FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN
|
|
|
- Line Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten er høj i Kriminalforsorgen. Strafmassen det samlede antal måneder som domstolene idømmer er begyndt at stige igen. Det tyder på, at presset på Kriminalforsorgens institutioner øges. Antallet af volds- og trusselsepisoder mod Kriminalforsorgens medarbejdere steg markant i Udviklingen fortsætter i Fængselsbetjentenes overarbejde stiger. Fængselsbetjentenes alenearbejde stiger. Antallet af indsatte i de lukkede fængsler stiger. Alligevel falder antallet af betjente. Sygefraværet blandt fængselsbetjente stiger markant. Fængselsbetjente er nu mere end tre gange så syge som statens øvrige medarbejdere. Antallet af nedslidte fængselsbetjente er meget højt. Risikoen for nedslidning er fire gange højere i forhold til gennemsnittet på arbejdsmarkedet. Dette notat bygger med mindre andet er angivet på oplysninger fra Kriminalforsorgen. 1
2 Mindre kapacitet medfører højere belæg BELÆGGET FORTSAT HØJT Belægget er et udtryk for, hvor mange af Kriminalforsorgens pladser der bliver udnyttet. Den gennemsnitlige belægningsprocent i fængsler og arresthuse ligger på 95 procent i først kvartal af Det svarer til niveauet i 2016, og det er 4 procentpoint mere end i Udviklingen skyldes primært nedlukning af kapacitet. Fra 2015 til 2017 er Kriminalforsorgens kapacitet faldet fra pladser til pladser, mens antallet af indsatte stort set er uændret. Udnyttelsesgraden af Kriminalforsorgens celler stiger derfor. I den politiske aftale for blev det aftalt, at kapacitetsudnyttelsen i Kriminalforsorgen gradvist skal falde fra 98 procent til 94 procent i Der er altså nu overbelæg i forhold til denne målsætning. FIGUR 1. SÅ FYLDTE ER FÆNGSLERNE Belægningsprocent FAKTISK POLITISK MÅL Note: Den gennemsnitlige belægningsprocent i Kriminalforsorgen. Tallet for 2017 er opgjort efter 1. kvartal. 2
3 Domstolene dømmer mere straf STRAFMASSEN PÅ VEJ OP IGEN Strafmassen er et udtryk for, hvor mange måneders dom domstolene har idømt, og den giver dermed en strømpil for, hvilket pres der kommer på systemet. Domstolene har idømt strafmåneder i først kvartal Til sammenligning dømte domstolene måneder i samme periode i Strafmassen stiger dermed igen efter tre års fald. Set på baggrund af første kvartal i 2017 vil stafmassen ende på måneder for hele året, hvilket vil være 11 procent mere end året før. FIGUR 2. STRAFMASSEN Strafmassemåneder (indeks 100=2008) Note: Index 100 = måneder. Tallet for 2017 er opgjort efter 1. kvartal og fremskrevet for hele året ved at vægte i forhold første kvartal i
4 Flere end 700 overfald inden året er omme? VOLDEN ER ØGET MARKANT Antallet af voldsepisoder er en indikator på sikkerhed og arbejdsmiljø i Kriminalforsorgen. I det første kvartal af 2017 har der været 170 episoder med vold og trusler mod Kriminalforsorgens medarbejdere. Den markante stigning i voldsstatistikken, som begyndte i 2016, ser dermed ud til at fortsætte. Til sammenligning var der 134 episoder i første kvartal af Fortsætter udviklingen året ud, ender det samlede antal voldsepisoder på knap 800 i FIGUR 3. VOLDS- OG TRUSSELSEPISODER Note: Figuren viser antal episoder, hvor Kriminalforsorgens medarbejdere er blevet udsat for vold eller trusler. Tallet for 2017 er opgjort efter 1. kvartal og fremskrevet for hele året ved at vægte i forhold til samme periode i
5 Mangel på betjente medfører overarbejde MERE OVERARBEJDE Omfanget af overarbejde giver et billede af sammenhængen mellem medarbejdere og opgaver i Kriminalforsorgen. I løbet af de seneste tre år er overarbejdet steget markant. I 2016 blev der udbetalt 66 millioner kroner til fængselsbetjente. Året før blev der udbetalt 40 millioner kroner og i millioner kroner. Overarbejdet i 2016 svarer til 197 fuldtidsstillinger. FIGUR 4. UDBETALT OVERARBEJDE TIL FÆNGSELSBETJENTE (MIO. KRONER) 5
6 Alenearbejdet opleves fortsat som et stort problem MERE ALENEARBEJDE Uhensigtsmæssige alenevagter i Kriminalforsorgen defineres som vagter, hvor betjente er alene på lukkede afdelinger mere end halvdelen af vagten. Desuden opfattes nogle alenevagter i halvåbne afdelinger som uhensigtsmæssige. I 2016 blev der registeret uhensigtsmæssige alenevagter i seks fængsler. Det svarer til 4,3 procent af postbesættelsen i de berørte fængsler. I 2015 udgjorde alenevagterne 3,2 procent af alle vagter og i ,8 procent. Omfanget af alenearbejde stiger altså. Fængselsforbundet undersøgte i 2016 problemstillingen via en spørgeskemaundersøgelse. I undersøgelsen svarer 31 procent af forbundets medlemmer, at de overvejer at skifte job på grund af alenearbejdet. FIGUR 5. ANDEL ALENEVAGTER Note: Andel alenevagter af alle vagter i berørte institutioner. 6
7 100 færre betjente i de lukkede fængsler FÆRRE BETJENTE PASSER PÅ FLERE INDSATTE I LUKKEDE FÆNGSLER Der er færre indsatte generelt i Kriminalforsorgen, men det gælder ikke i de lukkede fængsler. Her er udviklingen gået i den anden retning. Fra 2010 til 2016 er antallet af indsatte i lukkede fængsler øget fra 671 til 692. Samtidig med flere indsatte, er der færre betjente til at passe på dem. Fra 2010 til 2016 er antallet af betjente faldet fra 605 til 505. Det vil sige med 100 betjente. Udviklingen betyder, at der er færre betjente per indsat i de lukkede fængsler. I 2010 var der 0,9 betjent per indsat. I 2016 er der kun 0,7 betjent per indsat. FIGUR 6. BETJENTE PER INDSAT I DE LUKKEDE FÆNGSLER Note: Indsatte og fængselsbetjente i Enner Mark Fængsel, Herstedvester Fængsel, Nyborg Fængsel og Ringe Fængsel. Bemærk: Der trådte en ny ledelsesstruktur i kraft i Kriminalforsorgen i 2016, hvilket betød at en række uniformerede chefer og ledere, der tidligere indgik som en del af gruppen uniformeret personale, nu registreres nu som ledelse. Dette er en medvirkende årsag til, at antallet af betjente er faldet med 28 betjente fra 2015 til
8 Sygefraværet er mere end tre gange så højt som i resten af staten SYGEFRAVÆRET STIGER VOLDSOMT Sygefraværet er en indikator på arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen. Sygefraværet blandt landets fængselsbetjente ligger på 31 dage i gennemsnit pr. medarbejder i første kvartal Det er syv dage mere end i samme periode året før. En stigning på 30 procent. Sygefraværet er nu mere end tre gange så højt som hos statens øvrige medarbejdere, hvor sygefraværet i gennemsnit lå på 8,4 dage i Det er især langtidssygefraværet, som er steget i forhold til sidste år. Det vil sige sygeperioder af mere end 28 dages varighed. FIGUR 7. SYGEFRAVÆR Antal sygedage om året FÆNGSELSBETJENTE STATENS MEDARBEJDERE Note: Sygefravær for opsynspersonalet i Kriminalforsorgen og sygefraværet hos statens medarbejdere (kilde: Moderniseringsstyrelsen). Tallet for 2017 er opgjort til og med 1. kvartal og fremskrevet for hele året ved at vægte i forhold til samme periode i
9 Fængselsbetjente har fire gange så stor risiko for at blive slidt ned end ansatte på det øvrige arbejdsmarked STADIG MANGE NEDSLIDTE Antallet af helbredsbetingede afskedigelser er en indikator på arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen. Risikoen for at blive ramt af nedslidning i Kriminalforsorgen er fortsat meget høj. I 2016 blev 44 fængselsbetjente varslet om, at de bliver afskediget på grund af dårligt helbred. Gennem de seneste ti år har 38 betjente i gennemsnit fået en helbredsbetinget afskedigelse hvert år. Det svarer til, at 1,2 procent af alle fængselsbetjente årligt forlader jobbet på grund af dårligt helbred. Antallet af nedslidte er langt højere end på det øvrige arbejdsmarked. Ifølge tal fra Ankestyrelsen bliver 0,3 procent af de beskæftigede i Danmark årligt førtidspensioneret. Risikoen for førtidspension er altså over fire gange større for fængselsbetjente end for andre erhvervsgrupper i Danmark. De nedslidte var i gennemsnit 48 år i 2016, da de blev afskediget. FIGUR 8. FØRTIDSPENSIONERINGER Førtidspensionerede pr. år (i procent) Note: Søjlen Hele landet viser antallet af førtidspensionerede blandt alle beskæftigede på arbejdsmarkedet i Danmark i 2012 (på grund af førtidspensionsreformen er tallene efter 2012 ikke anvendelige som sammenligningsgrundlag). Kilde: Ankestyrelsens statistik for kommunale tilkendelser af førtidspension + Danmarks Statistik, RAS. Øvrige søjler viser de årlige indberetninger af helbredsbetingede afskedigelser til Fængselsforbundet (tallet for 2016 baserer sig på årets første tre kvartaler). 9
FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN
FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal
FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN
FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger
FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN
FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1
Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen
Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt februar 2010 er: Der er igen højt pres på Kriminalforsorgens kapacitet. Belægget
Tal fra kriminalforsorgen april 2019
Tal fra kriminalforsorgen april 2019 Koncernledelsessekretariatet 25. april 2019 Indledning Tal fra kriminalforsorgen er udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen og har til formål løbende at give
Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige
Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013
Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En
Befolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for
Konkursanalyse Rekordmange konkurser i 2016
1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Rekordmange
Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side
Sådan styrker vi Kriminalforsorgen
Sådan styrker vi Kriminalforsorgen Sådan styrker vi Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen er i øjeblikket i en meget alvorlig situation. Fængsler og arresthuse er overfyldte. Sygefraværet blandt opsynspersonalet
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Kriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Kriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear
Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der
Erhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau
Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede
VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ
N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke
PenSam's førtidspensioner
2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter
Konsekvenser af besparelser på skoleområdet
ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.
Kriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Den årlige statistik på de sikrede institutioner
Den årlige statistik på de sikrede institutioner 2018 Indhold Resume... 3 Antal anbringelser... 4 Anbringelser og opholdsdage fordelt på alder og køn... 6 Uledsagede flygtninge... 8 Anbringelsesgrundlag...
