STUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2

Transkript

1 Marstal Navigationsskole Version STUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1324 af 17. december 2012 om uddannelsen til Skibsfører (del 2) fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, der trådte i kraft 1. januar Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov om maritime uddannelser og senest opdateret i lovbekendtgørelse 660 af 16. maj Desuden indgår også krav til bedømmelser, jævnfør eksamensbekendtgørelsen 1289 af 14. december 2009 for deltagere ved de maritime uddannelser, inklusive ændringer til denne, henholdsvis i bekendtgørelse 848 af 16. august 2012 samt bekendtgørelse 1454 af 16. december Endelig indgår regler om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, jævnfør bekendtgørelse 114 af 3. februar Versionsstyring af studieordningen, der implementeredes fra studiestart forårssemester 2013: Studieordning kontrolleret i forhold til Styrelsens endelige udgave af uddannelsesbekendtgørelsen. Ingen større ændringer nødvendige Studieordning opdateret med beskrivelser af overordnede mål, undervisnings- og samarbejdsformer, samarbejde med erhverv og andre skoler, prøveformer og -krav. Henvisninger/link til skolens kvalitetsstyringsprocedurer erstatter en del af tidligere versions beskrivelser af regler for studieaktivitet, merit, orlov og dispensation samt uddannelsesbekendtgørelsens øvrige krav til indholdet i studieordningen. Disse procedurer gøres offentligt tilgængelige. Dato Ændringsbeskrivelse Overgangsordning Udkast til studieordning udsendt før bekendtgørelsens ikrafttrædelse til planlægningsbrug for skolens undervisere Ny studieordning indføres fra uddannelsens start F2013 på basis af udkast til ny uddannelsesbekendtgørelse. Ingen, se ovenfor Overgangsordning for faget Vedligehold og dokning, som udbydes ekstra, når studieordningen udrulles til del 2 (4. og 5. semester af Skibsføreruddannelsen). Det sikres inden start på del 2, at studerende med ældre grunduddannelse gennemfører uddannelse i STCWkonventionens VI/2, paragraf 1 om redningsbåde, flåder og MOB samt STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf reglement V/1-2, paragraf 2.2 om grundlæggende tankskibsoperationer.

2 Indhold Semesterplan og kursusplacering opdateret ifht. tværfaglige temadage på 4. og 5. semester. For fagemnet Kulturgeografi er der mindre justeringer af mål for læringsudbyttet Fagemnerne Sikkerhedsledelse, Kulturgeografi i 4. semester samt Søret og administration og Navigation og skibsoperation i 5. semester reduceret med 1 værkstedslektion hver Justeringer af læringsudbytte for viden, færdigheder og kompetencer i fagemnerne Navigation og fremdrivning, Søret og Administration samt Skibsteknik og Lastbehandling. Opdatering af lov- og regelhenvisninger med nye bekendtgørelser trådt i kraft frem til juni Justeringerne giver ikke anledning til behov for overgangsordning ifht. tidligere versioner af studieordning Justeringerne giver ikke anledning til behov for overgangsordning i forhold til tidligere versioner af studieordning Justeringer udarbejdet med baggrund i erfaringer med gennemførelse af første uddannelsesforløb helt til skibsfører, men giver ikke behov for overgangsordning i forhold til tidligere versioner af studieordning Marstal Navigationsskole Side 2

3 Indhold Indholdsfortegnelse 1 Struktur Indledning samt uddannelsens overordnede formål og mål Regelgrundlag, kvalifikationsramme og ECTS Mål og taksonomisystem - Viden, færdigheder og kompetencer Studieordning - Tværfaglighed og progression Semesterplan og kursusplacering Alle uddannelser Undervisnings- og samarbejdsformer samt evaluering af undervisningen Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner Studieaktivitet Eksamener, anvendte bedømmelsesformer samt beviser Fordeling af lektioner, kurser, ECTS-point samt bedømmelsesformer og forudsætninger Merit Forudsætninger for optagelse Overgangsordning Dispensation og Orlov Klagemuligheder 23 2 Studieplaner for fagemner Studieplan fagemne: Shipping og driftsledelse Studieplan fagemne: Sikkerhedsledelse Studieplan fagemne: Søret og administration Studieplan fagemne: Kulturgeografi Studieplan fagemne: Ledelse og samarbejde Studieplan fagemne: Kommunikation og engelsk Studieplan fagemne: Navigation og skibsoperation Studieplan fagemne: Skibsteknik og lastbehandling Studieplan fagemne: Vedligehold og dokning 45 3 Kursusplaner Undervisningsfri uger 47 Marstal Navigationsskole Side 3

4 1. Struktur 1 Struktur 1.1 Indledning samt uddannelsens overordnede formål og mål Formålet med uddannelsen fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 1 og uddannelsens overordnede mål af samme bekendtgørelses kapitel 2. I studieordningen dokumenteres, hvordan de i bekendtgørelsen opstillede uddannelsesmål nås, beskrevet i viden, færdigheder og kompetencer for hvert fagemne på uddannelsen. Til brug herfor har Marstal Navigationsskole udarbejdet et taksonomiværktøj, der kan findes i studieordningens kapitel 1.3. I samme kapitel beskrives og forklares begreberne viden, færdigheder og kompetencer i detaljer. Uddannelsens struktur og opbygning fremgår af studieordningens kapitel 1, mens progressionen, specielt for de længere uddannelser, ses ved at sammenligne med taksonomien under studieplaner for fagemner i kapitel 2 for de kortere uddannelser, semester for semester. Progressionen fremgår også af henholdsvis oversigten tværfaglighed og progression, kapitel 1.4, samt semester- og kursusplan kapitel 1.5. I studieordningens kapitel 1.6 beskrives også uddannelsens overordnede undervisnings- og samarbejdsformer, mens eksamensformer og anvendte bedømmelsesformer beskrives i kapitel 1.9. De dele af studieordningen, der udgøres af skolens kvalitetsprocedurer, er der indsat henvisninger til. Alle disse procedurer er offentligt tilgængelige på skolens hjemmeside, Endelig beskriver studieordningen kapitel 1.7 også i korte træk, hvordan der sikres relevante input og inspiration fra erhvervet og fra andre uddannelsesinstitutioner i forbindelse med udarbejdelse af henholdsvis studieordning og undervisningsplaner for de enkelte fagemner. Uddannelsens formål og mål fremgår, som nævnt, af uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 1 og 2, og er, for overblikkets skyld, citeret herunder: Kapitel 1 Uddannelsens formål 1. Formålet med uddannelsen til skibsfører er at kvalificere den studerende til at virke som leder i det maritime erhverv. Skibsføreren skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som styrmand og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som skibsfører. Stk. 2. Uddannelsen til skibsfører skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen) således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens kapitel II/2 for handelsskibe med en bruttotonnage på eller over 3000.

5 1 Struktur Kapitel 2 Uddannelsens mål 2. Uddannelsen til skibsfører er indplaceret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 2. Uddannelsen skal udvikle den studerende med fokus på ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering med engelsk som arbejdssprog. 3. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en skibsfører skal opnå i uddannelsen. Stk. 2. Læringsmål for viden er, at skibsføreren har 1) forståelse for principperne bag skibes opbygning og udrustning, 2) kendskab til maskintekniske systemer og anlæg i skibe i fart på alle have, 3) forståelse for den navigatoriske drift af skibe i fart på alle have, 4) forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes, 5) viden om maritime regnskaber, herunder rentabilitet, indtjeningsevne, likviditet og soliditet, 6) forståelse for ledelse, kommunikation og kulturforskelle og den betydning, dette har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land, 7) viden om maritime virksomheders markedsmæssige situation, 8) forståelse for søfartens miljømæssige påvirkninger, og hvordan det omgivne miljø beskyttes og 9) viden om entreprenørskab, innovation og iværksætteri. Stk. 3. Læringsmål for færdigheder er, at skibsføreren kan 1) organisere lastbehandling og stuvning, 2) på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs anlæg og maskineri (op til 750 kw), hvor der ikke er krav om maskinbesætning, 3) planlægge og organisere ledelse af vedligeholdelses- og reparationsarbejder, herunder ressourcestyring i overensstemmelse med rederiets instrukser, 4) fungere som rederiets repræsentant ved dokninger, 5) varetage bro- og vagttjeneste i skibe i fart på alle have, 6) beherske maritimt engelsk, der er nødvendigt for en styrmand og fører af skibe i international fart, 7) beherske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner på dansk og engelsk, 8) anvende informationsteknologi som arbejdsredskab, Marstal Navigationsskole Side 5

6 1 Struktur 9) anvende relevante internationale og danske regler, 10) selvstændigt forbedre skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed, herunder udarbejde, anvende og evaluere procedurer, 11) anvende skibets sikkerhedsruller på såvel dansk som engelsk, 12) udarbejde skriftlige vejledninger, skrivelser og rapporter vedrørende maritime og tekniske problemer, således at disse fremstår på en forståelig og opbygningsmæssig korrekt måde, 13) varetage skibets administrative funktioner, herunder den dokumentation, der har betydning for skibets drift og 14) anvende den projektorganiserede problemorienterede arbejdsmetode, herunder deltage i planlægning og gennemførelse af projekter. Stk. 4. Læringsmål for kompetencer er, at skibsføreren kan 1) varetage funktionen som vagthavende navigatør og som fører i skibe i fart på alle have, 2) varetage de ledelsesmæssige opgaver, herunder evaluere og forbedre rutiner og arbejdsgange i skibe i fart på alle have, 3) tilrettelægge opbygningen af en effektiv organisation om bord, 4) selvstændigt tilegne sig viden og være aktiv i egen læring samt tage ansvar for udvikling af nye processer, 5) samarbejde og udvise ansvarlig adfærd samt social fleksibilitet, 6) fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer samt sikre, at skibets kritiske processer altid varetages af kvalificeret personale, 7) tage ansvar for at organisere, planlægge og evaluere brandberedskabet om bord, 8) varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i skibe, 9) analysere og rekonstruere situationer med baggrund i havarirapporter og 10) tage ansvar for miljørigtig skibsdrift, herunder energirigtig drift og reduktion af emissioner på skibe på alle have samt bidrag til forbedring af processer. Stk. 5. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende 1) vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 2) Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 3) Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 4) General Operator s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) og STCW-konventionens reglement IV/2, 5) brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3, Marstal Navigationsskole Side 6

7 1 Struktur 6) betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, 7) det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2, og reglement V/1-2, paragraf 2.2, 8) sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, Ship Security Officer, jf. STCWkonventionens reglement VI/5, paragraf 1.2, 9) maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A, 10) duelighedsprøve i motorpasning og 11) arbejdsmiljøkursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe. Marstal Navigationsskole Side 7

8 1 Struktur 1.2 Regelgrundlag, kvalifikationsramme og ECTS Bekendtgørelserne indplacerer navigatøruddannelserne i forskellige kvalifikationsrammer (European Qualifications Framework 1-8). Niveauerne benyttes i den danske kvalifikationsramme for livslang læring som viser, hvilket niveau de danske offentligt godkendte uddannelser bør indplaceres på. Mål opstillet i denne studieordning skal sammenholdes med disse niveauer. Uddannelse Niveau Kystskipper 3 Styrmand 4 Sætteskipper 4 Skibsfører 5 Skibsfører - professionsbachelor 6 Skibsofficer 6 Uddannelsesbekendtgørelserne fra Styrelsen for Videregående Uddannelser er rammestyret. Mål og indhold beskrives kun kort gennem henvisninger til konventionskrav fra IMO/STCW, samt en række generelle mål og centrale temaer for de forskellige fagemner. IMO/STCW Studieplan fagemne Bekendtgørelse Studieordning Undervisningsplan (dynamisk) Samlet indhold i studieordningen Studieordningen udarbejdes af den enkelte uddannelsesinstitution, og beskriver i større detaljeringsgrad uddannelsens opbygning, omfang, samt hvordan bekendtgørelsens mål bliver opfyldt gennem skolens undervisningsforløb og bedømmelsesformer på uddannelsen. På Marstal Navigationsskole danner skolens studieordning grundlag for underviserens detaljerede undervisningsplan for lektioner, bedømmelsesformer, formkrav, undervisningsmateriale, studieaktivitet, opgaver med videre. Af hensyn til variationen af undervisningsformer, må detaljer om formkrav findes i den mere dynamiske del af studieordningen, nemlig undervisningsplanen. Denne udarbejdes af underviser, men skal, jævnfør skolens kvalitetsstyringssystem, altid gennemgås og godkendes af skolens ledelse. Undervisningens omfang opgøres i bekendtgørelsen i ECTS i -point. Der går cirka 30 ECTS-point på et semester. Disse point skal gøre det nemmere at meritere mellem europæiske uddannelser, når der samtidig ses på uddannelsens indhold og indplacering i kvalifikationsrammen. I denne studieordning er ECTS benyttet til at vurdere omfanget af fagemner og kurser. i European Credit Transfer System Marstal Navigationsskole Side 8

9 1 Struktur 1.3 Mål og taksonomisystem - Viden, færdigheder og kompetencer Læringsudbytte beskrives i kvalifikationsrammen for livslang læring i i form af viden, færdigheder og kompetencer, som er karakteristiske for niveauet som uddannelsen er indplaceret på. Viden, færdigheder og kompetencer er yderligere specificeret som vist nedenfor, så læringsudbyttet kan konkretiseres ved en given kvalifikation og på et givet niveau i kvalifikationsrammen for livslang læring. Viden Viden er den viden og forståelse, som forventes af en person med en kvalifikation på et givet niveau. Beskrivelsen af viden omfatter følgende to aspekter: Hvilken type viden der er tale om, og hvor kompleks denne viden er. Type af viden vil sige, om der er tale om viden om teori eller viden om praksis. Endvidere om der er tale om viden inden for et fag, et fagområde eller et erhverv. Kompleksitet vil sige, hvor forskellige situationer kompetencen kan anvendes i, og hvor uforudsigelige situationer den beherskes i. Om der er tale om forståelse. Det vil sige, i hvor stort omfang man kan sætte sin viden ind i en sammenhæng. Forståelse kommer eksempelvis til udtryk, når man kan forklare noget for andre. Færdigheder Færdigheder er, hvad en person kan gøre eller udføre. Beskrivelsen af færdighed omfatter følgende tre aspekter: Hvilken type færdighed der er tale om. Det vil sige, om der er tale om kognitive færdigheder (for eksempel at kunne regne), praktiske færdigheder (for eksempel at kunne svejse), kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder (for eksempel at kunne udtrykke sig mundtligt eller skriftligt). Hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til. Det vil sige opgavens kompleksitet, hvilket igen vil sige, hvilke krav der stilles til udvælgelse og vurdering af viden, der indgår i opgaveløsningen. Hvilken kommunikation der kræves. Det vil sige, hvilke målgrupper der skal kommunikeres med, hvor komplekst budskabet er, og hvilke virkemidler der anvendes i kommunikationen. i Den danske kvalifikationsramme for livslang læring som viser hvilket niveau de danske offentligt godkendte uddannelser ligger på ifht. hinanden jf. kapitel 1 Struktur. Marstal Navigationsskole Side 9

10 1 Struktur Kompetencer Kompetencer er den bevidste evne til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst, eksempelvis arbejde eller studier. Ansvar og selvstændighed er centrale begreber her. Kompetence omfatter følgende tre aspekter: Handlerummet. Det vil sige, i hvilke typer af arbejds- eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder kan bringes i spil. Hvilken grad af uforudsigelighed og foranderlighed vil der være i disse sammenhænge? Samarbejde og ansvar. Det vil sige, i hvor høj grad man kan varetage ansvaret for sit eget og andres arbejde. Hvor komplekse samarbejdssituationer kan man indgå i? Læring. Det vil sige, i hvor høj grad man kan tage ansvar for sin egen læring og kompetenceudvikling. Læringsudbyttet er systematiseret i nedenstående figur 4, som viser systematikken i brugen af viden, færdigheder og kompetencer til niveaubeskrivelserne i kvalifikationsrammen. Kilde: UVM I studieordningen for navigatøruddannelser ved Marstal Navigationsskole er viden, færdigheder og kompetencer desuden benyttet i taksonomiforklaringen udviklet af skolen selv, se næste side. Dette er et værktøj for ledelse, undervisere og studerende til hjælp for planlægning og gennemførelse af undervisningen af de forskellige fagemner og kurser i uddannelsen. Marstal Navigationsskole Side 10

11 1 Struktur Klassifikation af uddannelsesmål 5-trins taksonomisystem TAKSONOMISYSTEM TIL VIDENSMÅL, FÆRDIGHEDSMÅL OG KOMPETENCEMÅL BENYTTET I FORBINDELSE MED STUDIEPLANERNE I KAPITAL 2. Viden Trin 1 Har overblik over har opnået et overblik over emnet, og er orienteret om, hvordan der opnås viden om emnet Trin 2 Har kendskab til kan efter hukommelsen gengive eller identificere Trin 3 Har forståelse af kan med egne ord forklare, fortolke eller demonstrere Trin 4 Har indgående forståelse af kan overføre viden til nye situationer/problemer af samme type Trin 5 Har dyb indsigt i kan overføre og bruge viden til helt nye og ukendte problemer (første led i selvstændig problemløsning) Færdigheder Trin 1 Har modtaget instruktion er instrueret om og har deltaget i elementer, der fører frem mod færdigheden, men færdigheden er endnu ikke fuldt indøvet Trin 2 Er parat til trinnet lige inden at færdigheden mestres. Viden og holdninger er på plads, men færdigheden er endnu ikke endeligt indøvet Trin 3 Kan med støtte færdigheden udføres med støtte, under vejledning eller i gruppe og med høj opmærksomhedsgrad Trin 4 Kan anvende, varetage beregne, benytte, udføre færdigheden udføres uden støtte, men med høj opmærksomhedsgrad Trin 5 Kan med rutine færdigheden udføres med vanepræg, og kræver kun lav opmærksomhedsgrad, sidder på rygraden Kompetencer Trin 1 Kan deltage en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes for målopnåelse med støtte fra andre Trin 2 Kan selvstændigt varetage, virke, gennemføre en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes for målopnåelse uden støtte Trin 3 Kan analysere en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger anvendes til selvstændig problemløsning i forbindelse med helt nye og ukendte problemer Trin 4 Trin 5 Kan planlægge, organisere, fremstille, foreslå Kan vurdere, diskutere, afveje, bedømme, evaluere, kritisere en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger må sammenstilles på nye måder og danne nye helheder for den pågældende en sammensat situation hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes til at afveje flere opfattelser, opstille kriterier for vurderingen og på baggrund heraf træffe afgørelse eller konkludere Marstal Navigationsskole Side 11

12 1. Struktur 1.4 Studieordning - Tværfaglighed og progression 1. SEM TEKNIK OG VEDLIGEHOLD Maskinlære Skibsteknik og lastbehandling Grundfag Meteorologi NAVIGATION OG VAGTHOLD Navigation Elektronisk navigation Vagttjeneste Maritimt engelsk LEDELSE OG KOMMUNIKATION GMDSS ROC Søret og admin. (Kyst+ST) SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ * Sik.&miljø Brandbekæmpelse (Kyst+ST) SEM Maskinlære og maritim teknologi Skibsteknik og lastbehandling Grundfag inkl. kursusuge Meteorologi Navigation Full Mission Vagttjeneste Maritimt englesk GMDSS GOC Søret og admin. Sikkerhed og miljøbeskyttelse ** Sundh. Fanø Brandskole 3. SEM Skibsteknik og lastbehandling Sejladsprojekt Navigation Manøvre/ skoleskib Vagttjeneste Maritimt engelsk Innovationscamp Martim ledelse Søret og admin. Arbejdsmiljø 16 Maritim sikring (SSO) 4. SEM Skibsteknik og lastbehandling Navigation og skibsoperation Kommunikation og engelsk Kulturgeografi Shipping og driftsledelse Sikkerhedsledelse 5. SEM Vedligehold og dokning Skibsteknik og lastbehandling Navigation og skibsoperation Kommunikation og engelsk Ledelse og samarbejde Søret og admin. *Kystskipper og styrmænd overgangsordning i sikringsberedskab/-opgaver **Styrmænd, sætteskipper og skibsfører overgangsordning i Tanker Basic Fagemner fordelt på alle skolens navigatøruddannelser og semestre Marstal Navigationsskole Side 12

13 1. Struktur 1.5 Semesterplan og kursusplacering Alle uddannelser Kyst = Kystskipperuddannelsen, ST = Styrmandsuddannelsen, SÆT = Sætteskipperuddannelsen, SKF = Skibsføreruddannelsen NB: Kursusuger vil i praksis forskydes lidt fra semester til semester. Se den aktuelle aktivitetskalender for planlægningsformål. Marstal Navigationsskole Side 13

14 1. Struktur 1.6 Undervisnings- og samarbejdsformer samt evaluering af undervisningen Uddannelsen er i sin generelle form planlagt som klasseundervisning. I perioder opdeles i mindre hold, hvor det er relevant eller et krav, f.eks. af hensyn til øvelser i simulator, på træningsskib eller i kursusperioder. Kun for skolens længste navigatøruddannelse, uddannelsen til skibsfører, er der åbnet mulighed for, at gennemføre de sidste semestre som delvist fjernstudie. Der tages her hensyn til denne studieform i valg af undervisnings- og samarbejdsformer samt prøveformer, og der afsættes i øvrigt ekstra ressourcer til vejledning af de studerende, som vælger at sejle mens de læser. Undervisningsplan For fagemner, hvor undervisningsformen ikke er fastlagt af overordnede regler eller andre hensyn, er det underviseren, der fastlægger formen i fagemnets undervisningsplan. Undervisningsplanen tager direkte udgangspunkt i de opstillede målbeskrivelser i skolens studieplaner, se kapitel 2. Undervisningsplanen er tilgængelig ved semesterstart, og gennemgås/godkendes altid af skolens ledelse. Undervisningsplanerne er den dynamiske del af studieordningen, og de dokumenterer blandt andet uddannelsesbekendtgørelsen krav til varierende studieformer samt eksamensbekendtgørelsens krav til, at uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der afspejler indhold og arbejdsformer. Det tilstræbes derfor, ved den samlede planlægning, at alle uddannelser indeholder en relevant variation af undervisningsformer, herunder også gruppearbejder, projektorienteret arbejde og tværfagligt arbejde. Tværfaglige elementer og støttende undervisning Jævnfør uddannelsesbekendtgørelsernes bilag 1, skal det tværfaglige arbejde være med til at styrke den studerendes selvstændige håndtering af problemstillinger, som vedkommende kan møde efter endt uddannelse. Samtidig skal arbejdet udvikle den studerendes evne til at evaluere og forbedre arbejdsgange, processer og procedurer. I det tværfaglige arbejde simuleres praktiske situationer, som den studerende vil kunne opleve i sit arbejdsliv, hvor fagemnerne ikke nødvendigvis vil kunne adskilles. Tværfaglige elementer er derfor velegnede til øvelser og projektarbejde. Dette understøtter den studerendes udvikling af selvstændighed og samarbejdsevner samt evne til at tænke nyt. I studieordningens kapitel 1.4 findes en oversigt over uddannelsens tværfaglige sammenhænge og elementer samt progression og tværfaglighed imellem alle uddannelserne til navigatør. De tværfaglige og studieforberedende elementer er yderligere forsøgt sikret gennem forsøgsordning med fagemnet Grundfag, se studieplan herfor i kapitel 2. Grundfaget støtter op om den tværfaglige undervisning, men er også studieforberedende i forhold til de tre længere navigatøruddannelser, Styrmand, Sætteskipper og Skibsfører. Det er skolens erfaring at succes, i forhold til opnåelse af uddannelsesmålene, fremmes af repetition af grundlæggende studiemæssige forudsætninger i f.eks. matematik, fysik, IT, sprog og skriftlighed. Særligt da navigatørprofessionen efterspørger bestemte discipliner, som ikke nødvendigvis er dækket tilbundsgående på hverken grunduddannelser eller de studieforberedende uddannelser. Støttende undervisning udgøres dog ikke kun af grundfaget. Der gives på uddannelserne også adgang til generel lektiehjælp gennem en formaliseret ordning på skolen, hvor adgang til Marstal Navigationsskole Side 14

15 1. Struktur lektiehjælpsperioder opslås for hvert semester. Endelig er der for delvis fjernstuderende og øvrige studerende på Skibsførerstudiets 4. og 5. semester afsat dedikerede vejledningslektioner, jævnfør studieordningens kapitel 1.10 om fordeling af lektioner samt kapitel 2 om studieplaner for fagemner. Marstal Navigationsskole har en aktiv politik om studiestøtte til studerende med særlige vanskeligheder, f.eks. ordblindhed. Ved henvendelse til studievejledningen vil tilbud om screening og særlige hjælpemidler samt tilgængelige støtteordninger blive gennemgået. Skolens kvalitetssystem opstiller også retningslinjer for særlige vilkår ved eksamens- og prøveafholdelse, læs nærmere herom i kapitel 1.9 om eksamener og anvendte bedømmelsesformer. Evaluering af undervisning Ud over, at de studerende løbende opfordres til at reflektere over undervisningen og egen indsats samt deltage aktivt ved planlægningen af den daglige undervisning, så indsamles også systematisk feed-back fra de studerende. Dette gøres gennem både formaliserede midtvejsevalueringer for alle fagemner i alle semesterforløb samt mere omfattende afsluttende evaluering af alle kursus- og uddannelsesforløb. Sammenfatning af midtvejsevalueringer forelægges skolens ledelse, mens de afsluttende skriftlige evalueringer samles og gennemgås af såvel ledelse som undervisningsstab i det næstkommende semester, for at sikre udbytte og udvikling ved evalueringsarbejdet. Kvalitetssikring og procedurer Skolens kvalitetsprocedurer for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning er til enhver tid offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside Dette gælder blandt andet procedure 202 for udarbejdelse af undervisningsplaner, procedure 215 for uddannelse af studerende samt procedure 411 for studerendes og kursisters evaluering af undervisning. De til enhver tid gældende undervisningsplaner for de enkelte fagemner, kan rekvireres ved henvendelse til Marstal Navigationsskole [email protected]. Marstal Navigationsskole Side 15

16 1. Struktur 1.7 Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner Da uddannelsen er meget professionsorienteret er studieordningen naturligvis under stor direkte indflydelse fra erhvervet. Studieordningen er udarbejdet på basis af mange års erfaring med studerende, der alle er optaget på baggrund af krav om anseelig praktiktid/sejltid i relevante skibsstørrelser. Marstal Navigationsskole har gennem tiden haft et tæt samarbejde med rederierne for at sikre uddannelsespladser, aspirantordninger samt uddannelsesbogens udfyldelse og brug. Hovedvægten af undervisere er rekrutteret fra erhvervet, og underviserne gennemgår løbende efteruddannelse, der har direkte berøringsflade med erhvervet eller relevante fagemner. Marstal Navigationsskole benytter i vid udstrækning censorer fra det maritime erhverv og sejlende seniorofficerer, hvilket sikrer aktualitet og en anvendelsesorienteret tilgang til bedømmelsen af de studerende. Marstal Navigationsskole har deltaget aktivt i uddannelsesrådets arbejde og input til uddannelsesbekendtgørelsen. En dialog, hvori alle erhvervets partnere har kunnet gøre indflydelse gældende samt deres synspunkter gældende. Skolen har derfor haft lejlighed til at høre parternes synspunkter og holdninger til uddannelsen. Uddannelsen udbydes i tæt samarbejde med Marstal Navigationsskoles kursusafdeling, der står for dele af undervisningen, og er i daglig kontakt med det maritime erhverv såvel på søsiden som på landsiden. Ses på det samlede uddannelsesforløb for de længere uddannelser, har Marstal Navigationsskole ved opbygningen af en trinopdelt uddannelsesstruktur sikret, at de studerende kan opnå maksimal valgfrihed samt optimal kontakt med erhvervet under uddannelsen. Dette opnås ved at de kortere uddannelser alle giver merit til de længere samtidig med, at sønæringsbeviser opnås, så der kan mønstres ud mellem hver uddannelsesdel og optjenes sejltid uden ulempe. Endelig kan de studerende på skolens to sidste semestre til skibsfører rent faktisk være i erhverv under studierne, idet der i studieordningens struktur og opbygning er lavet løsninger for delvis fjernstudie. Dette giver en tæt berøringsflade til rederier og specielt bemandingsafdelinger, når der skal tages hensyn til udmønstringsperioder med videre. I forhold til grunduddannelserne samt de studieforberedende uddannelser deltager Marstal Navigationsskole sammen med VUC Ærø i uddannelsen HF-Søfart. Skolerne deler en del undervisere, og samarbejdet sikrer en tæt og indgående forståelse af de studerendes foregående studie- og uddannelsesforløb. Marstal Navigationsskole har i øvrigt et meget omfattende netværkssamarbejde med utallige parter fra erhvervet, såvel rederier som andre uddannelses- og forskningsinstitutioner, myndigheder og interesseorganisationer med videre. Disse samarbejdserfaringer hos undervisere og ledelse, tilflyder uddannelsen og dens planlægning, og er med til at sikre kvalitet, dynamik og aktualitet i undervisningens indhold. Det vil være meget omfattende at beskrive dette samarbejde, der i sin natur er dynamisk og derfor opdateres løbende. Men blandt samarbejdspartnere kan nævnes: Tanker Safety Forum, BIMCO, Søfartsstyrelsen, Bureau Veritas, DTU, CBS, SDU, SIMAC, DMI, Force Technology, Fyns Maritime Klynge, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Marstal Søfartsmuseum, Marstal og Søby Værft, TUCO Marine, Jens Kristensen Skibsingeniører, Fredericia Maskinmesterskole, Københavns Maskinmesterskole (KME) og en næsten uendelig række af rederier. Marstal Navigationsskole Side 16

17 1. Struktur Alle disse samarbejdsrelationer inddrages løbende i undervisningsplaner og undervisning både i form af virksomhedsbesøg, gæsteforelæsere, case-opgaver, materialer til eksamensopgaver, censorer med videre. Desuden afholdes årligt en Camp-dag om entreprenørskab og innovation, hvor folk fra det maritime netværk inviteres som dommere. 1.8 Studieaktivitet Som på de fleste andre videregående uddannelser har de studerende som udgangspunkt ikke mødepligt, men der er studieaktivitetskrav, som er nærmere beskrevet i hvert fagemnes undervisningsplan, hvorfor der for nogle fagemner og i kursusperioder vil være krav om fuld tilstedeværelse. De nærmere regler for studieaktivitet og uddannelsens gennemførelse kan til enhver tid findes i skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af studerende og procedure 203 for håndtering af skolens regler for studieaktivitet samt bilag 904 Studieaktivitetsregler. For henholdsvis styrmandsuddannelsen samt kyst- og sætteskipperuddannelsen gælder, at undervisnings-/studieformen ikke, efter skolens vurdering, kan tilpasses fjernstudie eller delvis fjernstudie, da uddannelsesbekendtgørelsens krav til basale færdighedsmål kræver hyppig tilstedeværelse ved obligatoriske prøver samt de dele af den normale undervisning, der omfatter grundlæggende og sikkerhedsmæssige fagemner. Blandt andet indgår i disse semestre et stort antal STCW-definerede kurser. Samtidig gælder, at de studerendes egne studiekompetencer, i navigatøruddannelsernes første semestre, udvikles og modnes gennem såvel det studieforberedende fagemne; Grundfag, samt flere tværfaglige og projektorienterede forløb, hvori der også indgår en del gruppearbejde. Disse studiekompetencer er nødvendige for gennemførelsen af de længere navigatøruddannelser, hvori selvstændighed, udvikling af samarbejdsevner og evner til at analysere ledelsesmæssige problemstillinger spiller en helt central rolle i al undervisning. For navigatøruddannelsernes længste uddannelse, uddannelsen til skibsfører, har skolen åbnet op for muligheden for, at uddannelsens 4. og 5. semester kan gennemføres som delvist fjernstudie, mens den studerende er i erhverv. Dette betyder, udover de særlige krav til undervisnings- og bedømmelsesformer, også at der gælder særlige regler for studieaktivitet for sejlende studerende. Disse regler fremgår også af kvalitetssystemets bilag 904 om studieaktivitetsregler. Afhængigt af udmønstringsperioder, skibets beskæftigelse, den studerendes erfaring og studieegnethed, må normalt påregnes en forlængelse af studietiden i forhold til uddannelsesbekendtgørelsens normerede studietid. Der gælder dog fortsat de samme krav for maksimalt tilladt studielængde, krav til uddannelsesmål og antal tilladte forsøg per fagemne, som gælder for alle andre studerende på uddannelsen. Se nærmere herom i skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af de studerende. Marstal Navigationsskole Side 17

18 1. Struktur 1.9 Eksamener, anvendte bedømmelsesformer samt beviser De overordnede krav til eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved maritime uddannelser er fastsat i bekendtgørelse af samme navn, inklusive ændringer til denne. For hvert fagemne og kursus har Marstal Navigationsskole fastlagt bedømmelses- og eksamensformer (se kapitel 2 og 3) samt beståkrav (se kapitel 1.10), idet det sikres, at både uddannelses- og eksamensbekendtgørelsens krav samt eventuelle andre lov- og konventionskrav er overholdt. Studieordningens nærmere regler for bedømmelse fremgår af skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af studerende samt følgende eksamensprocedure: 421 for eksamination og censurering 422 for skolens afvikling af prøver og eksamener 426 for eksaminander under prøveafvikling og eksamener. Nærmere regler for klager over eksamener og bedømmelser fremgår af procedure 206. Der skelnes i eksamensbekendtgørelsen mellem eksamen, ekstern prøve, intern prøve samt løbende bedømmelse. Desuden skelnes mellem individuel prøve og gruppeprøve. Ved både eksamen og ekstern prøve medvirker censor, som ikke er ansat ved uddannelsesinstitutionen, og ikke har medvirket i uddannelsen til prøven. For eksamen gælder dog desuden, at resultatet medregnes i det samlede og afsluttende eksamensresultat. Ved intern prøve stilles ikke krav om censor. Løbende bedømmelse anvendes ofte i kombination med en af ovenstående prøveformer. Der gives som hovedregel karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves karakteren 02. Hvis der indgår flere karakterer i et fagemne må ingen karakter være under 02. I forbindelse med interne prøver gives enten karakter efter 7-trinsskalaen eller Bestået/Ikke bestået. For fagemner og kurser, hvor der udelukkende anvendes løbende bedømmelse angives normalt Godkendt/Ikke godkendt, hvilket ifølge eksamensbekendtgørelsens 19, modsvarer Bestået/Ikke bestået. Det samlede eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår kun eksamener ikke eksterne og interne prøver eller løbende bedømmelse. Da der, ligesom det gælder for begrebet undervisningsform, ikke findes en entydig eller udtømmende definition af begrebet formkrav til bedømmelser, har Marstal Navigationsskole i studieordningens studieplaner kun fastlagt de overordnede formkrav, det vil sige, hvorvidt der er tale om mundtlig eller skriftlig prøve, eller eventuelt praktisk prøve. Alle prøver er som udgangspunkt individuelle. Såfremt der anvendes gruppeprøver vil det fremgå af studieplanerne i kapitel 2, når der ses bort fra den løbende bedømmelse i forbindelse med kurser og øvelser, hvor gruppesamarbejde er en forudsætning. Detaljerede formkrav til bedømmelsen i hvert fagemne eller kursus vil altid fremgå af semestrets undervisningsplan eller kursusplan, idet underviseren skal have mulighed for at tilpasse prøveform Marstal Navigationsskole Side 18

19 1. Struktur til den valgte undervisningsform. Dog er der i studieordningens studieplan taget stilling til de overordnede formkrav, der dermed er mere statiske. Det er stadig uddannelsesinstitutionens ledelse, som godkender alle formkrav til prøver, jævnfør eksamensbekendtgørelsens 41, herunder f.eks. prøvelængde, forberedelsestid, mulighed for at anvende computere, eventuelle særlige prøvevilkår for deltagere med videre. Dette sker gennem den samlede eksamensplanlægning samt godkendelse af de enkelte undervisnings- og kursusplaner. Den samlede information om al bedømmelse tilflyder de studerende gennem henholdsvis studieordning og -planer (inklusive henvisningerne til skolens kvalitetsprocedurer), de aktuelle undervisningsplaner, den aktuelle semestereksamensplan samt oversigt over nødvendige og tilladte hjælpemidler. For anvendelse af PC ved eksamener gælder skolens kvalitetsprocedure 420. Studerende kan søge om forlængelse af eksamenstiden ved skriftlige eksamener over en vis varighed samt forlænget forberedelsestid til mundtlige eksamener, hvori der indgår forberedelsestid, hvis der vejer særlige hensyn. Dette gælder f.eks. for dokumenteret ordblindhed eller, hvis den studerende har andet sprog end dansk som modersmål. De nærmere regler herom er beskrevet i skoens kvalitetsprocedure 208 samt ansøgningsbilag 915. Eksamensbeviser og certifikater Skolen udsteder eksamensbevis, når a. den studerende har gennemført hele uddannelsen b. bestået de afsluttende eksamener og c. erhvervet den fartstid, der er nødvendig for at opnå et sønæringsbevis, hvor uddannelsesbeviset er krævet Eksamensbeviset vil være på dansk (og engelsk hvor påkrævet) jævnfør gældende regler 3. Den studerende kan altid få sit bevis udfærdiget på engelsk. Uden fornøden fartstid kan bestået eksamen i givet fald dokumenteres ved særlig attest. De certifikater, der opnås i forbindelse med uddannelsen, herunder kurser, udstedes normalt først ved uddannelsens afslutning. Til studerende, der har forladt uddannelsen uden at have gennemført den, skal skolen på anmodning af deltageren udstede dokumentation for det gennemførte uddannelsesforløb, herunder en liste over beståede dele af uddannelsen. Nærmere beskrivelse af skolens regler for udstedelse af beviser fremgår af kvalitetsprocedurer Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser Marstal Navigationsskole Side 19

20 1. Struktur 1.10 Fordeling af lektioner, kurser, ECTS-point samt bedømmelsesformer og forudsætninger Total Uv-uger Lek.pr. uge* Lek. i alt* ECTS Kursusdage Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem Kar. 1 Kar.2 Ja/Nej Forudsætninger 5. Sem B = Bestået/Godkendt = Minumuskarakter for bestået *Inklusive vejledningstimer LEDELSE OG KOMMUNIKATION Skibsfører del lek. 38 ECTS Fagemne: Shipping og driftsledelse Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge* Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem Eksamen 02 skrift. - Ja - 5. Sem 16 *heraf 1 vejledningslek Fagemne: Sikkerhedsledelse Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem Eksamen 02 skrift. - Ja - 5. Sem Fagemne: Søret og administration Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem Sem Eksamen 02 skrift. - Ja Fagemne: Kulturgeografi Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem Intern prøve B - Ja - 5. Sem Fagemne: Ledelse og samarbejde Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem Sem Intern prøve B - Ja Fagemne: Kommunikation og engelsk Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem Godkendelse B - Nej - 5. Sem Eksamen 02 mundt. 02 skrift. Ja Fortsættes Marstal Navigationsskole Side 20

21 1. Struktur NAVIGATION OG VAGTHOLD Skibsfører del lek. 10 ECTS Fagemne: Navigation og skibsoperation Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge* Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem * Godkendelse B - Nej - 5. Sem Eksamen 02 skrift. - Ja *heraf 1 vejledningstime TEKNIK OG VEDLIGEHOLD Skibsfører del lek. 12 ECTS Fagemne: Skibsteknik og lastbehandling Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge* Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem Godkendelse B - Nej - 5. Sem Eksamen 02 skrift. - Ja *1 vejl. i 4. sem Fagemne: Vedligehold og dokning Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem Sem Intern prøve B - Ja Marstal Navigationsskole Side 21

22 1. Struktur 1.11 Merit Regler om merit er fastsat i eksamensbekendtgørelsens kapitel 9. Studerende kan opnå merit efter ansøgning, hvor det godtgøres, at de krævede kvalifikationer er dokumenteret på baggrund af en anerkendt uddannelse. For at få merit skal ansøgeren dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller derover eller karakteren "Bestået" på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af den uddannelse, der søges merit til. Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse efter særskilt bedømmelse, herunder eventuelt aflæggelse af prøve. Meritgodkendelse af danske uddannelser eller dele heraf afgøres af institutionen og skal, ifølge skolens procedurer, søges inden for de første 2 uger af semesteret. Nærmere beskrivelse af skolens regler for meritgodkendelse fremgår af kvalitetsprocedure Forudsætninger for optagelse Studerende kan optages på studieordningen 1/ efter de gældende krav om adgang og beviser i uddannelsesbekendtgørelsen. Optagelse på skibsføreruddannelsens del 2 forudsætter gennemførelse af Sætteskippereksamen (Skibsføreruddannelsen del 1) eller gennemført Juniorofficersuddannelse som navigatør, se også gældende bekendtgørelsers regler om ækvivalens mellem uddannelser samt regler om merit Overgangsordning For studerende, der har bestået dele af uddannelsen ved Marstal Navigationsskole efter tidligere studieordninger udarbejdes en individuel studieordning/studieplan. Det samme gælder for studerende, der har været optaget på, men ikke bestået, andre navigatøruddannelser ved skolen eller ved lignende uddannelsesinstitutioner. Der kan dog være tale om, at den studerende selv skal ansøge om merit jævnfør reglerne i kapitel 1.11 i forbindelse med overgangen. For studerende med ældre grunduddannelser, der ikke har gennemført undervisning i anvendelse af redningsflåder og både - jf. kravene i STCW konventionens reglement VI/2, paragraf 1 og/eller det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 og reglement V/1-2, paragraf 2.2 skal skolen ved overgangsordning sikre, at disse studerende gennemfører undervisningen inden afslutningen af Skibsføreruddannelens del 1, se studieordning for Sætteskippere/Skibsfører del 1. Marstal Navigationsskole Side 22

23 1. Struktur 1.14 Dispensation og Orlov Marstal Navigationsskole kan kun dispensere fra de regler i studieordningen, der er fastsat af skolen selv. Skolen kan dog, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, give dispensation fra den i uddannelsesbekendtgørelsen fastsatte tidsfrist for gennemført uddannelse. Ansøgt orlov accepteres som udgangspunkt, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold Klagemuligheder Den studerende kan indbringe klager over skolens og censors afgørelser i forbindelse med bedømmelser, eksamener og prøver samt afgørelser i forbindelse med afvisning af meritansøgning samt afgørelser i forbindelse med studiereglerne, herunder studieaktivitetsregler og godkendelse samt løbende bedømmelse i kurser/fagemner. De nærmere regler og frister for indgivelse af klager findes i skolens kvalitetsprocedure 206 for behandling af klager over eksamener og evalueringer. Retningslinjerne kan også vejlede i forbindelse med klager over andre afgørelser, af de ovenfor nævnte. Dog kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen under behandling af klager i forbindelse med bortvisning som følge af grove forseelser mod skolens studieregler. Marstal Navigationsskole Side 23

24 2. Studieplaner 2 Studieplaner for fagemner 2.1 Studieplan fagemne: Shipping og driftsledelse Prøvekrav: Eksamen Lektioner: semester: 6 lektioner per uge* *Heraf 1 vejledertime Prøveform: 4. semester: Skriftlig eksamen nærmere detaljer, se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Mindste karakter 02 Mål: Den studerende skal gennem undervisningen opnå sådanne kvalifikationer, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage driftsledelsen om bord i et handelsskib herunder planlægning og evaluering af den daglige drift og samarbejdet med rederiets landorganisation. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med grundlæggende principper vedrørende skibs- og hyreregnskaber samt grundlæggende driftsøkonomi for skibe i international fart, der er nødvendigt for at virke som fører i sådanne skibe. Centrale temaer: 1. Regnskab, budgettering og markedssituation skibsdriftens omkostningsarter og minimering af disse; skibes og rederiers regnskab, herunder de centrale økonomiske begreber og nøgletal; budgettering som styringsværktøj på skibe; maritime virksomheders markedsmæssige situation 2. Kvalitetsstyring, logistik og miljøregnskab principper for kvalitetsstyring og generelle kvalitetsstandarder samt standarder for miljøbeskyttelse, proces- og projektstyring samt logistik; varetagelse af skibets miljøregnskab 3. Skibs- og rederidrift planlægning og organisering af indkøb af stores og bunkers; opbygning af en effektiv skibsorganisation samt metoder til effektivt samarbejde med rederi, samarbejdsorganisationernes funktion og virke 4. Entreprenørskab selskabsformer, strategi og vækstformer; rettigheder og patentmuligheder samt kontrakter og forhandlingsteknik Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har kendskab til årsrapporten og krav til dennes indhold Har kendskab til gældende regnskabsprincipper Har forståelse af centrale nøgletal til belysningen af et rederis rentabilitet, indtjeningsevne, likviditet og soliditet Har forståelse af principper for budgetlægning og deres anvendelse som styringsværktøj ved skibsdrift Marstal Navigationsskole Side 24

25 2. Studieplaner Har forståelse for de vigtigste omkostningsarter ved skibsdrift og muligheder for minimering af disse Har kendskab til almindeligt forekommende selskabsformer i forbindelse med rederidrift Har forståelse for grundlæggende principper for logistik og skibsfartens betydning som en del af forsyningskæden Har forståelse for rederiers markedssituation og shippingmarkedets cykliske natur Har kendskab til typiske skibssegmenter og deres generelle dynamik Har forståelse for strategiske grundbegreber, herunder mission, vision, strategi og taktik Har kendskab til strategiske handlemuligheder, herunder markedstyper, konkurrenceformer, vækstformer, samarbejdsformer og virksomhedens organisering Er orienteret om samarbejdsorganisationernes funktion og virke, herunder det særlige danske system for overenskomstforhandlinger Har kendskab til principper for kvalitetsstyring og operation management, herunder standarder for miljøbeskyttelse samt logistik-, proces- og projektstyring i forbindelse med skibsdrift Er orienteret om rettigheder og patentmuligheder samt muligheden for at søge støtte til iværksætteri og ideudvikling Har kendskab til grundlæggende principper for kontraktudformning og forhandlingsteknik i forbindelse med skibsdrift samt entreprenørskab i den maritime verden Færdigheder Kan udarbejde regnskaber i form af resultat- og pengestrømsopgørelse samt balance Kan med rutine beregne centrale nøgletal på baggrund af årsrapport og regnskaber Kan udarbejde budgetter for skibe, rederi og projekter Kan med støtte eller under vejledning deltage i forhandlinger om udformningen af kontrakter og udbud Kan arbejde systematisk med værktøjer for ideudvikling og innovation Kompetencer Kan benytte årsrapporter og centrale nøgletal til grundlæggende analyser af en maritim virksomheds markedssituation Kan vurdere omkostningssituationen for et skib og analysere muligheder for en forbedring af denne Kan planlægge og organisere indkøb af stores og bunkers i handelsskibe i international fart Kan organisere og varetage et skibs budgetter og regnskab, herunder hyre- og miljøregnskab Kan deltage aktivt i strategiprocessen såvel om bord som i forhold til rederiets rolle Kan analysere og evaluere skibets organisation, operation og procedurer i forhold til at sikre en effektiv drift i samarbejde med rederiet Kan deltage aktivt med at fremme rederiers konkurrenceevne gennem innovation og entreprenørskab Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Budgettering og kvalitetsstyring herunder projektstyring i forbindelse med fagemnet Vedligehold og dokning. Kvalitetsstyring og miljøregnskab herunder sikkerheds- og miljøstandarder i forbindelse med fagemnet Sikkerhedsledelse. Marstal Navigationsskole Side 25

26 2. Studieplaner Skibs- og rederidrift herunder opbygning af en effektiv skibsorganisation samt metoder til effektivt samarbejde og sikring af hviletidsbestemmelser i forbindelse med fagemnet Ledelse og samarbejde samt fagemnet Sikkerhedsledelse. Marstal Navigationsskole Side 26

27 2. Studieplaner 2.2 Studieplan fagemne: Sikkerhedsledelse Prøvekrav: Eksamen Lektioner: semester: 4 lektioner per uge Prøveform: 4. semester: Skriftlig eksamen nærmere detaljer, se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Mindste karakter 02 Mål: Den studerende skal gennem undervisningen opnå de kvalifikationer, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage sikkerhedsledelsen om bord i et handelsskib herunder planlægning og evaluering af sikkerhedsberedskabet. Endvidere skal den studerende opnå et sådant kendskab til national og international lovgivning samt konventioner, specielt vedrørende skibets sikkerhed, og beskyttelse af havmiljøet, der er nødvendig, for som dæksofficer eller fører at opfylde sine særlige forpligtelser. Centrale temaer: 1. Støjpåvirkning lydteori og lydudbredelse, konsekvenserne af kort- og langtidvirkende støjpåvirkninger; principper for støjbekæmpelse 2. Anvendelse af kemiske stoffer og forebyggelse af forurening konsekvenserne ved deonering af rest- og forureningsprodukter i naturen; risici ved anvendelse af kemiske stoffer, herunder toxider 3. Sikkerheds- og miljøpolitikker og regulering sikring af overholdelse af national og international regulering; gennemførelse af rederiets sikkerheds- og miljøpolitik om bord; gennemgang af skibets sikkerhedsledelsessystem med henblik på at analysere dets effektivitet og rapportere afvigelser i henhold til rederiets instrukser 4. Internationale konventioner - relevante internationale regler og deres implementering i dansk ret,solas, MARPOL, Martitime Labour Convention (MLC) samt Standard of Training, Certificates and Watchkeeping for Seafarers (STCW) 5. Hviletid og sikker skibsdrift - planlægning og organisering af daglig skibsdrift, herunder arbejdsfordeling under hensyntagen til hviletidsbestemmelser og skibets menneskelige ressourcer 6. Håndtering af nødsituationer og near miss analyse af near miss-situationer med henblik på forbedring af skibets sikkerhed; beskyttelse af besætningen og øvrige personer om bord under nødsituationer; skibets beredskab i forbindelse med havari- og ulykkessituationer herunder evaluering af sikkerhedsøvelser; instruktion af personer om bord vedrørende skibets sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, herunder brug og vedligeholdelse af nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler 7. Arbejdsmiljø om bord sikring af ansvarlig adfærd; skibets sikkerhedsudvalg, herunder udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV), og arbejdspladsbrugsanvisninger (APB); kunne analysere det psykiske og kemiske arbejdsmiljø 8. Beskyttelse af havmiljø lokale, nationale og internationale miljøregler; kredsløb og balancetilstande i naturen samt faktorer, som kan forstyrre disse; årsagerne til og konsekvenserne af vand- og luftforurening; metoder til rensning af forurenet vand og luft; analyse af skibets procedure pog instruktioner til forebyggelse af forurening samt vedr. Marstal Navigationsskole Side 27

28 2. Studieplaner transport af ladning, der betegnes havforurenende; anvendelse af skibets beredskabsplan i tilfælde af forureningsulykke herunder udslip af olie eller kemikalier 9. Ladninger, der udgør en sikkerheds- eller miljømæssig risiko ladningens indvirkning på besætningens og skibets sikkerhed; instruktion af personer om bord brug af sikkerhedsog beskyttelsesudstyr Følende læringsudbytte skal opnås hos den studerende Viden - kendskab til elementær lyd-teori, - har kendskab til arbejdsmiljø herunder relevante regler i internationale konventioner - er orienteret om centrale internationale konventioner og deres opbygning - har forståelse af nationale og internationale regler og konventioner vedrørende hviletidsbestemmelser - har indgående forståelse af risici ved anvendelse af kemiske stoffer, herunder kræftfremkaldende stoffer - har kendskab til brugen af Material Safety Data Sheet MSDS - har forståelse af Marpol samt beskyttelse af havmiljøet, herunder forebyggelse af forurening - har kendskab til kredsløb og balancetilstande i naturen - er orienteret om metoder til rensning af luft - har forståelse af forebyggelse af luftforurening fra skibe - har kendskab til rensning af vand, herunder ballastvand - har kendskab til internationale regler vedrørende beredskab i tilfælde af havmiljøulykke Færdigheder - er parat til at anvende støjanalyser til forbedring af arbejdsmiljøet - kan udføre risikovurdering, samt træffe nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved arbejde med kemiske stoffer, herunder kræftfremkaldende stoffer - kan udføre hviletidsbestemmelsesregistreringer - kan anvende internationale konventioner i forbindelse med sikkerheds- og miljøarbejde om bord - kan gennemføre rederiets sikkerheds- og miljøpolitik - kan anvende skibets beredskabsplaner i tilfælde af forureningsulykke - kan anvende arbejdsmiljøloven, samt relevante internationale konventioner til at skabe et sikkert arbejdsmiljø samt til at sikre, at der under alle forhold udvises ansvarlig adfærd ombord - kan anvende oplysninger i Material Safety Data Sheet MSDS til forebyggelse af ulykkers omfang. - er parat til at anvende audits til forbedring af skibets arbejdsmiljø Kompetencer - kan gennemføre arbejdstidsplanlægning således at fatigue undgås - kan varetage, at internationale konventioner overholdes om bord i forbindelse med sikkerhed og miljø - kan planlægge og organisere beskyttelse af ombordværende personer i forbindelse med nødsituationer - Kan virke som medlem hhv. formand af sikkerhedsorganisationen - kan selvstændigt virke til forbedring af skibets arbejdsmiljø - kan planlægge og organisere udarbejdelse arbejdspladsvurderinger (APV), risikovurderinger samt arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) Marstal Navigationsskole Side 28

29 2. Studieplaner - kan analysere near miss situationer med henblik på forbedring af skibets sikkerhed - kan planlægge og organisere instruktion af personer om bord nød og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler - kan selvstændigt varetage skibets beredskab i forbindelse med havari- og ulykkessituationer - kan selvstændigt varetage skibets beredskab i tilfælde af havmiljøulykker - kan planlægge sikkerhedsøvelser herunder motivere for disse samt evaluere dem efterfølgende - kan analysere skibets procedurer og instruktioner til forebyggelse af forurening, samt transport af havforurenende stoffer - kan analysere det psykiske arbejdsmiljø - kan planlægge og organisere arbejde med kemiske stoffer under hensyntagen til det kemiske arbejdsmiljø Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Sikkerheds- og miljøpolitikker og regulering, herunder kvalitetsstyringsstandarder behandles også i fagemnet Shipping og driftsledelse Hviletid og sikker skibsdrift planlægning og organisering af daglig skibsdrift, herunder arbejdsfordeling under hensyntagen til hviletidsbestemmelser og skibets menneskelige ressourcer behandles også i fagemnet Ledelse og samarbejde Arbejdsmiljø om bord, herunder det psykiske arbejdsmiljø behandles også i fagemnet Ledelse og samarbejde Marstal Navigationsskole Side 29

30 2. Studieplaner 2.3 Studieplan fagemne: Søret og administration Prøvekrav: Eksamen Lektioner: semester: Ingen 5. semester: 6 lektioner per uge Prøveform: 5. semester: Skriftlig eksamen nærmere detaljer, se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Mindste karakter 02 Mål: Den studerende skal gennem undervisningen opnå et sådant kendskab til national og international lovgivning samt konventioner, specielt vedrørende skibets sikkerhed, certificering og befragtning, der er nødvendig, for som dæksofficer eller fører at opfylde sine særlige forpligtelser. Skibsføreren skal kunne varetage ansvaret for et handelsskibs administrative drift på seniorniveau under fuld hensyntagen til: de forretningsmæssige interesser i skibet, dets ladning og drift gældende regler, love og bestemmelser politikker og instrukser fra rederi og andre interessenter herunder befragter, ladningsejer, forsikrings- og klassifikationsselskaber Centrale temaer: 1. Søret og skibsførerens pligter skibsførerens politimæssige myndighed, ladningsdokumenter, fuldmagtsforhold for reder og ladningsejer, søforsikring og til krav for skibes besætning samt søforklaring 2. Internationale konventioner - relevante internationale regler og deres implementering i dansk ret 3. Teknisk drift og administration - syn, klasning af skibe, certifikatudstedelse, Port State Control samt vetting 4. Administration og rapportering dokumentstyring af skibets certifikater; dokumentation og rapportering i forbindelse med havari og bjærgning, ulykker mv. samt administrative opgaver i forbindelse med ladning 5. Skibsfart som erhverv - skibsfartens interesseområder, befragtning, interessenter og deres organisationer, forsikring og klassifikation af skibe samt samfundets interesser herunder de danske søfartslove og myndighedernes tilsyn Marstal Navigationsskole Side 30

31 2. Studieplaner Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har forståelse for Lov om søfarendes ansættelsesforhold mv.s bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser Har forståelse for skibsførerens politimæssige myndighed samt øvrige myndighedsopgaver, ind og udklarering Har forståelse for skibsførerens stillingsfuldmagt Har kendskab til søforsikring Har forståelse for lovgivningen vedrørende skibets besætning Har kendskab til søforklaring Har kendskab til relevante internationale regler og deres implementering i dansk ret Har forståelse for klassifikationsselskabernes og det offentlige tilsyns rolle Har kendskab til syn, synsperioder samt opretholdelse af certifikaternes gyldighed Har kendskab til dokumentstyring af skibets certifikater Har kendskab til Port State Control samt Vetting Har kendskab til dokumentation i forbindelse med havari, bjærgning og ulykker mv. Har indgående forståelse for de administrative opgaver i forbindelse med ladning Har forståelse for befragtning og interessenterne i forbindelse med befragtning Færdigheder Kan med støtte varetage skibsførerens politimæssige myndighed Kan med støtte varetage skibsførerens stillingsfuldmagt Kan anvende lovgivningen med hensyn til besætningens rettigheder og pligter Kan anvende certepartier og skelne mellem de forskellige interessenter Kan varetage skibsførerens administrative opgaver vedrørende ladningspapirer Kan med støtte varetage skibsførerens administrative opgaver vedrørende skibets certifikater Kompetencer Kan selvstændigt varetage skibsførerens pligter med hensyn til certepartier og ladningspapirer Kan vurderer hvornår der afholdes syn på skibets certifikater Kan varetage skibsføreren pligter i til fælde af havari, bjærgning, ulykker og sygdom Kan varetage skibsføreren pligter i forbindelse med Port State Control og Vetting Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Skibsfart som erhverv - skibsfartens interesseområder, behandles under fagemnet Shipping og driftsledelse Marstal Navigationsskole Side 31

32 2. Studieplaner 2.4 Studieplan fagemne: Kulturgeografi Prøvekrav: Internprøve Lektioner: semester: 4 lektioner per uge Prøveform: 4. semester: Intern prøve - Bedømmelsesform fastlægges af underviser, se detaljer i aktuel undervisningsplan Beståkrav: Bestået Mål: Den studerende opnår gennem undervisningen sådanne kvalifikationer, som er nødvendige for at kunne virke som seniorofficer i handelsskibe i international fart under hensyntagen til de kulturelle og samfundsmæssige vilkår og forskelle, der kan eksistere om bord og ved anløb af fremmede havne. Centrale temaer: Geografi og samfundsforhold andre landes samfunds- og uddannelsesforhold, politik og retssystemer Kulturelle forhold, værdinormer og sædvaner betydningen af kulturelle, religiøse og værdimæssige forhold for samarbejdet om bord samarbejdet mellem skib og land sociale relationer Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har forståelse for religionens påvirkning af kulturen, med fokus på de fem verdensreligioner Har indgående forståelse kulturnormer og de værdier og verdensbilleder, der ligger til grund herfor Har dyb indsigt i danske værdier og normer for at blive bevidst om etnocentrisme Har forståelse for de grundlæggende begreber i forbindelse med demografisk og politisk gennemgang af andre lande Har indgående forståelse for kulturteoriernes begreber, anvendelse og begrænsninger Har forståelse for begreber vedrørende racisme og diskrimination Færdigheder Kan anvende kulturteorierne til at få et overordnet kendskab til andre kulturer Kan forebygge kultursammenstød i en fler-kulturel besætning gennem dyb indsigt i forskellige kulturteorier Kan identificere og forhindre mobning gennem forståelse for baggrunden for racisme og diskriminations opståen Kompetencer Kan forholde sig refleksivt til egen og andre kulturer Kan lede og samarbejde i en fleri-kulturel besætning Marstal Navigationsskole Side 32

33 2. Studieplaner Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Kulturelle forhold, værdinormer og sædvaner, herunder betydningen af kulturelle, religiøse og værdimæssige forhold for samarbejdet om bord samarbejdet mellem skib og land sociale relationer behandles også under fagemnet Ledelse og samarbejde Marstal Navigationsskole Side 33

34 2. Studieplaner 2.5 Studieplan fagemne: Ledelse og samarbejde Prøvekrav: Intern prøve Lektioner: semester: Ingen 5. semester: 3 lektioner per uge Prøveform: 5. semester: Intern prøve - Bedømmelsesform fastlægges af underviser, se nærmere detaljer i aktuel undervisningsplan Beståkrav: Bestået Mål: Den studerende skal gennem undervisningen opnå sådanne grundliggende kvalifikationer inden for emnet ledelse og samarbejde, der er nødvendige for som medlem af seniorledelsen i et handelsskib at kunne fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer samt sikre, at skibets kritiske processer altid varetages af kvalificeret personale. Centrale temaer: 1. Menneskets personlighed, udvikling og opfattelsesevne teorier inden for disse områder samt anvendelse i en ledelsesmæssig sammenhæng; vurdering af medarbejderes kvalifikationer, udvikling og uddannelsesforløb; samspil mellem kvalifikationer og opgaveløsning. 2. Ledelse og samspil mellem leder og medarbejder etik og værdier i relation til socialt samspil mellem mennesker om bord; lederens rolle i relation til medarbejdernes personlige og faglige udvikling; forebyggelse og håndtering af stress og konflikter; lederadfærd over for medarbejdere i personlig krise. 3. Ledelse i nød- og krisesituationer hensigtsmæssig lederadfærd i nød- og krisesituationer om bord i skibe; træning af besætninger i håndtering af nød- og krisesituationer. 4. Den maritime virksomhedsorganisation rederiets virksomhedsorganisation, dets kultur og styringsprocesser; samspil mellem forskellige afdelinger, funktioner, grupper og personer i en virksomhed specielt i et rederi og om bord i et skib; værdiopfattelser af forholdet mellem rederiers ledelse og medarbejdere. 5. Team og leadership - jf. gældende kvalifikationskrav i STCW table A-II/1 Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har kendskab til menneskers personlighedsudvikling, herunder betydning af arv og miljø Har forståelse for medarbejderes faglige kvalifikationer og udviklingen heraf Har kendskab til det sociale sammenspil mellem lederen og medarbejderne Har forståelse for betydningen af stress samt personlig krise Har overblik over de forskellige organisationsformer der anvendes hos rederierne, herunder samspillet mellem de forskellige afdelinger Marstal Navigationsskole Side 34

35 2. Studieplaner Har indgående forståelse for gældende begreber og kommunikation i forbindelse nød- og krisesituationer Har forståelse for begreber som motivation og effektivitet Har kendskab til mødeledelse herunder forberedelsen heraf samt forhandlingsteknik Færdigheder Kan anvende viden og holdninger til at fremme engagement og motivationen blandt besætningsmedlemmerne Kan varetage funktionen som personaleleder, også med hensyn til en person, der måtte opleve personlig krise Kan udføre kommunikative opgaver i relation til myndigheder, rederiet eller om bord i det enkelte skib Kan varetage uddannelse og udvikling af medarbejderne under hensyntagen til den enkeltes kvalifikationer og muligheder Kompetencer Kan planlægge og organisere skibets daglige drift samt anvende forhåndenværende ressourcer bedst muligt Kan bedømme medarbejdernes kvalifikationer og udvikle disse Kan motiverer og fremme effektiviteten Kan håndtere kritiske processer og personlige forhold hos den enkelte medarbejder Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Ledelse og samspil mellem leder og medarbejder, herunder etik og værdier i relation til socialt samspil mellem mennesker om bord behandles også i fagemnet Kulturgeografi Ledelse og samspil mellem leder og medarbejder, herunder forebyggelse og håndtering af stress og konflikter behandles også i fagemnet Sikkerhedsledelse Ledelse og samspil mellem leder og medarbejder, herunder mødeledelse og forhandlingsteknik behandles også i fagemnet Kommunikation og engelsk samt fagemnet Shipping og driftsledelse Ledelse i nød- og krisesituationer behandles også i fagemnet Sikkerhedsledelse Den maritime virksomhedsorganisation behandles også i fagemnet Shipping og driftsledelse Team og leadership, jf. gældende kvalifikationskrav i STCW table A-II/1 varetages i fagemnet Maritim Ledelse i forbindelse med Skibsføreruddannelsen del 1, se tilhørende studieordning. For studerende, der optages på baggrund af ældre uddannelser eller med merit fra andre uddannelser, vil undervisningen i fagemnet Ledelse og samarbejde desuden også dække gældende STCW-krav jf. table A-II/1 Marstal Navigationsskole Side 35

36 2. Studieplaner 2.6 Studieplan fagemne: Kommunikation og engelsk Prøvekrav: Eksamen Lektioner: semester: 4 lektioner per uge 5. semester: 6 lektioner per uge Prøveform: 4. semester: Løbende bedømmelse eller intern prøve Bedømmelsesform fastlægges af underviser, se aktuel undervisningsplan 5. semester: Skriftlig og mundtlig eksamen nærmere detaljer, se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Mindste karakter 02 i begge eksamener Mål: Den studerende skal gennem undervisningen i kommunikation kvalificere sig til at forestå afviklingen af den radiokommunikation, som forekommer i forbindelse med en brovagt, om bord i et handelsskib i international fart. Den studerende skal endvidere opnå sådanne kvalifikationer i at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk, der er nødvendige for at kunne virke på seniorniveau i større handelsskibe. Centrale temaer: 1. Kommunikation og driftsledelse kommunikation vedr. driftsmæssige forhold, herunder udfærdigelse af rapporter; mødeledelse og udarbejdelse af referater samt opfølgning; sikker ledelsesmæssig kommunikation; udarbejdelse af arbejds- og sikkerhedsprocedurer 2. Kommunikation vedr. uddannelsesprogrammer om bord planlægning og organisering af uddannelse; tilrettelægge og evaluere uddannelsesprogrammer, herunder for juniorofficerer; vejledning af uddannelsesofficeren 3. Kommunikation i nødsituationer planlægning og organisering af kommunikationsprocedurer i forbindelse med følgende situationer; kunne planlægge og organisere kommunikationsprocedurer i forbindelse med nødsituationer eftersøgningssituationer havari og bjærgning skade på skib og ladning ulykker herunder person- og forureningsulykker 4. Håndtering af forhandlinger varetagelse af forhandlinger og samtaler vedrørende skibets drift og vedligehold samt syn og surveys. Marstal Navigationsskole Side 36

37 2. Studieplaner Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har indgående kendskab til maritime udtryk og gloser herunder sikkerhedsinformationer og nødprocedurer på engelsk Har opnået en basal forståelse for de danske og engelske grammatiske regler, fonetik og morfologi Har forståelse for begreberne kohæsion og kohærens for at kunne skrive en logisk, sammenhængende tekst på engelsk Færdigheder Kan kommunikere flydende på engelsk vedrørende skibets sikkerhed og den daglige drift på ledelsesniveau Kan læse og forestå administrativ kommunikation som ind- og udklarering, befragtning og ladningsrelateret dokumenter på dansk og engelsk på ledelsesniveau Er parat til at indgå i forhandlinger med leverandører og kunder på dansk eller engelsk Kan sætte sig ind i tekniske manualer på engelsk Kan formulere breve, s og rapporter på korrekt dansk og engelsk. Kan oversætte fra dansk til engelsk og omvendt på en meningsfuld måde Kan anvende faglige opslagsværker på dansk og engelsk Kan beherske og være i stand til at bruge begrebsterminologi mht. udarbejdelse af referater, mødeledelse, uddannelse- og udvikling af medarbejder på dansk og engelsk på ledelsesniveau. Kompetencer Kan skriftligt referere det væsentligste indhold i en dansk tekst på engelsk Kan ubesværet deltage i en diskussion på dansk eller engelsk om maritime emner, herunder deltage i forhandlingssituationer Kan planlægge og udfærdige skriftlige instrukser på dansk og engelsk Skal kunne orientere sig i et større dansk- eller engelsksproget stof, herunder sortere og vurdere forskellige informationskilder Skal kunne give en længere, velstruktureret mundtlig og skriftlig fremstilling på flydende, korrekt engelsk af komplekse sagsforhold Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Kommunikation og driftsledelse, herunder mødeledelse og udarbejdelse af referater samt opfølgning behandles også i fagemnet Ledelse og samarbejde Marstal Navigationsskole Side 37

38 2. Studieplaner Kommunikation vedr. uddannelsesprogrammer om bord herunder planlægning og organisering af uddannelse samt tilrettelæggelse og evaluering af uddannelsesprogrammer behandles også i fagemnet Ledelse og samarbejde Kommunikation og driftsledelse, herunder sikker ledelsesmæssig kommunikation; udarbejdelse af arbejds- og sikkerhedsprocedurer behandles også i fagemnet Sikkerhedsledelse Kommunikation i nødsituationer behandles også i fagemnet Sikkerhedsledelse Håndtering af forhandlinger, herunder varetagelse af forhandlinger og samtaler vedrørende skibets drift og vedligehold samt syn og surveys behandles også i fagemnet Vedligehold og dokning, fagemnet Søret og administration samt fagemnet Shipping og driftsledelse Marstal Navigationsskole Side 38

39 2. Studieplaner 2.7 Studieplan fagemne: Navigation og skibsoperation Prøvekrav: Eksamen Lektioner: semester: 4 lektioner per uge* 5. semester: 4 lektioner per uge *Heraf 1 vejledningstime Prøveform: 4. semester: Løbende bedømmelse eller intern prøve Bedømmelsesform fastlægges af underviser, se aktuel undervisningsplan 5. semester: Skriftlig eksamen nærmere detaljer, se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Mindste karakter 02 Mål: Den studerende skal gennem undervisningen opnå sådanne kvalifikationer, at vedkommende kan forestå planlægning og gennemførelse af et handelsskibs sejlads under fuld hensyntagen til alle forhold vedrørende skibets sikre og hensigtsmæssige drift. Skibsføreren skal under forløbet forestå selvstændig manøvrering. Centrale temaer: 1. Sejladsplanlægning organisering af sejladsplanlægning og gennemførelse i alle relevante områder, under hensyntagen til farvandets beskaffenhed, meteorologiske forhold, is-forhold, sigtbarhed, skibets manøvrekarakteristika, trafikforhold samt hav- og tidevandsstrømme 2. Organisering af vagthold organisering af bro- og dæksvagten, sikre tilstrækkeligt personale, sikre at der træffes korrekte beslutninger vedr. vejr, trafik, havari samt øvrige nødsituationer 3. Organisering, kontrol og vedligeholdelse af udstyr gyro- og magnetkompas, radar- /ARPA-anlæg, ECDIS og AIS, integrerede kontrolsystemer (IBK, ISK), radionavigationssystemer, autopilot samt søkort og håndbøger 4. Håndtering af nød- og ulykkessituationer tilrettelæggelse og gennemførelse af eftersøgnings- og redningsaktion i overensstemmelse med IAMSAR 5. Fremdrivning fremdrivningsmodstand, sammenhæng mellem fart og brændstofforbrug samt muligheder for driftsoptimering Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har indgående forståelse af skruens, samt rorets påvirkning på et skibs bevægelse Har forståelse af et skibs fremdrivningsmodstand Har forståelse af optimering i forhold til meteorologiske og oceanografiske påvirkninger Har kendskab til programmer og tjenester, der støtter vejrruteplanlægning og optimering Har dyb indsigt i virkemåde og brug af skibets navigationsudstyr herunder: o gyro- og magnetkompas Marstal Navigationsskole Side 39

40 2. Studieplaner o radar-/ ARPA-anlæg o log og ekkolod o satellitnavigationssystemer o autopilot o ECDIS o AIS o søkort og håndbøger Har forståelse af regelgrundlaget for navigationen og krav til navigationsudstyr i handelsskibe i international fart Færdigheder Kan beregne et skibs brændstofforbrug i forhold til farten Kan udføre kompasretning Kan med rutine benytte radar og AIS til antikollisionsarbejde Kan med rutine anvende søkort, herunder ECDIS, til planlægning og sejlads i international fart Kan med rutine anvende søkort og publikationer til opslag og bestemmelse af tidevandsforhold samt andre forhold omkring sejladsen i international fart Er parat til at anvende softwareprogrammer i vejrruteplanlægning og optimering Kan vedligeholde beholdning af søkort og publikationer til sejlads i international fart, herunder også elektronisk opdatering (ECDIS) Kan med rutine bestemme datum, track space, samt vurdere søgeareal i forbindelse med eftersøgninger Kan kontrollere og vedligeholde skibets navigationsudstyr Kan anvende regler og konventioner til, med støtte, at bestemme hvilke krav der er gældende for skibes udstyr og navigation Kompetencer Kan organisere udarbejdelsen af skibets sejladsplanlægning, herunder manøvrering i havne, sejlads på floder, i snævre og kystnære farvande samt på oceaner Kan evaluere sejladsens planlægning og gennemførelse, herunder optimering i forhold til meteorologiske og oceanografiske informationer samt manøvrering under alle slags forhold kan vurdere og organisere vagthold om bord, specielt bro- og dæksvagten således, at der altid er vagtpersonale, som i enhver situation træffer hensigtsmæssige forholdsregler - også i særlige situationer Kan organisere og evaluere tilrettelæggelsen og gennemførelsen af en eftersøgnings- og redningsaktion for et handelsskib i overensstemmelse med IAMSAR-manualen Kan vurdere usikkerhed/fejlkilde på almindeligt forekommende typer af navigationsudstyr samt bedømme konsekvenserne set i forhold til broens øvrige instrumenter Kan tilse, at skibets udstyr til stadighed lever op til gældende regelkrav og konventioner Kan vurdere konsekvensen af diverse manøvrers indvirkning på andre skibes CPA Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Organisering af vagthold, herunder organisering af bro- og dæksvagten og sikre tilstrækkeligt personale behandles også i fagemnet Sikkerhedsledelse Marstal Navigationsskole Side 40

41 2. Studieplaner Håndtering af nød- og ulykkessituationer, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af eftersøgnings- og redningsaktion i overensstemmelse med IAMSAR behandles også i fagemnet Kommunikation og engelsk. Marstal Navigationsskole Side 41

42 2. Studieplaner 2.8 Studieplan fagemne: Skibsteknik og lastbehandling Prøvekrav: Eksamen Lektioner: semester: 5 lektioner per uge* 5. semester: 4 lektioner per uge *Heraf 1 vejledningstime Prøveform: 4. semester: Løbende bedømmelse eller intern prøve Bedømmelsesform fastlægges af underviser, se aktuel undervisningsplan 5. semester: Skriftlig eksamen nærmere detaljer, se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Mindste karakter 02 Mål: Den studerende skal gennem undervisningen i skibsteknik, lastbehandling og stuvning, kvalificeres til at tage ansvaret for planlægning og gennemførelse af lastbehandlingen og stuvningen og for skibets lastetilstand i øvrigt som styrmand og fører i skibe på alle have. Den studerende skal kunne anvende internationale maritime konventioner, herunder specielt SOLAS, MARPOL og den internationale lasteliniekonvention i praktiske problemstillinger, samt opfylde kravene i STCW-konventionens reglement V/1 og gældende kvalifikationskrav til grundlæggende tankskibskursus. Centrale temaer: 1. Skibstypers opbygning - indretning, udrustning og karakteristika 2. Stabilitet - tyngdepunkt, opdriftscenter, dybgang og trim samt beregning af skibets stilling på vandet, faktorer, der har indflydelse på et skibs stabilitet, herunder indvirkning fra vind, sø og fri væskeoverflader, lækstabilitet 3. Kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning - således at det kan afgøres, om skibet eller dele af dets udrustning bliver overbelastet ved lokale kraftpåvirkninger 4. Organisering af følgende aktiviteter for typiske skibstyper lastning, losning, stuvning, ballastoperationer, ventilation og temperaturregulering, lastsikring og surring, tilsyn med lasten samt tilsyn med skibets tilstand 5. Påvirkning af skibet kraftpåvirkninger af skibsskroget, skibets stilling på vandet, skibets statiske og dynamiske stabilitet 6. Korrosion på skibet og dets udstyr - korrosions indflydelse på skibets sødygtighed, kunne vurdere korrosion samt planlægge korrosionsbeskyttelse om bord 7. Vurdering af sikkerhedsrisici - kunne analysere særlige situationer, hvor skibet udsættes for en risiko for eksempel ved ladningsforskydning, grundstødning og lækage 8. Håndtering af skib, last i tilfælde af havari Marstal Navigationsskole Side 42

43 2. Studieplaner 9. Lastbehandling generelt og hvor lasten udgør en sikkerheds- og/eller miljømæssig risiko - lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer samt gennemføre nødvendig instruktion af personer om bord herunder om brug af sikkerheds- og beskyttelsesudstyr 10. International regulering herunder af farligt gods national og international lovgivning, koder og standarder, herunder IMDG-koden, IGC koden, IMSBC-koden, IBC-koden, for ladninger, der udgør en sikkerheds- og/eller miljømæssig risiko og deres praktiske anvendelse 11. Regulering sikkerhedsforskrifter; beskyttelse af havmiljø; national og international lovgivning, koder og standarder for håndtering, stuvning sikring og transport af ladning; særlige instruktioner fra ladningsejer og rederi herunder krav om opfyldelse af nationale særregler og køleordrer 12. Dokumenthåndtering og styring organisering af dokumentstyring i forbindelse med lastrejser for så vidt angår særlig dokumentation for lastens tilstand og behandling herunder kølejournal samt Cargo securing manual Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har kendskab til forskellige skibstyper, deres opbygning, indretning, udrustning og karakteristika Har indgående forståelse for betydningen af tyngdepunkt, opdriftscenter, dybgang og trim og faktorer, der har indflydelse på et skibs stabilitet, herunder indvirkning fra vind, sø og fri væskeoverflader samt lækstabilitet Har forståelse for kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning. Har forståelse for korrosion på skibet og dets udstyr og dennes indflydelses på skibets sødygtighed Har forståelse for håndtering af skib, last og besætning i tilfælde af havari Har kendskab til vedligehold af skibe herunder luger, spil, laste- og lossegrej, samt planlægning og udførelse af dokning Har forståelse for følgende aktiviteter i forskellige skibstyper: lastning, losning, stuvning, ballastoperationer, ventilation og temperaturregulering, lastsikring og surring, tilsyn med lasten samt tilsyn med skibets tilstand Har indgående forståelse for lastbehandling generelt og hvor lasten udgør en sikkerhedsog/eller miljømæssig risiko Har indgående forståelse for international regulering af transport af farligt gods til søs Har kendskab til IT-programmer til lastbehandling og stabilitetsberegning Har kendskab til sikkerhedsforskrifter; beskyttelse af havmiljø; national og international lovgivning, koder og standarder for håndtering, stuvning sikring og transport af ladning Har kendskab til dokumentation for lastens tilstand og behandling Færdigheder Kan beregne skibets stilling på vandet Kan beregne skibets stabilitet Kan med støtte indsamle oplysninger om lækstabilitet Marstal Navigationsskole Side 43

44 2. Studieplaner Kan varetage lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer Kan anvende centrale internationale koder herunder IMDG-koden og IMSBC-koden Har modtaget instruktion i anvendelsen af IGC-koden og IBC- koden Kan med støtte anvende IT-programmer til stabilitetskontrol, styrkekontrol, dybgangsberegning og andre lastberegninger Kompetencer Kan vurdere stabilitetskontrol og dybgangsberegninger Kan vurdere kontrol af kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning Kan selvstændigt varetage håndtering af skib, last og besætning i tilfælde af havari Kan selvstændigt varetage losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer Kan selvstændigt varetage lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen når der er tale om farligt gods Kan vurdere stabilitetskontrol, styrkekontrol, dybgangsberegning og andre lastberegninger på IT-programmer Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Vurdering af sikkerhedsrisici behandles også i fagemnet Sikkerhedsledelse Håndtering af skib, last i tilfælde af havari behandles også i fagemnet Sikkerhedsledelse Lastbehandling generelt og hvor lasten udgør en sikkerheds- og/eller miljømæssig risiko behandles også i fagemnet Sikkerhedsledelse International regulering herunder af farligt gods behandles også i fagemnet Sikkerhedsledelse Regulering sikkerhedsforskrifter; beskyttelse af havmiljø; national og international lovgivning behandles også i fagemnet Sikkerhedsledelse Marstal Navigationsskole Side 44

45 2. Studieplaner 2.9 Studieplan fagemne: Vedligehold og dokning Prøvekrav: Intern prøve Lektioner: semester: Ingen 5. semester: 2 lektioner per uge Prøveform: 5. semester: Intern prøve - Bedømmelsesform fastlægges af underviser, se detaljer i aktuel undervisningsplan Beståkrav: Bestået Mål: Den studerende skal gennem undervisningen opnå de kvalifikationer vedrørende tilstandskontrol og viden om vedligehold, som er nødvendige for at varetage hvervet som vedligeholdschef og fungere som rederiets repræsentant ved en dokning. Centrale temaer: 1. Planlægning af dokning sammenhæng mellem vedligehold og økonomi; planlægning og organisering af dokning og større reparationsarbejder i samarbejde med rederiets tekniske organisation 2. Tilbud og specifikationer forberedelse af dokning, herunder registrering af vedligeholdsarbejde og inspektioner indenfor stål, malerarbejde samt maskineri; udarbejdelse af dokspecifikation; indhentning og vurdering af tilbud fra værft og underleverandører 3. Kontakt og samarbejde med relevante aktører forståelse for klasse-, forsikringsog myndighedskrav i forbindelse med vedligehold; samarbejde og forhandling med værft og underleverandører, samarbejde med myndigheder, klassifikations- og forsikringsselskaber før og undervejs i dokningen; kontakt og rapportering, herunder registrering af afvigelser til rederiet og værft 4. Tilsyn, afslutning og evaluering af forløbet tilsyn med større reparationsarbejder og dokning; afsluttende forhandling med værft og underleverandører; evaluering af forløb og resultat 5. Varetagelse og ansvar for generelt vedligehold ledelse af vedligehold og reparation samt ressourcestyring i overensstemmelse med rederiets instrukser; planlægning og organisering af inspektioner af skibet, herunder udfærdigelse af tilstandsrapporter for tanke, lastrum og udstyr; generel vedligeholdelse af skibet, herunder vedligeholdelsesprogrammer Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har kendskab til sammenhæng mellem vedligehold og økonomi Har kendskab til planlægning og organisering af dokning og større reparationsarbejder Marstal Navigationsskole Side 45

46 2. Studieplaner Har kendskab til udarbejdelse af dokspecifikation, indhentning og vurdering af tilbud fra værft og underleverandører Har forståelse for klasse-, forsikrings- og myndighedskrav i forbindelse med vedligehold; samarbejde og forhandling med værft og underleverandører, samarbejde med myndigheder, klassifikations- og forsikringsselskaber før og undervejs i dokningen; kontakt og rapportering, herunder registrering af afvigelser til rederiet og værft Har kendskab til afsluttende forhandling med værft og underleverandører; evaluering af forløb og resultat Har kendskab til vedligeholdsstandarder, vedligeholdsformer og vedligeholdsstrategier Har kendskab til tilgængelighed, pålidelighed, fejlmønstre og fejlprocesser Har kendskab til grundårsagsanalyser, teknikker til tilstandskontrol, reservedelsstyring og energioptimerende vedligehold Har kendskab til IT-programmer til styring af vedligehold og til optimering af vedligehold Færdigheder Kan i samarbejde med rederiets tekniske organisation, planlægge og organisere dokning og større reparationsarbejder Kan i samarbejde med rederiets tekniske organisation, planlægge og organisere myndigheds syn og klasning af skibet Kan anvende rederiets procedure og vejledninger for vedligehold Kan vurdere og forudsige behovet for vedligehold Kan med støtte anvende IT-programmer til styring af vedligehold og til optimering af vedligehold Kompetencer Kan varetage rederiets interesser i forbindelse med dokning og større reparationsarbejder Kan varetage rederiets interesser i forbindelse med myndigheds syn og klasning af skibet Kan selvstændigt varetage funktionen som vedligeholdschef Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Planlægning af dokning, herunder sammenhæng mellem vedligehold og økonomi; planlægning og organisering af dokning og større reparationsarbejder i samarbejde med rederiets tekniske organisation. Temaet behandles også mere generelt i fagemnet Shipping og driftsledelse Varetagelse og ansvar for generelt vedligehold, herunder ledelse af vedligehold og reparation samt ressourcestyring i overensstemmelse med rederiets instrukser. Temaet behandles også mere generelt i fagemnet Shipping og driftsledelse Kontakt og samarbejde med relevante aktører, herunder samarbejde og forhandling med værft og underleverandører. Temaet forhandlingsteknik behandles også i fagemnerne Kommunikation og engelsk, Ledelse og samarbejde samt Shipping og driftsledelse Marstal Navigationsskole Side 46

47 3. Kursusplaner 3 Kursusplaner 3.1 Undervisningsfri uger Der er ikke planlagt obligatoriske kurser i forbindelse med skibsføreruddannelsens 2. del. Som det fremgår af semesterplanen i kapitel 1.5, er der i hvert af 4. og 5. semester indlagt én lektionsfri uge, hvor studerende, der ønsker at deltage i eksterne kurser, bør tilstræbe at afvikle disse. Marstal Navigationsskole Side 47