Natura 2000 planer

Transkript

1 Natura 2000 planer Natura 2000 planer Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen 1

2 Hvorfor Natura 2000-planlægning? DK skal sikre og forbedre den natur, der er omfattet af EU s naturdirektiver De 252 udpegede Natura 2000-områder repræsenterer noget af den bedste natur Med en samlet planlægning med langsigtede målsætninger og 6-årige indsatsprogrammer er det muligt: At prioritere indsatsen og sikre finansieringen At målrette og vurdere effekten af indsats for bestemte naturtyper og arter At få en samlet politisk diskussion om ambitionsniveau og prioriteringer 2

3 Sikring af Natura 2000-naturen De største naturforvaltningsmæssige udfordringer: At sikre at åbne naturarealer forbliver åbne og undgå uønsket tilgroning At begrænse negative påvirkninger fra luft og vand, herunder påvirkninger fra naboarealer At undgå udtørring af naturarealer som har behov for vand At sikre kontinuitet og sammenhæng på, i og mellem naturarealer At sikre ro for arter som i dele af deres livscyklus er sårbare overfor forstyrrelser 3

4 Natura 2000-planer Målet for denne planperiode er at sikre den eksisterende natur (arealer og levesteder for arter), og det sker ved: - Mange og primært mindre indsatser - Fokus på gode vandforhold, etablering af naturpleje, sikre skovnaturen, mindske forstyrrelser og sikre levesteder for truede arter - Økonomien er knap 1.8 mia kr Kritikken af de gældende planer har været: - For detaljerede statslige krav og dermed for lidt råderum for kommuner og lodsejere - For lidt dialog med og hjælp til lodsejere, der vil gøre en indsats 4

5 Natura 2000-planer : Status Hvor langt er vi nået ( medio 2014): - Ca ha pleje (halvvejs og stort set status quo) ha forbedret hydrologi (forundersøgelser OK, anlæg ca ha inkl. Life-projekter) ha forberedelse til pleje ( ha) - Sikre ha skov frem til Statslige arealer (ca. halvdelen af indsatsen stort set i mål) - Vildtreservater og fiskeriregulering godt i gang 5

6 Natura 2000-plan : Fortsat indsats De gældende Natura 2000-planer færdiggøres, det vil sige fortsat fokus på: - Den direkte arealrelaterede naturindsats, dvs: - Kvælstof og forfor håndteres i vandplanlægningen - Ammoniak (punktkilder) reguleres via husdyrgodkendelsesloven - Øvrig luftforurening gennem den almindelige lovgivning - Hydrologi - Forberedelse til naturpleje - Naturpleje - Frivillighed for lodsejere 6

7 Natura 2000-planlægning nyt: Proces Særligt berørte lodsejere er orienteret om basisanalyser og offentliggørelse af planforslag. Særligt berørte er de, der har en stor arealandel eller kan blive berørt af en større indsats. Dialogen har indtil nu været begrænset, fordi kommunerne skal have mere handlefrihed til at definere opgaven. Men De kommunale handleplaner bliver mere procesrettede, så der er tid til dialog, når der i løbet af planperioden skal tilrettelægges en konkret indsats. 7

8 Natura 2000-planlægning nyt: Indsats De langsigtede målsætninger er fastholdt bortset fra: Hvis udpegningsgrundlaget er ændret, eller der er ny viden. Supplerende krav til indsatsen : Sikre sammenhæng og robusthed, truede arter, begrænse invasive arter og pilotprojekter om klima Der sammen med øget mål- og rammestyring Betyder bredere projektkrav (men ikke mindre bindende for myndighederne). 8

9 Hovedtal: Indsats i planforslag Indsats Periode Omfang Naturpleje Op til ha Forberedelse til pleje Ca ha Opt. vandstandsforhold Ca ha (anlæg) Sammenhængende natur Ca ha Sikring af skov Ca ha Facilitering Kommunale forvaltningsplaner Kommunale og statslige indsatser NaturplanDanmark-projekter (stenrev, klima og integreret). N2000-planerne er fortsat gældende. 9

10 Natura 2000-planlægning nyt: virkemidler Ca. halvdelen af planforslagene har ikke ny indsats. De øvrige har typisk en større projektindsats. Omfanget er på ca. 2 mia. kr., omkring ¾ er til pleje/græsordningen. De nuværende tilskudsordninger fortsættes, og der arbejdes for følgende nye tiltag: - Etablering af sammenhængende naturarealer (en udtagningsordning) - Engangskompensation til private lodsejere - Facilitering af pleje/græsaftaler - Mulighed for at udarbejde specifikke forvaltningsplaner for komplicerede naturarealer. 10

11 Planforslagene bygger på: Forvaltningsmæssige udfordringer Holde arealer åbne Muligt virkemiddel Fortsat eller ny indsats ift 1. planperiode Forberedelse af pleje Fortsat Vedvarende pleje Fortsat Indsats mod invasive arter (Ny) Finansieringsform LDP LDP Kommunale midler (statslige midler til statsejede arealer) Sikre skov Ekstensivering af skovdrift Fortsat LDP Forstyrrelser Vildtreservater Fiskeriregulering Planlægning af rekreative aktiviteter Fortsat Fortsat Fortsat NST NAER Kommunalt myndighedsområde Robuste arealer (randpåvirkninger og små/isolerede bestande) Optimale vandstandsforhold Større og sammenhængende natur Fortsat Ny LDP LDP (kommunale/statslige midler på heder) Levesteder for ynglefugle Udtagning af lavbundsarealer Klimapilotprojekter Ny Ny Ny Kommunale midler (statslige midler til statsejede arealer) LDP Kommunale midler (statslige midler til statsejede arealer) Sikre gennemført indsats Genrydning af projektarealer Ny Kommunale midler (statslige midler til statsejede arealer) Andre projekter Integreret natur/vandløbsprojekt Muligt stenrev Muligt klimaprojekt Ny NaturplanDanmark Life [Planlægning og facilitering] Ny og fortsat LDP plus kommunale midler 11

12 Tidsplan for den fortsatte proces NU: Høring, LDP og økonomi 10. april: Høringsfrist (bortset fra to planforslag og international høring) Oktober: Endelige planer klar til politisk behandling Strategi for god naturtilstand Planlægningen overgår til kommunerne. 1. Halvår 2016: Status for gennemførsel af N2000- planer Start på nye tilskudsordninger 2. Halvår 2016:Handleplaner og drifts- og plejeplaner klar : Kortlægning af Natura 2000-områder (naturtyper og levesteder for arter) og effektovervågning 12

13 13