Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Transkript

1 Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt [email protected] tlf:

2 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende på praktikophold i din virksomhed? Det er det fordi det giver mulighed for at stifte bekendtskab med denne måske for din virksomhed nye medarbejdertype det giver mulighed for at få arbejdet med en problemstilling af relevans for netop din virksomhed det giver indblik i uddannelsen det giver afklaring af, om den studerende er et kommende medarbejderpotentiale det giver afklaring af, om der er mulighed for at få udarbejdet et afsluttende eksamensprojekt, der måske kan implementeres direkte i virksomheden det giver mulighed for at være med til at præge udviklingen af uddannelsen På de følgende sider beskrives, hvad det indebærer at medvirke ved et praktikforløb for en studerende.

3 Datamatiker Uddannelsen til Datamatiker har en varighed på 2½ år, og er opdelt i fire hovedområder: Programmering, der handler om algoritmer, datastrukturer, programmeringssprog, sprogteori, programkvalitet, databaseprogrammering og softwarearkitektur. Systemudvikling, der handler om analyse, metode, design, projektarbejde, itværktøjer og kvalitetssikring. Teknologi, der handler om operativsystemer, sikkerhed, distribuerede systemer, netværk, databaser og teknologiudvikling. Virksomheden, der handler om organisations- og forretningsforståelse, økonomistyring, it-udvikling og it-sikkerhed. Kerneområderne er programmering og systemudvikling. Områderne teknologi og virksomheden er støttefag og fokuserer på de sammenhænge, programmering og systemudvikling foregår i. Det første år - Det grundlæggende niveau. Formålet med 1. studieår er at bibringe den studerende kompetence til, selvstændigt og i samarbejde med andre, at udvikle primært enkeltbrugersystemer. Fagligt spænder studieåret fra foranalyse til forvaltning og drift. Dette sker via en systematisk fremgangsmåde med inddragelse af teknologiske og erhvervsrettede aspekter. Det andet år - Det videregående niveau. Formålet med 2. studieår er at bibringe den studerende kompetence til, selvstændigt og i samarbejde med andre, at vurdere en virksomheds it-udviklingsmuligheder og på baggrund heraf udvikle, forny og vedligeholde et distribueret it-system fra foranalyse til forvaltning og drift via en situationsbestemt metodisk og systematisk fremgangsmåde. I specialeforløbet på 4. semester er formålet, at den studerende profilerer sin uddannelse gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til det datamatiske område. Det sidste halve år - Det selvstændige og praksisorienterede niveau. Praktikforløbet gennemføres i en eller flere virksomheder, hvor den studerende skal deltage i og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlaget for den studerendes afgangsprojekt. Formelt er forløbet delt op i praktikforløb og Det Afsluttende Eksamensprojekt som tilsammen omfatter ca. 5 måneder. Formålet er at give den studerende mulighed for at udbygge den obligatoriske del af uddannelsen med en fordybelse inden for et udvalgte områder. Forløbet ude i virksomheden skal desuden bibringe den studerende erhvervskompetencer, bidrage til den faglige og personlige udvikling samt give sammenhæng i uddannelsesforløbet ved at sikre integration mellem teori og praksis.

4 Det Afsluttende Eksamensprojekts indhold kan ligge i forlængelse af praktikforløbets opgave, eller der kan være tale om en hel ny opgave, virksomheden ønsker løst. Det er klart, at en studerende, der allerede har arbejdet med opgaver for firmaet i ca. 10 uger, alt andet lige vil kunne udarbejde et bedre Afsluttende Eksamensprojekt efterfølgende. Praktikforløbet kan således danne baggrund for virksomhedens stillingtagen til, om dette skal føre videre til det afsluttende hovedopgaveforløb. Professionsbachelor i Softwareudvikling For at få adgang til uddannelsen skal man have bestået datamatikeruddannelsen eller på anden måde have erhvervet viden på tilsvarende niveau. Uddannelsen består af 6 fagmoduler, samt praktikforløb og et afsluttende bachelorprojekt. Fagmodulerne omhandler forskellige problemstillinger knyttet til udvikling af store, datatunge distribuerede systemer. Fagmodulerne gennemføres som adskilte fag med efterfølgende eksamen. Hver fagmodul er normeret til 1/6 studieår og den studerende tager derfor normalt 3 fagmoduler sideløbende. Da der ikke er faglig progression mellem fagmodulerne er det ikke en given rækkefølge modulerne skal tages i. De 6 fagmoduler er: Databaser for udviklere (Databasetuning og optimering, Håndtering af samtidighed på web og distribuerede databaser, Valg af database type, Værktøjer til monitorering og optimering af databaser) Kontraktbaseret udvikling (Kontrakter som koordineringsmekanisme, Specificering af systemer og moduler ved anvendelse af kontrakter, Verifikation af systemer ved anvendelse af kontrakter, Kontrakter i globale udviklingsprojekter) Test (Test til validering og verification af kontrakter, Testmodeller og teknikker, Sporbarhed og test, Testplanlægning) Systemintegration (Serviceorienteret arkitektur (SOA), Udvikling at tilføjelsesmoduler til generiske systemer, Transformation og udvikling af systemer til en serviceorienteret arkitektur, Tilgange til systemintegration) Udvikling af store systemer (Opdeling af systemer i undersystemer, Design samarbejde mellem dele på et abstrakt niveau, Koordinering af globale udviklingsprojekter, Mønstre og frameworks til design og implementering af store systemer) Projektledelse (Projektstrategier og projektorganisation, Projektorganisation i sammenhæng, Kvalitetssikring, Risiko ledelse og projektplanlægning)

5 Praktikforløb og et afsluttende bachelorprojekt Praktikforløbet gennemføres i en eller flere virksomheder, hvor den studerende skal deltage i og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlaget for den studerendes afgangsprojekt. Formelt er forløbet delt op i praktikforløb og bachelorprojektet som tilsammen omfatter ca. 5 måneder. Formålet er at give den studerende mulighed for at udbygge den obligatoriske del af uddannelsen med en fordybelse inden for et udvalgte områder. Forløbet ude i virksomheden skal desuden bibringe den studerende erhvervskompetencer, bidrage til den faglige og personlige udvikling samt give sammenhæng i uddannelsesforløbet ved at sikre integration mellem teori og praksis. Bachelorprojektet kan ligge i forlængelse af praktikforløbets opgave, eller der kan være tale om en hel ny opgave, virksomheden ønsker løst. Det er klart, at en studerende, der allerede har arbejdet med opgaver for firmaet i ca. 10 uger, alt andet lige vil kunne udarbejde et bedre bachelorprojekt efterfølgende. Praktikforløbet kan således danne baggrund for virksomhedens stillingtagen til, om dette skal føre videre til bachelorprojektet. Eksempler på arbejdsopgaver Et af målene med et praktikophold i tilknytning til en virksomhed er, at den studerende skal kunne profilere sin uddannelse på konkrete områder inden det informationsteknologiske område. Eksempler på konkrete arbejdsopgaver kunne være: Analyse og/eller design af system Udvikling af programmer/programelementer Metodearbejde Driftsopgaver Kunderelaterede funktioner Databaseudvikling Test Implementering Udarbejde dokumentation Tilretning af eksisterende systemer/delsysstemer ERP systemer (opsætning, tilpasning m.v.)

6 Hvad skal virksomheden bidrage med? Det er vigtigt at fastslå, at den studerende selv har et meget stort ansvar for, at praktikopholdet bliver udbytterigt for begge parter. Det forventes, at den studerende er opsøgende, nysgerrig, arbejdsom og samarbejdsvillig. For at begge parter skal få et optimalt udbytte af forløbet, er det nødvendigt, at virksomheden bidrager med: viljen til at lære fra sig eller formidle viden. Dette betyder i praksis, at den studerende: får adgang til informationer, der er vigtige for at kunne forstå virksomhedens situation og for at kunne løse de stillede praktiske og teoretiske opgaver på et tilfredsstillende niveau. Der er her naturligvis ikke tale om fortrolige informationer. får lov til at deltage i udvalgte møder, enten som en aktiv deltager eller som fluen på væggen. Dette kunne være såvel interne møder, som eksterne møder med kunder, advokater, samarbejdspartnere etc. Dette er for, at den studerende kan få indsigt i nogle af de beslutningsprocesser, der eksisterer i virksomheden. har en kontaktperson i virksomheden, der kan fungere som sparringspartner for den studerende i planlægningen og afviklingen af forløbet samt være skolens kontakt til virksomheden. Denne rolle vil med fordel kunne varetages af enten en afdelings-/funktionsleder eller af en erfaren medarbejder. vilje til at være opdragsgiver på den studerendes afsluttende hovedopgave/ bachelorprojekt, idet den studerende har mulighed for at vælge at skrive opgaven med udgangspunkt i praktikopholdet. Opgaven er uddannelsens afsluttende skriftlige projekt, der skal dokumentere den studerendes evne til at kunne arbejde med løsning af komplicerede problemstillinger. Virksomheden har derudover et vist ansvar for at motivere og aktivere den studerende, men der lægges fra skolens side op til, at det i høj grad er den studerendes ansvar at få et godt udbytte af praktikopholdet, og at den studerende selv skal være aktivt opsøgende, i relation til både informationer og arbejdsopgaver. Endelig er virksomheden ikke forpligtet til at indgå i en teoretisk eller metodisk vejledning i forbindelse med de, til perioden, knyttede projekter, men det forventes, at virksomheden fungerer som en sparringspartner for den studerende.

7 Planlægning af praktikopholdet Forud for praktikopholdet udarbejdes, i et samarbejde mellem skole, den studerende og virksomheden, en plan for gennemførelsen af opholdet. Det er vigtigt at understrege, at det er den studerende, der med input fra virksomheden, udarbejder selve planen for praktikopholdet. Denne plan skal herefter godkendes af såvel virksomhed som skole. Planen bør i grove træk indeholde: Virksomhedens forventninger til den studerende, herunder hvilke kriterier, virksomheden vil måle den studerendes indsats på. En stillingtagen til den studerendes tilknytning til en eller flere afdelinger. Den planlagte arbejdstid, herunder krav til den studerendes fleksibilitet. Eventuelle planlagte møder og konferencer den studerende skal deltage i. Konkrete arbejdsopgaver og disses tidshorisont. Tidspunkt for en midtvejs-evaluering af praktikopholdet. En eventuel på forhånd aftalt sammenhæng mellem praktikopholdet og hovedopgaven. Eksamen Praktikforløbet afsluttes med en 30 minutters mundtlig prøve med udgangspunkt i en skriftlig rapport, som dækker den problemstilling, den studerende har arbejdet med under praktikopholdet. Eksaminationen og vurdering gennemføres af skolens vejleder. Virksomheden er velkommen til at overvære prøven, der foregår på skolen. Praktiske oplysninger Ansættelsesform og aflønning Den studerende kan få støtte fra Statens Uddannelsesstøtte, der skal altså ikke betales løn. Der udfyldes en praktikaftale mellem virksomhed og studerende. Forsikringsforhold Arbejdsskadestyrelsen har bekræftet, at erhvervsakademistuderende og professionsbachelorstuderende er omfattet af bekendtgørelse nr. 937 af 26/ om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. 1, nr. 12. Det vil sige, at den studerende er arbejdsskadesikret, hvis han/hun kommer til skade i forbindelse med sin praktik, idet praktikken er en del af/led i dennes uddannelse. Praktikken skal være godkendt af uddannelsesinstitutionen og den studerende vil være sikret af praktikværtens arbejdsskadesikring. Hvis en sådan ikke haves, skal der tegnes forsikring.

8 Virksomhedens ressourceanvendelse Det er ikke muligt at give et konkret tal for virksomhedens samlede arbejdsbelastning i specialeforløbet. Belastningen vil almindeligvis være størst i starten af forløbet, da den studerende generelt kun har beskeden indsigt i forretningsområdet. Dog vil virksomheden hele tiden skulle være til rådighed med en vejleder, som kan fungere som informationskilde i forbindelse med den studerendes arbejde med den stillede opgave. Faciliteter og tilstedeværelse Skolen stiller ikke krav til faciliteter og den studerendes tilstedeværelse i virksomheden. Disse forhold aftales mellem virksomheden og den studerende. Yderligere oplysning Vi håber meget, at du og din virksomhed har lyst til sammen med Erhvervsakademiet Lillebælt at være med til at uddanne de fremtidige medarbejdere indenfor informationsteknologi. I er meget velkommen til at kontakte Hanne Severinsen, Erhvervsakademiet Lillebælt, Business Unit Vejle, Tlf , [email protected] for yderligere information.