Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Transkript

1 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har i 2008 givet samme udbytte som målesorten. I 2008 har der været små merudbytter for svampebekæmpelse i sortsforsøgene i havre. Merudbytterne har varieret fra ingenting i fem af sorterne til 2,2 hkg i sorten Dominik. Ved valg af havresort bør der lægges vægt på, hvordan sorten har klaret sig udbyttemæssigt gennem flere års afprøvning. I tabel 1 ses forholdstallene for udbytte for de seneste et til fem år i sortsforsøgene i havre. Tabel 1. Forholdstal for udbytte af havresorter 2004 til Pergamon Flämingsprofi Dominik Freddy Ivory Duffy Rajtar Aveny Scorpion Blanding Pogon Bessin Champion Buggy 113 Flämingsgold 107 SG-K Pergamon, Freddy, Rasputin. Vælg en havresort, der Strategi har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års afprøvning, har en god resistens mod meldug og havrebladplet, har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. Hvis havre indgår i kornrige sædskifter, bør der vælges en sort, der er resistent mod havrecystenematoder. Se for oplysninger om sorternes resistens mod havrecystenematoder. Dværghavresorten Buggy har i årets landsforsøg været den højestydende. Buggy er 18 til 33 cm lavere end de øvrige sorter og ses her midt i billedet. (Foto: Morten Haastrup, Landscentret, Planteproduktion). Flere informationer om havresorter findes på Læs mere 129

2 Sortsforsøg Der har i 2008 været 15 sorter i landsforsøgene havresorter. Det er én mindre end sidste år. For andet år i træk har der været en sortsblanding i denne afprøvning. Sortsblandingen er den samme som i Formålet at tage sortsblandingen er at undersøge, om man også i havre kan anvende en sortsblanding som målesort. Resultaterne er lovende, idet sortsblandingen ligesom sidste år har givet et større udbytte end sorterne hver for sig. Målesorten har i årets forsøg været Pergamon, der har afløst de seneste års målesort Markant. Der er i 2008 høstet 52,7 hkg i målesorten. Det er hele 9,5 hkg mindre end i 2007, hvilket ligesom i vårbyggen især er et resultat af tørken i forsommeren. Resultaterne af årets landsforsøg havresorter fremgår af tabel 2. Rumvægten har i 2008 varieret fra 54,8 kg pr. hl i sorten Buggy til 59,3 kg pr. hl i sorten Duffy, der også sidste år præsterede den største rumvægt. Generelt ligger rumvægten på et noget højere niveau end i det seneste par år. Igen i år er der gennemført havresortsforsøg og uden svampebekæmpelse. Se tabel 3. Tabel 2. sorter svampebekæmpelse, landsforsøgene (G Udb. og merudb., hkg Øerne Jylland Hele landet Fht. for udbytte Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Pergamon , ,6 Buggy 9,3 5,3 7, ,6 Flämingsprofi 5,6 5,3 5, ,6 Flämingsgold 3,0 4,0 3, ,6 Rajtar 2,9 1,1 1, ,9 Aveny 3,1 0,9 1, ,4 Scorpion 2,6 0,3 1, ,0 Blanding 1,0-0,2 0, ,2 Dominik -0,6 0,6 0, ,2 SG-K ,7-1,1-0, ,5 Freddy 0,1-0,7-0, ,8 Ivory -2,1-1,9-2, ,3 Pogon -4,4-0,6-2, ,9 Duffy -1,6-5,6-3, ,6 Bessin -5,4-3,0-4, ,9 Champion -4,8-6,3-5, ,0 LSD 4,8 5,7 3,7 Pergamon, Freddy, Rasputin. Tabel 3. sorter og uden svampebekæmpelse, (G2) A: Ingen svampebekæmpelse B: 0,15 liter Folicur EC 250 på en gang. (BI = 0,15) Procent dækning meldug havrebladplet Udbytte, hkg kerne Merudbytte for svampebekæmpelse, hkg, B-A A B brutto netto Antal forsøg Pergamon 0, ,2 52,4-0,8-1,6 Buggy 0, ,1 62,1 0,0-0,8 Flämingsgold 0, ,6 59,2 1,6 0,8 Flämingsprofi 0, ,1 59,0 0,9 0,1 Aveny ,3 56,6 1,3 0,5 Scorpion 0, ,9 55,2 0,3-0,5 Dominik 0, ,5 53,7 2,2 1,4 SG-K , ,6 53,6 1,0 0,2 Blanding 2) 0, ,9 53,5 0,6-0,2 Rajtar 0, ,3 53,5 1,2 0,4 Freddy 0, ,9 52,0 0,1-0,7 Ivory 0, ,4 51,7 0,3-0,5 Pogon 0, ,6 51,2-0,4-1,2 Bessin 0, ,9 46,8-0,1-0,9 Duffy 0, ,5 45,7 0,2-0,6 Champion 0, ,0 44,2-1,8-2,6 LSD 4,1 4,1 ns LSD for vekselvirkning mellem sort og svampebekæmpelse: ns. 2) Pergamon, Freddy, Rasputin. Den gennemførte bekæmpelse er fastlagt i maj. Ved fastlæggelsen er der taget hensyn til årets sygdomsangreb samtidig, at det er tilstræbt, at indsatsen svampemidler ikke overstiger måltallet for havre i Pesticidplan Der er i årets forsøg behandlet en gang 0,15 liter Folicur EC 250, hvilket svarer til behandlingen de sidste to år. Der er generelt opnået små og ret varierende merudbytter for den gennemførte svampebehandling. Den ellers beskedne indsats har således kun været rentabel i seks af de afprøvede havresorter. Foderværdi i havresorter 2007 Som i vårbyg og vintersædsarterne blev udvalgte havresorter i landsforsøgene igen i 2007 undersøgt for indholdet af foderenheder. Der blev analyseret prøver af syv sorter af havre. Analyseresultaterne fra høst 2007 er præsenteret i tabel 4. Undersøgelsen viste igen i 2007, at havren er den art, hvor der er størst 130

3 Tabel 4. sorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv, landsforsøg 2007 FEsv pr. hkg FEso pr. hkg sorternes egenskaber og udbredelse Registreringerne i årets observationsparceller havre ses i tabel 6. I 2008 er der registreret fire dages forskel i tidspunkt for modning mellem de tidligste sorter Aveny og Ivory og den sildigste sort, dværgsorten Buggy. Strålængden har i årets observationsparceller varieret fra 44 cm i dværgsorten Buggy til 77 cm i nummersorten SG-K Der er ikke konstateret lejesæd i årets observationsparceller havre. Til gengæld er der observeret store forskelle i sorternes tendens til nedknækning af strå, der i 2008 har varieret fra karakteren 2,5 i dværgsorten Buggy til 9,5 i sorten Scorpion. Angrebene af meldug har i årets observationsparceller været endnu kraftigere end i Ligesom sidste år er Aveny den sort, der er mest angrebet 30 procent meldug, mens der i sorten Champion ikke er fundet så meget som spor af meldug. Der er ikke registreret angreb af havrebladplet i årets observationsparceller. Ved valg af havresort bør sorter, der har givet et stort og stabilt udbytte i flere års forsøg, foretrækkes. I tabel 7 ses det gennemsnitlige forholdstal for udbyttet gennem de seneste to til fem år for de havresorter, der har været afprøvet i perioden. Sammenholdt resultaterne i tabel 1 giver resultaterne i tabel 7 et godt mål for udbyttestabiliteten i sorterne. Til høst 2008 har ti havresorter udgjort mere end 1,0 procent af udsædsalget. De ti sorters andel af salget fremgår af tabel 8. Sor- Rumvægt, kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg FEsv FEso Antal forsøg Markant 83,4 86,8 51, , Champion 94,3 95,8 52, , Scorpion 85,3 88,0 51, , Pergamon 82,5 85,9 51, , Freddy 83,7 87,1 51, , Aveny 80,6 83,9 52, , LSD ns ns forskel mellem sorternes indhold af foderenheder, FEsv pr. hkg. Der var således hele 13,4 FEsv pr. hkg mellem den bedste og dårligste havresort i høståret Sorten Champion havde i undersøgelsen det højeste indhold af foderenheder pr. hkg og præsterede samtidig det største kerneudbytte. Udbyttet i Champion var derfor, når det blev målt i FEsv, hele 700 FEsv større end den næstbedste sort i undersøgelsen, Scorpion. Supplerende forsøg havresorter I 2008 er der gennemført otte supplerende forsøg et udvalg af de havresorter, der indgår i landsforsøgene. Resultaterne af de otte supplerende forsøg ses i tabel 5. Alle de afprøvede sorter har, undtagelse af Scorpion, klaret sig lidt dårligere i de supplerende forsøg end i landsforsøgene på trods af, at det gennemsnitlige udbytte ligger på næsten samme niveau i de to forsøgsserier. Tabel 5. sorter svampebekæmpelse, supplerende forsøg (G3) bladplet, pct. dækning Meldug, pct. dækning rødsot, pct. planter Lejesæd Strånedknækning 2) Udb. og merudb., hkg Fht. for udbytte Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Pergamon 0,1 0, , ,9 Flämingsprofi 0,05 0, , ,7 Scorpion 0,08 0, , ,9 Rajtar 0,2 0, , ,6 Dominik 0,05 0, , ,5 Blanding 3) 0,09 0, , ,5 Freddy 0,04 0, , ,4 Ivory 0,09 0, , ,6 Duffy 0,2 0, , ,7 LSD 2,3 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Skala 0-10, 0 = ingen nedknækning. 3) Pergamon, Freddy, Dominik. 131

4 Tabel 6. sorternes egenskaber, observationsparcellerne 2008 Modning Strålængde, cm Kar. for nedknæk. af strå Procent dækning meldug Antal forsøg Aveny 3/8 69 7,0 30 Bessin 4/8 62 9,0 24 Blanding 2) 5/8 71 5,5 17 Buggy 7/8 44 2,5 6 Champion 4/8 72 7,0 0 Dominik 4/8 64 7,5 19 Duffy 4/8 70 8,5 7 Flämingsgold 4/8 71 9,0 8 Flämingsprofi 4/8 75 9,0 25 Freddy 6/8 75 5,0 16 Ivory 3/8 69 8,5 12 Pergamon 4/8 72 6,5 14 Pogon 5/8 65 7,5 14 Rajtar 4/8 68 7,5 7 SG-K /8 77 8,5 11 Scorpion 4/8 71 9,5 14 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd eller nedknækning. 2) Pergamon, Freddy, Dominik. Tabel 7. Forholdstal for udbytte i havresorter, landsforsøg, gennemsnit af to til fem år Pergamon Flämingsprofi Dominik Freddy Duffy Ivory Rajtar Aveny 104 Scorpion 104 Blanding 104 Pogon 101 Bessin 100 Champion 99 terne Freddy og Flämingsprofi har tilsammen udgjort over 60 procent af salget. Gunhild og Dominik, som er de eneste af de solgte sorter, der er resistente mod havrecystenematoder, har i 2008 haft en markedsandel på tilsammen 14 procent. Dyrkning af nøgen havre Der har igennem de senere år været en øget efterspørgsel på nøgen havre, især til hestefoderblandinger. Forskellen på nøgen havre og almindelig havre er, at den nøgne havres Tabel 8. sorter, der har dækket over 1,0 procent af udsædsalget i Procent af solgt udsæd Høstår Freddy Flämingsprofi 7 16 Dominik Duffy 8 Ivory 1 6 Carron 5 Rajtar 2 3 Revisor Gunhild Pergamon 2 Andre sorter Resistent mod havrecystenematoder. skal falder af i forbindelse tærskningen. Tabet af skallen betyder, at der mistes 30 til 35 procent af udbyttet sammenlignet almindelig havre. Til gengæld er værdien af nøgen havre som foder noget højere end almindelig havre og faktisk på niveau foderværdien af byg og hvede. Der er i 2008 for tredje år i træk anlagt forsøg i nøgen havre for at belyse den optimale dyrkningsteknik. I forsøgene afprøves igen i år fire forskellige udsædsmængder. Som sidste år er forsøgene gennemført i sorten Pikant. Udsæden i forsøgene har i 2008 haft en tusindkornsvægt på 37 gram og en spireevne på 88 procent. Resultaterne af de fire gennemførte forsøg fremgår af tabel 9. Der er i årets forsøg høstet et lidt mindre udbytte end i sidste års forsøg. Det er som i de to foregående år ikke lykkedes at etablere mere end 75 og 90 procent af det ønskede antal planter. Hvor der i de foregående år har været en tendens til et lidt større udbytte ved de høje udsædsmængder, er der i årets forsøg høstet stort set samme udbytte ved alle udsædsmængder. Der er derfor i år størst nettoudbytte ved de laveste udsædsmængder. Udsædmængder mellem 300 og 500 spiredygtige kerner pr. m 2 har som gennemsnit af tre års forsøg været lige gode, mens der i to af de tre år har været et ringere nettoresultat ved at reducere udsædsmængden til 200 spiredygtige kerner pr. m 2. Forsøgene tyder derfor på, at der som ved dyrkning af almindelig havre kan anvendes en udsædsmængde på cirka 300 spi- 132

5 Tabel 9. Udsædsmængder i nøgen havre. (G4) Nøgen havre Planter pr. m 2 Svampebekæmpelse i forskellige sorter I tabel 11 ses resultaterne efter en forsøgsplan, hvor forskellige svampestrategier er afprøvet i to havresorter. Der er behandlet på forskellige vækststadier og udført en til to behandlinger forskellige midler og doser. Forsøgene har været udført efter samme forsøgsplan siden 2006, men har været udført i lidt forskellige sorter. Flämingsprofi indgik også i forsøgene i I 2008-forsøgene er der tilføjet et forsøgsled, hvor effekten af vækstregulering belyses. Meldugangrebene er først begyndt omkring skridning, og der er i begge sorter kun opnået urentable eller små merudbytter for svampebekæmpelse. Plantehøjde, cm Udbytte, hkg brutto netto forsøg 200 spiredygtige kerner pr. m ,2 39,1 300 spiredygtige kerner pr. m ,0 38,8 400 spiredygtige kerner pr. m ,4 37,2 500 spiredygtige kerner pr. m ,4 36,1 LSD ns redygtige kerner pr. m 2 ved dyrkning af nøgen havre. Forsøgsserien dyrkning af nøgen havre er her afsluttet. Stigende mængder kvælstof til nøgen havre Der er i 2008 gennemført tre forsøg stigende mængder kvælstof til nøgen havre. Resultatet fremgår af tabel 10. Der er i årets tre forsøg bestemt en optimal kvælstofmængde på 108 kg kvælstof, hvilket placerer 2008 midt imellem de to foregående år. Set over en treårig periode har den optimale kvælstofmængde været mellem 100 og 120 kg kvælstof. Forsøgsserien stigende mængder kvælstof til nøgen havre er her afsluttet. Sygdomme I havre har der været meget meldug i en del marker, men først relativt sent. Mange steder har der været kraftige angreb af bladlus, og kornbladbillens larve har optrådt moderate til kraftige angreb. I figur 1 ses udviklingen af skadegørere i havre i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Pct. obs. > 25 % angrebne planter Ugenr. Bladlus Kornbladbillelarve bladplet Meldug Figur 1. Udviklingen af skadegørere i havre i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Tabel 10. Kvælstofgødskning af nøgen havre. (G5) Lejesæd Udbytte, hkg Brutto Netto forsøg 0 kg N 0 27,0 27,0 40 kg N 0 32,4 29,7 80 kg N 0 38,9 33,8 120 kg N 0 41,0 33,5 160 kg N 0 41,3 31,4 LSD 6,1 Gns. N-min i rodzonen, kg N 50 (40-60) Gns. opt. N-mængder, kg N 108 (91-12 Gns. merudb. ved opt., hkg 14,1 (9,6-22,9) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 133

6 Tabel 11. Svampebekæmpelse i to havresorter. (G6, G7) Behandlingsindeks Pct. dækning Karakter 0-10 Hkg kerne Pct. dækning meldug bladplet Lejenedned- og Strå- Aks- Udb. Netto- meldusæknækninninudbknæk- mermerudb. ca. 1/7 ca. 1/7 Karakter Hkg kerne 0-10 bladplet Lejesæd Strånedknækning Aksnedknækning forsøg Dominik Flämingsprofi 1. Ubehandlet , ,5-14 0, ,1-2. 0,25 l Zenit 0,3 l Opera N 0,65 0,8 0, ,8-1,4 0,6 0, ,1-2,3 3. 0,3 l Opera N 0,3 l Opera N 0,50 2 0, ,6-1,8 0,5 0, ,5 0,1 4. 0,3 l Opera N 0,25 1 0, ,2-1,0 2 0, ,3-0,9 5. 0,6 l Opera N 0,50 0,3 0, ,0-0,9 0,5 0, ,2-2,1 6. 0,25 l Zenit 0,40 2 0, ,8-1,8 0,2 0, ,9-0,1 7. 1,5 l Cycocel 750 0,6 l Opera N 1,73 0,8 0, ,7 1,0 0,4 0, ,8-0,9 LSD 1-7 ns ns LSD 2-7 ns ns forsøg, lavt udbytteniveau Dominik Flämingsprofi 1. Ubehandlet , ,8-2. 0,25 l Zenit 0,3 l Opera N 0, ,7-0, ,6-0,6 3. 0,3 l Opera N 0,3 l Opera N 0, ,8-3, ,9-1,5 4. 0,3 l Opera N 0, ,1-1, ,2-2,4 5. 0,6 l Opera N 0, ,7-1, ,5-0,4 6. 0,25 l Zenit 0, ,9 0, ,0-1,0 7. 1,5 l Cycocel 750 0,6 l Opera N 1, ,7-2, ,1-0,6 LSD 1-7 ns ns forsøg Flämingsprofi 1. Ubehandlet , ,25 l Zenit 0,3 l Opera N 0,65 0,2 0, ,0-0, ,3 l Opera N 0,3 l Opera N 0,50 0,4 0, ,2 0, ,3 l Opera N 0,25 1 0, ,3 0, ,6 l Opera N 0,50 0,3 0, ,3 0, ,25 l Zenit 0,40 0,2 0, ,4 0, LSD 1-6 2,0 LSD 2-6 ns Led 2, 3 og 7 behandlet i stadium 31 og stadium 51. Led 4-6 behandlet i stadium 31. Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd eller ingen strånedknækning, 10 = 100 pct. lejesæd eller strånedknækning. Udb. og merudb. Nettomerudb. 134 Angreb af nøgen havrebrand. Smitten kommer via udsæden. Nøgen havrebrand ses kun sjældent i Danmark, selv om udsæd af havre ikke bejdses mod nøgen havrebrand. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret, Planteproduktion).

7 60, svampestrategier I figur 2 er resultaterne fra de fire forsøg vist grafisk. De største nettoudbytter er høstet i sorten Flämingsprofi i ubehandlet. Hkg Dominik Flämingsprofi Nettoudbytte Omkostning til svampemiddel og kørsel Figur 2. Opnåede brutto- og nettoudbytter for forskellige svampestrategier i fire forsøg i havre. Se forsøgsplan i tabel 11. De respektive forsøgsled er markeret tallene 1 til 7 umiddelbart under søjlerne. Vækstregulering I tabel 11 er i forsøgsled 7 undersøgt effekten af vækstregulering. Vækstregulering har til formål at reducere omfanget af lejesæd samt reducere omfanget af aks- og strånedknækning. Ved at sammenholde forsøgsled 5 og 7 kan effekten af vækstregulering udledes. Der er i begge sorter opnået et lille og ikke sikkert merudbytte for vækstregulering. Der har ikke været aksnedknækning og kun lidt lejesæd (i forsøget lavt udbytte i Flämingsprofi) i forsøgene. Både svampesprøjtning og Cycocel har reduceret omfanget af strånedknækning lidt. 135