STUDIEORDNING 2016 FOR STYRMANDSUDDANNELSEN

Transkript

1 Marstal Navigationsskole Version STUDIEORDNING 2016 FOR STYRMANDSUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 425 af 16. april 2013 om uddannelsen til styrmand fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, der trådte i kraft 1. januar Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov om maritime uddannelser lov nr. 660 af 16. maj 2015, senest ændret ved lov nr. 411 af 11. maj 2016 angående til- og afmelding af prøver. Desuden indgår også krav til bedømmelser, jævnfør eksamensbekendtgørelsen nr af 13. december 2016 for prøver ved de maritime uddannelser. Endelig indgår regler om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, jævnfør bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar Styrmandsuddannelsen er normeret til 60 ECTS-point, svarende til 1 studieårsværk, mens uddannelsens, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 7, skal være afsluttet inden for det dobbelte af normeret studietid, altså to år. Skolen kan dog, begrundet i særlige forhold, meddele dispensation fra denne frist. Marstal Navigationsskole Side 1

2 Studieordning for styrmandsuddannelse Versionsstyring Versionsstyring af studieordning 2013: Studieordning kontrolleret i forhold til Styrelsens endelige udgave af de øvrige bekendtgørelser til navigatøruddannelser. Ingen større ændringer nødvendige Studieordning opdateret med beskrivelser af overordnede mål, undervisnings- og samarbejdsformer, samarbejde med erhverv og andre skoler, prøveformer og -krav. Henvisninger/link til skolens kvalitetsstyringsprocedurer erstatter en del af tidligere versions beskrivelser af regler for studieaktivitet, merit, orlov og dispensation samt uddannelsesbekendtgørelsens øvrige krav til indholdet i studieordningen. Disse procedurer gøres offentligt tilgængelige. Studieordningens henvisninger til STCW opdateret i forhold til Manila-ændringerne og ændringer til eksamensbekendtgørelsen. Centrale temaer under fagemner opdateret i forhold til indførelsen af obligatorisk valgfag for opnåelse af sønæringsbevis for Styrmand af 3. grad. Dette betyder, at studerende efter Styrmandsuddannelsen også samlæser med Kystskipperstuderende i fagemnerne Søret og administration samt Sikkerhed og miljøbeskyttelse, sidstnævnte også af hensyn til tid til Team og Leadership mål jf. STCW Studieordning opdateret med ændringer til studieplan for fagemnet grundfag (forsøg) inkl. kursusuge, både i forhold til lektionstal, centrale temaer og mål for læringsudbytte. Dato Ændringsbeskrivelse Overgangsordning Udkast til studieordning udsendt før bekendtgørelsens ikrafttrædelse til planlægningsbrug for skolens undervisere Ny studieordning indføres fra uddannelsens start F2013 på basis af udkast til ny uddannelsesbekendtgørelse. Der blev ikke fundet anledning til at lave særlige overgangsordninger i forbindelse med den endelige udgave af uddannelses-bekendtgørelsen. Det sikres at studerende med ældre grunduddannelse gennemfører uddannelse i STCW-konventionens VI/2, paragraf 1 om redningsbåde, flåder og MOB samt STCW-konventionens VI/6, paragraf 4 om sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver samt STCWkonventionens reglement V/1-1, paragraf reglement V/1-2, paragraf 2.2 om grundlæggende tankskibsoperationer. Det sikres, at studerende på starthold E2013 og F2014 også gennemfører undervisning tilsvarende valgfagets indhold. Fra E2014 følger starthold den nuværende kystskipperstudieordnings mål i fagemnerne Søret og administration samt Sikkerhed og miljøbeskyttelse (også af hensyn til Team og Leadership undervisning). Justeringerne giver ikke anledning til behov for overgangsordning i forhold il tidligere versioner af studieordning Semesterplan og kursusplacering opdateret ifht. introkursus til simulator samt øvelsessejlads 1. semester, som alle navigatøruddannelser fremover deltager i Semesterplan og kursusplacering opdateret ifht. introkursus til simulator i direkte sammenhæng med Elektronisk Navigation og præcisering af, at kun kystskippere deltager i FM-sejlads med skoleskib Justeringer af læringsudbytte for viden, færdigheder og kompetencer i fagemnerne Justeringerne giver ikke anledning til behov for overgangsordning i forhold til tidligere versioner af studieordning Justeringer udarbejdet med baggrund i erfaringer med gennemførelse af første Marstal Navigationsskole Side 2

3 Studieordning for styrmandsuddannelse Versionsstyring Navigation, Meteorologi, Maritimt engelsk, Søret, Administration samt Skibsteknik og Lastbehandling. Opdatering af lov- og regelhenvisninger med nye bekendtgørelser trådt i kraft frem til juni Rettelse i lektionsoversigter. Styrmænd deltager ikke i 1. semesters korte kurser for kystskippere i Søret og Administration samt Sikkerhed og miljøbeskyttelse. uddannelsesforløb helt til skibsfører, men giver ikke behov for overgangsordning i forhold til tidligere versioner af studieordning Justeringerne giver ikke anledning til behov for overgangsordning i forhold til tidligere versioner af studieordning Marstal Navigationsskole Side 3

4 Studieordning for styrmandsuddannelse Versionsstyring Versionsstyring af studieordning 2016: (Større ændringer ifht. studieordning 2013 kræver overgangsordning, se herunder) Dato Ændringsbeskrivelse Overgangsordning Undervisningen i engelsk opdeles i to modulnumre, maritimt engelsk og sprogligt engelsk. Maritimt engelsk følger moduler fra tidligere studieordning, mens sproglig engelsk tager et semester, men kan gentages efter individuelt behov. Undervisningen i grundfag opdeles ligeledes i to modulnumre, metode og naturfag/it samt et grundfagskursus med selvstændigt modulnummer. Grundfagskursus forudsætter ikke de øvrige moduler længere. Mulighed for merit i studiestøttende fag, hhv. grundfag og sprogligt engelsk, nævnes aktivt i studieordningens studie-/fagplaner med henvisning til kapitel 1.8. I henhold til uddannelsesbekendt-gørelsens 10 beskrives uddannelsens struktur og opbygning fremover ved ECTS-point. Studieordningen åbner mulighed for delvis fjernstudie. Referencer til nye bekendtgørelser opdateret. Studerende, der har læst maritimt engelsk på gammel studieordning 2013, følger maritimt engelsk efter ny studieordning 2016 på det niveau, de har bestået til (hhv. 1. eller 2. semester). Alle studerende følger sprogligt engelsk, som studerende på ny studieordning NB: Se regler for merit under fagemne Sproglig Engelsk modul i ny studieordning Alle studerende kan tilvælge sprogligt engelsk uanset muligheden for merit for gymnasialt engelsk. Studerende, der mangler Grundfag modul 13041/13051 i 1. semester, og/eller Grundfag modul 13042/13052 i 2. semester efter gammel studieordning 2013, skal følge respektive moduler i både Grundfag Metode og Grundfag Natur/IT efter ny studieordning Alle studerende, nye som gamle, kan benytte mulighederne for delvist fjernstudie. Det bør dog erindres, at det kan påvirke SU-betaling Kapitel 3 om kurser er justeret, så kurser nu, ligesom fagemner, beskrives ved studieplaner, der beskriver placering, omfang, prøvekrav og mål. Studieplanerne for fagemner og kurser danner grundlag for den aktuelle undervisningseller kursusplan, der findes under faget/kurset på skolens intranet samt registreres i kvalitetsstyrings-systemet. Studieordning 2016 giver ikke anledning til behov for andre overgangsordninger i forhold til tidligere studieordning Justeringerne giver ikke anledning til behov for overgangsordning i forhold til tidligere versioner. Sproglig engelsk følges fremover på 2. semester i styrmandsuddannelsen. Marstal Navigationsskole Side 4

5 Studieordning for styrmandsuddannelsen Indhold Indholdsfortegnelse 1 Struktur Indledning samt uddannelsens overordnede formål og mål Regelgrundlag, kvalifikationsramme og ECTS Mål og taksonomisystem - Viden, færdigheder og kompetencer Undervisnings- og samarbejdsformer samt evaluering af undervisningen Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner Studieaktivitet Eksamener, antal forsøg, anvendte bedømmelsesformer samt beviser Merit Forudsætninger for optagelse Overgangsordninger Dispensation og Orlov Klagemuligheder Studieordning - Tværfaglighed og progression Semesterplan og kursusplacering Alle uddannelser Uddannelsens opbygning, fag og kurser 25 2 Studieplaner for fagemner Studieplan fagemne: Grundfag Metode Studieplan fagemne: Grundfag Naturfag/IT Studieplan fagemne: Navigation Studieplan fagemne: Vagttjeneste Studieplan fagemne: Meteorologi Studieplan fagemne: Søret og administration Studieplan fagemne: Maritimt Engelsk Studieplan fagemne: Sprogligt Engelsk Studieplan fagemne: Sikkerhed og miljøbeskyttelse og maritimt sikringsberedskab Studieplan fagemne: Brandbekæmpelse Studieplan fagemne: Skibsteknik og lastbehandling Studieplan fagemne: Maskinlære og maritim teknologi 50 3 Studieplaner for kurser 52 Marstal Navigationsskole Side 5

6 Studieordning for styrmandsuddannelse Versionsstyring 3.1 Studieplan kursus: Brandbekæmpelse grundkursus (Røgdykker) Studieplan kursus: Brandlederkursus Studieplan kursus: Sygdomsbehandler A kursus Studieplan kursus: GMDSS (GOC) Studieplan kursus: Introduktionskursus til brosimulator Studieplan kursus: Elektronisk Navigation Radar/ARPA, ECDIS, AIS Studieplan kursus: Full Mission brosimulatorkursus Kursus i generelt sikringsberedskab samt kursus i særlige sikringsopgaver Studieplan for kursus: Grundfagskursus Studieplan for kursus: Kursus i grundlæggende tankskibsoperationer 69 Marstal Navigationsskole Side 6

7 Studieordning for styrmandsuddannelse 1. Struktur 1 Struktur 1.1 Indledning samt uddannelsens overordnede formål og mål Formålet med uddannelsen fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 1 og uddannelsens overordnede mål af samme bekendtgørelses kapitel 2. I studieordningen dokumenteres, hvordan de i bekendtgørelsen opstillede uddannelsesmål nås, beskrevet i viden, færdigheder og kompetencer for hvert fagemne på uddannelsen. Til brug herfor har Marstal Navigationsskole udarbejdet et taksonomiværktøj, der kan findes i studieordningens kapitel 1.3. I samme kapitel beskrives og forklares begreberne viden, færdigheder og kompetencer i detaljer. Uddannelsens struktur og opbygning fremgår af studieordningens kapitel 1, mens progressionen, specielt for de længere uddannelser, ses ved at sammenligne med taksonomien under studieplaner for fagemner i kapitel 2 for de kortere uddannelser, semester for semester. Progressionen fremgår også af henholdsvis oversigten tværfaglighed og progression, kapitel 1.13, samt semesterog kursusplan kapitel I studieordningens kapitel 1.4 beskrives også uddannelsens overordnede undervisnings- og samarbejdsformer, mens eksamensformer og anvendte bedømmelsesformer beskrives i kapitel 1.7. De dele af studieordningen, der udgøres af skolens kvalitetsprocedurer, er der indsat henvisninger til. Alle disse procedurer er offentligt tilgængelige på skolens hjemmeside, Endelig beskriver studieordningen kapitel 1.5 også i korte træk, hvordan der sikres relevante input og inspiration fra erhvervet og fra andre uddannelsesinstitutioner i forbindelse med udarbejdelse af henholdsvis studieordning og undervisningsplaner for de enkelte fagemner. Uddannelsens formål og mål fremgår, som nævnt, af uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 1 og 2, og er, for overblikkets skyld, citeret herunder: Marstal Navigationsskole Side 7

8 n 1. Struktur Kapitel 1 Uddannelsens formål 1. Formålet med uddannelsen er 1) at give voksne erhvervsfiskere med relevant erhvervserfaring kompetence som styrmand i fiskeskibe, således at den studerende efter endt uddannelse opfylder kravene om teoretisk uddannelse i overensstemmelse den internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for søfarende i fiskeskibe (STCW-F-konventionen), kapitel II/2 for at kunne indgå i besætningen som styrmand på fiskeskibe og 2) at give voksne skibsassistenter med relevant erhvervserfaring kompetence som styrmand i handelsskibe, således at den studerende efter endt uddannelse opfylder kravene om teoretisk uddannelse i overensstemmelse med den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen), kapitel II/1 og II/3 for at kunne indgå i besætningen som styrmand på handelsskibe i fart på alle have og som fører i skibe under 500 BT i kystfart. Kapitel 2 Uddannelsens mål 2. Uddannelsen til styrmand er indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 2. Uddannelsen skal udvikle den studerende med fokus på ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering med engelsk som arbejdssprog. 3. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en styrmand skal opnå i uddannelsen. Stk. 2. Læringsmål for viden er, at styrmanden har 1) kendskab til principperne bag skibes opbygning og udrustning, 2) kendskab til maskintekniske systemer og anlæg i skibe i fart på alle have, 3) forståelse for navigation, vagthold og meteorologi i forhold til drift af skibe i fart på alle have, 4) forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes, 5) kendskab til elementære principper for drifts-, hyre- og skibsregnskab, 6) viden om søfartens miljømæssige påvirkninger, og hvordan det omgivne miljø beskyttes og 7) kendskab til entreprenørskab i form af grundlæggende begreber om iværksætteri og innovation. Marstal Navigationsskole Side 8

9 1 Struktur Stk. 3. Læringsmål for færdigheder er, at styrmanden kan 1) udføre praktiske arbejdsopgaver på skibe i fart på alle have, 2) på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs anlæg og maskineri i skibe med fremdrivningseffekt under 750 kw, 3) varetage bro- og vagttjeneste i skibe i fart på alle have, 4) beherske maritimt engelsk, der er nødvendigt for en styrmand på skibe i international fart, 5) beherske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner, 6) søge og vurdere information i forbindelse med en praktisk arbejdsopgave på et skib i fart på alle have, 7) anvende relevant international og dansk regulering, 8) deltage i og bidrage til forbedring af skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed, herunder udarbejde, anvende og evaluere procedurer, 9) anvende skibets sikkerhedsruller, på såvel dansk som engelsk og 10) varetage funktionen som brandleder. Stk. 4. Læringsmål for kompetencer er, at styrmanden kan 1) varetage funktionen som styrmand i skibe, 2) deltage i evaluering og forbedring af rutiner og arbejdsgange i skibe i fart på alle have, 3) samarbejde og udvise ansvarlig adfærd samt social fleksibilitet, 4) varetage ansvaret for skibets brandsikkerhed og 5) varetage funktionen som overstyrmand med sikkerheds- og miljøansvar i skibe under 3000 BT og kan skaffe de relevante informationer til opgaveløsning om bord. Stk. 5. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende 1) vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 2) Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 3) Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 4) General Operator s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2, 5) brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3, 6) betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, Marstal Navigationsskole Side 9

10 1 Struktur 7) det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 og reglement V/1-2, paragraf 2.2, 8) sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 4, 9) maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A og 10) duelighedsprøve i motorpasning. Marstal Navigationsskole Side 10

11 n 1. Struktur 1.2 Regelgrundlag, kvalifikationsramme og ECTS IMO/STCW Studieplan fagemne Bekendtgørelse Studieordning Undervisningsplan (dynamisk) Samlet indhold i studieordningen Bekendtgørelserne indplacerer navigatøruddannelserne i forskellige kvalifikationsrammer (European Qualifications Framework 1-8). Niveauerne benyttes i den danske kvalifikationsramme for livslang læring som viser, hvilket niveau de danske offentligt godkendte uddannelser bør indplaceres på. Mål opstillet i denne studieordning skal sammenholdes med disse niveauer. Uddannelse Niveau Kystskipper 3 Styrmand 4 Sætteskipper 4 Skibsfører 5 Skibsfører prof.bach. 6 Skibsofficer 6 Uddannelsesbekendtgørelserne fra Styrelsen for Videregående Uddannelser er rammestyret. Mål og indhold beskrives kun kort gennem henvisninger til konventionskrav fra IMO/STCW, samt en række generelle mål og centrale temaer for de forskellige fagemner. Studieordningen udarbejdes af den enkelte uddannelsesinstitution, og beskriver i større detaljeringsgrad uddannelsens opbygning, omfang, samt hvordan bekendtgørelsens mål bliver opfyldt gennem skolens undervisningsforløb og bedømmelsesformer på uddannelsen. På Marstal Navigationsskole danner skolens studieordning og studieplan for fagemner grundlag for underviserens detaljerede undervisningsplan for undervisningsforløb, bedømmelsesformer, formkrav, studieaktivitetskrav, undervisningsmateriale, opgaver med videre. Af hensyn til variationen af undervisningsformer, må detaljer om formkrav findes i den mere dynamiske del af studieordningen, nemlig undervisningsplanen. Denne udarbejdes af underviser, men skal, jævnfør skolens kvalitetsstyringssystem, altid gennemgås og godkendes af skolens ledelse. Undervisningens omfang opgøres i bekendtgørelsen i ECTS (European Credit Transfer System). Der går 30 ECTS-point på et semester eller 60 på et studieårsværk. Disse point skal gøre det nemmere at meritere mellem europæiske uddannelser, når der samtidig ses på indhold og indplacering i kvalifikationsrammen. I denne studieordning er ECTS-point benyttet til at vurdere omfanget af fagemner og kurser. Marstal Navigationsskole Side 11

12 1 Struktur Den samlede ECTS-belastning modsvarer uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 målt i enten ECTS-point eller semester-andele. Ligeledes beskriver studieordningen alle de centrale temaer fra fagemner i uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1. De er dog i en del tilfælde flyttet mellem fagemner ligesom, at Marstal Navigationsskole, efter aftaler med Styrelsens for Videregående Uddannelser, har oprettet nye fagemner, der efter skolens mening styrker og underbygger uddannelsens mål og de centrale temaer i bilag 1. Flytningen af centrale temaer mellem fagemner, og en stor brug af tværfaglighed mellem fagemner, gør at ECTS-point, opgjort i fagemnegrupper i bekendtgørelsens bilag 1, ikke direkte kan sammenlignes med fagemnerne i denne studieordning. Dog er summen af alle fagemner i en faggruppe altid identisk. Ligeledes er alle uddannelsesmål og centrale temaer i bekendtgørelsen altid dækket og beskrevet i summen af studieordningens fagemner og kurser. Marstal Navigationsskole Side 12

13 1 Struktur 1.3 Mål og taksonomisystem - Viden, færdigheder og kompetencer Læringsudbytte beskrives i kvalifikationsrammen for livslang læring i i form af viden, færdigheder og kompetencer, som er karakteristiske for niveauet som uddannelsen er indplaceret på. Viden, færdigheder og kompetencer er yderligere specificeret som vist nedenfor, så læringsudbyttet kan konkretiseres ved en given kvalifikation og på et givet niveau i kvalifikationsrammen for livslang læring. Viden Viden er den viden og forståelse, som forventes af en person med en kvalifikation på et givet niveau. Beskrivelsen af viden omfatter følgende to aspekter: Hvilken type viden der er tale om, og hvor kompleks denne viden er. Type af viden vil sige, om der er tale om viden om teori eller viden om praksis. Endvidere om der er tale om viden inden for et fag, et fagområde eller et erhverv. Kompleksitet vil sige, hvor forskellige situationer kompetencen kan anvendes i, og hvor uforudsigelige situationer den beherskes i. Om der er tale om forståelse. Det vil sige, i hvor stort omfang man kan sætte sin viden ind i en sammenhæng. Forståelse kommer eksempelvis til udtryk, når man kan forklare noget for andre. Færdigheder Færdigheder er, hvad en person kan gøre eller udføre. Beskrivelsen af færdighed omfatter følgende tre aspekter: Hvilken type færdighed der er tale om. Det vil sige, om der er tale om kognitive færdigheder (for eksempel at kunne regne), praktiske færdigheder (for eksempel at kunne svejse), kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder (for eksempel at kunne udtrykke sig mundtligt eller skriftligt). Hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til. Det vil sige opgavens kompleksitet, hvilket igen vil sige, hvilke krav der stilles til udvælgelse og vurdering af viden, der indgår i opgaveløsningen. Hvilken kommunikation der kræves. Det vil sige, hvilke målgrupper der skal kommunikeres med, hvor komplekst budskabet er, og hvilke virkemidler der anvendes i kommunikationen. i Den danske kvalifikationsramme for livslang læring som viser hvilket niveau de danske offentligt godkendte uddannelser ligger på ifht. hinanden jf. kapitel 1 Struktur. Marstal Navigationsskole Side 13

14 1 Struktur Kompetencer Kompetencer er den bevidste evne til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst, eksempelvis arbejde eller studier. Ansvar og selvstændighed er centrale begreber her. Kompetence omfatter følgende tre aspekter: Handlerummet. Det vil sige, i hvilke typer af arbejds- eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder kan bringes i spil. Hvilken grad af uforudsigelighed og foranderlighed vil der være i disse sammenhænge? Samarbejde og ansvar. Det vil sige, i hvor høj grad man kan varetage ansvaret for sit eget og andres arbejde. Hvor komplekse samarbejdssituationer kan man indgå i? Læring. Det vil sige, i hvor høj grad man kan tage ansvar for sin egen læring og kompetenceudvikling. Læringsudbyttet er systematiseret i nedenstående figur, som viser systematikken i brugen af viden, færdigheder og kompetencer til niveaubeskrivelserne i kvalifikationsrammen. Kilde: UVM I studieordningen for navigatøruddannelser ved Marstal Navigationsskole er viden, færdigheder og kompetencer desuden benyttet i taksonomiforklaringen udviklet af skolen selv, se næste side. Dette er et værktøj for ledelse, undervisere og studerende til hjælp for planlægning og gennemførelse af undervisningen af de forskellige fagemner og kurser i uddannelsen. Marstal Navigationsskole Side 14

15 n 1. Struktur Klassifikation af uddannelsesmål 5-trins taksonomisystem TAKSONOMISYSTEM TIL VIDENSMÅL, FÆRDIGHEDSMÅL OG KOMPETENCEMÅL BENYTTET I FORBINDELSE MED STUDIEPLANERNE I KAPITAL 2. Viden Trin 1 Har overblik over har opnået et overblik over emnet, og er orienteret om, hvordan der opnås viden om emnet Trin 2 Har kendskab til kan efter hukommelsen gengive eller identificere Trin 3 Har forståelse af kan med egne ord forklare, fortolke eller demonstrere Trin 4 Har indgående forståelse af kan overføre viden til nye situationer/problemer af samme type Trin 5 Har dyb indsigt i kan overføre og bruge viden til helt nye og ukendte problemer (første led i selvstændig problemløsning) Færdigheder Trin 1 Har modtaget instruktion er instrueret om og har deltaget i elementer, der fører frem mod færdigheden, men færdigheden er endnu ikke fuldt indøvet Trin 2 Er parat til trinnet lige inden at færdigheden mestres. Viden og holdninger er på plads, men færdigheden er endnu ikke endeligt indøvet Trin 3 Kan med støtte færdigheden udføres med støtte, under vejledning eller i gruppe og med høj opmærksomhedsgrad Trin 4 Kan anvende, varetage beregne, benytte, udføre færdigheden udføres uden støtte, men med høj opmærksomhedsgrad Trin 5 Kan med rutine færdigheden udføres med vanepræg, og kræver kun lav opmærksomhedsgrad, sidder på rygraden Kompetencer Trin 1 Kan deltage en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes for målopnåelse med støtte fra andre Trin 2 Kan selvstændigt varetage, virke, gennemføre en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes for målopnåelse uden støtte Trin 3 Kan analysere en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger anvendes til selvstændig problemløsning i forbindelse med helt nye og ukendte problemer Trin 4 Trin 5 Kan planlægge, organisere, fremstille, foreslå Kan vurdere, diskutere, afveje, bedømme, evaluere, kritisere en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger må sammenstilles på nye måder og danne nye helheder for den pågældende en sammensat situation hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes til at afveje flere opfattelser, opstille kriterier for vurderingen og på baggrund heraf træffe afgørelse eller konkludere Marstal Navigationsskole Side 15

16 1. Struktur 1.4 Undervisnings- og samarbejdsformer samt evaluering af undervisningen Uddannelsen er i sin generelle form planlagt som klasseundervisning. I perioder opdeles i mindre hold, hvor det er relevant eller et krav, f.eks. af hensyn til øvelser i simulator, på træningsskib eller i kursusperioder. Der er åbnet mulighed for, at gennemføre alle semestre som delvist fjernstudie. Der tages hensyn til denne studieform i valg af undervisnings- og samarbejdsformer, mens kurser og eksaminer kræver fuldt fremmøde. Ekstra tid til vejledning m.v. må påregnes for studerende, der vælger at sejle, mens de læser. Undervisningsplan For fagemner og kurser, hvor undervisningsformen ikke er fastlagt af overordnede regler eller andre hensyn, er det underviseren, der fastlægger formen i fagemnets undervisningsplan. Undervisningsplanen tager direkte udgangspunkt i de opstillede målbeskrivelser i skolens studieplaner, se kapitel 2. Undervisningsplanen er tilgængelig ved semesterstart, og gennemgås/godkendes altid af skolens ledelse. Undervisningsplanerne er den dynamiske del af studieordningen, og de dokumenterer blandt andet uddannelsesbekendtgørelsen krav til varierende studieformer samt eksamensbekendtgørelsens krav til, at uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der afspejler indhold og arbejdsformer. Det tilstræbes derfor, ved den samlede planlægning, at alle uddannelser indeholder en relevant variation af undervisningsformer, herunder også gruppearbejder, projektorienteret arbejde og tværfagligt arbejde. Tværfaglige elementer og støttende undervisning Jævnfør uddannelsesbekendtgørelsernes bilag 1, skal det tværfaglige arbejde være med til at styrke den studerendes selvstændige håndtering af problemstillinger, som vedkommende kan møde efter endt uddannelse. Samtidig skal arbejdet udvikle den studerendes evne til at evaluere og forbedre arbejdsgange, processer og procedurer. I det tværfaglige arbejde simuleres praktiske situationer, som den studerende vil kunne opleve i sit arbejdsliv, hvor fagemnerne ikke nødvendigvis vil kunne adskilles. Tværfaglige elementer er derfor velegnede til øvelser og projektarbejde. Dette understøtter den studerendes udvikling af selvstændighed og samarbejdsevner samt evne til at tænke nyt. I studieordningens kapitel 1.13 findes en oversigt over uddannelsens tværfaglige sammenhænge og elementer samt progression og tværfaglighed imellem alle uddannelserne til navigatør. De tværfaglige og studieforberedende elementer er yderligere forsøgt sikret gennem fagemnet Grundfag, se studieplan herfor i kapitel 2. Grundfagene støtter op om den tværfaglige undervisning, men er også studieforberedende i forhold til de længere navigatøruddannelser, Sætteskipper og Skibsfører. Det er skolens erfaring at succes, i forhold til opnåelse af uddannelsesmålene, fremmes af repetition af grundlæggende studiemæssige forudsætninger i f.eks. metode, matematik, naturfag, IT, sprog og skriftlig fremstilling. Støttende undervisning udgøres dog ikke kun af grundfag. En del af lektionerne vil blive afholdt som vejledningslektioner i forbindelse med fagemner eller projekt- og casearbejde på uddannelsen. Marstal Navigationsskole har en aktiv politik om studiestøtte (SPS) til studerende med særlige vanskeligheder, f.eks. ordblindhed. Ved henvendelse til studievejledningen vil tilbud om screening og særlige hjælpemidler samt tilgængelige støtteordninger blive gennemgået. Skolens kvalitetssystem opstiller også retningslinjer for særlige vilkår ved eksamens- og prøveafholdelse, læs nærmere herom i kapitel 1.7 om eksamener og anvendte bedømmelsesformer. Marstal Navigationsskole Side 16

17 1. Struktur Evaluering af undervisning Ud over, at de studerende løbende opfordres til at reflektere over undervisningen og egen indsats samt deltage aktivt ved planlægningen af den daglige undervisning, så indsamles også systematisk feed-back fra de studerende. Dette gøres gennem både formaliserede midtvejsevalueringer for alle fagemner i alle semesterforløb samt mere omfattende afsluttende evaluering af alle kursus- og uddannelsesforløb. Sammenfatning af midtvejsevalueringer forelægges skolens ledelse, mens de afsluttende skriftlige evalueringer samles og gennemgås af såvel ledelse som undervisningsstab i det næstkommende semester, for at sikre udbytte og udvikling ved evalueringsarbejdet. Kvalitetssikring og procedurer Skolens kvalitetsprocedurer for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning er til enhver tid offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside Dette gælder blandt andet procedure 202 for udarbejdelse af undervisningsplaner, procedure 215 for uddannelse af studerende samt procedure 411 for studerendes og kursisters evaluering af undervisning. De til enhver tid gældende undervisningsplaner for de enkelte fagemner, kan rekvireres ved henvendelse til Marstal Navigationsskole [email protected]. Marstal Navigationsskole Side 17

18 1. Struktur 1.5 Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner Da uddannelsen er meget professionsorienteret er studieordningen naturligvis under stor direkte indflydelse fra erhvervet. Studieordningen er udarbejdet på basis af mange års erfaring med studerende, der alle er optaget på baggrund af krav om anseelig praktiktid/sejltid i relevante skibsstørrelser. Marstal Navigationsskole har et tæt samarbejde med rederierne for at sikre uddannelsespladser, aspirantordninger samt uddannelsesbogens udfyldelse og brug. Hovedvægten af undervisere er rekrutteret fra erhvervet, og underviserne gennemgår løbende efteruddannelse, der har direkte berøringsflade med erhvervet eller relevante fagemner. Marstal Navigationsskole benytter i vid udstrækning censorer fra det maritime erhverv og sejlende seniorofficerer, hvilket sikrer aktualitet og en anvendelsesorienteret tilgang til bedømmelsen af de studerende. Marstal Navigationsskole har deltaget aktivt i uddannelsesrådets arbejde og input til uddannelsesbekendtgørelserne. En dialog, hvori alle erhvervets partnere har kunnet gøre indflydelse gældende samt deres synspunkter gældende. Skolen har derfor haft lejlighed til at høre parternes synspunkter og holdninger til uddannelsen. Uddannelserne udbydes i tæt samarbejde med Marstal Navigationsskoles kursusafdeling, der står for dele af undervisningen, også de er i daglig kontakt med det maritime erhverv såvel på søsiden som på landsiden. Ses på det samlede uddannelsesforløb for de længere uddannelser, har Marstal Navigationsskole ved opbygningen af en trinopdelt uddannelsesstruktur sikret, at de studerende kan opnå maksimal valgfrihed samt optimal kontakt med erhvervet under uddannelsen. Dette opnås ved at de kortere uddannelser alle giver merit til de længere samtidig med, at sønæringsbeviser opnås, så der kan mønstres ud under eller mellem hver uddannelsesdel og optjenes sejltid uden ulempe. Endelig kan de studerende rent faktisk være i erhverv under studierne, idet der i studieordningens struktur og opbygning er lavet løsninger for delvis fjernstudie. Dette giver en tæt berøringsflade til rederier og specielt bemandingsafdelinger, når der skal tages hensyn til udmønstringsperioder med videre. I forhold til grunduddannelserne samt de studieforberedende uddannelser deltager Marstal Navigationsskole sammen med VUC Ærø i uddannelsen HF-Søfart. Skolerne deler en del undervisere, og samarbejdet sikrer en tæt og indgående forståelse af de studerendes foregående studie- og uddannelsesforløb. Marstal Navigationsskole har i øvrigt et meget omfattende netværkssamarbejde med utallige parter fra erhvervet, såvel rederier som andre uddannelses- og forskningsinstitutioner, myndigheder og interesseorganisationer med videre. Disse samarbejdserfaringer hos undervisere og ledelse, tilflyder uddannelserne og dens planlægning, og er med til at sikre kvalitet, dynamik og aktualitet i undervisningens indhold. Det vil være meget omfattende at beskrive dette samarbejde, der i sin natur er dynamisk og derfor opdateres løbende. Men blandt samarbejdspartnere kan nævnes: Tanker Safety Forum, BIMCO, Søfartsstyrelsen, Bureau Veritas, DNV, DTU, CBS, SDU, SIMAC, DMI, Force Technology, Fyns Maritime Klynge, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Marstal Søfartsmuseum, Marstal og Søby Værft, Jens Kristensen Skibsingeniører, Fredericia Maskinmesterskole, Københavns Maskinmesterskole (MSK) og en næsten uendelig række af rederier. Marstal Navigationsskole Side 18

19 1. Struktur Alle disse samarbejdsrelationer inddrages løbende i undervisningsplaner og undervisning både i form af virksomhedsbesøg, gæsteforelæsere, case-opgaver, materialer til eksamensopgaver, censorer med videre. Desuden afholdes årligt en Camp-dag om entreprenørskab og innovation, hvor folk fra det maritime netværk inviteres som dommere. Endelig afholdes med mellemrum temadage, hvor rederier eller grupper af rederier og interessenter fra et segment inviteres til at holde foredrag på skolen. 1.6 Studieaktivitet Som på de fleste andre videregående uddannelser har de studerende som udgangspunkt ikke mødepligt, men der er studieaktivitetskrav, som er nærmere beskrevet i hvert fagemnes undervisningsplan, hvorfor der for nogle dele af fagemner og i kursus- og eksamensperioder vil være krav om fuld tilstedeværelse. De nærmere regler for studieaktivitet og uddannelsens gennemførelse kan til enhver tid findes i skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af studerende og procedure 203 for håndtering af skolens regler for studieaktivitet samt bilag 904 Studieaktivitetsregler. Generelt gælder, at der er mødepligt til alle kurser, mens klasseundervisning i de almindelige fagemner er et tilbud til den studerende. Der er dog for alle fagemner defineret obligatoriske elementer, såsom afleveringsopgaver, projekter, øvelser, deltest og lignende, som skal gennemføres for, at den studerende kan betragtes som studieaktiv og opnå godkendelse i fagemnet eller blive indstillet til at gå til prøve i fagemnet. Der kan også være krav om fremmøde til dele af lektionerne i et fagemne. På de længere navigatøruddannelser er forudsætningerne for at påbegynde et modul af et fagemne beskrevet i oversigten i kapitel Såfremt en studerende har udmønstringsperioder under uddannelsens gennemførelse begrænses adgangen til SU. Det individuelle studieforløb vil være meget afhængigt af skibets beskæftigelse, den studerendes erfaring og studieegnethed. Der må eventuelt påregnes en forlængelse af studietiden i forhold til uddannelsesbekendtgørelsens normerede studietid. Der gælder dog fortsat de samme krav for maksimalt tilladt studielængde, krav til uddannelsesmål og antal tilladte forsøg per fagemne, som gælder for alle andre studerende på uddannelsen. Se nærmere herom i skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af de studerende. 1.7 Eksamener, antal forsøg, anvendte bedømmelsesformer samt beviser De overordnede krav til eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved maritime uddannelser er fastsat i bekendtgørelse af samme navn, inklusive ændringer til denne. For hvert fagemne og kursus har Marstal Navigationsskole fastlagt bedømmelses- og eksamensformer (se kapitel 2 og 3) samt beståkrav (se kapitel 1.15, idet det sikres, at både uddannelses- og eksamensbekendtgørelsens krav samt eventuelle andre lov- og konventionskrav er overholdt. Den studerende har, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, normalt tre forsøg til at bestå eller blive godkendt i et fagemne/modul. Skolen kan dog, begrundet i særlige forhold, meddele dispensation til et fjerde forsøg. Studieordningens nærmere regler for bedømmelse fremgår af skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af studerende samt følgende eksamensprocedure: Marstal Navigationsskole Side 19

20 1. Struktur 421 for eksamination og censurering 422 for skolens afvikling af prøver og eksamener 426 for eksaminander under prøveafvikling og eksamener. 206 for klager over eksamener og bedømmelser. Der skelnes i eksamensbekendtgørelsen mellem eksamen, ekstern prøve, intern prøve samt løbende bedømmelse. Desuden skelnes mellem individuel prøve og gruppeprøve. Ved både eksamen og ekstern prøve medvirker censor, som ikke er ansat ved uddannelsesinstitutionen, og ikke har medvirket i uddannelsen til prøven. For eksamen gælder dog desuden, at resultatet medregnes i det samlede og afsluttende eksamensresultat. Ved intern prøve stilles ikke krav om censor. Løbende bedømmelse anvendes ofte i kombination med en af ovenstående prøveformer. Der gives som hovedregel karakter efter 7- trinsskalaen. For at bestå kræves karakteren 02. Hvis der indgår flere karakterer i et fagemne må ingen karakter være under 02. I forbindelse med interne prøver gives enten karakter efter 7-trinsskalaen eller Bestået/Ikke bestået. For fagemner og kurser, hvor der udelukkende anvendes løbende bedømmelse angives normalt Godkendt/Ikke godkendt, hvilket ifølge eksamensbekendtgørelsens 19, modsvarer Bestået/Ikke bestået. Det samlede eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår kun eksamener ikke eksterne og interne prøver eller løbende bedømmelse. Da der, ligesom det gælder for begrebet undervisningsform, ikke findes en entydig eller udtømmende definition af begrebet formkrav til bedømmelser, har Marstal Navigationsskole i studieordningens studieplaner kun fastlagt de overordnede formkrav, det vil sige, hvorvidt der er tale om mundtlig eller skriftlig prøve, eller eventuelt praktisk prøve. Alle prøver er som udgangspunkt individuelle. Såfremt der anvendes gruppeprøver vil det fremgå af studieplanerne i kapitel 2, når der ses bort fra den løbende bedømmelse i forbindelse med kurser og øvelser, hvor gruppesamarbejde er en forudsætning. Detaljerede formkrav til bedømmelsen i hvert fagemne eller kursus vil altid fremgå af semestrets undervisningsplan eller kursusplan, idet underviseren skal have mulighed for at tilpasse prøveform til den valgte undervisningsform. Dog er der i studieordningens studieplan taget stilling til de overordnede formkrav, f.eks. skriftlig eller mundtlig prøve, der dermed er mere statiske. Det er stadig uddannelsesinstitutionens ledelse, som godkender alle formkrav til prøver, jævnfør eksamensbekendtgørelsens 41, herunder f.eks. prøvelængde, forberedelsestid, mulighed for at anvende computere, eventuelle særlige prøvevilkår for deltagere m.m. Dette sker gennem den samlede eksamensplanlægning samt godkendelse af de enkelte undervisningsplaner semester for semester. Den samlede information om al bedømmelse tilflyder de studerende gennem henholdsvis studieordninger og undervisningsplaner (inklusive henvisninger til skolens kvalitetsprocedurer). De aktuelle undervisningsplaner, aktuel eksamensplan samt oversigt over nødvendige og tilladte hjælpemidler findes på skolens intranet. For anvendelse af PC ved eksamener gælder skolens kvalitetsprocedure 420. Studerende kan søge om forlængelse af tiden ved skriftlige prøver samt forberedelsestiden, hvis en sådan haves til mundtlige prøver, hvis der vejer særlige hensyn. Dette gælder f.eks. Marstal Navigationsskole Side 20

21 1. Struktur for dokumenteret ordblindhed eller, hvis den studerende har andet sprog end dansk som modersmål. De nærmere regler herom er beskrevet i skolens kvalitetsprocedure 208 samt ansøgningsbilag 915. Eksamensbeviser og certifikater Skolen udsteder eksamensbevis, når a. den studerende har gennemført hele uddannelsen b. bestået de afsluttende eksamener og c. erhvervet den fartstid, der er nødvendig for at opnå et sønæringsbevis, hvor uddannelsesbeviset er krævet Eksamensbeviset vil være på dansk (og engelsk hvor påkrævet) jævnfør gældende regler 2. Den studerende kan altid få sit bevis udfærdiget på engelsk. Uden fornøden fartstid kan bestået eksamen i givet fald dokumenteres ved særlig attest. De certifikater, der opnås i forbindelse med uddannelsen, herunder kurser, udstedes normalt først ved uddannelsens afslutning. Til studerende, der har forladt uddannelsen uden at have gennemført den, skal skolen på anmodning af deltageren udstede dokumentation for det gennemførte uddannelsesforløb, herunder en liste over beståede dele af uddannelsen. Nærmere beskrivelse af skolens regler for udstedelse af beviser fremgår af kvalitetsprocedurer Merit Regler om merit er fastsat i eksamensbekendtgørelsens kapitel 9. Studerende kan opnå merit efter ansøgning, hvor det godt- gøres, at de krævede kvalifikationer er dokumenteret på baggrund af en anerkendt uddannelse. For at få merit skal ansøgeren dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller derover eller karakteren "Bestået" på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af den uddannelse, der søges merit til. Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse efter særskilt bedømmelse, herunder eventuelt aflæggelse af prøve. Meritgodkendelse skal, ifølge skolens procedurer, søges inden for de første 2 uger af semesteret. Nærmere beskrivelse af skolens regler for meritgodkendelse fremgår af kvalitetsprocedure Forudsætninger for optagelse Studerende kan optages på studieordningen 1/ efter de gældende krav om adgang og beviser i uddannelsesbekendtgørelserne Overgangsordninger For studerende, der har bestået dele af uddannelsen ved Marstal Navigationsskole efter tidligere studieordninger udarbejdes en individuel studieordning/studieplan. Det samme gælder for studerende, der har været optaget på, men ikke bestået, andre navigatøruddannelser ved skolen eller ved lignende uddannelsesinstitutioner. Der kan dog være tale om, at den studerende selv skal ansøge om merit jævnfør reglerne i kapitel 1.8 i forbindelse med overgangen. 2 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser Marstal Navigationsskole Side 21

22 1. Struktur For studerende med ældre grunduddannelser, der ikke har gennemført undervisning i anvendelse af redningsflåder og både - jf. kravene i STCW konventionens reglement VI/2, paragraf 1 og/eller sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCWkonventionens reglement VI/6, paragraf 4 skal skolen ved overgangsordning sikre, at disse studerende gennemfører undervisningen inden uddannelsen ved nærværende studieordning afsluttes Dispensation og Orlov Marstal Navigationsskole kan kun dispensere fra de regler i studieordningen, der er fastsat af skolen selv. Skolen kan dog, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, give dispensation fra den i uddannelsesbekendtgørelsen fastsatte tidsfrist for gennemført uddannelse. Ansøgt orlov accepteres som udgangspunkt, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FNtjeneste eller lignende forhold. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold Klagemuligheder Den studerende kan indbringe klager over skolens og censors afgørelser i forbindelse med bedømmelser, eksamener og prøver samt afgørelser i forbindelse med afvisning af meritansøgning samt afgørelser i forbindelse med studiereglerne, herunder studieaktivitetsregler og godkendelse samt løbende bedømmelse i fagemner/kurser. De nærmere regler og frister for indgivelse af klager findes i skolens kvalitetsprocedure 206 for behandling af klager over eksamener og evalueringer. Retningslinjerne kan også vejlede den studerende i forbindelse med klager over andre afgørelser, af de ovenfor nævnte. Dog kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen under behandling af klager i forbindelse med bortvisning som følge af grove forseelser mod skolens studieregler. Marstal Navigationsskole Side 22

23 Studieordning for styrmandsuddannelse 1. Struktur 1.13 Studieordning - Tværfaglighed og progression 1. SEM TEKNIK OG VEDLIGEHOLD Maskinlære Skibsteknik og lastbehandling Grundfag Meteorologi NAVIGATION OG VAGTHOLD Navigation Elektronisk navigation Vagttjeneste Maritimt engelsk LEDELSE OG KOMMUNIKATION GMDSS ROC Sproglig engelsk Søret og admin. (Kyst) SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ * Sik.&miljø Brandbekæmpelse (Kyst) SEM Maskinlære og maritim teknologi Skibsteknik og lastbehandling Grundfag inkl. kursusuge Meteorologi Navigation Full Mission Vagttjeneste Maritimt englesk GMDSS GOC Støttefag, der kan læses på alle semestre Søret og admin. ** Sundh. Fanø Sikkerhed og miljøbeskyttelse Brandskole 3. SEM Skibsteknik og lastbehandling Sejladsprojekt Navigation Vagttjeneste Maritimt engelsk Innovationscamp Martim ledelse Søret og admin. Arbejdsmiljø 16 Maritim sikring (SSO) 4. SEM Skibsteknik og lastbehandling Navigation og skibsoperation Kommunikation og engelsk Kulturgeografi Shipping og driftsledelse Sikkerhedsledelse 5. SEM Vedligehold og dokning Skibsteknik og lastbehandling Navigation og skibsoperation Kommunikation og engelsk Ledelse og samarbejde Søret og admin. *Kyst+styrmand overgangsordning i sikringsberedskab/-opgaver **Styrmænd, sætteskipper og skibsfører overgangsordning i Tanker Basic Fagemner og kurser fordelt på alle skolens navigatøruddannelser og semestre Side 23

24 Studieordning for styrmandsuddannelsen 1. Struktur 1.14 Semesterplan og kursusplacering Alle uddannelser 1. SEM UGE Sygd.- Elektronisk Eksaminer og interne KYST ROC Brand beh.b Navigation prøver KYST*** og Hold A Elektronisk navigation ST1 /SÆT1/SKF1 Interne prøver UV UV UV UV UV UV* UV UV UV UV UV UV** ST1/SÆT1/ brandledebehandler A Mulighed for Hold C Elektronisk Sygdoms- SKF1 Hold B GOC navigation ved store klasser *Sik&miljø+Brand slutter, Søret&adm+Maskinlære starter **Introkursus til simulator 1 dag ***Kyst FM KYST+ST sikringsberedskab (overgangsordning) UGE Hold A Hold A Eksaminer og interne 2. SEM ST2/SÆT2/ SKF2 Hold A GOC Hold B Elektronisk navigation UV UV FM Grundf. UV UV UV* UV UV UV UV Hold B Hold B Grundf. FM * Innovationscampdag afholdes forår for 2. og 3. semester UV UV UV UV prøver ST2* Eksaminer og interne prøver SÆT2/SKF2* *Tanker Basic (overgangsordning) 3. SEM UGE SÆT3/ UV + Lektions- UV+ Eksaminer og interne UV UV UV UV UV UV UV* UV UV UV UV UV UV UV SKF3 16 fri uge** SSO prøver SÆT3 * Innovationscampdag afholdes forår for 2. og 3. semester **Fortsatte kystskippere kan eventuelt opgradere til Sygdomsbehandler A UGE SEM SKF4 UV UV UV UV UV UV UV UV UV Lektions- Lektions- Eksaminer og interne UV UV UV* UV UV UV fri uge fri uge prøver SKF4 *Evt. temadag(e) med tværfaglige oplæg efterår UGE SEM SKF5 UV UV UV UV UV UV UV UV UV Lektions- Lektions- Eksaminer og interne UV UV UV* UV UV UV fri uge fri uge prøver SKF5 *Evt. temadag(e) med tværfaglige oplæg efterår Kyst = Kystskipperuddannelsen, ST = Styrmandsuddannelsen, SÆT = Sætteskipperuddannelsen, SKF = Skibsføreruddannelsen NB: Kursusuger vil i praksis forskydes lidt fra semester til semester. Se den aktuelle aktivitetskalender for planlægningsformål. Side 24

25 1. Struktur 1.15 Uddannelsens opbygning, fag og kurser Studieordning Styrmandsuddannelse (SVU-berettiget) Semesteroversigt kurser, fagmoduler, ECTS-point, beståkrav og forudsætninger Total Modulnr. Navn på kursus eller fagemne ECTS* Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. Sem 30 Eksamen/godk. Kar. 1 Kar.2 Ja/Nej Forudsætninger 2. Sem 30 *Kurser inklusive B = Bestået/Godkendt 02 = Minumuskarakter for bestået TVÆRFAGLIGE ELEMENTER 7 ECTS Kurser Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 2. Sem Grundfagskursusuge 2 Godkendelse B - Nej - Fagemner Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. Sem Grundfag - Metode 2 Godkendelse B - Nej - 2. Sem Grundfag - Metode 1 Godkendelse B - Nej - 1. Sem Grundfag - Naturfag/IT 1 Godkendelse B - Nej - 2. Sem Grundfag - Naturfag/IT 1 Godkendelse B - Nej - NAVIGATION OG VAGTHOLD 21 ECTS Kurser Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. Sem Introkursus simulator Se e-nav Godkendelse B - Nej - 1. Sem Elektronisk navigation 3 Godkendelse B - Ja Sem Full Mission 2 Godkendelse B - Ja 13101,13121,13702 Fagemner Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. Sem Navigation 3 Godkendelse B - Nej - 2. Sem A13102 Navigation 3 Eksamen 02 mundt. - Ja 13101, Sem Vagttjeneste 3 Godkendelse B - Nej - 2. Sem Vagttjeneste 3 Eksamen B skrift. - Ja Sem Meteorologi 2 Godkendelse B - Nej - 2. Sem A13652 Meteorologi 2 Eksamen 02 mundt. - Ja LEDELSE OG KOMMUNIKATION 10 ECTS Kurser Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 2. Sem GMDSS GOC 4 Eksamen B mundt. B skrift. Ja - Fagemner Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 2. Sem A13452 Søret og administration 2 Eksamen 02 Mundt. - Ja - 1. Sem Maritimt engelsk 2 Godkendelse B - Nej - 2. Sem Maritimt engelsk 2 Eksamen 02 Mundt. - Ja sem Sprogligt engelsk se MarEng Godkendelse B - Nej - Marstal Navigationsskole Side 25

26 1. Struktur SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ 10 ECTS Kurser Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. Sem Brand (røgdykker) 1 Godkendelse B - Ja - 1. Sem Brand (leder) 1 Godkendelse B - Ja Sem Sygdombehandler A 4 Godkendelse B - Ja - 1. Sem Sikringsberedskab* - Godkendelse B - Ja - *Sikringsberedskab kun i overgangsordning for stud. med ældre grunduddannelser Fagemner Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 2. Sem Sikkerhed og miljøbeskyttelse 2 Intern prøve B - Ja - 1. Sem Brandbekæmpelse 2 Godkendelse B - Ja - TEKNIK OG VEDLIGEHOLD 12 ECTS Kurser Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 2. Sem Tanker Basic* - Godkendelse B - Nej - *Tanker Basic kun i overgangsordning for stud. med ældre grunduddannelse Fagemne Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. Sem Skibsteknik og lastbehandling 4 Godkendelse B - Nej - 2. Sem A13302 Skibsteknik og lastbehandling 4 Eksamen 02 skrift. - Ja Sem Maskinlære og maritim teknologi 2 Duelighedsprøve B - Ja - 2. Sem Maskinlære og maritim teknologi 2 Intern prøve B - Ja Marstal Navigationsskole Side 26

27 2. Studieplaner 2 Studieplaner for fagemner 2.1 Studieplan fagemne: Grundfag Metode 1. semester modulnummer: ECTS: 2 point 2. semester modulnummer: ECTS: 1 point Prøvekrav: Godkendelse Prøveform: 1. semester: Løbende bedømmelse eller intern prøve 2. semester: Løbende bedømmelse eller intern prøve Begge semestre Bedømmelsesform fastlægges af underviser/fagteam, se aktuelle undervisningsplaner Beståkrav: Bestået ( Tilfredsstillende gennemførelse ). Merit: Der kan gives merit til alle studerende, som har bestået en gymnasial ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX og HF) eller andre tilsvarende beståede uddannelser. Der kan også gives merit efter en realkompetence-vurdering. Se kapitel 1.8 omkring ansøgning for merit. Studerende med nævnte relevante uddannelser kan vælge ikke at søge merit, hvis de ønsker at deltage i den studiestøttende undervisning i grundfaget. Mål: Den studerende skal ved undervisningen i grundfag kvalificeres til at beherske arbejds- og studiemetoder, herunder projektorienteret arbejde, der kan bruges i den øvrige undervisning på uddannelsen og i virket som styrmand i handelsskibe i international fart. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med emner indenfor mundtlig og skriftlig fremstilling, som der er særligt behov for at kunne anvende i den øvrige undervisning på uddannelsen. Undervisningen skal løbende kunne støtte op om arbejdet i de øvrige fagemner i uddannelsen. Centrale temaer: 1. Studieteknik og metode studie- og notatteknik, gruppeprocesser, læseteknik, skriftlighed, dansk og engelsk ortografi (retskrivning). 2. Metodelære projektarbejde, dataindsamling, analyse, rapportering, formidling, videnskabelig metode. Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Studieteknik, metode og metodelære Viden Marstal Navigationsskole Side 27

28 2. Studieplaner Har forståelse for teamarbejde og gruppeprocesser Har forståelse for studie- og notattekniks betydning for læreprocessen Har forståelse for forskellige tekstgenrer Har viden om forskellen på talesprog og skriftsprog Har viden om kildesøgning, kildeanvendelse og kildekritik Har kendskab til problembaseret, projektorganiseret arbejde Færdigheder Kan søge og vurdere information med relevans for fagene Kan afpasse læse- og skriveteknik efter formål, genre og medie Kan skrive tekster med brug af korrekt dansk og engelsk retskrivning Kan udfærdige breve, synopser og rapporter Kompetencer Kan strukturere sit studie Kan indgå aktivt i egen læringssituation Kan indgå i samarbejder Kan kommunikere mundtligt og skriftligt og tilpasset en målgruppe og et formål Kan deltage i projekt- og problembaseret arbejde Semesterprogression: Se progression i mål for viden, færdigheder og kompetencer ved at sammenligne med studieplan for kystskipper (1. semester). Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Alle centrale temaer behandles i andre fagemner, da grundfag i sagens natur er til for at støtte læringen i de øvrige fagemner. Marstal Navigationsskole Side 28

29 2. Studieplaner 2.2 Studieplan fagemne: Grundfag Naturfag/IT 1. semester modulnummer: ECTS: 1 point 2. semester modulnummer: ECTS: 1 point Prøvekrav: Godkendelse Prøveform: 1. semester: Løbende bedømmelse eller intern prøve 2. semester: Løbende bedømmelse eller intern prøve Begge semestre Bedømmelsesform fastlægges af underviser/fagteam, se aktuelle undervisningsplaner Beståkrav: Bestået ( Tilfredsstillende gennemførelse ) Merit: Der kan gives merit til alle studerende, som har bestået matematik og naturfag eller fysik på en gymnasial ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX og HF) eller nævnte fag på tilsvarende uddannelser. Der kan også gives merit efter en realkompetencevurdering. Se kapitel 1.8.omkring ansøgning for merit. Studerende med nævnte relevante uddannelser kan vælge ikke at søge merit, hvis de ønsker at deltage i den studiestøttende undervisning i grundfaget. Mål: Den studerende skal ved undervisningen i grundfaget beskæftige sig med emner indenfor matematik og fysik, som der er særligt behov for at kunne anvende i den øvrige undervisning på uddannelsen samt i virket som styrmand i handelsskibe i international fart. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med emner indenfor matematik, fysik og mundtlig/skriftlig fremstilling, som der er særligt behov for at kunne anvende i den øvrige undervisning på uddannelsen. Endelig skal den studerende opnå kendskab til brug af IT som arbejdsredskab i undervisningen og i skibe samt ved udarbejdelsen af større skriftlige opgaver. Undervisningen skal løbende kunne støtte op om arbejdet i de øvrige fagemner i uddannelsen. Centrale temaer: 1. Matematik regneregler, interpolation, løsning af ligninger, brug af logaritmer, trigonometri, brug af lommeregner 2. Fysik SI-systemet og mekanisk fysik 3. IT - anvendelse af PC, brug af internet, skolens IT-læringsplatform, informationssøgning, brug af kontorprogrammer, IT-sikkerhed og back-up. Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: IT, matematik og fysik Marstal Navigationsskole Side 29

30 2. Studieplaner Viden Har forståelse for informationssøgning ved hjælp af IT Har kendskab til betydningen af IT-sikkerhed og backup-funktioner Har indgående forståelse af grundlæggende regneregler såsom parentes-, procent og brøkregneregler Har kendskab til funktionsbegrebet, herunder potens-, logaritme- og eksponentialfunktioner samt trigonometriske funktioner Har kendskab til grundlæggende begreber fra mekanisk fysik, såsom kraft, masse, acceleration, hastighed, moment, effekt, energi og arbejde Færdigheder Kan med rutine anvende skolens IT-læringsplatform Kan med rutine foretage informationssøgning ved hjælp af internet Kan anvende IT kontorprogrammer til udarbejdelse af skriftlige arbejder Kan med rutine anvende grundlæggende regneregler herunder parentes-, procent- og brøkregneregler Kan løse simple ligninger Kan udføre interpolation i forbindelse med opslag og lignende Kan benytte potens-, logaritme- og eksponentialfunktioner samt trigonometriske funktioner ved hjælp af lommeregner Kan med støtte benytte IT regnearksprogrammer til løsning af beregninger i forbindelse med uddannelsens øvrige fagemner Kan anvende SI-systemet for fysiske enheder Kan med støtte beregne grundlæggende mekanisk fysiske størrelser såsom kraft, acceleration, hastighed, moment, effekt, energi og arbejde Kompetencer Kan anvende IT software i forbindelse med almindeligt forekommende administrativt arbejde i forbindelse med skibsdriften Kan anvende IT i forbindelse med projektarbejde i undervisningen Kan analysere muligheden for at benytte IT til effektiv løsning af typiske opgaver i skibsdriften Kan analysere behovet for at anvende matematik til problemløsning i forbindelse med uddannelsens øvrige fagemner Kan analysere behovet for at anvende grundlæggende fysik til problemløsning i forbindelse med uddannelsens øvrige fagemner Semesterprogression: Se progression i mål for viden, færdigheder og kompetencer ved at sammenligne med studieplan for kystskipper (1. semester). Kurser Grundfagskursusuge, se kursusplaner Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Alle centrale temaer behandles i andre fagemner, da grundfag i sagens natur er til for at støtte læringen i de øvrige fagemner. Marstal Navigationsskole Side 30

31 2. Studieplaner 2.3 Studieplan fagemne: Navigation 1. semester modulnummer: ECTS: 3 point 2. semester modulnummer: A13102 ECTS: 3 point Prøvekrav: Eksamen Prøveform: 1. semester: Løbende bedømmelse eller intern prøve Bedømmelsesform fastlægges af underviser/fagteam, se aktuel undervisningsplan 2. semester: Mundtlig eksamen, nærmere detaljer se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Mindste karakter 02 Mål: Den studerende skal ved undervisningen i navigation kvalificeres til at virke som styrmand i handelsskibe i international fart. Centrale temaer: 1. Stedbestemmelse bestemme skibets position ved anvendelse af kendemærker til søs og på land, astronomisk navigation, bestik, navigationsudstyr i skibe (i international fart) 2. Navigationsudstyr anvendelse af magnet- og gyrokompas, herunder bestemmelse af fejlvisning på disse; radar og ECDIS, herunder ARPA simulatorkursus; anvendelse af almindeligt forekommende navigationsudstyr for skibe i international fart 3. Søkort og håndbøger vedligehold af beholdning af søkort og håndbøger, herunder elektronisk opdatering (ECDIS) planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads; anvendelse af skibsdagbog, farvandsafmærkning og IAMSAR, tidevandsforhold 4. Manøvrering skibes manøvrekarakteristikker og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring samt teoretisk og praktisk håndtering af mand over bord situationer Viden Har kendskab til kendemærker til søs og på land, herunder afmærkning efter IALA A Har forståelse af virkemåden for navigationsudstyr i skibe i international fart, herunder sådant udstyrs begrænsninger Har forståelse af vinden og strømmens påvirkninger, og kendskab til hvordan oplysninger om disse findes Har indgående forståelse af søkortets opbygning, herunder også ECDIS-kort Har kendskab til gældende begreber og kommunikation i forbindelse med SAR-operationer Har overblik over skibes manøvrekarakteristikker, og hvorledes man finder oplysninger herom Har kendskab til forhold omkring til ankring, fortøjning og manøvrering, herunder mandover-bord situationen Har kendskab til de forhold, der forårsager tidevand Har overblik over himmelkuglen og astronomiske elementer Marstal Navigationsskole Side 31

32 2. Studieplaner Færdigheder Kan med rutine bestemme skibets position ved brug af almindeligt forekommende navigationsudstyr og bestik under indflydelse af vind og strøm Kan anvende magnet- og gyrokompas, herunder selvstændigt bestemme fejlvisning på disse Kan med rutine benytte radar og AIS til antikollisionsarbejde Kan med rutine anvende søkort, herunder ECDIS, til planlægning og sejlads i international fart Kan anvende søkort og publikationer til opslag og bestemmelse af tidevandsforhold samt andre forhold omkring sejladsen i international fart Kan vedligeholde beholdning af søkort og publikationer til international fart, herunder også elektronisk opdatering (ECDIS) Kan anvende skibsdagbog Kan bestemme CPA, TCPA, TC og TS for et andet skib Kan bestemme kompas- og storcirkelkurser og distancer Kan med støtte udføre mand-over-bordmanøvrer Kompetencer Kan selvstændigt udføre sejladsplanlægning og monitorere sejladsens udførelse i international fart Kan selvstændigt varetage funktionen som vagthavende navigatør i international fart, herunder benytte almindeligt forekommende navigationsudstyr til at vurdere trafikbilledet Kan deltage i SAR-operationer og varetage ansvaret for en SRU i forbindelse hermed Kurser Har gennemført Introduktionskursus til simulator Har gennemført kursus i Elektronisk navigation Har gennemført et Full Mission kursus Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: IAMSAR i Maritimt Engelsk Stedbestemmelse og Navigationsudstyr grundlæggende begreber og fagtermer i Maritimt Engelsk ECDIS, ARPA og AIS i kurset Elektronisk Navigation Marstal Navigationsskole Side 32

33 2. Studieplaner 2.4 Studieplan fagemne: Vagttjeneste 1. semester modulnummer: ECTS: 3 point 2. semester modulnummer: ECTS: 3 point Prøvekrav: Eksamen Prøveform: 1. semester: Løbende bedømmelse eller intern prøve Bedømmelsesform fastlægges af underviser/fagteam, se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Bestået 2. semester: Skriftlig eksamen, nærmere detaljer se aktuel undervisningsplan Mål: Den studerende skal ved undervisningen i vagttjeneste kvalificeres til at virke som styrmand i handelsskibe i international fart. Centrale temaer: 1. Søvejsregler de internationale søvejsregler, nationale særregler herunder sikker sejlads i danske farvande 2. Kollisionsforebyggelse radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision, 3. Vagtholdsprocedurer vagtholdsbekendtgørelsen, skibsdagbøger, tjeklister, procedurer og instruktioner, Full Mission brosimulatorkursus jf. gældende uddannelsesplan 4. Kommunikation nød- og redningssignaler, engelsk terminologi for vagtholdsbegreber, skibsmeldesystemer og VTS 5. Visuel signalering Den internationale signalbog, sikker anvendelse af 1-bogstavssignaler, nødsignaler, herunder SOS sendt ved hjælp af lys. Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har indgående forståelse for vagtholdsbekendtgørelsen Har indgående forståelse for de internationale søvejsregler Har kendskab til nationale særregler, herunder især de danske. Har forståelse for nød- og redningssignaler. Har kendskab til den internationale signalbog. Har kendskab til morsesignalerne. Har kendskab til tjeklister, procedurer og instruktioner vedrørende vagthold Færdigheder Kan benytte relevante regler fra søvejrsreglerne og vagtholdsbekendtgørelsen til at løse situationer fra praksis. Kan anvende den internationale signalbog og 1-bogstavssignalerne, specielt i kritiske situationer og nødsituationer. Marstal Navigationsskole Side 33

34 2. Studieplaner Kan benytte relevante checklister, procedurer, og instruktioner i simuleringssituationer eller projektarbejder. Kompetencer Kan anvende engelsk terminologi i vagtholdsarbejdet og i nødsituationer. Kan deltage i håndteringen af nødsituationer. Kan selvstændigt varetage søvagt, havnevagt, ankervagt m.m. Semesterprogression: Se progression i mål for viden, færdigheder og kompetencer ved at sammenligne med studieplan for kystskipper (1. semester) henholdsvis styrmandsuddannelserne (2. semester) Kurser Full Mission kursus Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Kollisionsforebyggelse radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision (Navigation). Kommunikation engelsk terminologi for vagtholdsbegreber (Maritimt Engelsk), skibsmeldesystemer og VTS (Navigation). Vagtholdsprocedurer skibsdagbøger (Navigation) Marstal Navigationsskole Side 34

35 2. Studieplaner 2.5 Studieplan fagemne: Meteorologi 1. semester modulnummer: ECTS: 2 point 2. semester modulnummer: ECTS: 2 point Prøvekrav: Eksamen Prøveform: 1. semester: Løbende bedømmelse eller intern prøve Bedømmelsesform fastlægges af underviser/fagteam, se aktuel undervisningsplan 2. semester: Mundtlig eksamen, nærmere detaljer se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Mindste karakter 02 Mål: Den studerende skal ved undervisningen i meteorologi kvalificeres til at virke som styrmand i handelsskibe i international fart. Centrale temaer: 1. Vejrsystemer karakteristika for forskellige vejrsystemer, meteorologiske fænomener, havstrømme m.m. 2. Informationsindsamling almindeligt forekommende meteorologiske instrumenter og relevante meteorologiske informationer, indsamling og udsendelse af meteorologiske oplysninger 3. Ruteplanlægning meteorologiske informationer, særlige meteorologiske forhold for specifikke havområder m.m. for planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads, rutevejledning fra land Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har kendskab til grundlæggende meteorologiske og oceanografiske begreber såsom atmosfæren, temperatur, lufttryk, vind, luftfugtighed, skyer, nedbør, sigtbarhed, bølger, strøm og is Har forståelse af globale vejrsystemer og vejrtyper Har kendskab til fremherskende havstrømme og deres betydning for globale vejrsystemer Har forståelse af risikoen ved sejlads i forskellige vejrtyper i alle farvande Har forståelse af indsamling og bearbejdning af meteorologiske og oceanografiske informationer Har forståelse af teknikker for vejrruteplanlægning Færdigheder Kan anvende skibes instrumenter til observation af vejret Kan søge, udvælge og kommunikere relevante meteorologiske og oceanografiske informationer både på dansk og engelsk Kan anvende relevante informationer til at analysere risikoen for hårdtvejrsskader og farlige situationer i forhold til skibet Marstal Navigationsskole Side 35

36 2. Studieplaner Kompetencer Kan anvende meteorologiske og oceanografiske informationer i det daglige arbejde ombord i både havn og ved sejlads i alle farvande Semesterprogression: Se progression i mål for viden, færdigheder og kompetencer ved at sammenligne med studieplan for kystskipper (1. semester) Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Ruteplanlægning også i faget Navigation Marstal Navigationsskole Side 36

37 2. Studieplaner 2.6 Studieplan fagemne: Søret og administration 2. semester modulnummer: A13652 ECTS: 2 point Prøvekrav: Eksamen Prøveform: 2. semester: Mundtlig eksamen, se nærmere detaljer i aktuel undervisningsplan Beståkrav: Mindste karakter 02 Mål: Den studerende skal gennem undervisningen indenfor Lov om søfarendes ansættelsesforhold med videre og sølovens bestemmelser kvalificere sig til at virke som styrmand i fiskeskibe og handelsskibe i international fart. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med grundlæggende principper vedrørende skibs- og hyreregnskaber. Endelig skal den studerende opnå et bredt kendskab til IT-anvendelse, herunder programmer og udstyr til tekniske og administrative formål om bord i skibene. Centrale temaer: 1. Ansættelsesret - Lov om søfarendes ansættelsesforhold mv.s bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser samt forhold vedr. arbejdsskader 2. Søret ladningsdokumenter, fuldmagtsforhold for reder og ladningsejer, søforsikring og krav for skibes besætning samt søforklaring 3. Teknisk drift og administration - syn, klasning af skibe, certifikatudstedelse og Port State Control 4. ISM-koden, - ISM (International Safety Management), arbejdsmiljølovgivningen samt forureningsbekæmpelse 5. IT anvendelse af administrative IT-programmer om bord på skibet samt til informationssøgning og kommunikation mellem skib og land Samt følgende centrale temaer fra uddannelsesbekendtgørelse om valgfag (obligatorisk for at opnå sønæringsbevis som Styrmand af 3. grad): 1. Administration, regnskab og indkøb skibs- og hyreregnskab, dokumentstyring af skibets certifikater og udarbejdelse af skriftlige rapporter 2. Søret og skibsførerens pligter - ud- og indklarering i kyst- og nærfartsområdet, ladningsdokumenter samt søforklaring, administrative rutiner og centrale dokumenter i forhold til ladning Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har forståelse af Lov om søfarendes ansættelsesforhold mv.s bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser, Har overblik over de elementære principper for hyre og skibsregnskab Marstal Navigationsskole Side 37

38 2. Studieplaner Har kendskab til ind- og udklarering, Har kendskab til skibsførerens pligter ansvar i almindelighed, herunder hans politimæssige myndighed, hans fuldmagtsforhold for reder og ladningsejer, søforsikring og til krav for skibes besætning(er) Har kendskab til ladningsdokumenter, herunder certepartier og konnossementer Har kendskab til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring Har kendskab til behovet for søforklaring Færdigheder Har modtaget instruktion om syn, klasning af skibe, certifikatudstedelse og Port State Control Har modtaget instruktion om varetagelse af skibsførerens politimæssige myndighed Har modtaget instruktion om at varetage skibsførerens stillingsfuldmagt Kan med støtte anvende lovgivningen med hensyn til besætningens rettigheder og pligter Er parat til at anvende lovgivningen med hensyn til besætningens rettigheder og pligter Kan med støtte anmelde arbejdsskader Har modtaget instruktion i at varetage skibsførerens administrative opgaver vedrørende ladningspapirer Kompetencer Kan deltage i skibsførerens opgave med hensyn til besætningens rettigheder og pligter Kan varetage styrmandens administrative opgaver vedrørende ladningspapirer Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: IT anvendelse af administrative IT-programmer om bord på skibet samt til informationssøgning og kommunikation mellem skib og land. Behandles under fagemnet Grundfag ISM-koden, - ISM (International Safety Management), arbejdsmiljølovgivningen samt forureningsbekæmpelse, behandles i fagemnet Sikkerhed og miljø Marstal Navigationsskole Side 38

39 2. Studieplaner 2.7 Studieplan fagemne: Maritimt Engelsk 1. semester modulnummer: ECTS: 2 point 2. semester modulnummer: ECTS: 2 point Prøvekrav: Eksamen Prøveform: 1. semester: Løbende bedømmelse eller intern prøve Bedømmelsesform fastlægges af underviser/fagteam, se aktuel undervisningsplan 2. semester: Mundtlig eksamen, nærmere detaljer se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Mindste karakter 02 Mål: Den studerende skal kvalificere sig til at virke som styrmand i fiskeskibe og handelsskibe i international fart. Dette indebærer, at den studerende er i stand til at anvende engelsk som arbejdssprog, herunder læse engelsksprogede publikationer, at forstå meldinger vedrørende skibets sikkerhed og sejlads, og at udtrykke sig klart såvel mundtligt som skriftligt ved udveksling af meddelelser over skibets kommunikationssystemer. Endelig skal den studerende kunne udarbejde skriftlige instrukser og anvisninger på engelsk således at disse kan anvendes af en flersproglig besætning. Centrale temaer: 1. Maritimt engelsk - IMO s maritime standardudtryk og engelske tekniske manualer, 2. Skibets sikkerhedsruller - sikkerhedsinformationer -afmærkninger, flugtveje og alarmsignaler (STCW kodens tabel A-VI/1, pkt. 1.1) 3. Daglig kommunikation vedr. skibets sikkerhed, drift og vagttjeneste, specielt med henblik på anvendelse af flersproglig (multilinguel) besætning, 4. Administrativ kommunikation - ind- og udklarering, befragtning og ladningsrelaterede dokumenter. Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har viden om maritime engelske fagudtryk, som anvendes i daglig kommunikation på skibe Har viden om de engelsk udtryk, der anvendes i sikkerhedsruller, sikkerhedsinformationer og -afmærkninger, flugtveje og alarmsignaler Har forståelse for engelske udtryks anvendelse i nødkommunikation Har forståelse for engelske udtryks anvendelse i vagthold Har kendskab til engelske fagudtryk indenfor ind- og udklarering, befragtning og ladning. Færdigheder Kan anvende IMO s maritime standardudtryk (SMCP) Kan anvende skibets sikkerhedsruller på engelsk, Kan anvende IAMSAR-manualen Kan anvende engelske tekniske manualer Marstal Navigationsskole Side 39

40 2. Studieplaner Behersker fagudtryk på engelsk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste, sikkerhed og arbejdsmiljø Kan kommunikere skriftligt og mundtligt om relevante administrative forhold Kompetencer Kan kommunikere med relevante personer på engelsk i en nødsituation Kan kommunikere vedrørende daglig skibstjeneste på engelsk Kan anvende engelsk som arbejdssprog ved multilinguelle besætninger Semesterprogression: Se progression i mål for viden, færdigheder og kompetencer ved at sammenligne med studieplan for kystskipper (1. semester) Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Administrativ kommunikation - ind- og udklarering, befragtning og ladningsrelaterede dokumenter (Søret og administration) Maritimt engelsk - engelske tekniske manualer engelske tekniske manualer samt IAMSAR manual (Navigation) samt indsamling og bearbejdning af meteorologiske og oceanografiske informationer (Meteorologi) Marstal Navigationsskole Side 40

41 2. Studieplaner 2.8 Studieplan fagemne: Sprogligt Engelsk 2. semester modulnummer: Prøvekrav: Godkendelse ECTS: Fælles med maritimt engelsk Prøveform: Løbende bedømmelse eller intern prøve Bedømmelsesform fastlægges af underviser/fagteam, se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Bestået ( Tilfredsstillende gennemførelse ) Merit: Der kan gives merit til alle studerende, som har bestået engelsk på en gymnasial ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX og HF) og andre beståede uddannelser, hvori engelsk indgår på mere end 10. klasses niveau. Der kan også gives merit efter en realkompetencevurdering. Se kapitel 1.8.Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. omkring ansøgning for merit. Studerende med nævnte relevante uddannelser kan vælge ikke at søge merit, hvis de ønsker at deltage i den støttende undervisning i sprogligt engelsk. Mål: Den studerende skal ved undervisningen i sprogligt engelsk, kvalificere sig til at kunne kommunikere på engelsk. Centrale temaer: 1. Mundtligt engelsk lytning, samtale, sprogopbygning, grammatik, syntaks 2. Skriftligt engelsk læsning, skrivning, stavning Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har viden om det engelske sprogs grammatik og syntaks Færdigheder Kan deltage aktivt i en uforberedt samtale med flere deltagere Kan anvende et rimelig præcist og varieret ordforråd Kompetencer Kan kommunikere på engelsk både skriftligt og mundtligt Marstal Navigationsskole Side 41

42 2. Studieplaner 2.9 Studieplan fagemne: Sikkerhed og miljøbeskyttelse og maritimt sikringsberedskab 2. semester modulnummer: ECTS: 2 point Prøvekrav: Intern prøve Prøveform: 2. semester: Intern prøve - Bedømmelsesform fastlægges af underviser/fagteam, se nærmere detaljer i aktuel undervisningsplan Beståkrav: Bestået Mål: Den studerende skal gennem undervisningen indenfor sikkerhed og miljøbeskyttelse kvalificere sig til at varetage funktionen som styrmand med sikkerheds- og miljøansvar i skibe under 3000 BT i fart på alle have. Centrale temaer: 1. Miljørigtig skibsdrift og forureningsforebyggelse ansvar for beskyttelse af det omgivende miljø 2. Håndtering af nødsituationer forholdsregler vedrørende beskyttelse af ombordværende personer, beslutningsteknikker og risikovurdering 3. Team og leadership jf. gældende kvalifikationskrav i STCW table A-II/1 4. Arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse deltage i instruktion af personer om bord vedrørende skibets sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, herunder brug af nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler samt vedligeholdelse af dette udstyr 5. Anvendelse af redningsflåder og både - sikkerhedsøvelser om bord 6. SMS (Safety Management System) udarbejdelse, anvendelse, evaluering og revision af skibets sikkerhedsinstruktioner og -procedurer 7. Maritim sikring sikringsplan og sikringsberedskab, risici og forholdsregler; jf. gældende kvalifikationskrav i STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 4, kendskab til forhold under tilfangetagelse og eftervirkninger heraf. Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Er orienteret om miljørigtig skibsdrift herunder NOx og CO 2 -emmisioner og grønne regnskaber Har forståelse for udledningsregler i henhold til MARPOL og varetagelse af ansvar for beskyttelse af miljøet Har kendskab til maritim sikkerhedsledelse, herunder værdien af en sikkerhedskultur Har kendskab til beslutningsteknikker, risikovurdering og forholdsregler til beskyttelse af personer Har kendskab til hold- og samarbejdsledelse samt effektiv kommunikation ombord og med land Marstal Navigationsskole Side 42

43 2. Studieplaner Har kendskab til arbejdsledelse herunder fordeling af ressourcer og arbejdsbelastning Har kendskab til instruktion og træning af besætning herunder motivation og progression Har forståelse for indholdet af søfartsstyrelsens meddelelser A Har forståelse for opbygning og anvendelse af skibets SMS Har forståelse for korrekt valg, brug og håndtering af værnemidler samt forståelse for værnemidlernes begrænsninger, således en korrekt instruktion kan gennemføres Har kendskab til kravene til sikringsplan og sikrings beredskab samt de risici og forholdsregler, der indgår i arbejdet med disse Har kendskab til forhold under tilfangetagelse og eftervirkningerne heraf Færdigheder Kan med sikkerhed anvende forebyggelsesprincipperne i henhold til søfartsstyrelsens meddelelser A Kan anvende computerbaseret progammer til at hjælpe med de administrative opgaver i forbindelse med håndtering af kemikalier om bord, og at få udarbejdet arbejdspladsvurderinger - herunder: Oprette/tilføje nye produkter Indtaste skibsspecifikke APB-tekster Se og printe arbejdspladsbrugsanvisninger og værnemiddelskemaer Se og tilføje sikkerhedsdatablade og eksponeringsscenarier Gennemføre en risikovurdering og lave handlingsplaner for arbejdsopgaver Oprette og redigere risikovurderingsdokumenter Opdatere program- og kemidata Kan anvende Root Cause Analysis (Kerneårsagsanalyse) til ulykkesanalyse Kan anvende skibets SMS herunder forberedelse på håndtering af nødsituationer Er parat til prioritering af indsatsen i forbindelse med ulykkessituationer samt har modtaget instruktion i håndtering af hændelser med kemiske stoffer Kan med støtte stå for træning, instruktion og oplæring af andre søfarende om bord Er parat til at deltage i holdsamarbejde og personaleledelse om bord under hensyntagen til motivation og arbejdsbelastning af det enkelte besætningsmedlem Kan indhente relevante oplysninger til at fortage korrekt valg, brug og håndtering af værnemidler Kan som vagthavende styrmand indgå i skibets sikringsberedskab Kompetencer Kan deltage i skibets sikkerhedsorganisation og selvstændigt udarbejde APV og APB. Kan som styrmand deltage i varetagelsen af funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig på et skib i international fart, herunder motivere besætningen og planlægge arbejdet Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner (og tidligere grunduddannelse): Anvendelse af redningsflåder og både - jf. kravene i STCW konventionens reglement VI/2, paragraf 1, er også varetaget i forbindelse med de studerendes grunduddannelse. Det sikres ved overgangsordning, at studerende med ældre grunduddannelse gennemfører uddannelse svarende til disse krav inden uddannelsens afslutning. Marstal Navigationsskole Side 43

44 2. Studieplaner Håndtering af nødsituationer er også varetaget i forbindelse med de studerendes uddannelse i brandbekæmpelse og indsatsledelse. Håndtering af havari- og ulykkessituationer er også varetaget i fagemnet Skibsteknik. Planlægning og afholdelse af sikkerhedsøvelser er også varetaget i forbindelse med fagemnet brandbekæmpelse Sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 4, er også varetaget i forbindelse med de studerendes grunduddannelse. Det sikres ved overgangsordning, at studerende med ældre grunduddannelse gennemfører kursus i generelt sikringsberedskab samt kursus i særlige sikringsopgaver inden uddannelsens afslutning. Se kursusplan i kapitel 3. Dele af Team og leadership jf. gældende kvalifikationskrav i STCW table A-II/1, er også varetaget i fagemnet Maritimt Engelsk samt Søret og administration samt Full Mission Kursus jf. kursusplan i kapitel 3. Marstal Navigationsskole Side 44

45 2. Studieplaner 2.10 Studieplan fagemne: Brandbekæmpelse Modulnummer: Prøvekrav: Gennemført kursus + Godkendelse ECTS: 2 point + kursus 2 point Prøveform: Gennemført kursus + Løbende bedømmelse eller intern prøve Bedømmelsesform fastlægges af underviser/fagteam, se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Bestået ( Tilfredsstillende gennemførelse ) Mål: Den studerende skal ved undervisningen i brandbekæmpelse kvalificere sig til at kunne betjene og vedligeholde skibets brandsluknings- og røgdykningsudstyr i overensstemmelse med de givne vejledende manualer. Den studerende skal endvidere kunne varetage funktionen som brandleder om bord på et skib. Den studerende skal efter afsluttet uddannelse have gennemført et godkendt kursus i brandbekæmpelse for skibsofficerer jf. gældende uddannelsesbekendtgørelse, som opfylder kravene i STCW-konventionens reglement VI/3. Centrale temaer: 1. Organisering af brandforebyggelse vurdering af brandsikring i forhold til arbejdssituationerne, sikring af forsvarlig omgang med brandfarlige stoffer og åben ild. 2. Instruktion vedr. brandberedskab udarbejdelse, vedligeholdelse og formidling af instruktion til besætningen 3. Brandbekæmpelse og evaluering af brandberedskabet planlægning, organisering og ledelse af brandbekæmpelsen samt efterfølgende evaluering og forbedring af brandberedskabet Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har forståelse for brandteori og typiske brandudviklingsforløb i fri luft og i lukkede rum samt kendskab til forskellige antændelseskilder herunder selvantændelse og statisk elektricitet Har forståelse for røggassernes farlighed og tiltag til forbedring af personsikkerhed Har forståelse for slukningsteori herunder viden om fordele, ulemper og eventuelle problemer ved forskellige brandslukningsmidler Har kendskab til forskellige branddetektortypers principielle virkemåde herunder eventuelle kendte begrænsninger og detektionstider Har forståelse for forskellene i brandbekæmpelsesstrategier i land (dok) og til søs, på grund af særlige forhold i skibe som: de begrænsede flugtmuligheder, brandspredningen gennem Marstal Navigationsskole Side 45

46 2. Studieplaner metal, problemer med branddetektion i store rum, faremomenter ved gasslukningsanlæg, brande i lukkede rum, stabilitet problemer, farlig gods Har kendskab til erfaringer om menneskelig adfærd under brande Har forståelse for brandtekniske begreber som overtænding, flash over, backdraft, aktiv og passiv brandsikring, brændstof- og luftkontrollerede brande Har forståelse for risikovurdering og forholdsregler til beskyttelse af personer og skib Færdigheder Kan gennemføre konkrete risikovurderinger og forslå dertil passende aktive og passive brandsikringstiltag Kan planlægge, organisere og evaluere brandøvelser i overensstemmelse med myndighedskrav Kompetencer Kan vurdere og organisere brandsikring i forhold til arbejdssituationerne og sikre forsvarlig omgang med brandfarlige stoffer og åben ild Kan udarbejde og håndtere instruktioner til besætningen vedrørende brandberedskab og brandøvelser samt evaluere og udarbejde forbedringer af brandberedskabet Kan planlægge, organisere og lede brandbekæmpelsen om bord Kurser Kurser i brandbekæmpelse for skibsofficerer (røgdykker og brandleder) Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Praktisk planlægning, organisering og ledelse af brandbekæmpelsen samt praktisk formidling af instruktioner til besætningen varetages i brandlederkurset på brandskolen Forhold omkring skibes stabilitet behandles i fagemnet Skibsteknik og lastbehandling Risikovurdering, organisering og evaluering af brandøvelser i overensstemmelse med myndighedskrav varetages også i fagemnerne Sikkerhed og miljø samt Søret og administration Marstal Navigationsskole Side 46

47 2. Studieplaner 2.11 Studieplan fagemne: Skibsteknik og lastbehandling 1. semester modulnummer: ECTS: 4 point 2. semester modulnummer: A13302 ECTS: 4 point Prøvekrav: Eksamen* *Samt grundlæggende tankskibskursus (Tanker Basic) jf. det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 og reglement V/1-2, paragraf 2.2 (overgangsordning for studerende der ikke har det fra søfartsskole) Prøveform: 1. semester: Løbende bedømmelse eller intern prøve Bedømmelsesform fastlægges af underviser/fagteam, se aktuel undervisningsplan 2. semester: Skriftlig eksamen, nærmere detaljer se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Mindste karakter 02 Mål: Den studerende skal gennem undervisningen i skibsteknik, lastbehandling og stuvning kvalificere sig til at virke som styrmand i fiskeskibe og handelsskibe i international fart, herunder have ansvar for lastbehandling i et mindre handelsskib. Den studerende skal kunne anvende internationale maritime konventioner, herunder specielt SOLAS, MARPOL, og den internationale lastelinjekonvention i praktiske problemstillinger. Centrale temaer: 1. Skibstypers opbygning - indretning, udrustning og karakteristika 2. Stabilitet - tyngdepunkt, opdriftscenter, dybgang og trim samt beregning af skibets stilling på vandet, faktorer, der har indflydelse på et skibs stabilitet, herunder indvirkning fra vind, sø og fri væskeoverflader, 3. Kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning - således at det kan afgøres, om skibet eller dele af dets udrustning bliver overbelastet ved lokale kraftpåvirkninger, 4. Korrosion på skibet og dets udstyr - korrosions indflydelse på skibets sødygtighed, kunne vurdere korrosion samt planlægge korrosionsbeskyttelse om bord 5. Håndtering af skib, last og besætning i tilfælde af havari 6. IT-programmer - vedr. stabilitet og lastbehandling Samt følgende centrale temaer fra uddannelsesbekendtgørelse om valgfag (obligatorisk for at opnå sønæringsbevis som Styrmand af 3. grad): 1. Lastbehandling generelt og hvor lasten udgør en sikkerheds- og/eller miljømæssig risiko - lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer samt gennemføre nødvendig instruktion af personer ombord herunder om brug af sikkerheds- og beskyttelsesudstyr 2. International regulering af farligt gods IMDG-koden, IMSBC-koden og deres praktiske anvendelse. Marstal Navigationsskole Side 47

48 2. Studieplaner Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har kendskab til forskellige skibstyper, deres opbygning, indretning, udrustning og karakteristika. Har forståelse for betydningen af tyngdepunkt, opdriftscenter, dybgang og trim og faktorer, der har indflydelse på et skibs stabilitet, herunder indvirkning fra vind, sø og fri væskeoverflader Har kendskab til kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning. Har kendskab til korrosion på skibet og dets udstyr og dennes indflydelses på skibets sødygtighed. Har kendskab til håndtering af skib, last og besætning i tilfælde af havari. Har overblik over vedligehold af skibe herunder luger, spil, laste- og lossegrej, samt planlægning og udførelse af dokning. Har kendskab til lastbehandling generelt og hvor lasten udgør en sikkerheds- og/eller miljømæssig risiko. Har kendskab til International regulering af transport af farligt gods til søs. Har overblik over IT-programmer til lastbehandling og stabilitetsberegning. Færdigheder Kan beregne skibets stilling på vandet. Kan beregne skibets stabilitet. Kan med støtte varetage lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer. Kan med støtte anvende internationale koder herunder IMDG-koden og IMSBC-koden. Har modtaget instruktion i anvendelse af IT-programmer til stabilitetskontrol, styrkekontrol, dybgangsberegning og andre lastberegninger. Har modtaget instruktion i anvendelse af måleudstyr i forbindelse med adgang til lukkede rum. Kompetencer Kan selvstændigt udføre stabilitetskontrol og dybgangsberegninger. Kan deltage i kontrol af kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning. Kan deltage i håndtering af skib, last og besætning i tilfælde af havari. Kan deltage i lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer. Kan deltage i lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen når der er tale om farligt gods. Kan deltage i stabilitetskontrol, styrkekontrol, dybgangsberegning og andre lastberegninger på IT-programmer. Semesterprogression: Se progression i mål for viden, færdigheder og kompetencer ved at sammenligne med mål for kystskipper (1. semester) Marstal Navigationsskole Side 48

49 2. Studieplaner Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner (og tidligere grunduddannelse): det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 og reglement V/1-2, paragraf 2.2 er varetaget i grunduddannelse. Det sikres ved overgangsordning, at studerende med ældre grunduddannelse gennemfører kursus i grundlæggende tankskibsoperationer (Tanker Basic) inden uddannelsens afslutning. Se kursusplan i kapitel 3. Marstal Navigationsskole Side 49

50 2. Studieplaner 2.12 Studieplan fagemne: Maskinlære og maritim teknologi 1. semester modulnummer: ECTS: 2 point 2. semester modulnummer: ECTS: 2 point Prøvekrav: Duelighedsprøve og Intern prøve Prøveform: 1. semester: Duelighedsprøve i motorpasning (se relevant uddannelsesplan fra Søfartsstyrelsen) Beståkrav: Bestået 2. semester: Intern prøve - Bedømmelsesformen fastlægges af underviser/fagteam, se aktuel undervisningsplan Mål: Den studerende skal ved undervisningen i maskinlære og maritim teknologi, kvalificere sig til på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis at kunne varetage driften af et skibsmaskineri op til 750 KW i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning. Endvidere skal den studerende ved undervisningen i tekniske systemer og systemforståelse kvalificere sig til at kunne handle rationelt og korrekt samt lokalisere og afhjælpe simple fejl på almindeligt forekommende tekniske, elektriske og hydrauliske systemer i skibe. Den studerende opnår duelighedsprøve i motorpasning jf. gældende kvalifikationskrav. Centrale temaer: 1. Skibsmaskineri manøvre- og navigationssystemer, fremdrivningsmaskineri. brændstofsystem, smøreoliesystem, kølesystem, tanksystem, lænsesystem, alarmsystem 2. Dæksudstyr - hydrauliske og elektriske spil 3. El-systemer - generatorer, akselgeneratorer og nødstrømsanlæg og kunne optræde sikkerhedsmæssigt korrekt ved omgangen med disse systemer 4. Maritime IT-systemer og - programmer - eksempelvis systematisk vedligehold, stabilitet og lastbehandling samt integreret skibskontrol Obs! Marstal Navigationsskole har valgt at styrmanden skal undervises i samme centrale temaer i maritim teknologi som sætteskippere og skibsførere for at sikre muligheden for meritering. Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden ved hjælp af relevante tekniske beskrivelser, tegninger og manualer fra typiske skibsserier have kendskab til: o manøvresystemer, o navigationssystemer, o fremdrivningsmaskineri, o brændstofsystem, o smøreoliesystem, Marstal Navigationsskole Side 50

51 2. Studieplaner Færdigheder o kølesystem, o tanksystem, o lænsesystem, o alarmsystem, o elforsyning herunder hjælpemaskineri og akselgenerator, og nødstrømsanlæg og kunne optræde sikkerhedsmæssigt korrekt ved omgangen med disse systemer. o til dæksudstyr, herunder hydrauliske og elektriske spil, o elsystemer, herunder generatorer, akselgeneratorer, o Integreret skibskontrolsystemer. Kan i praksis starte, betjene og kontrollere motoren under drift samt standse af motoren på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Opnået duelighedsprøve i motorpasning jf. gældende kvalifikationskrav. Indhente og anvende og formidle relevant teknisk information, som sætter den studerende i stand til at handle rationelt og korrekt Kompetencer Kan redegøre for tekniske systemer virkemåde i normaldrift og hvordan de reagere (alarmere) i ikke normaldrift situationer, som sætter den studerende i stand til at handle rationelt og korrekt i forbindelse med almindeligt forekommende tekniske systemer i skibe Semesterprogression: Se progression i mål for viden, færdigheder og kompetencer ved at sammenligne med pensumbeskrivelse for duelighedsprøve i motorpasning (1. semester) Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Skibsrelaterede IT-systemer og programmer til eksempelvis systematisk vedligehold, stabilitet og lastbehandling behandles i fagemnet Skibsteknik og lastbehandling Marstal Navigationsskole Side 51

52 3. Studieplaner for kurser 3 Studieplaner for kurser 3.1 Studieplan kursus: Brandbekæmpelse grundkursus (Røgdykker) Udlagt undervisning. Marstal Navigationsskole er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning. Modulnummer: Forudsætninger / krævede moduler: Før optagelse på kursus skal kursisten være i besiddelse af gyldigt sundhedsbevis for søfarende eller fremvise helbredsattest for udrykningspersonel samt have gennemgået teoripensum om forebyggelse af brand og brandbekæmpelse i skibe herunder opnået kendskab til: brand og brandslukningsteori, brandslukningsmidler og -materiel, åndedrætsbeskyttelse og røgdykning, skibsbrande, brandalarm og manøvre. Prøvekrav: Se Søfartsstyrelsens uddannelsesplan jf. grundlag nedenfor. Prøveform: Løbende bedømmelse Beståkrav: Bestået ( Tilfredsstillende gennemførelse ) Grundlag: Uddannelsesplan for kursus i brandbekæmpelse i skibe, version 3.0, dato 16. oktober 2008, der refererer til STCW-konventionens af 1978 som ændret i 1995, reglement VI/3 om brandbekæmpelse i skibe, Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros vejledninger om Røgdykning, Personligt beskyttelsesudstyr til brand- og redningsfolk og Sikkerhed i brandøvelseshuse, røgdykkerbaner, overtændingscontainere og skibsmoduler. Normeret varighed: 3 dage Mål: Formål: Kursusmål: ECTS: 1 point Kursets formål er at bibringe kursisten viden og de færdigheder, der kvalificerer vedkommende til at indgå i brandbekæmpelseshold ved brandbekæmpelse i skibe. Kursisten skal opfylde de kvalifikationskrav, der fremgår af STCW-kodens tabel A-VI/ anvende forskellige typer håndslukkere, 2. anvende røgdykkerudstyr, 3. slukke mindre brande, herunder brande i elektrisk udstyr, olie og propan, 4. slukke større brande med vand ved brug af tågestrålerør, 5. slukke brande med skum, pulver eller andet egnet kemisk slukkemiddel, 6. udføre brandslukning i røgfyldte lukkede rum, iført røgdykkerudstyr, 7. slukke brande med vandtåge eller andet egnet slukningsmiddel i beboelse eller simuleret maskinrum, hvor der er kraftig røgfyldning, 8. slukke oliebrande ved anvendelse af vandtåge-forlængerrør, pulver eller skumaggregat, 9. udføre en redning i et røgfyldt rum, iført røgdykkerudstyr. Som led i uddannelsen skal de praktiske øvelser udføres under forhold, der simulerer realistiske forhold i skibe, herunder også øvelser i mørke. Marstal Navigationsskole Side 52

53 3. Studieplaner for kurser 3.2 Studieplan kursus: Brandlederkursus Udlagt undervisning. Marstal Navigationsskole er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning. Modulnummer: Forudsætninger / krævede moduler: For deltagelse i kursus og genopfriskningskursus i brandledelse i skibe skal kursisten være i besiddelse af: 1) gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere og 2) sønæringsbevis som skibsofficer, navigatør, skibsmaskinist eller maskinmester. Søfarende, som er under uddannelse til skibsofficer, navigatør, skibsmaskinist eller maskinmester, kan optages på kursus. Prøvekrav: Se Søfartsstyrelsens uddannelsesplan/bekendtgørelse jf. grundlag nedenfor. Prøveform: Løbende bedømmelse Beståkrav: Bestået ( Tilfredsstillende gennemførelse ) Grundlag: Uddannelsesplan/bekendtgørelse om kursus og genopfriskningskursus i brandledelse i skibe, bekendtgørelse nr af 8. december 2015, jf. A-koden, afsnit A-VI/3 i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978, med senere ændringer (STCW-konventionen). Normeret varighed: 2 dage Mål: ECTS: 1 point Målet med kursus er, at kursisten skal opnå viden, forståelse og færdigheder om brandledelse, således at kursisten opfylder kravene om træning i overensstemmelse med Tabel A-VI/3, jf. A-koden i STCW med henblik på at: 1) kontrollere brandbekæmpelsesoperationer om bord på skibe, 2) organisere og træne brandhold, 3) besigtige og servicere brandpåvisnings- og brandslukningssystemer og udstyr og 4) undersøge og udarbejde rapporter over brandrelaterede hændelser. Marstal Navigationsskole Side 53

54 3. Studieplaner for kurser 3.3 Studieplan kursus: Sygdomsbehandler A kursus Udlagt undervisning. Marstal Navigationsskole er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning. Modulnummer: Forudsætninger / krævede moduler: Kursisten skal være optaget på eller have gennemført uddannelsen til seniorofficer, skibsfører, maskinmester, sætteskipper, fiskeskipper af 1. grad eller være udpeget til at fungere som sygdomsbehandler om bord. Der kan desuden optages kursister, som kan fremlægge dokumentation fra Søfartsstyrelsen om, at der stilles krav om sygdomsbehandlerbevis A. Personer, som har gennemført Grunduddannelsen til sygdomsbehandler bevis B indenfor de sidste 12 måneder, kan ved suppleringskursus, erhverve bevis til sygdomsbehandler bevis A, jf. bekendtgørelsens bilag 4. Prøvekrav: Se Søfartsstyrelsens uddannelsesplan/bekendtgørelse jf. grundlag nedenfor. Prøveform: Løbende bedømmelse Beståkrav: Bestået ( Tilfredsstillende gennemførelse ) Grundlag: Uddannelsesplan/bekendtgørelse om kurser og beviser til sygdomsbehandlere i skibe (de maritime sygdomsbehandlerkurser), bekendtgørelse nr af 10. september 2014, jf. STCW A-VI/4, paragraf 1-6, tabel A-VI/4-1 og A-VI/4-2 samt Søfartsstyrelsens Meddelelser A, kapitel IX B og Rådets direktiv 92/29/EØF og Rådets direktiv 2008/106/EF. Normeret varighed: 10 dage Mål: ECTS: 4 point Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, færdigheder og kompetencer, som deltageren skal opnå i forhold til anvendelse af indholdet i medicinkiste kategori A. Viden Deltageren i grunduddannelse til sygdomsbehandler bevis A 1) kan identificere, undersøge, håndtere og overvåge skadede og syge 2) kan observere objektive og subjektive symptomer og dokumentere værdier 3) har grundlæggende viden om anatomi og fysiologi, relateret til de enkelte lektioner 4) har kendskab til medicinkiste kategori CR Færdigheder Deltageren i grunduddannelse til sygdomsbehandler bevis A 1) kan identificere og anvende det mobile genoplivningsudstyr 2) kan anvende»lægebog for Søfarende«,»Radio Medical optegnelser«og Søfartsstyrelsens»Fortegnelse, kontroldokument og brugervejledning A«3) kan udføre de i»lægebog for Søfarende«beskrevne førstehjælps- og præhospitale sygdomsbehandlerprocedurer selvstændigt 4) kan anlægge intravenøs kanyle, opsætte infusionsvæske samt anvende injektionsteknik Marstal Navigationsskole Side 54

55 3. Studieplaner for kurser Kompetencer Deltageren i grundkursus til sygdomsbehandler bevis A 1) kan agere som Radio Medical lægens øjne, ører og hænder i behandlingen af den syge eller tilskadekomne ved anvendelsen af indholdet i»lægebog for Søfarende«,»Fortegnelse, kontroldokument og brugervejledning Kategori A«og»Radio Medical optegnelser«under rammerne af gældende lovgivning Marstal Navigationsskole Side 55

56 3. Studieplaner for kurser 3.4 Studieplan kursus: GMDSS (GOC) Modulnummer: Forudsætninger / krævede moduler: GOC certifikater kan udstedes til personer, der er fyldt 18 år. Prøve kan tidligst aflægges 3 måneder før den nævnte aldersgrænse. Prøvekrav: Ekstern prøve, Se Søfartsstyrelsens uddannelsesplan/bekendtgørelse jf. grundlag nedenfor. Prøveform: Prøven afholdes som en mundtlig prøve, hvoraf en del er en praktisk handleprøve. En del af prøven kan holdes som en skriftlig prøve. Beståkrav: Bestået Grundlag: Uddannelsesplan/bekendtgørelse om radioprøver og certifikater i GMDSS, bekendtgørelse nr. 939 af 29. august 2011, jf. ITU s radioreglement og STCW konvention, tabel A-IV/2. Normeret varighed: 10 dage ECTS: 4 point Mål: For at bestå GOC-prøven skal den pågældende: 1) have kendskab til grundlæggende principper for de maritime radiotjenester, inkl. satellitkommunikation, herunder a) kommunikationstyper, b) stationstyper, c) frekvenser og frekvensbånd, d) radiobølgers udbredelse, e) kommunikationsmetoder, f) udsendelses- og modulationstyper, g) antenner, h) strømforsyninger, inkl. batterier og i) risikoen ved højspænding. 2) kunne anvende a) vagtmodtagere, b) VHF radioanlæg, c) MF/HF radioanlæg, d) antenner, e) batterier, f) radioredningsmidler, så som nødradiopejlsendere (EPIRB s), lokaliseringsudstyr (SART) og bærbare VHF radioanlæg, g) digitalt selektivt kald, DSC h) NAVTEX-modtagere, i) satellitkommunikation (udstyr eller simulator) og j) radiotelexudstyr. 3) kunne udføre elementær fejlfinding ved hjælp af indbyggede måleinstrumenter samt elementær fejlretning så som udskiftning af sikringer, indikatorlamper og lignende. Marstal Navigationsskole Side 56

57 3. Studieplaner for kurser 4) kunne anvende operationelle procedurer for a) nød-, il- og sikkerhedskommunikation i GMDSS, inkl. bestemmelserne om kommunikation i IMO s IAMSAR-manual, b) brug af radioudstyr i nødsituationer, f.eks. hvis skibet forlades, brand om bord, nedbrud af radioudstyr, c) nød-, il- og sikkerhedskommunikation med skibe, der ikke har GMDSS-udstyr, d) modtagelse af maritim sikkerheds information (MSI), og e) undgåelse og afhjælpning af utilsigtede alarmer. 5) have forståelse for den praktiske operation af a) GMDSS, b) Inmarsats funktion i GMDSS, herunder i. Inmarsat B/F, ii. Inmarsat C og iii. Inmarsat EGC, c) eftersøgnings- og redningstjenester (SAR), d) skibsrapporteringssystemer e) radio medical tjenester f) sikringsalarmsystemer (Ship Security Alert System - SSAS), og g) identification og sporing af skibe på lang afstand (Long-range identification and tracking of ships LRIT). 6) kunne anvende det engelske sprog, såvel skriftligt som mundtligt, for tilfredsstillende udveksling af den kommunikation, som er relevant for sikkerheden for menneskeliv på søen. 7) kunne anvende de reglementer og instrukser, der kræves om bord i skibe, herunder den internationale signalkode og standardfraser ved kommunikation samt føring af radioregistreringer. 8) have kendskab til procedurer for generel kommunikation, herunder a) valg af passende kommunikationsmetode i forskellige situationer, b) trafiklister, c) radiotelefonsamtaler, d) takster, e) praktiske trafik rutiner, f) de vigtigste skibsfartsruter, g) placeringen af Inmarsat-kystjordstationer, og h) placeringen af de vigtigste kystradiostationer. 9) have kendskab til regler om løbende opretholdelse af rutiner og vedligeholdelse af kundskaber om GMDSS hos radiooperatører i skibe (Familiarization). Marstal Navigationsskole Side 57

58 3. Studieplaner for kurser 3.5 Studieplan kursus: Introduktionskursus til brosimulator Modulnummer: Forudsætninger / krævede moduler: Deltagelse i undervisningen i navigation, vagttjeneste og engelsk på 1. semester (modulnummer 13101, og 13501). Prøvekrav: Godkendelse Prøveform: Løbende bedømmelse Beståkrav: Bestået ( Tilfredsstillende gennemførelse ) Grundlag: Kurset er et forberedende kursus til indholdet i kurserne Elektronisk Navigation og Full Mission brosimulatorkursus ved Marstal Navigationsskole, hvori blandt IMO s Radar/ARPA og ECDIS kurser indgår. Normeret varighed: 1 dage ECTS: Deler ECTS point med modulnummer Elektronisk Navigation i denne studieordning. Mål: Målet med kurset, er at den studerende får kendskab til Marstal Navigationsskoles Full Mission simulator, herunder at: At den studerende har modtaget instruktion i instrumenteringen på Full Mission broerne. At den studerende kan foretage opkald og besvare VHF-opkald i simulatoren. At den studerende kan deltage som en del af brobesætningen under simulatorøvelser i Full Mission simulatoren. Marstal Navigationsskole Side 58

59 3. Studieplaner for kurser 3.6 Studieplan kursus: Elektronisk Navigation Radar/ARPA, ECDIS, AIS Modulnummer: Forudsætninger / krævede moduler: Den studerende skal have deltaget i undervisningen i navigation, vagttjeneste og engelsk på 1. semester (modulnummer 13101, 13201, 13501) samt have gennemført introduktionskursus til simulator 13111, så nedenstående fra Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for radar og ARPA undervisning er opfyldt. Den studerende skal have gennemført uddannelse, der sikrer de nødvendige kundskaber og færdigheder i emnerne navigation, vagttjeneste, kommunikation og engelsk, og herunder have forståelse af: ekkolod, GPS og autopilot, skibets manøvrering herunder manøvreudstyr, skibsdagbog, VHF, de internationale søvejsregler, sejladsplanlægning, herunder parallelindekssejlads, vagthold, positionsbestemmelse, søkort, strøm og vind, plottediagrammer. Den studerende skal have gennemført praktisk uddannelse i betjening af radar, som enten skal være dokumenteret i en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelsesbog eller gennemføres i et dokumenteret forløb om bord i et skib under sejlads. Prøvekrav: Intern prøve/evaluering Prøveform: Løbende bedømmelse Beståkrav: Bestået ( Tilfredsstillende gennemførelse ) Grundlag: Rardar og ARPA Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for uddannelse og træning i radar og ARPA, version 1.0 af 2. juli 2008 jf. STCW-kodens tabel A-II/1 og II/2. Uddannelsen skal, foruden de krav der er anført i uddannelsesplanen, planlægges og gennemføres i overensstemmelse med STCW-konventionens reglement I/6 og I/12 samt vejledning som anført i B-I/12. ECDIS Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) Version 1.0 af 18. oktober Normeret varighed: 2 x 5 dage ECTS: 3 Marstal Navigationsskole Side 59

60 3. Studieplaner for kurser Mål: Formål: RADAR OG ARPA Formålet er, at den studerende opnår sådanne færdigheder og kundskaber i anvendelse af radar og ARPA til navigation og kollisionsforebyggelse i fuld overensstemmelse med de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, der er nødvendige for hans virke som vagthavende navigatør. ECDIS Formålet er, at officeren efter endt uddannelse kan anvende ECDIS til forberedelse og gennemførelse af et skibs sikre sejlads, samt varetage vedligeholdelsen af et sådant anlæg Kursusmål: RADAR OG ARPA I forbindelse med radar skal den studerende: have kendskab til internationale standarder vedrørende radar, have forståelse af radarens virkemåde, herunder faktorer, der har indflydelse på radarens ydeevne og nøjagtighed, kunne betjene en radar efter producentens anvisninger, kunne gennemføre korrekt opstart af en radar, kunne anvende radarens billedfremstillingsformer, kunne anvende information fra radarbilledet til at opsætte og vedligeholde det bedst mulige radarbillede under hensyntagen til støjkilder, falske ekkoer, afstandsområde og radarens ydeevne, kunne analysere ekkoer på radarbilledet herunder ekkoer fra RACON og SART samt falske ekkoer, have forståelse af, hvorledes informationer fra eksterne enheder som gyro, log og GPS anvendes i en radar, herunder betydningen af fejl og usikkerheder fra sådanne eksterne enheder, kunne anvende manuel og halvautomatisk plot i forbindelse med kollisionsforebyggelse herunder trial -manøvrer, have forståelse af, hvorledes test og vedligeholdelse af en radar udføres efter producentens anvisninger. I forbindelse med ARPA skal den studerende: have kendskab til internationale standarder vedrørende ARPA, have forståelse af principper for ARPA s virkemåde, have forståelse af fejl, begrænsninger og usikkerheder ved anvendelse af ARPA herunder input fra sensorer som gyro, log og GPS, have forståelse af ARPA alarmers betydning og kunne anvende brugerbestemte alarmgrænser og automatiske systemtests, kunne anvende en radars ARPA funktioner efter producentens anvisninger, kunne anvende oplysninger ud fra ARPA til kollisionsforebyggelse, herunder trial -manøvrer, kunne analysere betydningen af relativ og sand bevægelse samt fart gennem vandet og over grunden i forbindelse med vurdering af fare for sammenstød, kunne anvende manuel og automatisk acquisition af objekter. Marstal Navigationsskole Side 60

61 3. Studieplaner for kurser I forbindelse med skibets navigering skal den studerende: kunne bestemme og analysere skibets position ved radarpejlinger og/eller radarafstande, kunne planlægge og gennemføre sejlads med anvendelse af parallelindeksteknikker, kunne bestemme strøm og afdrift og anvende disse i forbindelse med planlægning af skibets styrede kurs, kunne identificere og kontrollere objekter, der observeres på radarbilledet. I forbindelse med vagthold skal den studerende: kunne afgøre, om der af fare for sammenstød eller klos nærmelse til et objekt og anvende de internationale søvejsregler til at tage de nødvendige forholdsregler til kollisionsforebyggelse, kunne bedømme virkning af kurs- og/eller fartændring af såvel eget skib som objekter i relativ og sand bevægelse, kunne anvende regler, bestemmelser og rekommandationer i de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, der er relevante i forbindelse med anvendelse af radar og ARPA. ECDIS Efter endt uddannelse er det målet, at officeren: skal have kendskab til IMO s performance standards for ECDIS, skal have forståelse for ECDIS om bord, herunder interface med andre instrumenter og backup systemer. skal kunne varetage vedligeholdelse af ECDIS udstyr, skal have forståelse for ECDIS begrænsninger, fejl og usikkerheder og de potentielle farer, der kan opstå i forbindelse med at stole blindt på systemet, herunder kunne demonstrere betydningen af anvendelse af forskellige typer af elektroniske søkort på systemet, efter producentens anvisninger skal: kunne lave korrekt opstart af ECDIS, herunder indtaste og ændre eget skibs parametre i ECDIS, kunne teste ECDIS, kunne opdatere forskellige former for kort og informationer i ECDIS, skal kunne planlæge en rute og validere denne ved hjælp af ECDIS, herunder: kunne analysere alarmer afgivet af ECDIS i forbindelse med sejladsplanlægning, skal være i stand til at anvende ECDIS under sejlads, herunder kunne: analysere alarmer afgivet af ECDIS i forbindelse med sejlads, og kunne reagere korrekt ved funktionsfejl, udvælge og forstå relevante informationer, som systemet giver og på baggrund heraf træffe beslutninger for at sikre skibets sejlads, sammenholde begrænsninger i ECDIS og dets integrerede instrumenter med skibets aktuelle situation og kunne anvende alternative instrumenter til kontrol heraf, anvende AIS, radar- og target-overlays, og have forståelse for betydningen for visningen af informationer i forbindelse hermed (hvis denne mulighed ikke findes på det anvendte udstyr, ændres taksonomien til have forståelse af ). Marstal Navigationsskole Side 61

62 3. Studieplaner for kurser 3.7 Studieplan kursus: Full Mission brosimulatorkursus Modulnummer: Forudsætninger / krævede moduler: Den studerende skal have deltaget i undervisningen i navigation, vagttjeneste og engelsk på 1. semester (modulnummer 13101, 13201, 13501) samt have gennemført GMDSS GOC 13702, introduktionskursus til simulator og kurset Elektronisk Navigation indeholdende radar, ARPA og ECDIS, så det sikres at nedenstående forudsætninger fra Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for Full Mission brosimulatorkursus for kystskippere er opfyldt: Prøvekrav: Godkendelse have gennemført et godkendt radar simulatorkursus, have gennemført et godkendt ARPA simulatorkursus, kunne anvende de internationale søvejsregler, herunder nationale regler for besejling af indre danske farvande, kunne anvende nød- og redningssignalerne, kunne anvende bekendtgørelse om vagthold i skibe, kunne anvende skibsdagbøger, checklister, procedurer og instruktioner i forbindelse med vagthold, kunne anvende såvel den danske som den engelske terminologi, der anvendes i forbindelse med vagthold, unne bestemme skibets position ved anvendelse af: kendemærker til søs og på land, almindeligt forekommende teknisk navigationsudstyr i relevante skibstyper herunder radar, bestik ført under hensyntagen til vindens og strømmens påvirkninger, kunne anvende farvandsafmærkning, kunne anvende sådanne typer af teknisk navigationsudstyr, der er almindeligt forekommende i relevante skibstyper, kunne anvende magnet- og gyrokompas herunder bestemme fejlvisningen på disse, kunne anvende søkort og håndbøger til planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads, herunder til forudsigelse af forhold vedrørende tidevand, erhvervet den nødvendige uddannelse til GOC, kunne anvende IMO s maritime standardudtryk. kunne anvende kommunikationsprocedurer i forbindelse med nød- og eftersøgningssituationer herunder kunne anvende IMO s IAMSAR manual. Prøveform: Løbende bedømmelse Beståkrav: Bestået ( Tilfredsstillende gennemførelse ) Grundlag: Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for Full Mission brosimulatorkursus version 1.0 af 2. juli 2008 jf. STCW-kodens A-II/1 og STCW-konventionens reglement I/6 og I/12. Normeret varighed: ECTS: 2 5 dage Marstal Navigationsskole Side 62

63 3. Studieplaner for kurser Mål: Kursisten skal ved sejlads i åbent farvand demonstrere færdigheder i: rutinemæssig kontrol af broudstyr i overensstemmelse med STCWkonventionens vagtholdsbestemmelser. regelmæssig positionsbestemmelse og kontrol af bestik, at reagere korrekt på modtagne eksterne meddelelser (Navtex, nød-, il- og sikkerhedsmeldinger), at reagere korrekt på interne meddelelser, herunder også alarmer, at iagttage og identificere objekter på havet: i dagslys: andre skibes type, størrelse, aspekt, evt. dagsignaler, om natten: skibslys, type af fartøj, aspekt, under usigtbart vejr: vurdere sigtbarheden og i tilfælde af usigtbart vejr iværksætte fornødne forholdsregler, i klart vejr ved kompaspejlinger konstatere fare for sammenstød, og såvel i klart vejr som under nedsat sigtbarhed anvende radar/arpa til fjernafsøgning og for at konstatere fare for klos nærmelse af andre objekter ved iværksættelse af plotning af objekter på radaren, ved fare for klos nærmelse eller fare for sammenstød beslutte og udføre korrekte handlinger, afgive manøvresignaler i overensstemmelse med søvejsreglerne, observere og reagere på lys- og lydsignaler fra andre skibe, overtagelse/overgivelse af brovagten, at iagttage stående og særlige ordrer for sejladsen, dagbogsføring Kursisten skal ved sejlads i kystfarvand/snævre farvande demonstrere færdigheder som ovenfor, og desuden demonstrere færdigheder i: sejladsplanlægning under hensyntagen til gældende internationale og nationale regler. at gennemføre sejladsen i overensstemmelse med planlægningen, at identificere relevant farvandsafmærkning, at foretage hyppige positionsbestemmelser ved flere systemer og plotte disse i søkort. Kursisten skal i forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer kunne: fastslå og plotte den nødstedtes position, etablere/gennemføre korrekt indledende radiokommunikation i forbindelse med nødsituationen, beslutte og udføre umiddelbar handling, herunder fastslå kurs og distance samt ETA til mødeposition med nødstedt. Ved melding om mand over bord skal kursisten demonstrere at redningskrans med mand-over-bord bøje straks skal udkastes og dens position noteres, at der straks om nødvendigt, herunder afhængig af skibsstørrelsen, iværksættes undvigemanøvre, at fører og maskine varskos, og der afgives mand-over-bord signal i skibet, at der straks skal etableres skærpet udkig, at skibet manøvreres mod overbordfaldnes/bøjens position på hensigtsmæssig måde (Williamson's Turn bør indøves under kurset), at MOB-båd skal klargøres til udsætning, Marstal Navigationsskole Side 63

64 3. Studieplaner for kurser at der om fornødent udsendes radiomelding om mand-over-bord. De punkter der ikke kan simuleres, skal kursisten forklare udførelse af på det rigtige tidspunkt i hændelsesforløbet. Marstal Navigationsskole Side 64

65 3. Studieplaner for kurser 3.8 Kursus i generelt sikringsberedskab samt kursus i særlige sikringsopgaver Modulnummer: (Overgangsordning) Forudsætninger / krævede moduler: Certifikater kan udstedes til personer, der er søfarende Prøvekrav: Godkendelse Prøveform: Løbende bedømmelse eller intern prøve Beståkrav: Bestået ( Tilfredsstillende gennemførelse ) Grundlag: Uddannelsesplan/bekendtgørelse om uddannelse i maritim sikring af skibe, bekendtgørelse nr af 7. november 2013 bilag 2 og 3, jf. STCW-konventionens reglement VI/5 og VI/6 og tabel A-VI/6-1 samt tabel A-VI/6-2. Normeret varighed: 1 dag ECTS: - Mål: Generelt sikringsberedskab Den studerende skal opnå kompetencer til at kunne bidrage til øget maritim sikring gennem forøget forståelse heraf, herunder have: Grundlæggende arbejdskendskab til maritime sikringsbegreber og definitioner, herunder elementer, der måtte være relateret til pirateri og væbnet røveri. Grundlæggende kendskab til international maritim sikringspolitik og regeringers, selskabers og personers beføjelser. Grundlæggende kendskab til maritime sikringsniveauer og deres indflydelse på sikringsforholdsreglerne og procedurerne om bord på skibe og i havnefaciliteter. Grundlæggende kendskab til procedurerne for sikringsrapportering. Grundlæggende kendskab til sikringsrelaterede beredskabsplaner. Grundlæggende kendskab til forhold under tilfangetagelse og de reaktioner, der efterfølgende kan opstå som en følge heraf. Den studerende skal opnå forståelse af nødvendigheden af og metoderne til opretholdelse af sikringsforståelse og årvågenhed, herunder have: Grundlæggende kendskab til krav til uddannelse, øvelser og træning i henhold til relevante konventioner, koder og IMO-cirkulærer, herunder sådanne der måtte være relevante for at modstå pirateri og væbnet røveri. Særlige sikringsopgaver Den studerende skal opnå kompetencer til at kunne vedligeholde de betingelser, der er angivet i et skibs sikringsplan, herunder have: Arbejdskendskab til maritime sikringsbegreber og definitioner, herunder elementer der måtte være relateret til pirateri og væbnet røveri. Kendskab til international maritim sikringspolitik og regeringers, selskabers og personers beføjelser, herunder arbejdskendskab til elementer, der måtte være relateret til pirateri og væbnet røveri. Marstal Navigationsskole Side 65

66 3. Studieplaner for kurser Kendskab til maritime sikringsniveauer og deres indflydelse på sikringsforholdsreglerne og procedurerne om bord på skibe og i havnefaciliteter. Kendskab til procedurerne for sikringsrapportering. Kendskab til procedurer og krav til øvelser og træning i henhold til relevante konventioner, koder og IMO-cirkulærer, herunder arbejdskendskab til sådanne, der måtte være relateret til pirateri og væbnet røveri. Kendskab til de procedurer for udførelse af inspektioner og syn og for kontrol og monitorering af sikringsaktiviteter, der er angivet nærmere i et skibs sikringsplan. Kendskab til sikringsrelaterede beredskabsplaner og procedurerne for at reagere på sikringstrusler eller sikringsbrud, herunder foranstaltninger til opretholdelse af skib/havn-kontaktfladens kritiske drift, herunder ligeledes arbejdskendskab til sådanne der måtte være relateret til pirateri og væbnet røveri. Kendskab til forhold under tilfangetagelse og de reaktioner, der efterfølgende kan opstå på baggrund heraf. Den studerende skal kunne genkende sikringsrisici og trusler, herunder have: Kendskab til sikringsdokumentation, herunder sikringserklæringen (Declaration of Security). Kendskab til de teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforholdsregler, herunder de af pirater og bevæbnede røvere anvendte. Viden, der muliggør genkendelse af potentielle sikringstrusler. Viden, der muliggør genkendelse af våben, farlige stoffer og anordninger og forståelse af, hvilken skade de kan forårsage. Kendskab til teknikker til styring af og kontrol med folkemængder, hvor det måtte være relevant. Kendskab til håndtering af sikringsrelaterede oplysninger og sikringsrelateret kommunikation. Kendskab til metoder til kropsvisitation og ikke-grænseoverskridende undersøgelser. Den studerende skal kunne foretage regelmæssige sikringsinspektioner af skibet, herunder have: Kendskab til teknikkerne for overvågning af områder med begrænset adgang. Kendskab til kontrol af adgangen til skibet og til områder med begrænset adgang om bord på skibet. Kendskab til metoderne til effektiv overvågning af dæksområder og områder rundt om skibet. Kendskab til inspektionsmetoder vedrørende skibets last og stores. Kendskab til metoder til kontrol af adgang til og fra borde og adgang om bord af personer og deres effekter. Marstal Navigationsskole Side 66

67 3. Studieplaner for kurser Den studerende skal korrekt kunne anvende evt. sikringsudstyr og systemer, herunder have: Generelt kendskab til de forskellige typer sikringsudstyr og systemer, herunder sådanne som evt. kunne anvendes i tilfælde af angreb af pirater og bevæbnede røvere, herunder deres begrænsninger. Kendskab til nødvendigheden af at afprøve, kalibrere og vedligeholde sikringssystemer og udstyr, særligt til søs. Marstal Navigationsskole Side 67

68 3. Studieplaner for kurser 3.9 Studieplan for kursus: Grundfagskursus Modulnummer: Forudsætninger / krævede moduler: - (Kan følges af alle studerende) Merit: Der kan gives merit til alle studerende, som har bestået matematik og naturfag eller fysik på en gymnasial ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX og HF) eller nævnte fag på tilsvarende uddannelser. Der kan også gives merit efter en realkompetence-vurdering. Se kapitel 1.8 omkring ansøgning for merit. Studerende med nævnte relevante uddannelser kan vælge ikke at søge merit, hvis de ønsker at deltage i den studiestøttende undervisning i grundfags-kursusugen. Prøvekrav: Godkendelse Prøveform: Løbende bedømmelse eller intern prøve Beståkrav: Bestået ( Tilfredsstillende gennemførelse ) Grundlag: Uddannelsesplan/bekendtgørelse om uddannelse til styrmand. Normeret varighed: Op til 5 dage ECTS: 2 Mål: Se mål og centrale temaer for fagemnet Grundfag Naturfag/IT Kursusugen giver mulighed for intensive og eventuelt individuelle forløb, der kan supplere den skemalagte undervisning i fagemnet Grundfag Naturfag/IT. Dertil kommer lektioner, hvor kursisten arbejder selvstændigt med opgaveløsning. Differentieret undervisning tilpasset den studerendes standpunkt. Således tilrettelægges kursusugen individuelt for kursisterne, så de nødvendige kompetencer i grundfagene, for at kunne støtte uddannelsen som helhed, løftes med grundfagskurset. Der laves et lektionsprogram for kursusugen med deltagelse af underviser/fagteam i fagemnet Grundfag Naturfag/IT. Marstal Navigationsskole Side 68

69 3. Studieplaner for kurser 3.10 Studieplan for kursus: Kursus i grundlæggende tankskibsoperationer Modulnummer: (Overgangsordning) Forudsætninger / krævede moduler: Prøvekrav: Certifikater kan udstedes til personer, optaget på uddannelsen Godkendelse Prøveform: Løbende bedømmelse eller intern prøve Beståkrav: Bestået ( Tilfredsstillende gennemførelse ) Grundlag: STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 og reglement V/1-2, paragraf 2.2 Normeret varighed: 12 lektioner ECTS: - Mål: Opfyldelse af uddannelseskrav til søfarende, der sejler på tankskibe jf. det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 og reglement V/1-2, paragraf 2.2 Marstal Navigationsskole Side 69