INDENRIGSMINISTERIET Dato: 30. august 2000

Transkript

1 INDENRIGSMINISTERIET Dato: 30. august 2000 Kontor: 2. udlændingekontor J. nr.: 2000/ Redegørelse for 1999 til Folketingets Retsudvalg vedrørende anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom og administrativ beslutning. 1. Indledning Den 26. juni 1998 vedtog Folketinget lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring og udvisning m.v.), der blandt andet indebar ændringer af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller ved administrativ beslutning. Under Folketingets behandling af lovforslaget (lovforslag nr. L 59 fremsat den 16. april 1998) tilkendegav indenrigsministeren den 15. juni 1998 ved besvarelsen af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 99 af 4. juni 1998 følgende: "Jeg vil fremover afgive en årlig redegørelse til Folketingets Retsudvalg om, hvordan udvisningsreglerne fungerer i praksis på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet, anklagemyndigheden og Udlændingestyrelsen. Redegørelsen vil bl.a. indeholde statistiske oplysninger om antallet af udlændinge, der efter de forskellige bestemmelser i udlændingeloven er udvist ved dom eller administrativt, antallet af udlændinge, der herefter er udrejst, antallet af udlændinge, der har fået ophævet et indrejseforbud, samt antallet af udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, og hvor indrejseforbuddet som følge heraf er bortfaldet." På den baggrund afgav Indenrigsministeriet den 26. juni 1999 den første redegørelse vedrørende anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller ved administrativ beslutning. Redegørelsen vedrørte perioden fra den 3. juli 1998, hvor lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven trådte i kraft, til den 31. december Nærværende redegørelse er således den 2. årlige redegørelse om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller ved administrativ beslutning. 2. Redegørelsens omfang og grundlag 2.1. Redegørelsens omfang Redegørelsen er tidsmæssigt afgrænset til domme og administrative beslutninger, der er afsagt henholdsvis truffet i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december Domme og administrative beslutninger, der er under anke henholdsvis påklage, er ikke medtaget i redegørelsen. Redegørelsen er endvidere afgrænset til domme og administrative beslutninger, der er afsagt henholdsvis truffet på grundlag af de regler om udvisning, der blev affattet ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven. Det fremgår blandt andet af ikrafttrædelsesbestemmelserne til lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven, at de ved loven ændrede betingelser for, hvornår udvisning kan

2 - 2 - ske ved dom eller administrativ beslutning, alene finder anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven trådte i kraft den 3. juli Redegørelsen er således begrænset til at omfatte afgørelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning, hvor det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli 1998 eller senere. Bestemmelsen i udlændingelovens 22, nr. 4, jf. 26, stk. 2, om udvidet adgang til udvisning ved dom for narkotikakriminalitet er identisk med den bestemmelse herom, der blev indført ved lov nr af 11. december 1996 om ændring af udlændingeloven (Udvisning på grund af narkotikakriminalitet). I redegørelsens afsnit 5.3. om Højesteretspraksis er også medtaget domme, hvor det forhold, der begrunder udvisningen efter denne bestemmelse, er begået før den 3. juli 1998, såfremt dom er afsagt i Sådanne domme er derimod ikke medtaget under de statistiske afsnit vedrørende udvisning ved dom, jf. afsnit 3.1., 5.1. og Grundlaget for redegørelsen Oplysningerne i redegørelsen om antallet af personer, der er udvist ved dom, er baseret på en manuel optælling og gennemgang foretaget af Udlændingestyrelsen af domme modtaget fra Rigspolitichefen, Afdeling E, Den Centrale Politiafdeling. Oplysningerne i redegørelsen om antallet af personer, der er udsendt efter udvisning ved dom, er baseret på en gennemgang pr. medio februar 2000 af domme med beslutning om udvisning foretaget af Rigspolitichefen, Afdeling E, Den Centrale Politiafdeling, og en efterfølgende manuel optælling foretaget af Udlændingestyrelsen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 10/1998, punkt 2.10, med henblik på at følge praksis i sager om udvisning ved dom fastsat bestemmelser om indberetning til statsadvokaterne eller Rigsadvokaten. Politimesteren indsender domme, hvorved der i forbindelse med domfældelse for et strafbart forhold er sket frifindelse for en påstand om udvisning, til statsadvokaten. Efter politimesterens skøn indsendes endvidere domme, hvorved der er sket udvisning, såfremt dommen angår principielle spørgsmål eller i øvrigt er af generel interesse. Kendelser vedrørende udlændingelovens 50 og 50 a indsendes i alle tilfælde. Statsadvokaten indsender landsretsdomme af principiel eller generel interesse til Rigsadvokaten. Rigsadvokaten har endvidere fastsat, at statsadvokaten én gang årligt efter anmodning fra Rigsadvokaten afgiver en årlig redegørelse om de af politimestrene indsendte domme og kendelser og anvendelsen af udvisningsreglerne i praksis. Oplysningerne i redegørelsen om domme, hvor tiltalte er frifundet for en påstand om udvisning, er dels baseret på oplysninger om frifindende domme, som er modtaget fra de enkelte statsadvokater i de redegørelser, statsadvokaterne har afgivet til Rigsadvokaten i henhold til Rigsadvokatens meddelelse nr. 10/1998, punkt 2.10, dels på en manuel gennemgang foretaget af Udlændingestyrelsen af de domme, der er modtaget fra Rigspolitichefen, Afdeling E, Den Centrale Politiafdeling. Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen siden redegørelsen for 1998 har udviklet en database vedrørende afgørelser om udvisning ved dom. Alle udvisningsdomme afsagt den 1. januar 2000 eller senere indlægges i databasen, således at afsnittene vedrørende udvisning ved dom i de fremtidige redegørelser vil kunne baseres på oplysningerne i databasen. Oplysningerne i redegørelsen om afgørelser om udvisning ved administrativ beslutning er ligesom i redegørelsen for 1998 baseret på udtræk fra Udlændingeregistret på baggrund af afgørelseskoder, der

3 - 3 - blev oprettet i forbindelse med ikrafttrædelsen af lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven. Der tages forbehold for fejl i forbindelse med manuel optælling og gennemgang af domme samt for opdateringsfejl i Udlændingeregisteret. 3. Redegørelsens væsentligste nøgletal 3.1. Udvisning ved dom I perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 1999 er 459 personer udvist i forbindelse med endelig dom for strafbart forhold, der er begået den 3. juli 1998 eller senere. Antallet af personer, der er udvist i medfør af udlændingelovens enkelte bestemmelser om udvisning ved dom, fordeler sig således: Udlændingelovens Antal personer 22, nr , nr , nr , nr , nr. 1, jf. 22, nr , nr. 1, jf. 22, nr , nr. 1, jf. 22, nr , nr. 1, jf. 22, nr , nr. 1, jf. 22, nr , nr. 1, jf. 22, nr , nr I alt 459

4 - 4 - Varigheden af de i forbindelse med udvisning ved dom meddelte indrejseforbud fordeler sig således: Varighed af meddelt indrejseforbud Antal personer 3 år år år 29 Bestandigt 15 I alt 459 Af de i alt 459 personer, der er udvist ved dom, er 331 personer udrejst af Danmark pr. medio februar person er meddelt opholdstilladelse, efter at den pågældende er udvist ved dom Udvisning ved administrativ beslutning I perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 1999 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om udvisning ved administrativ beslutning vedrørende 857 personer, uden at der pr. 31. december 1999 er sket påklage til Indenrigsministeriet. Indenrigsministeriet har i samme periode truffet afgørelse om administrativ udvisning vedrørende 46 personer efter påklage af Udlændingestyrelsens afgørelse. Antallet af personer, som Udlændingestyrelsen og efter påklage Indenrigsministeriet har udvist i medfør af de enkelte bestemmelser om udvisning ved administrativ beslutning, fordeler sig således: Udlændingelovens Antal personer a, stk. 1, nr a, stk. 1, nr a, stk. 2, nr a, stk. 2, nr a, stk. 2, nr b 144 I alt 903

5 - 5 - Varigheden af de indrejseforbud, Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet i forbindelse med behandling af klagesager har meddelt i forbindelse med udvisning ved administrativ beslutning, fordeler sig således: Varighed af meddelt indrejseforbud Antal personer 1 år 903 For bestandig 0 I alt 903 Af de i alt 903 personer, der er udvist ved administrativ beslutning truffet af Udlændingestyrelsen og efter påklage af Indenrigsministeriet, er 739 personer udrejst af Danmark pr. 8. august I alt 27 personer er meddelt opholdstilladelse i Danmark, efter at de pågældende er udvist ved administrativ beslutning. I alt 4 personer har fået ophævet indrejseforbuddet, efter at de pågældende er udvist ved administrativ beslutning. 4. Udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom 4.1. Reglernes opbygning Udvisning ved dom kan ske efter visse nærmere regler i udlændingeloven, hvis udlændingen findes skyldig i et strafbart forhold. Afgørelsen om udvisning træffes af retten efter anklagemyndighedens påstand i forbindelse med straffesagen, jf. udlændingelovens 49. Udlændingelovens regler om udvisning ved dom er opbygget således, at der i udlændingelovens er opstillet en række grundbetingelser for, at udvisning kan ske ved dom, og således at udlændingelovens 26 indeholder regler om de hensyn, der skal inddrages ved afgørelsen om udvisning, når grundbetingelserne er opfyldt. Såvel grundbetingelserne for udvisning ved dom som reglerne for inddragelse af hensyn ved afgørelser om udvisning kan opdeles i en række almindelige udvisningsregler, der gælder for udvisning uanset kriminalitetens art, jf. afsnit 4.2., og i en række regler om udvidet adgang til udvisning ved visse særlige kriminalitetsformer, jf. afsnit 4.3. Reglerne om udvisning ved dom er gengivet i bilag Almindelige udvisningsregler Grundprincippet i udlændingelovens almindelige udvisningsregler er en trappestigemodel, hvorefter der sker en trinvis skærpelse af grundbetingelserne for udvisning af udlændinge med hensyn til den idømte frihedsstrafs længde og karakter, jo længere tid udlændingen har opholdt sig lovligt her i landet. En udlænding, der har haft mindst 7 års lovligt ophold her i landet, kan således udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget fængselsstraf af mindst 4 års varighed, jf. nærmere udlændingelovens 22.

6 - 6 - En udlænding, der har haft lovligt ophold her i landet i mere end 3 år, men mindre end 7 år, kan udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget fængselsstraf af mindst 2 års varighed, jf. nærmere udlændingelovens 23. En udlænding, der har haft mindre end 3 års lovligt ophold her i landet, kan udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf, jf. nærmere udlændingelovens 24. Er udlændingen flygtning, kan udlændingen uanset opholdets varighed kun udvises under samme betingelser som udlændinge med mindst 7 års lovligt ophold her i landet. Er udlændingen blevet dømt for flere strafbare forhold eller ved tidligere domme, eller er udlændingen i stedet for frihedsstraf blevet idømt en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, gælder der særlige grundbetingelser i udlændingelovens Er grundbetingelserne opfyldt, skal domstolene ved en afgørelse om udvisning inddrage en række obligatoriske hensyn, der nærmere er opregnet i udlændingelovens 26, stk. 1. Der skal efter bestemmelsen tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af udlændingens tilhørsforhold til det danske samfund, varigheden af udlændingens ophold i landet, udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, udlændingens tilknytning til herboende personer, udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og risikoen for, at udlændingen uden for de tilfælde, der er omfattet af udlændingelovens asylregler, vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold Særlige kriminalitetsformer Ved visse særlige kriminalitetsformer gælder der en udvidet adgang til udvisning ved dom. De forsætlige kriminalitetsformer, som er omfattet af den udvidede adgang til udvisning ved dom, er - narkotikakriminalitet, jf. udlændingelovens 22, nr. 4, - menneskesmugling, jf. udlændingelovens 22, nr. 5, og - manddrab, voldtægt, grov vold, røveri, vold mod personer i offentlig tjeneste, brandstiftelse, flyog skibskapring, grov ulovlig frihedsberøvelse, incest over for børn og andre tilsvarende forbrydelser mod kønssædeligheden, hensynsløs smitte med livstruende sygdom og grov berigelseskriminalitet, jf. nærmere udlændingelovens 22, nr. 6. Findes en udlænding skyldig i sådan kriminalitet, er der således adgang til udvisning, hvis udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, jf. udlændingelovens 22, nr Er grundbetingelserne opfyldt, skal domstolene ved afgørelsen om udvisning inddrage de obligatoriske hensyn, der er opregnet i udlændingelovens 26, stk. 1. Efter udlændingelovens 26, stk. 2, kan en udlænding udvises, medmindre de i udlændingelovens 26, stk. 1, nævnte forhold taler afgørende derimod. Efter forarbejderne til bestemmelsen må udvisning ikke finde sted, hvis udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder de forpligtelser, der følger af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (FT 96-97, tillæg A, s.1015 ff.).

7 4.4. Varigheden af indrejseforbud Efter udlændingelovens 32, stk. 1, medfører en afgørelse om udvisning, at udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet. Der fastsættes således i forbindelse med afgørelsen om udvisning et indrejseforbud. Indrejseforbudet kan tidsbegrænses og regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Udlændingelovens 32, stk. 2, indeholder regler for fastsættelsen af varigheden af et indrejseforbud i forbindelse med afgørelser om udvisning ved dom. Indrejseforbud meddeles for henholdsvis 3, 5 eller 10 år eller for bestandig afhængig af den idømte frihedsstrafs længde og karakter. Idømmes udlændingen en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, fastsættes indrejseforbudets varighed ud fra en vurdering af, hvilken frihedsstraf den pågældende ellers ville være blevet idømt. Efter udlændingelovens 32, stk. 3, meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning ved dom for de særlige kriminalitetsformer, der er omfattet af den udvidede adgang til udvisning, jf. afsnit 4.3., dog for mindst 5 år. 5. Statistik vedrørende udvisning ved dom 5.1. Udvisende domme I perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 1999 er 459 personer udvist i forbindelse med endelig dom for strafbart forhold, der er begået den 3. juli 1998 eller senere. Ved byret er der i denne periode afsagt endelige udvisende domme vedrørende 394 personer. Østre Landsret har i samme periode afsagt endelige udvisende domme vedrørende 42 personer, mens Vestre Landsret har afsagt endelige udvisende domme vedrørende 22 personer. Højesteret har i samme periode afsagt en udvisende dom vedrørende 1 person, hvor det strafbare forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter den 3. juli Nedenfor gennemgås sagerne opdelt efter de enkelte udvisningsbestemmelser i udlændingeloven Udlændingelovens 22 udlændinge med mere end 7 års ophold eller flygtninge I alt 32 personer er i perioden udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens 22. Udlændingelovens 22, nr. 2 3 personer er i perioden udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens 22, nr. 2. I det ene tilfælde er den pågældende tillige udvist i medfør af udlændingelovens 22, nr. 5, og i et andet tilfælde er den pågældende tillige udvist i medfør af udlændingelovens 22, nr person er udvist ved dom afsagt ved byret. 2 personer er udvist ved dom afsagt ved Vestre Landsret. 1 person er dømt for brandstiftelse efter straffelovens 181 og tillige for narkotikakriminalitet efter lov om euforiserende stoffer. 1 person er dømt for anden kønslig omgang end samleje efter straffelovens 224, jf. 216, stk. 1, og tillige for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens 245. Endelig er 1 person dømt for menneskesmugling efter udlændingelovens 59, stk. 3, og efter bestemmelsen om menneskesmugling under skærpende omstændigheder i straffelovens 125 a. De pågældende blev idømt mellem 2 og 3 års fængsel.

8 - 8 - Der blev i 1 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 10 år, og i 2 tilfælde indrejseforbud gældende for bestandigt. Udlændingelovens 22, nr. 4 9 personer er i perioden udvist ved endelig dom for narkotikakriminalitet i medfør af udlændingelovens 22, nr personer er udvist ved domme afsagt ved byret. 3 personer er udvist ved domme afsagt ved Østre Landsret, og 3 personer ved domme afsagt ved Vestre Landsret. 1 person er udvist ved dom afsagt ved Højesteret. De pågældende blev idømt mellem 3 måneders fængsel og 3 års fængsel. Der blev i 8 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 5 år og i 1 tilfælde indrejseforbud gældende for bestandigt. Udlændingelovens 22, nr. 5 1 person er i perioden udvist ved endelig dom alene for menneskesmugling i medfør af udlændingelovens 22, nr. 5. Den pågældende er udvist ved dom afsagt ved byret og blev idømt 3 måneders fængsel. Der blev meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. Herudover er som ovenfor nævnt 1 person udvist ved endelig dom i medfør af både udlændingelovens 22, nr. 2, og udlændingelovens 22, nr. 5. Udlændingelovens 22, nr personer er i perioden udvist ved endelig dom alene i medfør af udlændingelovens 22, nr personer er udvist ved domme afsagt ved byret. 12 personer er udvist ved domme afsagt ved Østre Landsret, og 3 personer ved domme afsagt ved Vestre Landsret. 2 personer blev dømt for vold mod tjenestemand i funktion efter straffelovens 119, stk person blev dømt for voldtægt efter straffelovens personer blev dømt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens personer blev dømt for røveri efter straffelovens 288. De pågældende blev idømt mellem 30 dages fængsel og 3 år og 6 måneders fængsel. 1 person blev dømt til psykiatrisk behandling på hospital for sindslidende. Der blev i 1 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 3 år. I 10 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. I 5 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gældende for 10 år og i 3 tilfælde indrejseforbud gældende for bestandigt. Herudover er som ovenfor nævnt 1 person udvist ved endelig dom i medfør af både udlændingelovens 22, nr. 2, og udlændingelovens 22, nr Udlændingelovens 23 udlændinge med mere end 3 års ophold I alt 10 personer er i perioden udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens 23.

9 Udlændingelovens 23, nr. 1, jf. 22, nr person er i perioden udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens 23, nr. 1, jf. 22, nr. 2. Den pågældende er udvist ved en dom afsagt ved Østre Landsret for narkotikakriminalitet og blev idømt 1 års fængsel. Der blev meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. Udlændingelovens 23, nr. 1, jf. 22, nr. 4 5 personer er i perioden udvist ved endelig dom for narkotikakriminalitet i medfør af udlændingelovens 23, nr. 1, jf. 22, nr personer er udvist ved domme afsagt ved byret, og 2 personer ved domme afsagt ved Østre Landsret. De pågældende blev idømt mellem 6 måneders fængsel og 4 år og 6 måneders fængsel. Der blev i 2 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. I 2 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gældende for 10 år, og i 1 tilfælde indrejseforbud gældende for bestandigt. Udlændingelovens 23, nr. 1, jf. 22, nr. 6 4 personer er i perioden udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens 23, nr. 1, jf. 22, nr person er udvist ved dom afsagt ved byret, og 3 personer ved domme afsagt ved Østre Landsret. 1 person blev dømt for vold mod tjenestemand i funktion efter straffelovens 119, stk person blev dømt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens person blev dømt for hæleri med hensyn til tyveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens 284, jf. 276, jf person blev dømt for afpresning, trusler om vold og ulovlig tvang samt medvirken til forsøg på røveri efter straffelovens 288. De pågældende blev idømt mellem 40 dages fængsel og 1 år og 6 måneders fængsel. I 3 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gældende for 5 år, og i 1 tilfælde indrejseforbud gældende for 10 år Udlændingelovens 24 udlændinge med mindre end 3 års ophold I alt 417 personer er i perioden udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens 24. Udlændingelovens 24, nr. 1, jf. 22, nr personer er i perioden udvist ved endelig dom for narkotikakriminalitet i medfør af udlændingelovens 24, nr. 1, jf. 22, nr personer er udvist ved domme afsagt ved byret, og 3 personer ved domme afsagt ved Østre Landsret. De pågældende blev idømt mellem 30 dages fængsel og 6 års fængsel. Der blev i 5 tilfælde meddelt indrejseforbud gældende for 3 år. I 16 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. I 5 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gældende for 10 år, og i 5 tilfælde indrejseforbud gældende for bestandigt.

10 Udlændingelovens 24, nr. 1, jf. 22, nr personer er i perioden udvist ved endelig dom for menneskesmugling i medfør af udlændingelovens 24, nr. 1, jf. 22, nr personer er udvist ved domme afsagt ved byret, 1 person ved dom afsagt ved Østre Landsret og 3 personer ved domme afsagt ved Vestre Landsret. De pågældende blev alle dømt for menneskesmugling efter udlændingelovens 59, stk. 3, og i 2 tilfælde tillige efter bestemmelsen om menneskesmugling under skærpende omstændigheder i straffelovens 125 a. De pågældende blev idømt mellem 30 dages fængsel og 5 måneders fængsel. I 9 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gældende for 3 år, og i 67 tilfælde gældende for 5 år. Udlændingeloven 24, nr. 1, jf. 22, nr personer er i perioden udvist ved endelig dom i medfør af udlændingeloven 24, nr. 1, jf. 22, nr personer er udvist ved domme afsagt ved byret. 5 personer er udvist ved domme afsagt ved Østre Landsret og 1 person ved dom afsagt ved Vestre Landsret. 4 personer blev dømt for vold mod tjenestemand i funktion efter straffelovens 119, stk person blev dømt for brandstiftelse efter straffelovens person blev dømt for forsøg på voldtægt efter straffelovens 216, jf personer blev dømt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens personer blev dømt for tyveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens 276, jf personer blev dømt for røveri efter straffelovens 288. De pågældende blev idømt mellem 14 dages hæfte og 3 år og 6 måneders fængsel. I et enkelt tilfælde blev den pågældende dømt til psykiatrisk behandling. I 21 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. I 2 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gældende for 10 år, og i 1 tilfælde indrejseforbud gældende for bestandigt. Udlændingelovens 24, nr personer er i perioden udvist ved endelig dom i medfør af udlændingelovens 24, nr personer er udvist ved domme afsagt ved byret. 12 personer er udvist ved domme afsagt ved Østre Landsret, og 7 personer ved domme afsagt ved Vestre Landsret. Der er stor variation i de strafbare forhold, der danner grundlag for udvisning i medfør af udlændingelovens 24, nr. 2. I mange tilfælde er de pågældende dømt for gentagne overtrædelser af samme straffebestemmelse, ligesom mange personer er dømt for overtrædelse af flere forskellige straffebestemmelser. Den følgende oversigt over antal domfældte personer svarer derfor ikke til det ovenfor anførte antal udviste personer. Som de væsentligste forhold, der danner grundlag for udvisning efter udlændingelovens 24, nr. 2, kan nævnes, at 157 personer blev dømt for tyveri efter straffelovens 276, herunder i visse tilfælde alene eller tillige for medvirken til tyveri efter straffelovens 276, jf. 23, eller for forsøg på tyveri efter straffelovens 276, jf. 21. I 13 af disse tilfælde er de pågældende tillige dømt for dokumentfalsk efter straffelovens 171, i 10 tilfælde tillige for hæleri med hensyn til tyveri efter straffelovens 284, jf. 276, og i 22 tilfælde tillige for ulovlig indrejse i Danmark efter udlændingelovens 59, stk. 1, nr personer blev dømt for dokumentfalsk efter straffelovens 171. I 5 af disse tilfælde er de pågældende tillige dømt for bedrageri efter straffelovens 279, og i 9 tilfælde tillige for ulovlig indrejse i Danmark efter udlændingelovens 59, stk. 1, nr personer blev dømt for hæleri med hensyn til tyveri efter straffelovens 284, jf personer blev dømt for vold efter straffelovens

11 personer blev dømt for bedrageri efter straffelovens 279, heraf blev 5 personer tillige dømt for dokumentfalsk efter straffelovens personer blev dømt for voldtægt efter straffelovens person blev dømt for manddrab efter straffelovens person blev dømt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens person blev dømt for narkotikakriminalitet efter straffelovens 191. Herudover blev 32 personer dømt efter toldlovens 73, herunder i 28 af disse tilfælde efter bestemmelsen om indsmugling af særlig grov karakter i straffelovens person blev dømt for narkotikakriminalitet efter lov om euforiserende stoffer. 1 person blev dømt for menneskesmugling efter udlændingelovens 59, stk. 3. De pågældende blev idømt mellem 10 dages hæfte og 2 år og 6 måneders fængsel, bortset fra et enkelt tilfælde, hvor den pågældende blev idømt 8 års fængsel for manddrab. I 9 tilfælde blev de pågældende idømt betingede straffe, og i et enkelt tilfælde blev den pågældende dømt til psykiatrisk behandling. I 183 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gældende for 3 år. I 88 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gældende for 5 år. I 13 tilfælde blev der meddelt indrejseforbud gældende for 10 år, og i 2 tilfælde indrejseforbud gældende for bestandigt Domme, der frifinder for påstanden om udvisning Rigsadvokaten har i forbindelse med statsadvokaternes årlige redegørelse modtaget indberetning om 21 endelige domme afsagt i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 1999 vedrørende i alt 22 personer, der blev fundet skyldig i strafbart forhold begået den 3. juli 1998 eller senere, men hvor anklagemyndighedens påstand om udvisning ikke blev taget til følge. 17 domme vedrørende i alt 18 personer er afsagt ved byret. 3 domme er afsagt ved Østre Landsret og 1 dom ved Vestre Landsret. Det bemærkes, at der nedenfor alene vil blive medtaget en beskrivelse af de domme, der er afsagt ved landsretterne. I 6 tilfælde var der nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens 22, nr. 4. I det ene af disse tilfælde er dommen afsagt ved Vestre Landsret. I dette tilfælde blev tiltalte frifundet for påstanden om udvisning under henvisning til, at tiltalte kom til Danmark som 4-årig i 1976, og at tiltalte havde ægtefælle og barn samt forældre og søskende boende i Danmark. Den pågældende blev idømt 1 år og 9 måneders fængsel for narkotikakriminalitet efter straffelovens 191, jf. lov om euforiserende stoffer, og for overtrædelse af våbenlovens 10. I 2 tilfælde var der nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens 22, nr. 5. Begge domme er afsagt ved byret. I 10 tilfælde var der nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens 22, nr. 6. I 3 af disse tilfælde er dommene afsagt ved Østre Landsret. I det ene tilfælde blev tiltalte frifundet for påstanden om udvisning under henvisning til, at han havde boet fast i Danmark, siden han var 7 år, og havde haft hele sin opvækst her i landet. Han var far til to børn på henholdsvis knap 4 år og 2 år, som var danske statsborgere. Han havde jævnlig kontakt med børnene. Tiltalte havde begrænset kontakt til hjemlandet. Den pågældende blev idømt 1 år og 2 måneders fængsel for bl.a. røveri efter straffelovens 288. I det andet tilfælde blev tiltalte frifundet for påstanden om udvisning under henvisning til, at han kom til Danmark som 9-årig i 1990, og at hans forældre og syv søskende alle boede i Danmark. Der blev endvidere henvist til, at den pågældende led af såvel fysiske som psykiske lidelser. Den pågældende blev idømt 10 måneders fængsel for bl.a. røveri efter straffelovens 288.

12 I det tredje tilfælde blev tiltalte frifundet for påstanden om udvisning under henvisning til den pågældendes tilknytning til Danmark, herunder navnlig til tre herboende børn. Den pågældende blev idømt 6 måneders fængsel for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens 245. I 1 tilfælde var der nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens 24, nr. 1, jf. 22, nr. 4. Dommen er afsagt ved byret. Endelig var der i 2 tilfælde nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens 24, nr. 2. Begge domme er afsagt ved byret. Herudover er der ved Udlændingestyrelsens gennemgang af de domme, der er modtaget fra Rigspolitichefen, Afdeling E, Den Centrale Politiafdeling, fundet 7 endelige landsretsdomme afsagt i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 1999 vedrørende 7 personer, der blev fundet skyldige i strafbart forhold begået den 3. juli 1998 eller senere, men hvor anklagemyndighedens påstand om udvisning ikke blev taget til følge. 6 domme er afsagt ved Østre Landsret og 1 dom ved Vestre Landsret. I 1 tilfælde var der nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens 22, nr. 4. Dommen er afsagt ved Østre Landsret. I dette tilfælde blev tiltalte frifundet for påstanden om udvisning under henvisning til tiltaltes ca. 15 år lange ophold i Danmark, hans dalende tilknytning til hjemlandet og den forståelse af udlændingelovens 26, stk. 2, sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som er fastslået ved Højesterets praksis. Tiltalte blev idømt 8 måneders fængsel for bl.a. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. I 1 tilfælde var der nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens 22, nr. 5. Dommen er afsagt ved Vestre Landsret. I dette tilfælde blev tiltalte frifundet for påstanden om udvisning under henvisning til, at tiltaltes ægtefælle og børn havde lovligt ophold her i landet, og at hverken disse eller tiltalte efter det oplyste havde nærmere tilknytning til noget andet land end Danmark, bortset fra hjemlandet, hvor de ikke kunne tage ophold. Tiltalte blev idømt 3 måneders fængsel bl.a. for menneskesmugling efter udlændingelovens 59, stk. 3. I 2 tilfælde var der nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens 22, nr. 6. Dommene er afsagt ved Østre Landsret. I det ene tilfælde blev tiltalte frifundet for påstanden om udvisning under henvisning til tiltaltes alder og tilknytning til Danmark siden Tiltalte blev idømt 1 års fængsel for bl.a. røveri efter straffelovens 288. I det andet tilfælde blev tiltalte frifundet for påstanden om udvisning under henvisning til, at tiltalte havde boet i Danmark i 17 år. Tiltalte havde fortsat kontakt med sine tre børn, og børnenes moder havde for landsretten forklaret, at hun frygtede, at børnene ville få psykiske problemer, hvis tiltalte blev udvist. Tiltalte havde sin familie og nærmeste slægt i Danmark. Tiltalte blev idømt 8 måneders fængsel for vold efter straffelovens 244 og 245. I 1 tilfælde var der nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens 23, stk. 1, jf. 22, nr. 6. Dommen er afsagt ved Østre Landsret.

13 I dette tilfælde blev tiltalte frifundet for påstanden om udvisning under henvisning til tiltaltes personlige forhold i Danmark, især at han havde en 4-årig datter, som havde en dansk mor. Tiltalte, der kom til Danmark som knap 26-årig i 1994, havde samvær med sit barn. Tiltaltes øvrige familie boede i hjemlandet. Den pågældende blev idømt 40 dages fængsel for vold mod tjenestemand i funktion efter straffelovens 119. I 1 tilfælde var der nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens 24, nr. 1, jf. 22, nr. 6, og 24, nr. 2. Dommen er afsagt ved Østre Landsret. I dette tilfælde blev tiltalte frifundet for påstanden om udvisning under henvisning til tiltaltes ringe tilknytning til hjemlandet, hans unge alder og oplysningerne om hans familieforhold her i landet. Tiltalte kom i 1996 til Danmark, hvor hans moder og stedfader fortsat boede. Tiltalte havde siden 1997 kun haft sporadisk telefonisk kontakt med sine slægtninge i hjemlandet. Tiltalte blev idømt 10 måneders fængsel for bl.a. røveri efter straffelovens 288 og vold efter straffelovens 244. Endelig var der i 1 tilfælde nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens 24, nr. 2. Dommen er afsagt ved Østre Landsret. I dette tilfælde, hvor tiltalte blev idømt 50 dages fængsel for vold efter straffelovens 244, er der ikke i landsrettens dom medtaget nærmere begrundelse for bestemmelsen om frifindelse for påstanden om udvisning. Frifindende domme vedrørende udlændingelovens 22, nr. 6, hvor det strafbare forhold ved den endelige domsafsigelse henføres under en bestemmelse i straffeloven, der ikke kan medføre udvisning efter udlændingelovens 22, nr. 6, er ligesom domme, hvor udlændingen frifindes for det strafbare forhold ikke medtaget i dette afsnit Højesteretspraksis I en række sager har spørgsmålet om udvisning været indbragt for Højesteret, idet Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til, at sagerne kunne indbringes for Højesteret som tredje instans. Herudover har spørgsmålet om udvisning været indbragt for Højesteret i en række sager, hvor Højesteret har afsagt dom som anden instans. I det følgende redegøres for Højesterets domme afsagt i 1999, hvor det strafbare forhold, der danner grundlag for påstanden om udvisning, er begået den 3. juli 1998 eller senere. Redegørelsen omfatter både sager, der er indbragt for Højesteret som tredje instans, og sager, der er indbragt for Højesteret som anden instans. Da bestemmelsen i udlændingelovens 22, nr. 4, jf. 26, stk. 2, om udvidet adgang til udvisning ved dom for narkotikakriminalitet er identisk med den bestemmelse herom, der blev indført ved lov nr af 11. december 1996 om ændring af udlændingeloven (Udvisning på grund af narkotikakriminalitet), omfatter dette afsnit tillige domme vedrørende udvisning efter udlændingelovens 22, nr. 4, hvor det strafbare forhold er begået før den 3. juli Højesteretsdomme, hvor der er sket frifindelse for påstand om udvisning Højesteret frifandt i 4 domme afsagt henholdsvis den 19. maj 1999 (2 domme) og den 9. juni 1999 (2 domme) de tiltalte, der var dømt for narkotikakriminalitet, for anklagemyndighedens påstand om udvisning efter udlændingelovens 22, nr. 4. Højesteret begrundede disse 4 afgørelser med en henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Efter denne bestemmelse må der alene ske indgreb i den enkeltes privatliv og

14 familieliv i det omfang, det er nødvendigt i et demokratisk samfund, herunder for at forebygge forbrydelser. For så vidt angår udvisning af udlændinge som følge af kriminalitet indebærer dette efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at der gælder et krav om proportionalitet, således at en udvisning ikke må medføre et indgreb i den pågældendes privatliv og familieliv, som ikke står i et rimeligt forhold til de formål, udvisningen skal varetage, og til den begåede kriminalitet. Højesteret fandt, at udvisning i de pågældende sager på baggrund af en afvejning af tiltaltes tilknytning til Danmark og grovheden af den begåede kriminalitet ville være i strid med kravet om proportionalitet. I den ene sag, hvor dommen blev afsagt den 19. maj 1999, henviste Højesteret til den idømte relativt beskedne straf på 60 dages fængsel og til blandt andet tiltaltes ophold i Danmark siden 1989 og den nære kontakt med to herboende voksne børn. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 1999 side I den anden sag, hvor dommen blev afsagt den 19. maj 1999, og hvor tiltalte var idømt 4 måneders fængsel, henviste Højesteret til, at tiltalte som 10-årig kom til Danmark i 1974 og havde ægtefælle, forældre og søskende i Danmark, og til, at tiltalte ikke havde nogen væsentlig tilknytning til sit hjemland. I et sådant tilfælde indebærer kravet om proportionalitet, at udvisning efter udlændingelovens 22, nr. 4, kun kan komme på tale, såfremt den begåede narkotikakriminalitet er af en sådan grovhed, at den pågældende idømmes en langvarig fængselsstraf eller nu flere gange er idømt fængselsstraffe af betydelig længde. Denne forudsætning var ikke opfyldt i den foreliggende sag. Forholdet var i øvrigt begået to dage efter en dom for ligeartet kriminalitet. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 1999 side I den tredje sag, hvor dommen blev afsagt den 9. juni 1999, og hvor tiltalte var idømt 3 måneders fængsel, henviste Højesteret til tiltaltes stærke tilknytning til Danmark, idet tiltalte kom til Danmark i 1985 og havde en nær kontakt til sin fraseparerede ægtefælle og deres fælles børn på 6 og 7 år. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 1999 side I den fjerde sag, hvor dommen blev afsagt den 9. juni 1999, og hvor tiltalte var idømt 8 måneders fængsel, henviste Højesteret til tiltaltes stærke tilknytning til Danmark, idet tiltalte kom til Danmark i 1970 som 23-årig og havde en nær kontakt med sin fraseparerede ægtefælle og deres herboende fælles børn. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 1999 side Herudover frifandt Højesteret i 3 domme afsagt henholdsvis den 2. november 1999 og den 13. december 1999 (2 domme) de tiltalte, der var dømt for narkotikakriminalitet, efter at anklagemyndigheden havde taget bekræftende til genmæle overfor forsvarernes påstand om frifindelse for udvisning efter udlændingelovens 22, nr. 4. I den ene sag, hvor dommen blev afsagt den 2. november 1999, og hvor tiltalte var idømt en fælles- og tillægsstraf på 14 dages hæfte, var baggrunden for anklagemyndighedens påstand om frifindelse for udvisning, at tiltalte alene var straffet med hæfte i 14 dage for førstegangssalg af narkotika, ligesom tiltalte var gift med en dansk statsborger, som han havde samlevet med i 13 år. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 2000 side 293. I den anden sag, hvor dommen blev afsagt den 13. december 1999, og hvor tiltalte var idømt 20 dages hæfte, var baggrunden for anklagemyndighedens påstand om frifindelse for udvisning, at tiltalte ikke tidligere var dømt for handel med narkotika, ligesom tiltalte havde opholdt sig i Danmark i ca. 15 år. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 2000 side 545. I den tredje sag, hvor dommen blev afsagt den 13. december 1999, og hvor tiltalte var idømt 6 måneders fængsel, var baggrunden for anklagemyndighedens påstand om frifindelse for udvisning en vur-

15 dering af kriminalitetens karakter og omfang afvejet over for den pågældendes personlige forhold og tilknytning til Danmark, herunder det forhold at han havde en mindreårig datter i Danmark, som han så næsten dagligt. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 2000 side Højesteretsdomme, hvor der er sket stadfæstelse af landsretsdom om udvisning Højesteret stadfæstede i en dom afsagt den 23. april 1999 Østre Landsrets dom om udvisning af tiltalte efter udlændingelovens 22, nr. 3 og 4. Tiltalte var idømt 7 års fængsel for narkotikakriminalitet. Tiltalte, der var indrejst i Danmark i 1992, havde et nu knap 2-årigt barn i Danmark med en dansk statsborger. Tiltalte havde 3 søskende i hjemlandet. Højesteret bemærkede, at betingelserne for udvisning af tiltalte efter udlændingelovens 22, nr. 3 og nr. 4, jf. 26, var opfyldt, hvorfor Højesteret tiltrådte, at tiltalte var dømt til udvisning med indrejseforbud gældende for bestandigt. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 1999 side Højesteret stadfæstede i en dom afsagt den 26. april 1999 Østre Landsrets dom om udvisning af tiltalte i en sag om narkotikakriminalitet, hvor 22, nr. 4, i lov nr af 11. december 1996 fandt anvendelse. Tiltalte var idømt 8 års fængsel for adskillige narkotikaforbrydelser. Tiltalte var indrejst i Danmark i 1980 og var gift med en herboende udlænding. Parret havde fire børn på mellem 8 og 14 år. Tiltaltes forældre boede i tiltaltes hjemland, hvortil tiltalte og dennes familie jævnligt rejste. Højesteret tiltrådte, at tiltalte skulle udvises med indrejseforbud gældende for bestandigt, idet de i udlændingelovens 26, stk. 1, nr. 2, nævnte forhold ikke talte afgørende imod, jf. 26, stk. 2, og Højesterets dom i UfR om fortolkningen af denne bestemmelse. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 1999 side Højesterets dom i UfR er omtalt i redegørelsen for 1998, side 9f. Højesteret stadfæstede i en dom afsagt den 9. juni 1999 Østre Landsrets dom om udvisning af tiltalte efter udlændingelovens 22, nr. 4. Tiltalte var idømt 8 måneders fængsel for narkotikakriminalitet efter udløbet af prøvetiden for en dom på 7 års fængsel for narkotikakriminalitet. Tiltalte var indrejst i 1974 som 15-årig og blev i 1980 gift med sin nuværende ægtefælle. Parret havde en søn på 17 år. Ægtefællen havde familie i hjemlandet, som parret havde bevaret tilknytningen til. Højesteret fandt uanset tiltaltes stærke tilknytning til Danmark, at tiltaltes narkotikakriminalitet var så alvorlig, at det ikke ville være i strid med kravet om proportionalitet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 at udvise tiltalte. Der blev meddelt indrejseforbud gældende for 10 år. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 1999 side Højesteret stadfæstede i en dom afsagt den 23. august 1999 Østre Landsrets dom om udvisning af tiltalte efter udlændingelovens 22, nr. 4. Tiltalte, der tidligere var idømt en betinget dom uden straffastsættelse for tyveri, var idømt en fællesstraf på 5 års fængsel for overtrædelse af straffelovens 191 m.v. Tiltalte var indrejst i Danmark i 1984 som 22-årig. Tiltalte havde ikke ægtefælle eller kæreste i Danmark og ingen børn. Tiltaltes far og flere søskende boede i hjemlandet. Tiltalte havde været på besøg i hjemlandet i alt 3 gange af ca. 2 måneders varighed, første gang i 1995 og herefter 2 gange i Højesteret fandt uanset længden af tiltaltes ophold i Danmark, at tiltaltes samlede narkotikakriminalitet var så alvorlig, at en udvisning ikke ville være i strid med kravet om proportionalitet, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Der blev meddelt indrejseforbud gældende for bestandigt. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 1999 side Højesteret stadfæstede i en dom afsagt den 27. august 1999 Østre Landsrets dom af 16. april 1999 om udvisning af tiltalte efter udlændingelovens 24, nr. 1, jf. 22, nr. 4. Tiltalte var for overtrædelse af straffelovens 191, jf. lov om euforiserende stoffer, idømt fængsel i 4 år og 6 måneder. Tiltalte kom til Danmark som 22-årig i 1992, hvor han blev gift og siden havde boet. Ægteparret havde et fællesbarn født i Tiltalte var i 1993 i Norge idømt fængsel i 3 år og 7 måneder for narkotikakriminalitet. Højesteret fandt uanset tiltaltes tilknytning til Danmark, at tiltaltes narkotikakriminalitet var så alvorlig, at det ikke ville være i strid med det krav om proportionalitet, som følger af Den Europæiske

16 Menneskerettighedskonventions artikel 8, at udvise tiltalte. Der blev meddelt indrejseforbud gældende for bestandigt. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 1999 side Højesteret stadfæstede i en dom afsagt den 15. september 1999 Østre Landsrets dom om udvisning af tiltalte efter udlændingelovens 23, nr. 1, jf. 22, nr. 4. Tiltalte var idømt 5 års fængsel for overtrædelse af straffelovens 191. Tiltalte var indrejst i 1991 som 34-årig og blev i 1992 gift med en dansk statsborger, fra hvem han blev skilt i Tiltalte fik i 1996 en søn med en anden dansk statsborger, som havde forældremyndigheden over barnet, og som i 1997 brød forholdet til tiltalte. Tiltalte havde siden kun haft sporadisk kontakt med barnet. Tiltaltes mor boede i hjemlandet, hvor tiltalte flere gange havde været på længerevarende besøg. Højesteret tiltrådte, at tiltalte skulle udvises med indrejseforbud gældende for bestandigt, da de forhold, som er anført i udlændingelovens 26, stk. 1, ikke talte afgørende mod udvisning. Højesteret fandt, at den begåede narkotikakriminalitet var så alvorlig, at en udvisning ikke ville være i strid med det krav om proportionalitet, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 1999 side Højesteret stadfæstede i en dom afsagt den 13. december 1999 Østre Landsrets dom om udvisning af tiltalte efter udlændingelovens 22, nr. 4. Tiltalte var idømt 5 måneders fængsel for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Siden 1986 var tiltalte idømt fængselsstraffe på samlet omkring 6 år. Tiltalte kom til Danmark som 14-årig og havde opholdt sig i Danmark i ca. 20 år. Tiltaltes mor og to halvbrødre boede her i landet. Tiltalte havde opretholdt tilknytning til sin familie i hjemlandet. Et flertal i Højesteret fandt, at tiltaltes tilknytning til Danmark ikke var så stærk, at udvisning i anledning af tiltaltes omfattende og alvorlige kriminalitet ville være i strid med det krav om proportionalitet, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Tiltalte blev herefter udvist med indrejseforbud gældende for 5 år. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 2000 side Rigsadvokatens tilkendegivelser vedrørende Højesteretspraksis Rigsadvokaten anmodede i Rigsadvokaten Informerer nr. 12/1999 fra 20. maj 1999 anklagemyndigheden om i lyset af den foreliggende højesteretspraksis at vurdere, om udvisningspåstanden burde opretholdes i verserende sager. Rigsadvokaten anmodede endvidere om at blive underrettet om sager, der er afsluttet ved endelig dom om udvisning, og hvor sagen efter den foreliggende højesteretspraksis måtte antages at ville have fået et andet udfald. Rigsadvokaten har oplyst, at han efter en gennemgang af statsadvokaternes underretninger ved skrivelser af 21. januar 2000 har underrettet eller anmodet Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby om at underrette forsvarerne for i alt 15 udviste personer om, at sagerne muligt kunne have fået et andet udfald, hvis den senere højesteretspraksis havde foreligget på domstidspunktet, hvorimod underretningerne fra de øvrige statsadvokater ikke har givet anledning til en tilsvarende anmodning. Rigsadvokaten har bemærket, at der ikke herved er taget stilling til, hvorledes anklagemyndigheden vil udtale sig i forbindelse med en eventuel anmodning om genoptagelse eller under en eventuel anke. Det bemærkes, at Rigsadvokaten supplerende har oplyst, at kun én af de omtalte domme, der er genoptaget i denne forbindelse, er afsagt i Denne dom vedrører imidlertid et strafbart forhold begået før den 3. juli De ovennævnte domme, der er overvejet genoptaget, får derfor ikke indflydelse på redegørelsens afsnit 5.1. om statistik vedrørende udvisende domme i Udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved administrativ beslutning 6.1. Reglernes opbygning Afgørelser om udvisning kan efter visse nærmere regler i udlændingeloven ske ved administrativ beslutning. Beslutning herom træffes af Udlændingestyrelsen som 1. instans med klageadgang til Inden-

17 rigsministeriet, jf. udlændingelovens 46, stk. 1 og 2. Udlændingelovens regler om udvisning ved administrativ beslutning er opbygget således, at der i udlændingelovens b er opstillet en række grundbetingelser for, i hvilke situationer udvisning kan ske ved administrativ beslutning, og således at udlændingelovens 26, stk. 1, indeholder regler om de hensyn, der skal inddrages ved afgørelsen om udvisning, når grundbetingelserne er opfyldt. Reglerne om udvisning ved administrativ beslutning er gengivet i bilag Reglernes indhold Udvisning ved administrativ beslutning kan efter udlændingelovens regler ske, hvis - dette findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed, jf. udlændingelovens 25 - udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens 25 b Har udlændingen ikke haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvisning ved administrativ beslutning endvidere ske, hvis - udlændingen uden for de tilfælde, hvor der kan blive tale om udvisning ved dom, er dømt for berigelseskriminalitet eller indsmugling i strid med toldlovens bestemmelser, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold, jf. udlændingelovens 25 a, stk. 1, nr. 1, - udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger særlig bestyrket mistanke herom, jf. udlændingelovens 25 a, stk. 1, nr. 2, - der er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens 25 a, stk. 2, nr. 1, (gælder ikke udlændinge omfattet af EFreglerne om indrejse og ophold), - udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen, jf. udlændingelovens 25 a, stk. 2, nr. 2, (gælder ikke udlændinge omfattet af EF-reglerne om indrejse og ophold) eller - andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet, jf. udlændingelovens 25 a, stk. 2, nr. 3. Er grundbetingelserne opfyldt, skal udlændingemyndighederne i forbindelse med en afgørelse om udvisning inddrage en række obligatoriske hensyn, der nærmere er opregnet i udlændingelovens 26, stk. 1. Der henvises til afsnit Varigheden af indrejseforbud Efter udlændingelovens 32, stk. 1, medfører en afgørelse om udvisning, at udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet. Der fastsættes således i forbindelse med afgørelsen om udvisning et indrejseforbud. Indrejseforbudet kan tidsbegrænses og regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen.

18 Efter udlændingelovens 32, stk. 4, meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning i medfør af udlændingelovens 25 for bestandig. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens 25 a og 25 b meddeles for 1 år. 7. Statistik vedrørende udvisning ved administrativ beslutning 7.1. Afgørelser om udvisning ved administrativ beslutning truffet af Udlændingestyrelsen Udtræk fra Udlændingeregisteret viser, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 1999 har truffet afgørelse om udvisning ved administrativ beslutning vedrørende 857 personer, hvor der ikke pr. 31. december 1999 er sket påklage af afgørelsen til Indenrigsministeriet, og hvor det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli 1998 eller senere. Afgørelserne fordeler sig på udlændingelovens enkelte bestemmelser om udvisning ved administrativ beslutning som følger: Udlændingelovens 25 Ingen personer. Udlændingelovens 25 a, stk. 1, nr personer. Udlændingelovens 25 a, stk. 1, nr personer. Udlændingelovens 25 a, stk. 2, nr personer. Udlændingelovens 25 a, stk. 2, nr personer. Udlændingelovens 25 a, stk. 2, nr personer. Udlændingelovens 25 b 130 personer Afgørelser om udvisning ved administrativ beslutning truffet af Indenrigsministeriet Udtræk fra Udlændingeregisteret viser, at Indenrigsministeriet i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 1999 har truffet afgørelse om udvisning ved administrativ beslutning vedrørende 46 personer, hvor det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli 1998 eller senere. Indenrigsministeriet har stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelser om udvisning efter udlændingelovens 25 a, stk. 1, nr. 1, vedrørende 14 personer og Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning efter udlændingelovens 25 a, stk. 1, nr. 2, vedrørende 2 personer.

19 Indenrigsministeriet har endvidere stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning efter udlændingelovens 25 a, stk. 2, nr. 1, vedrørende 14 personer og Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning efter udlændingelovens 25 a, stk. 2, nr. 2, vedrørende 2 personer. Endelig har Indenrigsministeriet stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelser om udvisning efter udlændingelovens 25 b vedrørende 14 personer. Indenrigsministeriet har ikke i samme periode omgjort afgørelser fra Udlændingestyrelsen om udvisning ved administrativ beslutning. Udlændingestyrelsen har i samme periode truffet afgørelse om udvisning ved administrativ beslutning vedrørende 53 personer, hvor Udlændingestyrelsens afgørelse pr. 31. december 1999 er påklaget til Indenrigsministeriet. 8. Udlændingelovens bestemmelser om udsendelse af udviste udlændinge 8.1. Udrejsepligt Efter udlændingelovens 32, stk. 1, medfører en afgørelse om udvisning blandt andet, at udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder. Efter udlændingelovens 30, stk. 1, skal en udlænding, der efter reglerne i blandt andet udlændingelovens kapitel 4 om udvisning ikke har ret til at opholde sig her i landet, udrejse af landet. En udvist udlænding har således pligt til at udrejse af landet. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet efter udlændingelovens 30, stk. 2, omsorg for udrejsen Udrejsefrist Pligten for en udvist udlænding til at udrejse af landet indtræder på det tidspunkt, hvor udrejsefristen udløber. Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. udlændingelovens 33, stk. 8. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse. Er udvisning sket ved administrativ beslutning, skal afgørelsen om udvisning efter udlændingelovens 25 a eller 25 b indeholde en frist for udrejse, jf. udlændingelovens 33, stk. 1, 1. pkt. Udrejsefristen må bortset fra påtrængende tilfælde ikke være kortere end 15 dage, eller, hvis udlændingen er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse, 1 måned, jf. udlændingelovens 33, stk. 2, 3. pkt. Påklages en afgørelse om udvisning efter udlændingelovens 25 a eller 25 b inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af EF-reglerne om indrejse og ophold, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, eller hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens 33, stk. 3, 1. pkt.

20 Er en udlænding udvist i medfør af udlændingelovens 25, skal der ikke fastsættes en udrejsefrist efter udlændingelovens 33. Den pågældende har således pligt til at udrejse straks Retlige betingelser for udsendelse Efter udlændingelovens 31, stk. 1, må en udlænding ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionens artikel 1 A nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Tilsvarende gælder, såfremt de i udlændingelovens 7, stk. 2, (de facto-status) nævnte grunde foreligger, jf. udlændingelovens 31, stk. 2. Det betyder, at udlændingen ikke må udsendes til et land, hvor udlændingen risikerer en af udlændingelovens 7, stk. 2, omfattet forfølgelse, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gælder dog ikke, hvis der er bestemte grunde til at antage, at udlændingen frembyder fare for landets sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må antages at frembyde nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Er udlændingen udvist ved dom, og har udlændingen haft opholdstilladelse som flygtning, skal Udlændingestyrelsen forud for udsendelsen træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. udlændingelovens 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen, jf. udlændingelovens 49 a. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af asyl. Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse efter udlændingelovens 49 a om, at udsendelse ikke vil være i strid med udlændingelovens 31, anses afgørelsen automatisk for påklaget til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens 53 a, stk. 2. Påklagen tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen Den praktiske udsendelse af udviste udlændinge Det er politiet, der planlægger og forestår den praktiske gennemførelse af de enkelte udrejser. Rigspolitiet arbejder med tre kategorier af udrejser. Ledsaget udrejse, påset udrejse og skønnet udrejse. Ledsaget udrejse omfatter de tilfælde, hvor politipersonale ledsager udlændingen ud af landet typisk med fly enten helt til hjemlandet eller til en transitdestination. Udsendelsen vil typisk være tvangsmæssig, men kan også være frivillig, således at ledsagelsen er begrundet i et ønske fra udlændingen, flyselskabet eller et eventuelt transitland. Påset udrejse omfatter de tilfælde, hvor politipersonale påser udrejsen af landet, f.eks. ombordstigning i et fly eller på et skib. Skønnet udrejse omfatter de situationer, hvor der hverken er tale om ledsaget eller påset udrejse, men hvor det på baggrund af Rigspolitiets erfaringer findes forsvarligt at lægge til grund, at udlændingen selv har forladt landet. Har en udlænding været forsvundet i 6 måneder, skønnes den pågældende udrejst, medmindre andet er oplyst. Udlændingen vil dog fortsat være efterlyst i Det Centrale Kriminalregister. Inden for kategorien skønnet udrejse falder tillige de tilfælde, hvor der ved udrejsekontrollen er tilvejebragt sikre oplysninger om, at udlændingen er udrejst. 9. Statistik vedrørende udsendelse af udviste udlændinge Rigspolitichefen, Afdeling E, Den Centrale Politiafdeling, har foretaget en manuel gennemgang af de sager, hvor udlændinge i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 1999 er udvist ved dom, og hvor det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli 1998 eller senere.

21 På baggrund af oplysningerne fra Rigspolitichefen, Afdeling E, Den Centrale Politiafdeling, har Udlændingestyrelsen foretaget en opgørelse over udsendelsesstatus for personer, der er udvist ved endelig dom afsagt i Det fremgår heraf, at i alt 331 af de 459 personer, der i perioden er udvist ved dom, er ledsaget eller påset udrejst af Danmark pr. medio februar For så vidt angår de 128 personer, der ikke er udrejst efter udvisning ved dom, afsoner 47 personer straf (i to af disse tilfælde er de pågældende dømt til psykiatrisk behandling), 11 personer afventer afsoning af straf, 33 personer er asylansøgere, 17 personer er forsvundet, men endnu ikke skønnet udrejst, 8 personer er varetægtsfængslet i medfør af udlændingelovens 35 med henblik på fuldbyrdelse af udsendelse, 1 person afventer en afgørelse efter udlændingelovens 31, jf. 49 a, 9 personers udsendelsessager er sat i bero på grund af et generelt udsendelsesstop i forhold til hjemlandet (7 personer fra Forbundsrepublikken Jugoslavien, 1 person fra Irak og 1 person fra Liberia), en sag vedrørende 1 person behandles efter Dublinkonventionen, og endelig er 1 person blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2 (ægtefællesammenføring). Ud fra de foretagne træk fra Udlændingeregisteret kan det oplyses, at 737 personer af de 857 personer, der i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 1999 er udvist ved administrativ beslutning truffet af Udlændingestyrelsen, og 2 af de 46 personer, der i samme periode er udvist ved administrativ beslutning truffet af Indenrigsministeriet, er udrejst af Danmark pr. 8. august Politiet har ledsaget eller påset 593 personer udrejst af Danmark. Politiet har skønnet, at 59 personer er udrejst af landet, mens 87 personer i øvrigt er registreret i Udlændingeregisteret som udrejste. 10. Udlændingelovens bestemmelser om ophævelse af udvisning for udviste udlændinge Udlændingelovens 50 Er en afgørelse om udvisning ved dom ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. udlændingelovens 26, begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning, jf. udlændingelovens 50. Efter forarbejderne til ændringen af bestemmelsen ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven kan begæring herom kun fremsættes én gang. Begæring kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. Udlændingelovens 50 som affattet ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven finder alene anvendelse over for udlændinge, der første gang fremsætter begæring om udvisningens ophævelse den 3. juli 1998 eller senere Udlændingelovens 50 a Er udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter straffelovens 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted, jf. udlændingelovens 50 a, stk. 1. Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens uden for de i udlændingelovens 50 a, stk. 1, nævnte tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer

22 anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivningen fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisning for retten, jf. udlændingelovens 50 a, stk. 2. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæver retten udvisningen. Træffer retten i disse tilfælde ikke bestemmelse om ophævelse af udvisningen, skal udvisningen effektueres, jf. udlændingelovens 33, stk. 8, hvorefter udrejsefristen, der fastsættes til straks, regnes fra udskrivning fra hospital eller forvaring. Udlændingelovens 50 a, der blev indsat ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven, finder alene anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli 1998 eller senere. 11. Statistik vedrørende ophævelse af udvisning for udviste udlændinge Udlændingelovens 50 Rigsadvokaten har modtaget indberetning om tre sager, hvor en udvist person første gang har fremsat begæring om ophævelse af udvisningen den 3. juli 1998 eller senere, og hvor kendelse herom er afsagt i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december I ingen af sagerne blev begæringen om ophævelse af udvisningen taget til følge af byretten, hvilket blev stadfæstet af landsretten Udlændingelovens 50 a. Rigsadvokaten har ikke modtaget indberetning om sager, hvor en person er udvist ved dom som følge af strafbart forhold begået den 3. juli 1998 eller senere, og hvor spørgsmål om ophævelse af udvisningen er behandlet efter udlændingelovens 50 a i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december Udlændingelovens bestemmelser om meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændinge Efter udlændingelovens 10, stk. 2, kan udviste udlændinge, som har indrejseforbud, gives opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 og 8 (asyl), medmindre særlige grunde taler derimod. Endvidere kan opholdstilladelse undtagelsesvis gives efter udlændingelovens 6 og 9 (EF/EØStilladelse og familiesammenføring m.v.), når ganske særlige grunde taler derfor, dog tidligst to år efter udrejsen. Efter udlændingelovens 32, stk. 6, bortfalder et indrejseforbud, såfremt den pågældende under de i udlændingelovens 10, stk. 2, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 6-9. Efter udlændingelovens 32, stk. 7, kan et indrejseforbud meddelt en statsborger i et andet nordisk land senere ophæves, såfremt særlige grunde taler derfor. De nævnte bestemmelser blev indført i udlændingeloven ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven straffeloven. Bestemmelserne gælder for enhver afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændinge, hvad enten afgørelsen om udvisning er truffet før eller efter ikrafttrædelsen af ændringsloven den 3. juli 1998.

23 Statistik vedrørende meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændinge Udlændinge, der er udvist ved dom Ved en manuel gennemgang af de domme, hvor der i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 1999 er truffet afgørelse om udvisning, og hvor det strafbare forhold er begået den 3. juli 1998 eller senere, fremgår det, at alene 1 person efterfølgende til og med medio februar 2000 er blevet meddelt opholdstilladelse, efter at den pågældende er blevet udvist ved dom. Det drejer sig om en person, der ved endelig byretsdom af 3. juni 1999 blev idømt 60 dages fængsel for dokumentfalsk efter straffelovens 171 og udvist efter udlændingelovens 24, nr. 2, med indrejseforbud i 3 år. Den pågældende blev den 15. juli 1999 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2, (ægtefællesammenføring) Udlændinge, der er udvist ved administrativ beslutning Udtræk fra Udlændingeregistret viser, at 27 personer, hvorom der i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 1999 er truffet afgørelse om udvisning ved administrativ beslutning i Udlændingestyrelsen (som ikke er påklaget pr. 31. december 1999) eller efter påklage i Indenrigsministeriet, og hvor det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli 1998 eller senere, efterfølgende er meddelt opholdstilladelse enten før eller efter de pågældendes udrejse af Danmark. Før udrejsen For så vidt angår personer, der er udvist ved en afgørelse om udvisning ved administrativ beslutning, og som ikke er udrejst af Danmark, er 1 person efterfølgende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens 6 (EF/EØS-tilladelse), 2 person efter udlændingelovens 7, stk. 1 (konventionsstatus), 7 personer efter udlændingelovens 7, stk. 2 (de facto-status), 7 personer efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2 (ægtefællesammenføring), 2 personer efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 3 (familiesammenføring af mindreårige børn), 5 personer efter udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 2 (humanitære hensyn), og 1 person efter udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 3 (beskæftigelsesmæssige- eller erhversmæssige hensyn). For 14 af personerne gælder, at de pågældende er udvist efter udlændingelovens 25 a, stk. 1, nr. 1, og for 2 af personerne gælder, at de er udvist efter udlændingelovens 25 a, stk. 1, nr. 2. Endvidere er 2 af personerne udvist efter udlændingelovens 25 a, stk. 2, nr. 1, og 7 af personerne efter udlændingelovens 25 b. Efter udrejsen For så vidt angår personer, der er udvist ved en afgørelse om udvisning ved administrativ beslutning, og som er udrejst af Danmark, er 1 person efterfølgende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 2 (ægtefællesammenføring), og 1 person efterfølgende meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 4 (ganske særlige grunde). Begge personer er udvist efter udlændingelovens 25 b.

24 Indholdsfortegnelse Side: 1. Indledning 1 2. Redegørelsens omfang og grundlag Redegørelsens omfang Grundlaget for redegørelsen 2 3. Redegørelsens væsentligste nøgletal Udvisning ved dom Udvisning ved administrativ beslutning 4 4. Udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom Reglernes opbygning Almindelige udvisningsregler Særlige kriminalitetsformer Varigheden af indrejseforbud 7 5. Statistik vedrørende udvisning ved dom Udvisende domme Udlændingelovens 22 - udlændinge med mere end 7 års ophold eller flygtninge Udlændingelovens 23 - udlændinge med mere end 3 års ophold Udlændingelovens 24 - udlændinge med mindre end 3 års ophold Domme, der frifinder for påstanden om udvisning Højesteretspraksis Højesteretsdomme, hvor der er sket frifindelse for påstand om udvisning Højesteretsdomme, hvor der er sket stadfæstelse af landsretsdom om udvisning 15

25 Rigsadvokatens tilkendegivelser vedrørende Højesteretspraksis Udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved administrativ beslutning Reglernes opbygning Reglernes indhold Varigheden af indrejseforbud Statistik vedrørende udvisning ved administrativ beslutning Afgørelser om udvisning ved administrativ beslutning truffet af Udlændingestyrelsen Afgørelser om udvisning ved administrativ beslutning truffet af Indenrigsministeriet Udlændingelovens bestemmelser om udsendelse af udviste udlændinge Udrejsepligt Udrejsefrist Retlige betingelser for udsendelse Den praktiske udsendelse af udviste udlændinge Statistik vedrørende udsendelse af udviste udlændinge Udlændingelovens bestemmelser om ophævelse af udvisning for udviste udlændinge Udlændingelovens Udlændingelovens 50 a Statistik vedrørende ophævelse af udvisning for udviste udlændinge Udlændingelovens Udlændingelovens 50 a Udlændingelovens bestemmelser om meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændinge Statistik vedrørende meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændinge Udlændinge, der er udvist ved dom Udlændinge, der er udvist ved administrativ beslutning 23

26 Bilag 1 Visse bestemmelser i udlændingeloven om udvisning ved dom og administrativ beslutning 10. Stk. 2. Til udlændinge, som har indrejseforbud, jf. 32, stk. 1, kan opholdstilladelse gives efter reglerne i 7 og 8, medmindre særlige grunde taler derimod. Endvidere kan opholdstilladelse undtagelsesvis gives efter 6 og 9, når ganske særlige grunde taler derfor, dog tidligst to år efter udrejsen En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 7 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter 7 eller 8 kan udvises, hvis 1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 4 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, 2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, 3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, 4) udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens 191 eller 191 a idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, 5) udlændingen efter 59, stk. 5, eller straffelovens 125 a idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, 6) udlændingen efter straffelovens 119, stk. 1 og 2, 180, 181, 183 a, 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, 216, 222, 224, jf. 216 og 222, og 225, jf. 216 og 222, samt 237, 245, 246, 252, stk. 2, 261, stk. 2, 276, jf. 286, , jf. 286, og 288 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. 23. En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 3 år, kan udvises 1) af de grunde, der er nævnt i 22, 2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, 3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

27 - 27-4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. 24. Andre udlændinge kan udvises 1) af de grunde, der er nævnt i 22 eller 23, 2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. 25. En udlænding kan udvises, når dette findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed. 25 a. En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan endvidere udvises, hvis 1) udlændingen uden for de i nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af straffelovens eller toldlovens 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold, 2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke. Stk. 2. Efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis: 1) Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund. 2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen. Udlændinge, der er omfattet af 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund. 3) Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. 25 b. En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse. 26. Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af 1) udlændingens tilhørsforhold til det danske samfund, herunder om udlændingen er kommet her til landet som barn eller ganske ung, 2) varigheden af udlændingens ophold her i landet, 3) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, 4) udlændingens tilknytning til herboende personer, 5) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, 6) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og 7) risikoen for, at udlændingen uden for de i 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold. Stk. 2. En udlænding kan udvises efter 22, nr. 4-6, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod...

28 En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse af landet. Stk. 2. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk. 3. Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse efter 7, til politiet, når der er meddelt endeligt afslag på opholdstilladelse efter 7, eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom. 31. En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, såfremt de i 7, stk. 2, nævnte forhold foreligger. Dette gælder dog ikke, hvis der er bestemte grunde til at antage, at udlændingen frembyder fare for landets sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må antages at frembyde nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. 32. En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbudet har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen. Stk. 2. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter meddeles for 1) 3 år, hvis udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ubetinget frihedsstraf af ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter eller varighed, 2) 5 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måneder men ikke over 1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, 3) 10 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, 4) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. Stk. 3. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter 22, nr. 4-6, meddeles dog for mindst 5 år. Stk. 4. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter 25 meddeles for bestandig. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter 25 a og 25 b meddeles for 1 år. Stk. 5. Den politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer udlændingen en skriftlig og begrundet meddelelse om indrejseforbuddet og om strafansvaret ved overtrædelse heraf. Stk. 6. Et indrejseforbud bortfalder, såfremt den pågældende under de i 10, stk. 2, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse efter 6-9. Stk. 7. Et indrejseforbud meddelt en statsborger i et andet nordisk land kan senere ophæves, såfremt ganske særlige grunde taler derfor. 33. Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse og beslutning om udvisning efter 25 a eller 25 b skal indeholde en frist for udrejse. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om reglen i stk. 3, 1. pkt. Stk. 2. Meddeler Udlændingestyrelsen i medfør af 53 a, stk. 3, afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 7, kan udlændingen pålægges at udrejse straks. Det samme gælder ved fastsættelse af en ny udrejsefrist, hvis der er meddelt opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, efter at Udlændingestyrelsen har meddelt afslag på asyl efter 53 a, stk. 3. I andre tilfælde må fristen bortset fra påtrængende tilfælde ikke være kortere end 15 dage eller, hvis udlændingen er statsborger i et

29 andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse, 1 måned. Stk. 3. Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af EF-reglerne, jf. 2, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, eller hidtil har haft opholdstilladelse her i landet. Opretholdes afgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. Stk. 4. Indgives der ansøgning om opholdstilladelse efter 9, stk. 2, nr. 2, inden 10 dage efter, at Flygtningenævnet har meddelt afslag på opholdstilladelse efter 7, har dette opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. En sådan ansøgning har ikke opsættende virkning, hvis udlændingens asylsag er afgjort af Udlændingestyrelsen efter 53 a, stk. 3, og udrejsefristen er overskredet. Stk. 5. Indbringes en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen efter 53 a, stk. 3, for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning. Stk. 6. Indbringes en afgørelse truffet af indenrigsministeren efter 9, stk. 2, nr. 2, for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis indbringelsen må anses for åbenlyst ubegrundet eller udlændingens udrejsefrist er overskredet. Stk. 7. En ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter 7 eller 9, stk. 2, nr. 2, har ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre den myndighed, der har truffet afgørelsen, træffer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning. Stk. 8. Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse. Stk. 9. Ansøgning om opholdstilladelse efter 9, jf. 10, stk. 2, fra en udlænding med indrejseforbud, har ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed, der behandler ansøgningen, træffer beslutning herom. Stk. 10. Klage over en afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at indrejse i landet. Stk. 11. Påklages en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 9, stk. 2, nr. 5, til en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien eller en beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dage efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedens påstand ved dommen, om den pågældende skal udvises i medfør af Træffes der bestemmelse om udvisning, skal dommen indeholde bestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf. 32, stk Stk. 2. Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kan medføre udvisning efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår for tiltalefrafaldet fastsættes, at udlændingen skal udvises med et nærmere angivet indrejseforbud. Bestemmelserne i retsplejelovens 723 finder tilsvarende anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af et vilkår om udvisning træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i retsplejelovens kapitel 85. Stk. 3. I det omfang udlændingen ikke efter retsplejelovens almindelige regler har fået beskikket en forsvarer, skal der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning beskikkes en forsvarer for den påg ældende. 49 a. Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter 7 eller 8, og som er udvist ved dom, jf. 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at

30 udlændingen ikke kan udsendes, jf. 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter Er udvisning efter 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. 26, begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring herom kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. Stk. 2. Straffelovens 59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kan afvises af retten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold. Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. 34, 37, stk. 3 og 6, og 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel a. Er udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter straffelovens 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted. Stk. 2. Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for retten. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæver retten udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Retten kan bestemme, at udlændingen skal varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dette for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse.