Basisfremskrivning og scenarieanalyser
|
|
- Aage Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010
2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser 3 Version Oktober 2010 Dokumentnr P A-1 Version 003 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JAKK, JETH JAH, JAKK JAH
3 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Metode og forudsætninger for basisfremskrivningen 4 21 El 4 22 Vedvarende energiproduktion (VE) 5 23 Naturgas 5 24 Olie til opvarmning 5 25 Fjernvarme 5 26 Transport 5 27 Øvrige 6 3 Resultater af basisfremskrivningen 7 4 Scenarieanalyser 8 41 Fjernvarmeplan 8 42 Vindmølleplan 9 43 Øget udbredelse af varmepumper Transport Ændret landbrugspraksis Øget biogasproduktion 13 5 Samlet vurdering af basisfremskrivning og scenarier Resultater ved varierende CO 2 faktor for elproduktion Resultater ved konstant CO 2 faktor for elproduktion 17 6 Andele af vedvarende energi (VE) i energiforsyningen i Vordingborg Kommune 18
4 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 3 1 Indledning Basisfremskrivningen og scenarieanalysen af CO 2 udledningen i Vordingborg Kommune er udarbejdet som forberedelse til kommunens klimaplan Som grundlag for basisfremskrivning og scenarieanalyse foreligger rapporten over CO 2 kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område, 2008 Forudsætningerne for analyserne fremgår af afsnit om metodebeskrivelse Der foreligger et Excel regneark, hvori alle beregninger og resultater er samlet I rapportens sidste afsnit bringes resultaterne af beregninger og analyser Beregninger og analyser er foretaget på de aftalte og mest oplagte løsninger Der er foretaget scenarieanalyser af løsninger som repræsenterer alle de største udledningskilder i kommunen Scenarierne er: Fjernvarmeplan (udbygning af fjernvarmen omkring Vordingborg by) Vindmølleplan (elforsyning) Øget udbredelse af varmepumper (private husholdninger) Transportsektoren Vinter- og efterafgrøder (landbrugssektoren) Øget biogas produktion (landbrugssektoren)
5 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 4 2 Metode og forudsætninger for basisfremskrivningen Der tages for alle emissionskilder udgangspunkt i 2008 kortlægningen, hvorfra der fremskrives Generelt gøres der mest ud af de væsentlige sektorer, såsom el, varme, landbrug og transport Til fremskrivning heraf benyttes offentlige tilgængelige prognoser i videst muligt omfang Landbrug er en stor emissionskilde i Vordingborg Kommune, men eftersom der ikke foreligger nogen valid prognose på området, holdes emissionerne herfra konstante i basisfremskrivningen Desuden er der taget udgangspunkt i den seneste befolkningsprognose fra KMD, og som er udarbejdet i 2010 I denne prognose forventes befolkningstallet at falde til ca borgere i 2020 og til borgere i 2025 Det svarer til et gennemsnitligt fald i befolkningen på ca 0,43 % pa Dette fald i befolkningstilvæksten får selvfølgelig betydning for alle aktiviteter i kommunen, hvorfor el-, varme- og transportbehov reduceres tilsvarende 21 El Elforbruget deles op på forskellige forbrugere, hvis forbrug hver især fremskrives forskelligt Boliger - fremskrives med befolkningsvæksten Kommunens som virksomhed - fremskrives med befolkningsvæksten Forsyning - fremskrives med befolkningsvæksten Erhverv, øvrige institutioner, landbrug og gartnerier - forbrug holdes konstant Emissionsfaktoren for elforbrug fremskrives efter energistyrelsens anvisninger, og antages at falde pga indførelse af mere og mere vedvarende energi 1 Den faldende emissionsfaktor gør, at CO 2 emissionerne fra elforbruget falder i analyseperioden - også selvom der ikke iværksættes tiltag i Vordingborg Kommune Dog er faktoren reelt højere i 2009 end i 2008, hvorfor drivhusgasudledningen fra elforbrug stiger mellem disse to år 1 Energistyrelsen, 2008: Fremskrivning af Danmarks energiforbrug og udledning af drivhusgasser frem til 2025 Juli 2008
6 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 5 22 Vedvarende energiproduktion (VE) VE produktionen fra vindmøller og biomasse holdes konstant i basisfremskrivningen, da det kræver tiltag at øge den De sparede emissioner, som VE produktionen giver anledning til reduceres år for år, da den eksterne emissionsfaktor for elektricitetsproduktion er faldende 23 Naturgas Naturgasforbruget falder i basisscenariet, da det fremskrives med den negative befolkningsvækst og den ligeledes negative vækst i varmeforbruget pr indbygger, som offentlig gjort af energistyrelsen Emissionsfaktoren for naturgas er konstant Naturgas-varmeforbruget er fordelt på forskellige typer forbrugere: Boliger - fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugsvækst pr indbygger Kommunens som virksomhed - fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugsvækst pr indbygger Forsyning - fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugsvækst pr indbygger Erhverv, øvrige institutioner, landbrug og gartnerier - fremskrives med varmeforbrugsvækst pr indbygger 24 Olie til opvarmning Emissionerne fra olieforbruget fremskrives på samme måde som naturgasforbruget Emissionsfaktorerne er forskellige, men begge er konstante 25 Fjernvarme Fjernvarmeforbruget fremskrives i basisscenariet på samme måde som naturgas og olie I basisscenariet er emissionsfaktoren ligeledes konstant, men langt lavere end for naturgas og olie 26 Transport Transporten fremskrives for alle typer vejtransport med den generelle transportvækst på ca 2,35 % pa i Danmark offentliggjort af DTU 2 samt med befolkningsudviklingen i Vordingborg Kommune Emissionsfaktoren for CO 2 - udledningen per kørt km estimeres til at falde med 2 % om året, svarende til ca 30 % reduktion fra 2008 til 2025 (COWI estimat) 2 Langsigtet fremskrivning af vejtrafik Indikation af fremtidige problemområder - Hovedrapport, DTU 2007
7 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 6 27 Øvrige Emissioner fra landbrug, industriprocesser og spildevand holdes konstante, mens udledningen af metan fra lossepladser langsomt vil falde, da der ikke deponeres organisk affald længere Ligeledes holdes absorberingen af CO 2 i kommunens grønne områder og skove konstante
8 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 7 3 Resultater af basisfremskrivningen Resultaterne af beregningerne af basisfremskrivningen for CO 2 emissionen er vist i figur 1 Figuren viser at der vil ske en reduktion på ca 6,5 % svarende til ca ton CO 2 fra 2008 frem til , ,000-6,5 % -9,1 % 400, , , ,000 Øvrige Landbrug Transport Arealanvendelse Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Sum uden virkemidler , Figur 1 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner i basisscenariet, tons Den fuldt optrukne linje viser summen af positive og negative bidrag, og at der i basisscenariet vil ske en reduktion i udledningen af drivhusgasser på ca 6,5 % i 2020 og ca 9 % i 2025 i forhold til 2008-niveauet Faldet i CO 2 udledningen skyldes hovedsageligt en forventning om, at elproduktionen fremover baseres mere på Vedvarende Energi (VE) end i dag
9 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 8 4 Scenarieanalyser 41 Fjernvarmeplan En fjernvarmeplan kunne have to mål, dels at nedbringe CO 2 emissionerne fra fjernvarmeproduktionen, dels at udvide fjernvarmedækningen og herved reducere forbruget af olie og naturgas til opvarmningsformål Aktuelt kunne fjernvarmedækningen udbredes til områderne i Vordingborg by, hvor der ikke allerede er fjernvarme, Iselingen, Ørslev, Nyråd, Kastrup og Neder Vindinge Hvis man udbreder fjernvarme her, og beboerne vælger at koble sig på, vil det betyde mindre opvarmning med elvarme, naturgas og olie Herved reduceres CO 2 udledning væsentlig, da dette scenarie antager, at fjernvarmen bliver baseret på biomasse og hermed er fjernvarmeforsyningen CO 2 neutral Det er antaget, at ca MWh overgår fra naturgas til biomasse samtidig med at produktionen øges med ca MWh, som også udelukkende er baseret på biomasse Samtidig kan det forventes, at der den øgede mængde fjernvarme produceres på et kraftvarmeværk, som samtidig producerer elektricitet, som også vil være CO 2 -neutralt og herved kan fratrækkes fra elforbruget Det er vurderet, at merproduktionen af el baseret på biomasse bliver i størrelsesordenen MWh Det vil give et resultat som vist i figur 2
10 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 9 600, ,000-15,1 % -16,9 % 400, , , ,000 Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Uden virkemidler Sum varmeplan , Figur 2 illustration af udviklingen i CO 2 emissioner i fjernvarmeplanscenariet, tons Den fuldt optrukne lilla linje viser netto CO 2 emissionen i basisscenariet uden virkemidler, mens den lyseblå linje viser summen ved gennemførelse af varmeplan Det ses, at fjernvarmeplanen har en effekt på yderligere ca 8 % i 2020 i forhold til basisscenariet Reduktionen skyldes hovedsageligt, at der udfases el, olie og naturgas til fordel for CO 2 neutral fjernvarme og at der produceres mere elektricitet, som følge af en øget kraftvarmeproduktion 42 Vindmølleplan En vindmølleplan vil øge produktionen af vedvarende energi i kommunen indregnet "Forslag til tillæg nr 5 Vindmølleplan" i fremskrivningen, hvor den forventede produktion er baseret på gennemsnit af de forventede installerede effekt En gennemførelse af vindmølleplanen vil kunne medføre, at Vordingborg Kommune ikke bruger mere elektricitet, end der produceres på baggrund af vind og biomasse
11 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 10 Tabel 1 Forventet installeret effekt og merproduktion ved vindmølleplan 3 Installeret effekt MW Kapacitet nedtages MW Medregnet kapacitet MW Forventet produktion MWh Område Køng Mose 11,5-21,6 4,0 12, Gl Lundby 3,6-4,6-4, Petersgård Markvej 2,3-7,2-4, Kostervig 13,8-25,2-19, Total 31,2-58,6 4,0 40, Det antages i scenarieberegningen, at Vindmølleplanen realiseres mellem 2011 og 2015 og resultatet ses i Figur 3 600, ,000-16,3 % -17,5 % 400, , , ,000 - Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Uden virkemidler Sum Vindmølleplan -100, , Figur 3 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med vindmølleplan, tons Figuren viser, at vindmølleplanen kan reducere CO 2 -udledningen med ca 8-10 % udover basisscenariet Det er derfor et væsentligt virkemiddel til at reducere udledningen fra kommunen 43 Øget udbredelse af varmepumper Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeområder vil typisk erstatte olie som opvarmningsform Varmepumper har en gennemsnitlig effektvirkningsvirkningsgrad på mellem 2 og 4 Det betyder, at på trods af at 3 Baseret på Forslag til tillæg nr 5 - Vindmølleplan Kommuneplan for Vordingborg Kommune , offentliggjort 2010
12 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 11 elforbruget stiger, vil den samlede udledning af CO 2 falde, da der fortrænges olie, som udleder relativt meget CO 2 ud per leveret varmeenhed Også kollektive varmepumpeanlæg vil have e stor fordel, og især hvis de installeres i områder uden eksisterende kollektiv forsyning Det er antaget, at ca 20 % af varmebehovet, som i dag er dækket af olie, inden 2020 vil blive erstattet med varmepumper Det medfører en samlet reduktion på ca 7000 ton CO 2 per år 600, ,000-8,2 % -10,9 % 400, , , ,000 Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Uden virkemidler Sum varmepumper , Figur 4 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner udbygning af varmepumper, tons Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til en yderligere reduktion på knap 2 % udover basisscenariet 44 Transport Der er udarbejdet et forslag til en ny byudvikling i Region Sjælland ("Forslag til Strukturbillede 2030"), som blandt andet omfatter forslag om udvidelsen af bynære boliger og erhverv tæt på togstationer Den samlede CO 2 gevinst ved gennemførelsen af byudviklingsplanen er opgivet til ca CO 2 for hele regionen Dette svarer til en reduktion på ca 3000 ton CO 2 i Vordingborg Kommune, såfremt CO 2 reduktionerne bliver ligeligt fordelt på de 17 kommuner i regionen
13 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 12 Bystruktur: 1 Byvækst i transporteffektive byer: ton CO 2 Byudviklingsprincipper: 2 Stationær lokalisering af arbejdspladser/boliger: ton CO 2 3 Større tæthed i boligbyggeriet 1500 ton CO 2 I alt for alle 17 kommuner ca ton CO 2 (Kilde: Miljøvurdering Forslag til Strukturbillede Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland, Udkast 23 marts 2010) 600, ,000-7,3 % -9,8% 400, , , ,000 Øvrige Arealanvendelse Landbrug Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Sum Uden virkemidler , Figur 5 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med gennemførelsen af Strukturbillede 2030, tons CO 2 Figuren ovenfor viser reduktionen ved gennemførelse af byudviklingsplanerne, og CO 2 reduktionerne svarer til ca 0,7 % udover baseline 45 Ændret landbrugspraksis Etablering af efterafgrøder i perioden mellem høst og næste forår vil reducere kvælstofudvaskningen og lattergasemissionen, da efterafgrøden vil optage kvælstof, som ellers kunne være blevet udvasket til åer og vandløb i løbet af efteråret og vinteren Derudover kan efterafgrøderne være med til at tilføje mere kulstof til jorden I 2008 var der efterafgrøder på ca 2745 ha, og der er derfor potentiale for at øge arealet til efterafgrøder
14 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 13 Landbrugsarealet i Vordingborg Kommune er på ca ha Det antages, at op mod halvdelen af arealet på sigt kan anvendes til efterafgrøder, dvs ca ha Ifølge den kommunale CO 2 beregner vil det medføre en CO 2 reduktion på ca ton CO 2 /år, hvor den reducerede lattergas emission står for ca en tredjedel at drivhusgasreduktionen, mens den tilføjede kulstofpulje står for den resterende 2/3-dele af reduktionen 600, ,000-10,8 % -13,4 % 400, , , ,000 Øvrige Arealanvendelse Landbrug Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Sum Uden virkemidler , Figur 6 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med øget anvendelse af efterafgrøder, tons CO 2 pr år Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til ca 4,3 % udover basisscenariet 46 Øget biogasproduktion Ved behandling af gylle i biogasanlæg produceres metan, der kan anvendes til kraftvarmeproduktion, og herved erstatter fossile brændsler til el- og opvarmning Derudover reduceres gødningens indhold af omsætteligt kulstof ved den anaerobe omsætning i biogasreaktoren, hvorved metanudledningen fra lagring reduceres Også lattergasemissionen fra marken reduceres på grund af omsætningen Modsat er kulstoflagringen i jorden reduceret, da en væsentlig del af kulstoffet bliver omsat i biogasreaktoren Det er vurderet på baggrund at antallet af dyreenheder i kommunen, at der årligt produceres ca til m3 gylle per år 4 Heraf bliver op mod ton i dag bioforgasset Ved en meget ambitiøs biogasplan vil det muligt, at opnå at ca 40 % af husdyrgødningen bliver bioforgasset (Grøn Vækst) Det 4 ca DE
15 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 14 medfører at op mod ton mere husdyrgødning bliver bioforgasset end i dag Reduktionen i drivhusgasudledningen ved en øget bioforgasning af ton husdyrgødning vil være på ca 5000 ton CO 2 -ækvivalenter hvoraf ca halvdelen skyldes substitution af fossil energi (individuel opvarmning og el), mens den resterende del af reduktionen skyldes et mindre udslip af metan og lattergas 5 600, ,000-7,7 % -10,3 % 400, , , ,000 Øvrige Arealanvendelse Landbrug Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Sum Uden virkemidler , Figur 7 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med øget biogasproduktion, tons CO 2 per år Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til ca 1,2 % udover basisscenariet 5 beregning i den kommunale CO 2 beregner
16 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 15 5 Samlet vurdering af basisfremskrivning og scenarier 51 Resultater ved varierende CO 2 faktor for elproduktion Tabel 2 viser CO 2 -reduktionerne for scenarierne, hvis de gennemføres hver for sig og hvis alle bliver gennemført Den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser kan med ovenstående scenarier blive op til ca 33 % svarende til ca ton CO 2 i forhold til udledningen i 2008 Tabel 2 CO 2 reduktioner ved basisscenariet samt scenarier i forhold til udledningen i 2008 Reduktioner ift 2008-niveau CO 2 reduktioner Procentvis reduktion ift 2008 inkl baseline Ton CO Baseline ,5 % 9,1 % Varmeplan ,1 % 16,9 % Vindmølleplan ,3 % 17,5 % Varmepumper ,2 % 10,9 % Transportscenarie ,3 % 9,8 % Landbrugsscenarie ,8 % 13,4 % Biogasscenarie ,7 % 10,3 % Alle scenarier Ca ,8 % 33,5 %
17 Basisfremskrivning og scenarieanalyser , ,000-32,8 % -33,5 % 400, , , ,000 - Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Sum Uden virkemidler -100, , Figur 8 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med alle virkemidler, tons CO 2 per år Tabel 3 nedenfor viser CO 2 -reduktionerne for de to scenarier i forhold til basisscenariet Det ses blandt andet, at en vindmølleplan kan reducere udledningen af drivhusgasser med næsten 10 %, mens en fjernvarmeplan kan reducere udledningen med 8-9 % i forhold til, hvis kommunen ikke gør noget, som er det basisscenariet repræsenter Tabel 3 CO 2 reduktioner ved scenarier i forhold til basisscenariet Reduktioner itf basisscenariet Varmeplan 8,5 % 7,8 % Vindmølleplan 9,8 % 8,4 % Varmepumper 1,7 % 1,8 % Landbrugsscenarie 4,8 % 4,8 % Biogasscenarie 1,2 % 1,2 % Alle scenarier 26,0 % 24,1 %
18 Basisfremskrivning og scenarieanalyser Resultater ved konstant CO 2 faktor for elproduktion I den nedenstående tabel ses reduktionerne i drivhusgasudledningen såfremt det besluttes, at CO 2 -emissionsfaktoren for elproduktion holdes konstant på niveau Det ses, at reduktionen i udledningen er en anelse større end i tabel 2, hvilket især skyldes en øget VE produktion af el fra vindmøller og biomassekraftvarme Basisscenariet har dog en mindre reduktion end i tabel 2 Tabel 4 CO 2 reduktioner ved basisscenariet samt fjernvarme og vindmøllescenarier i forhold til udledningen i 2008 Reduktioner ift 2008-niveau inkl baseline Baseline 3,9 % 5,3 % Varmeplan 13,8 % 15,1 % Vindmølleplan 16,4 % 17,8 % Varmepumper 5,2 % 6,6 % Transportscenarie 4,6 % 6,0 % Landbrugsscenarie 8,2 % 9,6 % Biogasscenarie 5,1 % 6,5 % Alle scenarier 34,0 % 35,3 % 500, ,000-34,0 % -35,3 % 300, , ,000 - Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Sum Uden virkemidler -100, , Figur 9 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med alle virkemidler med konstant CO 2 -emissionsfaktor for el, tons CO 2 per år
19 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 18 6 Andele af vedvarende energi (VE) i energiforsyningen i Vordingborg Kommune Andelen af vedvarende energi (VE-andel) i Vordingborg Kommune er i dag på i alt ca 32 % VE-andelene er beregnet på baggrund af el- og fjernvarmeproduktionen fra vind og biomasse produceret i Vordingborg Kommune ift de totale elforbrug og varmeforbrug (olie, naturgas og fjernvarme) i kommunen Det betyder, at individuelle biomassefyr og opvarmning ved brændeovne og pejse ikke er medtaget Transporten er desuden heller ikke med i opgørelsen Det ses, at VE andelen for el i dag er på 48 % hvilket skyldes vindmøller og elektricitetsproduktion på de biomassebaserede kraftvarmeværker Ved gennemførelsen af varme- og vindmølleplan er det muligt at opnå en VEandel på op mod 71 % Vindmølleplanen alene medfører, at Vordingborg Kommune kan blive selvforsynende med el fra vedvarende kilder Tabel 5 Andele for vedvarende energi i 2008, ved baseline og ved gennemførelse af scenarier VE andele: I alt El Varme % 48 % 25 % Baseline % 49 % 25 % Varmeplan % 74 % 45 % Vindmølleplan % 103 % 25 % Vind + varmeplaner % 131 % 45 %
Klimastrategi. for Vordingborg Kommune
Klimastrategi for Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Baggrund for klimaarbejdet 4 2. Vordingborg Kommune og klimaet 5 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune 6 4. Vision og ambitioner
Læs mereIndhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune
Indhold Klimastrategi for Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november 2010 1 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg
Læs mereEgedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume
Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013
CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereCO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008
CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereCO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008
Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk
Læs mereStatus og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE DECEMBER 2016 CO₂-SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER
NÆSTVED KOMMUNE DECEMBER 2016 CO₂-SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereStatus og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2008-2009 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et konkret
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereKlimaregnskab for kommunen som helhed
123 Klimaregnskab for kommunen som helhed 2015 November 2018 Dokument nr. D2018-261283 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1., som vedrører
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El Og varmeforbrug
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereFrederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereOpsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune
Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereGrønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område
1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereKøbenhavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereKLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato oktober 2009 KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASUDSLIPPET, 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULBORGSUND KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET,
Læs mereKapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4
Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereVurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO
Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El Og varmeforbrug
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereKlimaplan 2030 Strategisk energiplan
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan Sammenfatning Randers Kommune 2009 2030 Befolkningstal 94.200 100.000+ Indbyggere i Randers by 60.000 70.000+ Areal 750 km 2 750 km 2 CO 2 udledning pr. indb. 5,8 tons
Læs mereSlagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009
Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereBÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI
BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION
Læs mereAABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING
Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport - Kortlægning af drivhusgasudslippet i Aabenraa Kommune som geografisk område, 2010 samt muligheder for reduktion af drivhusgasudslippet Dato 30. august 2011 AABENRAA
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereStrategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.
Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mere