, 300 liter/min. (18 m 3 /t.) Klarer sig fint på en DN 80 ledning. Brandstandere må gerne være ringforbundne. Såfremt beredskabschefen anmoder om brandstandere er dimensioneringen af forsyningsnettet jo enkelt, men det giver jo samtidig risiko for at vandets gennemstrømning ikke bliver optimal. Det er en afvejning der må gøres. Trykklasser PE-rør leveres i 3 trykklasse: PN 6, PN 10, PN 16. PNværdien angiver det nominelle tryk. Højst tilladelige arbejdstryk i bar ved 20 C middeltemperatur dimensioneret ud fra 50 års kontinuerligt drift. SDR (Standard Dimension Ratio) Forholdet mellem diameter og godstykkelse: y SDR 11 svarer til PN 10 ved PE 80 og PN 16 ved PE 100 y SDR 17 svarer til PN 6,3 ved PE 80 og PN 10 ved PE 100 y SDR 26 svarer til PN 6,3 ved PE 100 I forsyningsnettet kan man godt anvende PN 6 rør, mens VVS-installatøren inde på matriklen til jordledningen mindst skal anvende PN 10. Ved at gå ned i trykklasse får man en større indvendig diameter i røret, da alle trykklasser har samme udvendige diameter i en given størrelse. Materiale (rørtyper) De mest anvendte rørtyper til drikkevand er PVC (PolyVinylChlorid) og PE (PolyEthylen). Fordelen ved PVC-rørene er, at de er lette at samle, da der ikke kræves svejseudstyr. PVC-rørene har i årtier bevist sit værd, men det må dog forventes, at PVC udfases i løbet af de kommende år, da PE-rør anvendes mere og mere. Støbejern De tidlige vandledninger blev lavet i støbejern og blev samlet med muffer med opstemmet pakgarn og forseglet med bly. Gode og uforgængelige ledninger, som med tiden lækker lidt efterhånden som pakgarnet rådner. Stålrør I 30 erne til 50 erne blev der brugt stålledninger samlet med muffer og belagt med asfalt. Superstærke ledninger. Desværre var asfaltbelægningen ikke altid helt intakt og der tærer ledningen igennem. Afgreningerne blev lavet ved at bore et hul i ledningen og så skrue en konisk messingventil med pakgarn ind i hullet, med galvanisk tæring af stålet til følge. 45

46 Eternit I 50 erne kom eternitrørene med støbte muffer og tætnet først med pakgarn og bly og senere med gummiringe. Lige som støbejernsrør, tåler de ikke bevægelse i jorden. Dette er især et problem lige over kloakudgravninger som typisk ligger dybere. PVC (Hvid) I 60 erne kom de første PVC ledninger, som var hvide. Desværre er disse ledninger koldskøre. De blev samlet med limmuffer, hvor omhyggeligheden måske ikke var optimal. Disse rør skal man være særdeles forsigtig med, for de splintrer og er svære at bearbejde. PVC rør samles i dag normalt med en skydemuffe/indstiksmuffe. PVC (Grå) Da de grå PVC-rør kom frem var de med pålimede indstiksmuffer. Senere med muffer som en del af røret. De anvendes stadig og er især gode, hvis der til stadighed løber vand, og ved reparationer. PVC er for øvrig Poly Venyl Chlorid og udvikler saltsyre når det brændes, så bortskaf det på forsvarlig vis. PEL I 60 erne kom PEL-ledninger. De var i begyndelsen i mystiske dimensioner, da det var den indvendige diameter, der lige som for stålrør, var den afgørende. Senere gik man dog over til at angive plastrør efter den udvendige diameter. Man kan IKKE svejse på PEL-rør, hvorfor der skal ske en mekanisk samling. PE 80 / 100 I dag bruges primært PE-rør, som både kan svejses og samles mekanisk. Der er to gængse PE rør: y PE 80 som er blødere, hvilket betyder de leveres som spolede rør (ruller) op til 75 mm. y PE 100 som leveres i lige rør ned til 32 mm. De danske producenter laver nu PE 100 rør med en kappe af et mere ridsefast materiale under forskellige produktnavne. På nogle af rørene skal kappen fjernes inden stuksvejsning og på andre ikke. Ved el-muffer skal kappen altid fjernes. HUSK at læse monteringsvejledningen. Svejsning, det være sig elektromuffesvejsning eller stuksvejsning, giver en mere sikker samling, og samtidig undgås behovet for bagstøbning mv. SLA Er der forurening i området, er det vigtigt, at der installeres rør med barriere, som beskytter drikkevandet mod forurening. Det skal understreges, at plastmaterialer ikke er absolut tætte, dvs. at stoffer kan vandre igennem materialet og derigennem overføre stoffer til drikkevandet. Derfor er det nødvendigt, at der i forurenede områder anvendes rør med indbygget barriere. SLA-rør SLA-røret har en aluminiumskappe indstøbt inde i røret, hvilket gør røret diffusionstæt. Røret anvendes ved tankstationer og ved forurenet jord. Hvor rørene samles, skal man være ekstra opmærksom på producentens samlevejledning. Nordic Poly Mark Det anbefales at anvende rør, der er underlagt Nordic Poly Mark-ordningen (ofte forkortet NPM.) På grund af forventet høje anlægsudgifter kalkulerer de fleste ledningsejere i dag med, at deres anlæg skal have en meget lang levetid. Plastrørssystemer af høj kvalitet har en forventet levetid på over 100 år, og da omkostningerne til rør og formstykker kun udgør en lille del af de samlede anlægsomkostninger, er det derfor totaløkonomisk set en fordel at vælge rør og formstykker af høj kvalitet. Byggeriets parter har udtrykt ønsket om at bevare kravene til produktsikkerhed og kvalitet på niveau med DS/VA-godkendelserne. På den baggrund er der etableret en fælles nordisk certificeringsordning, Nordic Poly Mark, som administreres af INSTA-CERT. Der er tale om en frivillig certificeringsordning, hvor en kvalitetsmærkning med NPM sikrer ledningsejerne, at produkter er fremstillet, kontrolleret og leveret i henhold til de krav, der er fastlagt i standarder og særlige betingelser for certificering. Hensigten med Nordic Poly Mark er således at sikre den høje nordiske standard inden for plastrør. Dette indebærer blandt andet en række tillægskrav i forbindelse med CE-mærkning samt en tredjepartskontrolordning. 46

47 Lægning af rør Indledningsvis skal der for normale forsyningsledninger, stikledninger og jordledninger være en jorddækning på 120 cm (DS 442, afsnit 9.1.1), og for ledninger der normalt ikke er et flow gennem skal jorddækningen være 140 cm. Det er f.eks. sprinklerstik. Skulle man blive tvunget højere op end 120 cm., kan der f.eks. lægges en flamingo isoleringsplade over røret, så der holdes på jordvarmen som kommer nedefra. Ved lægning af nye ledninger, skal disse overholde en respektafstand til andre ledninger jf. DS 475. Til lægning af nye ledninger, er der flere metoder: y Styrbar underboring, hvor der kun graves ved stikledninger, brandstik og hovedventiler. Denne metode benyttes i stort omfang, når der er mange andre ledningsejere og/eller der er fast belægning, så som fliser og asfalt. y Nedgravning, er mest anvendelig, hvor der er få/ ingen andre ledningsejere og der er løs belægning, så som jordmaterialer eller perlesten/granitskærver. Husk at lægge blåt dækbånd over ledningen, så fremtidige graveaktører kan se, at de er ved at nærme sig en vandledning. y Cracking (pipe-bursting) er en metode, hvor den gamle ledning sprænges, og der trækkes en ny med. Det er ofte muligt at gå op i dimension. Vær opmærksom på, om der er anboringsbøjler eller reparationsmuffer som det kan være vanskeligt/ umuligt at sprænge, hvorfor de må fjernes inden cracking påbegyndes. Ulempen er, at man enten skal sætte den nye ledning i drift samme dag, eller etablere alternativ vandforsyning, således forbrugerne ikke er uden vand i flere dage. y Skydning med raket, er meget anvendt over korte strækninger, f.eks. en stikledning under en villavej, eller en ny jordledning. Da raketten ikke er styrbar, skydes der ofte ikke længere end 10 meter, inden der graves et hjælpehul. Bruges derfor sjældent over længere strækninger. y Pløjning, hvor man pløjer ny ledning ned. Forudsætter at der ikke er andre ledninger (eller ganske få, som man ved hvor ligger). Med denne metode, kan der lægges mange hundrede meter om dagen. Bruges kun i åbent land. Ved udskiftning af stikledninger er det muligt at skyde ind i det gamle, så den bankes ud og den nye ledning ligger i samme trace. Derved undgår man at skyde gennem f.eks. kloakledninger. Man kan selvfølgelig trække et nyt rør inden i en bestående ledning, hvilket så medfører en mindre dimension, hvilket på nudansk hedder relining. Gæsteprincippet for ledninger langs veje Når vejmyndigheder eller andre anmoder ledningsejere om at omlægge/flytte kabler, ledninger eller andre anlæg, er det tilbagevendende problem. Skal flytningen betales af ledningsejer eller vejejeren/bygherren? Dette afhænger af to forhold: y Er der indgået særlig aftale med ejeren af det vejareal, hvor ledningsanlægget er placeret? y Hvad er årsagen til at anlægget ønskes flyttet? Det er ikke normalt, at en ledningsejer indgår særlig aftale med en vejmyndighed om etablering af ledningsanlæg i vejarealet. Men vejlovene giver mulighed for at det kan gøres. Det normale er derimod, at ledninger etableres efter det såkaldte gæsteprincip. Dette princip udledes af vejlovens 106 og privatvejlovens 52: "Arbejder på ledninger i eller over landeveje og kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt ved overenskomst". Gæsteprincippet for veje indebærer, at flytning af anlæg skal ske for ledningsejerens regning, hvis kravet om flytning er begrundet i vejformål. Det bliver derfor vigtigt at kunne afgrænse vejformål fra andre formål. Transport/opbevaring For at undgå at produkterne lider skade under transport og håndtering, tilrådes det, at materialerne flyttes mindst muligt rundt på byggepladsen. Det vil sige, at materialerne aflæsses så tæt på anvendelsesstedet som muligt. Aflæsnings- og oplagringsstedet skal være plant og fri for sten og lignende. 47

48 Ved aflæsning af rør i trærammer skal der anvendes kran samt løftestropper af kunststof. Alternativt anvendes der gaffeltruck. Ved aflæsning af løse rør sker aflæsningen enkeltvis. Rør, rørbundter eller ruller må hverken tippes eller kastes af vognen eller rulles/slæbes hen over jorden. Transport, håndtering og lagring foregår bedst i den originale emballage. Vær særlig opmærksom på at PVC-materialets slagstyrke falder med temperaturen, derfor skal transport og håndtering foretages ekstra omhyggeligt ved lave temperaturer. varmespejl og hydraulisk sammenpresning af røret eller ved el-muffesvejsning. Det er muligt at lave afgreninger -bøjninger både ved stuksvejsning og ved muffesvejsning. PE-svejsning kræver en uddannelse, hvilket man kan få ved at gennemføre i et plastsvejsekursus. Svejsecertifikater skal fornyes, typisk med 2 års mellemrum. Svejsningen med el-muffer udføres med en maskine der påfører den pågældende muffe en strømstyrke og en svejsetid der er afpasset til muffen. PE-rør har høj temperaturbestandighed og kan derfor håndteres uden problemer ved temperaturer ned til mindst -20 C. Det gælder dog for alle plastmaterialer, at de skal beskyttes mod ridser fra sten og skarpe kanter samt genstande. Modtagekontrol af leverede produkter bør foretages ved levering, hvor det kontrolleres, at det leverede er i henhold til følgeseddel. Kontroller endvidere, at de modtagne varer ikke er beskadiget ved levering, da ansvaret for materialerne overgår til modtager ved levering. Ved reetablering af udgravning skal rør skånes mod deformation. Ved lægning og installation er det vigtigt, at producentens forskrifter med hensyn til stenstørrelser, lagtykkelser, komprimeringsgrad, bukkeradius mv. overholdes. Det ses, at levetiden forkortes betydeligt på gode og dyre materialer, eller at de ligefrem ødelægges grundet manglende produktkendskab. De fleste fejl ved håndtering og installation viser sig som regel først efter 2-5 år, og dette medfører ofte unødige ærgrelser og omkostninger for bygherren og gene for forbrugerne. Svejsning med el-muffer Maskinen har en stregkodelæser eller i det mere simple indtastes svejseparametrene på maskinen, hvilket naturligvis medfører en vis risiko for fejlbetjening så enten ved for lang svejsetid eller forkert strømstyrke. I forbindelse med såvel stuk - som muffe svejsning angives såvel en svejsetid, som en køletid, og køletiden må ikke springes over, for så duer svejsningen ikke. Vandforsyningen bør kræve, at det er certificerede svejsere der udfører samling ved svejsning. Samling med muffer eller koblinger Andre rørtyper samles på forskellig måde. PVC rør kan samles med skydemuffer, hvilket dog kræver at Adskillige faktorer er af afgørende betydning for systemets levetid, og med et valg velafprøvede produkter, en korrekt håndtering og installation må man forvente lange levetider. Samlinger PE stuksvejsning/el-muffe PE rør samles hyppigst ved svejsning, enten ved stuksvejsning, hvortil der kræves en særlig maskine med Multi-joint 48

49 medierøret ikke er ovalt. Der kan og bruges mekaniske koblinger beregnet for plastrør. Disse koblinger er trækfaste, men noget dyrere i anskaffelse end skydemuffer. Så kan der anvendes mekaniske skydemuffer af forskelligt fabrikat, men som alle spændes sammen, så de klemmer om rørene. Der skal i den forbindelse fremhæves at visse fabrikater har trækfaste koblinger, og andre fabrikater ikke er trækfaste. Flange-samlinger Det er også muligt at samle rør med flanger, og sætte afgreninger på med flangekoblinger. Til flangekoblinger bruges varmt galvaniserede bolte og møtrikker. Husk at bruge den rigtige længde som producenten angiver. Sprinkleranlæg Sprinkleranlæg kan være tilsluttet. Her skal man være klar over, at der findes særlige regler med hensyn til ringledningsforbindelse og ventilplacering og afbrydelse af forsyningen i det hele taget. Virksomheden skal kontaktes når vandforsyningen helt afbrydes. Sprinkleranlæg bliver også afprøvet af og til, hvilket fra forsyningens side kan se ud som et ledningsbrud. Så sørg for at der i driftsinstruktionen, som skal forefindes står, at vandforsyningen kontaktes inden afprøvningen. Er vandforsyningen i det hele taget i stand til at levere den påkrævede vandmængde? Hvis ikke, må virksomheden selv anlægge tankanlæg og pumper. Trykforøgeranlæg Der kan være indskudt trykforøgeranlæg til fjerne- eller højere liggende områder. I den forbindelse er det vigtigt, at disse trykforøgeranlægget ikke stjæler trykket fra forbrugere før trykforøgeranlægget. Trykreducerende ventil Der kan være nødvendigt at indsætte en trykreducerende ventil til lavtliggende områder, for at forbrugerne ikke har et meget højt tryk. Sektionsbrønd Flange Markering af anlæg Hvis man ønsker at markere sine anlæg ude i terrænet, således de er nemmere at finde f.eks. om vinteren, findes der flere typer markering af anlæg. y Små kort med mål på, hvor der er en illustration af anlægget med afstandsmål. y Afstandspæle/-sten, hvorpå der er anført mål til det ønskede anlæg. y Søgemarkører som graves ned over ledningen, og som kan søges med en speciel ledningssøger. For nemmere at kunne finde eventuelt vandspild, kan man med fordel etablere sektionsbrønde i ledningsnettet. Man skal dog være opmærksom på, at såfremt det kræver, at udvalgte hovedstophaner er lukkede, skal der være forbrug på begge sider. Man kan i sektionsbrønden med fordel også placere en prøvehane, således man har mulighed for at tage vandprøver på vandforsyningens ledningsnet. Til brug for styring af udpumpningstrykket, kan man installere tryktransmittere, som man så kan regulere udpumpningstrykket på vandværket efter, så der ikke udpumpes med højere tryk end nødvendigt. Ventil/stophaner På såvel hoved/forsyningsledninger placeres ventiler også kaldet hovedstophaner, hovedskydere eller skydeventiler. 49

50 Disse er anbragt eller anbringes, hvis det er nyanlæg, så ledningsnettet kan sektioneres ved indgreb i nettet, og der kan lukkes for mindre dele af forsyningsområdet. På stikledninger og på jordledninger kan der også være anbragt ventiler (ofte kaldet stophaner). Spindlen som er monteret på ventilen, afsluttes i et dæksel. Der findes forskellige dækseltyper afhængig af, om dækslet er placeret i løse materialer (så som f.eks. jord, grus og sten) eller i asfalt. Placering af vandmålere Vandmålere placeres overordnet 2 steder. I hus eller i målerbrønd. Ved placering i målerbrønd bør målerbrønden placeres, således at dækslet aldrig er i terrænet, og dermed kan fryse fast eller være besværligt at åbne pga. jord eller fliser der ligger helt op til overkant af dæksel. Ved etablering af målerbrønd er der 3 forskellige placeringer at tage hensyn til: y I bed, hvor der ikke er færdsel. Her kan brønden med fordel hæves 5 cm. over terræn, således at dækslet altid er fri af terrænet, og brønden dermed er let at åbne. y I græsplæne, hvor man med fordel kan lægge et aludæsel på, som har en så tynd topplade, at plæneklipperen uden problemer kan køre hen over, uden at beskadige dækslet. y I køreareal, hvor der over brønden placeres en brøndring og et kørefast dæksel. Reparation På forsyningsnettet må vandværkets ansatte selv arbejde. På forbrugerens vandinstallationer/ jordledning, må vandværket som hovedregel ikke udføre arbejder. Til reparation af lækager kan der anvendes bandagemuffer, mekaniske koblinger, trækfaste koblinger eller flangekoblinger Hygiejne ved ledningsarbejde Vand er verdens vigtigste fødevare, og en forurening af drikkevandet kan få katastrofale følger. Forbrugerne skelner ikke om drikkevandet anvendes til tøjvask, toiletskyl eller drikkes friskt fra hanen. Man går altid ud fra, at vandet er rent. Det er derfor vigtigt, at medarbejdere beskæftiget med arbejde på vandledninger har forståelse for vigtigheden af god hygiejne, lige fra den personlige hygiejne til anvendt værktøj samt til hvilke metoder, der imødekommer behovet for god hygiejne. Der findes ingen regler på området, men flere og flere vandforsyninger har fokus på emnet og afholder kurser i god hygiejne for medarbejderne. Som mindre vandforsyning uden en fast stab af montører er problemet ofte, at der rekvireres udefrakommende firmaer til reparationsopgaver, og disse beskæftiger sig som regel med mangeartede opgaver, hvorved det anvendte værktøj og holdningen til hygiejne ikke altid er optimal. Derfor er det som mindre vandforsyning vigtig at have klart definerede krav til hygiejnen ved arbejde på forsyningsnettet, dette kunne være en vejledning, som foreskriver, hvordan man ønsker arbejdet udført, og hvilke krav der stilles til hygiejne. Udskylning Brandstandere kan være nyttige, da de kan bruges til udskylning ved urenheder i ledningsnettet og udluftning. I forbindelse med reparationer, er det en god ide at skylle ledningen ud via en brandstander. Ved lægning af nye ledninger, bør de ligeledes skylles igennem, og der bør også sendes en rensegris igennem. I disse år, nedlægger de kommunale beredskaber i stort omfang brandstandere. Det bør derfor overvejes, om vandforsyningen skal overtage udvalgte brandstandere, således muligheden for at gennemskylle ledninger via brandstandere opretholdes. Såfremt vandforsyningen overtager brandstandere, anbefales det, at male dem blå, for at signalere, at det er vandforsyningens ejendom. Kloring Har man brug for at klore en ledning, kan man pumpe det ind gennem en brandstander hvis en sådan findes, bruge en forbrugers tilslutning eller lave en anboring og så fylder en tank med opblandet klorvand og så pumpe det ind i ledningen. 50

51 Ringforbindelser Ringledningsforbindelser kan være meget nyttige, når det er påkrævet med indgriben og nedlukning af en del af ledningsnettet. De giver dog samtidig et ukendt vandflow, som kan medføre stillestående vand. Ved forureninger i ledningsnettet, kan det besværliggøre lokalisering af årsagen. Luk eventuelt udvalgt hovedventiler, for at styre vandets vej. Kræver dog forbrug umiddelbart på begge sider af den lukkede hovedventil, for at undgå stillestående vand. Konsekvensen af en nedlukning er af betydning, hvis der ikke findes ringledningsforbindelser der kan delvis erstatte transporten af vand. Her er det vigtigt at der ikke glemmes, at genåbne ventiler som man tror, står åbne og resultatet så er, at der lukkes for forbrugere man ikke regnede med ved efterfølgende lukning. Information Inden planlagt lukning, skal forbrugere informeres (fremgår af normalregulativet). Vær ekstra opmærksom på sårbare forbrugere. Det kan f.eks. være tandlæger og frisører, slagtere og andre levnedsmiddelproducenter. I forbindelse med nedlukning og til mange andre formål kan man indgå i en SMS-tjeneste, som kan udsende en SMS til de berørte forbruger, der vel at mærke har en mobiltelefon. Man må ikke skrive noget af økonomisk art, f.eks. at forbrugeren ikke har betalt vandafregningen, men der må godt skrives at de ikke har aflæst vandmåleren. Lækagesøgning Til at finde lækage, er de 5 meste anvendte metoder beskrevet nedenfor. Akustisk aflytning kan en vandforsyning med fordel selv udføre, da udstyret er i en prisklasse, hvor de fleste vandforsyninger kan være med. Akustisk aflytning Til grov-lokalisering af lækager, kan man med fordel benytte et håndlytteinstrumet, til at lytte på stophaner/ventiler og brand-standere, og ud fra støjniveauet vurdere om der er lækage i nærheden. Akustisk lækagesøgning. Der findes instrumenter i forskellige prisklasser, der forstærker støjen med en faktor Der findes også udstyr der forstærker op til gange. Dette er dog så dyrt, så det normalt kun er større vandforsyninger og lækagesøgningsfirmaer der anskaffer det. Korrelatoranalyse Til finlokalisering på alle typer materialer jern, eternit og plast. Er mest velegnet på hårde materialer (jern, eternit). Man placerer 1 sender på hver side af den formodede lækage. Ved at indtaste ledningslængde, materialetype og dimension, kan korrelatoren udregne præcist hvor lækagen er. Gennemstrømningsanalyse (0-punkt) 0-punkts måling er især velegnet til grov-lokalisering af større lækager i tyndt befolkede områder og på lange landledninger. Forbrug i et givent tidsrum måles, og det beregnede forbrug hos forbrugerne trækkes fra, og man har således et beregnet vandspild. 51

52 Sporgasundersøgelse En metaldetekter er ikke velegnet, da den søger på overfladen, og finder meget andet, og har svære ved at finde spindlen. Ledningssøgning Ledningssøgning på metalliske ledninger Til søgning af jordlagte, metalliske ledninger og kabler, anvendes en jernledningssøgere. Kan også benyttes sammen med glas-fibersonde til søgning af plastledninger. Dybden kan søges på jernledninger, og på den første del af glasfibersonden. Pulsgenerator Med en pulsgenerator, kan der søges ledninger i alle materialer, også plast. Monteres på en brandstander eller i stedet for vandmåler i hus eller målerbrønd. Afgiver en karakteristisk bankelyd i vandbanen som kan følges med en jordmikrofon. Sporgasundersøgelse Sporgas kan anvendes på alle rørtyper, men er mest anvendeligt på de bløde typer. Efter en 0-punkts-måling vil man ofte sætte sporgas på. Sporgassen føres ind i vandbanen via en brandstander eller ved nedtagning af vandmåler. Sporgassen søges med en sporgasdetektor. Lækageovervågning Den nyeste generation indenfor lækagestøj loggere, måler på både støjniveau og frekvens, hvilket mindsker antallet af falske lækage meldinger. Paceres på ventiler på ledningsnettet, hvor de lytter efter lækagestøj om natten (typisk mellem kl. 2 og 4), og sender data til mobil modtager i dagtimerne. Kan udbygges med permanent radio/gprs/sms-repeatere for automatisk transmission af data. Markører Til at markere anlæg/ledninger, kan man lægge markører udvalgte steder i ledningsnettet. De findes i 3 versioner. y Overflademarkør: Søger til 60 cm. under terræn. y Kuglemarkør: Søger til 120 cm. under terræn. y Plademarkør: Søger til 240 cm. under terræn. Markørerne søges med en ledningssøger, som er beregnet til dette. Markørerne fås i forskellige farver: y Blå: Vand y Orange: Telefon y Rød: El y Gul: Gas y Grøn: Spildevand. Spindelsøgning Med en spindel-/dækselsøger kan spindler og dæksler søges. Med de nyeste søgere er det også muligt at søge spindler og dæksler nær magnetiske hegn og parkerede biler. Hvor dybt man kan søge, afhænger af jordens beskaffenhed (jernpartikler forstærker magnetfeltet). Jernskrot kan være hemsko for søgning. Jo længere tid en spindel har stået i jorden, jo nemmere er den at søge, da magnetfeltet omkring den er større. 52

53 Kapitel 15. Registrering af forbrug Måling af udpumpet mængde vand Det er vigtigt, at der er styr på mængden af udpumpet vand til brugerne. På vandværket skal der være opsat vandmålere til registrering af den indvundne vandmængde, så den årligt kan oplyses over for kommunen, og registrering af den udpumpede vandmængde til beregning af afgiften på ledningsført vand. Der er intet til hindre for at registrere skyllevandsmængden og så beregne den indvundne mængde som en sum af udpumpet vandmængde og skyllevandsforbruget. Der stilles ingen krav om kvaliteten og kontrollen af disse vandmålere, men i vandforsyningens interesse er det rettidig omhu, at have rimeligt styr på den udpumpede vandmængde. Måling af forbrugt vand Vandmålere (hos forbrugerne) skal, jf. Bekendtgørelse nr om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, være EU-godkendte. Jf. Bekendtgørelse nr. 525 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau skal der senest 1. januar 1999 på alle ejendomme, der er tilsluttet almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens 3, stk. 3, være installeret vandmålere på ejendomsniveau. Det er således et lovkrav, at salg af vand sker gennem en vandmåler. Til disse vandmålere stilles der krav om, at de skal være certificerede og der skal være en kontrol- eller udskiftningsprocedure, som skal være offentlig tilgængelig for forbrugerne. Normalregulativet I normalregulativet er beskrevet en række forhold vedrørende bortkomst eller beskadigelse af vandmåler, som vandforsyningen bør være ekstra opmærksom på. 9.9 Ejer er over for vandforsyningen forpligtiget til at erstatte en afregningsmåler, hvis den er bortkommet eller er blevet beskadiget, f.eks. ved vold, brand, frost m.v. Dette gælder ikke ved almindelig slitage Ejer og bruger må ikke foretage indgreb i afregningsmåleren, bryde plomben eller på nogen måde påvirke målerens korrekte funktion. Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen måler. Udgifter til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge af indgreb jf. ovennævnte afholdes af ejeren. Det anbefales, at vandforsyningen fastsætter en takst, som fremgår af takstbladet. Det er også beskrevet, hvorledes vandspild håndteres Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd er ikke tilladt. Rindende vand må ikke bruges til køleformål, medmindre vandforsyningen har givet særlig tilladelse hertil Hvis vandspild, som ovenfor nævnt, foregår fra vandinstallationer før afregningsmåleren, kan vandspildet forlanges betalt af ejendommens ejer ud over det almindelige driftsbidrag. Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive fastsat ved vandforsyningens skøn efter forhandling med ejeren. Målerplacering Hvis vandforsyningen har det nyeste normal-regulativ ( 9.3.), så kan måleren placeres i målerbrønd. Ellers placeres vandmåleren i helårshuse umiddelbart efter indføringen i ejendommen. I sommerhuse eller andre steder hvor der ikke er frostsikret placeres vandmåler i en målerbrønd. Der skal være særlige forhold der gør sig gældende for at påtvinge et helårshus en målerbrønd, f.eks. at der er afgreninger til flere bygninger i jorden. Det er vandforsyningen der ud fra vandinstallationen, bestemmer hvor vandmåleren placeres. Vandmåleren skal være let at aflæse og let at udskifte. Målerinstallation I vandnormen DS 439 findes en tegning over vandmålers afstand til andre bygningsdele. Før og efter vandmåleren skal der være afspærringshaner og i forbindelse med målerinstallationerne også en kontraventil. 53

54 Afhængig af vandmålertypen skal visse placeres vandret. Andre målertyper kan sagtens være placeret lodret, men såfremt man tillader dette, skal vandforsyningen være opmærksom på at fremtidige vandmålere også skal kunne placeres lodret. Målerstørrelse Vandmåleren skal kunne måle den vandmængde den pågældende forbruger agter at aftage pr. tidsenhed, til gengæld skal måleren have det lavest mulige startmoment for at kunne måle de små vandstrømme som f.eks. når et toilet småløber eller drypvandingen til drivhuset. Det er vandforsyningen der bestemmer hvilken målerstørrelse der skal sidde hos forbrugeren. Vandmåleren størrelse er angivet som Qn, hvilket er den nominelle vandstrøm pr. time, hvor måleren fungerer optimalt. Der regnes med et max. tryktab på 4 mvs (0,4 bar) ved QNnominel Vandet skal, jf. normalregulativet aftages så det ikke skaber trykstød. Målerbyggelængde Målere findes i flere indbygningslængder. Historisk set, er 105 mm. til lodrette målere, og 190 mm. til vandrette de meste udbredte. Nedenfor er vist, de meste gængse indbygningsmål: y 105 mm med 1 gevind til lodret montering som vingehjulsmåler y 110 mm med ¾ gevind størrelse QN 1,5 y 130 mm med 1 gevind og ligeledes i QN 1,5 y 190 mm med 1 gevind både som QN 1,5 og QN 2,5 y 220 mm med 1 gevind en ældre længde for QN 2,5 vingehjulsmålere y 260 mm med 5/4 eller 1½ gevind til QN 3,5 til QN 6 y 300 mm med 2 gevind til QN 10 IP-koder En vandmålers evne til at modstå støv, fugt og vand, angives med en IP-kode. IP koden er en international standard (IEC 60529) for klassificering af elektroniske produkters grad af beskyttelse mod skadelig indtrængning af faste partikler (f.eks. støv) og væsker. Koden består af to bogstaver (IP) - en forkortelse for "Ingress Protection" - efterfulgt af to cifre. Det første ciffer angiver graden af beskyttelse imod faste partikler. Det andet ciffer angiver graden af vandtæthed. Dvs. at den er totalt beskyttet mod indtrængning af støv (6) og beskyttet mod vandindtrængning, nedsænket i dybt vand i længere tid (maks. dybde skal angives af producenten) (8). En vandmåler der sidder i målerbrønd, bør derfor være IP68 godkendt. Målemetoder Vingehjulsmålere Vingehjulsmålere kan være enkeltstråle eller flerstråle. Det betyder der er et vingehjul der, lige som en vandmølle, rammes af en vandstrømmen og dette vingehjul får tælleapparatet til at dreje rundt. En-stråle målere skal undgås, da de har tilbøjelighed til at køre for stærkt når der sætter sig lidt rustskaller eller sten i dysen, og desuden er tryktabet ret stort, men de er billige i indkøb. En-strålemålere er typisk tørløbere, mens flerstrålemålere er vådløbere. Vådløber betyder, at tællerværket er vandfyldt. Volumenmålere Her er der et lille kammer, der kører frem og tilbage lige som et lille målebæger. De klikker lidt når der er vandforbrug, men de er mere pålidelige end vingehjulsmålere. Der er dog et lille problem med urenheder, for selv om der er en si i vandmåleren, kan der sætte sig partikler hvor målerkammeret kører rundt og enten hyler vandmåleren eller også går den helt i stå og så er den tilgængelige vandstrøm ret begrænset, hvilket forbrugeren vil opleve som manglende vandtryk. 54

55 Ultralydsmålere Disse har ingen bevægelige dele, og er derfor ikke påvirkelige af urenheder. De er noget dyrere end vingehjuls- og volumen-målere. Da de indeholder et batteri, skal de ofte nedtages efter 16 år. De vil normalt være født til fjernaflæsning, og vil også have en lækageindikation. Dvs. at måleren ikke har stået stille mindst 1 time i en 24 timers periode. Induktive målere Induktive målerne har ingen bevægelige dele og ingen restriktioner i målerøret. Dog kræves det, at mediet er elektrisk ledende, og derfor kan målerne ikke anvendes til olier og organiske opløsningsmidler. Magnetisk induktive målere er meget nøjagtige, de måler med en nøjagtighed på ned til 0,25% af målt værdi. Forudsat at de er monteret i henhold til producentens anvisninger. Registrering af vandmålere Når der foretages målerskifte, er det en god ide, at have en målerskifteseddel med til, at notere oplysninger om den nedtagne måler, og den nye måler. Man kan også med fordel, udfylde en kvittering til forbrugeren, således de kan se, hvornår den er udskiftet, og hvad den gamle måler stod på. Eftergivelse af vandspild Vilkår for eftergivelse Der skal være tale om uforskyldt brud på skjult vandinstallation. Der er en selvrisiko på 300 m 3 (fastsat af SKAT) ud over det årlige gennemsnitsforbrug. Selvrisikoen er pr. bolig. Det er kun for beboelse der kan eftergives. Ved eftergivelse skal såvel m 3 -prisen som afgiften for ledningsført vand eftergives. Det er vandforsyningen der afgøre, om der kan eftergives vandspild, og beslutning kan ikke ankes. Kontrol af vandmålere Alle vandværker skal have et system til kontrol af vandmålere i drift. Dette skal sikre, at målernes fejlvisning højst er ±4%. Kontrol af målere skal udføres hvert 6. år. Måleteknisk vejledning Måleteknisk vejledning, MV , udgave 10 trådte i kraft den 18. oktober 2013, beskriver et kontrolsystem for målere i drift. Der skal være en kontrol- eller udskiftningsprocedure, som skal være offentlig tilgængelig for forbrugerne. En vandmåler betragtes som retvisende når den ligger inden for ±4%. Bekendtgørelsen anviser 4 forskellige måder til at varetage dette ansvar på. Periodisk udskiftning Alle målere udskiftes efter en 6 årig brugsperiode. Dette kan enten gøres ved at opdele målerne i partier med samme opsætningstid eller ved at have en oversigt over hver enkelt målers opsætningstidspunkt. Periodisk udskiftning suppleret med statistisk stikprøvekontrol Målerne opdeles systematisk i et eller flere partier med ensartede karakteristika, med ens driftsbetingelser. Efter 6 års brugstid nedtages partiet(erne). Ud af et parti udtages en stikprøve, der sendes til kontrolmåling på et akkrediteret laboratorium. Alle målere kasseres. Hvis de kontrollerede målere overholder verifikationsfejlgrænsen på ±2 %, kan kommende tilsvarende partier forblive opsat i 12 år. Eksempel på ansøgning om eftergivelse Vandforsyningen har i forbindelse med renovering af stikledningen opsat målerbrønd indenfor skel. I den forbindelse blev forbrugeren oplyst om, at jordledningen var af ældre dato, og sandsynligheden for brud i den nærmeste fremtid derfor var stor. Forbrugeren blev opfordret til jævnligt at aflæse måleren, f.eks. 1 gang om måneden. I forbindelse med nytårsaflæsningen konstaterer forbrugeren, at der er brud på ledningen, og søger om eftergivelse af vandspildet. Ansøgning afvises med begrundelsen, at det ikke er uforskyldt, da forsyningen havde informeret om den øgede risiko. 55

56 Hvis de kontrollerede målere overholder driftsfejlgrænsen på ±4 % kan kommende tilsvarende partier forblive opsat i 9 år. Hvis de ikke overholder driftsfejlgrænsen, bør nye partier med tilsvarende målere, have en kortere levertid end 6 år. Statistisk stikprøvekontrol Målerne opdeles systematisk i et eller flere partier med ensartede karakteristika, med ens driftsbetingelser. Efter 6 års brugstid udtages en stikprøve af det enkelte parti, der sendes til kontrolmåling på et akkrediteret laboratorium. Målerne kan forblive opsat i yderligere 6 år hvis de overholder verifikationsfejlgrænsen på ±2 %. Såfremt de overholder driftsfejlgrænsen på ±4 % kan partiet forblive opsat i yderligere en ½ periode, altså 3 år. En vandmåler betragtes som retvisende når den ligger inden for ±4%. Dobbelt stikprøveplan (Bilag 1 i målerteknisk vejledning) Målerne opdeles systematisk i et eller flere partier med ensartede karakteristika, med ens driftsbetingelser. Efter 6 års brugstid udtages en stikprøve af det enkelte parti, der sendes til kontrolmåling på et akkrediteret laboratorium. Ved anvendelse af dobbelt stikprøveplan godkendes partiet efter 1. stikprøve, hvis antallet af afvigende målere er mindre end eller lig med godkendelsestallet for 1. stikprøve. Partiet kan ikke godkendes efter 1. stikprøve, hvis antallet af afvigende målere er større end eller lig med forkastelsestallet for 1. stikprøve, dvs. 2. stikprøve undersøges ikke. Er antallet af afvigende målere ved 1. stikprøve større end godkendelsestallet for 1. stikprøve, men mindre end forkastelsestallet for første stikprøve, undersøges 2. stikprøve. Partiet godkendes, hvis det samlede antal afvigende målere for 1. og 2. stikprøve er mindre end eller lig med godkendelsestallet for 2. stikprøve. Partiet kan ikke godkendes, hvis det samlede antal afvigende målere for 1. og 2. stikprøve er lig med eller større end forkastelsestallet for 2. stikprøve. Ensartede karakteristika Med ensartede karakteristika menes bl.a.: y at målerne skal have samme måleprincip, f.eks. vingehjulsmålere, magnetisk induktive målere eller ultralydsmålere. y at målerne skal have samme størrelse. y at målerne skal være opsat indenfor en maks. 2 års periode. y at målerne skal være af samme fabrikat og typebetegnelse. y placering i målerbrønd eller opvarmede rum kan også indgå. y om måleren kun kan monteres lodret eller vandret kan også indgå. Væsentligste forskelle mellem udgave 9 og 10 af målerteknisk vejledning Flere vandleverandører kan IKKE længere gå samme om at danne partier. En stikprøve, kan ikke længere danne præcedens for tilsvarende søster -partier. En opsætningsperiode kan blive forkortet, såfremt der er andet i måleren, der kræver udskiftning før (f.eks. et batteri eller en kontraventil). Der er indført patronmålere og krav til disse ved stikprøvekontrol. Der er ikke nogen øvre tidsgrænse for, hvor længe et parti kan forblive opsat. Dette afhænger alene af resultat af stikprøvekontrollerne. Dog må antallet af indskiftede målere maksimalt udgør 16 % af den samlede partistørrelse. Forbrugerkontrol af vandmålere En forbruger kan forlange måleren kontrolleret. Hvis den overholder driftsfejlgrænsen på ±4 %, måler den korrekt, og det forbrugeren der betaler alle udgifter. Udgiften er typisk mellem 500 og kr. for det akkrediterede laboratorium, plus ny måler, udskiftning af måler, og forsendelse. Det kan hurtigt blive kr. Myndighedskontrol af vandmålere Det er Sikkerhedsstyrelsen der holder øje med om vandforsyningen overholder reglerne og kontrolproceduren. Sikkerhedsstyrelsen har været ude med spørgeskemaer til kontrol af, om vandforsyningen overholder bekendtgørelsen om kontrol med vandmålere i drift. 56

57 Kapitel 16. Ledningsregistrering Hvorfor lave ledningsregistrering? Det er vigtigt, at vandforsyningen har kortmateriale over ledningsnettet. Kortene bruges i flere forskellige sammenhænge. Vandforsyningen har pligt til at kunne oplyse hvor vandledningerne er placeret, overfor f.eks. entreprenører, som skal grave i jorden. vedligeholdes. Som minimum bør der registreres ledningsmateriale, dimension og etableringsdato. På hvilket grundlag registreres der? Grundkort Desuden er kort over ledningsnet, ventiler/stophaner en meget vigtig del af vandværkets beredskabsplan, så ventiler og haner f.eks. kan lukkes i forbindelse med forurening eller lækage. Hvad skal der tages stilling? Nar man skal i gang med at lave ledningsregistrering, skal det vurderes, om der er eksisterende materiale der kan bruges. Det kan være digitale data, papirtegninger eller personer, nuværende eller tidligere ansatte eller bestyrelsesmedlemmer der har en nyttig viden. Hvem skal vedligeholde kortet ansatte eller samarbejdspartnere? Såfremt man selv ønsker at vedligeholde kortet, skal det afklares om man har et program der kan benyttes til ledningsregistrering, eller det skal anskaffes. Hvilket kort skal anskaffes (grundkort, matrikelkort eller ortofoto = luftfoto)? Det er vigtigt at have et fornuftigt ambitionsniveau til hvilke data der skal registreres. Det hele skal jo Hvorledes skal ledninger, ventiler m.m. registreres? Findes der papirtegninger og skitser, som kan anvendes. Hvis man vælger at GPS opmåle ledninger og ventiler, skal man så selv gøre det eller få ekstern konsulent til at foretage opmåling. F.eks. landinspektør, entreprenør eller et firma der har specialiseret sig i ledningsregistrering. Det kan ikke anbefales at registrere ledningerne på øjemål/lutterkik. Hvis man bliver nødt til det, bør det fremgå af kortet, at ledningsplaceringen er usikker. Som vandforsyning anbefales det kun at registrere egne ledninger, dvs. hoved, forsynings og stikledninger, stikledningsventil og måler(brønd). Jordledninger (ledning fra skel til hus) bør man ikke registrere, da vandforsyningen jo ikke nødvendigvis bliver informeret, såfremt forbrugeren flytter den, og derfor ikke kan tage ansvar dens placering ved ledningsforespørgsler. HUSK at sikre ejerskab på de digitale data, således de ikke mistes, såfremt man skifter samarbejdspartner. GPS opmåling GPS opmåling er meget effektiv, og har en nøjagtigheden på 1-2 cm. For at få den høje præcision, kobles der op til mobilnettet. GPS udstyret er forholdsvis bekosteligt, hvorfor det normalt kun er de større vandforsyninger der selv anskaffer udstyret. Der er også 57

58 årlige driftsudgifter forbundet med udstyret. Det skal således bruges en del, for at det er rentabelt. Hvilket kort kan benyttes? Der findes flere typer digitale kort. Nogle er gratis og nogle skal der betales for. Der findes en række gratis kort. Der er Digitale grundkort FOT som viser hegn (ikke skel) og større bygninger, matrikelkort som viser matrikelskel og matrikelnumre, orto foto er luftfotografier og højdemodeller som har koter på terrænet. Ønsker man højere detaljeringsgrad end FOT grundkort, findes disse i en plus-version, som kan tilkøbes. Grundkortspecifikationer Nøjagtigheden på FOT-kort er i landområder 1,00 meter (OP1) og i byområde 0,10 meter (OP3). Som koordinatsystemer blev System 34 anvendt indtil til 2006 ved alle matrikulære kort og målinger og i de fleste tekniske kort og opmålinger i Danmark. Værdiopgørelse af ledningsnettet Har man brug for at værdiopgøre sit ledningsnet, kan man foretage et udtræk af data fra GIS-programmet til f.eks. regneark, hvor man så ud fra materiale, dimension og alder kan opgøre værdien. Ledningsoplysningerne kan også bruges som grundlag for renoveringsplaner og vedligeholdelse af f.eks. brønde og ventiler mv. Digitale lukkeplaner De fleste GIS systemer kan vise, hvor der skal lukkes i forbindelse med ledningsbrud og eventuelt udskrive en liste over de ejendomme som bliver berørt. Tinglysning af ledninger Alle ledninger som går over fremmed mands jord skal tinglyses, for at sikre ret til dem. Uden tinglysning har man ingen rettigheder. Fra 2006 har UTM/ETRS89 været det fortrukne koordinatsystem i Danmark, og anvendes af producenter og brugere af stedbestemt information (geodata) på kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau. I maj 2002 blev højdesystem DVR90 introduceret, så kote-bestemmelse med GPS er muligt med en nøjagtighed på få cm. Hvis ledningsoplysninger skal udveksles elektronisk, skal man aftale hvilket dataformat der skal anvendes. Tidligere blev DSFL ofte anvendt, men nu er det ofte GML eller DWG/DXF der anvendes. Geografisk Informations System (GIS) For at kunne vedligeholde eller vise elektroniske kort kræves et program eller en app. Der findes forskellige løsninger afhængig af, om an ønsker at kunne redigere eller kun kigge i sine kort. For at kunne tilgå kortet ud i marken, findes der forskellige løsninger. Tidligere har man anvendt bærbar computer, men de senere års udvikling har gjort, at tablets eller smartphones også er ganske anvendelige. I offentlig vej ligger man efter gæsteprincippet, hvilket betyder, at det er vandforsyningens opgave at flytte ledningen og/eller betale omkostningen forbundet med en flytning, hvis ejeren af arealet, ønsker at anvende det til andet formål. Ved nyanlæg bør (skal) man tinglyse, hvis de krydser andre matrikler. Ved tidligere nedlagte ledninger, bør man forsøge at tinglyse ved den nuværende ejer. Hvis der graves i offentligt vej, skal vejmyndigheden søges inden gravearbejdet påbegyndes. Hvis der graves i fremmed mands jord, skal der naturligvis også laves en aftale inden gravearbejdet påbegyndes. Graves der i landbrugsjord, findes der en landsaftale med takster for deklarations-, struktur- og afgrødeerstatning. 58

59 LedningsEjerRegistret (LER) LER har været i drift siden 2005 og er funderet i Lov om registrering af ledningsejere. Formålet med LER er at reducere antallet af graveskader på de forsyningsledninger, som er gravet ned i jorden og havbunden. LER gør det lettere for entreprenører og andre graveaktører at undersøge et graveområde og skaffe oplysninger om ledninger, inden de sætter et gravearbejde i gang. På den måde er LER med til at reducere risikoen for graveskader på forsyningsledninger og er derved også med til at forbedre samfundets forsyningssikkerhed. Adgang til LER systemet, sker via hjemmesiden: For at få adgang, skal man have en digital medarbejdersignatur. Begreber i LER Ledningsejere/interesseområder Ledningsejere skal registrere de arealer, hvor de har ledninger i jorden. I LER kaldes arealerne for interesseområder, og registreringen af et interesseområde kaldes en indberetning. Som ledningsejer skal du indberette dit interesseområde, men det er ikke nødvendigt at indberette ledningernes præcise placering. Et interesseområde skal dog fastlægges i en afstand af mindst 1 meter fra ledningen på begge sider af denne. Det er gratis at indberette til LER. Graveaktører/Graveforespørgsel En graveaktør er person, virksomhed eller myndighed, som udfører et erhvervsmæssigt gravearbejde. En graveaktør er f.eks. en entreprenør, kloakmester eller anlægsgartner. Graveaktører skal inden et gravearbejde slå op i LER for at undersøge, hvem der har ledninger i graveområdet. I LER kaldes dette en graveforespørgsel. Når graveforespørgslen er oprettet, får graveaktøren en kvittering, der viser graveområdet, samt en liste over relevante ledningsejere inden for området. Samtidig sender LER en besked til ledningsejerne. Graveaktører skal betale et gebyr for at oprette en forespørgsel. Efter man har forespurgt i LER, skal man som altid søge gravetilladelse hos den relevante vejmyndighed. En graveforespørgsel er ikke en gravetilladelse. Gravetilladelser skal indhentes hos den relevante vejmyndighed, dvs. Vejdirektoratet eller den lokale kommunes vejafdeling. Tjenesteyder En tjenesteyder er en virksomhed, der mod betaling indberetter interesseområder eller graveforespørgsler i LER på vegne af en ledningsejer eller graveaktør. Bruger du en tjenesteyder, skal både du og tjenesteyderen registrere dette i systemet. Er du eller din tjenesteyder ikke registreret, kan du få svært ved at bevise, at dine interesseområder eller dit gravearbejde er blevet registreret i LER. Og så står du dårligt i tilfælde af en graveskade. Samtidig lever du ikke op til LER-reglernes krav om, at entreprenøren eller bygherren skal fremgå af kvitteringen. Begge parter er forpligtet til at vedligeholde deres registreringer i LER. Hvorfor er LER vigtigt? Efter indførelsen af LER, er der sket langt færre graveskader. LER giver en klar ansvarsfordeling. Alle graveaktører skal benytte LER. Hvilke oplysninger er gemt i LER? I LER findes vandforsyningens stamdata (kommer fra CVR registret), Forsyningsart (vand), Kontaktperson (til modtagelse af forespørgsler) og interesseområde. Der er ingen ledningsdata i LER Kun interesseområder! Er der ledningsejere, som ikke er med i LER? Der er enkelte ledningsejere, som ikke er med i LER. Man skal derfor altid være opmærksom på, om der mangler en ledningsejer, f.eks. et vandværk eller fjernvarmeværk. Politi, Forsvar, Banedanmark og DSB ønsker på nuværende tidspunkt ikke at være med i LER. Det skal man også være opmærksom på, når man skal grave i nærheden af deres områder. LER kan hverken hjælpe med kontakt eller kontaktadresser. Øvrige ledningsejere, herunder vandforsyninger, kan IKKE framelde sig LER. 59

60 Besvarelser af graveforespørgsler Manuel besvarelse Entreprenøren laver en graveforespørgsel. Forespørgslen kommer via mail til de forsyningsværker som har interesseområde i det forespurgte graveområde. Kontaktpersonen modtager mailen. Besvar og vedhæft ledningsoplysningerne. Vedhæft eventuelt generelle betingelser (signaturforklaring, en tidsfrist for gyldighed af ledningsoplysningerne mv.). Mailen sendes til entreprenøren. Husk: der er maks. 5 hverdage til at besvare! Automatisk besvarelse Flere leverandører af GIS-løsninger tilbyder automatiserede løsninger, hvor graveforespørgslen automatisk besvares. Ledningsejeren får tilsendt en kvittering, således man ved, at der er søgt om ledningsoplysninger, og der derfor sandsynligvis graves i området. Krav til de fremsendte tegninger De udleverede ledningsoplysninger skal have et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet (i henhold til Bekendtgørelse om registrering af ledningsejere). Der kan altså ikke stilles krav fra graveaktøren om en bestemt præcision, størrelse eller dataformat på de forlangte oplysninger. Hvad gør man ved akut gravearbejde? Hvis der skal udføres et akut gravearbejde, kan arbejdet gennemføres, uden at der forespørges i LER. Umiddelbart efter at have udført arbejdet skal der oprettes en forespørgsel i LER, hvor der angives den periode, hvor gravearbejdet blev udført. Angiv på forespørgslen, at der er tale om akut gravearbejde. 60

61 Kapitel 17. Tilbagestrømningssikring Med Tilbagestrømningssikring menes, at sikre at drikkevandet ikke forurenes ved tilbagestrømning. En forurening af drikkevandet som der skete på Køge egnen i 2007, kunne have været undgået, såfremt der havde været monteret korrekt tilbagestrømningssikring. Efterfølgende undersøgelser viste, at 224 personer blev meldt syge, svarende til 2/3 af beboerne i det berørte område. Vandværkets ledningsnet blev forurenet med teknisk vand (renset spildevand) fra det lokale renseanlæg. Forureningen gav øget fokus på tilbagestrømningssikring. Lovgivning/retningslinjer I 2008 blev EN1717 indskrevet i Bygningsreglementet (BR). Man skal nu sikre ud fra medium kategori. Det kan være vanskeligt at forholde sig til, hvorfor der i 2009 blev udarbejdet Rørcenteranvisning nr. 015 af Erhvervs- og byggestyrelsen i samarbejde med et udvalg bestående af medlemmer fra vandforsyninger, FVD, DANVA, offentlige instanser og repræsentanter fra erhvervslivet. I 2010 blev Rørcenter-anvisning nr. 015 indskrevet i BR. Mindstekravet til en installation hos forbrugerne angivet, er beskrevet i BR stk. 3. Til sikring af vandforsyningsanlægget imod forurening, der strømmer tilbage i drikkevandsinstallation, skal der monteres en tilbagestrømningssikring på fordelingsledningen efter jordledningens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning. BR , stk. 3 og 4: I drikkevandsinstallationer afpasses foranstaltninger til sikring mod tilbagestrømning af behandlet vand efter det behandlede vands sundhedsfarlighed og installationernes art og brug. Der henvises til DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer. Der henvises til Rørcenter-anvisning 015, Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer. Risici for tilbagestrømning Der er i forskellige sammenhænge risiko for tilbagestrømningen. Det kan være: y i parcelhuset fra en varmtvandsbeholder, fra haveslange der ligger i badebassin, balje eller vandpyt. y i lystbådehavnen. y i landbrug, fra drikkekar, fra marksprøjter såfremt der tappes vand direkte fra vandhane. y i institutioner/vaskerier fra vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køkkener. y fra rensningsanlæg. y ved tapning fra brandstander. Hvad siger Rørcenteranvisning 015? Hvornår kan man forlange at en installation skal leve op til nye byggekrav? Ved nye installationer og væsentlige ændringer. Eksempler på forhold, som kræver at anlægget skal opfylde gældende nybygningskrav, er f.eks.: y Ændring af procesanlæg i industri y Skift fra brug af drikkevand til brug af sekundavand i industriprocesser y Omlægning af hele eller dele af en installation y Flytning, ændring eller ombytning af en målerinstallation y Etablering af et regnvandsanlæg y Ændret/ny brug af en bygning 61

62 y Opførelse af tilbygning, hvori der indgår vandinstallationer y Installation af en enkeltkomponent, der er i en mediumkategori ud over almindeligt husholdningsbrug y Omlægning eller flytning af jordledning Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer Rørcenter-anvisning 015 Oktober 2009 y Udskiftning af varmtvandsbeholder, hvor der samtidig sker en ændring af eksisterende installation Rørcenteranvisning 015 I drikkevandsinstallationer afpasses foranstaltninger til sikring mod tilbagestrømning af behandlet vand efter det behandlede vands sundhedsfarlighed og installationernes art og brug. Vi skal sikre ud fra det behandlede vands sundhedsfarlighed. RØRCENTRET Medium kategori Kategori Forureningens eller risikoens art 1 Vand til menneskeligt forbrug, som kommer fra vandledningsnet med drikkevand Medium, som ikke medfører menneskelig sundhedsrisiko. Medium som er anerkendt egnet til menneskeligt forbrug, inklusiv vand aftaget fra drikkevandssystem, som kan have gennemgået et skift i smag, lugt, farve og temperatur (opvarmning eller køling) Medium, som medfører nogen menneskelig sundhedsrisiko som følge af tilstedeværelsen af et eller flere skadelige stoffer. Medium, som medfører en menneskelig sundhedsrisiko som følge af tilstedeværelsen af et eller flere giftgie eller meget giftige stoffer, eller et eller flere radioaktive, mutagene eller kræftfremkaldende stoffer. Medium, som medfører en menneskelig sundhedsrisiko, som følge af tilstedeværelse af mikrobiologiske elementer eller virus. Forskellen på kategori 3 og 4. LD50 = 200mg/kg legemsvægt. LD står for "Lethal Dose". LD50 er mængden af et stof, som indtaget på en gang gennem munden, forårsager døden for 50 ud af 100 forsøgsdyr i løbet af 15 dage. I praksis anvendes kun sikring imod mediumkategori 4. 62

63 Sikringsmetoder der dækker kategorier Mediumkategori Sikringsmetode AA Frit luftgab AB Luftgab med ikke-cirkulært overløb (frit) AC Luftgab med dykket indkøb og luftindtag samt overløb - - AD Luftgab med injektor AF Luftgab med cirkulært overløb (begrænset) - AG Luftgab med overløb testet med vakuumprøvning - - BA Tilbagestrømningssikring med kontrollerbare trykzoner - CA Tilbagestrømningssikring med forskellige ikke-kontrollerbare trykzoner - - DA Lavtryksvakuumventil O O O - - DB Rørafbryder med bevægeligt element for tilgang af luft O O O O - DC Rørafbryder med permanent adgang for luft O O O O O EA Kontrollerbar kontraventil EB Ikke-kontrollerbar kontraventil Kun i visse bebo.ejend. EC Kontrollerbar dobbelt kontraventil ED Ikke-kontrollerbar dobbelt kontraventil Kun i visse bebo.ejend. GA Mekanisk afbryder, direkte aktiveret - - GB Mekanisk afbryder, hydraulisk aktiveret - HA Slangekobling med tilbagestrømningssikring O - - HB Bruseslangekobling med vakuumventil O O HC Automatisk omstiller Kun i visse bebo.ejend. HD Slangekobling med kombineret vakuumventil og kontraventil O - - LA Højtryksvakuumventil (åbner under vakuum) O O LB Højtryksvakuumventil kombineret med en kontraventil monteret nedstrøms O - - Generelle bemærkninger: Sikringer med adgang til luften bør ikke installeres, hvor der er risiko for oversvømmelse (f.eks. AA, BA, CA, GA, GB) Metoden dækker risikoen O Metoden dækker kun risikoen, hvis p atm - dækker ikke risikoen er ikke anvendelig 63

64 Sikringsmetode for mediumkategori 1, Kontraventil Type EB Typiske sikrings metoder der opfylder kravene til mediums kategori 1. Kontraventiler Sikringsmetode for mediumkategori 2, Kontrollerbar kontraventil Type EA Typisk sikringsmetode, der opfylder kravene til mediums kategori 2 Kontrolmetode: Luk for vandtilførslen, og åben proppen, tjek om det vandtryk der er opbygget i installationen bliver der (der må ikke komme vand), og om kontraventilen dermed er tæt. Kontraventil. 64

65 Sikringsmetode for mediumkategori 3 og 4, TBS ventil Type BA Typisk sikrings metode for medium kategori 3 og 4. Sikringsmetode for mediumkategori 5, Luftgab type AA Eksempler på luftgab. Vandet pumpes op i en separat beholder med overløbssikring, og derfra videre til forbrug. Der skal være permanent afstand mellem vandtilførslens udløb og opsamlingskar, således at afspærring ikke er mulig. 65

66 Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 1 y Tapventil ved håndbruser ved håndvask, køkkenvask og bad. y Tilslutning til centralvarmeanlæg hvor der ikke indgår inhibitorer i centralvarmevandet. y Blødgøringsanlæg (afkarbonatiseringsanlæg) til tekniske brug y Kulfiltre og mekaniske filtre til teknisk brug y Vandbehandlingsanlæg til omvendt osmose y Drikkevandskølere (krav kan være specificerede i en frivillig VA godkendelse) Forudsætning: y Simple installationer hvor indvendig undersøgelse er muligt og sikkerhed tilstrækkelig. Forefindes i forbindelse med: y Drikkevand der opfylder drikkevandsbekendtgørelsen. Dette kan være vand aftaget fra en offentlig forsyning, eller fra en privat boring der er underlagt kontrol. y Vand under højt tryk. Sikres med: y Kontraventil type EB OBS: y Kontraventil anbefales udskiftes efter 10 år (jf. RCA, afsnit 8.1) Mediumkategori 2 Forudsætning: y Parcelhusinstallationer med varmvandsanlæg, hvor de enkelte installationspunkter ikke kan kontrolleres. y Dog kan der forefindes enkelte installationspunkter der skal sikres separat med højere sikringstype. Forefindes i forbindelse med: y Varmtvandsinstallationer. Vandvarmere hvor andet ikke er specificeret i en frivillig VA-godkendelse. y Slagterforretninger, cafeterier, hotelkøkkener og andre storkøkkener y Virksomheder der blander vandet med næringsmidler (suppe, juice, syltetøj eller alkohol) y Brandslukningsanlæg (slangevinder). Sprinkleranlæg tilsluttet vandforsyning. Andet: y Sterilt vand, demineraliseret vand, ismaskiner y Vandkølede airconditionssystemer y Drikkevandsbeholdere uden tilsætning af ingredienser Sikres med: y Kontrollerbar kontraventil type EA. OBS: y Almindelig kontraventil type EB kan anvendes, såfremt hvert enkelt installationspunkt er tilstrækkeligt sikret og indvendig undersøgelse muligt. y Kontraventil type EB anbefales udskiftes efter 10 år. Placering y I mindre husholdningsbrug hvor indvendig undersøgelse er mulig og sikkerhederne tilstrækkelige placeres den i vandmåler y I større husholdningsbrug, og for de ikke husholdningsmæssige brug, hvor indvendig undersøgelse er mulig og sikkerhederne tilstrækkelige placeres der en kontrollerbar kontraventil 66

67 Mediumkategori 3 Forefindes i forbindelse med: y Deminiraliseringsanlæg til teknisk brug y Dosseringsapparat (tilbagestrømningssikring kan være indbygget i apparat) y Fjernvarmecentraler. Tilslutning til centralvarmeanlæg, hvor der indgår inhibitorer eller kemiske stoffer i centralvarmevandet y Befugtningsanlæg til konvektionsovn y Industriopvaskemaskine med indbygget blødgøringsanlæg y Højtryksrenser med rengørings- og desinfektionsanlæg Armatur/apparater y Varmt vand. Brus og bad i boliger. y Vaskemaskiner (ikke i forbindelse med sundhedspersonale) f.eks. i sygeplejeboliger y Vaske- og opvaskemaskiner i boliger, kontorer og frisørsaloner? y Vand i wc-cisterner. Vaske m.m. i frisørsaloner. y Udvendig vandhane i bolig med håndholdt vandslange? y Drikkevandsbeholdere med tilsætning af ingredienser y Haner med tilsluttet slange i husholdning (bortset fra vask, bidet og toilet) y Industrielt eller privat vandingsanlæg med sprinkler placeret 150 mm. over jordoverfladen. Andet: y Skylning af nye rørsystemer før ibrugtagning Sundhed/sygehus y Hjemmedialyseapparater y Opvaskemaskiner i beskyttede boliger Handel og industri y Skyllevand til frugt, grønsager (catering) y Skyllevand, kogegrej y Fremkaldemaskiner (uden blanding af fremkaldevæske) y Sodavandsmaskiner (kulsyretilsætning) y Campingpladser med tilslutning til individuelle campingvogne y Campingpladser med midlertidig tilslutning til campingvogne Landbrug og gartneri y Midlertidige landbrugsudstillinger/festivalpladser Mediumkategori 3/4 Forefindes i forbindelse med y Kemiske industrier (se liste over kemikalier og kategorier) y Laboratorier, dog ikke med mikrobiologiske materialer y Medicinalvirksomheder. Galvaniseringsvirksomheder y Installationer i forbindelse med svømmebade (kemikaliedosering) y Industriinstallationer hvor der foretages kemikaliedoseringer til processer y Samlet sikring af industrikøkkener og storkøkkener i institutioner. Der kan eventuelt foretages en sikring af enkeltkomponenter hver for sig. y Havevandingssystemer nedgravet Industri og handel y Fremkaldemaskiner (med blanding af fremkaldevæske) y Industrivaskemaskiner, industriopvaskemaskiner y Laboratorier i skoler inkl. stinkskabe Landbrug og gartneri y Gartnerier for den del der har med dosering af kemikalier og gødning at gøre y Permeable ledningsmaterialer i private arealer Mediumkategori 5 Forefindes i forbindelse med y Installationer i forbindelse med rensningsanlæg y Installationer i pumpebrønde for spildevand 67

68 y Installationer i forbindelse med sparebassiner/ regnvandsbassiner mv. y Virksomheder med mikrobiologiske processer y Anlæg med en alternativ vandforsyning y Renseanlæg for spildevand både renset og urenset spildevand y Landbrugs avls- og driftsbygninger såfremt installationer ikke kan verificeres til en lavere kategori y Spildevandsslam, spildevandspumpestationer, kloakledninger til regn- og spildevand y Tømning af tanke med toiletvand, f.eks. fra tog/ lystbåde/campingvogne/ toiletskure/tankskibe m.v. y Installationer hvor der er mulighed for at få tilbagestrømning af væsker med biologiske materiale y Laboratorier der arbejder med biologisk og mikrobiologisk materiale y Komponenter der anvendes til skylning og desinficering af komponenter der indeholder urin, fæces o.l., f.eks. bækkenskyller. Luftgab kan være indbygget i komponenten y Kartoffelskrællemaskine (luftgab normalt indbygget i maskine) y Bilvaskeanlæg y Anlæg hvor regnvand anvendes til tøjvask og WC skyl (Rørcenteranvisning 003) y Sprinkler anlæg med vandreservoir y Ridecentre og hestestutterier. Stalde og områder med dyrehold y Gartnerier med nedgravede vandingssystemer. Andet y Vand fra svømmebade. Anlæg med genbrug af gråt spildevand y Alle former for opdæmmet/opmagasineret vand (å, kær, sø) Armatur/apparat y Vand brug i husholdning: Badevand, vand i wcskåle, vand til tøjvask y Haner med tilsluttet slange i husholdning over vask, bidet, toilet. Sundhed/sygehus y Tandlægeudstyr/regulering. Obduktionsrum på hospitaler og medicinsk byggeri y Udstyr brug i forbindelse med ligkapeller og begravelse, bækkenvaskere, y Operationsstuer på hospitaler, medicinsk eller dentalt udstyr med dykket tilløb y Vaskemaskiner ifm. sundhedspersonale, opvaskemaskiner på plejehjem y Vand indeholdende antibiotica, pathologiske laboratorier y Klinikker med colon-behandling (tarmskylning) Industri og handel y Anlæg of håndtering, blanding og fremstilling af kemiske- og mikrobiologiske produkter y Olie og gas produktion og transport y Bilvaskeanlæg med recirkulering af vand y Behandling af radioaktivt materiale 68

69 y Galvanisering, affedtning mv. y Laboratorier i industri og på universiteter y Haner med tilsluttede slanger i laboratorier (bortset fra skolelab.) y Vand i kontakt med kød. Udstyr i slagterier y Skyllevand til frugt, grønsager (catering)(forvaskeog opvaskevand) y Forvaske- og opvaskevand, kogegrej Landbrug og gartneri y Permeable ledningsmaterialer i offentlige arealer Ansvar Det er til enhver tid Ejerens ansvar at installationen lever op til lovens Krav. VVS installatører skal følge BR, vandforsyningslovgivningens opstillede krav, samt evt. krav opstillet af vandforsyningen. En VVS-installatør, der opdager forhold, der kan medføre fare for mennesker eller skade på ledningsnettet har pligt til at underrette ejeren og vandforsyningen. Det er dog i vandforsyningens interesse at beskytte handelsvaren, og som central part, er vandforsyningen den eneste der systematisk kan sikring mod forurening. Så vandværket bør tage ansvar. y Vandingsvand til husdyr y Opsamling af vand til landbrugsmæssigt brug y Vask af grøntsager. Gartnerier for nedgravede vandingssystemer y Vand indeholdende gødning, ukrudtsmidler, insektmidler y Drikkehaner og trug. Vaskemaskiner i dyreinternater (hunde/katte) y Haner med tilsluttede slange i dyrekenneler o.l. 69

70 Vedligehold De forskellige typer tilbagestrømningssikring har alle hver deres anbefaling til tilsyn og vedligeholdelse. Det fremgår af tabellen her. Komponent Ref.stand. Anbe. tilsyn Anbe. vedligeh. Frit luftgab AA EN Hver 6. måned Hver 6. måned Luftgab med overløb testet med vakuum-prøvning AG Tilbagestrømningssikring med kontrollerbare tykzoner BA Tilbagestrømningssikring med forskellige ikke kontrollerbare trykzoner CA EN Lavtryksvakuumventil DA EN Lavtryksvakuumventil, åbner under vakuum LA Mekaniske afbryder, direkte aktiveret GA En gang om året En gang om året EN Hvert 6. måned En gang om året EN Hvert 6. måned En gang om året EN Kontrollerbar kontraventil EA EN Ikke kontrollerbar kontraventil EB EN Slangekobling med kombineret vakuumventil og kontraventil (HD) En gang om året En gang om året En gang om året En gang om året EN Hver 6. måned En gang om året EN En gang om året En gang om året En gang om året En gang om året Udskift hvert 10. år En gang om året 70

71 Kapitel 18. Vandkvalitet Vandkvaliteten afgøres både af råvandet og behandlingen af vandet på vandværket. Grundvand og drikkevand vil normalt indeholde en lang række naturlige stoffer. Vandet i vandværket vil indeholde mikroorganismer. Mange af stofferne er nyttige salte eller harmløse forbindelser, som ikke giver problemer. Kommunen er tilsynsmyndighed og kan rådgive vandværket. Grænseværdier Grænseværdier for drikkevand i Danmark er fastsat efter forsigtighedsprincip, og fastsat så rensning af vandet ikke er nødvendigt. De fleste mikroorganismer, som bakterier, er ligeledes helt harmløse, og nogle af dem er afgørende for, at behandlingen af vandet på vandværket kan ske tilfredsstillende. For at mikroorganismerne kan trives og udføre de ønskede processer skal iltindholdet være tilstrækkeligt. Vandanalyserne er tilrettelagt sådan, at de kan fortælle om vandet indeholder uønskede og sundhedsfarlige stoffer eller bakterier. Det er vigtigt, at prøverne bliver foretaget efter reglerne. Ingen vandanalyse kan med 100 % sikkerhed garantere, at vandet ikke rummer forureninger, som er uønskede. Det er derfor vigtigt, at vandværket er opmærksomt på forhold, som er unormale eller af anden grund giver grund til bekymring. Det gælder eksempelvis: y Vandet har andet udseende, smag eller lugt end det plejer. y Forhold omkring boring, vandværk og ledningsnet, som måske kan være årsag til en forurening. y Mistanke om tilbageløb fra en bruger af vandet. y Oplysninger fra brugerne af vandet, som kan give mistanke om at vandkvaliteten ikke er tilfredsstillende. Lovgrundlag Myndighederne (Naturstyrelsen) stiller krav til analyser af vandet, i henhold til gældende drikkevandsbekendtgørelse og med baggrund i EU s drikkevandsdirektiv. Hvor mange og hvor omfattende disse prøver er, afhænger af vandværkets størrelse og af resultatet af tidligere prøver. Grænseværdierne for indhold af forskellige stoffer i fødevarer er fastsat efter en sundhedsmæssig vurdering. Den typiske daglige indtagelse og den gennemsnitlige indtagelse gennem hele livet af hver enkelt fødevare er vurderet, og herudfra er grænseværdierne for indholdet i et kg af en fødevare fastsat. Der findes ikke mere grænseværdier for boringer. Drikkevandet skal blot kunne overholde grænseværdierne ved afgang vandværk og i ledningsnettet (indgang til ejendom). Grænseværdier for flere pesticider og nedbrydningsprodukter: y Danske grænseværdier for drikkevand 0,1 µg/l y Ny EU-vejledning for drikkevand10 µg/l I DK er grænseværdier fastsat efter forsigtigheds-princippet, (den lavest mulige målelige koncentration på tidspunktet), og grundvandet renses ikke. I EU er grænseværdierne fastsat ud fra sundhedsmæssige hensyn. Samtidig renses drikkevandet i de fleste EU-lande. 71

72 Hvilke stoffer skal der analyseres for? De angivne parametre i drikkevandsbekendtgørelsen er medtaget, da de kan medføre: y Sundhedsmæssige effekter (giftig virkning) y Hygiejniske effekter. Grænseværdier for bakterier: E.coli: i.m. (ikke målelig) Coliforme bakterier: i.m. (ikke målelig) Kimtal ved 37 C: 5/20 Kimtal ved 22 C: 50/200 y Æstetiske problemer (udseende, smag, lugt) Iltindholdet ved afgang vandværk skal være så højt, så minimumsgrænsen på 5 mg/l ved indgangen til ejendommen overholdes. Anvendte enheder Det er ofte meget små mængder laboratorierne arbejder med. y mg/l, milligram pr. liter, svarende til 1 dråbe i 50 liter. y µg/l, mikrogram pr. liter, svarende til 1 dråbe i liter. Analysepakkerne Analyser af vand leder efter elementer, som er helt uønskede, fordi de er sundhedsskadelige eller fordi forekomsten af dem tyder på, at vandet er forurenet. y For stor opløsning af andre stoffer med sundhedsmæssig effekt i drikkevandet (følgevirkninger): ph skal være indenfor området ph 7,0 8,5. Surt vand kan medføre metaller i vandet. Ved ph > 8,5 kan vandets indhold af kalk udfældes i ledningsnettet. Biologiske parametre: Forskellige bakterier, kimtal, coliforme, E.coli m.fl. indikator på forurening med spildevand, døde dyr, afføring m.m. Naturligt forekommende: Vand skal indeholde en vis del af naturlige stoffer for at det får smag. Det samlede indhold af naturlige stoffer kan ses af ledningsevnen, hvor der er en minimums grænseværdi. Eksempler på naturligt forekommende stoffer i vand er calcium, klorid, magnesium, jern m.fl. Der analyseres for disse stoffer for at undersøge om der er forhøjede koncentrationer af de naturlige stoffer, hvilket kan være tegn på forurening. Ikke naturligt forekommende stoffer: Menneskeskabte og tilførte som f.eks. pesticider og klorerede opløsningsmidler Analysepakker: I drikkevandsbekendtgørelser er analyserne inddelt i forskellige pakker som f.eks. begrænset, normal og udvidet kontrol. Dette er gjort for at harmonisere / gøre ensartet og dermed også gøre det billigere at få foretaget analyser, da laboratorierne skal lave mange ens analyser. Analysepakkerne udtages forskellige steder f.eks. ved boring, ved afgang vandværk og ved forbrugers taphane for at undersøge vandkvaliteten forskellige steder. Hyppighed: Hvor mange gange de forskellige analysepakker skal laves, fastsættes ud fra hvor meget vand der distribueres. Hertil kommer nogle analyser af stoffer, som ikke er skadelige i små koncentrationer, men som er uønskede i større koncentrationer. Boringen Der er ingen kvalitetskrav til råvand (for boringer). Der skal laves boringskontroller alligevel for at give oplysninger om vandets kvalitet (naturlige stoffer i vandet), mulige forureninger og mulige vandbehandling på vandværket. Samtidig er boringskontrollen en del af grundvandsovervågningen i hele landet. De behandlingsbare parametre, f. eks. jern og mangan kræver iltning og en effektiv filtrering, ellers risikerer man at få jernaflejringer (okker) i ledningsnettet. En forøget stigning i turbiditeten, kan skyldes nedsat funktion af filtre eller utilstrækkelig returskylning, samt udfældning af kalk. I særlige tilfælde kan der opleves kimtalsproblemer i vandet fra boringer. Kan findes i overgangen fra iltningszone til reduceret zone i grundvandet, hvor der 72

73 kan være vækstbetingelser for naturligt forekommende bakterier. Det kan derfor være fornuftigt at følge udvalgte boringers indhold af kimtal. På vandværket Normal kontrol Parametre som indikerer forurening er nedsivning af nitrat, spildevand, og vand fra lossepladser. Parametre som jern, mangan og ammonium som viser om vandbehandlingen er tilstrækkelig, og vandet iltes tilstrækkeligt. Tegn på bakteriologisk forurening er f.eks. spildevand, døde dyr m.m. I en normal kontrol indgår parametrene sulfat og totalt fosforindhold. Disse to stoffer kan (for vandværker over m 3 /år) efter 2 år udelades, hvis de værdier som er fundet har været ensartede og væsentligt under kvalitetskravene. På vandværket Udvidet kontrol Udtages på alle vandværker som indvinder over m 3 /år. Der analyseres for alle naturligt forekommende stoffer. Forureningsindikatorerne er de samme som ved en normal kontrol. Vandbehandling - som normal kontrol men med aggressivt kuldioxid som er med til at vise om eventuelt surt grundvand neutraliseres tilstrækkeligt ved iltning, og desuden analyseres for luftarterne svovlbrinte og methan, men kun hvis de er fundet i en boringskontrol. Vandets hårdhed og dermed vandets indhold af kalk er en af de parametre som forbrugerne har mest interesse i. Hårdheden bestemmes ved at analysere for calcium og magnesium. På vandværket - Organiske mikroforureninger En obligatorisk del skal gennemføres af alle vandværker, og er tilpasset hyppigst forekommende forureninger i Danmark En obligatorisk del på særlige betingelser gælder hele EU. Stofferne herunder forventes ikke at findes generelt i Danmark, kontrol skal kun gennemføres hvis der er særlige forhold. Tilpasset de mulige forureningskilder. Stoffer som ikke indgår i de obligatoriske dele, men hvor der er risiko for forurening i indvindingsområdet. Når det tilrettelægges (af kommunen) hvilke stoffer som skal indgå i pakken med organiske mikroforureninger er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem denne kontrol og boringskontrollen. Ledningsnettet Begrænset kontrol På ledningsnettet analyseres især for de parametre, som kan ændre størrelse under transporten fra vandværk til forbruger. Der foretages 2 forskellige typer af analysepakker på ledningsnettet. Parametre der kan ændre størrelse på vejen mellem vandværk og forbruger f.eks. temperatur, ilt og jern. Generel kontrol af vandets sammensætning ved at måle ledningsevnen (= det naturlige indhold af stoffer i vandet). Mikrobiologi: Mulighed for bakterievækst i ledningsnettet. Kontrolleres under særlige forhold: y Nitrit: Kan dannes i ledningsnettet ved iltning af ammonium, måles kun hvis indholdet af ammonium er højere end 0,05 mg/l ved afgang fra vandværk y Aluminium: Kan anvendes i vandbehandlingen på vandværket. Måles kun hvis det anvendes. y PAH-forbindelser: Findes i olie- og tjærebelægninger. Måles kun hvis der i ledningsnettet er jernrør med disse belægninger indvendigt (næppe i Danmark). Hvor ofte skal der analyseres? Der er den distribuerede/udpumpede vandmængde der afgøre, hvor ofte der skal udtages vandprøver og hvad der skal analyseres for. Dette er beskrevet i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Antallet kan nedsættes når flere på hinanden følgende prøveudtagninger har vist ensartede og væsentligt lavere indhold end de angivne kvalitetskrav, og der ikke er kilder til forurening med disse stoffer. Det er kommunen der tager beslutningen om, hvornår den nedsatte kontrolhyppighed træder i kraft. Her vil vandværkernes kontaktudvalg/vandråd kunne få indflydelse på kommunens bestemmelser. 73

74 Vandværket Distribueret eller produceret vandmængde m 3 pr. år Normal kontrol Udvidet kontrol Undersøgelser pr. år. Kontrol med sporstoffer Kontrol med organiske mikroforureninger Boringskontrol /2 1) 1/2 1) 1/2 1) 1/2 1) 1/5 1) /2 1) 1/2 1) 1/2 1) 1/2 1) 1/5 1) /4 1) /4 1) /3 1) /3 1) /3 1) /3 1) /3 1) Den anførte brøk skal forstås således, at 1/5 betyder en undersøgelse hvert femte år. Ledningsnettet - Begrænset kontrol Distribueret eller produceret vandmængde Undersøgelser pr. år. m 3 pr. år Kontrolhyppighed Nedsat kontrolhyppighed /2 1) 1/2 1)

75 Prøvetagning Det anbefales, at vælge faste prøvesteder på ledningsnettet, således vandforsyningen kan sikre sig, at prøvetagningsstedet er egnet. Ligeledes foreskriver 12 i drikkevandsbekendtgørelsen, at prøvesteder skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Prøven skal være repræsentativ. Der skal være muligt at flambere prøvehanens udløb uden fare for at beskadige bygningsdele og selve prøvehanen. Prøvetageren kan bære engangshandsker eller foretage en grundig afspritning af hænder, f.eks. med 70% denatureret hospitalssprit. Prøvehaner Gode egenskaber ved en prøvehane er bl.a.: Ledningsstykke så kort som muligt, jævnligt forbrug, plads til prøveflasker af forskellig størrelse, mulighed for afløb, Ingen gevind, ingen afsmitning fra metaller eller pakninger, fast monteret (uden svingarm), ikke blandingsbatteri/varmtvandshane, tydelig opmærkning. Vandværkets ansvar Vandværket er ifølge bekendtgørelsen ansvarlig for at drikkevandkvaliteten er bedst mulig og overholder alle grænseværdier. Der gælder ingen kvalitetskrav for råvand, så det er op til vandværket, hvordan der produceres drikkevand med bedst mulig kvalitet. Vandværket er ansvarligt for vandkvaliteten frem til indgang til forbrugerens ejendom. Dette er gjort tydelig med de nye kvalitetskrav, hvor der er grænseværdier for afgang vandværk, indgang forbruger og forbrugers taphane. Kommunalbestyrelsen vedtager et kontrolprogram for det enkelte vandværk ifølge bekendtgørelsen. Det er så vandværkets ansvar at leve op til dette kontrolprogram. Kommunen kan hvis specielle forhold gør sig gældende tilføje ekstra stoffer til de forskellige analysepakker, og vandværket skal så analysere herfor. Vandværket kan desuden selv til hver en tid medtage ekstra stoffer i forhold til analysepakkerne. Da vandværket har det overordnede ansvar for at levere drikkevand anbefales det at have forsikringerne i orden, læs mere herom i FVD s håndbog for bestyrelsesmedlemmer. Omfang og sammenlægning af analyser Kommunen har det overordnede ansvar for at levere drikkevand. Kommunen har tilsynspligt mht. vandkvalitet og det tekniske anlæg. Vandværket har ansvar for at vandkvaliteten er i orden dvs. at grænseværdierne overholdes. Egenkontrol Egenkontrol foretages efter behov, f.eks. efter arbejde på vandværket eller i ledningsnettet. Ved høje kimtal i de ordinære prøver, anbefales det at lave egenkontrol. Ved indvinding fra flere boringer, for at blande sig ud af overskridelse, anbefales det at lave egenkontrol. Flere og flere parametre kan også måles on-line. De mest gængse parametre er: Ilt, Ledningsevne, Ph, Turbiditet men flere og flere kommer til. Analysepakker og kontrolhyppighed fastsættes endeligt af kommunen, og kommunen har ifølge bekendtgørelsen ret til at tilføje ekstra parametre, hvis der er belæg for at disse kan findes i området generelt eller indenfor det enkelte vandværks indvindingsopland specifikt. I samarbejde med kommunen får vandværket fastlagt et kontrolprogram og udtagningsstederne udvælges omhyggeligt. Vandforsyningen skal være sikker på at udtagningsstedet er vedligeholdt og nemt at komme til. Ifølge den nye bekendtgørelse er vandværket ansvarlig for at prøverne bliver udtaget og kontrolleret. Det er derfor vigtigt, at vandværket ikke overlader det hele til analyseinstituttet, men også selv holder kontrol 75

76 med dette. Hertil er Vandværkets Analysestyring et rigtig godt redskab. Vandværket får skemaer og vejledning til, hvordan vandværket selv overtager styringen. Vandværket udfylder skemaer med kontrolprogram og afleverer dem til laboratoriet sammen med en nøje beskrivelse af udtagningsstederne. Udfyldes for de foregående 5 år og udfyldes efter kommunens kontrolprogram for de følgende 5 år. Ved selv at aflevere et program til analyseinstituttet får vandværket nu mulighed for at følge med i, om kommunens program overholdes, og de fremsendte fakturaer kan kontrolleres. Herved bestemmer vandværket selv (vejledt af kommunens kontrolprogram), hvordan analyserne og dermed også omkostninger og nye oplysninger om vand kvalitet skal fordeles over året. Omfang og sammensætning af analyser Dispensation Ved overskridelser er det kommunen, som har pligt til at gribe ind ved at give vandværket påbud. Kommunen rådfører sig med embedslægen om hvordan overskridelser kan påvirke forbrugernes sundhed. Herefter tager kommunen initiativ til påbud. I forbindelse med påbud vil der ofte være en dispensation som fastsatte ændrede grænseværdier i en vis periode (max. 3 år), så vandværker har mulighed for at iværksætte tiltag for at nedbringe indholdet af det pågældende stof. Dispensationen skal indeholde årsag og varighed, parameter og tidligere kontrolresultater, højeste tilladte værdi, berørt område, forbrugere og vandmængde samt evt. fødevarevirksomhed, ny kontrolplan med øget hyppighed for pågældende stoffer og sammendrag af forslag til udbedrende foranstaltninger. Viden om brugte/brug af stoffer i indvindingsoplandet Både nuværende og tidligere kilder bør undersøges, for at afdække hvor der kan være risiko for forurening. Herudover kan: Punktkilder: Lossepladser, benzin- og olietanke, benzinstationer, nedsivningsanlæg, forskellig industri, gyllebeholdere, opfyldte råstofgrave og ubenyttede brønd og boringer m.fl. Linjekilder: Jernbaner, spildevandsledninger, olieledninger, nedsivning af vand langs veje. Fladekilder: Især landbrug men også plantager, skove, gartneri og beboelsesområder. Kortlægning: Staten har det overordnede ansvar for det grundvand vi har til rådighed. Derfor er det ifølge vandforsyningsloven staten, som kortlægger både grundvandet og forureningskilder. Derfor er det en god idé for vandværket at indhente oplysninger om indvindingsopland og forureningskilder. De gebyrpenge vandforsyningen betaler, går til miljøcentrenes kortlægning. Derfor bør vandforsyningen udnytte de oplysninger som fremkommer herved. Hvilke stoffer findes hvor? Beboelsesområder Mange af de nævnte stoffer indgår kun i kontrol med organiske mikroforureninger og nogle af dem endda kun i kontroller som laves på særlige betingelser og boringskontroller. Derfor kan vandværket i samarbejde med kommunen selv tage initiativ til at få analyseret for bestemte parametre, hvis der er mistanke om forurening. Fyringsolietanke: Mineralolie, Aromater. Nedsivningsanlæg: Mikrobiologisk, Fosfor, Nitrat, Organisk stof, Kalium. Benzinstationer: Mineralolie, Aromater, PAH, MTBE Grønne arealer: Forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter de samme som er kendt fra landbruget f.eks. atrazin og MCPA. Erhvervsområder Oversigt over nogle forureningskilder der findes i erhvervsområder og hvilke stoffer der er tegn på forurening fra disse kilder. God idé at foretage analyser for disse parametre, hvis der er nuværende eller opdages tidligere industrier i indvindingsoplandet. Mange af stofferne indgår ikke i de obligatoriske kontrolprogammer, men medtages på særlige betingelser hvis der er risiko for forurening med et stof. Kommunen kan f.eks. vælge disse stoffer til, men vandværket bør kræve dokumentation for at der er risiko for forurening med stoffet i området. 76

77 Autoreparation: Olie, Aromater, TOC, Detergenter. Renserier: Klorede opløsningsmidler. Garverier: Klorede opløsningsmidler. Industrilakering: Klorede opløsningsmidler. Træimprægnering: Tin, Arsen, Fluorid, Fenoler. Jern- og metalstøberier: Fenol, Formaldehyd, Screening for metaller, Olie produkter. Landbrugs- og skovområder pesticider Bruges mod Pesticid Handelsnavn Insekter Parathion Bladan, Parathion Insekter Dimethoat Mortalin, Dimethoat, Perfekthion Svamp Maneb Maneb, Aamangan, Ami skimmel Ukrudt Atrazin Atrazin, Pramiton Ukrudt 2,4-D Herbatox, Plænerenser, Resolut Ukrudt MCPA Toxan, Herbatox, Cambilene Ukrudt Simazin Simazin, Giegy Ukrudt Terbutylazin Faneron, Gardoprim, Vegoran Ukrudt Glyphosat Roundup, Touchdown, Grassat Eksempler på årsager til problemer Boringer: Utætheder, saltvand, BAM, bakterier m.m. Råvandsledning: Bakterier. Iltningstårn: Udfældning, åben luftkanal, bakterier. Åbne filtre: Bakterier. Membranhydrofor: Bakterier. Kompressor: Olie, bakterier. Rentvandsbeholder: Utætheder, rødder, bakterier. Prøvehaner (boring, vandværk, forbruger): Bakterier. Ledningsnet: Reparationer, dødt vand, temperatur, bakterier. Hvordan forstås en vandanalyse Som hjælp til, at læse en vandanalyse, kan FVD s håndbog 4 benyttes. Der kan også findes en analyseordbog på FVD s hjemmeside ( 77

78 Forholdsregler ved evt. overskridelser Ved overskridelser af vandkvaliteten på vandværket, er i det efterfølgende beskrevet mulige løsninger. Stoffer Jern, mangan Ammonium, nitrit Nikkel Bakterier Løsninger Iltning, pumper, returskylning Beluftning, filtreringstid, pumper Pumper, hindre iltning af kalkmagasin Udbedring af utætheder Løbende bearbejdelse af analyseresultater Det er meget vigtigt at følge udviklingen i de forskellige stoffer og ikke kun se på den sidst udførte analyse. Vandforsyningen kan lige så godt udnytte de penge de giver ud til analyser bedst muligt. Grafer over et stofs udvikling set over tid er et meget godt redskab til at følge og overvåge udviklingen og til at gribe ind, hvis man kan se stigende tendenser. Grafer kan også bruges til kvalitetssikring af laboratorier. Hvis der f.eks. ses meget stabile værdier og så pludselig en meget høj værdi og en tilsvarende stabil værdi herefter kan det være tegn på fejl fra laboratoriet. Information til forbrugerne Vandværket skal mindst en gang årligt offentliggøre følgende på deres hjemmeside eller i et trykt medie, der er til rådighed for alle brugere af deres vandværk: y Vandværkets navn, adresse, telefonnummer, e- mail adresse, hjemmesideadresse samt kontaktpersoner. y Generel information om vandkvaliteten, herunder hårdhed, jern, mangan og mikrobiologiske stoffer, samt stoffer af lokal betydning f.eks. nitrat, nikkel og udvalgte pesticider. Information om overskridelser y Herudover skal der oplyses om, hvor forbrugeren får yderligere oplysninger om bl.a.: Forsyningsområde, forsyningsmængde, indvindingsmængde, Indvindingsopland, vandbehandling samt alle udførte analyser. Overskridelser der har sundhedsmæssig risiko meddeles alle berørte husstande. Beredskabsplanen er vigtig! Hjemmesider er sikker og hurtig formidling af analysedata og andre informationer. 78

79 Kapitel 19. Kvalitetssikring af en vandforsyning Den 14. februar 2013 trådte en ny bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg i kraft (se bilag A). Af bekendtgørelsens 3 fremgår, at et alment vandforsyningsanlæg, der leverer m 3 vand pr. år eller mere, skal indføre kvalitetssikring ved: 1) At kortlægge hele vandforsyningen samt kvaliteten af denne, jf. bilag 2. Formålet er, at man som vandforsyning har overblik over sin forsyning og kender kvaliteten af denne. Kvaliteten af de enkelte komponenter skal beskrives. Det kan f.eks. være, hvor gamle de er, hvornår de sidst er repareret, deres almene tilstand (revner, slid, rustangreb o.l.) og andre bemærkninger. Beskrivelsen af kvaliteten af de enkelte komponenter kan være en del af den tjekliste, man efterfølgende løbende udfylder ved gennemgang af sit system. Bilag 2 i bekendtgørelsen lister en række eksempler på komponenter, der kan indgå i kortlægningen af vandforsyningens produktionssystem. 2) At kortlægge vandforsyningens driftsrutiner, herunder arbejdsgange ved almindelig drift, rengøring, prøvetagning, reparation, nyanlæg o.l. Formålet er, at blive bevidst om, hvilke arbejdsgange der er hensigtsmæssige på vandværket og andre steder i produktionssystemet, og om noget af det man gør, eventuelt er uhensigtsmæssigt i forhold til, at undgå forurening af vandet. Renoveringsarbejder i vandforsyningen er ofte årsag til forurening af vandet. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgangene i en renoveringssituation beskrives nøje, så eventuelle uhensigtsmæssigheder kan blive rettet. Man kan komme i gang med arbejdsgangsbeskrivelserne ved at stille spørgsmål som: y Hvem kommer på vandværket? y Hvilket tøj/fodtøj har de på? y Hvilket værktøj bliver brugt i driften? y Hvilke rengøringsmidler anvendes? y Hvordan opbevares værktøj og rengøringsmidler? y Hvem tager prøver af vandet? y Hvem reparerer på vandværket, på ledninger, på boringer? y Hvem foretager nyanlæg? y Osv. 3) At vurdere risikoen for forurening af vandet fra det samlede produktionssystem, herunder fra de enkelte komponenter, uhensigtsmæssige konstruktioner og den samlede vedligeholdelsestilstand samt fra driftsrutinerne og prioritere indsatsen efter, hvor der er stor risiko for forurening af vandet. Når vandforsyningen og arbejdsgangene, som beskrevet i punkt 1 og 2 er kortlagt, skal risikoen for forurening af vandet fra de enkelte komponenter og som følge af uhensigtsmæssige arbejdsgange og driftsrutiner vurderes og prioriteres i forhold til hinanden. Formålet er, at det bliver klart for forsyningen, hvilke forhold, der udgør den største risiko for forurening af drikkevandet, så forsyningen kan sætte ind disse steder. Ved hjælp af et pointsystem, kan risici prioriteres i forhold til hinanden. 1 2 = Lille risiko for forurening 3 4 = Mellem risiko for forurening 6 9 = Stor risiko for forurening Konsekvens Stor = Mellem = Lille = Lille = 1 Mellem = 2 Stor = 3 Sandsynlighed 79

80 Hændelse Konsekvens Sandsynlighed Point = Risiko Brud på 50 år gammelt afløb fra håndvask som går gennem rentvandstank En dryppende ventil på afgangs-hanen forurener drikkevandet Vandværkspasserens beskidte fingre forurener drikkevandet Eksempler Af ovenstående eksempler, fremgår det tydeligt, at det gamle afløb fra håndvasken har høj prioritet. 4) At udarbejde en handleplan, som beskriver, hvordan og hvornår forsyningen vil håndtere den prioriterede indsats, som følger af punkt 3. Der skal udarbejdes en handleplan, hvori det beskrives, hvordan og hvornår forsyningen vil håndtere den prioriterede indsats, både hvad angår de fysiske anlæg men også de identificerede arbejdsgange. Arbejdsgangene skal skrives ned, så de gode nye rutiner som følge af indførelse af kvalitetssikring på vandforsyningen huskes fremadrettet. Dermed er det lettere for eventuelt nye driftsansvarlige at overtage driften af vandforsyningen. 5) At løbende følge op på og dokumentere, at forsyningen har gennemført de planlagte tiltag. Forsyningen skal kunne dokumentere, at den har overblik over risiciene for forurening af drikkevandet, og løbende arbejder på at identificere nye risici og mindske de identificerede risici. Naturstyrelsens vejledning Naturstyrelsen har juli 2014 udgivet en vejledning om Kvalitetssikring på almene vandforsyninger. Formålet med vejledningen er at skabe større klarhed ved fortolkning af reglerne om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg. Vejledningen er udarbejdet af Naturstyrelsen. En følgegruppe bestående af repræsentanter fra Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD), DS Håndværk & Industri, Dansk Miljøteknologi og Kommunernes Landsforening har været hørt om indholdet undervejs i processen. Vejledningen uddyber kravene i kvalitetssikringsbekendtgørelsen. Vejledningens anvisninger er ikke bindende eller udtømmende. Vejledningen bør derfor ses som et supplerende og uddybende materiale, der skal læses og forstås i sammenhæng med lovgivningen. Eksemplerne i vejledningen er ligeledes alene vejledende og skal benyttes med omtanke. Natur- og Miljøklagenævnet samt domstolene kan i en konkret tvist tilsidesætte ordlyden i eksemplerne. Hvorledes gør vi det så? Der er ingen formkrav til hvorledes kvalitetssikring dokumenteres. Dvs. det er frit om man dokumenterer på papir, i tekstbehandling eller i et system der er udviklet til formålet. Tethys er FVD's digitale ledelsesværktøjer til vandforsyninger. På hjemmesiden kan der læses mere om produktet, og det er muligt at prøve uden beregning i 30 dage. 80

81 Kapitel 20. Beredskabsplan og forsyningssikkerhed En beredskabsplan er populært sagt en køreplan for, hvordan vandforsyningen skal gribe tingene an, når det ikke er muligt at opretholde den normale forsyningssituation. Det kan eksempelvis være ved langvarigt strømsvigt, stort ledningsbrud eller forurening af vandet. I en beredskabssituation har forbrugerne enten intet vand, for lidt vand eller forurenet vand, der kan være sundhedsskadeligt. Beredskabsplanen skal beskrive, hvor vandværket kan hente hjælp, så forsyningsforholdene forringes mindst muligt. Beredskabsplanlægningen bør foregå som et samarbejde mellem kommunen og alle vandværkerne i kommunen. Det vil derfor være helt naturligt, at arbejdet koordineres af vandrådet. Vandforsyningen skal straks orientere kommunen ved vandkvalitetsproblemer. Koordinere indsatsen i beredskabssituation med kommunen men også beredskab, politi og Sundhedsstyrelse kan have en rolle. Sørge for at problemerne stoppes, og at vandkvaliteten genoprettes hurtigst muligt. Informerer de berørte forbrugere. Fremvise beredskabsplanen ved kommunens tekniske tilsyn, hvis en sådan haves. Bestyrelsen kan med fordel spørge forbrugerne på en generalforsamling, hvilket serviceniveau, der ønskes i en given beredskabssituation, og hvilken pris man vil betale for et givent serviceniveau. Vandforsyningen skal ikke have en beredskabsplan, men jf. flere bekendtgørelser og vejledninger, opfordres vandforsyningen til at have en. En beredskabsplan bør som minimum indeholde: General ansvarsfordeling og handling Beredskabssituationer Mulige beredskabsydelser Rapportblad Bilag: Vandværksprofil Alarmeringsliste Beredskabsydelser Vurdering af potentielle større driftsforstyrrelser. Der bør være udarbejdet en plan for, hvordan akutte/ unormale situationer håndteres. Det kan f.eks. være: Forbrugerklage. om dårligt vand (smag, lugt, misfarvning) Ikke kritisk overskridelse af vandkvalitetens grænseværdier Kritisk overskridelse af vandkvalitetens grænseværdier Akut forurening af kildeplads Lækage på ledningsnettet Strømudfald Hærværk eller indbrud Brand og eksplosion Trusler om sabotage Større driftsforstyrrelse Klordesinficering For hver enkelt situation, bør der være udarbejdet en tjekliste, der beskrive hvordan vandforsyningen skal reagere: Alarm indgået Varsling Konsekvenser Handling Information Udbedring af skade Opfølgning NB! Eksempler på information Myndigheder og nyttige navne og adresser 81

82 Forsyningssikkerhed Som en del af beredskabsplanen, bør vandforsyningen have vurderet, hvilke potentielle større driftsforstyrrelser man kan blive ramt af. Det kan f.eks. være: Når situationen opstår hvor den skal bruges, nytter det ikke meget at den først skal gennemskylles og kontrolleres. y Vandværket har flere boringer, men der indvindes fra det samme grundvandsmagasin, som forurenes. y Vandværket har kun 1 boring. Den falder sammen eller der sker noget andet, der gør at boringen må nedlægges eller tages ud af drift i længere tid. y Vandværket har kun et iltningstårn/iltningstrappe, som må tages ud af drift i længere tid, mens udbedring står på. y Vandværket har kun et filter, som må tages ud af drift i længere tid, mens udbedring står på. y Vandværket har kun en rentvandstank som må tages ud af drift i længere tid, mens udbedring står på. y Vandværket har kun en rentvandspumpe, som går i stykker. For hver driftsforstyrrelse, bør man have besluttet og beskrevet, hvad man gør på henholdsvis kort og lang sigt, for at genoprette forsyningen. Ligeledes bør man på vigtige administrative funktioner have besluttet og beskrevet, hvad man gør ved mandefald. Forbindelsesledning (Nabovandværk) En forbindelsesledning til et nabovandværk kan være en del af beredskabsplanen, og kan i øvrigt være en alternativ forsyning i tilfælde af manglende produktionsevne i eget område. Selv om der ikke kan opnås 100% forsyning, kan en forbindelsesledning alligevel være relevant, da lidt vand er bedre end intet med tankvogne og dunke til følge. En sådan forbindelse bør være i drift hele tiden, hvilket kan gøres ved at tilslutte forbrugere så de holder vandet i ledningen frisk. Ledningen kan også tømmes for vand, hvilket dog ikke er nogen garanti for, at ledningen er bakterie-/ kimfri. 82

83 Kapitel 21. Hvor finder de driftsansvarlige oplysninger? En erfaren driftsansvarlig for en vandforsyning har overblik og en indkørt rutine for hvordan et vandværk skal drives. En yngre driftsansvarlig har oftest en ny uddannelse indenfor et eller flere af de fagområder, som er vigtige i arbejdet på et vandværk. Kravene til vandværk udvikler sig hurtigt og de tekniske muligheder udvides næsten dagligt. Det betyder, at krav og muligheder ændres hurtigt. Det er derfor en stor udfordring, at være up-to-date på alle forhold. Det er vigtigt, at den driftsansvarlige kender sit ansvarsområde eksempelvis i forhold til vandforsyningens bestyrelse, myndigheder og forbrugere. Det gør det muligt for den driftsansvarlige, at holde sin viden opdateret på netop de områder, som er ansvarsområdet. Her kan du finde inspiration til, hvordan og hvor den driftsansvarlige kan hente viden i forhold til vandværkets drift og udvikling. Det er nyttigt at have et godt netværk. Det gælder både til andre vandværker, men også til andre, som beskæftiger sig med vandværker eksempelvis myndigheder, analyselaboratorier og leverandører. Oplysninger på nettet Der er rigtig mange gode links på nettet om vand. Her er nogle eksempler anført. Listen omfatter ikke producenter, leverandører, laboratorier, rådgivere og andre, som lever af at sælge ydelser til vandværkerne. Mange af dem har gode hjemmesider med mange nyttige oplysninger. Brug tid på at se på nogle af dem med jævne mellemrum. er den styrelse, som beskriver, hvad hensigten er med love, bekendtgørelser og tilhørende vejledninger. Her er også oplysninger om kampagner og særlige indsatser. der er en nyttig side til at finde data om vandanalyser på vandværkerne. Her er også adgang til Jupiter database og mulighed for at indtaste oplysninger direkte. er hjemmesiden for Foreningen af Vandværker i Danmark, som både er en righoldig kilde til oplysninger og kursustilbud. Her finder du også link til der allerede er omtalt. - DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) er interesseorganisationen for de kommunalt ejede vand- og spildevandsselskaber. Her findes også information om vandforsyning, nyt om vandprojekter og uddannelsestilbud. Udstillinger og messer En god måde at holde sig orienteret på er messer og udstillinger. I løbet af året afholdes der flere, som har fokus på vandforsyning. Eksempelvis arrangerer FVD 3 udstillinger hvert år i Aars, Fredericia og Roskilde. Hvert tredje år afholdes derudover den fire-dages VendTek-udstilling i Odense. Det er også muligt, at få inspiration på messer om eksempelvis byggeri, bolig, industri, landbrug og VVS. Vand er et populært emne, som vedrører alle, og åbent hus arrangementer på vandværker og forsyningsselskaber kan være endnu en mulighed. Uddannelser og kursus Der findes flere muligheder for at deltage på uddannelser, kursus og temadage om vand. Tal med kollegaer om deres erfaringer eller kontakt FVD for at høre nærmere. Herunder finder du nogle få link fra organisationer og det offentlige. De er kun et udvalg af danske links (2014). Der er mange andre links, og der kommer nye til, mens andre forældes. Mange vandværker har også deres egen hjemmeside. 83

84 Kapitel 22. Bilag Bilag A: Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg I medfør af 56 a og 84, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for indførelse af kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg ved indførelse af en ledelsesmæssig ramme, der sikrer systematiske arbejdsrutiner med henblik på at forebygge forurening af drikkevandet. 2. Et alment vandforsyningsanlæg skal foranledige, at den driftsansvarlige for et alment vandforsyningsanlæg gennemfører et kursus om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne jf. bilag Et alment vandforsyningsanlæg, der leverer m 3 vand pr. år eller mere, skal indføre kvalitetssikring ved: 1) at kortlægge hele vandforsyningen samt kvaliteten af denne, jf. bilag 2, 2) at kortlægge vandforsyningens driftsrutiner, herunder arbejdsgange ved almindelig drift, rengøring, prøvetagning, reparation, nyanlæg o.l., 3) at vurdere risikoen for forurening af vandet fra det samlede produktionssystem, herunder fra de enkelte komponenter, uhensigtsmæssige konstruktioner og den samlede vedligeholdelsestilstand samt fra driftsrutinerne og prioritere indsatsen efter, hvor der er stor risiko for forurening af vandet, 4) at udarbejde en handleplan, som beskriver, hvordan og hvornår forsyningen vil håndtere den prioriterede indsats, som følger af punkt 3, og 5) at løbende følge op på og dokumentere, at forsyningen har gennemført de planlagte tiltag. 4. Et alment vandforsyningsanlæg, der leverer mere end m 3 vand pr. år skal opfylde kravene i 3 ved at indføre ISO22000, eller systemer, der bygger på HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points) som for eksempel Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed eller tilsvarende systemer. 5. Et alment vandforsyningsanlæg skal underrette kommunalbestyrelsen om indførelsen af kvalitetssikring jf. 2-4 og arten af denne senest 6 måneder efter indførelsen. 6. Kvalitetssikring, jf. 2-4, skal være indført senest 31. december Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder 2-6. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft 14. februar Miljøministeriet, den 8. februar 2013 Ida Auken / Thorbjørn Fangel 84

85 Bilag 1 Kursus i almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandforsyningshygiejne skal indeholde følgende delelementer: 1. Vandværkets opbygning 2. Boringer 3. Vandbehandling 4. SRO 5. Beholderanlæg 6. Udformning og indretning af vandværk 7. Indretning af ledningsnet 8. Vandkvalitet 9. Beredskab og forsyningssikkerhed 10. Forebyggelse af forureninger 11. Kvalitetssikring af en vandforsyning 12. Elementær viden om sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer 13. Forureningskilder for bakterier og mikroorganismer 14. Viden om risiko for forurening af komponenterne i vandforsyningens produktionssystem 15. Identifikation af fare for forurening i vandforsyningssystemet 16. Gode hygiejneregler 17. Reaktion ved forurening med bakterier og mikroorganismer Bilag 2 Eksempler på komponenter, der kan indgå i kortlægningen af vandforsyningens produktionssystem: A. Kildeplads 1. Grundareal 2. Aflåsning 3. Hegn 4. Beplantning B. Boringer 1. DGU-nr. 2. Borejournal 3. Pejlbarhed 4. Aflåsning 5. Udluftning 6. Tørbrønd 7. Overbygning 8. Stigrør 9. Forerør 10. Forerørsforsegling 11. Råvandsmåler 12. Råvandspumpe 13. Filterrør 14. Kontraventil 15. Ventil 16. Råvandsledning 17. Gruskastning 18. Lerspærre 19. El-kabel C. Bygning 1. Tag 2. Murværk 3. Fundament 4. Gulve 5. Vinduer 6. Udluftning 7. Tagrende/afledning af regnvand 8. Affugter 9. El-tavle 10. Styresystem 11. SRO-anlæg 12. Alarm 13. Tyverialarm 14. Telefon D. Behandlingssystem 1. Iltningstrappe 2. Kompressor iltning 3. Beluftningsanlæg 4. Kapselblæser 5. Åbent sandfilter 6. Trykfilter 7. Kompressorfilter 8. Skyllepumpe 9. Slambassin E. Beholderanlæg 1. Rentvandsanlæg 2. Murværk/materiale 3. Afløsning 4. Indhegning 5. Ventilation 6. Overløbsrør 7. Beskyttelse af ventilationsåbning 8. Beskyttelse af overløbsrør F. Udpumpningsanlæg 1. Frekvensstyrede pumper 2. Hydrofor 3. Membranhydrofor 4. Elektronisk vandmåler G. Ledningsanlæg 1. Kort over ledningsanlæg 2. Hovedledning 3. Forsyningsledninger 4. Stikledninger 5. Vandmålere hos forbrugere 6. Trykforøgerstation 7. Trykpumpe 8. Højdebeholder 9. Stophane 10. Elektronisk flowmåler H. Andet 85

86 Bilag B: Vejledende minimumsafstande til andre anlæg Jf. DS442, Norm for almene vandforsyningsanlæg, 2. udgave, december 1988 Udvalgte afstande: 5 meter Bygninger og jordbeholdere Lavspændingsluftledninger eller - jordkabler 10 meter Skel, veje, parkeringsarealer, grøfter, vandløb og åbne vandarealer Højspændingsluftledninger eller -jordkabler 15 meter Septiktank Lukket pilerenseanlæg Tæt spildevandsledning Samletank for husspildevand etc. Regnvandsledninger, drænledning uden spildevand 25 meter Miljøgodkendt mødding, ajlebeholder, gylletank, bygninger med gyllekanaler og ensilagebeholder Påfyldnings- og udluftningsstuds for olietank Olietanke Faskine og tagvand o.l. 50 meter Andre vandindvindingsboringer og brønde (ikke almene anlæg) Tætte kloakledninger Boringer på naboejendomme Stalde, møddinger, gyldebeholdere, ensilageoplag og ensilagebeholdere Nedgravning af døde dyr Benzintanke 100 meter Kirkegårde 300 meter Nedsivning for husspildevand og/eller vejvand Drænledning, der også bortleder spildevand Mødding uden fast bund o.l. Ensilageopbevaring på jord Indvindingsboringer for offentlige og private vandværker Vandløb samt våde 3-områder Losseplads eller opbevaringsplads for slam, skrot o.l. Kortlagte forureninger. Vertikalt jordvarme anlæg (BEK , stk. 3) 86

87 Noter 87

88 foreningen af vandværker i danmark telefon: [email protected]