CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE

Transkript

1 VORDINGBORG KOMMUNE AUGUST 2012 CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE KORTLÆGNING FOR ÅRET 2011

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk VORDINGBORG KOMMUNE AUGUST 2012 CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE KORTLÆGNING FOR ÅRET 2011 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 003 VERSION 005 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET JARU, JAH KONTROLLERET JAKK GODKENDT JAH

4

5 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 5 INDHOLD 1 Indledning og baggrund Indledning Formål Forudsætninger 7 2 Sammenfattende resultater og konklusioner 10 3 Elproduktion og forbrug Elforbruget Produktion af Vedvarende Energi, el Korrektion for VE el produceret 17 4 Varmeproduktion og forbrug Fjernvarme Individuel opvarmning Procesenergi Energi fra varmepumper 25 5 Transport Vejtrafik Togtrafik Andre mobile trafikkilder 28 6 Procesemissioner og opløsninger Industrielle processer Raffinaderier og flaring Opløsningsmidler 32

6 6 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 7 Arealanvendelse 34 8 Landbrug Antal husdyr i kommunen Landbrugsarealer Emissionen fra landbruget 38 9 Affaldsdeponering Spildevand Bilagsliste 41

7 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 7 1 Indledning og baggrund 1.1 Indledning Vordingborg Kommune har tiltrådt Klimapagten (Covenant of Mayors) og i den forbindelse udarbejdet en CO 2 -kortlægning for året 2008 som basisår. Denne kortlægning for 2011 er den anden kortlægning, som kommunen gennemfører for det geografiske område. 1.2 Formål Det er kortlægningens formål at indsamle de bedst egnede data til at beregne CO 2 - kortlægningen for Vordingborg Kommune som geografisk område for Kortlægningen er så vidt mulig gennemført efter de samme metoder som ved gennemførelse af basiskortlægningen for basisåret 2008 for at gøre sammenligningen af CO 2 -emissionerne for 2008 og 2011 lettest muligt. KL s CO 2 -beregner er anvendt, hvor dette har været mest hensigtsmæssigt, og der er tilstræbt, at de samme Tier niveauer fra 2008 er anvendt igen. 1.3 Forudsætninger Afgrænsninger I forbindelse med kortlægningen er der anvendt en række forudsætninger, som dels beskrives nedenfor, dels beskrives i de enkelte sektorafsnit. For varmeforbruget og trafik er der kun foretaget en opgørelse af emissionen af drivhusgassen CO 2. Opgørelse af andre drivhusgasser som methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) er vanskelige at foretage for disse forbrugsområder, og det betyder erfaringsmæssigt ganske lidt i den samlede opgørelse. Bidraget fra affald og spildevand, der omfatter emission af CH 4 og N 2 O er opgjort og omregnet til CO 2 -ækvivalenter.

8 8 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE CH 4 har ifølge CO 2 -beregneren en drivhusgasvirkning, der svarer til 23 x CO2, og N 2 O har en virkning, der svarer til 296 x CO Dataindsamling og datakilder Data er indsamlet fra en række forskellige kilder: Vordingborg Kommune SEAS-NVE Energinet.dk Miljøportalen Danmarks Statistik Energistyrelsen Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) Dong Energy Vordingborg Forsyning Præstø Fjernvarme Lendemarke Fjernvarme Stege Fjernvarme Beregningsmetoder Forudsætningerne for kortlægningen og beregningerne gennemgås i de enkelte sektorafsnit. Kortlægningen er i flest mulige tilfælde gennemført på grundlag af den CO 2 - beregner, som COWI og DMU har udviklet for Klima- og Energiministeriet og KL i Der er imidlertid i nogle tilfælde foretaget mere specifikke beregninger end dem, der kan foretages med CO 2 beregneren. Beregningsforudsætningerne beskrives under hvert sektorafsnit Datanøjagtighed CO 2 -kortlægninger opgøres med forskellig datanøjagtighed afhængig af hvilke data, der umiddelbart findes tilgængelige og hvilke ressourcer, der haves til indsamling af disse. Detaljeringsniveauet eller præcisionsniveauet for data kaldes for Tier niveauer. Der findes 3 forskellige Tier niveauer.

9 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 9 Tier 1 angiver en opgørelse på det mest overordnede niveau og Tier 3 på det mest detaljerede niveau. Nedenfor angives definitionen og udregningsmetode på de 3 Tier niveauer, jævnfør vejledningerne om brugen af og dataindsamling til brug for CO 2 beregneren. Efterfølgende vises tillige en grafisk illustration af de forskellige detaljeringsgrader for dataindsamling og beregninger. De 3 Tier niveau er defineret som: Tier 1: : Typisk landsemission (oplysninger fra DMU) x antal indbygger i kommunen / antal indbyggere i Danmark. Tier 2: : Forbrug (kommunedata) x emissionsfaktor, som f.eks. antallet af boliger i kommunen med olie som energikilde og et gennemsnits varmeforbrug pr. bolig. Tier 3: : Som Tier 2, men baseret på konkrete oplysninger om enkeltkilder. (som f.eks. trafiktællinger og kendte emissionsfaktorer for de forskellige typer af køretøjer). Tier 1 Landsgennemsnit Tier 2 Kommune niveau Tier 3 Enkeltkilder

10 10 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 2 Sammenfattende resultater og konklusioner Den samlede årlige emission af drivhusgasser fra Vordingborg Kommune som geografisk enhed i 2011 er opgjort til tons CO 2 /år, hvilket er en stigning på 6 % i forhold til 2008-opgørelsen. Den væsentligste årsag hertil er ændrede opgørelsesmetoder. Den ændrede opgørelsesmetode medfører dels store ændringer for elforbruget ift kortlægningen idet det har vist sig at den tidligere brugte opgørelsesmetode afveg betydeligt fra det forbrug der nu er blevet oplyst af elleverandøren. Dels at nogle af de sektorer, der ikke var opgjort i 2008-kortlægningen nu er opgjort. Disse metodeændringer gør at de to kortlægninger ikke er sammenlignelige, hvorfor 2008-kortlægningen er korrigeret til den samme metode som anvendt i kortlægningen for 2011 i det omfang det har været muligt. Data for den originale 2008-kortlægning samt for den korrigerede 2008-kortlægning fremgår af bilag 1. Såfremt beregninger var foretaget på samme måde som 2011-kortlægning reduceres CO 2 -emissionen med ca. 15 % fra 2008 til 2011 hvilket især skyldes en reduceret udledning fra elproduktion og en ændret opgørelse for udledning af drivhusgasser fra landbrugssektoren i den kommunale CO2-beregner. I Tabel 1 gives er overblik over de opgjorte CO 2 -emissioner for årene 2008 og 2011, ændringen fra 2008 til 2011 samt de anvendte tier niveauer. Med indbyggere i kommune ved udgangen af 2011 svarer denne emission til 9,5 tons CO 2 /indbyger/år. Landsgennemsnittet er ifølge Energistyrelsen (2011) 10,1 ton CO 2 -eqv./indbygger/år uden hensyntagen til handel med el, temperatursvingninger og optaget af CO 2. CO 2 -emission og optag fordelt mellem sektorerne er illustreret i Figur 1. Det fremgår af Tabel 1 og Figur 1, at vejtrafikken er den mest domininerende CO 2 - emissionskilde (27 %) tæt fulgt af emissionen af CO 2 fra elforbruget (25 %) og den individuelle opvarmning i private husholdninger (18 %). Disse tre emissionskilder udgør tilsammen 70 % af den samlede CO 2 -emission i Fordelingen af emission af CO 2 er illustreret i Figur 2.

11 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 11 Andelen af CO 2 -emissionen fra landbrugssektoren (dyr og arealanvendelse, henholdsvis 10 og 7 %) udgør med de nye beregningsmetoder en mindre andel end i Andre mobile trafikkilder udgør 7 % af den samlede CO 2 -emission. Det bemærkes, at VE el produktionen og optaget fra arealanvendelse figurerer som negative bidrag i den samlede CO 2 -opgørelse. Tabel 1 Oversigt over CO 2 -emissionen fordelt på sektorer for 2008 og 2011 samt Tier niveauer. Sektor Anvend Tier niveau Tons CO 2 /år, 2008 Tons CO 2 /år, 2011 Ændring, % fra Elforbrug 1), 6) % El produktion, VE 2) % Fjernvarme 3) % Individuel opvarmning, Husholdninger % Individuel opvarmning, Handel og Service. 5) Individuel opvarmning, industri. 5) % Individuel opvarmning, landbrug/gartnerier ) Ikke opgjort i Kommunale og andre offentlige institutioner % Procesvarme 4) % Vejtrafik 6) % Togtrafik 6) % Anden mobil trafik 7) % Procesemissioner, industri % Opløsningsmidler % Arealanvendelse ,6% Landbrug, dyr % Landbrug, arealer 6) % Affaldsdeponering 6) % Spildevand 6) % I alt % 1) Ved anvendelse af aktuelle emissionsfaktorer. 2) VE elproduktionen var beregnet for højt i ) Ændret driftsform fra primært at bruge gasmotor til nogenlunde ligeligt at bruge gasmotor og gaskedel, hvilket giver en højere CO 2-emissionsfaktor i 2011 end i Graddagekorrigeret.

12 12 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 4) Danish Malting Group. Ikke opgjort særskilt i DMG's samlede naturgasforbrug (inkl. elproduktion) er nogenlunde det samme i 2011 som i 2008 (fald på ~4 %). Da det ikke er muligt at allokere naturgasforbrug på el- og varmeproduktion for 2008 er naturgasforbruget til varmeproduktion vurderet at være uændret i perioden 2008 til ) I 2008 var handel, service og industri lagt sammen til en sektor 6) Ændret opgørelsesmetode fra 2008 til ) Omfatter flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik i industrien, private husholdninger samt i landbrug og gartneri. Figur 1 CO 2 -emissionen og optaget opgjort på sektorer i Figur 2 Fordelingen af CO 2 -emissionen mellem sektorerne (uden VE-elproduktion og arealanvendelse) Landbrug, dyr 7% Anden trafik 7% Andre kilder 6% Vejtrafik 27% Landbrug, areal 10% Individuel opvarmning 18% Elforbrug 25%

13 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 13 3 Elproduktion og forbrug 3.1 Elforbruget Oplysninger om elforbruget til denne kortlægning er leveret af SEAS-NVE, som bedste estimerede årlige forbrug (EYC) for året 2011 ud fra målinger af et øjebliksbillede i juli måned Mange installationer aflæses ved selvaflæsning en gang om året på forskellige tidspunkter, hvorfor et årsforbrug ifølge SEAS-NVE kun kan estimeres. I Tabel 2 vises elforbruget og den beregnede CO 2 -emission i Vordingborg Kommune fordelt på sektorer for 2008 og Forbrug og CO 2 -udledning for 2008 er korrigeret i forhold til 2011-kortlægningen for at få et sammenligneligt grundlag (se forklaring og korrektion i bilag 2). CO 2 -emissionen er beregnet for 2011 med aktuelle CO 2 -emissionsfaktorer og ikke korrigeret for produktionen af vedvarende energi-elektricitet (VE el ). Opgørelsen over elforbruget blev i 2008 foretaget på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik, Statistikbanken. I Tabel 3 vises forbrug og CO 2 -emissioner med fastholdt emissionsfaktor for referenceåret Emissionsfaktoren oplyses af Energinet.dk. For året 2011 var emissionsfaktoren 433 kg CO 2 -eqv./mwh (korrigeret for 5 % nettab og opgjort ved 200 %-metoden). Emissionsfaktoren oplyses i CO 2 -eqv., således at den samlede emission af drivhusgasser medtages, herunder emissionen af methan, CH 4 og lattergas, N 2 O. Den tilsvarende emissionsfaktor for Østdanmark var i 2008 på 505 kg CO 2 -eqv./mwh (og 510 kg CO 2 -eqv./mwh efter korrektion og eksklusiv Vordingborg Komune). Reduktionen af emissionsfaktoren skyldes primært at mere el blev produceret på vindkraft i 2011 og at der i 2011 blev importeret mere elektricitet fra Norge og Sverige end tidligere, mens der blev brugt væsentlig mindre stenkul og brunkul til elproduktionen herhjemme i forhold til 2008.

14 14 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Tabel 2 Elforbrug og CO2-emission i 2008 og 2011med faktiske emissionsfaktorer. Sektorer Korrigeret Forbrug CO 2 -emission, 2008 CO 2 -emission, 2011 Forbrug 2008, MWh 2011, MWh Tons CO 2 -eqv./år (c) Tons CO 2 -eqv./år (c) Private husholdninger (a) Kommunale ejendomme (a) Handel og service Industri (b) Landbrug og gartnerier Bygge og anlægssektoren Forsyning Andre offentlige institutioner I alt (a) Forbruget for kommunale ejendomme og forsyning oplyst af kommunen for (b) Drikkevareindustrien, hvortil Danish Malting Group henregnes, anvendte jf. SEAS-NVE MWh i (c) Emissionsfaktorerne for 2008 og 2011 oplyst af Energinet,dk, opgjort ved 200-% metoden og korrigeret for 5 % nettab (henholdsvis 510 og 433 kg CO 2/MWh). I Tabel 3 vises de samme forbrugsdata og med fastholdt emissionsfaktor og 2008 som basisår for beregningen af CO 2 -emissionen for Det fremgår ved sammenligning af tabellerne med henholdsvis faktisk og fast emissionsfaktor, at der også opnås en CO 2 -reduktion grundet reduktion af elforbruget og ikke kun på grund af den stærkt faldende CO 2 -emissionsfaktor fra 2008 og I Figur 3 vises fordelingen af CO 2 -emissionen fra elforbruget mellem sektorerne i Fordelingen viser, at CO 2 -emissionen for elforbruget fra private husholdninger m.v. udgør mere end en trejedel af emissionen og at industrien udgør en fjerdedel.

15 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 15 Tabel 3 Elforbruget og CO 2 -emissionen i 2008 og 2011 med fastholdt emissionsfaktorfor begge år ogmed 2008 som basisår. Sektorer Forbrug, Forbrug CO 2 -emission, 2008 CO 2 -emission, 2011 Korrigeret 2008, MWh 2011, MWh Tons CO 2 -eqv./år (d) Tons CO 2 -eqv./år (d) Private husholdninger (a) Kommunale ejendomme (a) Handel og service (b) Industri (c) Landbrug og gartnerier Bygge og anlægssektoren Forsyning Andre offentlige institutioner (d) I alt (a) Forbruget for kommunale ejendomme og forsyning oplyst af kommunen for (b) Erhverv og industri blev opgjort samlet for (c) Drikkevareindustrien, hvortil Danish Malting Group henregnes, anvendte jf. SEAS-NVE MWh i (d) Emissionsfaktorerne for2008 er oplyst af Energinet,dk, opgjort ved 200-% metoden og korrigeret for 5 % nettab (510 CO 2/MWh). Figur 3 Fordeling af CO 2 -emissionen fra elforbruget mellem sektorerne i 2011.

16 16 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 3.2 Produktion af Vedvarende Energi, el Elforbruget i Vordingborg Kommune korrigeres i afsnit 3.3 for VE-el produceret i kommunen Vindkraft Opgørelsen over el produceret på vindkraft for 2011 er, som for opgørelsesåret 2008, fundet i Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller. Registret indeholder elproduktionen for de vindmøller, som er registreret indenfor kommunens område. Data vises i Tabel 4. Tabel 4 El produceret på vindmøller i kommunen i 2008 og VE el produceret MWh, 2008 MWh, 2011 Vindmøller VE el produceret fra vindmøller varierer meget med opgørelsesåret. Produktionen var i 2010 på kun MWh Biomasse Der produceres elektricitet baseret på halm og flis på Masnedsøværket. Elproduktionen herfra var i 2011 på MWh (brutto) Biogas Der produceres biogas på renseanlægget i Stege samt på Lynggården ved Præstø. Begge steder bruges biogassen i gasmotorer til el- og varmeproduktion. Elproduktionen på renseanlægget i Stege var i 2011 på 25 MWh. Elproduktionen på biogasmotoren på Lynggården er ca. 257 MWh pr. år Solceller Solceller installeres typisk på bygninger i en størrelse der kan levere en elproduktion svarende til bygningen elforbrug. Da elmålerne løber baglæns ved produceret elproduktion fra solceller er elforbruget allerede korrigeret med lokalproduktionen fra solceller. Elproduktionen fra solceller skal således ikke indgå i korrektionen af elforbruget i kommunen. For at kunne sammenligne med de andre VEelproduktionsenheder estimeres dog alligevel elproduktionen i Vordingborg Kommune. Der findes endnu ikke statistik, som kan oplyse om installeret effekt på kommuneniveau. Derimod kan der hos Energinet.dk findes informationer, som oplyser om den samlede installeret solcelle effekt i Danmark. Den samlede solcelle effekt var med udgangen af 2011 på kw og ved udgangen af februar 2012 nået op på kw.

17 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 17 Hvis det antages, at den gennemsnitlige solcelle elproduktion er ca. 700 kwh/kwp, så kan mængden af produceret solcelle el per 1. januar 2012 estimeres til kw * 700 kwh/kwp = MWh. Hvis det samtidig antages at fordelingen af den installerede solcelle effekt er den samme i Vordingborg Kommune som i resten af landet, så kan den samlede produktion af VE el, sol beregnes ud fra det forholdsmæssige antal af boliger i Vordingborg Kommune set i forhold til resten af Danmark. Den samlede produktion af solcelle el kan beregnes: VE el,sol = VE el,dk (2011) * N huse,vordingborg /N huse,dk = MWh * / = 107 MWh hvor: N huse, Vordingborg = antal parcel-, række-, kæde- og dobbelthuse i Vordingborg Kommune i 2011 og N huse,dk = antal parcel-, række-, kæde- og dobbelthuse i Danmark i Samlet VE elproduktion. Den samlede produktion af VE el i kommunen i 2008 og 2011 ud fra vindkraft, biomasse og solceller er vist i Tabel 5. Tabel 5 Oversigt over VE el produceret fordelt på forskellige VE kilder i 2008 og VE kilde Vindkraft MWh MWh Biogas Ikke opgjort* 282 Biomasse ** I alt * Hører i 2008 under biomasse ** For Præstø var der fejlagtigt i 2008 medtaget en produktion på Naturgas. Den samlede VE el produktion for 2011 udgjorde 29 % af det samlede elforbrug i kommunen. 3.3 Korrektion for VE el produceret Godskrivningen af kommunens egen VE-elproduktion sker ved, at kommunens VE-elproduktion efter inkludering af nettab modregnes kommunens elforbrug. Ved

18 18 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE samtidig at trække kommunens VE-elproduktion ud af den gennemsnitlige emissionsfaktor for det samlede elnet 1 undgås det, at VE-elproduktion i kommunen dobbeltkonteres. Dette er illustreret nedenfor, hvor der her er taget udgangspunkt i perioden 2011, hvor Vordingborg Kommune er blevet en del af det samlede danske elnet. CO 2el, VEkorrig = [ Elf VEprod (1 nettab) ] VK VK Elf Dk Elf DK EF VEprod DK VK, an forbr (1 nettab) hvor CO 2el,VEkorrig er CO 2 emissionen fra elforbruget i Vordingborg Kommune korrigeret for VE-elproduktion, Elf VK er elforbruget i Vordingborg Kommune, VEprod VK er den samlede VE-elproduktion på anlæg inden for Vordingborg Kommunes grænser, nettab er det samlede transmissions- og distributionstab i elnettet opgjort af Energinet.dk (0,07 svarende til 2% transmissionstab og 5 % nettab), Elf DK er det samlede elforbrug i Danmark opgjort af Energinet.dk til GWh i 2011 og EF DK,an forbr er den gennemsnitlige emissionsfaktor for Danmark. Det kan bemærkes, at hvis VE-elproduktionen sættes til nul, bliver udtrykket reduceret til CO 2el,VEkorrig = Elf VK EF DK,an forbr, hvilket svarer til en beregning uden korrektion for VE-el i kommunen. Den korrigerede emission for elforbruget bliver CO 2el,VEkorrig = tons CO 2 /år. For året 2011 betyder det, at den ukorrigerede CO 2 -emission for elforbruget kan reduceres fra tons til den korrigerede CO 2 -emission på tons, således at reduktionen bliver på tons. 1 For Vordingborg Kommune var det omgivende elnettet lig med det Østdanske fra Fra og med 2011 findes der et samlet dansk elnet, som følge af etableringen af Storebæltskablet.

19 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 19 4 Varmeproduktion og forbrug Varmeforbruget i Vordingborg Kommune er estimeret på baggrund af bygningsinformationer fra BBR og enhedsvarmebehov i bygninger 2. Ud fra disse oplysninger bestemmes varmeforbruget fordelt på opvarmningsform og sektor. Fjernvarmeforbruget er oplyst af forsyningsselskaberne og erstatter det estimerede varmebehov i bygninger forsynet med fjernvarme. DONG Energy har oplyst naturgasforbruget til individuel opvarmning i Vordingborg Kommune og dette erstatter ligeledes det estimerede varmebehov i bygninger med individuel naturgasopvarmning. 4.1 Fjernvarme Der er fire fjernvarmeselskaber i Vordingborg Kommune: Vordingborg Forsyning (forsynes bl.a. fra Masnedøværket), Præstø Fjernvarme (forsynes fra Præstø KVV), Lendemarke Fjernvarme samt Stege Fjernvarme. Informationer om brændselsforbrug til varmeproduktion, varmeproduktion og nettab for hvert af de fire fjernvarmesystemer er oplyst. Disse informationer er brugt til at korrigere det BBRestimerede varmebehov fra fjernvarme i Vordingborg Kommune samt til at beregne CO 2 -emissionen herfra. Tabel 6 lister dels det estimerede fjernvarmeforbrug på baggrund af BBR og enhedsvarmeforbrug samt de oplyste fjernvarmeforbrug hhv. ikke-korrigeret og korrigeret for graddageafhængigt forbrug. 2 Strategisk Energiplanlægning - Kortlægning og nøgletal Energistyrelsen april 2012 (baseret på Varmeplan Danmark 2008

20 20 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Tabel 6 Fjernvarmebehov estimeret på baggrund af BBR og enhedsvarmeforbrug samt oplyst af fjernvarmeselskaberne (2010/2011 og 2010/2011 graddagekorrigeret) Fjernvarmebehov an forbruger [MWh] Fjernvarmeområde BBR Oplyst/Forbrugsperiode Graddagekorrigeret til normalårsbehov Vordingborg Præstø Lendemarke Stege / Total I kortlægningen bruges de oplyste fjernvarmeforbrug graddagekorrigeret. Fordelingen af fjernvarmeforbrug på sektorer er oplyst af Stege Fjernvarme, men ikke af Vordingborg Forsyning, Præstø Fjernvarme eller Lendemarke Fjernvarme. Den samlede fordeling af fjernvarmeforbrug på sektorer er baseret på BBR. Denne fordeling fastholdes og fordelingen for de tre fjernvarmeområder, hvor fordelingen ikke er oplyst, korrigeres ud fra oplysninger fra Stege Fjernvarme, således at den samlede fordeling stadig er lig fordelingen fra BBR. Fordelingen fremgår af Tabel 7. Tabel 7 Nettovarmebehov for fjernvarmeforsynede bygninger fordelt på sektorer i 2011 Fjernvarmebehov an forbruger* [MWh] Fordeling CO 2 -emission [ton] Private husholdninger % Landbrug og gartneri < 1 % 16 Industri % 267 Bygge- og anlægsvirksomhed 0 0 % 0 Handel og servicevirksomheder % 457 Kommunale og andre offentlige institutioner % 605 Total % * Varmebehovet i Stege er oplyst for perioden 2010/2011 og er derfor graddagekorrigeret til 2011-behov. CO 2 -emission fordelt på fjernvarmeproduktionsenheder samt CO 2 - emissionsfaktoren for fjernvarme i Vordingborg Kommune fremgår af Tabel 8. Den nye elkedel i Præstø blev ikke brugt i CO 2 -emissionsfaktoren for fjernvarme er højere i 2011 end i 2008, hvilket bl.a. skyldes at Præstø KVV i 2008 næsten udelukkende producerede fjernvarme på naturgasmotorerne, hvor de i 2011 fordelte produktionen nogenlunde ligeligt mellem kedlerne og motorerne. I 2008 var der derfor en højere kv-fordel (varmevirkningsgrad på 200 %) end i 2011.

21 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 21 Tabel 8 CO 2 -emission fordelt på produktionsenheder samt CO 2 -emissionsfaktor for fjernvarmen i Vordingborg Kommune Værk Brændsel CO 2 -emission (baseret på 200 %'sallokeringsmetoden) [ton] Lendemarke, Kedel Flis 0 Lendemarke, Kedel Olie 207 Præstø, Motor Naturgas Præstø, Kedel Naturgas Præstø, Kedel Elektricitet 0 Stege, Kedel Halm 0 Stege, Kedel Olie 0 Vordingborg, Modtryksanlæg Halm 0 Vordingborg, Modtryksanlæg Flis 0 Vordingborg, Kedel Flis 0 Vordingborg, Kedel Olie 32 Vordingborg, Kedel Naturgas 175 CO 2 -emission i alt* Beregnet CO2-emissionsfaktor Ab værk 21,6 ton/gwh produceret Beregnet CO2-emissionsfaktor An forbruger 25,9 ton/gwh varmebehov Fordelingen af fjernvarmeproduktion på brændsler er illustreret i Figur 4. Det fremgår af figuren, at ca. 87 % af fjernvarmeproduktionen i Vordingborg Kommune er baseret på biomasse og kun ca. 13 % af fjernvarmeproduktionen er baseret på gas og olie.

22 22 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Figur 4 Fjernvarmeproduktion fordelt på brændsler (MWh) Elektricitet; 0; 0% Naturgas; ; 12% Flis; ; 11% Olie; 1.073; 1% Halm; ; 76% Den samlede CO 2 -emission fra fjernvarmeproduktion i Vordingborg Kommune i 2011 fremgår af Tabel 9. I tabellen fremgår også antallet af graddage i 2011 samt den graddagekorrigerede CO 2 -emission. Tabel 9 CO 2 -emission i 2011 samt CO 2 -emission graddagekorrigeret for fjernvarme i Vordingborg Kommune År CO 2 -emission i 2011 [ton CO 2 ] Antal graddage CO 2 -emission graddagekorrigeret [ton CO 2 ] Individuel opvarmning På baggrund af BBR-data og enhedsvarmebehov fra Varmeplan Danmark er antallet af forbrugere samt tilhørende nettovarmebehov fordelt på sektorer, installationsformer og brændsler estimeret. Det estimerede varmebehov og antallet af installationer tilknyttet fremgår af Tabel 10.

23 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 23 Tabel 10 Varmebehov samt varmeinstallationer fordelt på varmeinstallationstyper i Vordingborg Kommune estimeret på baggrund af BBR-data samt enhedsvarmebehov fra Varmeplan Danmark Varmeinstallation Varmebehov MWh Varmeinstallationer Varmebehov MWh/bygning Oliekedel Naturgaskedel Varmepumpe Elvarme Biomasse (brændeovne, biomassekedler mv.) DONG Energy oplyser at naturgasforbruget til rumvarme i Vordingborg Kommune i 2011 var ca MWh (ca. 6,1 mio. m 3 ), og at antallet af installationer tilknyttet forbruget var Disse oplysninger anvendes i stedet for de estimerede. Det antages at forskellen mellem det BBR-oplyste antal naturgas-installationer, og det DONG-oplyste antal naturgas-installationer skyldes at BBR ikke er opdateret og at forskellen udgør naturgasforbrugere, der er konverteret til fjernvarmeforsyning. Varmebehovet pr. installation er ifølge oplysninger fra DONG Energy ca. 18 % lavere end det estimerede fra BBR. Det vurderes at varmebehovet i bygninger med individuelle varmeinstallationer er sammenligneligt. Da det oplyste antal af naturgasinstallationer ikke ændrer sig betydeligt ift. det estimerede antal fastholdes antallet af varmeinstallationer for de andre typer individuelle varmeinstallationer. Varmebehovet pr. installation for de forbrugere med individuelle varmeinstallationer nedjusteres med 18 % på baggrund af nedjusteringen af naturgasforbruget. Det korrigerede varmebehov fremgår af Tabel 11. Tabel 11 Varmebehov samt varmeinstallationer fordelt på varmeinstallationstyper i Vordingborg Kommune estimeret på baggrund af BBR-data samt enhedsvarmebehov fra Varmeplan Danmark og efterfølgende korrigeret på baggrunds af oplysninger vedr. varmebehov i bygninger med naturgaskedler Varmeinstallation Varmebehov MWh Varmeinstallationer Varmebehov MWh/varmeinstalla tion Oliekedel Naturgaskedel Varmepumpe Elvarme Biomasse (brændeovne, biomassekedler mv.) På baggrund af varmebehovet samt oplysninger om virkningsgrader og CO 2 - emissionsfaktorer (se bilag 3) bestemmes CO 2 -emissionen for individuel opvarmning. CO 2 -emissionen fremgår af Tabel 12.

24 24 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Tabel 12 CO 2 -emission fordelt på individuelle varmeinstallationer for 2011 Varmeinstallation Nettovarmebehov [MWh] CO2-emission [tons] CO 2 -emission, graddagekorrigeret [tons] Olie Naturgas Varmepumper Elovn/elvarme Andre ovne (brændeovne/gasovne/petroleumsovne mv.) I alt Korrektionen af varmebehov pr. installation antages at være uafhængigt af sektor. På baggrund af dette samt informationer fra BBR fordeles varmebehovet for individuelle varmeinstallationer på sektorer. Varmebehov og tilhørende CO 2 -emission fordelt på sektorer fremgår således af Tabel 13. Tabel 13 CO 2 -emission fordelt på sektorer for 2011 Sektor Nettovarmebehov [MWh] CO 2 -emission [tons] CO 2 -emission, graddagekorrigeret [tons] Private husholdinger Landbrug og gartneri Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og servicevirksomheder Kommunale og andre offentlige institutioner I alt CO 2 -emissionen fra de el-baserede varmeinstallationer indgår i CO 2 -emissionen for elforbruget i kommunen. Det er dog vist i Tabel 12 og Tabel 15 for at illustrere CO 2 -aftrykket fra individuel opvarmning i kommunen. CO 2 -emissionen fra individuel opvarmning baseret på naturgas og olie fremgår af Tabel 14. Tabel 14 CO 2 -emission fordelt på sektorer for 2011 fratrukket forsyning baseret på elektricitet) Sektor Nettovarmebehov [MWh] CO 2 -emission [tons] CO 2 -emission, graddagekorrigeret [tons] Private husholdinger Landbrug og gartneri

25 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 25 Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og servicevirksomheder Kommunale og andre offentlige institutioner I alt Den samlede CO 2 -emission fra individuel opvarmning samt CO 2 -emissionen fra individuel opvarmning fratrukket CO 2 -emissionen fra de el-baserede varmeinstallationer (elovne, elpaneler og varmepumper) i Vordingborg Kommune i 2011 fremgår af Tabel 15. I tabellen fremgår også antallet af graddage i 2011 samt den graddagekorrigerede CO 2 -emission. Tabel 15 CO 2 -emission i 2011 samt CO 2 -emission graddagekorrigeret for individuel opvarmning i Vordingborg Kommune CO 2 -emission [ton] Antal graddage CO 2 -emission graddagekorrigeret [ton] Samlet Samlet fratrukket forsyning baseret på elektricitet Procesenergi Danish Malting Group i Vordingborg Kommune bruger naturgas til procesenergi. Virksomheden har to naturgasmotorer og en naturgaskedel. Brændselsforbruget til varmeproduktion var i 2011 ca. 9 GWh til motorerne og ca. 51 GWh til kedlen. CO 2 -emissionsfaktoren for naturgas er ca. 204 ton/gwh. Den samlede CO 2 - emission til procesvarme fra Danish Malting Group var således ton. 4.4 Energi fra varmepumper Antallet af varmepumper i danske parcelhuse er stigende. Der findes endnu ikke procedurer som sikrer, at vi i Danmark har et fuldt overblik over antallet af varmepumper og typerne, hvorfor det også er svært at opgøre produktionen af vedvarende energi fra denne kilde. SEAS-NVE oplyser, at forbruget af el til at drive varmepumper i helårshuse i Vordingborg Kommunen i 2011 var MWh.

26 26 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE På baggrund af en større undersøgelse er det vurderet (trods de store usikkerheder der er), at energieffektiviteten for jord- og luft- til vand-varmepumper er 2,98 [1]. Hvis det forudsættes, at varmepumperne i kommunen fordeler sig som i den landsdækkende undersøgelse, så vil den producerede varmepumpe energi i 2011 ud fra data fra SEAS-NVE udgøre MWh. Der er ikke korrigeret for energiproduktionen fra varmepumper og elforbruget til drift at varmepumperne er medtaget under elforbrug. [1] Stock of heat pumps for heating in all-year residences in Denmark, COWI, November 2011.

27 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 27 5 Transport Transportsektoren omfatter vejtrafik, togtrafik, flytrafik, skibstrafik, fiskeri samt ikke-vejgående trafik. Med ikke-vejgående trafik menes brændstofkrævende aktiviteter i private husholdninger (som f.eks. brændstof til plæneklippere), i industrien (som f.eks. brændstof til trucks) samt i landbrug og skovbrug (som f.eks. brændstoffer til skovmaskiner). 5.1 Vejtrafik Opgørelsen af CO 2 -emissionen fra vejtrafikken blev i 2008-kortlægningen foretaget på baggrund af DTU s borgerundersøgelse af transportadfærden i kommunen for perioden Opgørelsen var således et mål for det estimerede aktuelle transportarbejde, som kommunens indbyggere har udført og altså ikke en opgørelse af transportarbejdet inden for kommunens afgrænsning og med anvendelse af CO 2 - beregneren. For at kunne foretage en sammenligning med 2008-opgørelsen er det for 2011 opgørelsen valgt, at fremskrive den tidligere anvendte transportadfærdsundersøgelse for perioden med den aktuelle trafikopgørelse for biltrafikken for 2010 og Trafikopgørelsen findes på Vejdirektoratets hjemmeside og opdateres løbende hvert måned som et index (hvor index er sat til 110 for året 2000). Det gennemsnitlige index for biltrafikken var for årene opgjort til 111,6. Index for året 2011 var 110,9. Index for 2011 er anvendt til at beregne transportarbejdet for 2011 og der er anvendt det samme index for alle køretøjskategorier. I Tabel 16 vises dels de data fra 2008-kortlægningen, som der er anvendt og indtastet i CO 2 -beregneren dels data fra opgørelsen for trafikken for 2011, som er anvendt i CO 2 -beregneren til at beregne CO 2 -emissionen for vejtrafikken for 2011.

28 28 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Tabel 16 Data for transportarbejdet i 2008 og 2011 kortlægningerne. Køretøjstype Transportarbejde, i mio. km Transportarbejde, 2011 i mio. km Personbil ,9 Knallerter 1,2 1,2 Motorcykler 27,8 27,6 Varebiler 38 37,8 Lastbiler 38 37,8 Busser *) 2,53 2,5 *) Oplysninger fra Movia. Beregningerne i CO 2 -beregneren viser, at emissionen fra vejtrafikken i 2011 i alt udgjorde tons CO 2 /år. Movia oplyser på sin hjemmeside, at CO 2 -emissionen fra kommunal busdrift i 2011 har været tons CO 2 /år. 5.2 Togtrafik CO 2 -emissionen fra togtrafik blev i 2008 udregnet ud fra DTU s transportadfærdsundersøgelse og en emissionsfaktor for regionaltog oplyst af DSB. Den samlede emission fra togtrafik blev opgjort til tons CO 2 /år. For opgørelsesåret 2011 er CO 2 -emissionen steget. Stigningen skyldes primært en stigning i passagerantallet og at emissionsfaktoren for regionaltog stort set er uændret. Fra DSB s årsrapporter for 2011, 2010 og 2009 fremgår det, at antallet af kunder i regionaltog på Sjælland er steget med i alt 8 %. Transportarbejdet for togtrafik ekstrapoleres ud fra 2008-beregningen, og resultatet er transportabejdet steget til 57,3 mio. person km i Fra DSB s miljørapporter fra 2009 og 2010 fremgår det, at emission for regionaltog næsten er uændrede, idet faldet kun var 1 % i Afrundet bliver emissionen fortsat 42 g CO 2 /person-kilometer. Den samlede CO 2 -emissionen fra togtrafik for 2011 kan derfor beregnes til ca tons CO 2 /år. 5.3 Andre mobile trafikkilder Andre mobile kilder omfatter flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik. Nonroad trafik omfatter industri, private haver og husholdninger samt landbrug, skovbrug og gartnerier. CO 2 -emissionen fra flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik opgøres på Tier 1, dvs. ud fra landsemissionen samt indbyggerantallet i Vordingborg Kommune i forhold til indbyggerantallet i Danmark. Ved denne beregningsmetode fordeles

29 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 29 CO 2 -emissionen fra disse områder på alle borgere i Danmark ud fra en beregning af, hvor stor en andel af landets indbyggere som bor i kommunen. Beregningerne foretages efter følgende ligning: Emissionen i Vordingborg Kommune = Emissionen i DK * N indbyg,hk /N indbyg,dk hvor: N indbyg, HK = antal indbyggere i Vordingborg Kommune N indb,dk = antal indbyggere i Danmark. Indbyggerantallet i Vordingborg Kommune var ifølge Danmarks Statistik Statistikbanken 1. januar 2012 i alt Indbyggerantallet i Danmark var på det tilsvarende tidspunkt Landsemissionen for flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik og de beregnede CO 2 -emissioner fremgår af tabellerne i de efterfølgende afsnit. Landsemission opgøres hvert år af DMU, men opdateres ikke hvert år CO 2 - beregneren. Data for 2008 anvendes i øjeblikket i CO 2 -beregneren og benyttes derfor til beregningerne af CO 2 -emissionen for 2009 ved hjælp af CO 2 -beregneren. De seneste data for landsemissionen er fra 2010 og de anvendes derfor til manuel beregning af emissionen i Flytrafik Landsemissionen for indenrigs flytrafik og de beregnede CO 2 -emissioner for 2008 og 2011 fremgår af Tabel 17. Tabel 17 CO 2 -emissioner for 2008 og 2011fra flytrafikken. Landsemission i tons CO 2 i 2011 Tons CO 2, 2008 Tons CO 2, 2011 Ændring, % fra % Landsemissionen i beregningen omfatter kun indenrigstrafik i overensstemmelse med den opgørelsesmetode, der anvendes af DMU ved beregning af de nationale emissioner. Den store stigning skyldes ændrede opgørelsesforudsætninger for landsemissionen Skibstrafik Landsemissionen for skibstrafik og de beregnede CO 2 -emissioner for 2008 og 2011 fremgår af Tabel 18. Tabel 18 CO 2 -emissioner for 2008 og 2011 fra skibstrafikken.

30 30 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE Landsemission i tons CO 2 i 2011 Tons CO 2, 2008 Tons CO 2, 2011 Ændring, % fra % Landsemissionen i ovennævnte beregning omfatter kun indenrigstrafik (rutetrafik) i overensstemmelse med den opgørelsesmetode, der anvendes af DMU ved beregning af de nationale emissioner. Den store stigning skyldes ændrede opgørelsesforudsætninger for landsemissionen Fiskeri Landsemissionen for fiskeri og de beregnede CO 2 -emissioner for 2008 og 2011 fremgår af Tabel 19. Tabel 19 CO 2 -emissioner for 2008 og 2011 fra fiskeriet. Landsemission i tons CO 2 i 2011 Tons CO 2, 2008 Tons CO 2, 2011 Ændring, % fra % Den store stigning skyldes ændrede opgørelsesforudsætninger for landsemissionen Non-road trafik Non-road trafik omfatter emissioner fra brændstofforbruget til brug indenfor industri, private haver og husholdninger samt landbrug og gartnerier, som områderne er defineret nedenfor. Non-road industri Non-road industri omfatter emissioner fra brændstofforbrug i ikke-vejgående maskiner som gravemaskiner, trucks etc. der anvendes i f.eks. bygge- og anlægsprojekter, til trucks i lagerhaller mv. Non-road have/hushold Non-road have/hushold omfatter emissioner fra brændstofforbrug i ikke-vejgående maskiner som græsslåmaskiner, fræsere etc. Non-road landbrug og skovbrug Non-road landbrug og skovbrug omfatter emissioner fra brændstofforbrug i ikkevejgående maskiner som traktorer, skovmaskiner etc. Landsemissionen for non-road trafik og de beregnede CO 2 -emissioner for 2008 og 2011 fremgår af Tabel 20.

31 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 31 Tabel 20 Oversigt over CO 2 -emissioner for 2008 og 2011 for non-road trafik fordelt på sektorer. Non-road kilde Landsemission i tons CO 2 i 2011 Tons CO 2, 2008 Tons CO 2, 2011 Ændring, % fra Industri % Haver/hushold % Land-/skovbrug % I alt %

32 32 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 6 Procesemissioner og opløsninger 6.1 Industrielle processer I Vordingborg Kommune findes en virksomhed, hvorfra der frigives drivhusgasser ved processer: Lundby Teglværk. Teglværket har producerede tons gule teglsten i Ved hjælp af CO 2 -beregneren kan det på Tier 2 beregnes, at der i 2011 har været en emission på 110 tons CO 2 -eqv./år. 6.2 Raffinaderier og flaring Det findes ikke raffinaderier i kommunen og flaring forekommer derfor ikke. 6.3 Opløsningsmidler CO 2 -emissionen fra opløsningsmidler opgøres på Tier 1, dvs. ud fra landsemissionen samt indbyggerantallet i Vordingborg Kommune i forhold til indbyggerantallet i Danmark. Ved denne beregningsmetode deles den danske befolkning om CO 2 - emissionen fra dette område ud fra en beregning af, hvor stor en andel af landets indbyggere som bor i kommunen. Beregningerne for 2011 foretages manuelt, fordi der findes nyere data end den der findes i CO 2 -beregneren. Landsemission opgøres hvert år af DMU, men opdateres ikke hvert år CO 2 -beregneren. CO 2 -beregneren anvender data fra De seneste data for landsemissionen er fra 2010 og de anvendes derfor til manuel beregning af emissionen i Beregningerne foretages efter følgende ligning: Emissionen i Vordingborg Kommune = Emissionen i DK * N indbyg,vk /N indbyg,dk hvor: N indbyg, VK = antal indbyggere i Vordingborg Kommune N indb,dk = antal indbyggere i Danmark.

33 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 33 Indbyggerantallet i Vordingborg Kommune var ifølge Danmarks Statistik Statistikbanken 1. januar 2012 i alt Indbyggerantallet i Danmark var på de tilsvarende tidspunkter henholdsvis Landsemissionen for opløsningsmidler og de beregnede CO 2 -emissioner 2011 fremgår af Tabel 21. Tabel 21 CO 2 -emissioner for 2011for opløsningsmidler. Landsemission i tons CO 2 i 2011 Tons CO 2 i Vordingborg, 2008 Tons CO 2 i Vordingborg, 2011 Ændring, % fra *) % *) Genberegnet i 2011

34 34 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 7 Arealanvendelse Emissionerne fra arealanvendelse er opdelt i 2 kategorier: den del som udleder drivhusgasser og den del som optager. Emissionen stammer fra kommunens anvendelse af handelsgødning, kalk og spagnum. Optaget stammer fra kulstofoplagring ved øget beplantning og omdannelse af vådområder. Ændringerne i arealanvendelse opgøres i forhold til referenceåret Ændringerne i arealanvendelse og forbruget af handelsgødning, kalk og spagnum er oplyst af Vordingborg Kommune og vist i Tabel 22. Tabel 22 Data for arealanvendelse og forbrug af handelsgødning, kalk og spagnum. Arealanvendelse 2009 Enhed 2011 Enhed Landbrugsareal konverteret til vådområde 83 ha 83 ha siden ) Landbrugsareal konverteret til sø siden 62 ha 62 ha ) Skovrejsning, løvskov siden ) 114,1 ha 130,3 ha Skovrejsning, blandet skov siden ) 3,5 ha 4 ha Handelsgødningsforbrug i kommunalt regi 3) = 8000 kg ca kg N = kg ca kg N I alt kg N Kg/år kg svarende til 7734 kg N kg svarende til 6120 kgn Kg/år Kalkforbrug i kommunalt regi 0 Kg kalk/år 0 Kg kalk/år Spagnumforbrug i kommunalt regi 4) 20 m 3 /år 20 m 3 /år 1) Projekter kommunen har kendskab til. Der kan være eks. Vandmiljøplan 3 projekter, der søges af lodsejerne direkte hos Fødeerhverv, som kommunen ikke får kendskab til. 2) Oplysningerne stammer fra Skov og Naturstyrelsen og omfatter arealer, der er givet tilskudstilsagn til i perioden. Der kan være mere skov eller tilsagn, der ikke er udnyttet. Ikke specificeret hvilken type skov, 3) Ikke omregnet til kg N, total mængder NPK gødning, 4) Kun parkforvaltningens forbrug der kan være andre men næppe af betydning.

35 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 35 Data for skovarealerne og tilvæksten fra 1990 til 2000 blev tidligere oplyst i Statistikbanken, men disse data foreligger ikke for perioden fra 2000 til Derfor er der kun anvendt de tidligere kendte data og som de fremgår af Tabel 23. Tabel 23 Skovarealer og tilvækst i kommunen i 1990 og Skovarealer i Vordingborg Kommune [Ha] Tilvækst Hjælpearealer 57,7 66,5 8,8 Midlertidig ubevokset 19,8 16,6-3,2 Løvtræer, areal i alt 835,1 912,2 77,1 Nåletræer i alt 497,1 744,2 247,1 Skovareal i alt 1409,7 1739,5 329,8 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken De samlede CO 2 -udledninger (se Tabel 24) fra arealanvendelse er beregnet i CO 2 - beregneren. Den samlede værdi er negativ, hvilket afspejler et CO 2 -optag frem for en udledning. Dette skyldes, at effekterne fra især skovrejsning, men også fra omdannelse til vådområder overstiger effekten fra anvendelse af gødning og spagnum i kommunalt regi. Tabel 24 Den samlede CO 2 -emission fra arealanvendelse. CO 2 -udledninger fra arealanvendelse Emission Enhed CO 2 af handelsgødningsforbrug 78,9 ton CO 2 CO 2 af spagnumforbrug 4,2 ton CO 2 CO 2 fra skovrejsning ton CO 2 CO 2 fra etablering af vådområder -38,1 ton CO 2 I alt fra arealanvendelse ,4 ton CO 2

36 36 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 8 Landbrug Emissionerne fra landbrugsmæssig drift omfatter primært de drivhusgasemissioner, der fremkommer ved husdyrs fordøjelsesprocesser (især metan CH 4 ), fra gødningsopbevaring (især lattergas N 2 O) samt CO 2 og N 2 O fra markdrift, herunder udbringning af husdyr- og handelsgødning. Methan- og lattergas-emissionerne forbundet med husdyrproduktion mv. omregnes til CO 2 -ækvivalenter (1 kg metan svarer til 23 kg CO 2 og 1 kg lattergas svarer til 296 kg CO 2 ). Emissionerne fra landbruget er i denne opgørelse beregnet i CO 2 -beregneren. Inddatering af relevante data til brug for beregninger i CO 2 -beregneren er baseres på følgende forhold: Antallet af husdyr i kommunen indenfor de i beregneren valgte dyrekategorier under Tier 1, se afsnit 8.1, samt De dyrkede landbrugsarealer i kommunen fordelt på antallet af hektar (ha) for forskellige typer af afgrøder er indsamlet af DMU og kan findes på Miljøportalen, se beskrivelsen i afsnit Antal husdyr i kommunen Antallet af dyr indenfor de enkelte kategorier af dyr, som er anvendt ved beregningerne i CO 2 -beregneren stammer oprindeligt fra det CHR- register. For opgørelsesåret 2010 har det været muligt at finde disse data på Miljøportalen under registreringen Vordingborg Kommune. Opgørelsen er foretaget på Tier 1. Det har ikke været muligt at indhente data for 2011, hvorfor der kun foretages beregninger for 2011 baseret på opgørelsesåret Ændringen af antallet af dyr fra 2010 til 2011 vurderes at være meget lille. De anvendte data fremgår af Tabel 25. Tabel 25 Oversigten over antal dyr fordelt på dyrearter.

37 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 37 Dyreart 2011 (*) Heste 561 Malkekøer Tyre 803 Kvier Ammekøer Får Geder 258 Søer Smågrise Slagtesvin Hinder 81 Ræve 0 Mink, tæver Mårhund 0 Æglæggere Slagtekyllinger 0 Kalkuner 0 Gæs 0 Ænder 8 (*) Data fra Emissionsfaktorerne er fra CO 2 -beregneren (2008). Beregningerne i CO 2 -beregneren viser, at den samlede CO 2 -emission i 2011 for husdyr udgør tons CO 2 -eqv. Den tilsvarende emission blev i 2008 beregnet til tons CO 2 -eqv. 8.2 Landbrugsarealer Data for anvendelsen af landbrugsarealer er hentet fra Miljøportalen, men stammer oprindeligt fra landmændenes indberetninger til Plantedirektoratet for DMU har leveret data til Miljøportalen, hvor de særlige forhold ved tilvejebringelsen af data er beskrevet. Data fra 2010 anvendes for opgørelsesåret 2011, idet tilgængeligheden af data fra andre år vurderes vanskelige at fremskaffe. Data i DMU opgørelsen er registreret under Vordingborg Kommune. Beregningerne af opgørelsen for landbrugsarealer og afgrøder er foretaget i CO 2 - beregneren på Tier 2 for typer af landbrugsarealer. De anvendte data fremgår af Tabel 26. Der er efter diskussioner med DMU om fejl i CO 2 -beregneren besluttet ikke at anvende data for organiske jorde. Det skyldes dels at den anvendte metode anses for den mest pålidelige dels at organiske jorde kun udgør en begrænset del af arealan-

38 38 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE vendelsen. Opgørelsen for 2011 afskiller sig således fra opgørelsen for 2008, hvor der også blev anvendt data for anvendelse af organiske jorde og gødskning. Tabel 26 Oversigt over anvendelse af afgrøder i kommunen i Afgrøde Ha Vintersæd Vårsæd Raps Majs Kartofler og roer Frøgræs Græs i omdrift Vedvarende græs Brak, randzone 41 Grøntsager og andre havekulturer 253 Elefantgræs 0 Pil og anden energiskov 77 Øvrige arealer 453 Totalt landbrugsareal Beregningen viser, at CO 2 -emissionen for 2011 baseret på 2010-data udgør tons CO 2 -eqv./år. Reduktionen af CO 2 -emissionen skyldes primært ændringer i beregningsforudsætningerne i den kommunale CO2-beregner. 8.3 Emissionen fra landbruget Den samlede CO 2 -emission fra landbruget for 2011 beregnet ud fra 2010 data udgør i alt tons/år. Emissionen fra landbruget blev for 2008 beregnet til tons CO 2 -eqv.

39 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 39 9 Affaldsdeponering Affaldsdeponier har tidligere modtaget bio- nedbrydeligt affald, hvorfor der stadig producere methan. Beregningen af methan-emissionen fra gamle deponeringsanlæg er baseret på en Tier 1 beregning, hvilket vil sige på landsgennemsnittet. Herved antages det, indbyggere i Vordingborg Kommune har deponeret den samme gennemsnitlige mængde affald, som alle andre indbyggere i Danmark i perioden samt at befolkningsudviklingen i de sidste år ikke har været anderledes i kommunen end i resten af andet. Udledningen af methan beregnes i CO 2 -beregneren på baggrund af befolkningen i Vordingborg Kommune fra 1960 og frem til 2009 (der findes ikke indtastningsfelter for årene 2010 og 2011). Befolkningen for kommunen er fundet fra 1971 og frem på Danmarks Statistik. Befolkningen fra 1960 frem til 1970 er estimeret ud fra den generelle befolkningstilvækst i perioden fra Befolkningstallene for perioden fra 1960 og frem ses i Bilag 4. Methan-emissionen er omregnet til en emission af CO 2 -ækvivalenter. CO 2 -emissionen for 2011 er beregnet til tons CO 2 -ekv./år. Reduktionen i CO 2 -emissionen skyldes dels en ændring af opgørelsesmetoden i CO 2 -beregneren dels at CO 2 -emissionen tidligere tiders deponerede affaldsmængder vil falde med årene efterhånden som affaldet på deponierne nedbrydes. Tons CO 2 -eq. Vordingborg, 2008 Tons CO 2 -eq. Vordingborg, 2011 Ændring, % fra %

40 40 CO 2-EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 10 Spildevand CO 2 -emissionen fra spildevand opgøres på Tier 1, dvs. ud fra landsemissionen samt indbyggerantallet i Vordingborg Kommune i forhold til indbyggerantallet i Danmark. Ved denne beregningsmetode deles den danske befolkning om CO 2 - emissionen fra dette område ud fra en beregning af, hvor stor en andel af landets indbyggere som bor i kommunen. Beregningerne for 2011 foretages manuelt efter følgende ligning: Emissionen i Vordingborg Kommune = Emissionen i DK * N indbyg,vk /N indbyg,dk hvor: N indbyg, VK = antal indbyggere i Vordingborg Kommune N indb,dk = antal indbyggere i Danmark. Indbyggerantallet i Vordingborg Kommune var ifølge Danmarks Statistik Statistikbanken 1. januar 2012 i alt indbyggere. Indbyggerantallet i Danmark var på det tilsvarende tidspunkt i alt Landsemissionen for spildevand og den beregnede CO 2 -emissioner fremgår af tabellen. Landsemission opgøres hvert år af DMU. De seneste data er fra 2010 og de anvendes derfor til beregning af emissionen i Se Tabel 27. Beregningsmetoden for opgørelse af emissionen fra spildevand er blevet opdateret siden den sidste opgørelse. Den store reduktion i CO 2 -emissionen fra 2008 til 2011 skyldes primært den ændrede opgørelsesmetode. Tabel 27 CO 2 -emissioner for 2008 og 2011 fra spildevand. Landsemission i tons CO 2 -eq. i 2011 Tons CO 2 -eq. Vordingborg, 2008 Tons CO 2 -eq. Vordingborg, 2011 Ændring, % fra %