Brandsikring af væksthusgartnerier

Transkript

1 Brandsikring af væksthusgartnerier oktober 2003

2 Indhold 1.0 Indledning 3 Væksthusanlæg Eksisterende væksthusanlæg Brændbare materialer i væksthusarealerne Driftsbygninger Elektriske installationer Nye væksthusanlæg Brandsikring 11 Brandsikkerhed, røgalarmer, styring af gardiner og topluft Generelle tiltag 12 Flere gode tiltag: Beredskabsplan Brand- og evakueringsinstruks for gartnerier 14 I tilfælde af brand - eksplosion - ulykke. 14 Til egne notater: 15 Denne publikation er udarbejdet af DEG Green Team i samarbejde med Dansk Brandog sikringsteknisk Institut med bistand fra Gartnernes Forsikring. Vi siger tak til Gartnernes Forsikring, Drivadan og HGW Electric for levering af billede materiale. Yderligere information kan findes på og Side 2

3 Brandsikring af væksthusanlæg 1.0 Indledning Væksthusanlæg Den generelle holdning har altid været, at væksthusgartnerier ikke kan brænde, men virkeligheden er en anden. Ifølge forsikringsselskaberne har brande udviklet sig til at være en af de største skaderisikoer. En del af årsagen hertil er, at der i dag bruges langt flere brændbare materialer, og belastningen på el-installationerne er langt større end tidligere. For at vende denne udviklingen skal der sættes fokus på brandsikkerheden, og der skal investeres flere ressourcer i brandsikringsudstyr samt i uddannelse af medarbejderne. Det vil også øge personsikkerheden. Brand involverer mange forhold eller ting. I princippet startes en brand hver gang vi tænder for et el-apparat, eller bruger åben ild. Det er en kontrolleret brand, men på et øjeblik kan situationen ændres. Derfor skal brandsikkerhed i højere grad være en del af bevidstheden, således at brandrisikoen minimeres, og vi er forberedte, når ulykken sker. Ifølge Gartnernes Forsikring er fejl i el-installationer, herunder vækstlysarmaturer, de hyppigste årsager til brand. Brandeksperter udtaler, at i rengjorte og godt vedligeholdte væksthusanlæg, nedsættes risikoen for brand med 50 %. Side 3

4 Billede: Brandtrekanten Lidt brandteori der er vigtig at huske på, når der arbejdes med at øge brandsikkerheden i væksthusanlæggene. Følgende tre ting skal være tilstede, for en brand kan opstå; høj temperatur, ilt og brandbart materiale. Hvis én af disse ting fjernes, bliver der ingen brand. Betragtes de tre ting må det konstateres, at ilten ikke så let kan fjernes i væksthusanlæggene, hvorfor det skal undgås, at have for høje temperaturer og brandbart materiale i anlæggene. I det følgende gennemgås væksthusanlægget, for at pege på de foranstaltninger og tiltag, der kan gøres for at øge brandsikkerheden. Side 4

5 2.0 Eksisterende væksthusanlæg 2.1 Brændbare materialer i væksthusarealerne Der er normalt ikke meget i væksthusets klimaskærm, der kan brænde, når det er opført med bærende konstruktion af galvaniseret stål, med et dækkemateriel i trempel, sider og tagflader af enkeltlag glas. Det er materiale og udstyr der monteres senere, der øger brandrisikoen. Især de dækkematerialer der anvendes i stedet for enkelt-lag glas f. eks. kanalplader af akryl eller polykarbonat. Der kan gå ild i begge slags plader, akrylpladerne forsætter med at brænde og branden udvikler sig hurtigt og eksplosivt, mens branden i polykarbonatpladerne stopper, hvis ildpåvirkningen fjernes. I trempel og gavle er der ofte, for at nedsætte energiforbruget, brugt faste isoleringsplader af polystyren, samt plastfolie eller boblefolie af polyætylenfolie. Disse materialer er også meget brandfarlige. I væksthusene er der i mange tilfælde monteret et eller flere mobile gardinanlæg. Gardinanlæggene der er installeret i væksthusarealerne, udgør en stor brandrisiko. Idet gardinmaterialerne for det meste består af kunstfiberstoffer som akryl, polyester og polyætylen. Disse materialer er meget brændbare og er der først gået ild i gardinmaterialet fortsætter det med at brande, med stor risiko for, at ilden breder sig til hele væksthuset, særlig når gardinanlægget er lukket. Af andet udstyr i væksthusarealerne, der kan brænde, er dyrkningsbordene, hvor bordfladerne består af plastplader. Billede 1. Mobil- og rullebordsbordpladerne er brændbare. Endvidere bør opbevaring af emballage, potter, papir m.m. ikke finde sted i væksthusarealet, hvor det kan nære ilden og være årsag til en spredning af branden. Side 5

6 Brandbekæmpelse i eksisterende væksthusarealer For at øge brandsikkerheden i væksthusarealerne vil et første skridt være at foretage en gennemgang af arealerne, alle installationerne og udstyret for at fastlægge de steder, hvor forskellige brandforebyggende tiltag kan gennemføres. Der kan både være tale om tiltag, der umiddelbart kan foretages, tiltag der skal med i kommende investeringer, og tiltag der skal gennemføres løbende. Udover de anlægsmæssige tiltag er det en god ide at øge personsikkerheden ved at fastlægge en løbende uddannelse i brandsikkerhed og betjening af brandslukningsudstyr. Brandbekæmpelse handler stort set om to ting: 1. Hindre, at branden opstår. 2. Hindre, at branden breder sig. Brandsikkerheden i de eksisterende væksthusarealer kan forbedres ved at være opmærksom på følgende ting: Kanalplader eller plastfolier der er tæt på eller dækker for el-tavler, vækstlys eller andre kilder, der kan være årsag til brand. Skal fjernes og erstattes af brandhæmmende materialer Fast isolering af polystyrenplader eller plastfolie monteret i gavle, trempler og tagfladerne. Bør erstattes af ikke brændbare materialer. Gardinanlæggene skal være monteret således, at de ikke er for tæt på vækstlyset eller andre installationsgenstande, hvor der kan være risiko for brand. Brandrisikoen kan minimeres ved at sikre, at afstanden mellem installationsgenstanden og gardinet er min. 0,5 m. På lang sigt eller når gardinanlæggene skal udskiftes, skal der anvendes brandhæmmende materialer til gardinanlæggene. Fodposer og gardintætninger bør ligeledes udføres af brandhæmmende materiale. Væksthusene skal være rengjorte, og der må ikke permanent oplagres brændbare ting, så som polystyrenkasser, pap eller anden form for brandbar emballage i dyrkningsarealerne. Flugtvejene skal altid være frie. For at øge personsikkerheden skal der være minimum to flugtmuligheder fra et væksthus. Gode flugtveje skal også bruges af brandfolkene til en hurtig indsats. Potte- og pakkerum er en del af væksthusarealet. De skal være ryddelige og der må ikke opbevares emballage m.v. i større mængder end der kan bruges på en dag. Brandsektionering. I store sammenhængende væksthusarealer skal det undersøges, om arealet kan opdeles/sektioneres evt. ved et røggardin eller en fast skillevæg. Er de enkelte væksthusafdelinger adskilt fra hinanden, skal det sikres at skillevæggen er hel, også ved rør gennemføringerne og mod tagfladerne, således at adskillelsen yder modstand mod brand og spredning af røg. Der bør være en brandsikker adskillelse mellem driftsbygningerne og væksthusarealet. Side 6

7 Billede 2. Røgskadet tagflade 2.2 Driftsbygninger Gartneriernes driftsbygninger er generelt underlagt bestemmelserne i Bygningsreglementet og skal udføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. Driftsbygningerne, hertil regnes kontorer, folkerum, fyrrum, lagerrum m.m. De er almindeligvis selvstændige enheder opført i forbindelse med væksthusarealet eller i den ene ende af et væksthus, og ofte opført af ikke brændbare materialer. De nævnte rum skal som udgangspunkt brandadskilles fra væksthusene, således disse lokaler udgør deres egen selvstændige brandcelle. Fyrrum og rum for opbevaring af kemikalier eller brandfarlige væsker skal endvidere udgøre deres egen selvstændige brandcelle. Brandadskillelse Driftsbygningsarealer bør, hvor det er muligt, opdeles i mindre brandceller. Døre i adskillelsen mellem cellerne bør udføres således, at yder en rimelig sikkerhed mod gennembrænding. Flugtveje Fra hver brandcelle skal der mindst være 2 flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører ud til det fri. Udgangene bør placeres i, eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste udgang må, som udgangspunkt ikke overstige 25 meter. Udenoms arealer Affaldscontainer skal have en afstand til driftsbygningerne på minimum 5 m og minimum 10 m til brandfarlige oplag. Opbevaring af brandfarligt affald og brugt emballage skal ske i lukkede, aflåste containere, eller i aflåste indhegninger. ( Der henvises til brandtekniske vejledning nr. 29 Affaldscontainere fra Dansk brand- og sikringsteknisk Institut ) Side 7

8 2.3. Elektriske installationer El-installationer og udstyr Det er oplyst fra Gartnernes Forsikring, at langt de fleste brande i væksthusgartnerier er startet ved fejl i det elektriske system. Det er alle dele af det elektriske system, der kan være årsag til branden lige fra stikdåser og kabelføringen til el-tavlerne. Det er særligt installationerne til vækstlysanlægget og vækstlysarmaturerne, der skal overvåges. Ved eksisterende el-installationer anbefales det at gennemgå installationerne, udføre mulige brandsikringstiltag og fastlægge løbende (årlige) eftersyn af installationerne. Installationerne Gennemgang af hele installationen med en fagmand for at konstatere, om der umiddelbart er nogle af installationer eller installationsgenstande, der skal udbedres eller udskiftes. Her tænkes også på om el-belastning svarer til el-kablernes dimension. Om kabelføringen og kabelbroer ligger el-kablerne i god afstand fra brændbare materialer så som gardinanlæggene (afstand min. 50 cm). Stikdåser og andre installationsgenstande bør ligeledes efterses. Det bør undersøges, om belastningen på ledningsnettet generelt kan sænkes. El-tavlerne Her bør der, alt efter størrelse, være jævnlige eftersyn, for at sikre at kabelskinnerne og forbindelserne er spændt fast. Er el-skabene udført af plast, bør udskiftning til ikke brandbart materiale indgå i fremtidige investeringer. En brandsikring af el-tavlerne, i form af maksimal afbryder og særligt brandsikringsudstyr, bør overvejes. En metode til at afsløre eventuelle defekter i en el-tavle er termografering. Det anbefales derfor, at termografering indgå i de jævnlige eftersyn af installationerne. Eksempler på termografibilleder. Termografibillede 1 viser løse bespændinger/ forbindelser og termografibillede 2 viser overbelastning af knivsikring. Begge eksempler viser fejl ved en el-tavle og hvis de ikke udbedres straks. Vil det udløse en brand i el-tavlen. Termografibillede 1 Termografibillede 2 Side 8

9 Det kan endvidere anbefales: Ikke at stille emballage, pap, papir og andet op af eltavler. Frihold plads indtil 1 m fra tavler, evt. afskærmet med stolper eller rækværk. Hold så vidt mulig el-tavler ude af væksthusene. Opstil dem i særlige teknikrum. Tilse, at tavler og kasser, samt samledåser og forskruninger, altid er intakte og hele, samt skruet til. Tilse, at el-tavler og samledåser altid er korrekt lukkede. Tildæk ikke el-tavler med gardiner eller plastfolie. I forbindelse med montering af brandalarmeringsanlæg kan der placeres detektorer over de el-tavler, der ikke er placeret i teknikrum med brandalarmeringsanlæg. Det anbefales at detektorerne opsættes i en form for hætte/tag, der dækker hele tavlen med en overlængde op ca. 20 cm i hver ende. Derudover skal hætten/taget gå et stykke ud foran tavlen. Opsæt ikke ladere til el-truck i fugtige områder, i væksthuse, eller på steder, hvor de er eller kan være udsat for vand, slag, skub eller stød. Rengør akkumulator på el-truck, samt dennes polér og polsko. Undgå skarpe kanter i forbindelse med gennemføring af ledninger og kabler. Efterse og vedligehold elmotorer, pumper og øvrige eldrevne ting. Vækstlysanlægget Vækstlysanlægget skal jævnligt efterses. Her undersøges om kabelføringen er i orden og kan klare belastningen. Ligeledes undersøges det, om armaturerne er ophængt korrekt og ikke for tæt på brændbare materialer (gardinanlæggene). En god rengøring og vedligeholdelse af vækstlysanlægget giver ikke alene større sikkerhed for et funktionsdygtigt anlæg, men det giver også højere lysudbytte til gavn for planteproduktionen. Det anbefales at have en plan over hele vækstlysanlægget. Hvornår er det installeret, pærerne skiftet og antallet af brandtimer pr. år. Det anbefales, at installeres en timetæller i hver hus der tælle antallet af brandtimer. En god tommelfingerregel er at udskifte vækstlyspærerne efter ca timer ( lysudbyttet er faldet med over 15% ). En anden regel er, at kondensatorerne i armaturerne skal efterses og eventuelt udskiftes efter ca timer eller ca. 8 år. Overbelast ikke kablerne. Der skal holdes en minimums afstand på 50 cm, mellem vækstlysarmaturer, gardiner uanset type og andre brændbare genstande. Man kan reducere muligheden for at der opstår brand ved at udfærdige en plan for systematisk gennemgang af virksomhedens elektriske installationer. Således at man minimum en gang årligt kommer hele installationen igennem. Side 9

10 En sådan plan kan indeholde følgende punkter: Termografering af hovedtavler, undertavler, styretavler, fordelingskasser, større samledåser. Gennemgå vækstlysarmaturers installation inden ibrugtagning. Gennemgå jævnligt væksthusenes armaturer for defekte glimttænder (starter) og defekte lyskilder. Gennemgang af kabelføringsveje med henblik på rustdannelser og deraf følgende skarpe kanter, der kan beskadige kablernes yderkappe og anden isolering. Tilse, at alle installationskabler er oplagt i kabelføringsveje eller er fastgjort til bygningsdele. Tilse at der ikke er direkte kontakt mellem elektriske installationer (kabler samledåser m.v.) og gødning eller andre kemikalier. 3.0 Nye væksthusanlæg Det må fremover forventes at bygningsreglementets krav om brandforhold i avls- og driftsbygninger, i højere grad vil blive håndhævet, især for driftsbygningsarealet. Hvilket kan betyde krav om selvstændige brandceller til fyrrum, administrationsafsnit, emballagelager osv. Ved etablering af nye væksthusanlæg skal brandsikring planlægges allerede i projekteringsfasen, hvor der især skal fokuseres på: Bebyggelsesplanerne, hvor der tages højde for hensigtsmæssig sektionering af væksthusarealerne og adskillelse mod driftsbygningsarealet, samt planlægning af flugtveje. (Arealstørrelser maksimal 2000 m 2 ) Materialevalg til dækkematerialer, udstyr og installationer, skal der så vidt muligt vælges ikke brændbare materialer. Gardinanlæg skal udføres med brandhæmmede gardinmaterialer. Driftsbygningsarealerne opføres i selvstændige enheder adskilt fra væksthusarealerne med brandsikre vægge. At el-installationerne dimensioneres for en mindre belastning. At el-tavlerne placeres i særlige teknikrum, hvor det er hensigtsmæssigt. At Kabelbroer placeres langt fra brændbare materialer. At der installeres egnet brandsluknings- og brandsikkerhedsudstyr Side 10

11 4.0 Brandsikring Brandsikkerhed, røgalarmer, styring af gardiner og topluft Sæt fokus på det forebyggende arbejde, som kontrol af vækstlys og andre el-installationer. Udbygning med aktive brandsikringsanlæg, eksempelvis automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg) baserede på røgdetektering i fyrrum, tavlerum, pakkerum og lignende brandmæssigt afgrænsede rum. Vær opmærksom på, at et aktivt brandsikringsanlæg ikke sikrer mod, at en brand opstår! Men det kan være med til at advare personer om, at der er noget galt! Brandslukningsudstyr Det anbefales, at der installeres vandfyldte slangevindere i bygningerne. Antallet og placeringen skal være således, at disse kan»dække«hele bygningens areal. Ved el-tavleanlæg, edb- og kopirum samt ved ladestationer for el-truck m.v. anbefales opsat 5 kg kulsyreslukkere, Disse er bedst egnet til brande i el-installationer. I fyrrum og lignende rum anbefales opsat 6 kg pulverslukkere. I alle lukkede rum kan der opsættes brandalarmer. Eventuelt udbygget med aktive brandsikringsanlæg, eksempelvis automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg) baserede på røgdetektering i fyrrum, tavlerum, pakkerum og lignende brandmæssigt afgrænsede rum. Aktive sikringsanlæg udføres med certificerede komponenter og monteres af certificerede installatører. Sikringsanlæggene skal vedligeholdes med mindst et årlig eftersyn. Brandventilation For at mindske brand- og røgudbredelse fra en brændende bygning skal der generelt i almindelige bygninger over m2 etageareal, udføres brandventilation i form af eksempelvis tagelementer med kort kollapstid og/eller brandventilationslemme. Formålet med brandventilation er at få røg og varme ud af bygningen så hurtigt som muligt, således at den varme røg ikke forårsager antændelse og spredning af branden til en større del af bygningsmassen. På samme måde kan topluften i væksthusarealerne anvendes. Side 11

12 5.0 Generelle tiltag I hverdagen er der mange ting, der kan gøres, både i den almindelige holdning til brandrisiko og ved hjælp af forskellige planer og instrukser. Eventuelt udarbejdelse af en beredskabsplan og samarbejde med brandkyndige. Et minimum bør være et fyraftenseftersyn, der gennemføres umiddelbart efter produktionen er stoppet, og medarbejderne har forladt gartneriet. Hvor væksthusanlægget gennemgås for at se om det der skal være slukket er slukker samt at døre og porte er låst. (Der henvises til brandteknisk vejledning nr. 4 Fyraftenseftersyn, udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut.) Flere gode tiltag: Det anbefales, at der indføres daglige fyraftenseftersyn, hvor det bl.a. kontrolleres, at evt. branddøre er lukkede, el-installationer afbrudt, kaffemaskiner, edb-udstyr, kopimaskiner m.m. er slukket ved stikkontakten. Brændbart materiale og affald fjernes dagligt fra væksthusene m.v. og bringes til aflåste stålcontainere, som er placeret udendørs i sikker afstand fra bygningerne. Sikre flugtveje, og at det opsatte brandmateriel er frit tilgængeligt. Sikre at brandmateriel er fuldt funktionsdueligt, og at dette bliver efterset og kontrol vejet 1 gang årligt. Tobaksrygning foregår på betryggende vis og eventuelt kun på særligt udpegede lokaliteter med sikkerhedsaskebægre og metalspand med låg til tobaksaffald. Personalet gennemgår kursus i elementær brandbekæmpelse. Sikre, personalet er grundigt informeret om brugen og placeringen af det opsatte brandmateriel. Udarbejdelse af en egentlig brand- og evakueringsinstruks. Således alle at personer ved, hvad der skal gøres, hvis skaden sker. Regelsæt omkring varmt arbejde. Forholdsregler ved tagdækningsarbejde og anvendelse af skærende metalværktøj (vinkelsliber m.v.), svejsearbejde, ukrudtsbrændere o.l. (Der henvises til brandteknisk vejledning nr.10, udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.) Side 12

13 5.1 Beredskabsplan Det anbefales at der udarbejdes en beredskabsplan. Plantegning af gartneriet med flugtveje, brandsikringsudstyr m.v. indtegnet. Hvorfor udarbejde en beredskabsplan? For at identificere de situationer, der ikke umiddelbart kan behandles af den normale organisation på gartneriet. For at etablere checklister, der hurtigt og rationelt trods begrænsede ressourcer, kan bringe gartneriet på sporet igen. Kan en beredskabsplan forhindre uheld? Nej, men vi opnår færre uheld og mindre uheld, det giver mindre skader og færre gener og koster mindre. Vi bevarer kunderne og det gode omdømme. Vi beholder/opnår fordelagtige forsikringsbetingelser. Hvad skal der tænkes på i forbindelse med udarbejdelsen af en beredskabsplan? Bygninger, inventar, produktionsudstyr, hvor er flaskehalsen, lager, indtjening, marked, kapital, debitorer m.m. Hvor kan vi (med få midler) sikre den daglige drift ved hjælp af vedligeholdelse. Hvor er det relevant at bekoste supplerende sikringsforanstaltninger måske i fyrrum uden varme ingen planter. Hvad kan vi bære som egen risiko? Husk at forarbejdet til en beredskabsplan er det vigtigste. Det er her, vi finder de svage punkter, som der skal gøres noget ved. Indhold i beredskabsplanen I det daglige vil ordensinstruks, brand- og evakueringsinstruks og flugtvejsplaner med påtegning af håndslukningsudstyr være første led, som alle ansatte bør kende. Dernæst drifts- og vedligeholdelsesplan for gartneriet, med tjeklister på, hvem der gør hvad og hvornår. Diverse lister over samarbejdsparter. Side 13

14 5.2 Brand- og evakueringsinstruks for gartnerier I tilfælde af brand - eksplosion - ulykke. Alarmér: Ring 112. Oplys følgende til alarmcentralen: Hvad er der sket Hvor mange tilskadekomne Det er sket hos Jeg ringer fra tlf. nr. og jeg hedder Orientér den sikkerhedsansvarlige på tlf. nr. Fra administrationen sendes en person ud for at modtage brandvæsen/ambulance. Red personer i fare og advar andre, der kan komme i fare. (Hvis der findes en form for varslingsanlæg, aktiveres det) I tilfælde af brand: Sluk branden, hvis det vurderes muligt med det tilstede værende håndslukningsmateriel. Forsøg at begrænse brandens udbredelse: I væksthuse trækkes gardiner fra, og topluftvinduerne åbnes hvis muligt. I driftsbygninger begrænses brandens omfang ved at lukke vinduer og døre. Evakuer (ved brand eller anden fare): Forlad bygningen og luk dørene efter dig, men lås ikke. Gå til samlingspunktet på p-plads foran bygningens hovedindgang eller andet sikkert samlingspunkt. (Afd.leder tjek, at alle afdelingens medarbejdere er ude) Side 14