ROER Sorter, sukkerroer

Transkript

1 ROER Sorter, roer > > KARSTEN A. NIELSEN, SEGES OG JENS NYHOLM THOMSEN, NORDIC BEET RESEARCH Blandt roe sorterne, der har været i afprøvning i mere end et år, er den største forskel i dækningsbidrag kr. pr. ha. Sorterne Starling, Klimt og Degas giver det højeste dækningsbidrag. Forskellen fra højest- til lavestydende sort er 1,64 ton pr. ha. Daphna, Ragna KWS og Degas ligger øverst i gruppen af de højestydende sorter. Se figur 1. Udbyttet på 15,03 ton pr. ha er kun det femte højeste opnået i sortsforsøgene, selvom vækstsæsonen på 178 døgn er som i 2014, hvor det højeste udbytte blev opnået. Den daglige produktion i roemarken har været 84,5 kg pr. ha. Stokløbning har været tilstrækkelig til at skelne sorterne. FOTO: RIKKE NIELSEN, FONDET FOR FORSØG MED SUKKERROEDYRKNING I 2015 har konstante temperaturforhold imellem 5 og 15 grader Celsius i marts, april og maj bevirket en høj stokløbning, der har voldt store problemer i praksis. Bortluges stokløberne ikke og får lov til at modne i marken, er der en frøpulje stor nok til at volde problemer de kommende 20 år. Fjernelsen kan aktuelt kun ske manuelt ved lugning. FIGUR 1. Sorter, der har været med i forsøgene i mere end et år, rangeret efter det økonomiske udbytte i Det økonomiske udbytte af dyrkede sorter er i gennemsnit kr. pr. ha. Hvis dyrkningsomkostningerne varierer med 240 kr. pr. ha, for eksempel på frøprisen, svarer det til 2 procentpoint på den relative skala. Det skal således fratrækkes eller tillægges værdien i figuren for det økonomiske udbytte. RT: Rizomaniatolerant. NT: Nematodtolerant. Forholdstal og spireprocent Kr. pr. ha, ton pol pr. ha og spireprocent Gns dyrkede sorter Starling RT Klimt RT Degas RT Landon RT Daphna RT+NT SV1445 RT Fairway RT Ragna KWS RT+NT Pasteur RT Cantona KWS RT+NT Leonella KWS RT+NT Criollo RT Annabella KWS RT+NT Carma RT SV1439 RT+NT Orlena KWS RT Darnella KWS RT Ferdinand RT HI1211 RT Galloway RT Smilla KWS RT Jollina KWS RT Danicia KWS RT SV1457 RT Abraham RT Joker RT+NT Birdie RT+NT Carson RT HI1415 RT Diadem RT HI1417 RT+NT Louisa KWS RT+NT Elora KWS RT+NT Bosch RT Bluefox RT+NT Lombok RT+NT Vertigo RT Agger RT Lumiere RT+NT Tonga RT+NT Perry RT+NT Procent pol Kr. pr. ha Spirepct. Pol, ton pr. ha Pol, pct. Dyrkede sorter. Observationssorter. ROER Sorter, roer 309

2 STRATEGI Valg af roesort Et sikkert, højt økonomisk udbytte opnås med sorter, der har > > et højt udbytte og en høj udbyttestabilitet > > et højt indhold > > en høj renhedsprocent. Sorten bør tillige > > spire sikkert og ensartet på et højt niveau > > have lav stokløbningstendens > > have tolerance over for Rizomania på arealer med sygdommen > > have tolerance over for nematoder på arealer med nematoder > > have lav modtagelighed over for bladsygdomme. Sortsforsøg Der er gennemført seks forsøg på JB 6 til 7 med 89 sorter af roer. Jorden er gennemgående i god gødningstilstand med N-min i foråret på 40 kg kvælstof pr. ha i gennemsnit. På de fem af lokaliteterne har reaktionstallet været på 7,8 i gennemsnit og på én lokalitet 6,4. Alle lokaliteter er på forhånd undersøgt for nematoder og vurderet fri for angreb. Forfrugten er vårbyg eller vinterhvede. Der er i gennemsnit tilført 116 kg kvælstof pr. ha. Rækkeafstanden har været 50 cm og frøafstanden 18,0 cm. Forsøgene er sået relativt sent for året, mellem 25. marts og 16. april. Roerne er taget op mellem 15. september og 15. oktober. Frøet er behandlet med en standardbejdse, bestående af Gaucho (60 gram a.i.), Thiram (6 gram a.i.) og Tachigaren (14 gram a.i.). Ukrudt er bekæmpet efter behov i forsøgene. Forsøgene er behandlet med Opera mod bladsvampe. Der er vurderet bladsvampe i et specialforsøg uden behandling mod bladsvampe. Resultaterne af årets forsøg med sorter er vist i tabel 1. Gennemsnittet af sorterne i dyrkning udgør målegrundlaget, og de har alle haft tilstrækkeligt højt plantetal og fremspiring. Stokløbere i tidligt sået forsøg Forholdstal for promille stokløbere Gns. dyrkede sorter Criollo RT Cantona KWS RT+NT Lombok RT+NT Starling RT Pasteur RT Jollina KWS RT Perry RT+NT Fairway RT Leonella KWS RT+NT Danicia KWS RT Galloway RT Louisa KWS RT+NT Diadem RT Elora KWS RT+NT Darnella KWS RT Tonga RT+NT Orlena KWS RT Bluefox RT+NT Vertigo RT Birdie RT+NT Abraham RT Bosch RT Dyrkede sorter. Observationssorter. FIGUR 2. Stokløbning ved tidlig såning, rangeret efter stokløbning i Sorterne Criollo, Cantona KWS og Lombok har i årets forsøg en tilfredsstillende lav stokløbning. De sorter, hvor sortenes tendens til stokløbning er placeret til venstre for den stiplede linje, er et fremskridt i forhold til de dyrkede sorter. Stokløbningen er ikke ens ved tidlig og lidt senere såning. Det skyldes, at sorterne har forskellig basisstokløbning inden de er fuldt påvirkede til virkeligt at gå i stok. I praksis koster selv denne basisstokløbning for mange penge i et år som Konstante relativt kølige temperaturforhold med maksimum under 15 grader igennem marts, april og maj har bevirket en høj stokløbning i de almindelige standardforsøg samt i specialforsøget ved Saxfjed. I standardforsøgene har Starling, Fairway og Diadem vist en lav stokløbning. Se figur 2. Karakteren for rodform omfatter en bedømmelse på en skala fra 1 til 9 for rodfurens dybde, roens grenethed, og hvor meget jord der sidder på roen efter vask, dvs. vaskbarhed. 1 angiver en ekstremt dyb rodfure, mange grene eller meget jord på roen, og 9 er en idealroe. Glathed er en skala fra 1 til 4, hvor 1 er en ru roe og 4 en meget glat roe. Sorter, der har en lille rodfure, er oftest lettere at va- 310 ROER Sorter, roer

3 Procent jord før vask, højde over jord i cm, rodfure, vaskbarhed og grenethed Gns. dyrkede sorter Starling RT Bluefox RT+NT Perry RT+NT Cantona KWS RT+NT Birdie RT+NT Lombok RT+NT Darnella KWS RT Orlena KWS RT Egenskaber for rod Criollo RT Abraham RT Vertigo RT Fairway RT Pasteur RT Tonga RT+NT Leonella KWS RT+NT Jollina KWS RT Elora KWS RT+NT Bosch RT Galloway RT Danicia KWS RT Diadem RT Louisa KWS RT+NT Jord på roer før vask Rodfure Højde over jorden Vaskbarhed Grenethed Dyrkede sorter. Observationssorter. FIGUR 3. Sorterne, der har deltaget i afprøvningen i mere end et år, er rangeret efter mængden af vedhængende jord på roen. Højde og rodfure har i årets forsøg været afgørende for, hvor meget jord der hænger på roen, men også grenethed påvirker mængden af jord. ske rene. Der er i årets forsøg god sammenhæng mellem rodfuren og vaskbarhed, mellem rodfure og vedhængende jord, mellem vaskbarhed og glathed, mellem grenethed og vedhængende jord samt mellem roens højde over jorden og vedhængende jord. Rodfurens dybde er genetisk bestemt, og der er sikker forskel og stor variation mellem sorterne. Sorten Klimt har mindre rodfure end øvrige sorter, mens sorterne Galloway og Annabella KWS har den mest markante og dybe rodfure blandt sorterne, der har været i afprøvning i mere end et år, samt solgte sorter. Vaskbarheden har betydning for økonomien på fabrik og på bedriften. Sorterne Klimt, Landon og Tonga ligger bedst, mens Leonella KWS, Louisa KWS og Annabella KWS er vanskeligst at vaske rene blandt sorterne, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter. Se figur 3. Renhedsprocenten udtrykker den mængde vedhængende jord på roen, der vanskeligt kan fjernes før levering. Normalt vil en glat roe med en lille eller næsten ingen rodfure, og som sidder tilstrækkeligt højt i jorden, give en høj renhedsprocent samtidig med, at den er let at rense og vaske. En høj renhedsprocent reducerer fragtomkostningerne og giver en højere betaling for roerne. I årets forsøg er forskellen mellem laveste og højeste mængde vedhængende jord på 1,8 procentpoint. Blandt de sorter, der har været i afprøvning i mere end et år, samt solgte sorter har sorterne Ragna KWS, Klimt, Carma og SV1457 mindst vedhængende jord, mens Louisa KWS og SV1439 har størst mængde vedhængende jord. Blandt de sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter har Diadem og Abraham ligesom i 2014 det højeste indhold, mens Daphna og Ragna KWS har det laveste. Et højere indhold giver en højere betaling for roerne og en besparelse i fragtomkostningerne. Betaling for ekstra indhold udgør i den økonomiske kalkule for årets forsøg cirka 11 procent af bruttoindtægten, når indholdet korrigeres til et normalt niveau på 17,6 procent. Et højt aminotal betyder et mindre udbytte af hvidt på fabrikken. I årets forsøg er aminotallet lavt for alle sorter, men med forskelle mellem sorterne. Blandt de sorter, der har været i afprøvning i mere end et år har Criollo og Danicia KWS et meget lavt aminotal, mens Smilla KWS og Carma har et højere aminotal. I specialforsøget med naturlig smitte har rust været den dominerende sygdom. Der er kun svagt angreb af meldug. Specialforsøget omfatter sorter, der har deltaget i afprøvningen mere end et år. ROER Sorter, roer 311

4 Bladsvampe for udvalgte sorter Karakter for Bederust og Meldug Gns. dyrkede sorter Abraham RT Cantona KWS RT+NT Danicia KWS RT Diadem RT Perry RT+NT Orlena KWS RT Elora KWS RT+NT Galloway RT Der er flere sorter, som udviser mindre modtagelighed overfor rust i slutningen af september, blandt disse er Ragna KWS og Carma. Der er flere sorter som udviser høj modtagelighed, blandt disse er Bluefox. I oktober er forskellene lidt mindre, men Ragna KWS er fortsat mindre modtagelig og Bluefox mest modtagelig. Først i september er forskellene meget mindre, og det er vanskeligere at skelne imellem sorterne, der også har forskelligt sygdomsforløb. Blandt de sorter, der har fået mest meldug, er Ferdinand og Lombok. Angrebet af meldug er dog for svagt til, at der er sikre forskelle imellem sorterne. Se figur 4. Til højre i tabel 1 ses det økonomiske resultat af dyrkningen. Forudsætningerne for beregningerne fremgår af tekstboksen. Det økonomiske resultat er det vigtigste kriterium for roedyrkeren ved valg af sort. Sorterne Starling, Klimt og Degas har givet det højeste økonomiske udbytte af de sorter, der har været i afprøvning i mere end et år. Af dyrkede sorter har Fairway og Leonella KWS RT+NT Tonga RT+NT Starling RT Jollina KWS RT Lombok RT+NT Bosch RT Louisa KWS RT+NT Darnella KWS RT Vertigo RT Pasteur RT Criollo RT Fairway RT Bluefox RT+NT Birdie RT+NT Rust 3. sept. Rust 28. sept. Rust 28. okt. Meldug 28. okt. Dyrkede sorter. Observationssorter. FIGUR 4. Modtagelighed for bladsvampe i dyrkede sorter og sorter, der har været med i afprøvningen i mere end et år. Sorterne er rangeret efter angrebsgrad af rust 28. oktober 2015 i forsøg med naturlig smitte. 0 = intet angreb, 10 = 100 procent angreb. STRATEGI Forudsætninger for beregning af det økonomiske udbytte Resultaterne fra årets forsøg. Brancheaftale 2011 til 2014 forlænget. Kontraktmængde sortsforsøg = udbytte i gennemsnit af dyrkede sorter = 15,03 ton pol. Leveringsprocent = 100. Roepris ansat = 191,05 kr. pr. ton rene roer, basis 16,0 procent. Fragttilskud = 24,00 kr. pr. ton (indtil 38 km fra fabrik). Affald (40 procent, 12 procent tørstof) = 12 kr. pr. ton. Fragt (inklusive rensning) = 40 kr. pr. ton. Variable direkte omkostninger til roemark = kr. pr. ha. Alternativt dækningsbidrag på mere eller mindre areal = kr. pr. ha. Renhedsprocenten er omregnet proportionalt, gennemsnittet af dyrkede sorter = 89,0 procent. Pol (indhold i procent) for gennemsnit af de dyrkede sorter er justeret til et normalt niveau på 17,6. Øvrige sorter er beregnet i forhold hertil. Rodudbyttet er justeret i forhold til pol- og udbytte. Der er ikke en konkret pris for Derfor anvendes en antaget prismodel. 312 ROER Sorter, roer

5 TABEL 1. Sorter af roer. (R Sukkerroer Resistens/ tolerance planter pr. ha ved fremspiring Promille stokløbere Karakter for Højde over jorden, mm renhed vedhængende jord før vask Saftkvalitet, mg pr. 100 g rodfure vaskbarhed amino- N IVtal Udbytte og merudbytte ton pr. ha Antal forsøg Gns. af dyrkede sorter ,3 4,3 5, ,3 3,8 18, ,09 83,3 15, Danicia KWS 4) RT 99 2,0 4,0 5, ,1 4,0 18, ,07 83,6 15,11 28 Elora KWS 4) RT+NT 102 2,6 4,2 5, ,3 3,9 18, ,16 81,8 14, Pasteur 4) RT 101 0,7 4,3 5, ,5 3,6 18, ,06 85,3 15, Criollo 4) RT 102 0,2 4,5 5, ,5 3,6 18, ,07 84,3 15, Bosch 4) RT ,1 4,9 6, ,2 3,9 18, ,98 81,3 14, Jollina KWS 4) RT 102 0,7 4,0 5, ,3 3,8 17, ,09 84,4 15,10 31 Lombok 4) RT+NT 103 0,4 5,3 6, ,7 3,4 17, ,11 83,4 14, Louisa KWS 4) RT+NT 101 2,5 3,9 4, ,9 4,3 18, ,04 80,9 14, Perry 5) RT+NT 99 0,9 5,4 5, ,9 3,2 17, ,14 80,5 14, Fairway 4) RT 102 1,5 3,9 5, ,5 3,6 18, ,22 85,1 15, Diadem 5) RT 100 2,6 4,4 5, ,1 4,1 18, ,89 78,0 14,65-93 Cantona KWS 5) RT+NT 102 0,2 4,5 5, ,8 3,3 17, ,14 85,1 15, Orlena KWS 5) RT 103 4,8 4,4 5, ,6 3,5 17, ,27 86,1 15, Darnella KWS RT 103 2,8 4,0 5, ,6 3,5 17, ,34 87,2 15,31 57 Leonella KWS RT+NT 99 1,6 3,8 4, ,4 3,8 18, ,04 83,3 15, Abraham 5) RT 99 9,8 4,2 5, ,5 3,6 18, ,94 77,8 14,62 0 Birdie RT+NT 101 5,5 4,8 6, ,7 3,4 17, ,24 85,1 14,97-56 Galloway RT 101 2,4 3,6 5, ,2 4,0 18, ,12 80,4 14,84 45 Bluefox RT+NT 101 5,1 4,8 5, ,9 3,2 17, ,15 84,0 14, Tonga 5) RT+NT 105 3,7 5,0 6, ,4 3,7 17, ,11 80,0 14, Starling RT 105 0,6 4,6 5, ,2 2,9 18, ,09 85,5 15, Vertigo RT 99 5,4 4,7 5, ,5 3,6 18, ,01 80,6 14, Ragna KWS RT+NT 97 0,9 4,9 5, ,6 2,4 17, ,17 90,2 15, Daphna RT+NT 102 0,9 4,5 5, ,2 2,9 17, ,28 91,6 15, Smilla KWS RT 102 0,6 4,9 5, ,8 3,3 17, ,44 85,9 15,11 42 Annabella KWSRT+NT 99 1,1 3,7 5, ,2 3,9 18, ,03 83,2 15, SV1439 RT+NT 103 8,3 4,5 5, ,9 4,3 18, ,02 81,6 15, SV1445 RT 98 0,4 4,3 5, ,8 3,3 18, ,13 85,3 15, SV1457 RT 100 0,6 4,8 5, ,4 2,7 17, ,97 82,5 14,82 8 Carma RT ,2 4,5 5, ,4 2,6 18, ,25 82,4 14, Ferdinand RT 101 0,4 4,0 5, ,9 3,2 18, ,03 82,7 14,93 50 Joker RT+NT 103 4,0 4,3 5, ,8 3,3 18, ,14 82,0 14,82-53 HI1211 RT 102 1,3 4,7 5, ,0 3,1 17, ,07 84,3 14,94 50 HI1415 RT 101 1,8 4,5 5, ,9 3,2 18, ,97 81,5 14,70-86 HI1417 RT+NT ,7 5,0 5, ,9 3,2 17, ,14 83,9 14,88-98 Carson RT 105 3,7 4,3 5, ,6 3,6 17, ,99 82,9 14,90-58 Degas RT 102 1,1 4,8 5, ,9 3,2 18, ,06 86,8 15, Klimt RT 102 3,0 5,9 6, ,4 2,6 18, ,89 85,2 15, Landon RT 101 4,9 5,2 6, ,9 3,2 18, ,93 84,6 15, Agger RT 99 0,2 4,6 5, ,1 4,0 18, ,09 78,1 14, Lumiere RT+NT 102 0,6 5,2 5, ,6 3,6 17, ,08 79,6 14, K471 RT+NT 96 0,4 3,8 5, ,4 3,7 18, ,00 82,6 15, K483 RT+NT 99 1,1 3,8 5, ,6 4,6 18, ,04 79,1 14, K492 RT 99 1,1 3,5 4, ,2 4,0 18, ,24 81,1 14, K514 RT+NT 102 0,7 4,0 4, ,8 4,4 18, ,00 79,6 14, K530 RT 100 0,2 3,9 5, ,6 3,5 18, ,30 84,5 15, K559 RT+NT 98 2,0 4,2 5, ,6 3,5 17, ,28 85,2 14, K562 RT 99 0,9 4,2 5, ,8 3,3 17, ,35 88,0 15, K570 RT+NT 100 0,2 4,1 5, ,7 3,4 18, ,20 80,2 14, K575 RT 100 1,1 4,0 5, ,5 3,6 18, ,21 85,5 15, K576 RT 93 1,5 4,4 5, ,3 2,8 18, ,10 86,5 15, K588 RT 100 1,3 3,6 5, ,2 4,0 17, ,26 86,2 15,26-74 ST RT 100 0,4 4,8 5, ,9 3,2 18, ,11 83,3 15, ST RT 98 0,2 5,6 6, ,1 2,9 18, ,93 85,0 15, ST RT 102 6,4 4,0 5, ,4 3,7 18, ,97 80,2 14,73-95 ST RT 88 1,1 5,3 6, ,1 3,0 17, ,27 81,2 14, fortsættes rod kr. pr. ha 3) ROER Sorter, roer 313

6 TABEL 1. Fortsat Sukkerroer Resistens/ tolerance planter pr. ha ved fremspiring Promille stokløbere Karakter for Højde over jorden, mm renhed vedhængende jord før vask Saftkvalitet, mg pr. 100 g rodfure vaskbarhed amino- N IVtal Udbytte og merudbytte ton pr. ha ST RT 99 18,1 5,5 6, ,3 3,9 18, ,93 77,9 14, ST RT ,4 5,3 6, ,0 3,1 17, ,00 85,3 15, ST RT ,3 4,7 6, ,2 2,8 17, ,84 85,6 15, ST RT+NT 97 1,5 4,5 5, ,7 3,4 17, ,38 85,5 14, ST RT+NT 102 1,3 5,0 5, ,2 3,9 17, ,25 82,6 14, ST RT+NT 97 8,7 4,4 5, ,9 3,2 18, ,22 79,5 14, ST RT+NT 105 2,4 5,5 6, ,0 4,2 17, ,29 84,5 14, SV1626 RT 101 0,6 5,0 5, ,2 3,9 17, ,04 82,8 14, SV1627 RT 96 1,1 5,2 5, ,5 2,6 17, ,14 83,2 14,94 93 SV1632 RT+NT 101 1,1 4,3 5, ,7 4,5 17, ,18 83,2 14, SV1633 RT+NT 101 2,4 3,8 5, ,2 4,0 17, ,11 88,2 15,36-60 SV1656 RT 101 0,9 5,0 5, ,5 2,5 18, ,06 84,6 15, SV1657 RT ,2 4,3 5, ,3 3,8 17, ,04 83,1 14, SV1658 RT 103 2,0 4,6 5, ,1 3,0 18, ,09 83,7 15, SV1659 RT 103 4,2 4,6 5, ,3 3,8 17, ,98 84,8 15,17 89 SV1661 RT+NT 102 0,7 4,7 5, ,3 3,8 17, ,10 80,9 14, SV1663 RT+NT 98 0,9 5,0 6, ,1 4,0 17, ,12 81,8 14, HI1429 RT 104 4,2 4,2 5, ,9 3,2 17, ,38 86,1 15, HI1430 RT 98 5,2 5,3 6, ,0 2,1 17, ,12 84,1 14,84 25 HI1433 RT+NT 104 0,7 4,3 5, ,4 3,7 17, ,31 83,4 14, HI1438 RT 103 0,6 4,4 5, ,2 2,9 17, ,07 85,5 15, HI1439 RT 102 2,0 4,2 5, ,9 3,2 18, ,03 82,1 14,84-9 HI1444 RT+NT 102 3,1 4,9 5, ,0 3,1 17, ,14 83,5 14, HI1451 RT+NT 100 6,1 5,4 6, ,7 3,4 17, ,17 82,0 14, MA2165 RT 99 8,7 3,5 4, ,5 3,6 18, ,33 84,9 15, MA2181 RT ,1 3,9 5, ,0 3,1 17, ,26 88,9 15,25-88 MA2182 RT 99 7,9 4,3 5, ,1 3,0 18, ,06 80,2 14, MA2193 RT 95 7,7 4,9 6, ,8 3,3 18, ,97 81,9 15, MA2194 RT 102 3,3 4,5 5, ,1 3,0 17, ,19 85,0 15, MA4039 RT+NT ,9 4,1 4, ,7 3,5 18, ,22 77,8 14, MA4057 RT+NT 102 3,5 4,3 5, ,9 3,3 18, ,14 82,7 14,93 40 MA4059 RT+NT 101 5,4 4,5 5, ,2 2,8 17, ,15 84,2 14,87-66 MA4066 RT+NT 103 8,1 3,9 4, ,0 4,2 18, ,07 80,1 14, Nemata RT+NR ,1 3,7 4, ,7 4,5 17, ,51 74,4 12, LSD 3 0,5 0,5 7 0,5 0,23 5 0,10 2,4 0,40 RT: Rizomaniatolerant, NR: Nematodresistent, NT: Nematodtolerant. Rodfure og vaskbarhed: Skala 1-9, hvor 1 = ekstremt dybe rodfurer og rodfurer fyldt med jord, 9 = ingen rodfurer og ingen jord. 3) Udbytte og merudbytte er beregnet af Nordic Beet Research. Levering = 100 pct. 4) Dyrkede sorter. 5) Observationssorter i prøvedyrkning. rod kr. pr. ha 3) Pasteur efterfulgt af prøvesorten Cantona KWS givet det højeste dækningsbidrag. I bunden ses NT-sorterne Perry og Tonga. Der er NT-sorter i toppen, men ikke så markant som i Det betyder, at der fortsat er behov for de almindelige RT sorter, se figur 1. Blandt de sorter, der har været i afprøvning mere end et år, samt solgte sorter har Daphna, Ragna KWS og Degas givet et stort udbytte, bemærk at Daphna og Ragna KWS er NT-sorter. I bunden findes blandt andre Perry, Lumiere og Tonga, der også er NT-sorter. Blandt sorter, der har deltaget i afprøvningen i 2015 for første gang, findes ikke sorter med en tendens til et større udbytte end de bedst ydende sorter, der har deltaget i mere end et år. Det er vigtigt at højere ydende sorter fortsat efterspørges, for at produktiviteten fortsat kan øges. Sukkerudbyttet er kun det femte største høstet i sortsforsøgene nogensinde. Forskellen mellem højest- og lavestydende sort blandt de sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter er 1,64 ton pr. ha. 314 ROER Sorter, roer

7 TABEL 2. Forholdstal for udbytte af pol og for stabilitet Sort Resistens/ tolerance Forholdstal for udbytte af Karakter for forventning til Antal forsøg Gns. af dyrkede sorter, ton pr. ha 15,91 14,16 16,57 15,03 Gns. af dyrkede sorter, forholdstal Fairway RT Pasteur RT Criollo RT Danicia KWS RT Jollina KWS RT Louisa KWS RT+NT Lombok RT+NT Elora KWS RT+NT Bosch RT Diadem RT Perry RT+NT Starling RT Darnella KWS RT Orlena KWS RT Cantona KWS RT+NT Leonella KWS RT+NT Birdie RT+NT Galloway RT Bluefox RT+NT Abraham RT Vertigo RT Tonga RT+NT Daphna RT+NT Ragna KWS RT+NT Degas RT SV1445 RT Klimt RT Landon RT Annabella KWS RT+NT Smilla KWS RT SV1439 RT+NT HI1211 RT Ferdinand RT Carma RT Carson RT HI1417 RT+NT SV1457 RT Joker RT+NT HI1415 RT Agger RT Lumiere RT+NT K562 RT K576 RT ST RT SV1656 RT K530 RT K575 RT SV1633 RT+NT HI1438 RT MA2165 RT ST RT K588 RT MA2194 RT MA2181 RT fortsættes TABEL 2. Fortsat Sort stabilitet udbyttepotentiale Resistens/ tolerance Forholdstal for udbytte af Karakter for forventning til stabilitet udbyttepotentiale ST RT SV1659 RT SV1658 RT K471 RT+NT ST RT MA2193 RT HI1429 RT ST RT+NT SV1627 RT MA4057 RT+NT ST RT+NT MA4059 RT+NT HI1439 RT HI1430 RT HI1433 RT+NT SV1657 RT ST RT+NT K492 RT SV1626 RT HI1444 RT+NT ST RT MA2182 RT K559 RT+NT K570 RT+NT HI1451 RT+NT MA4066 RT+NT K514 RT+NT ST RT+NT ST RT SV1663 RT+NT SV1661 RT+NT ST RT K483 RT+NT SV1632 RT+NT MA4039 RT+NT LSD RT: Rizomaniatolerant, NR: Nematodresistent, NT: Nematodtolerant. Skala 1-5, hvor under 1 er uacceptabel, 1 = meget lav og 5 = meget høj. En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 2. Sorterne er rangeret efter antal år i afprøvningen og dernæst efter deres udbytte i Nematodresistente og -tolerante sorter I årets tre forsøg på nematodinficeret jord er forskellen i udbytte mellem målesorterne og den højestydende, NT-sort SV1633, 3,04 tons pr. ha eller 23 procent udbytteforøgelse i gennemsnit af forsøgene. De modtagelige sorter har opformeret nematoderne knapt tre gange. De målte NT-sorter har opformeret nematoderne knap 2 gange. Sorterne viser fortsat forbedret rodform i forhold til målesorterne. ROER Sorter, roer 315

8 TABEL 3. Nematodresistente eller -tolerante sorter. (R Sort Resistens/ tolerance pl. pr. ha ved fremspiring Promille stokløbere Karakter for vedhængende jord før vask Pf/Pi 3) Saftkvalitet, mg pr. 100 g renhed rodfure grenethed vaskbarhed amino- N Udb. og merudb., ton pr. ha IV-tal rod Fht. for udbytte af forsøg Gns af modtagelige sorter 93 0,2 4,5 6,8 5,4 3,3 96,8 2,8 17, ,72 72,7 13, Pasteur 4) RT 91 0,4 4,2 6,7 5,4 3,7 96,5 3,1 18, ,65-2,2-0,22 98 Cartoon RT 96 0,0 4,8 6,8 5,3 3,0 97,1 2,5 17, ,80 2,2 0, Nemata RT+NR 100 3,6 3,5 7,0 4,7 4,2 96,0 0,6 18, ,49-3,9-0,53 96 Lombok 4) RT+NT 99 0,0 5,0 6,8 5,6 3,3 96,8 2,2 18, ,88 8,6 2, Elora KWS 4) RT+NT 96 1,5 4,2 6,3 4,9 3,5 96,7-18, ,00 5,5 1, Louisa KWS 4) RT+NT 95 4,9 3,6 6,1 4,7 4,3 95,9-19, ,95 4,2 1, Bluefox RT+NT 98 0,0 4,8 7,0 5,3 2,5 97,5-18, ,93 9,3 1, Leonella KWS RT+NT 94 0,7 3,9 6,8 4,8 3,5 96,6-18, ,00 8,7 2, Cantona KWS 5) RT+NT 98 0,7 4,4 6,7 5,0 2,8 97,3 1,6 18, ,99 10,3 2, SV1439 RT+NT 96 0,4 4,6 6,7 5,3 3,9 96,2-19, ,87 4,5 1, Annabella KWS RT+NT 96 0,0 3,8 6,9 4,5 3,5 96,7-19, ,90 9,5 2, Daphna RT+NT 92 0,4 4,1 6,9 5,1 2,8 97,3-17, ,11 12,9 2, Ragna KWS RT+NT 87 0,0 4,3 7,1 5,4 2,8 97,3-18, ,97 9,6 1, ST RT+NT 89 1,2 4,6 6,0 5,2 3,5 96,6-18, ,13 8,2 1, ST RT+NT 97 0,0 4,3 5,8 4,7 4,5 95,7-18, ,00 4,9 1, ST RT+NT 91 2,6 4,3 7,1 5,4 3,1 97,0-19, ,03 4,8 1, ST RT+NT 97 0,3 5,2 6,3 5,7 3,8 96,4-18, ,01 9,2 2, SV1661 RT+NT 99 0,7 4,8 7,0 5,2 4,0 96,2-18, ,83 5,8 1, SV1663 RT+NT 96 0,9 4,2 6,7 5,1 3,9 96,2-18, ,00 8,1 2, K570 RT+NT 92 0,8 4,2 6,9 4,7 3,5 96,7-18, ,98 2,1 1, K559 RT+NT 89 0,4 3,8 6,9 5,0 3,5 96,6-18, ,98 8,4 1, K514 RT+NT 97 0,4 3,6 6,7 4,8 4,1 96,1-19, ,89 5,8 2, K483 RT+NT 91 0,0 3,9 6,1 4,9 4,0 96,1-18, ,86 6,2 1, K471 RT+NT 87 1,7 3,4 6,9 4,6 3,6 96,5-19, ,88 9,3 2, Perry 5) RT+NT 91 0,0 5,3 7,0 5,5 3,1 97,0 1,6 18, ,96 7,3 1, Birdie RT+NT 95 0,9 4,7 7,0 5,4 3,0 97,1-18, ,06 7,8 1, Tonga 5) RT+NT 98 2,9 5,1 7,3 5,5 3,4 96,8 2,1 18, ,88 7,1 1, Joker RT+NT 100 1,2 4,4 7,2 5,1 3,1 97,0-18, ,88 5,1 1, HI1417 RT+NT 99 0,0 4,7 7,1 5,4 3,0 97,1-18, ,90 7,1 1, Lumiere RT+NT 94 0,0 4,5 6,9 5,5 3,2 96,9-18, ,96 6,9 1, SV1632 RT+NT 97 0,3 4,7 6,9 5,6 3,4 96,8-18, ,91 8,1 1, SV1633 RT+NT 98 0,0 4,3 6,8 4,8 3,6 96,5-18, ,94 14,4 3, HI1433 RT+NT 101 0,0 5,1 6,7 5,4 3,3 96,8-18, ,10 10,3 2, HI1444 RT+NT 95 1,9 4,8 6,7 5,6 3,0 97,1-17, ,92 6,0 1, HI1451 RT+NT 94 2,9 5,3 6,8 5,7 3,1 97,0-18, ,99 10,2 2, MA4039 RT+NT 95 4,9 4,3 6,5 5,2 3,4 96,8-18, ,02 3,9 1, MA4057 RT+NT 94 0,7 4,6 7,1 5,3 3,2 96,9-18, ,97 5,3 1, MA4059 RT+NT 95 0,7 4,9 7,1 5,4 2,5 97,6-18, ,87 7,2 1, MA4066 RT+NT 96 11,8 3,8 6,4 4,8 4,2 96,0-18, ,96 5,0 1, LSD 5 0,5 0,6 0,6 0,5 0,4 0,36 6 0,12 5,0 0,99 8 NR = nematodresistent. NT = nematodtolerant. RT = Rizomaniatolerant. Rodfure og vaskbarhed: Skala 1-9, hvor 1 = ekstremt dybe rodfurer, rodfurer fyldt med jord og lav vaskbarhed, 9 = ingen rodfurer, ingen jord og høj vaskbarhed. 3) Forhold mellem nematoder før og efter dyrkning. 4) Dyrkede sorter. 5) Sorter, som er på observationsliste. Grænsen for, hvornår man bør anvende NT-sorter, er fortsat æg og larver pr. kg jord. Der skal stabile NTsorter med højt udbytte på ikke angrebet jord, før grænsen kan fjernes helt. NT-sorter som f. eksempel Louisa KWS har for mange stokløbere. Den sort, der kommer nærmest, er Lombok, mens Cantona KWS indtil nu kun har været prøvesort og derfor endnu ikke kan vurderes på tilstrækkeligt grundlag. Der er gennemført tre forsøg med sorter, som er tolerante over for nematoder og Rizomania. I forsøgene indgår 39 sorter inklusive målesorter. Der er tilmeldt 20 nye NTsorter til afprøvning. Målesorterne Pasteur og Cartoon er fuldt modtagelige og udbyttefølsomme normalsorter. Nemata indgår som en NR-referencesort (nematodresistent). En nematod- 316 ROER Sorter, roer

9 resistent (NR) sort er en sort, som vil reducere en nematodpopulation i løbet af en normal vækstsæson. Nemata er den eneste NR-sort i forsøgene og indgår kun som reference. Lombok kan betragtes som en reference for NT-sorterne. Jorden er gennemgående i god gødningstilstand med N- min i foråret på 43 kg kvælstof pr. ha i gennemsnit samt reaktionstal på 7,7 i gennemsnit. Forfrugten er vinterhvede med korsblomstret efterafgrøde. Der er i gennemsnit tilført 101 kg kvælstof pr. ha. Rækkeafstanden har været 50 cm og frøafstanden 19,0 cm. Forsøgene er sået imellem 26. marts og 14. april. Roerne er taget op mellem 18. og 24. september. Den gennemsnitlige vækstsæson er 185 døgn. Det er 19 døgn mere end i I et forsøg er der dannet skorpe efter kraftig regn efter såning. I de to andre forsøg er der opnået en god fremspiring og dermed tilstrækkelig plantebestand. I de tre forsøg er der henholdsvis 4.100, og æg og larver pr. kg jord. Uanset de relativt tørre vækstforhold har påvirkningen fra nematoderne kun været udpræget i et af de tre forsøg, men her med en udbyttefordel for de bedst ydende sorter på over 30 percent i forhold til de modtagelige. Flere sorter viser uacceptabel høj stokløbningstendens, heriblandt MA4066 og MA4039, hvilket svarer til resultaterne opnået i specialforsøget med stokløbning, og hvorpå det anbefales at sorterne vurderes. Der er god sammenhæng mellem rodfure og vaskbarhed, mellem rodfure og vedhængende jord samt mellem vaskbarhed og vedhængende jord. I årets forsøg er forskellen mellem bedste (højeste karakter i tabellen) og ringeste rodfurekarakter 1,9, og der er en sikker variation mellem sorterne. Mindste og dermed bedste rodfure har HI1451 og Perry. I bunden findes flere sorter anført af 4K471, se tabel 3. En høj vaskbarhed (højeste karakter) har flere sorter anført af ST og HI1451. I bunden findes også flere sorter anført af Annabella KWS og 4K471. I modsætning til rodfuren er grenethed overvejende bestemt af dyrkningsforholdene, altså en miljøbetinget egenskab. Mindst grenethed har Tonga og Joker, mens ST og ST ligger i bunden. Sort TABEL 4. Nematodresistente eller -tolerante sorter, forholdstal Resistens/ tolerance Forholdstal for ton pol pr. ha Arealer med nematodangreb Pi Antal forsøg Gns. af målesorter, ton pr. ha - 12,92 11,62 9,18 13,01 Gns. af målesorter Pasteur 4) RT Cartoon RT Nemata RT+NR Lombok 4) RT+NT Louisa KWS 4) RT+NT Perry 5) RT+NT Elora KWS 4) RT+NT Leonella KWS RT+NT Cantona KWS 5) RT+NT Tonga 5) RT+NT Birdie RT+NT Annabella KWS RT+NT Daphna RT+NT SV1439 RT+NT Ragna KWS RT+NT Bluefox RT+NT Lumiere RT+NT Joker RT+NT SV1633 RT+NT K471 RT+NT HI1433 RT+NT HI1451 RT+NT K514 RT+NT ST RT+NT SV1663 RT+NT K483 RT+NT ST RT+NT SV1632 RT+NT K559 RT+NT ST RT+NT SV1661 RT+NT HI1417 RT+NT MA4066 RT+NT MA4059 RT+NT MA4039 RT+NT MA4057 RT+NT HI1444 RT+NT ST RT+NT K570 RT+NT LSD NR = nematodresistent. NT = nematodtolerant. RT = Rizomaniatolerant. rasta og Hereford var målesorter i SY Muse og Pasteur var målesorter i Pasteur og Cartoon er målesorter i 2015 Mindst mængde vedhængende jord på roen har førsteårs sorterne MA4059 og Bluefox. Af de dyrkede sorter ligger kun prøvesorten Cantona KWS med i den bedste ende. I bunden med mest jord på roen er blandt andre ST og Louisa KWS. I tabel 3 er renhedsprocenten direkte proportional med mængden af vedhængende jord. ROER Sorter, roer 317

10 Blandt NT-sorterne har kun 5K559 og SV1661et aminotal svarende til målesorternes, øvrige sorter har et højere og dermed dårligere aminotal. I bunden med højeste aminotal er flere sorter anført af Leonella KWS og Birdie. Det største udbytte er høstet i nummersorterne SV1633 og 4K471. Blandt dyrkede sorter har Lombok og prøvesorten Cantona KWS efterfulgt af Tonga og Louisa KWS givet det største udbytte. I bunden findes flere sorter anført af 5K570 og ST Den nematodresistente sort Nemata har givet det laveste udbytte med en tendens til, at det er lavere end målesortenes. En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 4. Karakter for angreb (0-10) Udvikling i bladsvampe i roer Uge Sygdomme, roer > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES OG ANNE LISBET HANSEN, NORDIC BEET RESEARCH Udviklingen af bladsvampe i roer i 2015 fremgår af figur 5. Der er observeret begyndende angreb af bederust i slutningen af juli og begyndende angreb af meldug i begyndelsen af august. Først efter midten af august har der været angreb i næsten alle marker. Angreb af meldug har lokalt udviklet sig kraftigt fra midten af august til hen i september. Udviklingen af bederust har været langsom i august, men har taget til i styrke i september og oktober. Angrebene af Ramularia og Cercospora har været Meldug Rust Ramularia Cercospora FIGUR 5. Udviklingen af svampesygdomme i roer i svage. I figur 6 til 9 er udviklingen af svampesygdomme i 2015 sammenlignet med tidligere år. Bekæmpelse af bladsvampe I gennemsnit af de sidste syv års forsøg er der opnået højere nettomerudbytter med Opera end med Maredo/ Opus, og to behandlinger med 0,25 liter Opera pr. ha har givet det højeste nettomerudbytte. Ved højt smittetryk Disease severity (0-10) Meldug Uge FIGUR 6. Udviklingen af meldug i 2015 i forhold til tidligere år. Disease severity (0-10) Rust Uge FIGUR 7. Udviklingen af bederust i 2015 i forhold til tidligere år. 318 ROER Sygdomme, roer

11 Disease severity (0-10) Ramularia Uge FIGUR 8. Udviklingen af Ramularia i 2015 i forhold til tidligere år. Disease severity (0-10) 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Cercospora Uge FIGUR 9. Udviklingen af Cercospora i 2015 i forhold til tidligere år. har to behandlinger med 0,5 liter Opera pr. ha givet det højeste nettomerudbytte. Ved afregning som kvoteroer er der med Opera i gennemsnit af forsøgene de seneste syv år opnået omkring kr. pr. ha i nettomerudbytte for svampebekæmpelse. I tabel 5 ses resultatet af tre forsøg, hvor effekten af Opera og Maredo i hel, halv og kvart dosering er belyst. Maredo og Opus indeholder samme aktivstof og mængde. Opus er i 2015 erstattet af Maredo, fordi Opus ikke længere er godkendt til svampebekæmpelse i roer. Forsøgene er udført i sorterne Lombok, Jollina KWS og Smash. I tabel 6 ses en oversigt over de tre sorters modtagelighed. forudsætninger for beregninger af nettomerudbytter i afsnittet om sorter tidligere i dette afsnit. Det fremgår, at nettomerudbyttet for svampebekæmpelse er højest, når merudbyttet afregnes som kvoteroer. I de to forsøg med de svageste angreb, er der kun opnået et nettomerudbytte ved 2 behandlinger med 0,25 liter Opera pr. ha. I forsøget med kraftige angreb er det højeste nettomerudbytte opnået med Opera, og to behandlinger med 0,5 liter Opera pr. ha har givet det højeste nettomerudbytte på kr. pr. ha ved afregning som kvoteroer. Med Maredo er opnået lavere nettomerudbytter, og to behandlinger med fuld dosering har givet det højeste nettomerudbytte på kr pr. ha. Med de nye triazolregler er det ikke tilladt at bruge 2,0 liter Ma- Forsøget i Smash er vist for sig selv, da der var kraftige angreb af meldug og bederust i forsøget. Der er udført to sprøjtninger i begyndelsen af august ( august) og i slutningen af august (26. til 31. august). Forsøgene er taget op mellem 22. oktober og 2. november. Nettomerudbytterne er udregnet på to måder, dels ved at merudbyttet som følge af svampebekæmpelse kan udnyttes ved at dyrke et større areal med en alternativ afgrøde, og her er regnet med korn som alternativ afgrøde, dels ved at antage, at merudbyttet for svampebekæmpelse afregnes som kvoteroer. Se de nærmere FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Bederust var ret udbredt fra september i mange marker. ROER Sygdomme, roer 319

12 TABEL 5. Bladsvampe, midler og doser. (R3) Sukkerroer Karakter for angreb før høst Amino-N, mg pr. 100 g i råvare Udbytte og merudb., ton pr. ha Fht. Nettomerudb., kr. pr. ha forsøg 1. Ubehandlet 0,0 7,6 0, ,60 93,9 17, x 1,0 l Opera 0,0 1,0 0, ,54 4,3 0, x 0,5 l Opera 0,0 2,3 0, ,63 2,4 0, x 0,25 l Opera 0,0 4,2 0, ,69 3,8 0, x 1,0 l Maredo 125 EC 0,0 3,9 0, ,77 0,3 0, x 0,50 l Maredo 125 EC 0,0 5,3 0, ,61 2,0 0, x 0,25 l Maredo 125 EC 0,0 6,6 0, ,70 1,3 0, LSD 1-7 ns ns ns ns ns LSD 2-7 ns ns ns ns ns forsøg med meget meldug 1. Ubehandlet 10,0 7,8 0, ,67 91,8 16, x 1,0 l Opera 4,0 2,0 0, ,32 13,6 3, x 0,5 l Opera 5,5 3,5 0, ,91 14,3 2, x 0,25 l Opera 9,5 4,0 0, ,12 9,9 2, x 1,0 l Maredo 125 EC 5,0 4,5 0, ,24 10,4 2, x 0,50 l Maredo 125 EC 9,0 6,3 0, ,19 5,9 1, x 0,25 l Maredo 125 EC 9,8 7,4 0, ,53 8,8 1, LSD ,46 6,3 0,81 5 LSD ,49 ns 0, forsøg 1. Ubehandlet 4,9 4,5 1, ,07 92,1 16, x 1,0 l Opera 0,6 0,5 0, ,35 8,7 1, x 0,5 l Opera 1,0 0,9 0, ,34 7,5 1, x 0,25 l Opera 1,8 1,5 0, ,32 6,1 1, x 1,0 l Maredo 125 EC 3) 0,6 1,0 0, ,43 6,0 1, x 0,50 l Maredo 125 EC 3) 1,0 1,5 0, ,35 5,2 1, x 0,25 l Maredo 125 EC 3) 2,1 2,4 0, ,25 4,7 1, LSD ,09 1,2 0,26 2 LSD ,09 1,0 0, forsøg 1. Ubehandlet 5,0 4,6 1, ,05 91,4 16, x 1,0 l Opera 0,5 0,5 0, ,34 8,5 1, x 0,5 l Opera 1,0 0,8 0, ,32 7,5 1, x 0,25 l Opera 1,8 1,5 0, ,30 6,0 1, x 0,25 l Maredo 125 EC 3) 2,1 2,2 0, ,26 4,5 1, LSD ,10 1,3 0,27 2 LSD , , forsøg 1. Ubehandlet 4,8 3,7 2, ,86 88,7 15, x 1,0 l Maredo 125 EC 3) 1,0 0,9 0, ,28 5,9 1, x 0,5 l Maredo 125 EC 3) 1,5 1,3 0, ,19 5,2 1, x 0,25 l Maredo 125 EC 3) 2,4 2,0 1, ,10 4,3 0, LSD ,08 1,25 0,26 2 LSD ,07 1,1 0, forsøg 1. Ubehandlet 5,0 3,7 3, ,72 85,6 15, x 0,25 l Maredo 125 EC 3) 2,4 1,9 2, ,05 4,5 1, LSD 4 0,20 1,80 0,26 2 Skala 0-10, hvor 0 = ingen dækning, og 10 = 100 procent dækning. Se tekst om forudsætningerne for beregningerne. 3) Der blev anvendt Opus i rod korn meldug bederust Ramularia kvoteroer 320 ROER Sygdomme, roer

13 TABEL 6. Roesorters modtagelighed for bladsvampe Sort Meldug Rust Ramularia Lombok (RT, NT) Jollina KWS (RT) Smash (RT) Skala 1-5. hvor 1 = meget høj modtagelighed. 5 = meget lille modtagelighed. RT: Rizomaniatolerant. NT: Nematodtolerant. redo/rubric pr. ha. I tidligere års forsøg med meget meldug har Opera også resulteret i højere nettomerudbytter end Maredo (Opus har været anvendt i forsøgene). Nederst i tabel 5 ses resultater fra tidligere år. I gennemsnit af 21 forsøg i 2009 til 2015 er de højeste nettomerudbytter også opnået med Opera, og to behandlinger med 0,25 liter pr. ha har givet det højeste nettomerudbytte. Svampemidlernes effekt I tabel 7 ses en oversigt over effekten af de godkendte svampemidler i bederoer. Det anbefales at bruge Opera og Maredo/Rubric. Opus må ikke længere anvendes i roer. Den oplyste pris på Armure er en foreløbig pris, og det vides ikke p.t. om midlet kommer i handelen. Effekterne er hovedsageligt vurderet ud fra forsøg med nedsatte doseringer. Der må i roer maksimalt bruges 1,0 liter pr. ha pr. år af Opera. Der må for Rubric og Maredo med ny etikette maksimalt udføres to behandlinger og maksimalt anvendes 1,0 liter pr. ha pr. vækstsæson. Der skal være minimum 21 dage mellem to behandlinger med Maredo. Vær også opmærksom på triazolreglerne, hvor der samlet i roer kun må anvendes i alt 125 gram TABEL 7. Relativ virkning af godkendte svampemidler i bederoer Sygdomme Amistar/ Mirador 250 EC Armure Maredo/ Rubric Opera Tilt 250 EC/ Bumper 25 EC Bedemeldug *(*) *** *** ***(*) **(*) Bederust ** ***(*) **** ****(*) ** Ramularia * **** **** **** * Cercospora ***(*) ***(*) ***(*) **** * Normaldosering, liter/kg pr. ha 1,0 0,6 1,0 1,0 0,5 Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms / * = svag effekt (under 40 pct.). ** = nogen effekt (40-50 pct.). *** = middel til god effekt (51-70 pct.). **** = meget god effekt (71-90 pct.). ***** = specialmiddel ( pct.). (*) = en halv stjerne. STRATEGI Bladsvampe i bederoer 2016 > > Kend de valgte sorters modtagelighed for de enkelte sygdomme. > > Bladsvampe bekæmpes ved begyndende angreb og senest, når 5 procent af planterne er angrebet. > > Anvend 0,25 til 0,50 liter Opera eller 0,25 til 0,50 liter Maredo/Rubric pr. ha ved begyndende angreb, højeste dosis ved etablerede angreb eller højt smittetryk. > > Ved angreb af meldug og bederust anvendes Opera. > > Ved angreb af Ramularia anvendes Opera eller Maredo/Rubric. > > En ekstra behandling cirka tre uger senere kan være aktuel ved et fortsat højt smittetryk i en modtagelig sort ved optagning efter midten af oktober. > > Ved meget sen optagning og meget høj tilvækst kan der undtagelsesvis være behov for tre behandlinger. > > Kend reglerne for svampemidlernes anvendelse. Der må i roer maksimalt bruges 1,0 liter pr. ha pr. år af Opera, Maredo hhv. Rubric. Maredo og Rubric må hver maksimalt anvendes to gange pr. vækstsæson. Der må ifølge triazolreglerne maksimalt anvendes 125 gram epoxiconazol pr. ha pr. vækstsæson. 1,0 liter Rubric og 1,0 liter Maredo indeholder 125 gram epoxiconazol. 1,0 liter Opera indeholder 50 gram epoxiconazol. Der skal være minimum 21 dage mellem to behandlinger med Maredo. > > Sprøjtefristen for Opera og Maredo/ Rubric er 28 dage. epoxiconazol pr. vækstsæson. Sprøjtefristen for Opera og Maredo/ Rubric er 28 dage. Bejdsning mod svampe I lighed med tidligere år er effekten af bejdsning mod rodbrandsvampe undersøgt. Se tabel 8. Angreb af rodbrand giver mørkfarvning af kimstænglen og/eller bladbasis på kimblade. Dette hæmmer væksten eller planterne drejer rundt og knækker i vinden ( væltesyge ). Ofte ROER Sygdomme, roer 321

14 er angrebene svage, og planterne overlever, men nogle typer af rodbrandsvampe kan vokse kronisk videre og medføre rodråd ved høst. Effekten af Thiram er sammenlignet med bejdsning med Thiram + Tachigaren 70 WP henholdsvis Tachigaren 70 WP alene. Sukkerroefrø i Danmark er som standard bejdset med Thiram (6 gram) + Tachigaren (14 gram hymexazol). Tachigaren virker specielt mod Aphanomyces, men har også effekt på Pythium. Angreb af rodbrandsvampen Aphanomyces ses især ved sen såning. Thiram virker især mod de former for rodbrand, der skyldes svampene Pythium og Phoma. Angreb af Pythium ses hyppigst ved kølige og fugtige forhold. Angreb af Aphanomyces ses især ved lune og fugtige forhold. Forsøgene er sået i perioden 20. marts til 8. april. Trods de relativt tørre forhold efter såning har der i forsøgene kunne konstateres op til 7 procent planter angrebet af rodbrand. Bejdsning med Thiram+Tachigaren har resulteret i en sikker reduktion af angrebene og en bekæmpelseseffekt på 59 procent. Merudbyttet for bejdsning har været 2 procent, hvilket ikke er signifikant. I et af de fire forsøg har der dog været et sikkert merudbytte for bejdsning med Thiram+Tachigaren på 7 procent. Svampe på de angrebne planter er i laboratoriet identificeret til at være overvejende Aphanomyces. Nederst i tabel 8 ses resultater fra tidligere år. I gennemsnit af flere års forsøg har bejdsning med svampemidler resulteret i en sikkert højere fremspiring og lavere angreb af rodbrand. Der er i gennemsnit af forsøgene ikke opnået sikre merudbytter for bejdsningerne. Skadedyr, roer > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES OG ANNE LISBET HANSEN, NORDIC BEET RESEARCH Bejdsning mod skadedyr Der er udført to forsøg med bejdsning mod skadedyr med forskellige bejdsemidler. Se tabel 9. Det nuværende anvendte bejdsemiddel Gaucho er sammenlignet med Cruiser Force (thiamethoxam + tefluthrin) i to doser og med Cruiser (thiamethoxam). Gaucho er testet i normal dosering, 60 gram pr. unit imidacloprid, og i halv dosering. Der har været svage angreb af jordboende skadedyr i et forsøg. Der er ved de skadede planter fundet tusindben, TABEL 8. Bejdsning mod svampesygdomme. (R4) Sukkerroer pl. pr. ha ved fremspiring planter med rod- brand i maj i råvare Amino-N, mg pr. 100 g Udbytte og merudbytte, ton pr. ha men det kan ikke udelukkes, at andre jordboende skadedyr også er forekommet. Der har ikke været angreb af bladlus. Alle bejdsninger har reduceret angrebet. Der er en tendens til højere plantetal ved bejdsning, men der er ikke opnået sikre merudbytter ved bejdsning. I gennemsnit af tidligere års forsøg med bejdsning med Gaucho (60 gram pr. unit imidacloprid) er der opnået et merudbytte på 3 procent. rod Fht. for forsøg 1. Ubehandlet 93 3,0 18, ,5 13, g Thiram 99 0,8 18, ,5 0, g Tachigaren 98 2,2 18, ,6 0, g Tachigaren 96 1,9 18, ,8 0, g Thiram + 14 g Tachigaren 96 1,7 18, ,4 0, LSD 1-5 ns ns ns ns ns ns ns forsøg 1. Ubehandlet 93 4,6 17, ,1 15, g Thiram 98 1,4 17, ,1 0, g Tachigaren 97 2,4 17, ,6 0, g Tachigaren 97 1,9 17, ,8 0, g Thiram + 14 g Tachigaren 97 2,0 17, ,6 0, LSD ,3 ns ns ns ns ns forsøg 1. Ubehandlet 91 4,8 17, ,9 12, g Thiram 97 2,0 17, ,6 0, g Tachigaren 97 2,3 17, ,6 0, g Thiram + 18 g Tachigaren 96 2,7 17, ,2-0, LSD 1-5 1,3 0,9 ns 1,8 0,6 ns ns I har dosis af Thiram været 7 gram. I har dosis af Tachigaren været 14 gram. FOTO: CECILIE L. PEDERSEN, FONDET FOR FORSØG MED SUKKERROEDYRKNING. Plettet tusindben. Tusindben lever normalt af dødt plantemateriale som f.eks. halmrester, men kan under kølige og fugtige forhold raspe på de små roeplanters kimstængel. Insektbejdsning kan beskytte planterne ved milde angreb, men ved kraftige angreb kan planterne skades alvorligt. 322 ROER Skadedyr, roer

15 TABEL 9. Bejdsning mod skadedyr. (R5) Sukkerroer Bejdsemiddel Indhold af aktivstof Gram aktivstof pr. unit planter pr. ha planter angrebet af jordboende skadedyr Udb. og merudb., ton pr. ha rod Fht. for forsøg 1 fs. 1. Ubehandlet ,94 88,3 15, Gaucho Imidacloprid ,00-0,5-0, Gaucho Imidacloprid ,02 0,4 0, Cruiser Force Thiamethoxam + tefluthrin ,07-3,2-0, Cruiser Force Thiamethoxam + tefluthrin 22, ,03-2,0-0, Cruiser Thiamethoxam ,00-3,6-0,59 96 LSD 1-6 ns ns ns ns ns ns forsøg 3 fs. 1. Ubehandlet ,1 16,7 17,59 99,3 17, Gaucho Imidacloprid 60 87,6 4,1 17,61 0,4 0, Gaucho Imidacloprid 30 88,6 4,1 17,57 0,6 0, Cruiser Force Thiamethoxam + tefluthrin ,3 3,4 17,61-0,2 0, Cruiser Thiamethoxam 45 87,7 4,8 17,60-0,6-0, LSD 1-6 ns ns ns ns ns ns Sorter, energi- og foderroer > > KARSTEN A. NIELSEN OG TORBEN S. FRANDSEN, SEGES Der er i 2015 igen høstet store udbytter af rodtørstof i roer til bioenergi og foder. I flere af de nye sorter er det lykkes at kombinere et stort udbytte af tørstof og et højt indhold af tørstof i roden, med egenskaber der begrænser mængden af vedhængende jord. Sorterne Ulrika KWS, Barents, Bardot, Cindy KWS og Alfred er eksempler på dette. De største udbytter af rodtørstof er høstet i sorter, der er anmeldt som sorter af bioenergitypen. De bedste af de afprøvede sorter har i gennemsnit givet over 20 ton tørstof pr. ha i rod eller omregnet et udbytte på over foderenheder pr. ha. Sortsforsøg Der er gennemført tre sortsforsøg i foder og bioenergi. Et forsøg på Sjælland er anlagt på JB 6 med forfrugt vårbyg, et forsøg på Falster på JB 7 med forfrugt vinterhvede og et forsøg i Vestjylland på JB 4 med forfrugt vårbyg. Jorden er gennemgående i god gødningstilstand. Der er i gennemsnit tilført cirka 180 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning til forsøgene på JB 6 og 7 og 150 kg kvælstof pr. ha i handels- og husdyrgødning på JB 4. Rækkeafstanden har været 50 cm, og frøene er sået til blivende bestand med en frøafstand på cirka 18 cm. Forsøgene i Østdanmark er sået 8. og 10. april og har haft en vækstsæson på 202 døgn. Forsøget i Vestjylland er først sået 1. maj og har haft en kort vækstsæson på kun 182 døgn, og udbyttet af foderenheder er væsentligt lavere og indholdet meget lavere i dette forsøg. Alle roerne er taget op mellem 27. og 29. oktober. Frøet er behandlet med en standardbejdse bestående af Gaucho (60 gram a.i.) og Thiram (6 gram a.i.). Ukrudtet er bekæmpet efter behov i hvert forsøg. Forsøgene er behandlet med Opera mod bladsvampe. Der er kun vurderet bladsvampe på én lokalitet (Tystofte) i et specialforsøg uden svampebekæmpelse. STRATEGI Vælg en roesort til bioenergi og foder, der har > > et stort udbytte af rodtørstof > > et højt indhold af tørstof i roden > > en lille mængde vedhængende jord > > topskiven placeret i ensartet højde over jorden og gerne i 6 til 7 cm > > lille tendens til stokløbning. Det er et krav ved tidlig såning > > tolerance over for angreb af bladsvampe, bederust, meldug og Ramularia > > tolerance over for Rizomania. ROER Sorter, energi- og foderroer 323

16 Der er i 2015 anmeldt 26 sorter. Heraf er 20 sorter anmeldt som bioenergityper, fire sorter som roetyper og to sorter som fodertyper. Der er to målesorter, Gerty KWS, som er en bioenergitype og Magnum, som er en foderroetype. Årets resultater vedrørende rodudbytte og egenskaber ses i tabel 10. Sorter, der er anmeldt som en bioenergitype, kan komme fra foderroetypen eller fra roetypen. I dag anvendes disse bioenergityper også til foderbrug. Tendensen til at danne stokløbere er uønsket, hvis roerne skal sås tidligt, og især hvis sorterne skal dyrkes i de køligere egne i Jylland. I 2015 har der ikke været stokløbere i forsøget i Vestjylland, der er sået sent. I de rettidigt såede forsøg i Østdanmark har en lang række af sorterne haft en betydelig tendens til stokløbning. Det er forædlernes og frøfirmaernes opgave at fjerne de frøpartier, der har tendens til stokløbning, før og under produktionen af frø. I praksis er en andel over 0,5 promille uacceptabel. Sorternes tendens til stokløbning testes også i et stressforsøg, som er sået meget tidligt på Lolland. I 2015 blev forsøget etableret 12. marts. TABEL 10. Sorter af roer til bioenergi og foder. (R6) Sort Vedhængende jord på roden til foderbrug skal begrænses mest muligt. Vedhængende jord, og især sandfraktio- Type Resistens/ tolerance Promille stokløbere Promille stokløbere i stressforsøg Karakter 3) for rodfure vaskbarhed grenethed glathed Højde over jorden, mm Vedhængende jord før vask pct. af frisk vægt gram pr. kg rodtørstof tørstof Udbytte og merudbytte i rod Fht. 4) for ton pr. ha udbytte NEL 20, af rod a.e. i rod tørstof pr. ha tørstof eller a.e forsøg Gerty KWS BE RT 1,1 0,9 4,4 5,1 6,2 1,8 53 3, ,3 13,7 86,23 19,25 13,70 170,4 100 Ulrika KWS BE RT 0,0 0,2 3,8 4,8 6,2 1,9 37 3, ,9 15,4-1,00 1,13 1,66 10,0 106 Tarmina KWS BE RT 0,0 0,2 3,8 5,3 6,4 1,9 46 3, ,8 15,0 1,66 0,76 1,26 6,7 104 Barents S RT 1,1 3,3 4,6 5,3 6,7 2,2 45 3, ,5 14,9-0,94 0,72 1,17 6,4 104 Yoda BE RT 0,0 6,0 3,9 5,1 6,0 1,8 45 4, ,9 14,8-2,76 0,72 1,11 6,4 104 Bardot BE RT 0,0 2,7 4,1 5,3 6,7 2,0 46 3, ,1 14,8 3,42 0,60 1,09 5,3 103 Cindy KWS BE RT 2,1 12,9 4,8 5,3 6,7 2,0 51 2, ,7 14,8 0,60 0,44 1,09 3,9 102 Bergman BE RT 0,0 2,3 4,4 5,1 6,4 2,0 47 3, ,8 14,8 0,03 0,38 1,13 3,4 102 Alfred BE RT + NT 1,0 3,3 4,2 5,3 5,8 1,9 40 3, ,4 14,3-2,26 0,34 0,64 3,0 102 Flexness S RT 1,9 22,1 4,0 5,1 6,5 2,0 43 3, ,4 14,8-2,74 0,30 1,08 2,7 102 Acker BE RT 0,0 2,6 4,3 5,3 6,7 2,2 36 4, ,7 14,4-4,53 0,11 0,74 1,0 101 Hawai BE RT+ NT 1,0 5,2 4,4 5,3 5,9 2,0 38 4, ,5 13,9-1,60-0,26 0,21-2,3 99 Linova KWS BE RT 0,0 1,3 4,4 4,9 6,1 2,0 38 3, ,0 14,2-4,03-0,36 0,46-3,2 98 Tarine BE RT 0,9 30,9 6,0 6,7 7,7 3,0 55 3, ,5 13,9 5,89-0,42 0,24-3,7 98 Bangor F 5,5 23,7 5,9 6,9 7,8 3,0 85 2, ,4 13,6 15,22-0,61-0,14-5,4 97 Enermax BE RT 0,0 8,5 4,1 5,2 6,9 2,0 64 2, ,3 13,3 4,82-0,76-0,42-6,7 96 Jaquelina S RT 1,1 2,2 3,3 4,8 5,7 1,6 34 4, ,8 13,7-8,62-0,78-0,04-6,9 96 Bison BE RT + NT 0,0 2,3 4,6 5,3 6,2 2,0 33 4, ,8 13,3-6,93-1,21-0,42-10,7 94 Beretta S RT 0,0 12,2 3,3 4,7 5,3 1,5 37 3, ,7 13,2-10,16-1,23-0,52-10,9 94 Magnum F 3,1 36,7 4,1 5,3 7,1 2,0 63 3, ,5 13,0 1,39-1,35-0,74-11,9 93 5E945 BE RT 2,2 2,7 3,8 5,1 5,9 1,7 41 3, ,2 14,9-0,47 0,64 1,22 5,7 103 ST BE RT 0,0 18,5 4,8 5,6 6,6 2,2 44 3, ,3 14,8-0,95 0,56 1,05 5, E947 BE RT 0,0 3,7 3,7 4,9 5,7 1,6 36 3, ,8 14,9 0,36 0,50 1,18 4,4 103 ST BE RT + NT 0,0 1,1 5,2 5,8 6,2 2,6 40 4, ,0 14,5-1,13 0,31 0,82 2, E946 BE RT 2,1 6,0 4,3 5,2 7,2 2,0 60 2, ,9 13,8-1,17-0,62 0,09-5,5 97 DM 1571 F RT 0,0 8,0 5,5 6,8 7,9 2,9 81 2, ,5 13,2 13,90-0,80-0,50-7,1 96 FD14F9001 BE RT 2,1 0,9 4,3 5,0 7,1 1,9 49 3, ,5 13,9-4,14-0,83 0,17-7,3 96 FD14F9002 BE RT 0,0 0,4 4,5 5,1 6,5 2,0 36 4, ,3 13,7-7,22-0,88-0,03-7,8 95 LSD 4,48 0,98 0,73 BE: Bioenergiroer, S: Sukkeroer, F: Foderroer. RT: Rizomaniatolerant, NT: Nematodtolerant. 3) Skala 1-9, hvor 1 = rod med dybe rodfurer, rodfurer fyldt med jord og grene, 9 = ingen rodfurer, ingen jord, ingen eller få grene. Skala for glathed 1-4, hvor 1 = ru, 4 = meget glat. 4) Målesorten Gerty KWS. 324 ROER Sorter, energi- og foderroer

17 nen på roden, er også et stort problem ved drift af biogasanlæg. Sandet bundfældes og kan være vanskeligt at få ud af anlægget og øger slitagen på de mekaniske dele. En god kombination af de fire egenskaber, en lille rodfure, begrænset grenethed, en høj vaskbarhed og stor glathed, der bedømmes samlet på et bånd, før roerne vaskes, har sammen med topskivens højde over jorden stor betydning for mængden af vedhængende jord. De to mest betydende egenskaber, for hvor lidt jord, der har været på roden i 2015, har været rodens grenethed og Egenskaber for rod Procent jord før vask, højde over jord i cm, rodfure, vaskbarhed og grenethed DM 1571 Bangor Cindy KWS 5E946 Enermax Magnum Linova KWS Tarine Barents St Gerty KWS Alfred Tarmina KWS Beretta FD14F9001 Bardot Ulrika KWS 5E947 5E945 Flexness Bergman Acker FD14F9002 Jaquelina Hawai ST Yoda Bison Jord på roer før vask Højde over jord Rodfure Vaskbarhed Grenethed FIGUR 10. Sorter af roer til bioenergi og foder. De er rangeret efter mængden af vedhængende jord på roden. Rodens egenskaber som rodfurens dybde, grenethed og glathed er normalt afgørende for, hvor meget jord der hænger på roden. topskivens højde over jorden, de kan forklare henholdsvis 28 og 40 procent af mængden. Karakteren for rodfure er en bedømmelse af rodfurens dybde, hvor 1 angiver en ekstremt dyb rodfure, og 9 er ingen rodfure. Sorter med lille rodfure er oftest lettere at vaske eller rense rene. Det kommer ofte til udtryk som en god vaskbarhed, hvor helt renvaskede roer får karakteren 9. Sorterne af foderroetypen Bangor og nummersorten DM 1571 har begge fået en høj karakter for lille rodfure og en god vaskbarhed. Grenethed har især betydning for tab ved optagning, men også for den mængde jord der sidder på roden. Derfor er det vigtigt, at sorten får en høj karakter for grenethed, som er lig med lille grenethed. Rodens glathed bedømmes på en skala fra 1 til 4, hvor 4 er mest glat. TABEL 11. Forholdstal for udbytte af rodtørstof og foderenheder Sort Type af tørstof eller a.e. i rod Forholdstal for udbytte Antal forsøg Målesort, ton pr. ha BE 22,4 21,4 21,2 19,3 Gerty KWS BE Cindy KWS BE Bergman BE Jaquelina S Magnum F Barents S Bangor F Enermax BE Beretta S Ulrika KWS BE Tarmina KWS BE Yoda BE MA6005 BE Alfred BE Acker BE Hawai BE Linova KWS BE FD14F9001 BE FD14F9002 BE B945 BE B947 BE ST BE Flexness S ST BE Tarine BE B946 BE DM 1571 F Bison BE BE: Bioenergiroer, S: Sukkeroer, F: Foderroer. Målesorten er Gerty KWS. ROER Sorter, energi- og foderroer 325

18 FOTOS: KATRINE MADSEN LADEKARL, FORSØGSVIRKSOMHEDEN YTTEBORG Øverst til venstre ses sorten Gerty KWS, der er en bioenergitype, og til højre sorten Bangor, der er en fodertype. Den væsentligste forskel på de to typer er, at bioenergitypen har et højt indhold af tørstof og sidder dybere i jorden. Fodertypen har et lavere indhold af tørstof og har topskiven placeret højere over jorden. Det ses også ved, at der er større afstand fra det øverste af rodfuren, som er det øverste af roden og til topskiven, den grønne del, som botanisk er en opsvulmet kimstængel. Det er normalt topskivens højde over jorden og en god kombination af egenskaber som en begrænset grenethed, en lille rodfure, høj vaskbarhed og stor glathed, der har betydning for mængden af vedhængende jord på roden. Nederst til venstre ses de to bioenergityper Barents og Ulrika KWS. I disse sorter er det lykkes at forædle sig frem til et højt udbytte og en moderat mængde vedhængende jord. Mængden af vedhængende jord måles før vask af roden som procent af friskvægt. Herefter er det beregnet, hvor meget vedhængende jord der er pr. kg rodtørstof før vask/rengøring. Det giver et mere retvisende billede af sorterne med hensyn til den mængde vedhængende jord, der er i forhold til den mængde af energi, der høstes til foder og bioenergi. I år har mængden af vedhængende jord været lav og mellem 105 og 209 gram jord pr. kg rodtørstof og mindst i sorten Cindy KWS og mest i Bison. Sortens tørstofindhold er en vigtig egenskab, da et højt tørstofindhold reducerer omkostningerne til transport og opbevaring samt begrænser risikoen for tab ved et saftafløb ved ensilering. I gennemsnit har energityperne et tørstofindhold på 22,8 procent. I gennemsnit har fodertypen kun et tørstofindhold på 19,1 procent. Sortens indhold af indikerer, om sorten er forædlet ud fra en foderroetype eller en roetype. I gennemsnit har energityperne et indhold på 14,3 procent. I gennemsnit har fodertyperne et ind- 326 ROER Sorter, energi- og foderroer

19 hold på 13,2 procent. Den lille forskel mellem typernes indhold af i 2015 skyldes det sentsåede forsøg i Vestjylland, hvor indholdet af er meget lavt i begge typer. Tolerance eller resistens over for Rizomania kan i fremtiden få betydning ved valg af sorter til bioenergi og foder, da roer antageligt vil blive dyrket intensivt i udvalgte områder og måske transporteres over større afstande. Udbyttet af tørstof er afgørende for sortens udbyttepotentiale, uanset om den skal anvendes til foder eller energi. Udbyttet af afgrødeenheder er beregnet som afgrødeenheder (NEL20). I rod er 1 afgrødeenhed (a.e.) lig med 113 kg rodtørstof. I top er 1 afgrødeenhed (a.e.) lig med 122 kg i toptørstof. De største udbytter af rodtørstof er i 2015 høstet i sorten Ulrika KWS, resultatet er signifikant højere end målesorten Gerty KWS. Sorterne Tarmina KWS, Yoda, Barents, Cindy KWS, Bergman, Flexness og Acker har alle givet højere udbytte end målesorten Gerty KWS, det samme har en række nye nummersorter. Det indikerer, at der også i fremtiden kan forventes en fremgang i udbytte potentialet. En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter til bioenergi og foder ses i tabel 11. Sorterne er rangeret efter antal år i afprøvningen og dernæst efter deres udbytte i rod i Sortens udbyttepotentiale i top og angreb af bladsvampene bederust og meldug ses i tabel 12. I top er der også høstet store udbytter af tørstof. I målesorten Gerty KWS er der høstet 4,9 ton tørstof pr. ha, hvilket svarer til cirka foderenheder. I nummersor- TABEL 12. Sorter af roer til bioenergi og foder. (R6) Sort Type Resistens / tolerance bederust Karakter 3) for meldug Bladdække ved høst, pct. tørstof Udbytte og merudbytte i top ton pr. ha NEL 20 top tørstof a.e. pr. ha Fht. for udbytte af top i tørstof eller a.e. 4) forsøg Gerty KWS BE RT 2,3 1,0 88,3 13,5 37,4 4,90 40,2 100 Bison BE RT + NT 5,3 1,5 93,8 13,2 13,65 1,65 13,5 134 Acker BE RT 2,3 2,0 90,4 14,1 9,31 1,57 12,9 132 Barents S RT 3,0 2,8 96,3 14,0 7,97 1,35 11,1 128 Beretta S RT 3,0 0,0 90,4 13,8 7,51 1,10 9,0 122 Hawai BE RT+ NT 3,5 1,3 94,6 13,2 9,12 1,04 8,5 121 Jaquelina S RT 2,5 0,3 90,0 14,3 5,12 0,99 8,1 120 Tarmina KWS BE RT 2,3 0,0 90,4 14,2 4,68 0,88 7,2 118 Bergman BE RT 3,5 1,3 92,1 13,3 7,20 0,86 7,0 118 Yoda BE RT 3,3 1,5 92,1 13,8 4,64 0,81 6,6 117 Ulrika KWS BE RT 1,3 0,0 87,9 14,4 1,73 0,69 5,7 114 Cindy KWS BE RT 3,8 1,3 86,3 14,5 1,69 0,68 5,6 114 Alfred BE RT + NT 2,5 0,5 92,1 13,3 5,35 0,67 5,5 114 Tarine BE RT 4,8 4,5 90,8 12,8 6,65 0,61 5,0 112 Bardot BE RT 2,3 1,3 83,8 12,8 6,38 0,60 4,9 112 Flexness S RT 1,8 0,3 85,8 14,6 0,83 0,50 4,1 110 Magnum F 1,5 4,8 92,1 12,3 5,66 0,23 1,9 105 Enermax BE RT 3,0 4,3 91,7 12,5 2,19-0,05-0,4 99 Bangor F 3,0 4,5 92,5 12,4 2,24-0,12-1,0 98 Linova KWS BE RT 2,3 2,5 85,0 14,1-4,41-0,36-3,0 93 ST BE RT + NT 4,8 3,0 91,7 13,9 11,10 1,78 14,6 136 ST BE RT 3,5 3,0 92,5 13,9 8,56 1,42 11,6 129 FD14F9001 BE RT 5,3 2,3 91,3 12,9 10,14 1,07 8,8 122 FD14F9002 BE RT 4,5 3,5 90,4 13,2 8,63 1,03 8, E947 BE RT 3,0 0,0 87,1 13,7 1,01 0,30 2, E946 BE RT 3,0 1,8 85,8 14,0-0,85 0,21 1,7 104 DM 1571 F RT 2,8 4,3 92,5 11,9 3,91-0,07-0,6 99 5E945 BE RT 1,3 0,3 87,1 13,6-2,33-0,14-1,1 97 LSD 0,88 BE: Bioenergiroer, S: Sukkeroer, F: Foderroer. RT: Rizomaniatolerant, NT: Nematodtolerant. 3) Skala 0-9, hvor 0 = ingen dækning, 9 = mest dækning. 4) Målesorten Gerty KWS. ROER Sorter, energi- og foderroer 327

20 ten ST og sorterne Bison og Acker er der høstet 30 procent større udbytte i top end i målesorten. I 2015 er der ikke registreret betydende angreb af Ramularia, men betydende angreb af bederust og meldug. Sorten Bison har haft det kraftigste angreb af bederust. I sorterne Magnum, Tarine, Bangor, Enermax og nummersorten DM 1571 er der registreret de kraftigste angreb af meldug. Sygdomme, energi- og foderroer > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Svampebekæmpelse i foderroer og energiroer Der har i mange år været udført forsøg med svampebekæmpelse i oer. I 2012 blev der for første gang i Danmark udført forsøg med svampebekæmpelse i foder- og energiroer, og forsøgene er fortsat i årene herefter. I tabel 13 ses resultaterne af to forsøg med svampebekæmpelse i sorterne Enermax og Gerty KWS. Første sprøjtning er udført ved begyndende angreb primo august (4. til 12. august) og anden sprøjtning i slutningen af august (25. og 28. august). Forsøgene er taget op 28. oktober og 5. november. Der har været relativ sene angreb af svampesygdomme i de to forsøg. Der er opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse. To behandlinger med 0,5 liter Opera pr. ha har i gennemsnit af de to forsøg givet et nettomerudbytte på 10,9 a.e. svarende til kr. pr. ha ved en pris på 105 kr. pr. a.e. Merudbyttet er sikkert højere end nettomerudbyttet ved to behandlinger med 0,25 liter Opera pr. ha. Nederst i tabel 13 ses resultater fra tidligere år. I gennemsnit af 7 forsøg i de sidste fire år er der opnået et sikkert nettomerudbytte på 11,8 a.e. for svampebekæmpelse. TABEL 13. Bladsvampe i foder- og energiroer (R6, R7, R8). Foder- og energiroer dækning Udbytte og merudb. meldug bederust Ramularia meldug bederust Ramularia meldug bederust Ramularia sandfri rod før 1. behandling 30. september ved optagning ton pr. ha forsøg 1. Ubehandlet ,1 12,1 123, x 0,25 l Opera , ,5 1,2 12,5 8, x 0,5 l Opera ,1 0 0, ,6 1,7 17,7 10,9 LSD 1-3 ns 0,2 1,9 LSD 2-3 ns 0,3 3, forsøg 1. Ubehandlet ,1 15,6 158, x 0,25 l Opera ,04 0,2 2 0,4 0,8 3 7,1 1,4 14,0 9, x 0,5 l Opera ,2 0,05 0,6 0,02 0,3 2 10,2 2,3 23,5 16,7 LSD 1-3 5,3 1,1 11,4 LSD 2-3 ns ns ns forsøg 1. Ubehandlet ,5 15,6 158, x 0,25 l Opera ,2 2,0 0,4 0,7 3 7,7 1,6 15,9 11,8 LSD 3,5 0,8 7,7 Procent angrebne planter før 1. behandling I rod er 1 afgrødeenhed (a.e.) lig med 98 kg sandfri rodtørstof sandfri tørstof a.e. Nettomerudb., a. e. pr. ha 328 ROER Sorter, energi- og foderroer