BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand

Transkript

1 BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE Bygningsbrand

2 HVAD FORSTÅS VED BRAND? Forbrænding er en kemisk proces, hvor brændstoffet går i kemisk forbindelse med ilt hvorved der frigives energi. Kontrolleret forbrænding: Centralvarmekedler Forbrændingsmotor i et køretøj Ukontrolleret forbrænding: Ildløs/brand

3 BRANDENS FORUDSÆTNINGER I forbrændingsprocessen indgår: Brandbart materiale Ilt Antændelsesenergi

4 FORBRÆNDING METHAN Fuldstændig forbrænding (nok ilt): CH 4 + 2O 2 => CO 2 + 2H 2 O + energi Ufuldstændig forbrænding (for lidt ilt): 2CH 4 + 3O 2 => CO x + H 2 O + energi

5 BRANDTYPER / BRANDFORLØB Glødebrand/ulmebrand Kan forløbe igennem lang tid. Og eventuelt udvikle sig til en flammebrand. Normalt brandforløb Eksplosionsbrand Oftest brande med voldsom og hastig trykbølge og temperaturstigning.

6 BRANDENS UDBREDELSE Brandens kendetegn er sekunder om at komme opad, Minutter om at komme til siden og Timer om at brænde sig nedad.

7 BRANDTEORI

8 BRANDSPREDNING En brand kan spredes til et større område på 3 forskellige måder: Varmestråling Kan godt antænde brand på adskillige meters afstand. Varmeledning Metaller er gode varmeledere. Overfører derfor varme til antændelige materialer i andre rum. Varmestrømning/konvektion Hulrum i bygningen samt kanaler kan trække branden rundt i bygningen.

9 BRANDSLUKNINGSMATERIEL Brændbart stof Kvæle Køle Fjern

10 BRANDKLASSER

11 KONSEKVENSER AF BRAND Risiko for tab af liv Tab af materielle værdier Påvirkning af nabobygninger. Christian 3.s forordning fra 1549, der forbød opførelse af huse med fjælegavle (trægavle) ind mod nabohusene. Miljøpåvirkninger Forurening Røg- og vandskader Hvad varetager BR18? Hvad med Beredskabsloven?

12 BYGNINGSBRAND

13 BYGNINGSBRAND En brand i en bygning har flere forløb. Brandens første forløb er ofte en brand i et rum. Skal branden begrænses til det rum hvor den opstår, er det vigtigt at rummets afgrænsninger forbliver intakte. Branden, efter den har spredt sig fra det rum hvor den er opstået. Spreder branden sig fra den brandmæssige enhed hvor den opstår, er det de brandmæssige forhold i andre rum som er vigtige.

14 BYGNINGSBRAND Flere forhold har indflydelse på brandens størrelse: Inventar og andet oplag i bygningen Hvilke materialer der indgår i bygningsdelene Bygningens geometri De anvendte byggematerialers brandtekniske egenskaber kaldes reaktion på brand egenskaber

15 BRANDE I STORE BYGNINGER

16 BRANDSKADER PÅ LØSØRE

17 BRANDSKADER PÅ LØSØRE

18 BRANDSKADER PÅ LØSØRE

19 BRANDSKADER PÅ TAGFLADEN

20 BRANDSKADER PÅ TAGKONSTRUKTION

21 Skader fra branden viser sig blandt andet som afskalling af dæklag for armering i betonelementerne

22 BRANDSKADER PÅ SEKTIONSVÆG

23 BRANDSKYDEPORT STOPPEDE BRANDEN

24 SKADER PÅ BYGNINGSDELENE Bæreevne Integritet Isoleringsmateriale

25 BYGNINGSBRAND Andre forhold har indflydelse på brandens størrelse: Bygningens brandmæssige opdeling Bygningens åbninger til det fri

26 ILDEBRANDE Ikke ventilationskontrollerede brande Brande i udendørs oplag Bilbrande Bygningsbrande sent i brandens udvikling Mindre brande i store rum Størrelsen af disse brande er alene kontrolleret af det brændbare materiale som er til rådighed, da der er tilstrækkeligt med ilt til at branden kan forløbe

27 ILDEBRANDE Ventilationskontrollerede brande Bygningsbrande i deres indlede fase Brande med tilstrækkeligt med brændstof, men reduceret adgang til ilt Ventilationskontrollerede brande kan slukke sig selv som små typisk brande i lukkede rum som lejligheder, kopirum m.v.

28 BYGNINGSBRANDE Bygningsbrande er typisk brande i faste materialer Når faste materialer brænder, er følgende forhold byggeteknisk interessante: Effektudvikling = hvor godt er brændstoffet [A1 F] Røgproduktion = ryger brændstoffet meget [s1 s3] Brændende dråber [d0 d2]

29 EFFEKTUDVIKLING En brands maksimale brandeffekt kan bestemmes ud fra en viden om hvilke materialer der brænder og om branden er ventilationskontrolleret. Tabel 3. Information om brandteknisk dimensionering, april 2004

30 EFFEKTUDVIKLING Brandens udviklingshastighed er afhængig af hvilket materiale der brænder, men også udformningen af materialet: Tabel 2. Information om brandteknisk dimensionering, april 2004

31 ANTÆNDELIGHED Antændeligheden er afhængig af overfladen og fugtforhold Overflade betegnes som den specifikke overflade. Overfladeareal i forhold til rumfang.

32 BRAND KONTRA MATERIALEPRØVNING I almindelige brande indgår der normalt mange forskellige materialer, derfor er en brands effekt vanskelig at bestemme. Da prøvning og klassifikation handler om at sammenligne forskellige byggevarers brandtekniske egenskaber, når de udsættes for samme testmetode, er det byggevarens brændværdi og forbrændingshastigheden der er afgørende. De øvrige parametre er givet af prøvningsmetoden. Ved klassifikation inddeles materialerne efter deres figraværdi, hvilket er et udtryk for hvor meget byggevaren bidrager til en brand over tid.

33 RØGPRODUKTION Hvor meget røg der produceres er meget afhængig af hvilket materiale der brænder og hvor god forbrændingen er. Tabel 4. Information om brandteknisk dimensionering, april 2004

34 BRÆNDENDE DRÅBER Når en byggevare brænder kan det afgive brændende dråber. Brændende dråber kan forårsage brandspredning.

35 TYPISK BRANDFORLØB I ET RUM En fuldt udviklet brand i et lukket rum er afhængig af følgende: Mængden af den brændstof der er til rådighed Åbningsfaktoren Rummets omsluttende areal De omsluttende bygningsdeles termisk inerti. Elevhæfte fra Beredskabsstyrelsen 2004

36 PARAMETRISKE BRANDE ÅBNINGSFAKTOREN Åbningsfaktoren er et udtryk for hvor store åbninger der er ind til brandrummet, i forhold til rummets omsluttende areal Åbningsfaktoren er afhængigt af variable forhold fra bygning til bygning Åbningsfaktoren fortæller hvor hurtig forbrændingen bliver i brandrummet. Kilde: Kristian Hertz, Vejledning i dimensionering af bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand, Version 2-3, September 2006

37 TERMISK INERTI Termisk inerti er et udtryk for egenskaben til at optage varme. Tunge bygningsdele som beton og tegl er gode til at optage varmen fra en brand Lette bygningsdele af eksempelvis gips og mineraluldsisolering optager ikke meget varme. Bygningsdele af beton omkring et brandrum betyder lavere temperaturer i røggasserne, i forhold til hvis bygningsdelene var udført i lette bygningsdele.

38 DEN INTERNATIONALE STANDARDBRAND Der tages ikke højde for afkøling Der tages ikke højde for termisk inerti Altid rigeligt med brændstof Maks. temperatur højere end typiske brandforløb i rum Kilde: Kristian Hertz, Vejledning i dimensionering af bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand, Version 2-3, September 2006

39 BRANDSIKRING MOD BRANDSPREDNING Bygningsdele brandprøves, med udgangspunkt i at en brand skal begrænses til den brandmæssige enhed hvori den er opstået. Bygningsdele prøves som enkelte dele, hvor der ikke vurderes på sammenbygningen med andre bygningsdele. Det er derfor vigtigt at bedømme bygningen som en helhed der er tilstrækkelig robust til at hindre brandspredning.

40 BRANDSIKRING AF BYGNINGER

41 SÅDAN KAN DET SE UD NÅR DET BRÆNDER Branden i rækkehus. Hurtig brandspredning via bygningens ventilerede hulrum

42 SÅDAN SER DET UD NÅR DET GÅR GALT Branden må ikke kunne sprede sig via hulrum i konstruktionen. Brandmodstandsevnen rundt om bygningsdelen må ikke være kortere end gennem bygningsdelen.