Kriser og konflikter under den kolde krig

Transkript

1 Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA og Sovjetunionen. I 1962 under Cubakrisen og i 1983 under Able Archer-krisen frygtede man en atomkrig. Oprør i Østeuropa Under den kolde krig var der flere folkelige oprør i Østeuropa. Sovjet slog disse oprør ned med magt. Det skete i 1953 i Østberlin i DDR. I Ungarn i 1956 greb sovjetiske tanks ind mod et væbnet folkeligt oprør, og i 1968 skete det samme i Prag i Tjekkoslovakiet. I Polen i 1981 truede man med at gøre det samme, men undlod dog at gribe ind. Vesten gav ikke direkte støtte til oprørerne i Østeuropa af frygt for, at det kunne føre til atomkrig. Stedfortræderkonflikter og krig En anden type konflikter og kriser fandt sted i Asien og Afrika, hvor Sovjet støttede ledere og oprør mod korrupte regeringer eller europæiske kolonimagter. USA støttede regimer, som var mod Sovjet eller lokale kommunister. Sovjet støttede militært krigen i Korea i , Nordvietnam under Vietnamkrigen og Angola og Ethiopen i Afrika i 1970'erne samt Afghanistan i USA væltede ved militærkup regeringer, som ville støtte Sovjet, bl.a. i Iran i 1953 og i Chile i Både Sovjet og USA søgte at undgå direkte konfrontationer, og de lod derfor stedfortræderstater udkæmpe deres krige. Det var med til at forhindre, at krigene udviklede sig til en 3. verdenskrig. Trusler om atomkrig Af og til stod de to supermagter direkte over for hinanden og truede med atomvåben eller med konventionelle våben. Det gjaldt i Berlin (i 1948, 1958 og 1961) og i Cuba i 1962, hvor Sovjet støttede Cubas kommunistiske regering og opsatte atomraketter, der kunne nå USA. USA tvang Sovjet til at trække sine raketter tilbage. I 1983 var der også trusler om atomkrig, fordi Sovjet mente, at en NATO-øvelse, Able Archer, var en forberedelse til et atomangreb. Sovjet satte derfor deres atomvåben i alarmberedskab. Frygt, mistillid og atomkrig Kriserne og konflikterne byggede på frygt, mistillid og oprustning, der kunne have ført til en atomkrig eller til almindelig krig i Europa. Frygten for en stor krig i Europa er i dag næsten borte. Til gengæld er der frygt for en atomkrig i forbindelse med international terror eller ved krig i fx Mellemøsten. Af Palle Roslyng-Jensen Opdateret 3. december 2013 Præsident Kennedy (til venstre) og forsvarsminister Robert McNamara. Fotoet er fra den 4. januar 1961, hvor de [...] Bettmann/CORBIS. Polfoto. Vidste du, at... man på Langelandsfortet gjorde amerikanerne opmærksomme på mistænkelige sovjetiske skibe i løbet af 1962 forud for Cubakrisen? Fakta Cubakrisen 1962: Cuba blev styret af Fidel Castro, som USA bekæmpede, og som Sovjetunionen støttede. Kennedy støttede en mislykket invasion af Cuba i Amerikanske generaler ville bombe baserne med sovjetiske raketter på Cuba. Kennedy iværksatte en flådeblokade af Cuba. Krustjov bøjede sig og fjernede raketterne fra Cuba. Kennedy lovede ikke at invadere Cuba Side 1 af 5

2 Ordforklaring den kolde krig - Den kolde krig er betegnelsen for det anspændte forhold mellem landene i NATO og Warszawapagten (særligt USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrig til Sovjetunionens opløsning i Den kolde krig sluttede med Berlinmurens fald 9. november 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i supermagterne - Ordet supermagt antyder, at en stat er stærkere end en almindelig stormagt. Fx blev ordet brugt om Det Britiske Imperium og USA efter Sovjetunionens fald. Under den kolde krig havde kun USA og Sovjetunionen atomvåben og raketter, som kunne true modpartens territorium. De havde konflikter i hele verden og ønskede at indrette alle stater efter deres eget politiske og økonomiske system. Derfor var de som de eneste supermagter under den kolde krig samt at flytte raketter fra Tyrkiet. Vidste du, at... General Thomas S. Power, luftchefen for de fly, der kunne medbringe atomvåben, udtalte i 1950'erne: "Tilbageholdenhed? Meningen er at dræbe de idioter. Hvis der ved krigens slutning er to amerikanere og en russer tilbage i live, så har vi vundet."? USA - USA står for United States of America, på dansk Amerikas Forenede Stater. Sovjetunionen - Sovjetunionen (USSR) var en kæmpestor socialistisk stat, som eksisterede fra 1922 til Det var en sammenslutning af socialistiske lande, hvor Rusland var det største. Unionen blev officielt opløst i Det bestod blandt andet af det, der i dag er Rusland, Hviderusland, Ukraine, Moldova, Estland, Letland og Litauen. Cubakrisen - Sovjetunionen (USSR) planlagde i 1962 at opsætte langtrækkende atommissiler på øen Cuba, der i rækkevidde kunne nå USA. Krisen spidsede til, da danskere på Langelandsfortet opdagede sovjetiske skibe med missiler på vej til Cuba. Det blev 13 døgn, hvor hele verden frygtede, at en atomkrig ville bryde ud. DDR - Side 2 af 5

3 Deutsche Demokratische Republik (DDR). DDR blev stiftet 7. oktober 1949 på det territorium, der omfattede den sovjetiske besættelseszone efter 2. verdenskrig. Det var en stat fra DDR var det officielle navn på Østtyskland indtil Tysklands genforening i Tjekkoslovakiet - Tjekkoslovakiet blev grundlagt den 28. oktober Tjekkoslovakiet lå i Centraleuropa og havde grænser til Østrig, Ungarn, Ukraine, Rumænien, Polen og Tyskland. Den 1. januar 1993 blev landet fredeligt opdelt i de to uafhængige stater Tjekkiet og Slovakiet. Asien - Verdensdel, der rummer lande som Indien, Vietnam, Thailand, Kina og Japan m.fl. regeringer - En regering er en stats øverste politiske ledelse med flere ministre, dvs. medlemmer med ansvar for et særligt område, fx kirkeministeren. kolonimagter - Et land, som opretter kolonier i andre områder for at udnytte områdets ressourcer eller af militære formål. kommunister - Kommunister har som mål at opbygge et samfund, hvor alt ejes i fællesskab, staten har ansvaret for fremstilling af varer, og den enkelte yder efter evne og modtager efter behov. Side 3 af 5

4 Vietnamkrigen - Krig mellem Syd- og Nordvietnam fra 1950'erne til Amerikanerne støttede Sydvietnam med et stort antal soldater især fra amerikanske soldater og mange millioner vietnamesere døde som følge heraf. Afghanistan - En stat i Asien. Nabolandene er Pakistan, Iran, Turkmenistan, Tadsjikistan, Usbekistan og Kina. stedfortræderstater - Krigene i bl.a. Vietnam, Afghanistan og Angola kaldes stedfortræderkrige, fordi kun en af supermagterne eller ingen af dem var i krig med egne soldater. I stedet leverede de våben og militærtræning til lokale oprørere eller regeringer. konventionelle våben - Alle andre våben end atomvåben og kemiske våben. atomangreb - Et angreb med kernevåben, hvor der efter sprængningen opstår en paddehattesky, som medfører en høj grad af radioaktivt nedfald. Europa - Europa er vores verdensdel. Europas samlede areal er km², dvs. 6,7 % af landmasserne på Jorden. Det samlede folketal er på omkring 900 millioner, hvilket er 14 % af alle Side 4 af 5

5 mennesker i verden. Europa består af 44 selvstændige stater, hvoraf Rusland er den største målt på såvel areal som befolkning, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste. terror - Terror er en metode, der skaber frygt ved gentagne voldelige handlinger. Som regel udføres terror mod civile af politiske eller religiøse grupper. Mellemøsten - Mellemøsten er betegnelsen for de lande, der ligger i den østligste del af Middelhavet og landene ved den Persiske Bugt. Der er ikke helt enighed om, hvilke lande der tilhører regionen. Præsident - En præsident leder en stat. Præsidenten er statens overhoved. I monarkier er lederen en konge, i en republik er lederen en præsident. invasion - En invasion er en fjendtlig militær indtrængen i et land. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5