Miljøtilladelse. Teknik og Miljø 3. juni Etablering af husdyrproduktionen på Hedebogårdsvej 4, 4270 Høng

Transkript

1 Teknik og Miljø 3. juni 2014 Miljøtilladelse Etablering af husdyrproduktionen på Hedebogårdsvej 4, 4270 Høng Miljøtilladelsen er givet til: CVR-nummer: Gårdejer Jan Volsing Clausen Hedebogårdsvej Høng Annonceringsdato: 11. juni 2014

2 Miljøtilladelse Kalundborg Kommune tillader en produktion af 60,85 dyreenheder ammekøer med opdræt på Hedebogårdsvej 4, 4270 Høng. Tilladelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og kontrol. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger, der er givet i forbindelse med ansøgningen, fremkommet ved sagsbehandlingen samt gældende vejledninger. Tilladelsen indeholder en miljøteknisk beskrivelse af virksomheden og en vurdering af virksomhedens miljøforhold. Baggrund Kalundborg Kommune modtog den 10. januar 2014 ansøgning om udvidelse/lovliggørelse af husdyrproduktionen på ovennævnte ejendom. Virksomhedens grunddata fremgår af tabel 1. Tabel 1: Husdyrbrugets data. Bedriftens adresse Hedebogårdsvej 4, 4270 Høng Ejendomsnummer Matrikelnumre 6, Gierslev By, Gierslev m.fl. Listebetegnelse 10 anlæg til produktion op til 75 DE CVR-nummer P-nummer CHR-nummer Ejer Jan Volsing Clausen, Hedebogårdsvej 4, 4270 Høng Den ønskede udvidelse af dyreholdet er omfattet af 10 i Lov nr om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug af 20. december 2006, med senere ændringer.

3 Vilkår for miljøtilladelsen Husdyrbruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering og tilladelsens vilkår. Et eventuelt ejerskifte eller ændringer i produktionen skal meddeles Kalundborg Kommune. Miljøtilladelsen meddeles på følgende vilkår: 1 Husdyrbruget godkendes til et dyrehold på maksimalt 45 ammekøer med opdræt og en avlstyr svarende til 60,85 dyreenheder. 2 Opbevaring af kompostlignende husdyrgødning i markstak, skal placeres mindst 100 meter fra beboelse. 3 Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentligt større, end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. 4 Ansøger skal føre rapport over egenkontrol. Denne skal som minimum indeholde: Registrering af dato og mængde for afhentning/bortskaffelse af farligt affald. Registrering gælder som minimum spildolie, kemikalie- og medicinrester. Registrering af tidspunkter for etablering, udkørsel og ophør af markstak. Placering af markstak skal fremgå af kortbilag. Kort med angivelse af græsningsarealer 5 Virksomheden skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. 6 Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Mandag-fredag Kl (8 timer) Lørdag Kl (7 timer) Alle dage Kl (1 time) Lørdag Kl (4 timer) Søn- og helligdage Kl (8 timer) Alle dage Kl (½ time) Alle dage Kl Maksimal værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 μpa). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden inden for den pågældende periode. 7 Virksomhedens medicinaffald, veterinære affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkomne og bortskaffes efter reglerne om ikke-genanvendeligt farligt affald. 8 Der skal på ejendommene foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlaboratorium.

4 9 Der skal ved tilsyn kunne fremvises et markkort samt mark- og gødningsplaner for de seneste 5 år som dokumentation for de anvendte udbringningsarealer, sædskifte og gødningsfordeling.

5 Øvrige bestemmelser Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra miljøtilladelsens datering. Det vil sige, at der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Hvis miljøtilladelsen ikke har været udnyttet helt eller delvist i 3 på hinanden følgende år betragtes det som kontinuitetsbrud, og den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år, bortfalder. Naturlige produktionsudsving betragtes i den sammenhæng ikke som kontinuitetsbrud. Driften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også hvis disse regler måtte være skærpende i forhold til denne tilladelse. Driften af arealerne må ikke ændres på en måde, der kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse af ændringen. Der gøres desuden opmærksom på Husdyrgodkendelseslovens 52. Heraf fremgår, at den ansvarlige for forhold eller indretninger, der kan give anledning til forurening, straks skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. Afgørelsen er ikke afhængig af ejendommens ejerforhold, og en eventuel anden ejer er forpligtet af afgørelsen. Kommunen skal endvidere gøre opmærksom på, at det er ansøgers ansvar at indhente eventuelle dispensationer og tilladelser efter anden lovgivning. Offentlighedsfaser I perioden den 9. maj 2014 til den 30. maj 2014 sendte Kalundborg Kommune et udkast til miljøtilladelse i høring hos ansøger og naboer. Der indkom en enkelt bemærkning til sagen, der er behandlet i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Klagevejledning Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. husdyrgodkendelseslovens 76, stk. 1. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen offentliggøres, jf. 79, stk. 1. Afgørelsen vil blive offentliggjort i den husstandsomdelte ugeavis for Kalundborg i uge xx og Kalundborg Kommunes hjemmeside den 11. juni Klager skal indgives skriftligt og skal sendes til Kalundborg Kommune, så vidt muligt elektronisk på: teknik.miljo@kalundborg.dk. Klagefristen er senest den 9. juli Kommunen giver ansøger besked, hvis der indkommer klager over afgørelsen og sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet efter klagefristens udløb. Kommunens afgørelser kan jævnfør husdyrgodkendelseslovens 84 påklages af afgørelsens adressat, miljøministeren, og enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald,

6 samt Sundhedsstyrelsen. Endvidere er en række foreninger og organisationer klageberettigede jævnfør husdyrgodkendelseslovens Det skal bemærkes, at et projekt godt kan igangsættes, selvom der klages over afgørelsen, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet tillægger klagen opsættende virkning for projektet. Dette sker på ansøgers egen regning og risiko. Det følger af 81, stk. 1., at Natur- og Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en tilladelse, godkendelse eller dispensation efter loven. En tilladelse, der indeholder vilkår til sikring af de landskabelige værdier, jf. husdyrgodkendelseslovens 27, stk. 1, nr. 3, eller vilkår om placering af gyllebeholdere, jf. husdyrgodkendelseslovens 27, stk. 2, har dog opsættende virkning med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter endelig afgørelse, jf. husdyrgodkendelseslovens 90. Fristen regnes fra annonceringsdatoen. Husdyrgodkendelseslovens retningslinjer for klage og søgsmål vedlægges. Klagegebyr Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Kalundborg Kommune. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Tilladelsen er udarbejdet af Frederik Lund Weinreich / KRAA Agronom Direkte frederik.weinreich@kalundborg.dk

7 Vedlagt er: Uddrag fra Husdyrgodkendelsesloven vedr. klage og søgsmål Miljøteknisk beskrivelse og vurdering. Kopi af miljøgodkendelsen er sendt til følgende: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Sjælland, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Kalundborg afdeling, Friluftsrådet ved Caroline Seehusen, Danmarks Sportsfiskerforbund, og Lokalafdelingen af Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen af Dansk Ornitologisk Forening, Det Økologiske Råd, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ferskvandsfiskeriforenigen for Danmark,

8 Uddrag fra husdyrgodkendelsesloven vedr. klage og søgsmål Kapitel 7 Klage og søgsmål 76. Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog 78, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til det Miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse. Stk. 2. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljøministeren i medfør af 65 og afgørelser truffet af miljøministeren i medfør af 50, 51 og 53 i sager, hvor ministeren har besluttet at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i medfør af , 104, stk. 1 og 2, og 105, 106 og 109 i lov om miljøbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse ved Natur og - Miljøklagenævnets behandling af sager efter 76. Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt af de klageberettigede efter til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden sender umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om klagenævnets sammensætning og virksomhed ved behandlingen af sager i henhold til denne lov. 78. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for beskyttelsen af natur, miljø og landskab, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. 79. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Stk. 2. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. 80. En klage over et påbud eller forbud efter 39 eller 42 eller over en afgørelse efter 50 eller 51 har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Stk. 2. En klage over et påbud eller et forbud, jf. 39 eller 42, som kommunalbestyrelsen har besluttet skal efterkommes straks, jf. 59, har dog ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Stk. 3. Natur- og Miljøklagenævnet kan beslutte, at en klage over et påbud eller forbud, jf. 39 eller 42, skal have opsættende virkning, uanset at kommunalbestyrelsen har besluttet, at en klage ikke skal have opsættende virkning, jf. 59, stk En klage over en tilladelse efter 10, godkendelse efter 11, 12 eller 16 eller dispensation efter 9 har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i Natur- og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation. Stk. 3. En tilladelse efter 10 eller godkendelse efter 11 eller 12, der indeholder vilkår efter 27, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, må ikke udnyttes før klagefristens udløb. En klage over tilladelser efter 10 eller godkendelser efter 11 eller 12, der indeholder vilkår efter 27, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. 82. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at visse tilladelser eller godkendelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning. 83. Når klage indgives til kommunalbestyrelsen, underretter kommunalbestyrelsen straks adressaten for den afgørelse, der klages over, om klagen. 84. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af 1) afgørelsens adressat, 2) miljøministeren og 3) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Stk. 2. Miljøministerens afgørelser kan påklages af 1) afgørelsens adressat og 2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan påklage afgørelser efter kapitel 3. Sundhedsstyrelsen kan endvidere tillægges klageret i regler, der udstedes i medfør af loven.

9 Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser efter loven kan påklages af bestemte myndigheder i andre lande. 85. Danmarks Fiskeriforening kan påklage kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer eller havet. Stk. 2. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan påklage kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb og søer. Stk. 3. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er berørt. Stk. 4. Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgørelser i det omfang, de er væsentlige og principielle. 86. Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. 61. Stk. 2. Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. 61, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. 87. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i kapitel 3. Stk. 2. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i kapitel 3, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. 88. Natur- og Miljøklagenævnet kan til efterprøvelse af klageberettigelsen forlange, at foreningen eller organisationen fremsender vedtægterne. 89. En afgørelse i en klagesag skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at afgørelsen skal efterkommes straks. 90. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.

10 Teknik og Miljø 3. juni 2014 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Etablering af husdyrproduktionen på Hedebogårdsvej 4, 4270 Høng

11 Resumé Tilladelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og kontrol. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med ansøgningen, samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet under sagsbehandlingen. Kalundborg Kommune finder, at husdyrbruget på Hedebogårdsvej 4, 4270 Høng kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde. Beskrivelse af projekt Husdyrbruget ønskes etableret med 60,85 dyreenheder ammekøer med opdræt. Om sommeren vil dyrene gå på græs på ekstensive græsningsarealer. I forbindelse med projektet ønskes der opført en ny staldbygning i stedet for en eksisterende bygning på ejendommen. Påvirkning af omgivelserne Det er beregnet, at husdyrbruget lever op til husdyrgodkendelseslovens krav til lugtpåvirkning ammoniakemission og udvaskning. Med de stillede vilkår vurderer kommunen, at husdyrbruget ikke medfører væsentlige påvirkninger af omgivelserne i forhold til transport, lys, støj, støv, skadedyr, affald mv.

12 Indholdsfortegnelse 1 Grundforhold Husdyrbrugets lokalisering og planforhold Varetagelse af de landskabelige værdier Produktion og gennemførelse 5 2 Husdyrbrugets anlæg Indretning af anlægget Gødningsproduktion og håndtering Påvirkning af natur Anlæggets lugtemission Anlæggets anvendelse af BAT 9 3 Husdyrbrugets arealer Lokalisering af udbringningsarealer Lokalisering af arealer i forhold til naturområder Drift af husdyrbrugets arealer Sædskifte Udvaskning fra husdyrbrugets arealer Fosfor Nitrat Udvaskning i forhold til habitatområder 17 4 Høring 21 5 Bilagsoversigt 22

13 1 Grundforhold Indledningsvis gennemgås husdyrbrugets lokalisering, den ønskede produktion og gennemførelse af projektet. 1.1 Husdyrbrugets lokalisering og planforhold Husdyrbrugets ejendom ligger ca. 2 km øst for Høng, jævnfør oversigtskortet i figur 1, hvor lokaliseringen af ejendommen er markeret. Figur 1: Lokalisering af husdyrbrugets anlæg. Vurdering og vilkår I forhold til husdyrlovens anmeldeskema er der en række betingelser for anlæggets lokalisering. Anlægget skal som udgangspunkt ligge uden for registrerede lavbundsarealer, fredede områder, Natura 2000 områder, 3-områder, områder med landskabelig værdi og værdifulde kulturmiljøer. Det konkrete anlæg lever op til disse parametre. 1.2 Varetagelse af de landskabelige værdier I forbindelse med etableringen vil den eksisterende bygning overfor ejendommens stuehus blive nedrevet og der vil blive opført en ny dybstrøelsesstald på ca. 400 m 2. Vurdering og vilkår Da den nye opførelse sker i tilknytning til de eksisterende bygninger på anlægget kræver det pågældende projekt ikke landzonetilladelse. Da der er tale om en tilladelse til husdyr under 75 dyreenheder skal der ikke foretages en vurdering af hensynet til de landskabelige værdier. 4

14 1.3 Produktion og gennemførelse Der er ikke tidligere meddelt miljøtilladelse af husdyrbruget efter husdyrloven. Der har tidligere været malkekvæg på ejendommen. Produktionen blev dog lukket ned i Den ønskede produktion fremgår af tabel 1. Tabel 1: Husdyrbrugets ansøgte produktion. Husdyrtype Antal Indgang Udgang DE Ammekøer (>600 kg) ,00 Kviekalve tung race 10 0 mdr. 6 mdr. 2,70 Kvier tung race 35 6 mdr. 27 mdr. 17,50 Tyrekalve tung race kg 220 kg 2,59 Ungtyre, tung race kg 440 kg 5,50 Avlstyr ,56 DE i alt 60,85 DE Vurdering og vilkår Kalundborg Kommune finder det relevant at stille vilkår om ejendommens produktionsstørrelse. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøtilladelsen: Husdyrbruget godkendes til et dyrehold på maksimalt 45 ammekøer med opdræt og en avlstyr svarende til 60,85 dyreenheder. 5

15 2 Husdyrbrugets anlæg I de følgende afsnit behandles husdyrbrugets indretning, drift og påvirkning af det omkringliggende miljø. 2.1 Indretning af anlægget Husdyrbrugets kvæg vil gå i den nye staldbygning i vinterhalvåret. Det er oplyst i ansøgningen at dyrene vil gå på græs om sommeren på græsningsarealer uden for bedriften. Placeringen af den nye staldbygning fremgår af figur 2. Figur 2: Oversigtstegning over husdyrbrugets bygninger, siloer og gyllebeholdere. Det skraverede element er ikke eksisterende. Anlæggets placering i forhold til de i husdyrlovens kapitel 2 listede afstandskrav er angivet i tabel 2. Tabel 2: Afstande fra anlæg til de i kapitel 2 listede afstandskrav Afstand fra anlægget Afstandskrav jævnfør kapitel 2 i husdyrloven Nabobeboelse > 400 meter 50 meter Byzone/område udlagt til boligformål 2.100meter 50 meter Ikke almene vandforsyningsanlæg > 25 meter 25 meter Almene Vandforsyningsanlæg > 50 meter 50 meter Vandløb, dræn og søer* ca. 140 meter 15 meter Offentlig vej og privat fællesvej Ca. 55 meter 15 meter Levnedmiddelvirksomhed > 25 meter 25 meter Beboelse på samme ejendom 15 meter 15 meter Naboskel 67 meter 30 meter Naturområder omfattet af HGL 7 > meter 10 meter * Det er ejers ansvar, at nyanlæg placeres mere en 15 meter fra dræn eller at eventuelle dræn rørlægges. 6

16 Der er i ansøgningen ikke redegjort for særlige BAT-tiltag i forhold til indretningen af anlægget. Det er oplyst at stalden indrettes med dybstrøelse. Vurdering og vilkår Husdyrbruget overholder afstandskravene i husdyrlovens kapitel 2. Vurderingen af husdyrbrugets påvirkning af omgivelserne er foretaget ud fra ansøgningens konkrete oplysninger og kommunens tilgængelige viden omkring ejendommen. Kommunen finder det væsentligt, at ejendommen indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen. For husdyrbrug omfattet af husdyrgodkendelseslovens 10 vurderes det som udgangspunkt, at kravet om anvendelse af BAT baseres på de generelle bestemmelser for indretning i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der er ikke udarbejdet BAT-emissionsniveauer/teknologiblade for staldanlæg til tyrekalve og ammekøer med opdræt, men det er kommunens vurdering, at dybstrøelse er et almindeligt udbredt staldsystem til disse dyregrupper. Kalundborg Kommune vurderer, at den generelle regulering vedr. indretning og drift af dybstrøelsesstalde kan betragtes som BAT i det konkrete staldanlæg. BAT i forhold til egenkontrol er vurderet i afsnit Gødningsproduktion og håndtering Husdyrbrugets gødningsproduktion består af dybstrøelse og er beregnet ud fra Landbrugets Byggeblad nr.: I beregningen antages det, at 1 ton dybstrøelse svarer til 1,7 m 3. Mængderne er opgjort i tabel 3, hvor der ikke er taget højde for udegående dyr. Ansøger har oplyst, at al dybstrøelsen (100 %) køres direkte ud på udbringningsarealerne. Der er i den konkrete sag ikke beregnet en opbevaringskapacitet for bedriften, da husdyrbrugets gødningsproduktion består af dybstrøelse, som placeres i markstak/køres direkte ud. Tabel 3: Husdyrbrugets gødningsproduktion. Dyretype Antal Norm Dybstrøelse Ammekøer 45 10, m 3 Småkalve 10 1,89 19 m 3 Kvier 35 5, m 3 Tyrekalve 22 0,96 21 m 3 Ungtyre 22 2,55 56 m 3 Avlstyr 1 10,06 10 m 3 Samlet dybstrøelse 764 m³ Gødningsmængderne i tabel 3 vil være ca. halvdelen af den beregnede mængde, da dyrene er udegående om sommeren på et strandengsareal uden for udbringningsarealet. Vurdering og vilkår Hvis kompostlignende husdyrgødning lægges i markstak skal det foregå i overensstemmelse med Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til overdækning placering mv. Det skal bemærkes, at gødning fra kvægstalde først kaldes kompostlignende, når gødningen/dybstrøelsen har ligget 3-4 måneder i stald eller lignende opbevaringsplads, f.eks. plansilo, og gennemgået en komposteringsproces. 7

17 Med henblik på at mindske nabogener ved opbevaring af dybstrøelse i markstak vurderer kommunen, at markstakke skal placeres mindst 100 meter fra nabobeboelse, hvilket der stilles vilkår om i tilladelsen. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøtilladelsen: Opbevaring af kompostlignende husdyrgødning i markstak, skal placeres mindst 100 meter fra beboelse. 2.3 Påvirkning af natur Anlæggets ammoniakemission skal vurderes i forhold til påvirkning af de omkringliggende naturområder. Det fremgår af Godkendelsesbekendtgørelsen, at beskyttelsesniveauet for ammoniakfølsomme naturområder inddeles i 3 kategorier. Kategori 1: Udpegede naturområder i internationale naturbeskyttelsesområder, kategori 2: Naturområder uden for internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 og kategori 3: øvrige ammoniakfølsomme naturområder. Placeringen af ejendommens anlæg i forhold til omkringliggende naturområder fremgår af bilag 1. Ejendommens anlæg ligger mere end 5 km fra nærmeste Kategori 1 og 2 naturområde. Derudover ligger ejendommen mere end 500 meter fra øvrige heder, moser, overdrev og ammoniakfølsomme skove, der evt. kunne udgøre kategori 3-natur. Vurdering og vilkår Habitatnatur og 7 områder kategori 1 og 2 naturområder Jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat et maksimum for, hvor stor den totale ammoniakdepositionen må være til hhv. kategori 1- og kategori 2 naturområder, for at sikre at der ikke sker en væsentlig tilstandsændring som følge af husdyrbrugets drift. Beskyttelsesniveauet for kategori 1-natur er fastsat ud fra antal husdyrbrug i nærheden (0,2 kg N/ha/år ved >1 husdyrbrug, 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug og 0,7 kg N/ha/år ved 0 husdyrbrug), mens beskyttelsesniveauet for kategori 2-natur er fastsat til en totalbelastning på max. 1 kg N/ha/år. Nærmeste kategori 1- eller 2-naturområde ligger mere end 5 km fra anlægget og vurderes derfor ikke at blive påvirket med ammoniak fra husdyrbruget. Kategori 3-naturområder Jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, tabel 3 kan der stilles krav til en merbelastning på ned til 1 kg N/ha/år til øvrige sårbare 3-naturområder kategori 3 natur. Natur- og Miljøklagenævnet har hertil udtalt, at merbelastninger på naturområder mindre end 1 kg N/ha/år efter den tilgængelige viden ikke vil medføre, at der sker en tilstandsændring, uanset hvilken tilførsel der sker samlet set til naturområdet. I den konkrete sag foreligger der ikke en ammoniakdepositionsberegning. Ud fra kommunens erfaring med ammoniakdepositionsberegninger i lignende sager vurderes påvirkningen på naturområder mere end 500 meter fra en staldbygning at være væsentlig mindre end 1 kg N/ha/år. Kommunen vurderer på denne baggrund at der ikke er særlige naturområder i nærheden af anlægget, hvortil kommunen finder det væsentligt at ansøger fortager en konkret beregning af ammoniakdepositionen. 8

18 Bilag IV-arter Af de bilag IV-arter, der huses i Kalundborg Kommune er det konkrete udvidelsesprojekt kun relevant i forhold til bevaringsstatus for markfirben, spidssnudet frø og stor vandsalamander. De resterende fire arter (klokkefrø, løgfrø, strandtudse, grønbroget tudse), der huses i kommunen, vurderes ud fra deres geografiske udbredelse i kommunen ikke at berøres af udvidelsen. Kommunen har ikke tilstrækkeligt detaljerede og opdaterede registreringer af markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø til at kunne udelukke deres tilstedeværelse ved ejendommens anlæg eller arealer. Tværtimod vil de vidt udbredte arter formentligt være tilstede på gunstige lokaliteter. For padderne først og fremmest ved søer og søbredder, men også på fugtige steder i skove og beplantninger og for markfirben f.eks. på sandede soleksponerede markkanter og diger. Det vurderes, at den belastning som udvidelsen giver i sig selv ikke vil medføre en væsentlig forandring i arternes nærmiljø. Bevaringsstatus for arterne må derfor betragtes som værende uændret ved gennemførelse af udvidelsesprojektet. Gruppen af bilag-iv pattedyr (9 arter af flagermus, odder og marsvin) kan ikke siges at blive påvirket af projektet, men snarere af landbrugets arealanvendelse generelt. Landbrugets generelle udvaskningsmæssige bidrag til forringelse af havmiljøets tilstand påvirker marsvinet. I denne sammenhæng kan bidraget fra indeværende projekt, dog ikke i sig selv få en væsentlig betydning for marsvinets bevaringsstatus. 2.4 Anlæggets lugtemission Når kvæg og heste er på græs i mere end 5 måneder om året beregnes der som udgangspunkt ikke lugtgener fra anlægget. Der er ikke truffet specifikke foranstaltninger til begrænsning af lugtgenerne fra ejendommen ud over hvad der ligger i det daglige management. Vurdering og vilkår Kalundborg Kommune vurderer, at husdyrbruget ikke vil medføre lugtgener for de omkringliggende nabobeboelser. Denne vurdering foretages dels på baggrund af, at dyrene er udegående hele året og dels fordi nærmeste naboer ligger over 400 meter fra ejendommen. Med kommunens kendskab til lignende sager, vil lugtkonsekvensområdet fra en produktion af denne størrelse med heste og køer medføre en lugtkonsekvensafstand på mindre end 200 meter. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøtilladelsen: Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentligt større, end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekter for afhjælpende foranstaltninger. 2.5 Anlæggets anvendelse af BAT Det fremgår af vejledningen til husdyrgodkendelsesloven, at husdyrbrug under 75 dyreenheder, som udgangspunkt opfylder kravet om anvendelse af BAT, hvis bruget lever op til de generelle reguleringer, som fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsen. 9

19 Vurdering og vilkår Det vurderes, at husdyrbruget lever op til de bestemmelser der fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsen, herunder opbevaring og anvendelse af gødning. Derudover er der redegjort for tilstrækkelig opbevaringskapacitet og tilstrækkeligt med udbringningsareal. Egenkontrol og management Der er tale om et i godkendelsessammenhæng mindre anlæg, hvor anlæggets påvirkning af omgivelserne vurderes at være begrænset. Kommunen finder det dog væsentligt, at stille krav til løbende anvendelse af egenkontroljournal, maksimale støjgrænser samt skadedyrsbekæmpelse, med henblik på at mindske generne fra anlægget. Normalt stiller kommunen egenkontrolkrav til rensning/servicering af staldmekanik, samt til aflæsning af el og vand. Da der i det konkrete tilfælde ikke er nogen stald finder kommunen disse egenkontrolpunkter irrelevante. Miljøstyrelsen anbefaler, at støjkravene for landbrugsvirksomheder tager udgangspunkt i de i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 nævnte støjgrænser for områder for blandet bolig og erhvervsbebyggelse. Flue gener kan i betydelig omfang forebygges ved god gødningshåndtering og staldhygiejne. En god hygiejne opnås bl.a. ved dagligt at fjerne rester af foder og gødning fra skillevægge og langs kanter af render til det automatiske gødningsanlæg samt ved jævnligt at nedvaske staldene. Det er kommunens vurdering, at opbevaring og afhentning af døde dyr er en del af den gældende lovgivning. Affald fra husdyrbruget skal opbevares, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med bestemmelserne i kommunens affaldsregulativer og til enhver tid gældende lovgivning. Det er regler, som gælder alle virksomheder, og reglerne behøver således ikke fremgå af de individuelle godkendelser. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøtilladelsen: Ansøger skal føre rapport over egenkontrol. Denne skal som minimum indeholde: o Registrering af dato og mængde for afhentning/bortskaffelse af farligt affald. Registrering gælder som minimum spildolie, kemikalie- og medicinrester. o Registrering af tidspunkter for etablering, udkørsel og ophør af markstak. Placering af markstak skal fremgå af kortbilag. o Kort med angivelse af græsningsarealer Virksomheden skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. 10

20 Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Mandag-fredag Kl (8 timer) Lørdag Kl (7 timer) Alle dage Kl (1 time) Lørdag Kl (4 timer) Søn- og helligdage Kl (8 timer) Alle dage Kl (½ time) Alle dage Kl Maksimal værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 μpa). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden inden for den pågældende periode. Virksomhedens medicinaffald, veterinære affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkomne og bortskaffes efter reglerne om ikke-genanvendeligt farligt affald. Der skal på ejendommene foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlaboratorium. 11

21 3 Husdyrbrugets arealer Dette kapitel omhandler husdyrbrugets arealer med en beskrivelse af arealernes drift, håndteringen af gødning samt en beskrivelse af forureningen fra arealerne. Tilladelsen af husdyrbrugets arealer træffes med udgangspunkt i alle relevante arealer ikke blot på ejendommen, men for hele bedriften samt eventuelle tredjemandsarealer. 3.1 Lokalisering af udbringningsarealer Under bedriften drives 38 ha ejede og forpagtede arealer, hvoraf de ca. 36,5 ha anvendes til udbringning. Udbringningsarealerne fremgår af figur 3. Figur 3: Oversigt over husdyrbrugets udbringningsarealer. Ejede og forpagtede arealer er markeret med rød mens anlægget er markeret af en gul cirkel. Oplandsgrænsen er angivet med en gul streg. Alle udbringningsarealer ligger i oplandet til Musholm Bugt. Det er oplyst at dyrene går på permanente græsningsarealer i sommerhalvåret. Græsningsarealerne fremgår af vedlagte kort. 12

22 Vurdering og vilkår Det bemærkes, at miljøtilladelsen meddeles til de konkrete udbringningsarealer. Såfremt andre arealer ønskes anvendt til udbringning, skal dette anmeldes til kommunen. En ændring af udbringningsarealet skal anmeldes før planperiodens begyndelse 1. august. Kalundborg Kommune har foretaget en forespørgsel i Slagelse Kommune i forhold til det ekstensive græsningsareal ved Kruusesminde. Slagelse Kommune ønsker ikke at lave en særskilt arealvurdering, når der er tale om et ekstensivt græsningsareal. 3.2 Lokalisering af arealer i forhold til naturområder Arealernes placering i forhold til naturområder fremgår af bilag 2. Alle arealerne ligger mere end 500 meter fra kategori 1 og 2 naturtyper samt Natura 2000 områder. Alle udbringningsarealer ligger uden for arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 ( 3-områder) samt områder hvor der er indgået aftale om miljøvenlig landbrugsdrift. Af vedlagte bilag 2 fremgår det, at der ligger flere mindre 3-vandhuller og et par moser i umiddelbar tilknytning til arealerne. Vurdering og vilkår Kommunen skal vurdere, om der er sårbare naturområder i nærheden af udbringningsarealerne, der kræver skærpede vilkår udover de generelle regler til udbringning af husdyrgødning. Det er med IT-ansøgningssystemet ikke muligt at beregne den konkrete deposition fra udbringning af husdyrgødning til et omkringliggende naturområde. Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde er i udpræget grad et lokalt fænomen, og den reelle påvirkning vil afhænge af praksis i det enkelte år. Især afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet, husdyrgødningens type og udbringningsteknologien er afgørende i forhold til ammoniakpåvirkningen. Derudover kan udbringningsarealets størrelse også have en vis betydning. Ammoniakafsætning omkring arealerne er beskrevet i bufferzonerapporten 1 i Miljøstyrelsens vejledning. I rapporten angives de minimale, gennemsnitlige og maksimale værdier for påvirkning af omgivelserne. Rapporten er fra 2004 og efterfølgende er der sket en række tiltag med henblik på at reducere ammoniakemissionen i forbindelse med udbringning, bl.a. er nedfældning på sort jord og græsmarker blevet et lovkrav. Med det udgangspunkt er det kommunens vurdering, at gennemsnitsværdierne for påvirkning i rapporten kan finde anvendelse for udbringning i dag. I det konkrete tilfælde er der tale om en kvægbesætning, hvor en del af gødningen afsættes uden for udbringningsarealet ved afgræsning om sommeren. Resten af gødningen udbringes som dystrøelse inden for det generelt tilladte dyretryk. Kommunen vurderer ud fra bufferzonerapporten, at randpåvirkningen fra markkanten af de konkrete udbringningsarealer vil variere i størrelsesordenen 0,7-1,0 N/ha/år 2. 1 BUFFERZONER omkring særlig sårbar natur som beskyttelse mod lokalt nedfald af luftbåren kvælstof fra danske landbrugsejendomme - ARBEJDSGRUPPENS RAPPORT til miljøministeren, april I rapportens side 103 ligger det konkrete brug et sted mellem kvægbrug (2,3 DE/ha) og øvrige brug (1,4 DE/ha). Størrelsen af arealerne ligger et sted mellem 16 og 100 ha. På den baggrund vurderer kommunen påvirkningen til at ligge mellem 0,7-1,0 kg N/ha/år. 13

23 Kategori 1 og 2-naturområder Med en randpåvirkning på op til 1 kg N/ha/år vurderes det, at der ikke sker en påvirkning fra udbringningsarealerne til nærmeste kategori 1 og 2 natur, der ligger mere end 500 meter væk. Øvrige ammoniakfølsomme 3-områder og skove kategori 3 naturområder Natur- og Miljøklagenævnet har udtalt, at merbelastninger på mindre end 1 kg N/ha/år på naturområder uden for Natura 2000 områder, der ikke er udpeget som 7 natur, efter den tilgængelige viden ikke vil medføre, at der sker en tilstandsændring. Dette er tilfældet uanset hvilken tilførsel, der samlet set sker til naturområdet. Kommunen vurderer, at der ved det konkrete brug maksimalt vil ske en randpåvirkning på op til 1 kg N/ha/år, hvilket vurderes ikke vil påvirke eventuelt omkringliggende/tilstødende kategori 3 naturområder væsentligt. Overfladeafstrømning Det vurderes, at der på arealer med store hældninger er en forøget risiko for overfladeafstrømning af næringsstoffer. Overfladeafstrømning reguleres generelt i husdyrgødningsbekendtgørelsens 26, stk. 3 ved, at der ikke må udbringes flydende husdyrgødning på stejle skråninger med hældning på mere end 6 grader ned mod søer og vandløb i en afstand af 20 meter fra søens/vandløbets øverste kant. Derudover gælder de generelle randzonebestemmelser, hvoraf det følger, at der skal udlægges 10 meter gødnings- og dyrkningsfri bræmmer omkring søer og vandløb. Kalundborg Kommune vurderer, om der er særlige naturområder i tilknytning til udbringningsarealerne, der ikke allerede er omfattet af de generelle bestemmelser, hvortil der kan være risiko for overfladeafstrømning. I den konkrete sag er et par 3 områder, der støder direkte op til udbringningsarealerne. Derudover løber Råmoseløbet langs den nordlige del af arealerne. Det er kommunens vurdering, at de pågældende udbringningsarealer ikke hælder væsentligt ned mod tilstødende søer/vandløb og at der derfor ikke vil ske overfladeafstrømning af næringsstoffer til disse. Kommunen vurderer, at almindelig udbringning af husdyrgødning efter gældende lovgivning (med 10 meter randzoner langs vandløb og søer) vil betyde, at der ikke er fare for, at der sker en overfladeafstrømning til vandløb og søer Påvirkning af bilag IV-arter Af de bilag IV-arter, der huses i Kalundborg Kommune er de konkrete udbringningsarealer kun relevante i forhold til bevaringsstatur for markfirben, spidssnudet frø og stor vandsalamander. De resterende fire paddearter (klokkefrø, løgfrø, strandtudse, grønbroget tudse), der huses i kommunen, vurderes ud fra deres geografiske udbredelse i kommunen til ikke at blive berørt af udvidelsen. Det samme gør sig gældende for kommunens eneste insekt på bilag IV: Grøn Mosaikguldsmed. Kommunen har ikke tilstrækkeligt detaljerede og opdaterede registreringer af markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø til at kunne udelukke deres tilstedeværelse ved ejendommens arealer. Tværtimod vil disse vidt udbredte arter formentligt være tilstede på gunstige lokaliteter. For padderne først og fremmest ved søer og søbredder, men også på fugtige steder i skove og beplantninger og for markfirben f.eks. på sandede soleksponerede markkanter og diger. Der er tale om en fortsættelse af landbrugsdriften på eksisterende markarealer, hvor dyrknings og gødskningspraksis ikke ændres. Såfremt bilag IV-arter er tilstede på eller omkring udbringningsarealerne vurderes arterne at have tilpasset sig de betingelser, som almindelig landbrugsdrift medfører, herunder jordbehandling, gødskning og marksprøjtning. Projektet vil derfor ikke i sig selv medføre en væsentlig forandring i arternes nærmiljø. 14

24 Gruppen af bilag-iv pattedyr (9 arter af flagermus, odder og marsvin) kan ikke siges at blive påvirket af projektet, men snarere af landbrugserhvervets arealanvendelse generelt. Landbrugserhvervets generelle udvaskningsmæssige bidrag til forringelse af havmiljøets tilstand påvirker marsvinet. I denne sammenhæng kan bidraget fra indeværende projekt, dog ikke i sig selv få en væsentlig betydning for marsvinets bevaringsstatus. 3.3 Drift af husdyrbrugets arealer Husdyrgødningen fra de ca. 61 DE vil dels blive anvendt på udbringningsarealet. Resten vil blive afsat på det lejede græsningsareal. Ifølge ansøgningsmaterialet tilføres der ikke anden organisk gødning til arealerne. Vurdering og vilkår Med det konkrete kvæghold er ejendommens harmonital ud fra husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK nr af 19. december 2006) 1,7 DE/ha. Når der ønskes at udbringe 61 DE kræves der således et udbringningsareal på 35,88 ha. Der rådes over et udbringningsareal på ca. 36,5 ha og husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler er således opfyldt. Der er i denne sammenhæng ikke medregnet at en betydelig del af husdyrgødningen vil blive afsat på græsningsarealet om sommeren Sædskifte Det er i ansøgningen ikke angivet et sædskifte for ejendommens arealer og ansøger har ikke foretaget sædskiftetilpasninger på udbringningsarealerne. Vurdering og vilkår Kommunen finder det væsentligt at driftherre kan fremvise mark- og gødningsplaner som dokumentation for driftsareal og anvendelse af husdyrgødning. Følgende vilkår vil fremgå af godkendelsen: Der skal ved tilsyn kunne fremvises et markkort samt mark- og gødningsplaner for de seneste 5 år som dokumentation for de anvendte udbringningsarealer, sædskifte og gødningsfordeling. 3.4 Udvaskning fra husdyrbrugets arealer Udvaskningen fra ejendommens arealer vurderes i forhold til fosfor, nitrat baseres på beregninger for samtlige ejede og forpagtede arealer Fosfor Ligger udbringningsarealerne i oplande til Natura 2000-områder, som er sårbare for fosfor, skal det maksimalt accepterede fosforoverskud beregnes. Fosforoverskuddet er differencen mellem den mængde der tilføres med husdyrgødningen og den mængde der fraføres med afgrøderne. I tilfælde af et fosforoverskud, beregnes overskuddets maksimale størrelse ud fra jordernes fosfortal. Alle udbringningsarealer ligger i oplandet til Musholm Bugt. 15

25 Vurdering og vilkår Alle udbringningsarealerne ligger uden for områder der afvander til Natura 2000-områder, som er overbelastet med fosfor. Dertil kommer at der ikke er fosforoverskud på udbringningsarealerne. I forhold til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i Husdyrgodkendelsesloven vurderes den til arealerne tilførte fosformængde ikke at have væsentlig betydning for afvandingsoplandet. Kommunen ligger ikke inde med konkret viden om oplandet, der ændrer på den generelle udpegning Nitrat Nitratudvaskning vurderes i forhold til overfladevand og grundvand. Overfladevand Sårbarheden for udvaskning af kvælstof til overfladevand afgøres af arealets nitratklasse. Der arbejdes med 4 nitratklasser. Oplandets nitratklasse bestemmes ud fra sårbarheden af oplandet og oplandets evne til at tilbageholde nitrat (reduktionspotentialet). De mest sårbare områder er Natura 2000 oplande, hvor reduktionspotentialet er lavt, mens de robuste oplande er områder der ikke afvander til Natura 2000 oplande eller hvor reduktionspotentialet er højt. Ligger arealerne i nitratklasse 1-3, er det tilladte dyretryk begrænset. Hvis der ønskes fuldt husdyrtryk på sådanne arealer foretages der en udvaskningsberegning, der viser, hvor stor udvaskningen fra arealerne er. Derudover beregnes en værdi for, hvor stor udvaskningen maksimalt må være. Udbringningsarealerne ligger alle i oplandet til Musholm Bugt, der ikke er nitratfølsomt afvandingsopland. Alle arealerne er derfor placeret i nitratklasse 0. Vurdering og vilkår Udvaskningen fra den konkrete drift af arealerne lever op til de rammer, der er fastsat i Husdyrgodkendelsesloven. Kommunen ligger ikke inde med konkret viden om oplandet til at tilsidesætte det beskyttelsesniveau, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven og finder derfor i den konkrete sag ikke grundlag for at stille skærpede vilkår til overfladeudvaskningen af nitrat. Grundvand Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til grundvand fastsættes ud fra nitratfølsomme indvindingsområder og lokale indsatsplaner for grundvand. Når dele af udbringningsarealerne ligger inden for nitratfølsomme indvindingsområder, foretages der en udvaskningsberegning i Farm-N modellen, der viser nitratkoncentrationen i det infiltrerede vand, der kommer ud af rodzonen. Ligger denne koncentration over 50 mg NO 3 - /l må koncentrationen ikke øges i forbindelse med projektet. Ingen af udbringningsarealerne ligger i nitratfølsomme indvendingsområder eller hvor der er indsatsplaner for nitrat. Vurdering og vilkår De anførte udbringningsarealer ligger ikke i nitratfølsomme indvindingsområder eller indsatsplaner for nitrat. Med de rammer, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven, vurderer Kalundborg Kommune derfor, at der ikke vil være behov for at stille vilkår i forhold til nitratudvaskning til grundvandet. 16

26 3.4.3 Udvaskning i forhold til habitatområder Udbringningsarealerne afvander direkte til Musholm Bugt, der ikke er udpeget som Natura 2000-opland. Musholm Bugt er en del af Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet, hvortil Miljøministeriet har udarbejdet et udkast til vandplan. Vurdering af vilkårsfastsættelse I henhold til miljøstyrelsens vejledning vedr. habitatoplande vil et projekt, hvor udvaskningen udgør mindre end 5 % ikke udgøre en skadesvirkning på det aktuelle opland. Kalundborg Kommune vurderer, at det samme må være tilfældet for oplande, der ikke er udpeget som habitatoplande og beregningsmetoden kan anvendes for at afklare om projektet medfører en væsentlig påvirkning ift. vandplanen. Kvælstof Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer varierer mellem de enkelte marker, da udvaskningen er påvirket af mange variable forhold, blandt andet nedbørsmængde, jordbundsforhold, dyretryk og management. Miljøstyrelsen har til vurdering af kvælstofudvaskningen udarbejdet et vejledende notat af 24. juni 2010, hvori der opstilles en række kriterier til vurdering af, hvad der kan betragtes som en væsentlig udvaskning af kvælstof til habitatoplande. Notatet er suppleret med en vejledning af 28. februar 2011 med tilhørende kortdata. Ifølge vejledningen kan husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitratudvaskning finde anvendelse, hvis 2 væsentlige kriterier er opfyldt, herunder: a. Husdyrtrykket i oplandet må ikke være stigende i perioden fra 1. januar i. en forøgelse fra andre kilder til nitratudvaskning skal medregnes i beregningen af dyretrykket i oplandet. ii. tiltag til reduktion af nitratudvaskningen kan ikke modregnes i beregningen af dyretrykket i oplandet b. Nitratudvaskningen fra husdyrbrugets arealer i et opland maksimalt udgør 5 % af den samlede udvaskning i oplandet, dog 1 % ved særlige eutroficerede lukkede oplande. Miljøstyrelsen har opgjort dyretrykket i de enkelte oplande og det fremgår af vejledningen hvorledes beregningen af husdyrbrugets udvaskning i forhold til oplandet skal beregnes. Kalundborg Kommune har nedenfor foretaget en vurdering af relevante habitatområder i forhold til miljøstyrelsens vejledning. Fosfor Ligesom med kvælstof er fosformobiliteten meget afhængig af nedbørsmængde, jordbundsforhold, dyretryk og management. Tabsniveauet fra jordbunden ligger normalt på 0,2-0,5 kg P/ha med et gennemsnit på ca. 0,2 kg P/ha, jf. seneste DMU rapporter. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes, at være 1 kg P/ha på nuværende tidspunkt (Kronvang et al 2005). Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha. I landbrugsjorden er ophobet i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Et fosforoverskud formodes at medføre en øget fosformætning af overjorden (0-25 cm) og dermed en øget udvaskning. Dette antages dog, at blive opvejet af, 17

27 at der fra 25 cm dybde ned til rodzonen (typisk i 1 meters dybde) også kan ophobes fosfor, og at udvaskning fra de øverste 25 cm i høj grad bliver bundet på vej ned til rodzonen. Miljøstyrelsen har i deres vejledning antaget, ligesom det er tilfældet for nitrat, at påvirkninger af fosfor under henholdsvis 1 og 5 % af den samlede fosforudvaskning til oplandet ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder og dermed ikke kan betragtes som væsentlige. Kalundborg Kommune har nedenfor foretaget en vurdering af relevante oplande i forhold til miljøstyrelsens vejledning. En anden væsentlig parameter for fosforudvaskning er overfladeafstrømning til søer og vandløb, hvor specielt arealets hældning spiller en rolle. Kalundborg Kommune har vurderet arealernes hældninger i afsnit 3.2. Musholm Bugt Musholm Bugt er ikke habitatopland. Kalundborg Kommune har foretaget tilsvarende udvaskningsberegninger for arealerne, der afvander til Musholm Bugt, som for de øvrige arealer med henblik på at vurdere størrelsen af udvaskningen. Dyretryk Miljøstyrelsens opgørelse af dyreenheder i oplandet til Musholm Bugt fremgår af tabel 4. Der er tale om et relativt stort opland med mange dyreenheder, hvor usikkerheden i Miljøstyrelsens opgørelse vurderes at være begrænset. Kommunen vurderer derfor, at Miljøstyrelsens opgørelse giver et retvisende overblik over udviklingen af dyreholdet og at der ikke er behov for at supplere disse oplysninger. Tabel 4: Udviklingen i dyreenheder i oplandet til Musholm Bugt. År Antal dyreenheder (MST) DE DE DE DE DE DE Opgørelsen viser, at antallet af dyreenheder i oplandet til Musholm Bugt har været faldende i perioden fra 2007 til Kommunen er derudover ikke bekendt med andre væsentlige kilder til nitratudvaskning i oplandet, der skal medregnes i beregning af den kumulative effekt. Indeværende udvidelse med ca. 61 DE vurderes ikke at medføre en stigning af dyretrykket i oplandet til Musholm Bugt, der går udover det niveau, der var i Udvaskning Kalundborg Kommune har beregnet udvaskningen af kvælstof til Musholm Bugt i henhold til vejledningen fra Miljøstyrelsen. Beregningsresultatet fremgår af tabel 5. 18