Energikrisen dengang og nu
|
|
|
- Birgit Marcussen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side til, at oliepriserne steg eksplosivt og bl.a. førte til kraftige prisstigninger på benzin, togbilletter og mange andre almindelige varer, hvis produktion afhang af olie. I Danmark blev der fx indført bilfrie søndage alt sammen fordi OPEC besluttede at straffe Vesten, der støttede Israel i konflikten. I nyere tid har forskellige andre krige i Mellemøsten og de mange oprør mod magthaverne igen ført til stigende oliepriser, sådan at Vesten atter kommer til at "betale prisen" for uro i Mellemøsten. Hvad skal I lære? I skal lære at forstå forholdet mellem politisk - og økonomisk interesse ift. Mellemøsten. Sådan gør I 1. Læs kilde 1 og forklar kort indholdet i kilden. 2. Læs denne udtalelse igen "Drenge - det var kun drenge vi talte med - her er handlen: Hold jeres pumper åbne, jeres oliepris lav, lad være med at lave for meget besvær med Israel. Så kan I ellers fratage jeres befolkninger så mange rettigheder, I har lyst til.". 3. Svar nu på følgende spørgsmål: 1. Er det i orden, at Vesten, som påstået, ikke kræver fx menneskerettighederne overholdt, hvis belønningen for dette er billigere olie? 2. Tror I, at det er en fordel eller en ulempe for Vesten/Verden, at der nu tilsyneladende kommer mere demokrati til befolkningerne i Mellemøsten? Opsamling Gennemgå jeres besvarelser med resten af klassen. Diskutér efterfølgende: I lyset af energikrisen i 1973 og stigningerne på oliepriserne i 2011, mener I så, at Danmark gør nok for at finde alternative energikilder? Kilde 1: "De arabiske oprør bør give dødsstødet til Vestens afhængighed af olie I 2011 førte den libyske befolknings oprør mod Moamar Gaddafi til stigende oliepriser i bl.a. Danmark. Uroen i de olieproducerende lande bør være et opråb til Vesten om at ende den slavetilværelse, som vores olieafhængige økonomier har levet i, lyder budskabet fra en række eksperter. (...) Den spanske regering valgte fredag at sænke fartgrænsen på de spanske motorveje. Årsagen til den hastelov? Som følge af opstanden i Libyen galopperede olieprisen i vejret, og selvom Saudi Arabien skruede op for pumperne, stod ugen der gik i olie-panikkens navn. Og i Spanien skulle pendlerne nu bruge lidt mere tid til gengæld for mindre benzinforbrug. Men ifølge en række eksperter skal der tages langt mere drastiske Side 1 af 5
2 metoder i brug i den aktuelle situation. Og det skal vi faktisk glæde os over. Oprøret i de olieproducerende lande minder nemlig USA og Europa om, at vi har baseret vores økonomier på en knap, skrøbelig og politisk begrænset ressource.»the mother of all wake-up calls«i forhold til den amerikanske energipolitik, kaldte den toneangivende amerikanske kommentator Thomas L. Friedman urolighederne på den arabiske halvø. (...) Og ifølge Friedman handler det om langt mere end den sårbarhed, som vores økonomi udsættes for som følge af pris uro og ultimativt konstant høje oliepriser som følge af knaphed. Det, der nu bør stå helt klart, er, at USA og Europa har solgt al manøvrefrihed i forhold til aktivt at hjælpe demokratiske kræfter i udlandet. Vi har, med Friedmans ord, sagt:» Drenge - det var kun drenge vi talte med - her er handlen: Hold jeres pumper åbne, jeres oliepris lav, lad være med at lave for meget besvær med Israel. Så kan I ellers fratage jeres befolkninger så mange rettigheder, I har lyst til.«øjenåbner (...) Den danske sikkerhedspolitiske ekspert Ole Wæver mener også, at oprørene kan blive en øjenåbner, der kan give mere vægt til argumentet for at omlægge økonomierne i retning af et mere bæredygtigt energisystem, og derfor ultimativt en mere klimavenlig kurs.»europa har altid vidst, at skulle man tale klima med amerikanerne, var det mest effektivt at gå via det sikkerhedspolitiske argument: at afhængighed af olie gør landet sårbart i forhold til forsyningssikkerheden, og at pengene via Saudi-Arabien kunne ende i terroristernes lommer,«siger Ole Wæver. Men det har hidtil været en elitebekymring, mener professoren.»det er jo bestemt ikke noget nyt argument, men det har hidtil ikke fyldt meget for den almindelige amerikaner. Men når vi nu ser billederne fra urolighederne, kan det gøre flere folk beviste om, hvor skrøbelig en region, vi har at gøre med. Det er billeder, som man godt kunne forestille sig kan bruges af dem, der argumenterer for en mere klimavenlig energipolitik.«". Kilde: af Anna von Sperling, Information. 27. februar 2011 Af Anders Peter Nielsen Opdateret 6. november 2013 Ordforklaring Egypten - Side 2 af 5
3 Egypten er en stat i Nordafrika, hovedstaden hedder Kairo. Nabolande er: Libyen, Sudan, Israel. Syrien - Syrien er en stat i Mellemøsten, hovedstaden hedder Damaskus. Nabolande er: Tyrkiet, Irak, Jordan, Israel, Libanon. OPEC - Sammenslutning af olieproducerende lande (OPEC) blev dannet i 1960 med det formål at sikre sig en større del af fortjenesten på den lukrative handel med råolie. Mellemøsten - Mellemøsten er betegnelsen for de lande, der ligger i den østligste del af Middelhavet og landene ved den Persiske Bugt. Der er ikke helt enighed om, hvilke lande der tilhører regionen. Side 3 af 5
4 kilden - En kilde er alt fra fortid eller nutid, som kan give os viden om fortiden. Kilder kan være tekster, men også billeder, bygninger, landskabet etc. demokrati - Demokrati betyder folkestyre. Demokratiet opstod i de græske bystater i antikken, bl.a. i Athen. regering - En regering er en stats øverste politiske ledelse med flere ministre, dvs. medlemmer med ansvar for et særligt område, fx kirkeministeren. USA - USA står for United States of America, på dansk Amerikas Forenede Stater. Europa - Europa er vores verdensdel. Europas samlede areal er km², dvs. 6,7 % af landmasserne på Jorden. Det samlede folketal er på omkring 900 millioner, hvilket er 14 % af alle mennesker i verden. Europa består af 44 selvstændige stater, hvoraf Rusland er den største målt på såvel areal som befolkning, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste. ressource - Kilde til energi, ofte forstået som naturressourcer som fx kul, olie og naturgas. den arabiske halvø - Side 4 af 5
5 Den Arabiske Halvø, som også kaldes Arabien er en halvø i Sydvestasien, som ligger, hvor Asien støder op til Afrika. Størstedelen af halvøen udgøres af Saudi-Arabien. bæredygtigt - Som er produceret eller fungerer på en forsvarlig måde, især økologisk eller økonomisk. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5
Danmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Det amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af
Afghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Spørgsmål reflektion og fordybelse
I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland
Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
3. klasse skoleår 12/13
3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde
Hverdagsliv i det gamle Egypten
Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige
Alliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig
Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig
Kriser og konflikter under den kolde krig
Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA
Debat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Afghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Inddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Den 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode
Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,
Danmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Danmark i verden i tidlig enevælde
Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store
Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig
2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september
Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag
Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene
Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Den kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Alliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i mellem 1871 og 1914 blevet delt i to allianceblokke: den såkaldte Triplealliance: Tyskland, Østrig-Ungarn
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud
Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og
Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Nationalsocialisme i Danmark
Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international
Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...
Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930
Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid
Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for
Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5
Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,
Optakten til 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest
Christian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Christian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid
Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for
Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Mellemøsten og klimaforandringerne
dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor
Undervisningsforløb STATSKUPPET
Undervisningsforløb STATSKUPPET Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Statskuppet 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Grækenland i antikken
Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.
Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
9. klasse - skoleåret 2013/2014
9. klasse - skoleåret 2013/2014 Redaktørens forslag til en årsplan for 9. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt kun en lektion i historie.
Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Danmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Efterretningsmæssig risikovurdering 2006
Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: [email protected] Nr.: 350.460-02100 Dato: 4. december 2006 (Bedes anført
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk
Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.
Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk
Undervisningsforløb DET ANTIKKE GRÆKENLAND
Undervisningsforløb DET ANTIKKE GRÆKENLAND Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Det antikke Grækenland 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.
KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN
Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Oplysningstiden 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni
Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?
1/9 Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi Om dataindsamlingen: Data er indsamlet af analyseinstituttet Norstat i deres onlinepanel af danskere i maj 2018. Stikprøven er repræsentativ
Da Danmark gled i olien
Da Danmark gled i olien Krig og kolde bade Den 6. oktober 1973 gik egyptiske tropper over Suezkanalen, og syriske tropper rykkede frem i Golanhøjderne. Angrebet fandt sted på den jødiske forsoningsdag,
Intervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - USA s valgsystem 2016 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
