Danish University Colleges

Transkript

1 Danish University Colleges Systematik i socialt arbejde Søbjerg, Lene Mosegaard; Rosendal, Anne-Mette; Spendrup, Mette Lise; Vinggaard, Mette Camilla; Clausen, Trine Østerbye; Bjerregaard, Karen; Jakobsen, Hanne Lundsby; Jæger, Sabina Jensen Publication date: 2016 Link to publication Citation for pulished version (APA): Søbjerg, L. M. (red.), Rosendal, A-M., Spendrup, M. L., Vinggaard, M. C., Clausen, T. Ø., Bjerregaard, K.,... Jæger, S. J. (2016). Systematik i socialt arbejde: Håndbog med undervisningsmateriale og opgaver udarbejdet til socialrådgiveruddannelsen. VIA University College. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Download policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 18. Jan. 2017

2 Sæt præg på fremtiden VIA University College w Systematik i socialt arbejde Håndbog med undervisningsmateriale og opgaver udarbejdet til socialrådgiveruddannelsen

3 Systematik i socialt arbejde. Håndbog med undervisningsmateriale og opgaver udarbejdet til socialrådgiveruddannelsen. Lene Mosegaard Søbjerg (red.), Karen Bjerregaard, Trine Østerbye Clausen, Hanne Lundsby Jakobsen, Sabina Jæger Jensen, Anne-Mette Rosendahl, Mette Lise Spendrup og Mette Camilla Vinggaard 2016 Finansieret af satspuljemidler fra 2013 Layout: VIA Kommunikation ISBN:

4 INDHOLD 3 Indhold Forord Undervisningsmateriale om systematik 4 1. Baggrund (Karen Bjerregaard) 6 Formål 6 Litteratur 7 2. Introduktion til systematik (Trine Østerbye Clausen og Mette Camilla Vinggaard) 8 Lovgivningen 10 Systematik en ramme 10 Kompetencer i forhold til at arbejde systematisk 10 Beskrivelse, analyse, vurdering og handling 12 Litteratur Systematik i tværprofessionelt samarbejde (Karen Bjerregaard) 14 Mødeledelse i det tværprofessionelle arbejde 15 De tre domæner 16 Litteratur Kommunikation (Hanne Lundsby Jakobsen) 18 Gensidighed i mundtlig og skriftlig kommunikation 18 Professionel mundtlig kommunikation 18 Systematisk fremgangsmåde i den mundtlige kommunikation 19 Kommunikation i det systematiske sagsarbejde 19 Træning af de studerendes færdigheder i kommunikation 20 Litteratur Systematik i journalskrivning (Anne-Mette Rosendal) 22 Litteratur Systematik i socialt arbejde på beskæftigelsesområdet (Mette Camilla Vinggaard og Trine Østerbye Clausen) 24 Målgruppen 24 Særegen systematik for målgruppen 24 Konkret gennemgang af metoden: Den forberedende rehabiliteringsplan 26 Træning af de studerendes færdigheder i forhold til det forberedende rehabiliteringsskema 26 Litteratur Systematik i socialt arbejde med socialt udsatte voksne og personer med handicap (Anne-Mette Rosedal og Mette Lise Spendrup) 28 Målgruppen 28 Særegen systematik for målgruppen 29 Konkret gennemgang af Voksenudredningsmetoden 29 Træning af de studerendes færdigheder i forhold til VUM 31 Litteratur Systematik i socialt arbejde med udsatte børn og unge (Karen Bjerregaard og Sabina Jensen Jæger) 34 Målgruppen 34 Særegen systematik for målgruppen 35 Konkret systematisk gennemgang af ICS-metode 36 Træning af studerendes færdigheder i relation til udsatte børn og unge 37 Litteratur 37 Opgaver til undervisning i systematik i socialrådgiveruddannelsen 39

5 4 Forord Undervisningsmateriale om systematik Sigtet med denne håndbog har været at lave et undervisningsmateriale om systematik i socialrådgiverfaget.

6 FORORD 5 Håndbogen anvender og præsenterer den eksisterende danske litteratur om systematisk sagsarbejde og giver forslag til litteratur, opgaver og cases, der skal gøre de studerende i stand til at arbejde systematisk og helhedsorienteret. Håndbogen bygger på den eksisterende litteratur om systematik i socialt arbejde og har fokus på at konkretisere, hvordan der kan arbejdes systematik i socialt arbejde i praksis. I udarbejdelsen af opgaver og cases er der taget udgangspunkt i en del af det udmærkede materiale, der allerede anvendes på socialrådgiveruddannelserne i Danmark. Materialet kan læses i sin helhed eller inden for afgrænsede områder. Der er en indledende beskrivelse og diskussion af begrebet systematik, der med fordel kan anvendes af studerende på de første moduler på socialrådgiveruddannelsen. Derefter følger tre selvstændige kapitler med fokus på systematik i tværprofessionelt arbejde, skriftlig og mundtlig kommunikation samt journalskrivning. Socialrådgiveruddannelsen blev i 2012 modulopbygget og indeholder tre moduler, der er rettet mod specifikke målgrupper. Målgrupperne er 1) beskæftigelse, 2) udsatte voksne og personer med handicap (herefter benævnt udsatte voksne) og 3) udsatte børn og unge og børn og unge med handicap og deres familier (herefter benævnt udsatte børn og unge). Hver målgruppe beskrives i et kapitel, hvor de særegne træk ved systematik i forhold til netop den målgruppe fremdrages. Afslutningsvist foreligger en række opgaver, der kan anvendes på uddannelserne direkte som de er, eller de kan fungere som inspiration for udarbejdelse af egne opgaver. Opgaverne kan anvendes på forskellige moduler alt efter ambition. Projektet er finansieret af satspuljemidler afsat under Social- og Integrations ministeriet i Opdraget var at udarbejde undervisningsmateriale, der tydeliggør, hvordan der arbejdes systematisk med socialt arbejde. Håndbogen er udarbejdet af erfarne undervisere fra Professionshøjskolen Metropol, UC Sjælland, UC Lillebælt, UC Syddanmark og VIA University College. Gruppen af undervisere har lang erfaring med både socialt arbejde i praksis og med undervisning på socialrådgiveruddannelserne, og denne erfaring er inddraget i udarbejdelsen af håndbogen. En gruppe praktikere har desuden deltaget i et netværks møde, hvor udkast til håndbogen blev præsenteret og indholdet blev kvalificeret af praktikernes erfaring og viden om behovet for systematik. Vi håber, at håndbogen vil give anledning til læring og refleksion over systematiske tilgange til arbejde med socialt udsatte borgere. Lene Mosegaard Søbjerg, Aarhus, April 2016

7 6 1. Baggrund Af Karen Bjerregaard Forud for nuværende studieordning på socialrådgiveruddannelserne, der trådte i kraft den 1. februar 2012 har en gruppe under Undervisningsministeriet arbejdet med at afdække arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige kompetencekrav til nyuddannede socialrådgivere. Denne afdækning resulterede i forslag til revision af socialrådgiveruddannelsen, hvor de metodiske og analytiske kompetencer hos socialrådgiverstuderende bør styrkes: Det er væsentligt, at socialrådgiveren har velfunderede kompetencer til at foretage undersøgelses- og udredningsarbejde samt løsningsvalg. Der er behov for, at socialrådgiveruddannelsen sikrer de studerende redskaber til træning i en systematisk professionel sagsbehandling og udredning. (Anbefalinger til revision af socialrådgiveruddannelsen, 2010: 5) Dette forslag ses indarbejdet i den seneste bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK nr. 766 af 24/06/2011, bilag 1 om viden, færdigheder og kompetencer, hvor det er udmøntes således: systematisk planlægge og gennem føre undersøgelses- og sagsforløb og foretage begrundede valg af analyse- og løsningsmodeller på baggrund af aktuel relevant viden og dokumenterede erfaringer. Denne formulering inddrager konkret det analytiske element, hvor viden, dokumenterede erfaringer og begrundelse er forudsætning for systematisk metode. Dette fokus på viden, erfaringer og begrundelser blev videreført af en arbejdsgruppe om systematik i socialrådgiver-uddannelsen nedsat af socialrådgiveruddannelsernes ledernetværket. Arbejdsgruppen gennemførte en kortlægning på socialrådgiveruddannelserne i Danmark om undervisning i systematik og socialfaglige sagsbehandlingsmetoder, herunder om der blev arbejdet med progression i handlekompetencerne. Efter kortlægningen kom fem anbefalinger fra arbejdsgruppen, hvoraf følgende tre er omdrejningspunktet for denne håndbog: 1. Generel styrkelse af de studerendes kompetence til at arbejde systematisk. 2. At de studerende lærer at anvende sagsbehandlingsmetoder og socialfaglige metoder, som fx Integrated Children s System (ICS) og Voksenudredningsmetoden (VUM) m.fl. og ikke blot have kendskab til socialfaglige metoder. 3. De studerende bør have en systematisk undervisning i journalisering. Formål Hensigten med dette undervisningsmateriale er altså at imødekomme arbejdsgruppens tre anbefalinger om at styrke de færdiguddannede socialrådgiveres kompetencer til at arbejde systematisk. Den studerende bør trænes i anvendelse af systematik, og i særdeleshed skal den skriftlige systematik styrkes, både i journalen og andre dokumenter, men også i det løbende tanke-og refleksionsarbejde. Som Rikke Posborg (2013) skriver: Den systematiske tænkning indebærer, at socialrådgiveren kan træde et skridt tilbage og reflektere over det sociale arbejde: Hvor er vi, hvor er vi på vej hen, er vi i den rigtige vejbane? Altså systematik som et refleksionsværktøj til at højne og sikre socialrådgiverens faglighed, herunder til at understøtte et helhedsorienteret perspektiv i den daglige praksis med inddragelse af individuelle faktorer, lovgivningsmæssige rammer og de samfundsmæssige forudsætninger. I håndbogen er der fokus på ideer og konkrete handleanvisninger til generel systematisk tænkning og fokus på at lære at anvende socialfaglige metoder inden for områderne beskæftigelse, udsatte voksne og udsatte børn og unge. Materialet er primært rettet mod modulerne inden for praktikken. Håbet er, at det kan med virke til at skærpe de studerendes fokus på vigtigheden af systematik som ramme for refleksion og for deres kompetencer til at træffe de bedste socialfaglige vurderinger og efterfølgende handlinger. Materialet er dog også relevant på moduler senere i uddannelsen.

8 1. BAGGRUND 7 Det er væsentligt, at socialrådgiveren har velfunderede kompetencer til at foretage undersøgelses- og udrednings arbejde samt løsningsvalg. Der er behov for, at socialrådgiveruddannelsen sikrer de studerende redskaber til træning i en systematisk professionel sagsbehandling og udredning. (Anbefalinger til revision af socialrådgiveruddannelsen, 2010: 5) Vores erfaring fra undervisning og dialog med socialrådgiverstuderende og med praksisfeltet er, at et større fokus på generel systematisk tænkning og analyse synes nødvendig for den nyuddannede socialrådgiver. En praktikvejleder har udtalt: jeg oplever, det kniber med selvstændig refleksion og faglig vurdering hos både studerende og nyuddannede socialrådgivere, når de ikke har et skema eller skabelon at gå frem efter - de ved faktisk ikke, hvad de skal gøre. Forskningen viser også, at denne tendens er gældende, dog uden at kunne sige det generelt (Hougaard & Højbjerg (red.), 2015: 140). Det er altså nødvendigt at arbejde mere med refleksiv tænkning og analytisk perspektivering på socialrådgiveruddannelsen. Det vil kunne modvirke en mulig tendens til mekanisering af det sociale arbejde som beskrevet i citatet ovenfor. Her betyder mekanisering, at det professionelle skøn i socialt arbejde reduceres gennem detailregulering, og at fælles standarder og skabeloner alene bestemmer, hvad der spørges om, hvad dialogen med borgeren skal indeholde, og hvor blikket for den enkelte borgers individualitet ikke er tilstede. Ingen borgere er ens, vi forstår forskelligt, og vi opfatter og handler forskelligt på samme sociale problem. Samtidig er standardiserede metoder en realitet og kan positivt modvirke tavs viden i at styre arbejdet, og de kan samtidig sikre, at arbejdet synliggøres gennem inddragelse af forskningsmæssig viden og gennem dokumentation (Hougaard & Højbjerg (red.), 2015: 141). Nedenstående citat fra en socialrådgiver fra børn og ungeområdet viser, at systematik og metode kan gå hånd i hånd til en forbedring af det socialfaglige skøn (ibid.:141). Men en af de ting, som vi gør, det er det der med, at vi bruger meget den der ICS, og den har vi jo også fået ud, sådan så når vi beder om nogle udtalelser og får nogle tilbagemeldinger, så er det ICS og det er blevet implementeret til, at det bliver et fælles sprog og det er blevet en fælles ting, vi gør, som er blevet kendt. Og det tænker jeg, der er vi jo styret hen imod hinanden og det giver god mening, sådan helt ned i det konkrete... også for barnet. Formålet med dette undervisningsmateriale er således at bidrage til, at nyuddannede socialrådgivere både kan udøve praktisk socialt arbejde med et analyseredskab, hvor de kan agere i forhold til borgeren, og samtidig kan benytte dokumenterede socialfaglige standardiserede metoder. Hertil skal den studerende kunne håndtere skriftlige og mundtlige processer ved beskrivelse, analyse, vurdering og handling. Det forventes, at de studerende kontinuerligt tilegner sig mere og mere viden igennem uddannelsen, kan rumme flere og flere komplekse problemstillinger, og de kan i analysen sætte flere perspektiver i spil, herunder kunne opløse helheden i dele, undersøge dem og se hvilken betydning, de har for sammenhængen. Det handler således om, at de studerende skal lære at arbejde logisk og systematisk med den viden og det materiale, der tilegnes progressivt gennem socialrådgiveruddannelsen og være vidende om, at metoder i sig selv ikke er afgørende for at kunne arbejde systematisk. Det afgørende vil altid være den viden, der ligger bag metoderne. Litteratur Anbefalinger til revision af socialrådgiveruddannelsen (2010), uvm.dk. BEK nr. 766 af 24/06/2011, bilag 1 Hougaard & Højbjerg (red.) (2015). Socialt arbejde med børn, unge og familier. Hans Reitzels Forlag. Posborg, R., Nørrelykke, H. & Antczak, H. (Red.) (2013), Socialrådgivning og socialt arbejde Kbh.: Hans Reitzel.

9 8 2. Introduktion til systematik Af Trine Østerbye Clausen og Mette Camilla Vinggaard Intet arbejde kan udføres ordentligt uden at bruge systematik (Egelund og Hillgaard, 1996: 196). Egelund og Hillgaard beskriver tydeligt i deres bog Socialråd givning og social behandling, at systematik er en grundsten i socialrådgiverprofessionen, og at det er nødvendigt at have Systematik i de processer som sættes i værk, og i videregivelsen af resultater er nødvendige, hvis man selv skal vide, hvad man gør, og skabe klarhed i forhold til andre (ibid.). Såvel socialrådgiverstuderende som færdiguddannede socialrådgivere med respekt for sig selv vil også sige, at systematik i det sociale arbejde er vigtigt, og det er fundamentalt udgangspunkt for deres arbejde. Men til trods herfor viser undersøgelser, at der i praksis er store udfordringer med at arbejde systematisk (Kildedal, 2013), ligesom der for de studerende på uddannelsen også er udfordringer i at holde systematikken i såvel skriftlige som mundtlige opgaver. Så hvad betyder begrebet systematik i al almindelighed? Hvad betyder det i det sociale arbejde? Og sidst men ikke mindst hvordan omsættes begrebet til det praktiske sociale arbejde, herunder opgaver på socialrådgiverstudiet? Mange har skrevet om systematik i det sociale arbejde, og der er derfor også flere definitioner på begrebet. Egelund og Hillgaard mener, at modellen kan bruges bredt i det sociale arbejde, herunder socialrådgivning, social behandling, sagsfremlæggelser m.v. Caspersen og Laustsen henviser til Gyldendals røde ordbog, og skriver: Systematisk betyder at man går frem planmæssigt, ordnet, ikke tilfældigt (Caspersen og Laustsen, 2009: 7). Caspersen og Laustsen har ligesom Egelund og Hillgaard lavet en model, der angiver en måde man kan systematisere det sociale arbejde på. Handleplaner - hvem gør hvad, hvordan, hvornår og med hvem? Evaluering - ny beskrivelse og vurdering Sagen starter Beskrivelse Analyse Egelund og Hillgaard fremfører en grundmodel, der skal medvirke til, at socialrådgivere arbejder systematisk. Modellen er bevidst gjort enkel, da Egelund og Hillgaard er af den opfattelse, at socialrådgiverne i den daglige praksis ikke vil gøre brug af modellen, hvis den bliver for kompliceret. Modellen består af følgende trin: 1. Undersøgelse/problemformulering 2. Vurdering/planlægning 3. Handling/behandling 4. Opfølgning/kontrol/evaluering Vurdering - af hvilke handlinger, der kan føre til målet? Mål - hvilke ændringer ønskes der for barn/forældre/ sociale forhold? Kilde: Caspersen, 2010: 9 Vurdering - af, om der skal sættes ind Vurdering - ressourcer - problemer - mere beskrivelse?

10 2. INTRODUKTION TIL SYSTEMATIK 9 Caspersens model kan være et redskab for socialrådgiveren eller den socialrådgiverstuderende til at træde et skridt tilbage og reflektere over egen praksis hvor er vi? herunder hvilken fase, og hvor er vi på vej hen? Hvilket ligger i tråd med Posborgs tænkning omkring systematik, som beskrevet i kapitel 1 om Baggrund. Kildedal skriver, at systematisk sagsbehandling indebærer at en rådgiver skal være i stand til at adskille beskrivelse, analyse, vurdering og handling (Kildedal, 2013: 108). Djurhuus skriver i tråd med Kildedal, at der i den systematiske skriftlighed indgår flere forskellige elementer: beskrivelse, analyse, vurdering, indstilling og beslutning (Djurhuus, 2013: 273). Bjarking skriver: I dette kapitel er systematik lig med fremgangsmåde, dvs. en fremgangsmåde, som er styrende for tilrettelæggelsen af det konkrete socialfaglige arbejde (Bjarking, 2015: 299). iagttager den sociale situation, som hun vælger at tage frem til den faglige refleksion (Alminde, 2009: 15). Redskabet, også kaldet blomsten, består af otte dimensioner (de yderste blade ), som man gennemgår i en gruppe med henblik på at forstå problemstillinger og derfra peger på metoder og handlinger. Ovenstående tekst afspejler forskellige definitioner på systematik, der mere eller mindre ligner hinanden. Sammenholdt kan man sige, at systematik i socialt arbejde betyder, at socialrådgiveren eller den studerende arbejder sig planmæssigt frem og er bevidst om, hvornår han/hun bevæger sig i de forskellige faser: beskrivelse, analyse, vurdering og handling, og at der arbejdes med disse faser i nævnte rækkefølge. Ovenstående definitioner på systematik er et udpluk af den litteratur, der er skrevet omkring systematik i socialt arbejde. Der er sket en udvikling af definitionerne fra, at analysen ikke eksplicit nævnes til at analysen nu er en separat del af systematikken. Denne udvikling kan ses i lyset af akademiseringen i uddannelsessektoren og i samfundet generelt. Der er i de seneste årtier kommet særligt fokus på, at socialrådgivere blandt flere faggrupper skal kunne redegøre for deres vidensgrundlag, altså hvilken viden de lægger til grund for deres vurderinger og beslutninger. Det er særligt i analysen, at dette vidensgrundlag kommer til udtryk, og det er derfor også særdeles vigtigt, at analysen nu har fået sin egen plads i systematikken. Alminde m.fl. har i bogen Social analyse og handling beskrevet et refleksionsredskab, der ikke dikterer brug af bestemt viden, men forudsætter eksplicit brug af forskning, erfaringsbaseret viden og teori. Dette redskab kan være brugbart for socialrådgivere og socialrådgiverstuderende til at skærpe bevidstheden om vidensinddragelse i sagsbehandlingen, herunder i analysen og dermed i vurderingen, der læner sig op af analysen. Centralt for det systematiske arbejde i denne forståelse er tydeliggørelse af socialrådgiverens forforståelse og viden som forudsætning for det systematiske sagsarbejde, dvs. at fokus er på, hvordan socialarbejderen Socialanalyse og handling - en praksismodel Vurdering Beslutning/ handling Socialfaglighed Alminde, 2009: 95 Omsætning Fokuspunkter Formål Slut Start Læring Brugerinddragelse Menneskesyn Samfundssyn Videndeling, anvendelse, produktion, opsamling Opsamling systematisering Kritisk forholden til viden Neutralitet Beskrivelse Blinde pletter 2. ordensiagttagelse Viden Forståelse

11 2. INTRODUKTION TIL SYSTEMATIK 10 Lovgivningen Systematik fremgår implicit i lovgivningen. I henhold til Retssikkerhedslovens 10 har myndigheden ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, så myndigheden kan træffe en afgørelse. Dette hænger sammen med systematikken i den forstand, at oplysningerne fremgår af hhv. beskrivelsen, analysen og vurderingen, som er en del af det systematiske arbejde. Endvidere står der i Retssikkerhedsloven 4, at borgeren skal have mulighed for at medvirke i sin egen sag, og det kræver en gennemsigtighed for borgeren, for at kunne medvirke. Denne gennemsigtighed kan borgeren få i kraft af systematikken, således at det bliver tydeligt for borgeren, hvad der er beskrivelse, analyse og vurdering, og hvad der ligger til grund for vurderingen. F.eks. hvilken viden, der er inddraget i analysen. Systematik en ramme Når man taler om systematik, er det vigtigt at være bevidst om, at systematik skal forstås som en ramme, som socialrådgiveren eller den socialrådgiverstuderende skal udfylde. Systematikken er ikke noget i sig selv, men virker kun i kraft af den viden, teori, erfaring m.m. man sætter ind i rammen. Egelund fremhæver tydeligt, at systematikken er et svagt redskab i sig selv, hvis det er løsrevet fra indholdet. Hvis en god systematik knyttes til et mangelfuldt indhold, kan systematikken næsten blive en boomerang, fordi det svage indhold kommer til at tage sig bedre ud, og man bliver selv overbevist om sit arbejde, hvis planen på papiret er systematisk gennemarbejdet (Egelund, 1997: 15). Man kan med andre ord sige, at det er vigtigt at være bevidst om, hvad systematik er, at kunne definere den og kende rækkefølge m.v., men det er i lige så høj grad vigtigt at have kompetencer til at udfylde rammen, hvilket blandt andet blomsten kan være et redskab til. Kompetencer i forhold til at arbejde systematisk I dette afsnit beskrives de færdigheder som studieordningen på socialrådgiveruddannelsen og Dimittendprofilen stiller krav om i forhold til at de studerende og socialrådgiveren kan arbejde systematisk. Ifølge studieordningen på socialrådgiveruddannelsen skal de studerende på modul 1 og 2 trænes i at beskrive og analysere sociale problemer og menneske- og samfundssyn, ligesom de skal have færdigheder i forhold til at indsamle, udvælge og anvende relevant viden (University College Lillebælt, 2015). Dette skal bruges som led i at udføre systematisk socialt arbejde. De studerende tilegner sig kontinuerligt igennem uddannelsen mere og mere viden, kan rumme flere og flere komplekse problemstillinger og kan således i analysen sætte flere perspektiver i spil, herunder det at kunne opløse helheden i dele, undersøge dem og se hvilken betydning, delene har for sammenhængen, som det fremgår af dimittendprofilen, at de skal kunne. Det handler altså om, at de studerende skal lære at arbejde systematisk gennem casemateriale, skriftlige og mundtlige opgaver samt praktikken. De forskellige opgaver forekommer flere gange gennem uddannelsen, hvor de studerendes kontinuerligt tilegnede viden skal inddrages med henblik at de kan kombinere kommunikative og relationelle færdigheder med systematisk tænkning og handling (dimittendprofilen). Det ligger i begrebet færdighed, at det kun kan læres ved praktisk øvelse (Kildedal, 2013: 110). Ifølge Kildedal er systematik en grundlæggende håndværksmæssig færdighed, der skal anvendes både mundtligt (det processuelle) og skriftligt (journal) til at koble alle elementer i en sag sammen (Kildedal, 2013: 120). Det er således ikke nok at give de studerende viden om systematik, de skal også trænes i, hvordan de skal indsamle, udvælge og anvende relevant viden. I den første del af uddannelsen inden praktikken vil fokus være på at træne de studerendes begyndende færdigheder i de enkelte faser af systematikken. Beskrivelse, analyse, vurdering og handling Følgende afsnit giver en kort redegørelse for indholdet i begreberne: beskrivelse, analyse, vurdering og handling, der giver inspira tion til opgaver, som kan inddrages i udviklingen af færdigheder hos de studerende. Beskrivelse En beskrivelse skal være nøgtern, uden vurderinger, og indeholde relevante beskrivelser af den aktuelle situation (Kildedal, 2013: 108). Beskrivelsen fungerer som grundlag for den videre sagsbehandling og skal indeholde et virkelighedsnært og autentisk billede af borgerens ressourcer, problemer og samlede livssituation med kilder og oplysninger om borgeren egen opfattelse (Djurhuus, 2013: 273). Beskrivelsen skal være så neutral som mulig, hvilket bl.a. kan sikres gennem en bevidst og reflekteret anvendelse af sproget og ordvalget i beskrivelsen, som vil betyde, at meningen i beskrivelsen er tydelig. Færdigheder som at indsamle viden fra borgeren og andre parter i sagen og at gengive denne viden konkret og uden vurderinger er således vigtig. Ifølge Caspersen er der følgende krav til beskrivelsen: - Beskrivelsen skal være metodisk (kan fx være overskrifter i beskrivelsen) - Beskrivelsen skal være objektiv - Beskrivelsen skal indeholde udsagn, der er konkrete og præcise - Må ikke være vurderende - Skal indeholde kilder - Beskrive forholdet mellem borgeren og den som udtaler sig - Indeholde citater (Caspersen, 2010: 11-14) Borgerens viden er en central del af professionel viden (Nissen, 2015: 124), og kan indikere behov for hjælp, ressourcer og foran-

12 2. INTRODUKTION TIL SYSTEMATIK 11 I en analyse opløser man en helhed i dens bestanddel for at undersøge deres særlige egenskaber og finde ud, hvordan de hænger sammen, og hvilken betydning de har i helheden (Andersen, 2008). Analysen skal lede frem til en fortolkning, der kan give en mere samlet og dybere forståelse af situationen. (..) I analysens anden del inddrages viden. Kildedal, 2013: 109 dringspotentiale, ligesom borgerens viden kan forstyrre socialrådgiverens forforståelse af, hvad borgerens problem er, og hvordan det skal håndteres (Nissen, 2015: 124). Socialrådgiveren/den studerende skal således trænes i, hvordan borgerens egen viden udforskes, og dette skal gengives i beskrivelsen så konkret og præcist som muligt. Færdigheder i forhold til at kunne gengive oplysninger beskrivende uden at vurdere eller tolke oplysningerne er således centrale. En øvelse kunne fx. være træning i at skelne imellem beskrivelse og vurdering, fx opgave nr. 1. Analyse Som tidligere beskrevet ekspliciteres analysen i højere grad i de nyere definitioner af systematik, og det er særligt i analysen at anvendelse af forskellige former for viden kommer til udtryk. Omkring selve begrebet skriver Kildedal således: I en analyse opløser man en helhed i dens bestanddel for at undersøge deres særlige egenskaber og finde ud, hvordan de hænger sammen, og hvilken betydning de har i helheden (Andersen, 2008). Analysen skal lede frem til en fortolkning, der kan give en mere samlet og dybere forståelse af situationen. (..) I analysens anden del inddrages viden (Kildedal, 2013: 109). Centralt i denne definition er således at kombinere de forskellige oplysninger i sagen, så en fortolkning og dermed en øget forståelse af borgerens situation kan opnås. Analysen er inddelt i to, hvor der i anden del inddrages viden. Henriksen (2015) definerer analyse som: Først skal oplysningerne analyseres. Det vil sige at de må systematiseres og der må skabes overblik over oplysningerne og over hvordan de forskellige oplysninger spiller sammen, og de må fortolkes i lyset af faglig viden. I denne definition af systematik er overblik en forudsætning for, at socialrådgiveren kan foretage en socialfaglig fortolkning/ vurdering. Hun peger på følgende viden som grundlæggende: Viden til at forstå og forklare sociale problemer, viden om de rammebetingelser, der på et givent tidspunkt hersker for at skabe forandringer i relation til det sociale problem f.eks. socialpolitik, lovgivning m.v. (Henriksen, 2015: 63). Derudover fremhæver Kirsten Henriksen evnen til at kombinere viden på flere niveauer med henblik på at fremanalysere en helhedsorienteret forståelse og forklaring af sociale problemer (Henriksen, 2015: 64). Ifølge Kildedal er den mest centrale kompetence for at kunne arbejde systematisk, at socialrådgiveren /den studerende kan tænke analytisk og tværgående. Bogen Social analyse og handling anvender ikke analyse som en overskrift, men skriver om inddragelse af viden og kritisk forholden sig til viden, som en del af analysen. Socialrådgiveren/den studerende skal ved hjælp af teori, forskning og erfaringsbaseret viden belyse problemstillingerne. Socialrådgiveren skal stille sig undrende an og pille situationen fra hinanden og samle den igen ved hjælp af systematiseret faglig viden, teoretiske forståelser og forskningsresultater. Alle former for viden er sidestillet i denne fase, som også beskrives som analyse (Alminde, 2008: 105). Viden skal dog anvendes i forhold til den konkrete problemstilling i denne fase, ligesom socialrådgiveren skal forholde sig kritisk til den viden som anvendes, og forholde sig til, om fx andre former som viden er blevet overset. Hermed udvides kravene til de konkrete overvejelser socialrådgiveren/den studerende skal gøre sig, idet viden også skal vurderes og udfordres af socialrådgiveren. Anvendelse af viden eller analyse handler således ikke kun om at lave en beskrivelse for herefter at inddrage teoretisk viden og forskningsviden til at lave en analyse af borgerens situation (akademisk analyse). Den viden socialrådgiveren anvender i analysen, dannes i et sammenspil mellem borgerens viden, erfaringsbaseret viden og forskningsviden. Derudover skal inddrages viden om kontekstuelle forhold fx om, hvordan det sociale arbejde indgår i samfundsmæssige sammenhænge (Nissen, 2015: ). Der er således tale om en socialfaglig analyse, som foretages på baggrund af flere vidensformer, som udvælges og anvendes i forhold til en konkret borger. Da socialt arbejde handler om komplekse, vilde problemer (Nissen, 2015: 119) kan socialrådgiveren ikke vide, hvornår der er opnået sikker eller tilstrækkelig viden til at kunne analysere en borgers situation, hvilket stiller krav om refleksion og kritisk forholden sig til egen anvendelse af viden som refleksionsredskabet social analyse- og handling også argumenterer for (se illustrationen af blomsten på side 10).

13 2. INTRODUKTION TIL SYSTEMATIK 12 Færdigheder i forhold til kritisk at udvælge viden og anvende denne i forhold til analysen af sociale problemer er således centrale for at kunne arbejde systematisk. På de første moduler af uddannelsen kan det være en udfordring for de studerende at opnå viden/ have viden både teoretisk og erfaringsmæssigt, så de kan anvende viden til analyse. Første forudsætning for at kunne anvende viden er dog en bevidsthed hos den studerende om, hvordan inddragelse af forskellige former for viden kan udvide de problemstillinger (kompleksiteten) som ses i sagen. Opgaver i forhold til analyse kan således omhandle identifikation af viden og perspektiver i andres analyse, fx opgave nr. 2. Vurdering En vurdering skal inddrage alle de elementer, der er med i analysen, men med forskellige vægtning alt efter hvilken betydning disse elementer har for borgeren (Kildedal, 2013: 110). Ifølge Caspersen er en vurdering subjektiv, og socialrådgiveren må derfor lade præmisserne for vurderingen fremgå over for borgeren (Caspersen, 2010: 14). Det vil sige, at det er analysens delelementer og de teoretiske perspektiver, der danner udgangspunkt for vurderingen, og det skal socialrådgiveren kunne italesætte og forklare over for borgeren. I bogen Social analyse og handling anbefales det, at der i analysen opstilles fokuspunkter, som anvendes som udgangspunkt for vurderingen. I vurderingen skal indgå en faglig vurdering af situationen/problemet og en vurdering af hvilke metoder, der kan inddrages herunder borgerens egne handlemuligheder (Alminde, 2008: 108). Ifølge Caspersen skal vurderingen munde ud i en helhedsvurdering, dvs. man afvejer ressourcer og barrierer i forhold til målet med undersøgelsen. Derudover er det: Et uomgængeligt fagligt krav at alle forhold, der er medtaget i undersøgelsen [henviser til en børnefaglig undersøgelse] er vurderet, og at der ikke står noget i vurderingen, der ikke kan føres tilbage til beskrivelsen (Caspersen, 2010: 14). Det vil sige, at en detaljeret beskrivelse er en forudsætning for både analyse og vurdering, ligesom det skal være gennemsigtigt for borgeren, hvad det er socialrådgiveren har set og analyseret, og som danner grundlag for vurderingen. Djurhuus argumenterer for, at der i den faglige vurdering skal ske en kombination mellem analysen og socialrådgiverens viden om juridiske muligheder og de indsatser, der er lokalt. Også i denne tilgang beskrives en sammenhæng mellem socialfaglig refleksion og en faglig konklusion (vurderingen). Den socialfaglige vurdering bygger på analysen og foregår cirkulært og hermeneutisk, dvs. at der er tale om en løbende proces, hvor nye oplysninger kan inddrages (Djurhuus, 2013: 289). Det betyder, at en vurdering aldrig vil være stationær, men kan ændre sig i takt med, at borgerens situation ændre sig. På den ene side er der altså tale om en proces, hvor socialrådgiveren medtager nye oplysninger, såfremt disse fremkommer, og på den anden side kan man anføre, at det i socialt arbejde også er centralt, at kunne foretage en vurdering og dermed træffe en beslutning og at vurderingsprocessen derfor ikke fortsætter i det uendelige. Analysen og vurderingen hænger således sammen, og vurderingen bør kun afspejle den fortolkning, som der er grundlag for på baggrund af analysen, samt den viden som er anvendt i denne analyse. Vurderingerne skal kunne forklares både skriftligt og mundtligt af socialrådgiveren. Færdigheder i at formulere vurderingen på baggrund af analysen og på en måde så denne anskueliggøres for borgeren, er således centrale færdigheder at træne både skriftligt og mundtligt. En opgave, der kan anvendes til at træne udarbejdelsen af en vurdering kan være at udarbejde en vurdering på baggrund af en præsenteret analyse. Se fx opgave nr. 3 i denne håndbog. Planlægning/handling Ifølge Caspersen skal den faglige vurdering danne udgangspunkt for planlægningen, dvs. de områder der skal sættes mål for på lang og på kort sigt. Der skal vælges metoder og handlingsstrategier og planlægges evaluering. Den konkrete planlægning og handling vil i høj grad afhænge af, hvilken konktekst det sociale arbejde foregår i, og hvilken lovgivning der arbejdes ud fra. Djurhuus beskriver handlingen som en del af vurderingsfasen, idet viden om lokale forhold, lovgivning m.v. kan have stor indflydelse på hvilken form for handling, socialrådgiveren kan iværksætte. Udvælgelsen af tilbud kan således være under indflydelse af de konkrete handlemuligheder som socialrådgiveren har, men handlingen bør ses som en selvstændig fase, som planlægges med udgangspunkt i beskrivelse, analyse og vurdering. Alminde m.fl. understreger, at beslutningen om hjælp kun kan ske i samarbejde med borgeren, og at der altid skal være en dialog om analysen og vurderingen som grundlag for beslutningen (Alminde, 2008: 110). Færdigheder i forhold til såvel planlægningen af selve handlingen som kommunikationen med borgeren om baggrunden herfor er således centrale. Da de mulige handlinger knytter sig meget til de konkrete områder, såsom beskæftigelse, udsatte/ handicap og børn/unge henvises til øvelser på disse områder. Et uomgængeligt fagligt krav at alle forhold, der er medtaget i undersøgelsen [henviser til en børnefaglig undersøgelse] er vurderet, og at der ikke står noget i vurderingen, der ikke kan føres tilbage til beskrivelsen Caspersen, 2010: 14

14 2. INTRODUKTION TIL SYSTEMATIK 13 Beskrivelse af faserne i systematisk tænkning: Beskrivelse Analyse/refleksion Vurdering Handling - Relevante beskrivelser af den aktuelle situation. - Være virkelighedsnær og give et autentisk billede af borgerens ressourcer, problemer og samlede livssituation. - Indeholde kilder og oplysninger om borgerens egen opfattelse. - Være så neutral som mulig og uden vurderinger - Analyse forudsætter relevant viden om sagen. - Analysen tager udgangspunkt i beskrivelsen. - Analyse af dele og helhed, med henblik på fortolkning. - Der anvendes relevante former for viden om fx sociale problemer, rammebetingelser og lovgivning. - Forskellige former for viden såsom teori, forskning, erfaringsbaseret viden, borgerens viden anvendes til refleksion og kritisk forholden sig til egen anvendelse af viden. - Alle resultater af analysen inkluderes, men de får forskellig vægt. - Analysens delelementer og de teoretiske perspektiver danner udgangspunkt for vurderingen. - Vurderingen skal være gennemsigtig og kunne italesættes og forklares over for borgeren. - Bygger på beskrivelsen og analysen og fører frem mod en helhedsvurdering af borgerens situation/problem og egne handlemuligheder. - Udvælgelsen af tilbud er under indflydelse af de konkrete handlemuligheder som socialrådgiveren har. - Handlingen er en selvstændig fase, som planlægges med udgangspunkt i beskrivelsen, analysen og vurderingen. Litteratur Alminde, R., Henriksen, K., Nørmark, L. C. & Andersen, M. S. (2008). Social analyse og handling et refleksionsredskab i socialt arbejde. Kbh.: Hans Reitzel. Bjarking, A. (2015). Det sociale arbejdes grundforudsætninger systematisk sagsarbejde. i: Hougaard, M. & Højbjerg, L. R. (Red.), Socialt arbejde med børn, unge og familier ( ). Kbh. Hans Reitzel. Caspersen, M. & Laustsen C. (2009). Systematisk sagsbehandling i børnesager. Esbjerg: UC Vest Press. Caspersen, M. (2010). Model for systematisk tænkning og sagsarbejde i socialrådgiverfaget. Esbjerg: UC Syddanmark. Djurhuus, L. (2013). Skriftlighed i socialt arbejde. i Posborg, R., Nørrelykke, H. & Antczak, H. (Red.), Socialrådgivning og socialt arbejde ( ). Kbh.: Hans Reitzel. Egelund, T. & Hillgaard L. (1996). Social rådgivning og social behandling. Kbh.: Munksgaard. Egelund, T. (1997). Undervisning i socialt arbejde - tanker til inspiration og diskussion, i H.J. Nielsen (Red.), Om undervisning og fælleselementer i socialt arbejde (7-34). Kbh.: Den sociale Højskole Henriksen. K. (2015). Socialt arbejde, socialrådgivning og systematisk sagsarbejde. i Henriksen, K. (Red.), Metodiske tilgange i socialt arbejde (59-75). Kbh.: Hans Reitzel. Kildedal, K. (2013). Kvalitet i socialfagligt arbejde. I: Kildedal, K., Laursen, E. & Michelsen, R. R. (Red.), Socialfaglig ledelse Børne- og ungeområdet ( ). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 453 af 10. juni 1997, jf. lovbek. nr af 8. september 2015, senest ændret ved lov nr af 22. december 2015 Nissen, M. A. (2015). Viden om viden og kvalitet. I: Harder, M. & Nissen, M. A. (Red.), Socialt arbejde i en foranderlig verden ( ). Kbh.: Akademisk Forlag. Profilskrivegruppen. (2013). Tilrettet dimittendprofil for Socialrådgiveruddannelsen. 30_09_2013_.pdf University College Lillebælt (2015). Studieordning; Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver: studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark: gældende fra Odense: University College Lillebælt.

15 14 3. Systematik i tværprofessionelt samarbejde Af Karen Bjerregaard I socialrådgiverens daglige praksis arbejdes der ud fra et helhedsorienteret perspektiv med udsatte borgere inden for flere områder, her kan fx nævnes det sociale område, sundhedsområdet, og det pædagogiske område. Disse områder er og bliver mere og mere specialiserede, hvilket ofte betyder, at helhedssynet har fået ringere kår i det sociale arbejde. Her spiller det tværprofessionelle samarbejde en væsentlig rolle som metode på tværs af kommuner, sektorer og organisationer for at imødekomme kravet om helhedsorienterede indsatser i forhold til komplekse sociale problemer. Som det beskrives nedenfor kan tværprofessionalisme anvendes som en systematisk og koordineret metode. Ifølge Andy Højholdt (2009) er det en nødvendig metode og et krav til professionelle både i forhold til effektivisering af arbejdsgange, og i forhold til nye måder at lave velfærdsudvikling på (innovation) og endelig også ud fra et borgerargument, at borgeren skal medinddrages i en helhedsløsning. At koordinere et tværprofessionelt møde, hvor flere områder bidrager fælles til den komplekse sag, kræver altså høj grad af systematik og koordinering fra socialrådgiverens side (Højholdt, 2009; Rasmussen, 2015). Tværprofessionalitet opstår, når den enkelte profession overskrider sin egen forståelse og viden og opnår en form for synergi ved skabelse af ny fællesfaglig viden og nye redskaber sammen med forskellige faggrupper - det kunne være at udvikle og systematisere fælles begrebsforståelse om den udsatte borger. De vigtigste kompetencer hos den professionelle i ovenstående samarbejdsformer er at mødes med åben professionalisme, det vil sige at være åben over for sin egen uvidenhed, og være nysgerrig på andres viden (Højholdt, 2009). I forhold til målgruppen i denne håndbog bruger vi begrebet tværprofessionelt samarbejde. Det anses som det optimale begreb for en helhedsorienteret indsats og kan i sin form opnå både at være udfordrende og udviklende i de forståelser, der mødes i praksis, samtidig med at den gensidige påvirkning kan give synergi. Inddragelse af barnet, den unge, eller borgeren samt netværkets oplevelser er en del af denne helhedsløsning i det tværprofessionelle samarbejde. Inden for det tværprofessionelle felt findes mange begreber, der kan skabe forvirring og forstås forskelligt, afhængig af hvilken litteratur, der læses. Ved tværfaglighed forstås en udveksling af forskellige faggruppers viden i interaktion, og hvor en fælles plan og målsætning skal sikre nuancerede løsninger for den udsatte borger i centrum. Her kommer den professionelle med sit foreløbige standpunkt 1, bliver beriget af andre faggruppers perspektiver og går hjem til sin egen institution og agerer med sin merviden mod det fælles mål (Højholdt, 2009). Det overordnede fokus i det tværprofessionelle samarbejde peger på følgende elementer som vigtige for organiseringen af arbejdet i forvaltningen eller organisationen, og for tilrettelæggelse af en systematisk og koordineret tilgang mellem de professionelle (jf. sammendrag fra Højholdt, 2009 og Hansen Bech, Nørrelykke og Sejlborg, 2015): 1 Hvad kan jeg bidrage med, hvilken service kan jeg udbyde, og hvad er min rolle? 2 Facilitering er at fremme eller gøre noget lettere, og at arbejde sammen hen imod noget. 3 Konteksten er den forståelsesramme vi møder med - den mening vi tillægger hændelser, synspunkter, samvær, handlinger m.m. Og hvad der er rigtigt, nyttigt og værdifuldt, herunder den professionelles foreløbige standpunkt (der er def. i fodnote 1).

16 3. SYSTEMATIK I TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE 15 - Opgaven i centrum - De professionelles bevidsthed om egen monofaglighed - De professionelles bevidsthed om mit foreløbige standpunkt (se fodnote) - De professionelles nysgerrighed, uvidenhed og åbenhed - Alle professionelle er sideordnede - vigtigheden af respekt for andres professionsforståelse, selvforståelse og forforståelse - Begrebsforståelse af forskellige terminologier - udvikle fælles sprog - Opgaven koordineres mellem de professionelle - der udpeges evt. primær person som tovholder - Uddelegering af ansvar - Borgerne er vigtige og uundværlige medspillere - Den tværprofessionelle gruppe har en tæt og tydelig kontakt til ledelse som bagland Følgende elementer kan være vigtige for dagsordenen for det tværprofessionelle møde jf. sammendrag fra Hermansen, Løw og Petersen, 2013: - Mødefacilitator eller koordinator (socialrådgiveren) byder velkommen og præsenterer sig, herunder meddeler eventuelle afbud. - Præsentationsrunde og valg af referent - Mødefacilitator afklarer konteksten 3 for mødet ved en runde, hvor professionerne beskriver deres opfattelse af problemet og hvad vi er sammen om. Det skal sikres, at alle kommer til orde og at der tages notater. - Afklaring af målet for mødet og baggrunden for mødet - hvem har taget initiativ. - Afklaring af mødetype fx forberedende, opsamlende, informerende og/eller besluttende. - Tidsramme, pauser m.m. Mødeledelse i det tværprofessionelle arbejde Socialrådgiveren er som oftest koordinator eller facilitator 2 både på et mødes proces og indhold og på at nå et fælles mål. Proces er måden mødet foregår på, til forskel fra indholdet i det, der tales om. I processen sørger mødefacilitator for kontakten i rummet, mødefacilitator skal være tydelig, skal skabe en lydhør og respektfuld atmosfære, herunder være opmærksom på sin egen rolle som model. Sproget skal afpasses afhængig af mødedeltagerne og der skal være mulighed for time-out under mødet (Hermansen, Løw & Petersen, 2013: ). 1. Tavshedspligt og videregivelse af mødets aftaler og beslutninger til borgeren (hvis borgeren ikke deltager i mødet). 2. Mødefacilitator understøtter refleksionsrunde, hvor de forskellige input fra den beskrivende runde undersøges 4 3. Afrunding, hvor de forskellige refleksioner gøres synlige ved en opsummering fra mødefacilitator. Herefter tilkendegivende runde om evt. forskellige forståelser eller misforståelser. Der træffes beslutning, alt afhængig af mødets type. Det aftales, hvem der gør hvad. Det fastholdes i mødereferatet. 4. Feedback og feed-forward samt mødeevaluering. 4 Her overskrides egen forståelse og der kan skabes ny synergi jf. beskrivelse af tværprofessionalitet.

17 3. SYSTEMATIK I TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE 16 I det tværprofessionelle samarbejde er ovenstående punkter en god hjælp til systematisk tilrettelæggelse af mødet. Et ligeledes hjælpsomt værktøj i mødefacilitering og koordinering er de professionelle domæner (domænerne fremgår nedenfor). De kan være et opmærksomhedspunkt under mødet i forhold til at få flyttet en samtale fra et domæne til et andet i forhold til den problemstilling, der drøftes. For eksempel vurderes det, om en faglig dialog og perspektivering i refleksionens domæne er vigtig i forhold til en given problemstilling, fremfor at blive i handlingens domæne, hvor be- slutninger træffes. Handlingens domæne vil i en offentlig forvaltning være dominerende, det er her lovgrundlag og regelsæt er udgangspunktet for arbejdets rammer og beslutninger, og det er her, domænerne er særdeles begribelige, da deres adskillelse netop synliggør, hvad der mangler og/eller hvad der virker sammen. Mødefacilitator kan således sørge for, at der spørges ind i alle tre domæner på de rigtige tidspunkter for at få så fyldestgørende og perspektiveret indtryk af problemstillingen som muligt (Hermansen, Løw & Petersen, 2013: ). De tre domæner Vurderingens - Personlighedens domæne Refleksionens domæne Handlingens - Produktionens domæne Æstetikkens rum: værdiorienteret. Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Her tales om moral, etik, holdninger, følelser, kultur og politik: mit synes-univers Problemer kan opstå, hvis der er mere end én version. Opgave: Hvordan finder jeg min rolle i dette teamsamarbejde? Dialogiske rum: forståelsesorienteret. Mangfoldighed ved udveksling af tanker og ideer. Her udveksles ny viden, nye opdagelser ud fra en nysgerrig og neutral anerkendende tilgang: et multivers. Problemer kan opstå, hvis kun én version. Opgave: Hvordan forstår vi det her i teamsamarbejdet? Arbejdets rum er løsningsorienteret. Måder at træffe beslutninger på. Her er regler, traditioner, hierarki, entydighed og kompromis: objektivitets-univers. Problemer opstår, hvis mere end én version Opgave: Hvad skal jeg gøre i teamsamarbejdet? Vurderingens domæne er placeret øverst. Det er et domæne, vi altid har med os, det udgør vores ståsted og er afgørende for, hvordan vi møder verden. Det er her, vi taler som privatpersoner, fx om politiske overbevisninger og livsværdier. Domænet må forstås som overordnet for refleksionens og handlingens domæne. Hvis vi i det tværprofessionelle møde kun taler i dette domæne, vil den der taler længst og bedst, få ret! For at opnå ny viden og ved at være åbne for andres viden og erfaring kan samtalen flyttes til refleksionens rum, som er det bedste sted at være for opnåelse af forandring og ny viden - måske i nyt lys. Refleksionens domæne udgør forståelsens rum, hvor hypoteser, historier og viden kan belyse det komplekse. Det er her vi brainstormer, det er her, der er flere versioner af sandheden, det er her vi anerkender hinandens version som gyldig, det er et multivers. Vi lærer i dette rum at forholde os refleksivt til os selv ved at sætte vores eget udsyn i perspektiv og indgå i en større helhed. I dette domæne har vi som nævnt ovenfor altid vurderingens domæne med os. Ved videre bevægelse til handlingens domæne, som er stedet for beslutninger og uddelegering af ansvar, kommer vi til det nederst placerede domæne. I dette rum er behovet for indsatser og beslutninger opstået, og det er også her, der skal træffes beslutning ud fra den bedst mulige løsning, der er fremkommet ved refleksion og den mangfoldighed, der er kommet til udtryk. I handlingens domæne er det eksterne og interne bestemmelser, der danner rammen for beslutningsprocesser. I rammen indgår også beslutninger, der ikke er regelsat, og uddelegering af ansvar til forskellige fagpersoner. Dette kræver en grundlæggende fælles forståelse i form af aftalte procedurer, herunder ledelsens inddragelse. Opmærksomhed på gensidigheden mellem domænerne og på den bevidsthedsmæssige adskillelse mellem domænerne er mødefacilitators hjælperedskab til mere systematik i den tværprofessionelle samtale. Det træner blikket for forskellige måder at kommunikere på og bidrager til at se behovet for, hvornår en samtale skal flyttes for at hjælpe borgeren, barnet, den unge eller familien bedst muligt.

18 3. SYSTEMATIK I TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE 17 Litteratur Højholdt, Andy (2009). Den tværprofessionelle praktiker. Hans Reitzels Forlag. Rasmussen, Bo Morthorst (2015). Socialrådgivere bør tage ledelse af det tværfaglige samarbejde. Uden for nummer 31, Hansen, Nørrelykke og Sejlborg (2015). Borgerinddragelse og retssikkerhed i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag. Hermansen, Løw & Petersen (2013). Kommunikation og samarbejde. Akademisk Forlag. Sproget skal afpasses afhængig af mødedeltagerne og der skal være mulighed for time-out under mødet. Hermansen, Løw & Petersen, 2013:

19 18 4. Kommunikation Af Hanne Lundsby Jakobsen Som nævnt tidligere i denne håndbog er systematik en grundlæggende håndværksmæssig færdighed i socialt arbejde. Der er tale om en færdighed, som anvendes af socialrådgivere i både den mundtlige og skriftlige kommunikation (Kildedal, 2013: 120). Endvidere fremgår det af dimittendprofilen, at de studerende lærer at kombinere kommunikative og relationelle færdigheder med systematisk tænkning og handling. Den skriftlige og mundtlige kommunikation, samt den systematiske fremgangsmåde er altså lige væsentlige og nødvendige i den socialfaglige praksis. Systematik har ofte fokus på den skriftlige kommunikation og den systematiske fremgangsmåde. I dette kapitel flyttes fokus til at tydeliggøre gensidigheden i den mundtlige og skriftlige kommunikation, samt på hvor den systematiske fremgangsmåde viser sig i den mundtlige kommunikation. Kapitlet indledes med en tydeliggørelse af sammenhængen mellem mundtlig og skriftlig kommunikation, hvorefter der kommer et afsnit om, hvor den systematiske fremgangsmåde viser sig i den mundtlige kommunikation, og hvorfor det er vigtigt at gå systematisk frem i den mundtlige kommunikation. Gensidighed i mundtlig og skriftlig kommunikation Posborg m.fl. beskriver gensidigheden i den mundtlige og skriftlige kommunikation og fremhæver vigtigheden af kontinuerligt at have fokus på samspillet imellem de to elementer: Det nytter ikke, at socialrådgiverne kan kommunikere med borgerne, hvis de ikke efterfølgende kan overføre kommunikationen til en skriftlig form, der fremstiller samtalen og borgerens oplysninger på en konkret og autentisk måde. Omvendt vil socialrådgiverne heller ikke formå at udarbejde en god skriftlig fremstilling af borgerens situation og sagsbehandlingen, hvis de ikke er dygtige til den verbale kommunikation samt den proces i kommunikationen, der skal fremme forståelsen af netop det, der skal skriftliggøres. (Posborg, 2013: 271). Her tydeliggøres det, at de to væsentligste kommunikationsformer i socialt arbejde kan være vanskelige helt at adskille, og at de indgår i et komplekst samspil i den professionelle kommunikation. Professionel mundtlig kommunikation Hvad vil det så sige at kommunikere som professionel eller at holde en professionel samtale? I det følgende vil vi se lidt nærmere på, hvad der kendetegner den professionelle mundtlige kommunikation. Det fremhæves i Socialrådgivning og socialt arbejde, at samtalen er det væsentligste kommunikationsredskab i socialt arbejde. Det påpeges, at en god kontakt mellem socialrådgiveren og borgeren er det væsentligste i den mundtlige kommunikation, og at kommunikation uden kontakt er forvirrende og anstrengende, og det skaber tvivl parterne imellem om, hvordan det, man siger, bliver forstået og modtaget (Posborg, 2013: 193). Metze og Nystrup beskriver i bogen Samtaletræning, håndbog i præcis kommunikation, at kommunikation ikke er en lineær proces, men derimod en cirkulær proces med et konstant tilbagemeldingssystem. Parterne reagerer løbende på hinandens adfærd med fortolkning, hvor det kommunikerede sammenholdes med egne erfaringer, værdier og mål. Denne kommunikationsproces foregår verbalt og non-verbalt i en løbende proces, hvor der sendes kommunikation frem og tilbage mellem parterne. Som socialrådgiver indgår man altså i kommunikationsprocessen, hvor både egne og borgerens reaktioner påvirker samspillet og har betydning for kommunikationen (Metze & Nystrup, 2000: 13f). En yderligere dimension til den mundtlige kommunikation er den non-verbale kommunikation, som kontinuerligt er en del af den mundtlige kommunikation mellem mennesker. Metze og Nystrup fremhæver, at en adfærd uden budskab findes ikke. Alle former for adfærd indeholder et budskab. Med andre ord: Enhver adfærd indeholder kommunikation. Den non-verbale kommunikation kan være i form af kropsholdning, fysisk aktivitet eller passivitet, udtryksmåde, tonefald, mimik osv. Som socialrådgiver er det væsentligst at være sig de non-verbale budskaber bevidst, både hvad angår egne og andre personers budskaber (Metze & Nystrup, 2000: 11).

20 4. KOMMUNIKATION 19 Alle mennesker har en medfødt evne til kommunikation, som de udvikler gennem interaktionen med andre mennesker. Denne kommunikationskompetence er et væsentligt element i arbejdet som socialrådgiver, dog anvendt i en ny faglig sammenhæng og kontekst. En fagperson er i en professionel rolle, hvor han eller hun interagerer med borgere og andre samarbejdspartnere ud fra bestemte overordnede mål for arbejdet (Røkenes & Hanssen, 2013: 11). Som socialrådgiver er det væsentligt at skelne imellem den private og den professionelle kommunikation. Den professionelle kommunikation adskiller sig fra kommunikation i hverdagslivet ved, at man i kraft af sin professionelle rolle ikke kommunikerer som privatperson, men kommunikerer som professionsudøver (Eide & Eide, 2009: 25). Posborg fremhæver endvidere, at Den professionelle samtale adskiller sig fra andre samtaler, fordi socialrådgiveren i den professionelle sammenhæng bruger de redskaber, som hun eller han er trænet i at benytte, ud fra konkrete vurderinger af, hvad der lige nu bedst fremmer borgeren interesser (Posborg, 2013: 196). Systematisk fremgangsmåde i den mundtlige kommunikation Ovenfor betones vigtigheden af, at man som socialrådgiver både kan kommunikere mundtligt med borgeren, og kan udarbejde en god skriftlig fremstilling. Betydningen af disse færdigheder kan suppleres med vigtigheden af at anvende en systematisk fremgangsmåde i den mundtlige kommunikation. Med systematisk forstås at man går frem planmæssigt, ordnet, ikke tilfældigt (Caspersen og Laustsen, 2009: 7). Her er den systematiske fremgangsmåde et væsentligt omdrejningspunkt, hvilket Margit Harder fremhæver i Socialt arbejde i en foranderlig verden, hvor hun beskriver, at en professionel samtale følger et bestemt forløb (Harder, 2015). Forløbet kan opdeles i før samtalen, under samtalen og efter samtalen. Før samtalen har socialrådgiveren overvejet formålet med samtalen, og orienteret sig i forhold til eventuelle tidligere samtaler med borgeren. Socialrådgiveren har også overvejet, hvordan hun vil indlede og fortsætte samtalen. Med til disse overvejelser hører også en bevidsthed om, at samtalen kan forløbe anderledes end planlagt. Under samtalen indledes der med at fastsætte tidsrammen for mødet. Det besluttes, hvilke punkter der skal drøftes og i hvilken rækkefølge og det aftales, om der er punkter, der skal udskydes til et senere møde eller drøftes med andre fagpersoner. Samtalen beskrives som en semi-struktureret form, hvor der er åbenhed over for, at også andre væsentlige emner kan tages op. Det er dog socialrådgiveren, der har det overordnede ansvar for, at overholde den aftalte dagsorden. Efter samtalen afsluttes med at der indgås aftaler om det videre forløb, herunder en opsummering og vurdering af indgåede aftaler. Der indgås aftale om, hvornår borgeren får besked om evt. beslutninger og et evt. opfølgende møde aftales. (Harder & Nissen, 2015: 83f). En systematisk fremgangsmåde er altså vigtig i den professionelle samtale, da socialrådgiveren i kraft af sin ansættelse og rolle har lederskabet og ansvaret i samtalen. Posborg fremhæver i Socialrådgivning i socialt arbejde, at der i lederskabet findes følgende elementer: Socialrådgiveren har ansvar for at åbne kontakten til borgeren, at vise borgeren engagement og nærvær og at vise borgeren anerkendelse og respekt. Endvidere har socialrådgiveren ansvar for at lade borgeren beholde ejerskabet til sin egen situation og problem, ligesom hun skal sikre borgerens inddragelse og indflydelse på de beslutninger, der træffes. Socialrådgiveren har ansvaret for at skelne mellem beslutninger, som borgeren har ansvar for at træffe, og beslutninger som socialrådgiveren må træffe, også hvis borgeren er uenig i beslutningen. Heri ligger også et ansvar for at give plads til borgerens reaktioner på en beslutning (Posborg, 2013: 194). Den professionelle samtale adskiller sig fra andre samtaler, fordi socialrådgiveren i den professionelle sammenhæng bruger de redskaber, som hun eller han er trænet i at benytte, ud fra konkrete vurderinger af, hvad der lige nu bedst fremmer borgeren interesser Kommunikation i det systematiske sagsarbejde Enhver samtale er unik og har sine særlige omstændigheder. Omstændighederne kan være af kulturelle, helbredsmæssige, fysiske eller tidsmæssig karakter og det er socialrådgiverens opgave, at tilpasse sit arbejde til disse omstændigheder. Det er endvidere socialrådgiverens opgave, at benytte sig af samtalefærdigheder der sikrer en tillidsfuld kontakt (Posborg, 2013: 216). Posborg, 2013: 196

21 4. KOMMUNIKATION 20 I Introduktion til systematik i denne håndbog fremhæves, at det i beskrivelsen af det systematiske sagsarbejde er væsentligt at indsamle viden fra borgeren og andre parter med henblik på en konkret gengivelse uden vurderinger. Endvidere beskriver Englund og Halsskov i Praksis i socialt arbejde, hvordan borgeren er den vigtigste kilde til beskrivelse af sit eget liv, og at hvis beskrivelsesprocessen skal danne grundlag for faglige vurderinger og handling er det nødvendigt at være trofast overfor, at en grundig oplysning af en sag primært baseres på klientens fortælling, adfærd, reaktioner og så videre (Egelund & Halskov, 1985: 65). En sådan indsamling af viden fra borgeren finder sted i samtalen mellem socialrådgiveren og borgeren, hvor det at stille spørgsmål et væsentligt element. Det er vigtigt, at samtalen ikke kommer til at forløbe på en sådan måde, at socialrådgiveren stiller spørgsmål, og klienten svarer, hvorefter socialrådgiveren stiller et nyt spørgsmål. I så fald er der næppe tale om en samtale, men snarere et forhør (Harder & Nissen, 2015: 84). Her er en viden om og færdigheder i at anvende lukkede og åbne spørgsmål nødvendig. Lukkede spørgsmål er kendetegnet ved, at de kan besvares med et ja eller et nej, og egner sig til at få bekræftet eller afkræftet bestemte oplysninger. Lukkede spørgsmål er i højere grad styret af forforståelsen hos intervieweren, der får kortfattede svar på det der spørges om, men der kommer ikke yderligere relevant information ud af samtalen. Åbne spørgsmål lægger i højere grad op til en samtale, hvor borgeren mere frit fortæller om sine meninger og følelser, og der fremkommer mere information fra borgeren (Røkenes & Hanssen, 2013: 329). Det er vigtigt, at samtalen ikke kommer til at forløbe på en sådan måde, at socialrådgiveren stiller spørgsmål, og klienten svarer, hvorefter socialrådgiveren stiller et nyt spørgsmål. I så fald er der næppe tale om en samtale, men snarere et forhør Harder & Nissen, 2015: 84 Træning af de studerendes færdigheder i kommunikation Systematik er en grundlæggende håndværksmæssig færdighed i socialt arbejde, og anvendes i både den mundtlige og skriftlige kommunikation. For at opøve færdigheder i kommunikation er det helt centralt at øve sig i denne praksis i form af situations træning, rollespil og øvelse i praktikken. De socialrådgiverstuderende skal træne færdigheder i at afholde samtaler og i at gå systematisk frem i samtalen. De skal træne, hvordan forskellige spørgsmål s- typer kan anvendes, samt hvordan de kan bruges til at indsamle forskellige typer af viden, uafhængigt af samtalens formål.

22 4. KOMMUNIKATION 21 Litteratur Eide, T & Eide, H. (2009). Kommunikation i praksis. Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Klim. Egelund, T & Halskov, T (1985). Praksis i socialt arbejde, Socialpædagogisk bibliotek Harder, M & Nissen, M. (2015). Socialt arbejde i en foranderlig tid. Akademisk forlag. Metze, E & Nystrup, J. (2000). Samtaletræning. Håndbog i præcis kommunikation. Socialpædagogisk bibliotek. Posborg, R. Nørrelykke, H. & Antczak, H. (2013). Socialrådgivning og socialt arbejde. Hans Reitzels forlag. Røkenes, O & Hanssen, P. (2013). Bære eller briste. Kommunikation og relation i arbejdet med mennesker. Akademisk forlag.

23 22 5. Systematik i journalskrivning Af Anne-Mette Rosendal Journalskrivning er en af de færdigheder, som en socialrådgiver skal kunne mestre i det sociale arbejde. Det er væsentligt at kunne skabe en systematik i journalskrivningen og skrive forståeligt, således at både kolleger, borgere, samarbejdspartnere og ledelse kan læse og skabe sig overblik i den enkelte borgers sag. Journaler kan skrives på forskellig vis alt efter, hvilken kontekst der arbejdes i. Journalskrivning har forskellige vigtige funktioner. Den skal jf. Caspersen og Laustsen (2009) kunne følgende: - Afspejle en systematik som har til formål at skabe overblik og gennemskuelighed. - Være et beslutningsgrundlag. - Være et retssikkerhedsdokument, hvis parterne fx skal parthøres, ønsker aktindsigt eller ønsker at anke. - Være et kontrolgrundlag for ankesystemet og revisionen til at kunne kontrollere om retsgrundlaget for en afgørelse er i orden. - Være et styrings- og kontrolgrundlag for ledelsen. - Være dokumentation for sagsarbejdet, herunder de trufne beslutninger. Det gælder både i forhold til ledelsen, i forhold til borgeren og i tilfælde af en anke og domstolsafgørelse. - I forhold til at skrive journal gælder reglerne beskrevet Den pligt til at gøre notater, som er beskrevet i lovens 13, gælder kun for den myndighed, som skal træffe afgørelse i en sag. Det er ikke afgørende, om det rent faktisk ender med, at der bliver truffet en afgørelse. Eksempelvis gælder notatpligten også, selvom en sag henlægges uden at der rent faktisk er blevet truffet en realitetsafgørelse (Aktindsigtshåndbogen). Foruden notatpligt jf. offentlighedsloven 13 har socialrådgiveren som myndighedsperson i en offentlig forvaltning, journaliseringspligt jf. offentlighedsloven 15, som har følgende ordlyd: Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form. Notatpligten jf. offentlighedslovens 13 indtræder, når myndigheden bliver bekendt med oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger. Som noget nyt er der i 13, stk. 2, indsat en forpligtelse til i afgørelsessager at tage notat om væsentlige skridt i sagsekspeditionen, der ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Som repræsentant for en forvaltningsmyndighed har socialrådgiveren pligt til at gøre notat om de ovenfor beskrevne oplysninger snarest muligt efter at have modtaget eller på anden måde er blevet bekendt med en oplysning, som skal noteres. Der gælder ingen særlige formkrav til, hvor eller hvordan socialrådgiveren konkret skal notere oplysninger i henhold til notat pligten. Der afgørende er, at socialrådgiveren noterer oplysningerne på en måde, der gør det muligt efterfølgende at finde oplysningerne, fx i forbindelse med en ansøgning om aktindsigt. I henhold til indledningen til dette afsnit, hvor Caspersen og Laustsen (2009) beskriver journalskrivningens vigtige funktioner, er det afgørende at journalen bliver skrevet systematisk og er gennemsigtig og overskuelig. En måde at journalisere systematisk vil være at tage udgangspunkt i tankegangen i systematisk sagsarbejde, hvor journalen indledes med en beskrivelse med klare overskrifter i forhold til udvalgte centrale temaer, efterfulgt af en analyse, vurdering og evt. handleplan. Læs mere om skriftlighed i Djurhuus Lovgivningen vedr. notatpligt, som den er beskrevet i offentlighedsloven 13, gælder for myndighedsudøveren. Det betyder, at socialrådgivere ansat i udfører-leddet, dvs. i faktisk forvaltningsudøvelse, ikke lovgivningsmæssigt er forpligtet til at skrive journalnotater.

24 5. SYSTEMATIK I JOURNALSKRIVNING 23 Det, der alligevel kan tale for en eller anden form for journalisering, er, når udfører (socialrådgiver) skal dokumentere en faktisk indsats eller et tiltag, som vedkommende har foretaget med borgeren. Selv om udfører (socialrådgiver) ikke selv skal træffe afgørelser, kan vedkommendes handlinger måske få betydning for den afgørelse, som en myndighedsudøver evt. senere skal træffe. Der er altså ingen lovgivningsmæssige krav til, hvordan socialrådgiveren skriver et journalnotat, men i forhold til de formål om mere dokumentation, ensartethed og gennemsigtighed, som er beskrevet i indledningen, vil det være hensigtsmæssigt, at journaler bliver skrevet så systematiske som overhovedet muligt. Det kan sikre et overblik både for borgeren, socialrådgiveren, kolleger, politikere, ankestyrelsen og revisionen. Socialrådgiveren skal således i nogle tilfælde selv skabe sig en systematik i journalskrivning, fordi det afhænger af, hvilket område der arbejdes indenfor, hvilket it-system der anvendes, og om der i organisationen er indført bestemte retningslinjer for journalskrivning. Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form. Litteratur Caspersen, Marianne & Laustsen, Charlotte (2009) Systematisk sagsbehandling i børnesager. Principper og arbejdsgange, UC Vest Press Djurhuus, L. (2013). Skriftlighed i socialt arbejde. i Posborg, R., Nørrelykke, H. & Antczak, H. (Red.), Socialrådgivning og socialt arbejde ( ). Kbh.: Hans Reitzel. (senest opdateret 2013)

25 24 6. Systematik i socialt arbejde på beskæftigelsesområdet Af Mette Camilla Vinggaard og Trine Østerbye Clausen Målgruppen Målgruppen for beskæftigelsesområdet er bred og omfatter i princippet alle borgere mellem år, som er uden beskæftigelse. Dertil kommer, at målgruppen ikke er homogen, men består af borgere med mange forskellige årsager til den manglende beskæftigelse, fx beskriver 2 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 14 forskellige målgrupper, herunder ledige som modtager arbejdsløshedsdagpenge, ledige på kontanthjælp og ledige med begrænsninger i arbejdsevnen. Målgruppen for beskæftigelsesrettet rehabilitering er heller ikke homogen, da baggrunden for den nedsatte arbejdsevne varierer og er kendetegnet af forskellige helbredsmæssige og sociale faktorer (Hansen, 2014: 46). Målgruppen for beskæftigelse har udvidet sig siden 1990 erne. Traditionelt har kommunernes tiltag over for kontanthjælpsmodtagerne haft præg af sociale foranstaltninger, hvor fokus i højere grad var på de lediges sociale problemer end på orientering mod arbejdsmarkedet. De seneste årtier har vi imidlertid set en udvikling i retning mod, at kontanthjælpssystemet i stigende grad retter fokus mod at få de ledige ud på arbejdsmarkedet, uanset sociale problematikker i øvrigt (Nedergaard, 2012: 417). Flere forfattere har betegnet denne udvikling på beskæftigelses området som et skifte fra welfare til workfare (fx Caswell, 2013: 225) og argumenterer for, at udviklingen er udtryk for en grundlæggende værdimæssig forandring, som har betydning for den måde området styres på og tænkes politisk. De seneste år har arbejdsmarkedet desuden været præget af store forandringer i kraft af reformer fx førtidspensionsreformen 2013, kontanthjælpsreformen 2014 og reform af sygedagpengeområdet Der er således et stort politisk fokus på beskæftigelsesområdet, og målsætningen for indsatsen er på mange måder defineret på forhånd: selvforsørgelse (Caswell, 2013: 224) ligesom indsatserne retter sig mod et fokus på aktive indsatser frem for forsørgelsesydelser (Finkelstein, 2014: 90). Særegent for målgruppen for beskæftigelsesindsatsen er således, at den består af mange forskellige målgrupper med mange forskellige behov og problemstillinger, hvor indsatsen retter sig mod en tilknytning til arbejdsmarkedet på kortere eller længere sigt, uanset hvilke fysiske, psykisk eller sociale problemstillinger, borgeren har. Målgruppen kan modtage mange forskellige ydelser såsom arbejdsløshedsforsikring, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse m.v., og socialrådgiveren skal således arbejde systematisk inden for disse forskellige områder. I det kommende afsnit er beskæftigelsesrettet rehabilitering valgt som et eksempel i forhold til at arbejde systematisk inden for beskæftigelsesområdet, velvidende at socialrådgivere inden for andre områder af beskæftigelsesområdet også arbejder systematisk på forskellige måder. Særegen systematik for målgruppen I 2003 kom den første lovbestemte metode på beskæftigelsesområdet, Arbejdsevnemetoden. Siden er der kommet flere lovbestemte metoder, fx metoder til visitation og matchkategorisering ligesom nogle er blevet afskaffet igen, fx blev arbejdsevnemetoden igen afskaffet 1. januar Indførelsen af disse lovbestemte metoder har betydet, at socialrådgiveren skal anvende en bestemt form for skema og dermed systematik. Lovbestemte metoder er dog ikke en forudsætning eller garanti for at arbejde systematisk. Et eksempel på en lovbestemt metode er indførelsen af ressourceprofilen i 2003, hvor borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder beskrives, analyseres og vurderes med udgangspunkt i tolv punkter i et skema - for dermed at danne udgangspunkt for en vurdering af arbejdsevnen. I 2013 ved indførelsen af førtidspensionsreformen blev ressourceprofilen afskaffet og erstattet af et krav om, at socialrådgiveren udarbejder en forberedende rehabiliteringsplan.

26 6. SYSTEMATIK I SOCIALT ARBEJDE PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET 25 Samtidig blev det et krav, at alle kommuner oprettede rehabiliteringsteams, som skal vurdere arbejdsevnen, før der kan træffes beslutning om fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb (Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen 9 stk. 1) Målgruppen, som skal drøftes i rehabiliteringsteamet, er således borgere, hvor jobcenteret vurderer, at borgeren har komplekse problemer, og at den indsats der har været iværksat hidtil efter beskæftigelseslovgivningen, ikke har været til strækkelig til at hjælpe borgen i job. Rehabiliteringsteamet skal bestå af repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet, sundhedskoordinator (fra regionen som typisk er en læge) samt undervisningsområdet, når det handler om borgere under 30 år uden en kompetencegivende ud dannelse. Formålet med rehabiliteringsteamet er, at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndighed med udgangspunkt i den enkelte borgers situation (Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen 9 stk. 3). Oplysningerne i den forberedende rehabiliteringsplan skal derfor udelukkende være beskrivende og dokumenterende, og må ikke indeholde en vurdering af, hvilken indsats der skal iværksættes (Finkelstein, 2014: 75). Ved bevilling af indsatsen ressourceforløb, som blev indført i forbindelse med førtidspensionsreformen, udarbejder rehabiliteringsteamet en indstilling og tildeler en koordinerende socialrådgiver. Den koordinerende socialrådgiver udarbejder derefter rehabiliteringsplanens indsatsdel sammen med borgeren, følger op på indsatserne, koordinerer løbende indsatsen med de interne og eksterne samarbejdspartere, som er en del af ressourceforløbet m.v. (Finkelstein, 2014: 81). Der er således mange delelementer i forhold til målgruppen for rehabiliteringsteamet, hvor det systematiske sociale arbejde indgår. Der er selve mødet i rehabiliteringsteamet, hvor borgeren deltager, og hvor sagen drøftes både tværfagligt og sammen med borgeren. Gennem deltagelse i rehabiliteringsteammøder er det observeret, at opbygningen af mødet og dialogen på mødet også kan foregå mere eller mindre systematisk, og dermed kan få betydning for, hvor gennemsigtig en analyse og vurdering (og dermed indstilling) bliver for borgeren på mødet. Socialrådgiveren kan således efter 1. januar 2013 ikke selv vurdere og indstille til fleksjob eller førtidspension, det gør rehabiliteringsteamet. Processen kan illustreres på følgende måde: Fase 1 Forberedelsesfasen Fase 2 Mødeafviklingsfasen Fase 3 Afslutningsfasen 1. Beslutning om sag til rehabiliteringsteam 2. Forberede borgersamtale 3. Afvikle borgersamtale 4. Udarbejde/færdiggøre rehabiliteringsplanens forberendende del 5. Indhente dokumentation/ evt. inddrage klinisk funktion 6. Rykke for akter til sag 7. Samle færdigforberedt sag 8. Planlægge mødedato og informere borger 9. Teamets mødeforberedelse 10. Afvikling af evt. formøde 11. Afvikling af selve mødet 12. Efter mødet - borgerdialog 13. Efterbearbejdning - udfærdigelse af indstilling 14. Fremsendelse af indstilling/ evt. partshøring 15. Afgørelse i sagen Kun ressourceforløb 16. Overdragelse af sagen til korrd. sagsbehandler 17. Forberede borgersamtale 18. Afvikling af borgersamtale om indsatsplan 19. Udarbejde indsatsplan 20. Borger opstarter i aktivitet Kilde: Mploy, 2015: 7

27 6. SYSTEMATIK I SOCIALT ARBEJDE PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET 26 Konkret gennemgang af metoden: Den forberedende rehabiliteringsplan Som tidligere skrevet er der to skemaer, som socialrådgiveren skal udfylde i forbindelse med mødet i rehabiliteringsteamet. Den forberedende rehabiliteringsplan inden mødet og indsatsplanen efter mødet, hvis der bevilges et ressourceforløb. Her er det forberedende rehabiliteringsskema valgt som eksempel. Den forberedende rehabiliteringsplan bliver udarbejdet på baggrund af oplysninger fra borgeren og allerede eksisterende oplysninger i sagen. Den forberedende rehabiliteringsplan skal indeholde følgende oplysninger (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 30): - Personens uddannelses- og beskæftigelsesmål. - Erfaringer og ressourcer i forhold til job og uddannelse, herunder borgerens CV. - Personlige ressourcer, herunder familie, netværk m.v. - Borgerens beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer i forhold til at komme i job eller uddannelse. - Fremtidige ønsker til job og uddannelse. - Helbredssituation, herunder oplysninger om igangværende undersøgelse eller behandling samt alle relevante helbredsmæssige oplysninger med dokumentation i form af lægeattester mv., som allerede foreligger hos kommunen. - Vurdering af helbredets betydning for job- og uddannelsesmuligheder. - Hidtidig forsørgelseshistorik med udgangspunkt i kommunens foreliggende oplysninger. - Den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde (Finkelstein, 2014: 75-76). Den forberedende rehabiliteringsplan bliver udarbejdet i samarbejde med borgeren. Det kræver at socialrådgiveren både har kommunikative kompetencer i forhold til at hjælpe borgeren med at se mulige jobområder og ressourcer, og en viden om arbejdsmarkedet og hvad der vægtes ved en vurdering af arbejdsevnen, idet en sådan viden har betydning for at kunne afdække og beskrive borgerens ressourcer og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Under udarbejdelsen af den forberedende rehabiliteringsplan skal socialrådgiveren alene beskrive ovenstående oplysninger, dog skal socialrådgiveren vurdere, hvorfor hidtidig indsats ikke har ført til job ( 3 i BEK 1557 af ). Socialrådgiveren skal således være opmærksom på, at der skal lægge en analyse til grund for denne vurdering, selvom skemaet som udgangspunkt primært har fokus på beskrivelse. Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) har udarbejdet et skema til brug for socialrådgiverens udarbejdelse af den forberedende rehabiliteringsplan, som fremgår af hjemmesiden. Når socialrådgiveren anvender skemaet til den forberedende rehabiliteringsplan, skal hun bl.a. sammen med borgeren drøfte gode og dårlige erfaringer med tidligere jobs og uddannelse, ønsker for fremtiden, styrker, sociale og helbredsmæssige forhold. Arbejdet med den forberedende rehabiliteringsplan fremgår af nedenstående video: Job-og-uddannelse/Rehabiliteringsteam.aspx Træning af færdigheder i forhold til det forberedende rehabiliteringsskema Spørgsmålene i skemaet til den forberedende rehabiliteringsplan er overordnede, fx hvilke af dine personlige styrker kan hjælpe dig med at få dine ønsker om job eller uddannelse opfyldt? Spørgsmålene kan derfor med fordel omformuleres så den enkelte borgers styrker (ressourcer) belyses gennem fx tidligere erfaringer fra tidligere job. Da samtalen med borgeren skal formuleres som beskrivelse, som kan anvendes til at analysere og vurdere borgerens arbejdsevne på mødet, bliver detaljeringsgraden af oplysningerne i skemaet centrale. Beskrivelsen skal være så grundig, at rehabiliteringstemaet, alene på baggrund af den forberedende rehabiliteringsplan og attesten fra egen læge, kan analysere og vurdere borgerens arbejdsevne og indstille til en indsat. Færdigheder i forhold til at kunne indhente relevante oplysninger fra borgeren og evt. samarbejdspartnere er således centrale ligesom færdigheder i forhold til at kunne lave en uddybende beskrivelse er centrale at træne i forhold til udarbejdelsen af den forberedende rehabiliteringsplan. Flere kommuner har udarbejdet hjælpespørgsmål til brug for udarbejdelsen af den forberedende rehabiliteringsplan (Deloitte, 2015: 52), som kan inspirere socialrådgiveren til, hvordan de enkelte punkter kan uddybes. I et eksempel fra en kommunal vejledning foreslås følgende til uddybning af spørgsmålet: Hvilke personer i din familie eller omgangskreds kan hjælpe dig med at få opfyldt ønsker om job eller uddannelse (uddrag):...her spørges til civilstand og netværk. Har borgeren børn og hvad er alderen? Her beskrives endvidere om borgeren har mulighed for praktisk hjælp til fx. afhentning, lektiehjælp m.v. Spørgsmålene i den forberedende rehabiliteringsplan, kan således være svære at omsætte direkte i en samtale med borgeren, fordi de kan være svære at forstå for borgeren. Det er således relevant at drøfte indholdet af de enkelte punkter inden samtalen gennemføres. En drøftelse af hvad de enkelte punkter skal indeholde, er således relevant, inden en samtale gennemføres. Socialrådgiveren må udelukkende beskrive borgeren, og skal derfor kunne skelne imellem beskrivelse, analyse og vurdering. Dog skal socialrådgiveren, som tidligere skrevet, være opmærksom på, at enkelte ting skal vurderes. En øvelse i forhold til systematikken i den forberedende rehabiliteringsplan kan tage udgangspunkt i en detaljeret beskrivelse og en mindre analyse og vurdering. Årsagen til at træne analyse og vurdering er, at en forståelse af, de elementer der indgår i analyse og vurdering af arbejdsevnen, kan være central for at forstå, hvilke oplysninger der i forbindelse med beskrivelsen skal indsamles sammen med borgeren.

28 6. SYSTEMATIK I SOCIALT ARBEJDE PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET 27 Litteratur Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. nr af Caswell, D. (2013). Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet arbejdsløse, aktive tilbud og sanktioner. i: Guldager, J. og Skytte. M. Socialt arbejde, teorier og perspektiver. Akademisk Forlag Deloitte (2015). Tættere på job og uddannelse. Evaluering af samarbejdet mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering for de regionale sundhedsenheder. Finkelstein, J. (2014). Rehabiliteringens jura. I: Hansen, L. (red) Beskæftigelsesrettet rehabilitering. Hans Reitzels Forlag Hansen, L. (2014). Beskæftigelsesrettet rehabilitering. i Hansen, L. (red) Beskæftigelsesrettet rehabilitering. Hans Reitzels Forlag Nedergaard, L. (2012). Virksomhedspraktik. i Goli M og Hansen L (red) Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag Mploy (2015). Processen for sager som skal behandles i rehabiliteringsteamet. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. nr af 23. december 2014, senest ændret ved lov nr af 29. december Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 419 af 10. juni 2003 jf. lovbek. nr. 807 af 1. juli 2015, senest ændret ved lov nr af 29. december En øvelse i forhold til systematikken i den forberedende rehabiliteringsplan kan tage udgangspunkt i en detaljeret beskrivelse og en mindre analyse og vurdering.

29 28 7. Systematik i socialt arbejde med socialt udsatte voksne og personer med handicap Af Anne-Mette Rosedal og Mette Lise Spendrup I følgende kapitel er fokus rettet på den skriftlige systematik i forhold til det sociale arbejde med socialt udsatte voksne og personer med handicap. Målgruppen Begrebet socialt udsatte er ikke et entydigt begreb, og der forekommer forskellige definitioner. Ifølge Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside defineres socialt udsatte voksne som: mennesker over 18 år med sociale problemer eller med risiko for at få det. Det drejer sig fx om hjemløshed, misbrug, psykiske lidelser, prostitution eller vold i nære relationer, som giver dem behov for hjælp efter serviceloven (Socialministeriet okt. 2015). Rådet for socialt udsatte har følgende definition: Ved socialt udsatte tænkes især på hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, mennesker med sindslidelse, mennesker i prostitution, mennesker ramt af fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed samt At være socialt udsat vil sige at være udsat for samfundsmæssig stigmatisering, diskrimination, uforståenhed og i visse tilfælde foragt (Rådet for socialt udsatte.dk). I forhold til ovennævnte definitioner er det vigtigt at understrege, at personer med et fysisk handicap ikke indgår. At have et fysisk handicap betyder ikke nødvendigvis, at man tilhører personkredsen socialt udsatte. Personer med et fysisk handicap er dog taget med her, da socialrådgiveren inden for voksen-området ofte også arbejder med denne målgruppe. I forhold til den lovgivningsmæssige ramme fremgår begrebet socialt udsatte ikke, men derimod står der i Serviceloven 81 følgende: kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Dette afsnit om socialt udsatte voksne og personer med handicap tager udgangspunkt i de grupper, som Posborg beskriver i sin bog Socialrådgivning og socialt arbejde (2013) vel vidende at der forekommer flere grupper af udsatte voksne, som også kunne være beskrevet. Posborg har i sin bog fokus på fem målgrupper: 1. Personer med et handicap 2. Personer som er psykisk sårbare 3. Personer, som oplever hjemløshed 4. Personer som misbruger rusmidler 5. Personer som har begået kriminalitet Der findes ikke statistik over antallet af socialt udsatte i Danmark, men indikationer fra Rådet for socialt udsatte peger på at i størrelsesordenen 7 % af den voksne befolkning eller omkring personer over 18 år opfatter sig som socialt udsatte (Digitaliseringsstyrelsen, 2014).

30 7. SYSTEMATIK I SOCIALT ARBEJDE MED SOCIALT UDSATTE VOKSNE OG PERSONER MED HANDICAP 29 Særegen systematik for målgruppen Som Egelund og Hillgaard skriver i Socialrådgivning og social behandling (1993) kan intet arbejde udføres ordentligt uden at bruge systematik systematik i de processer, som sættes i værk og i videregivelsen af resultater er nødvendig, hvis man selv skal vide, hvad man gør og skabe klarhed i forhold til andre, og det gælder også i arbejdet med gruppen af udsatte voksne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at gruppen af udsatte voksne er meget uhomogen, hvor der inden for hver målgruppe kan være helt specifikke individuelle vanskeligheder og problemstillinger, jf. Posborg et al., Overordnet er der dog alligevel tale om en målgruppe med bestemte karakteristika. Som Posborg et al. skriver, er der flere fællestræk, som generelt gør sig gældende for socialt arbejde med udsatte voksne, og som socialrådgiveren må tage højde for og inddrage uanset hvilken gruppe af udsatte voksne arbejdet relaterer sig til. (Porsborg, 2013: 460). Her peger Posborg på to centrale procesredskaber inden for det sociale arbejde, hvis man er ansat som myndighedsperson i kommunalt regi, hvor målgruppen er udsatte voksne: 1. Voksenudredningsmetoden 2. Handleplan jf. serviceloven 141 I arbejdet med udsatte voksne kan socialrådgiveren opleve, at den udsatte borgers liv ofte er karakteriseret ved komplekse problemstillinger, eller med Krogstrups betegnelse vilde problemer (Krogstrup 2003). Det stiller særlige krav til socialrådgiveren, som må forsøge at navigere i det kaos, der ofte kendetegner den udsatte borgers liv. De udsatte borgere har mange problemstillinger, der skal arbejdes med, og her er det vigtigt, at man i forhold til borgeren, inddrager vedkommende i at prioritere og dermed får skabt en systematik og et overblik over borgerens problemstillinger. Nogle gange må socialrådgiveren hjælpe med det mest akutte, før hun kan komme til at arbejde med de problemstillinger, der er aftalt at arbejde med. Efter samtalen er det vigtigt at kunne systematisere de informationer, der er kommet frem under samtalen, da der ofte skal skrives et journalnotat jf. offentlighedsloven 13, så den kaotiske samt ale ikke bliver skrevet kaotisk, men systematisk og kan give mening for både borger, socialrådgiver og for kolleger eller ledelse. Konkret gennemgang af Voksenudredningsmetoden Voksenudredningsmetoden (herefter VUM) bliver anvendt som en undersøgelsesmetode i sagsbehandlingen af sager der omfatter målgruppen af voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der er beskrevet i Servicelovens 81. VUM er en metode som følger sagsbehandlingen fra borgerens ansøgning til iværksættelse af indsats. Metoden bygger på det, der kaldes enkeltsags-princippet. En enkeltsag defineres som myndighedssag, der samler alle sagsinformationer, som ligger til grund for én afgørelse 1. En sag er således knyttet op på en afgørelse. Når der tales om en persons samlede sager (enkeltsager), kaldes dette for samlesag. Dette for at kunne skelne den enkelte ansøgning/afgørelse fra samlingen af ansøgninger/afgørelser i relation til en borger (Metodehåndbogen, 2013). VUM indeholder redskaber til at understøtte alle væsentlige sagstrin, og er bygget op omkring seks faser i sagsforløbet: Sagsåbning Sagsoplysning Sagsvurdering Afgørelse Bestilling af social indsats Sagsopfølgning Sagsåbning Udredning sagsoplysning Udredning samlet faliglig vurdering Afgørelse Bestilling Statusnotat til opfølgning REDSKABER Indstilling Handleplan Opfølgning Kilde: Metodehåndbogen, 2013

31 7. SYSTEMATIK I SOCIALT ARBEJDE MED SOCIALT UDSATTE VOKSNE OG PERSONER MED HANDICAP 30 Redskaberne bidrager til at systematisere sagsbehandlingen og udredningen, herunder de oplysninger som er relevante at opsamle og registrere i forløbet fra modtagelse af en henvendelse om hjælp, til der følges op på den leverede indsats. På tværs af de 6 faser har voksenudredningsmetoden til formål at understøtte en målrettet og lovmedholdelig sagsbehandling på området. Metoden skal dermed understøtte, at sagsbehandlingen følger en række centrale principper for god sagsbehandling, bl.a. borgerinddragelse, indhentning af relevant sagsoplysning, herunder inddragelse af relevante aktører, adskillelse af sagsoplysninger og vurdering, relevant dokumentation, ressourcefokus i sagsbehandlingen og økonomisk ansvarlighed, dvs. valg af den indsats, som både er fagligt korrekt og økonomisk mest fordelagtig. For at sikre disse principper i sagsbehandlingen, er metoden bygget op om systematiske arbejdsgange. Metoden understøtter endvidere entydig kommunikation og koordinering med udfører, ligesom metoden gør det muligt at foretage den nødvendige koordinering med øvrige forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere. Derudover er metoden designet således, at økonomiske overvejelser sker som en integreret del af sagsbehandlingen (Metodehåndbogen 2013). Fra sagsåbning til iværksættelse af indsats og opfølgning VUM er tænkt som et digitalt redskab og indgår som en del af et samlet projekt kaldet Digitalisering af Handicap- og Udsatte Voksne-området (DHUV). Metoden er således et digitalt redskab, hvortil der hører et digitalt skema til udfyldelse. Sagsåbning En voksenudredning kan begynde, når der foreligger en ansøgning fra en borger eller en ansøgning på vegne af en borger. Formålet med denne fase er at starte sagsbehandlingsprocessen på et godt og korrekt grundlag. Socialrådgiveren skal bl.a. dokumentere henvendelsen, oprette en sag, aftale det videre forløb og oplyse borgeren om vedkommendes rettigheder og pligter i sagsbehandlingsforløbet. Sagsoplysning I denne fase gennemfører socialrådgiveren en udredning af borgerens situation og behov. Udredningen danner også grundlaget for udarbejdelse af en faglig vurdering om tildeling af hjælp (eller afslag) og for mål og iværksættelse af indsats. (Metodehåndbogen, 2013). Udredningen er bygget op omkring 11 temaer. Kun de temaer, der er relevante for ansøgningen, skal udfyldes. Udredningen med de 11 temaer er illustreret i følgende model: FYSISK FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE - Hørenedsættelse - Kommunikationsnedsættelse - Mobilitetsnedsættelse - Synsnedsættelse - Døvblindhed PSYKISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSE - Intellektuel/kognitiv forstyrrelse - Sindslidelse - Demens - Angst - Hjerneskade - Depression - Udviklingsforstyrrelse - Forandret virkelighedsopfattelse - Opmærksomhedsforstyrrelse - Personlighedsforstyrrelse - Autismespektrum - Spiseforstyrrelse - Udviklingshæmning - Tilknytningsforstyrrelse - Stressbelastning SOCIALT PROBLEM - Kriminalitet - Prostitution - Udadreagerende adfærd - Indadreagerende adfærd - Selvmordstanker eller forsøg - Overgreb - Misbrug - Hjemløshed - Selvskadende adfærd - Seksuelt krænkende adfærd - Omsorgssvigt - Social isolation PRAKTISKE OPGAVER I HJEMMET - Hjælp og omsorg for andre - Praktiske opgaver - Indkøb - Madlavning - Rengøring og tøjvask EGENOMSORG - Af- og påklædning - Vask - Kropspleje - Toiletbesøg - Drikke - Spise SOCIALT LIV - Samspil og kontakt - Relationer - Sociale fællesskaber - Netværk SUNDHED - Helbredsforhold - Kostvaner og Livsførelse - Medicinsk behandling KOMMUNIKATION - Forstå meddelelser - Fremstille meddelelser - Samtale - Anvendelse af kommunikationshjælpemidler og -teknikker MOBILITET - Gang og bevægelse - Ændre og opretholde kropsstilling - Bære, flytte og håndtere genstande - Færden med transportmidler SAMFUNDSLIV - Beskæftigelse - Bolig - Uddannelse - Privatøkonomi OMGIVELSER - Holdninger i omgivelserne - Boligområde

32 7. SYSTEMATIK I SOCIALT ARBEJDE MED SOCIALT UDSATTE VOKSNE OG PERSONER MED HANDICAP 31 Der tages udgangspunkt i de tre overordnede temaer, som er psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse og/eller et socialt problem. Hvert overordnet tema har undertemaer. Socialrådgiveren skal for hvert relevant tema vurdere borgerens funktionsniveau på en skala fra 0-4. Udredningsmetoden understøtter korrekt dokumentation af sagens oplysninger, herunder inddragelse af borgeren og en balanceret udredning af både ressourcer og udfordringer (Metodehåndbogen, 2013). Sagsvurdering I denne fase foretager socialrådgiveren en samlet faglig vurdering af sagen, baseret på beskrivelsen og analysen af borgerens situation med udgangspunkt i sagsoplysningen. Der sker således en vurdering af, om borgeren er berettiget til en indsats eller en ydelse, hvilken indsats der i givet fald er relevant, og hvad formålet med indsatsen er (Metodehåndbogen, 2013). Handleplanen er ikke et krav, men borgeren skal have tilbud om udarbejdelse af handleplan (Hemme, 2015). Afgørelsen Afgørelsen træffes på baggrund af sagsudredningen, sagsvurderingen og indstillingen fra socialrådgiveren eller et visitationsudvalg. Afgørelsen til borgeren skal overordnet indeholde en afgørelse og indsats (tildelt eller afslået indsats), en begrundelse, indsats og formål, opfølgning og egenbetaling, regler, praksis og klagevejledning (Metodehåndbogen, 2013). Bestilling af social indsats I denne fase bestilles og igangsættes den indsats, der er truffet afgørelse om. Bestilling rettes til udfører og endvidere skal kommunens økonomi-funktion underrettes, således at der kan skabes overblik over kommende udgifter. Sagsopfølgning Sagsopfølgningen skal sikre, at den leverede indsats lever op til formålet, samt at der løbende sker justering af indsatsen, hvis borgerens behov ændrer sig. I denne fase følger socialrådgiveren således op på de mål, der er fastsat set i forhold til den leverede indsats. Voksenudredningsmetoden er et systematisk arbejdsredskab for socialrådgiveren, men det er vigtigt at understrege, at den kronologiske måde, hvorpå sagsbehandlingsforløbet og anvendelsen af metoden er beskrevet på, ikke altid afspejler den forskelligartethed, som er typisk for virkelighedens sociale arbejde med udsatte voksne (Metodehåndbogen, 2013). Handleplan Overordnet er formålet med handleplanen efter Servicelovens 141 stk. 2 at styrke borgerens inddragelse, tydeliggøre målet med indsatsen, sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats og synliggøre forandringer. Handleplanen skal beskrive formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen og andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. I og med at handleplanen skal beskrive ovennævnte emner, er der indbygget en systematik i at arbejde med handleplanen. Denne systematik sikrer dokumentation både for borgeren, sagsbehandler og ledelse for hvilke mål der arbejdes med, hvordan der arbejdes med dem og forventet varighed af indsatsen. Målgruppen omfattet af Servicelovens 141 stk. 2 er: 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Handleplanen fungerer som et procesredskab i samarbejdet med borgeren, hvor der løbende kan evalueres i forhold til de konkrete mål, der er opsat i planen. Dette er betinget af en systematik og transparens i handleplanen. Træning af studerendes færdigheder i forhold til VUM Voksenudredningsmetoden lægger op til at tydeliggøre myndighedsrollen i sagsbehandlingen, idet metoden dækker hele sagsbehandlingsprocessen på handicap- og udsatte voksne-området. Metoden er endvidere opbygget således, at socialrådgiveren skal foretage økonomiske overvejelser som en integreret del af sagsbehandlingen (Metodehåndbogen, 2013). At arbejde med VUM fordrer således færdigheder i at arbejde systematisk, idet der skal foretages en udredning af borgerens behov, som kan danne grundlag for at træffe en afgørelse på et kvalificeret grundlag. Metoden sikrer, at der arbejdes helhedsorienteret med borgeren i centrum. Andre færdigheder den studerende kan træne ved at arbejde med VUM er formidling af en afgørelse til en borger, samt etablering af et samarbejde med udfører-ledet, hvis der skal iværksættes en foranstaltning. En af de færdigheder, der er brug for i forhold til at udarbejde en handleplan, er at kunne tydeliggøre borgerens mål. Dette sikrer, at såvel borgeren som socialrådgiveren ved, hvad der konkret skal arbejdes med, hvordan der skal arbejdes med det, og hvornår målet er nået.

33 7. SYSTEMATIK I SOCIALT ARBEJDE MED SOCIALT UDSATTE VOKSNE OG PERSONER MED HANDICAP 32 Litteratur Egelund, Tine og Hillgaard, Lis (1993). 1. udgave 9. oplag. Social rådgivning og social behandling. København. Hans Reitzels Forlag. Hemme, Christine (2015) Voksenudredningsmetoden, i Henriksen, Kirsten (red.) 2015 Metodiske tilgange i socialt arbejde. København. Hans Reitzels Forlag Henriksen, Kirsten (red.) (2015). 1. udgave 1. oplag. Metodiske tilgange i socialt arbejde. København. Hans Reitzels Forlag Krogstrup, Hanne Kathrine (2003). 1. udgave. 3. oplag. Det handicappede samfund om brugerinddragelse og medborgerskab. København. Systime. Posborg, Rikke et. Al. (2013). 2. udgave. 1. oplag. Socialrådgivning og Socialt arbejde. København. Hans Reitzels Forlag En øvelse i forhold til systematikken i den forberedende rehabiliteringsplan kan tage udgangspunkt i en detaljeret beskrivelse og en mindre analyse og vurdering.

34 7. SYSTEMATIK I SOCIALT ARBEJDE MED SOCIALT UDSATTE VOKSNE OG PERSONER MED HANDICAP 33 Link Metodehåndbogen, udgave: Huset Zorning (2014) Rapport om socialt udsatte borgere

35 34 8. Systematik i socialt arbejde med udsatte børn og unge Af Karen Bjerregaard og Sabina Jensen Jæger Følgende kapitel handler om udsatte børn og unge og deres familier, herunder børn og unge med handicap og deres familier. Målgruppen Målgruppen er stor, idet den skønnes at omfatte ca. 15 % (Schultz Jørgensen, Per 1993) af danske børn og målgruppen er beskrevet i formålsparagraffen i Lov om Social Service Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Det betyder, at de børn og unge, som ikke kan få opfyldt disse fem punkter UDEN støtte fra kommunen, udgør målgruppen, som har et særligt behov og dermed kan få støtte. I forvaltningsregi er målgruppen som oftest opdelt på flere afdelinger, som kan se således ud: forebyggelse, visitation, undersøgelse, foranstaltning, opfølgning og udslusning eller videregivelse til voksenområdet. Barnets Reform har med sin ikrafttræden januar 2011 medvirket til et skærpet fokus på den tidlige forebyggelse. Kommunernes opgave er mere fokuseret på tidlig opsporing og forebyggelse end det var tilfældet før, hvor fokus var på tilbud til de børn og unge, som kommer ind i systemet. Med Barnets Reform og de politiske intentioner bag denne reform er kommunens opgave nu at forsøge at løse problemer/udfordringer længe før, at et barn eller en ung ender i det sociale system i henhold til 46. Problemer/udfordringer skal så vidt muligt løses i de systemer, som barnet eller den unge er en del af eksempelvis folkeskole, daginstitution, klub osv. Nationalt og kommunalt er der udviklet samarbejdsmodeller og metoder, herunder tværfaglige, som inddrager netværk, daginstitution, skole m.m. i et forpligtende samarbejde om barnet/den unge og dennes forhold. Samarbejdsmodeller, metoder og handleplaner med fokus på inddragelse og for sikring af barnet/den unges udvikling kræver organisering i kommunerne og en systematisk ramme for fremgangsmåder i sagsprocessen. I Lov om Social Service 11 er kommunernes forpligtelse til og mulighed for at arbejde forebyggende beskrevet således: Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser:

36 8. SYSTEMATIK I SOCIALT ARBEJDE MED UDSATTE BØRN OG UNGE 35 1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser. 2) Netværks- eller samtalegrupper. 3) Rådgivning om familieplanlægning. 4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når kommunalbestyrelsen vurderer, at støtte efter nr. 1 og 2 kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte. Der kan ydes økonomisk støtte til: 1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. stk. 3, nr. 1. 2) Udgifter i forbindelse med prævention. Stk. 5. Støtte efter stk. 4, nr. 1, er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret. Stk. 9. Social- og indenrigsministeren forhold fastsætter nærmere regler om familievejlederordningen. Her er således mange muligheder for at arbejde forebyggende og dermed forsøge at løse udfordringerne jf. 11, inden de bliver til komplekse problemer og dermed omfattet af 46. Det efterfølgende materiale er primært tiltænkt i forhold til sagsprocessen, når et barn eller en ung har et særligt behov og der er truffet beslutning om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter lov om social service 50. Særegen systematik for målgruppen For målgruppen gælder, at der er tale om processuel systematik, hvor det ofte handler om komplekse forløb (vilde problemer), hvor sagen har mange og ofte skiftende hænder i processen. Barnets perspektiv og barnets velfærd er i centrum i hele processen og det kræver tværprofessionalisme, børnesamtale, forældresamarbejde, inddragelse af netværk, og en undersøgelsesperiode efter servicelovens 50, hvor der skal beskrives, analyseres og vurderes om foranstaltning(er) skal sættes i gang. Systematik er lig med fremgangsmåde, altså en måde, der er styrende for det socialfaglige arbejde med udsatte børn og unge, og som udfoldes inden for lovgivningens rammer. I systematikken indgår metodiske valg, fx måden og stedet at afholde børnesamtalen på. Implicit i systematikken ligger altså muligheden for forskellige valg af metode, som stiller krav til at systematisk sagsarbejde med udsatte børn og unge og deres familier skal være en refleksiv proces, der skal klargøre muligheder og begrænsninger. Fremgangsmåden skal således være en bevidst, reflekteret og systematisk tilgang, der består af beskrivelse, analyse og vurdering rettet mod den enkelte proces, som regel en proces ud af mange i forløbet, fx forskellige måder at samarbejde på, måden at holde møder på eller måder at have børnesamtalen på. Metodemæssige valg indgår i systematikken, som en overordnet ramme for det konkrete socialfaglige arbejde (Hougaard & Højbjerg (red.) 2015: 299). I meget arbejde med udsatte børn, unge og familier er det teoretiske fundament for arbejdet det systemteoretiske (Socialstyrelsen, 2014). Særligt inden for familiebehandling anvendes dette teoretiske perspektiv, og i de senere år er systemteorien taget mere og mere i anvendelse i myndighedsarbejdet med udsatte børn og unge. Efter at Danmark i 2008 har taget sagsbehandlingsmetoden ICS i anvendelse, danner Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske teori fundamentet i hele sagsbehandlingsprocessen. Denne udviklingsøkologiske teori har også en systematik, nemlig at indtænke alle niveauerne i et barns liv for således at kunne arbejde med en helhedsbetragtning i forhold til barnets og familiens liv. Konkret systematisk gennemgang af ICS-metode Et eksempel på systematik i arbejdet med udsatte børn og unge er den socialfaglige metode ICS (Integrated Childrens System). Cirka. 90 kommuner anvender ICS i Metoden har netop til hensigt at forbinde systematik med teori og socialfaglighed. Formålet er at anvende ICS-metoden til at afdække og afhjælpe de sociale problemer, som udsatte børn, unge og deres familier kan befinde sig i. Ved at arbejde efter metodens systematiske og teoretiske grundlag, er der mulighed for at få overblik over samt afdække, hvilke områder af et barn eller en ungs liv, der medvirker til udsathed. ICS bygger på et systemteoretisk fundament, hvor Urie Bron fenbrenners udviklingsøkologiske model danner udgangspunkt for måden at forstå barnets mangfoldige liv på, både i og uden for familien. Med dette teoretiske fundament er det muligt at forstå barnets og dets familie ud fra et helhedssyn, hvilket er nødvendigt for at sætte barnets velfærd i centrum og for at kunne identificere og arbejde med de områder, hvor barnet og familien er i problemer.

37 8. SYSTEMATIK I SOCIALT ARBEJDE MED UDSATTE BØRN OG UNGE 36 Ud over det teoretiske fundament trækker ICS-metoden på udviklingspsykologiske teorier, eksempelvis John Bowlbys tilknytningsteori samt viden og forskning om resiliens, beskyttelses- og belastningsfaktorer (Socialstyrelsen, 2014). ICS-metoden og de tilhørende skemaer i sagsbehandlingen giver mulighed for at Sundhedsforhold Skoleforhold og læring Fritidsforhold og læring Fritidsforhold og venskaber Udvikling og adfærd - Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling - Identitet - Social fremtræden - Selvstændighed Familieforhold - Familierelationer Den unges udviklingsmæssige behov arbejde inddragende, idet der lægges vægt på netværket og dets deltagelse i problemløsningen af de problemer, som barnet og familien befinder sig i. ICS-metoden er visualiseret i en trekant, som i daglig tale kaldes ICS-trekanten. DEN UNGES VELFÆRD Forældrekompetencer Familieforhold - Familie og omgivelser Familiens historie og funktion Slægtninge og andre i familiens netværk Boligen Beskæftigelse Økonomi Familiens relationer til omgivelserne - Familiens sociale integration - Lokalsamfundsressourcer Grundlæggende omsorg Sikkerhedsaspekter Følelsesmæssig varme Stimulering Vejledning og grænsesætning Stabilitet Kilde: Cardinal & Lukyanov 2014 Denne trekant er opbygget således, at der er tre lige lange sider, hvilket understreger, at de tre sider er lige vigtige og at de ikke kan ses isoleret, men netop skal ses i sammenhæng med hinanden, når man skal undersøge et barns trivsel og udvikling. Hver af trekantens sider symboliserer et domæne, hvor der er behovsområder, hvilket er udtryk for de behov et barn har. Venstre side er barnets side, hvor de fokusområder, som er vigtige i et barns liv jf. serviceloven 46 er oplistet. Højre side symboliserer de områder, som er vigtige i forhold til forældrene og deres kompetencer, eksempelvis følelsesmæssig varme og omsorg. Trekantens bund symboliserer det omkringliggende samfund, såsom lokalsamfundet, netværket og familiens bolig og økonomi, hvilket er vigtige faktorer, der ofte ikke får den nødvendige opmærksomhed, når man skal arbejde ud fra et helhedssyn. Når de tre sider er beskrevet gennem inddragelse af barnet/den unge og familien og evt. andre i netværket, samt gennem relevante oplysninger indhentet fx fra læge og/eller børnehaven, og endelig socialrådgiverens observationer, udfyldes skabelonens sammenfatning og analyse. Det vil sige her samles de tre sider fra ICS-trekanten; barnet eller den unges udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer samt familie og omgivelser.

38 8. SYSTEMATIK I SOCIALT ARBEJDE MED UDSATTE BØRN OG UNGE 37 Afslutningsvis foretages en faglig vurdering på baggrund af undersøgelse og analyse, hvor barnets eller den unges problemer og ressourcer afvejes, og hvor der forekommer en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for foranstaltninger og sluttelig en vurdering af, hvilke indsatser, der er mulige og parternes indstilling hertil. Socialrådgiverens arbejde med ICS indeholder beskrivelse af det faktiske, det der oplyses og det som observeres i samtalen med barnet eller den unge, forældrene eller netværket, herunder oplysninger der indhentes. Også tværfaglig inddragelse er nyttig, hvor relevante professioner med kendskab til barnets eller den unges udsathed sammen får perspektiveret forskellig viden som bidrag til analyse og socialfagligfaglig vurdering. Der indhentes altså ofte et stort materiale i undersøgelsesarbejdet med børn og unge, som kræver både faglige, kommunikative og systematiske kompetencer i socialrådgiverens tilrettelæggelse og udførelse af opgaven. Derfor er bevidsthed om kommunikation, og måden samtalen udfoldes på afgørende for nuancerede oplysninger, hvor både ressourcer og problemer afdækkes hos barnet eller den unge. I forhold til den mere tekniske del af systematikken, er der udarbejdet et it-system, som understøtter ICS-metoden med navnet DUBU (Digitalisering af Udsatte Børn og Unge). ICSmetoden indeholder skemaer, som skal medvirke til at der arbejdes systematisk med sagsbehandlingen. Både myndighedsrådgivere og udfører arbejder med skemaer, således at ICS-tænkningen kan anvendes inden for forvaltningen, men også uden for i udførerdelen, hvilket kan medvirke til at skabe en fælles forståelse for arbejdet med udsatte børn og unge. ICS-metoden har forskellige hjælperedskaber, som understøtter sagsbehandlingen og som understøtter de juridiske principper for arbejdet, som eksempelvis tragtmodellen et redskab, som skal sikre, at en sag oplyses tilstrækkeligt og dermed hverken overeller underoplyses. Tragtmodellen er, som navnet understreger, et redskab som rådgiveren kan anvende, når der er truffet beslutning om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse og når undersøgelsen skal afgrænses. Der arbejdes med at lave en problemformulering og herefter et fokus på, hvilke områder, der søges belyst og undersøgt. Der kan arbejdes med underspørgsmål, som er de bekymringspunkter, som man fra starten er opmærksom på. Disse underspørgsmål kan ændre sig gennem processen med undersøgelsen og således kan tragten udvides undervejs eller indsnævres. Tragtmodellen skærper fokus i beskrivelsen, og således bliver både analysen og den socialfaglige vurdering ligeledes fokuseret, da problemformuleringen bliver styrende i processen og skaber derved en rød tråd gennem undersøgelsen. Herudover kan nævnes: de aldersopdelte fokusområder, skemaer til underretning og statusudtalelse og den laminerede trekant, som er den visualiserede velfærdstrekant, som rådgiveren kan tage med til møder og samtaler samt magnettasken, som er en taske med velfærdstrekanten og dets sider splittet ud i enkeltdele, hvor hver magnet er en del af den visualiserede trekant. Træning af studerendes færdigheder i relation til udsatte børn og unge I forhold til træning i at skrive en underretning er færdigheder i at beskrive altafgørende. Det er vigtigt, at der udelukkende beskrives, og at det, der beskrives, er relevant og fyldestgørende. I den beskrivende del af den børnefaglige undersøgelse trænes færdigheder i at indhente relevante oplysninger fra eventuelle samarbejdspartnere og at samarbejde med familien om, at få de oplysninger, som er relevante i forhold til skriftligt at lave en fyldestgørende og aktuel beskrivelse. Det er afgørende at have færdigheder i at systematisere oplysningerne overskueligt og aktuelt. I forhold til analysedelen er der her fokus på færdigheder i at anvende teori og forskning til at forstå og belyse beskrivelsen af de aktuelle udfordringer i familien. Der trænes færdigheder i systematisk at sætte teorierne og den forskningsbaserede viden i spil og anvende det. I vurderingen trænes dét at have fokus på udelukkende at vurdere, i forhold til dels beskrivelsen og dels analysen altså det samlede materiale. I børnesamtalen er der fokus på færdigheder som forberedelse, tilrettelæggelse og gennemførelse af en systematisk samtale. Endelig er der fokus på, at helhedssynet løbende er tænkt ind i alt materialet, så uanset om det er underretning, børnefaglig undersøgelse eller børnesamtale, skal der tænkes i systematisk helhedsorientering, både skriftligt og mundtligt. Litteratur Cardinal, Louise & Lukyanov, Andrey Y. (2014) ICS: Intergrated Children s System Lov om Social Service Socialstyrelsen (2014) Barnets velfærd i centrum, ICS håndbogen 4.udgave Schultz Jørgensen, Per (1993) Risikobørn. Det tværministerielle Børneudvalg Hougaard & Højbjerg (red.) (2015). Socialt arbejde med børn, unge og familier. Hans Reitzels Forlag.

39 38

40 39 OPGAVER TIL UNDERVISNING I SYSTEMATIK I SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN Indhold Opgave 1 Beskrivelse 40 Opgave 2 Analyse 41 Opgave 3 Vurdering 42 Opgave 4 Journalskrivning og systematik 44 Opgave 5 At skrive et journalnotat indenfor 45 Opgave 6 Beskæftigelse. Beskrivelse, analyse og 46 vurdering af arbejdsevne Opgave 7 Udsatte voksne. Beskrivelse og analyse. 52 Voksenudredning Opgave 8 Udsatte voksne. Beskrivelse, analyse og 53 vurdering i systematisk sagsarbejde i socialt arbejde med udsatte voksne og personer med handicap Opgave 9 Udsatte børn og unge. 55 Underretning og systematik jf. SEL 153. Skærpet underretningspligt for offentligt ansatte Opgave 10 Udsatte børn og unge. Børnesamtalen 57 Opgave 11 Udsatte børn og unge. 60 Opgave i systematik ifht. den børnefaglige undersøgelse jf. SEL 50

41 OPGAVE 1. BESKRIVELSE 40 Indledning Test dig selv. Kan du kende forskel på beskrivelse og vurdering? Anvendt litteratur Djuurhus, L. (2013) Skriftlighed i socialt arbejde. Kap. 10 i Posborg, R. Socialrådgivning og socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag Opgaven 1. Forklaring til opgaven Formålet med øvelsen er at blive bevidst om hvilke ord, der anvendes til at beskrive og vurdere. 2. Øvelse Drøft nedenstående sætninger i grupper med henblik på at fastslå, om der er tale om en beskrivelse eller en vurdering. Sæt kryds ved de sætninger, I mener, er en beskrivelse. Hvis der er tale om en vurdering, skal I begrunde, hvad i sætningen der gør det til en vurdering. F.eks. pigen fortalte, at hun var meget ked af det, lænede sig frem og så vred ud: Her er vred en vurdering. Derefter skal I vælge to vurderinger og omskrive disse til beskrivelse. 3. Peer-feedback Der afsluttes med en fælles diskussion af sætningerne. Sæt x Nummer Sætninger 1 Rikke optrådte noget aggressivt under vores samtale i dag 2 Marianne blev meget ked af det, da jeg afviste hendes anmodning 3 I sidste uge mødte Søren 4 gange på centeret for at få antabus 4 Allan opholder sig ofte alene på sit værelse 5 Knud er mødt op til arbejdsprøvningen 8 ud af de aftalte 20 dage og siger, at det er fordi han sover dårligt 6 På skovturen blev Yvonne bange uden nogen årsag 7 Peter kom senere end den aftalte tid og beklagede sig over, at han manglede penge 8 Ida fortæller under samtalen, at hun er meget træt og har mange smerter. 9 Sanne er sjældent ude af huset og har et lille netværk 10 Søren holder mange pauser under arbejdet i arbejdsprøvningen Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært? 2. Hvad gik godt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen? 5. Evt. undervisningsfeedback

42 OPGAVE 2. ANALYSE 41 Indledning Denne opgave handler om analysefasen i det systematiske arbejde. Nedenstående litteratur skal læses forinden opgaven løses. Teksterne af Antczak, Hutchinson & Oltedal og Uggerhøjs tekster handler dog alle om perspektiverne i socialt arbejde. Anvendt litteratur Djuurhus, L. (2013), Skriftlighed i socialt arbejde, kap. 10 i Posborg, R. Socialrådgivning og socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag Antczak, Helle (2013), Socialt arbejdes teoretiske rødder og deres betydning i praksis, kap. 4 i Posborg, R. Socialrådgivning og socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag Hutchinson, G. & Siv Oltedal (2006) Modeller i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag, 2. udgave Uggerhøj, Lars (2013) Kan helhedssyn ligesom kartofter gå til det hele? Om helhedssyn og perspektiver i socialt arbejde, kap. 11 i Harder, Margit & Maria Appel Nissen, Helhedssyn i socialt arbejde. Akademisk Forlag. Opgaven 2. Forklaring til opgaven Formålet med opgaven er, at I får indblik i, hvordan viden herunder teorier kan inddrages i en analyse, og at I får en bevidsthed om, hvilke perspektiver en analyse trækker på. 3. Øvelse I skal læse analysen vedr. Anders på s. 283 i kapitlet af Djuurhus. Herefter skal I identificere, hvilke faglige markører (f.eks. marginalisering, sorg/krise-reaktion, helhedssyn, anerkendelse e.l.) I ser i analysen og knytte disse til viden, teorier eller forskningsviden. I skal herefter identificere hvilke perspektiver fra socialt arbejde, der indgår i analysen. 4. Peer-feedback Hver gruppe fremlægger deres resultater for holdet, og der gives feed-back fra hhv. studerende og underviser. Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært? 2. Hvad gik godt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen? 5. Evt. undervisningsfeedback

43 OPGAVE 3. VURDERING 42 Indledning Denne opgave handler om vurderingsfasen i det systematiske arbejde. Nedenstående litteratur kan læses inden opgaven løses. Anvendt litteratur Djuurhus, L. (2013), Skriftlighed i socialt arbejde, kap. 10 i Posborg, R. Socialrådgivning og socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag Opgaven 1. Forklaring til opgaven Formålet med opgaven er, at I får træning i at lave en socialfaglig vurdering. Desuden trænes at kombinere analysen med de juridiske muligheder og synliggøre hvilken indsats, der kan afhjælpe familiens problemer. 2. Øvelse I skal læse nedenstående analyse, som kan findes i ICS-håndbogen s , og herefter udfærdige en vurdering på baggrund af analysen. 3. Peer-feedback Hver gruppe fremlægger deres resultater for holdet, og der gives feed-back fra hhv. studerende og underviser.

44 OPGAVE 3. VURDERING (FORTSAT) 43 Sammenfatning og analyse I første omgang er det vigtigt at se på den gravides behov og adfærd med hensyn til at passe på sit ufødte barn under graviditeten. Moderen skal have en sund og nærende kost samt aktivitet i form af tilpasset motion. Så skal hun følelsesmæssigt være i balance og ikke være under stressede forhold. Line er gravid i 26. uge. Inden hun bliver klar over graviditeten, er der et langt forløb, hvor der ikke har været taget særlige hensyn til fosterets behov. Efter at graviditeten blev kendt, har det heller ikke været muligt at støtte det ufødte barn. Line har fx ikke været interesseret i at tage vitaminer m.m., ligesom det har været svært for hende at se formålet med graviditetsundersøgelser og de råd, hun har fået af jordemoder og sundhedspersonale. Line har givet udtryk for, at andre ikke skal bestemme over hende, og det har ikke været muligt for Line at sætte sit ufødte barns behov over sine egne ønsker og behov. Det nyfødte barn er i stand til at kommunikere med sine omgivelser. Det gør barnet ved at udtrykke sig følelsesmæssigt. Det kan via følelser som glæde, ked-af-det-hed og vrede over for omgivelserne udtrykke sine behov for kontakt og hjælp. Ingen, som har oplevet et spædbarn, er i tvivl om, at det uden omsvøb fortæller, når der er noget på færde. Bliver barnet mødt og rummet følelsesmæssigt autentisk af sine omsorgsgivere samt får tilfredsstillet sine behov, vil det føle sig i orden, lige præcis som det er skabt, og barnet vil langsomt udvikle en evne til selv at tage vare på sine behov. Oplever spædbarnet svigt i den allerførste relation/tilknytning, opstår der hos barnet mistillid til verden. Tilknytningen er derfor livsvigtig. Det er den første relation, barnet har til et andet menneske, og denne relation er afgørende for barnets evne til at danne fremtidige relationer. Som beskrevet i forælderevneundersøgelse er det ikke muligt for Line at lave denne livsvigtige tilknytning til et andet menneske. Det er i forhold til Line set, at hun livet igennem er gået til og fra andre mennesker, uden at de har fået lov til at knytte særlige følelsesmæssige bånd til hende. Denne manglende evne til at knytte sig til andre mennesker vil være fatal for et nyfødt spædbarn. Af den psykologiske undersøgelse fremgår det, at Line har begrænsede muligheder for at danne nære bånd, og hun vil ofte holde andre mennesker på en vis afstand. Det er ikke noget, hun ønsker, men hun kender kun denne måde at forholde sig på. Hun oplever formodentlig at have let ved at være sammen med andre. Psykologen får i samtalerne med Line næsten ikke noget at vide om det ventede barn, og om Lines forventninger eller drømme i forhold til det ufødte barn. Derimod er det tydeligt, at Line har mange planer med sig selv og forholdet til Mikkel. Line går mere op i sit udseende efter fødslen end i det ufødte barn, men det vurderes i den psykologiske undersøgelse, at Line formodentligt ikke kan forestille sig, hvad et barn kræver, og hvordan hendes liv vil ændre sig radikalt. I den psykiatriske speciallægeerklæring om Mikkel fremgår det, at han er en ung mand, der tydeligt fremstår som værende funktionshæmmet af en generel udviklingsforstyrrelse. Han er præget af sin ressourcesvaghed, men også af skizoide og tvangsprægede træk. Han er præget af sproglige forstyrrelser, svaghed, konkret tænkning og elementer af formelle tankeforstyrrelser. Det er ikke realistisk at forvente, at Mikkel vil kunne opnå nogen selvforsørgende position. Det anbefales, at man søger at sikre Mikkels fremtidige forsørgelsesgrundlag på varig basis. ICS-håndbog, s Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært? 2. Hvad gik godt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen? 5. Evt. undervisningsfeedback

45 OPGAVE 4. VURDERING AF INTERVIEW 44 Indledning Denne opgave handler om at træne vurdering på baggrund af et interview. Anvendt litteratur Schultz Jørgensen, Per (1993) Risikobørn. Det tværministerielle Børneudvalg Formål Formålet med opgaven er at få træning i at lave en faglig vurdering. Opgaven 1. Forklaring til opgaven Formålet med opgaven er at få træning i at skrive journalnotater. 2. Øvelse Vi ser i plenum interview/samtalen med Natasha ( Med udgangspunkt i Per Schultz Jørgensen helhedsmodel (risiko og beskyttelsesfaktorer) skal I i journalarket nedskrive jeres vurdering af Natashas situation. I har 20 minutter. 3. Peer-feedback Derefter skal I i studiegruppen forholder I jer efterfølgende til spørgsmål: Hvad er vigtigt at medtage journalen? Hvordan gør I jeres beskrivelse faktuel og neutral? Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært? 2. Hvad gik godt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen? 5. Evt. undervisningsfeedback

46 OPGAVE 5. AT SKRIVE ET JOURNALNOTAT INDENFOR 45 Indledning Denne opgave handler om systematisk sagsarbejde og journalskrivning. Der indgår i dette en lille individuel opgave, hvor de studerende skal skrive et journalnotat som kun indeholder en beskrivende del. Anvendt litteratur Henriksen, Kirsten (red.) (2015) 1. udgave 1.oplag. Metodiske tilgange i socialt arbejde. København. Hans Reitzels Forlag (kap. 4) Posborg, Rikke et. Al. (2013) 2. udgave. 1. oplag. Socialrådgivning og Socialt arbejde. København. Hans Reitzels Forlag (kap 10) Caspersen, Marianne og Laustesen, Charlotte. Systematisk sagsbehandling i børnesager. UC Vest Press udgave. Denne tekst er meget grundig i forhold til det systematiske sagsarbejde i børnesager, og I skal ikke nødvendigvis læse det hele, men evt. bruge det som lidt af et opslagsværk og som et eksempel på hvordan man kan arbejde med systematisk sagsarbejde i børnesager. Formål At de studerende træner deres systematik i forhold til at skrive et journalnotat og især hvordan de får beskrevet borgerens situation. Opgaven 1. Forklaring til opgaven At skrive et journalnotat Formålet med at skrive et journalnotat er, at I får en begyndende træning i at skrive et notat, men også at det bliver tydeligt for jer, at der i et journalnotat ligger en stor magt i og med, at I får en definitionsmagt til at beskrive borgeren og vurdere, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Det skulle gerne give jer en fornemmelse af, at det har en stor betydning, hvad det er, I vælger at skrive i journalen. 2. Øvelse I skal se nedenstående lille film (15 min), som danner baggrund for det journalnotat, I skal skrive. Filmen handler om, hvordan man skal samtale med traumatiserede flygtninge i Jobcenteret. Det er ikke så meget det med, hvordan man skal samtale I skal interessere jer for, men det centrale for jer her er at skrive et journalnotat på baggrund af samtalen og de oplysninger I får undervejs. I ser filmen og skriver notater undervejs, for derefter at skrive jeres notat ud fra det I fanger, mens I ser filmen. Skriv gerne et lille resumé først som samler op på de baggrundsoplysninger, I får i videoen. Derefter laver I et journalnotat på samtalen. Start f.eks. med hvad formålet med samtalen er, skriv det, som I synes er vigtigt i samtalen og afslut med en opsamling på, hvad der aftales. 8dSyrAE Ved notaterne skal I være opmærksomme på følgende: - Forestil dig, at borgeren sidder og kigger dig over skulderen, når du skriver - Skriv ikke noget borgeren ikke skal vide - Kun relevante oplysninger skal ind i journalen - Forestil dig, at en anden skal kunne overtage sagen hvad har de behov for at vide? - Klare fremstillinger af hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er vurdering, og hvornår de faktiske oplysninger er givet og af hvem? - Klar adskillelse af objektive beskrivelser og vurderinger - Journalen skal være let at orientere sig i - Brug et neutralt og sagligt sprog alle kan forstå. - Pas på med værdiladede og upræcise ord og udtryk. - Brug kun anerkendte forkortelser. - Brug gerne citater, men overvej hvordan de anvendes. - Overvej skrivestil. Notatet må max fylde ca. en halv side. 3. Peer-feedback Skriv hver især uden at tale sammen om det. Efterhånden som I bliver færdige, finder I en medstuderende som I sætter jer sammen med og sammen læser I hinandens journalnotater og giver hinanden feedback. Feedbacken skal tage udgangspunkt i ovenstående opmærksomhedspunkter. Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært? 2. Hvad gik godt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen? 5. Evt. undervisningsfeedback

47 OPGAVE 6. BESKÆFTIGELSE. BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING AF ARBEJDSEVNE. 46 Indledning Formålet med øvelsen er gennem samtale med Peter at få uddybet informationerne i journalen/casebeskrivelsen og derigennem kunne beskrive Peters arbejdsevne, så rehabiliteringsteamet kan analysere og vurdere denne og indstille til fleksjob eller ressource forløb. Derudover skal I træne analyse og vurdering af arbejdsevne. Anvendt litteratur Hansen, Louise (2014) Beskæftigelsesrettet rehabilitering, i Hansen, L. (red.) Beskæftigelsesrettet rehabilitering. Hans Reitzels Forlag. Finkelstein. J. (2014) Rehabiliteringens jura, i Hansen, L. (red.) Beskæftigelsesrettet rehabilitering. Hans Reitzels Forlag Alminde, R. m.fl. (2008) Social analyse og Handling. Hans Reitzels Forlag Opgaven 1. Forklaring til opgaven Læs casen om Peter nedenfor og påbegynd den forberedende del af rehabiliteringsplanen (kan hentes fra arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside) ud fra de oplysninger, der er i casen. Vær desuden opmærksom på at der ligger en udfyldt LÆ 265, som Peters egen læge har udfyldt. I skal ikke udfylde bilagene i skemaet, kun selve den forberedende del af skemaet med spørgsmål. Overvej hvilke oplysninger I mangler f.eks. om arbejdsprøvningen, og hvad vil I være opmærksomme på i det videre samarbejde med Peter. Forbered derefter en samtale med Peter til uddybning af skemaet. Drøft i gruppen, hvordan I kan spørge Peter om f.eks. styrker, og hvordan I får så mange oplysninger som mulig. Formulere spørgsmål sammen inden samtalen afholdes. 2. Øvelse Samtalen med Peter (efter undervisningen og mødet med lægen) Gruppen vælger en Peter, en socialrådgiver og et reflekterende team, som socialrådgiveren kan hente hjælp fra ved at holde en pause i samtalen. Læs instruktion til Peter, og instruktion til socialrådgiveren/gruppen. Kun Peter læser instruktionen til ham og gruppen læser instruktionen til dem. Samtalen forberedes af socialrådgiveren og det reflekterende team med udgangspunkt i rehabiliteringsplanens forbedrende del, samt de instruktioner gruppen får (Peter deltager ikke i forberedelserne men indgår igen i gruppen efter afholdelsen af samtalen). Derefter afholdes en samtale, hvor der følges op på Peters livssituation og hvor den forberedende rehabiliteringsplan udfyldes. Samtalen tager udgangspunkt i de oplysninger, der er i casen, instruktionerne til socialrådgiveren og de oplysninger Peter har fået. Oplysninger som fremkommer i samtalen supplere de oplysninger, der er givet i casen/ instruktionerne og bruges til at udfylde den forberedende del af rehabiliteringsplanen. Samtalen varer mindst en time. Vurdering af arbejdsevnen Ud over skemaet skal hver gruppe udarbejde min. to siders analyse og vurdering af de ressourcer og barrierer I mener Peter har i forhold til arbejdsmarkedet, dvs. jeres vurdering af hans arbejdsevne (max 4 sider). I analysen skal der indgå inddragelse af pensum fra socialt arbejde fra modul 3 og en vurdering af Peters arbejdsevne og dermed også en vurdering af hvilken indsats han skal tilbydes af teamet. I kan evt. vælge at afholde et gruppemøde, hvor I tager udgangspunkt i Social analyse og handling med fokus på punktet viden og kritisk forholder sig til viden. Prøv at bruge strukturen i form af tovholder m.v. opstille fokuspunkter og inddrag viden i deres diskussion af Peters situation. Refleksionerne afleveres sammen med den forberedende del af rehabiliteringsplanen. 3. Peer-feedback Udfordringer i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen diskuteres i grupperne. Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært? 2. Hvad gik godt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen? 5. Evt. undervisningsfeedback

48 OPGAVE 6. BESKÆFTIGELSE. BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING AF ARBEJDSEVNE. 47 Casen om Peter Februar 2016 (aktuelt): Du er ansat som socialrådgiver i sygedagpengeafdelingen i Svingkøbing kommune og efter en om rokering i afdelingen, skal du møde Peter for første gang. Peter har været sygemeldt siden Peter har tidligere været til samtale enkelte gange i sygedagpengeafdelingen i forbindelse med tidligere sygemeldingsperioder og har en journal af ældre dato fra kontanthjælpsafdelingen. Af sagsakterne fremgår det: Peter Hansen er født i Han er gift med Birthe Hansen på 48 år, og har sønnen Max på 25 år og datteren Puk på 19 år. Begge børn bor hjemme. Derudover har Peter et voksent barn fra et tidligere forhold. Der har tidligere været en børn/unge sag på Max. 1977: Peter afslutter Folkeskolens afgangseksamen. Han starter som arbejdsdreng på Lindø, hvor hans far og en bror også arbejder. Efter ½ år bliver Peter tilbudt læreplads som svejser. Peter kunne ikke indordne sig under arbejdsforholdene, og droppede ud af lærepladsen efter 1 år. Faderen blev noget sur over det, og der blev en del ballade i hjemmet. Peter havde efterfølgende problemer i hjemmet, navnlig med sin far, og det fremgår af sagen, at kommunen i samarbejde med familien besluttede, at Peter skulle ud og sejle med skoleskibet. Efter 4 måneder på skoleskibet Danmark blev Peter taget i at ryge hash, og smidt hjem. Ifølge journalnotat fremgår det, at Peter modtog kontanthjælp i ca. et år derefter. 1980: Peter modtager stadig kontanthjælp og bliver aktiveret i kommunens projekt Ung i arbejde. I projektet arbejdede han sammen med andre unge og de ordnede haver for pensionister. Peter fortæller ved en samtale med sagsbehandler, at der blev drukket og røget mere end der blev arbejdet i projektet. 1981: Sagsbehandleren har holdt møde med Peter og hans mor, og de aftaler, at Peter starter på VUC for at tage 10 klasse. Moderen er bekymret for Peter, fordi han ryger hash. Peter stopper på VUC efter 3 måneder, og giver udtryk for at det med skolen ikke lige er ham. 1982: Peter får af kommunen bevilget et højskoleophold. Ved opfølgningen på opholdet fortæller Peter at: Peter synes det var en fed oplevelse, han fik gode venner på skolen og lærte at tale engelsk. Derudover fik Peter en sød kæreste fra Holstebro. Af sagen fremgår det, at kæresten blev gravid ret kort tid efter højskoleopholdet, og det unge par valgt at flytte tilbage til Munkebo, hvor de kunne leje et billigt rækkehus. 1983: Peter kommer i praktik på Lindø, og modtager et 8 ugers svejsekursus på AMU. Efter endt kursus, hvor han får svejsecertifikat, bliver han fastansat, og sagen lukkes : Af sygedagpengesagen fremgår det, at Peter var ansat på Lindø indtil 2002, hvor han opsiges som en del af en større fyringsrunde. Inden da har Peter været sygemeldt efter et fald på jobbet i år 2000, hvor han faldt ned fra et tag, og slog sin ryg og brækkede et ben. Han var sygemeldt i 10 måneder, hvor han fik smertestillende medicin og gik til fysioterapeut. Undersøgelserne på rygcenteret viste ikke brud og kunne ikke forklare smerterne i ryggen. Peters daværende jobfunktioner var arbejde med lysbue svejsning både i dokken og i hallerne, når de store sektioner blev svejset sammen. Arbejdet krævede koncentration og god fysik. Ofte måtte de sidde og stå i underlige stillinger i forbindelse med svejsningen. Peter fortalte ved en opfølgningssamtale hos daværende sygedagpengesagsbehandler, at han ikke kom på arbejdspladsen under sygemeldingsperioden, heller ikke i Billardklubben, hvor han ellers var formand, og hvor han tidligere kom flere gange ugentligt. Af notat i sagen fremgår det desuden, at han har fortalt, at han under sin sygemelding drak lidt for meget, og at Birthe og han gik fra hinanden i nogle måneder, fordi hun var træt af, at han lå på sofaen og kiggede fjernsyn. Peter starter i 2001 efter denne sygemeldingsperiode på Lindø igen, og får i samarbejde med kommunen et knapt så rygbelastende arbejde. Peter er i denne periode og frem til fyringen i år 2002 i materialeudleveringen. Peter fortæller til et møde på arbejdspladsen i 2001, at det er et job han synes rigtig godt om, idet det indebærer kontakt med flere mennesker i løbet af dagen. Fortsættes næste side

49 OPGAVE 6. BESKÆFTIGELSE. BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING AF ARBEJDSEVNE : Efter 9 måneders ledighed, ansættes Peter igen som svejser. Han har flere sygemeldinger af 2-3 måneders varighed pga. ryggen. Det fremgår af status fra egen læge, at Peter i arbejdsløshedsperioden har taget 15 kg. på og er stoppet med sin rygtræning, fordi smerterne i ryggen er blevet forværret. Ud over smerterne i ryggen har egen læge henvist til forskellige undersøgelser på grund af synsforstyrrelser, problemer med at støtte på det ene ben m.v. Da sygemeldingsperioderne er af kortere varighed, fremgår det ikke, hvad resultaterne af disse undersøgelser er. 2005: Peter sygemeldes på grund af depression. Det fremgår af journalen, at Peter og Birthe er gået fra hinanden, fordi Peter drikker for meget og Birthe er flyttet hen til en veninde. Peter får stoppet sine sygedagpenge, fordi han undlader at møde til samtale. Efterfølgende bliver sygedagpengeudbetalingen genoptaget, fordi Birthe og egen læge retter henvendelse og oplyser, at Peter er deprimeret og er i behandling herfor med antidepressiv medicin. Ved den efterfølgende samtale har sagsbehandleren noteret, at Peter græder under det meste af samtalen og har det rigtig dårligt. Han er efter råd fra sin læge påbegyndt med antabus. I løbet af 2005 får Peter det bedre psykisk, og han og Birthe flytter sammen igen. Han fortæller sagsbehandleren, at jobbet på Lindø er meget stressende og at han har svært ved at sove om natten på grund af tanker om økonomi, hvis han nu ikke kan klare jobbet længere. Der er kommet en ny leder i hans afdeling, der stiller store krav til effektiviteten, så pauserne er blevet noget afkortet og generelt er stemningen dårlig. Peter fortæller, at han har svært ved at leve op til de krav, der stilles om hurtighed og præcision. 2006: Peter søger om revalidering, men får afslag, da kommunen mener, at hans funktionsnedsættelse ikke er af en sådan karakter, at det udelukker at han kan klare andet ufaglært arbejde. Peter beder om yderligere begrundelse af kommunen, men aflyser samtalen, og fortæller, at Lindø har tilbudt ham et truckcertifikat og en efterfølgende ansættelse som truckfører/servicemand. 2010: Peter sygemeldes fra sit aktuelle job, pakketransporten i Postvæsnet: Han fortæller til opfølgningssamtalen: Han blev fyret fra Lindø i forbindelse med lukningen af værftet i. I den forbindelse fik han via Jobcenteret`s kontor på Lindø tilbudt omskoling finansieret af EU-midler. Han startede på et 8 ugers kursus på AMU for at få et stort kørekort. Han får efterfølgende arbejde ved pakketransporten ved postvæsnet. Efter tre måneders ansættelse bliver Peter sygemeldt på grund af rygsmerter. Egen læge beskriver, at de 11 timer i træk i et førerhus, belaster Peters ryg. Han har desuden svært ved at sidde så meget stille og trivedes generelt ikke med jobbet, hvor han er meget alene. Dertil kommer af og pålæsningen af pakkerne, som forårsager smerter i ryg, hofte og ben både pga. løft og fordi han skal ind og ud af lastbilen. Efter 4 ugers sygemelding fyres han fra postvæsnet i en større fyringsrunde. 2011: I samarbejde med a-kassen raskmeldes Peter efter tre måneders arbejdsprøvning som pedel på en skole. Peter har selv fundet praktikken og giver udtryk for det var lige sådan et job han gerne vil have. Peter har især lavet små reparationer og hjulpet med IT-udstyr i klasserne. Peter trivedes godt med lærerne og eleverne. Sep. 2015: 1. samtale: Peter sygemeldes som ledig. Han fortæller, at han har forsøgt at finde job som pedel siden 2011, men det er ikke lykkedes. Han har været i forskellige former for aktivering senest med madudbringning til ældre, hvilket han fik ondt i ryggen af. Hans smerter i ben og ryg er generelt blevet forværret og han har svært ved at gå ret lang tid af gangen før han må hvile. Han sover dårligt om natten, har svært ved at falde i søvn pga. smerter og mange tanker om fremtiden. Han vågner flere gange i løbet af natten, når han skal vende sig i sengen. Han er henvist til rygcenteret i Middelfart og afventer undersøgelsen. Peter fortæller, at han om dagen spekulerer meget og hele tiden har hovedpine. Han har svært ved at gå i gang med opgaver i hjemmet og går rastløst omkring. Birthe har flere gange sagt til ham, at både hun og børnene oplever, at han er opfarende og irritabel. Peter fortæller socialrådgiveren, at han tidligere har haft en depression og frygter at få en igen. Socialrådgiveren spørger lidt til hans hverdag. Peter fortæller, at han tidligere har spillet meget billard, men nu bruger han en del tid foran computeren, hvor han spiller kort. Peter har flair for det tekniske, så tit hjælper han venner og naboer med at sætte computer op. Derudover kommer Peter jævnligt i Svingkøbing hallen, hvor han sørger for øl og bolde, når der spilles senior fodbold. Peter kan ikke selv tåle at spille på grund af ryggen, men han deltager i 3. halvleg, hvor der bliver drukket et par øl og hygget. Fortsættes næste side

50 OPGAVE 6. BESKÆFTIGELSE. BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING AF ARBEJDSEVNE. 49 Da socialrådgiveren spørger til om uddannelse inden for IT-området kunne være en mulighed, er Peter meget afvisende. Peter har aldrig været gode venner med tykke bøger, og kan slet ikke se sig selv på skolebænken sammen med en flok skoleelever på hans søns alder. Peter fortæller uopfordret, at han netop har mistet sin mor, der er død efter et langt sygdomsforløb. Peter var efter eget udsagn tæt knyttet til sin mor. Peter savner at have noget at stå op til, og de aftaler derfor, at han henvises til arbejdsprøvning på kommunens projekt Rehabilitering tilbage til arbejdsmarkedet. Peter vil gerne have undersøgelsen på rygcenteret i starten af maj overstået først, og de aftaler derfor at han starter 1 oktober. Ved visitationssamtalen på projektet i oktober 2015 taler Peter med socialrådgiveren på stedet, som præsenterer ham for de muligheder, som tilbydes på stedet. På baggrund af samtalen besluttes det at forlænge sygedagpengeperioden grundet påbegyndelse af arbejdsprøvningen. Efter samtalen sammensætter socialrådgiveren et forløb, som består af arbejdsopgaver på det interne værksted, deltagelse i træning med fysioterapeut, og i mindfulness 2 dage om ugen. Af sagen fremgår det, at Peter efterfølgende ringer til socialrådgiveren på kommunen, fordi han ikke ønsker at komme i en intern praktik. Han vil gerne i praktik som pedel på en skole. Dette aftales efterfølgende med projektet i kombination med mindfulness de andre tre dage. December 2015: Efter 1 ½ måned i projekt Rehabilitering tilbage til arbejdsmarkedet ønsker Peter at stoppe og kontakter socialrådgiveren i sygedagpengeafdelingen. Han begrunder det med, at han ikke kan holde mere kling-klang musik ud. Han synes desuden det er surt at være i praktik uden løn og oplever, at pedellen behandler ham dårligt, og ikke rigtig tror på hans ryg smerter. Af journalnotatet fremgår det, at socialrådgiveren i sygedagpengeafdelingen forsøger at få uddybet, hvad det er pedellen siger, som gør at Peter føler sig dårlig tilpas, men Peter gentager, at han føler sig mistroet og kan ikke præcisere det nærmere. De aftaler et møde i november med socialrådgiveren på Rehabilitering tilbage til arbejdsmarkedet, hvor en fagforeningsrepræsentant fra Metal også deltager. På møde i starten af januar 2016 fortæller socialrådgiveren fra projektet, at hun har talt med pedellen, som fortæller, at Peter er mødt til tiden og har udført de opgaver, pedellen har bedt ham om. Det er pedellens oplevelse, at det er svært at opnå kontakt til Peter f.eks. svarer Peter med enstavelsesord, når pedellen forsøger at indlede en samtale med ham. Pedellen har slet ikke hørt Peter klage over sin ryg og er derfor uforstående overfor, at Peter føler sig mistroet. Peter har været fire timer om dagen hos pedellen og har ikke øget sin arbejdstid eller haft sygefravær. På mødet siger Peter flere gange, at han gerne vil i gang hurtigst mulig og socialrådgiveren forsøger at få ham til at fortælle, hvad han godt kunne tænke sig at lave eller have som mål, men det ved Peter ikke. Til sidst enes de om, at Peter starter på det interne værksted i projektet med nogle svejseopgaver og at mindfulness undervisningen droppes. Socialrådgiveren i sygedagpengeafdelingen vil kontakte egen læge og høre hvilke behandlingsmuligheder der er. Socialrådgiveren ringer til egen læge, som fortæller, at Peter var henvist til Middelfart Rygcenter til udredning, men ved undersøgelsen findes ikke tegn på prolaps. Ryggen er dog slidt og som lægen sigen: har tilstanden varet i mange år. Hovedpinen anser egen læge for at være af spændingstypen, som også kan hænge sammen med, at Peter aktuelt føler sig presset på flere områder. Lægen mener derfor at behandlingsmulighederne er udtømte og der er ikke noget til hinder for, at der kan etableres en virksomhedspraktik på det interne værksted med henblik på afklaring af arbejdsevnen. Lægen mener ikke, at Peter er deprimeret, men at det er vigtigt, at der tages hensyn til, at han tidligere har haft en depression. Feb. 2016: Lige inden Peter kommer ind af døren til samtale hos dig ringer socialrådgiveren fra projektet. Hun fortæller, at Peter har været sygemeldt de sidste to dage og også har haft en del sygedage under arbejdsprøvningen. Hun kan tydelig se, at Peter har mange smerter, da han har svært ved at gå og virker meget smerteplaget, ligesom har han svært ved at huske aftaler og koncentrere sig om arbejdsopgaverne. Hun fortæller, at personalet på værkstedet har fortalt, at Peter kun holder pauser, hvis han får besked på at gøre det. Arbejdsopgaverne er af lettere karakter, såsom pakkeopgaver med lette dele, hvor Peter har mulighed for at variere sine arbejdsstillinger. Svejseopgaverne og tungere pakkeopgaver har, måtte opgives grundet arbejdsstillingerne. Peter har haft nogle enkelte chaufføropgaver med udbringning, men har haft svært ved at løfte selv lette pakker ud af bilen og har nærmeste kravler ud af bilen, hvis han sidder mere end en halv time. Arbejdstiden har været forsøgt hævet til 4 timer om dagen på værkstedet, men uden held. Socialrådgiveren i projektet kan ikke umiddelbart pege på hvordan arbejdsevnen kan afklares yderligere og forslår, at sagen drøftes på rehabiliteringsteammødet med henblik på afklaring af den fremtidige indsats. Fortsættes næste side

51 OPGAVE 6. BESKÆFTIGELSE. BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING AF ARBEJDSEVNE. 50 Instruktion til socialrådgiveren: Du har svært ved at se, hvordan du skal komme videre med Peters sag, særlig på baggrund af den seneste arbejdsprøvning. Du har derfor i samråd med din leder besluttet, at Peters skal drøftes i rehabiliteringsteamet. Under samtalen skal udarbejdes en forberedende rehabiliteringsplan og han skal vejledes om teamet arbejde og hvilke mulige udfald mødet kan få. Husk den sociale trappe både i forhold til vejledningen af Peter, og i forhold til hvad der kunne være relevant at spørge Peter om. I samtalen er det vigtigt at spørge ind til de seneste arbejdsprøvninger og de arbejdsfunktioner Peter har haft under disse. For at rehabiliteringsteamet kan få et overblik over de ressourcer og begrænsninger (arbejdsevnen) Peter har, skal du have uddybet de ting som står i casen dvs. have flere detaljer om hans tidligere jobs m.v. Navnlig tiden på værkstedet og den seneste arbejdsprøvning som pedel skal der spørges til. Hvad lavede han, hvilke funktioner havde han svært ved m.v. Du behøver ikke følge skemaet kronologisk, prøv at få Peter til at fortælle om hans tidligere jobs, for på den måde at kunne hjælpe ham til at se sine styrker. Husk det er ikke kun et spørgsmål om at udfylde skemaet, indholdet skal give teamet de oplysninger de skal bruge for at kunne vurdere Peters arbejdsevne (det er de eneste oplysninger de får). Umiddelbart Peter mener du dog ikke, at Peter kan få et fleksjob, da du mener hans arbejdsevnen måske kan udvikles f.eks. gennem et ressourceforløb i en privat virksomhed med mentor. Du er i tvivl om hvor meget alkohol Peter drikker og skal under samtalen have et billede heraf (hvor meget drikker han konkret?), ligesom du skal have fokus på hvilke ressourcer Peter har fra tidligere jobs. Du skal inddrage de oplysninger du har fra egen læge i samtalen. Samtalen skal tage mindst en time. Fortsættes næste side

52 OPGAVE 6. BESKÆFTIGELSE. BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING AF ARBEJDSEVNE. 51 Instruktion til Peter: Du skal til samtale med socialrådgiveren på kommunen. Du har mange smerter i ryggen. Du kan godt lide at være på værkstedet, men vil hellere have et arbejde. Du har svært ved at forestille dig, hvordan du skal kunne klare mere end de 3 timer om dagen, som du er på værkstedet. Du kan godt lide arbejdet på værkstedet, hvor du har taler godt med de andre. Du har savnet kollegaer og det at have noget at stå op til. Du vil derfor gerne høre om mulighederne for fleksjob. Under samtalen omkring den forberedende rehabiliteringsplan har du svært ved at forstå, hvorfor I skal tale om dine styrker, og om der er personer i dine omgivelser, der kan hjælpe dig. Du har svært ved at overskue din situation og svært ved at holde rede i alle de love og regler, derfor vil du måske gerne have en fagforeningsrepræsentant fra Metal med til næste samtale. Du har de senere måneder fået en vane med at drikke nogle øl for at dulme smerter og søvnløshed. Selvtilliden har det heller ikke for godt, da du slet ikke synes, du slår til som far og mand. Når du kommer hjem fra arbejdsprøvningen, har du behov for at hvile dig fordi du har smerter i ryggen og hovedpine. Du oplever at meget støj forværre din hovedpine og når du har smerter bliver du i dårligt humør. Derhjemme hjælper du ikke Birthe meget i øjeblikket, men du tager dog med ud og handle en gang imellem. Din søn Max på 25 år har netop været i retten efter en tiltale for vold i forbindelse med en noget voldsom bytur. Max er flyttet hjem igen efter et brud med sin kæreste for ½ år siden. Max har været i gang med flere uddannelser, men har aldrig gennemført en ungdomsuddannelse enten på grund af mangel på praktikplads eller fordi han mistede interessen. Max har været på kontanthjælp det sidste års tid. Max sover det meste af dagen, og du vil gerne have ham til at flytte, men du kan ikke tage dig sammen til at tale med ham om det. Puk på 19 år er i gang med grundforløb på teknisk skole, da hun gerne vil være frisør. I går var hun helt ulykkelig, da hun modtog afslag nr. 27 på at finde en praktikplads. Din kone Birthe prøver at holde humøret højt, selvom hun nu har været arbejdsløs det sidste års tid. Du spekulerer meget på jeres økonomi og om I kan beholde huset, men du har ikke lyst til at tale med Birthe om det. På spørgsmål om arbejdserfaringer fortæller du, at du var glad for at køre truck, men det var for hårdt for ryggen, at sidde på en truck hele dagen. Derfor vendte du tilbage til svejsejobbet. Du vil også gerne være pedel, men må erkende, at du havde svært ved at klare den sidste arbejdsprøvning, da du skulle gå og stå meget. Du synes det er svært at skulle fortælle omgivelserne hvad du ikke kan fysisk, og du arbejder hellere lidt længere tid end at bede om en pause. Du er afvisende overfor at tage uddannelse og kun hvis de spørger ind til årsagen, fortæller du, at du havde svært ved at klare dig i folkeskolen og aktuelt har svært ved at læse avis eller se fjernsyn, fordi du har svært ved at koncentrere sig om det. Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært? 2. Hvad gik godt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen? 5. Evt. undervisningsfeedback

53 OPGAVE 7. UDSATTE VOKSNE. BESKRIVELSE OG ANALYSE. VOKSENUDREDNING 52 Indledning og formål Hensigten er, at de studerende opnår viden om udvalgte gruppers livsbetingelser og sociale problemer og kan beskrive og analysere sociale problemer i et helhedsperspektiv. De studerende modtager fagundervisning i relation til ovenstående tema, herunder Voksenudredningsmetoden. Der arbejdes i opgaven med færdigheder i at kunne beskrive, analysere og vurdere sociale problemer i forhold til voksne og udsatte. Anvendt litteratur Henriksen, Kirsten (red.) (2015) 1. udgave 1.oplag. Metodiske tilgange i socialt arbejde. København. Hans Reitzels Forlag (kap. 4) Posborg, Rikke et. Al. (2013) 2. udgave. 1. oplag. Socialrådgivning og Socialt arbejde. København. Hans Reitzels Forlag (kap 10) Metodehåndbogen udgave: Opgaven 1. Forklaring til opgaven I grupper skal de studerende: - Samtale med en borger fra modulets målgruppe - Indhente oplysninger i relation til den/de målgruppe(r) informanten tilhører - Udarbejde et 20 minutters oplæg til fremlæggelse på seminarhold. Oplægget skal demonstrere viden om målgruppen generelt samt færdighed i at lave helhedsbeskrivelse og analyse i forhold til en konkret udvalgt borger inden for målgruppen 2. Øvelse Fremlæggelsen skal indeholde: - Lav en kort præsentation af jeres informant - Beskriv den målgruppe jeres informant tilhører fx antal, karakteristika, problemstillinger - Analyser ved hjælp af udvalgte sociologiske begreber nogle af de problemstillinger, jeres informant oplever - Med udgangspunkt i VUM-redskabet sagsoplysning laves en udredning af jeres informants problemer, ressourcer og ønsker - Vurder hvilke oplysninger I mangler i forhold til udredningen og hvor/fra hvem I vil indhente disse oplysninger 3. Peer-feedback Feedback fra medstuderende og undervisere ved fremlæggelsen i forhold til: - Hvordan borgerens ressourcer er afdækket/beskrevet? - Hvordan borgerens problemer er afdækket/beskrevet? - Hvordan borgerens ønsker er afdækket/beskrevet? Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært? 2. Hvad gik godt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen? 5. Evt. undervisningsfeedback

54 OPGAVE 8. UDSATTE VOKSNE. BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING I SYSTEMATISK SAGSARBEJDE I SOCIALT ARBEJDE MED UDSATTE VOKSNE OG PERSONER MED HANDICAP 53 Indledning og formål Formålet er at de studerende skal træne deres systematik i forhold til at skrive journalnotater ud fra elementerne; beskrivelse og analyse/ vurdering i systematisk sagsarbejde. Anvendt litteratur Henriksen, Kirsten (red.) (2015) 1. udgave 1.oplag. Metodiske tilgange i socialt arbejde. København. Hans Reitzels Forlag (kap. 4) Posborg, Rikke et. Al. (2013) 2. udgave. 1. oplag. Socialrådgivning og Socialt arbejde. København. Hans Reitzels Forlag (kap 10) Opgaven 1. Forklaring til opgaven Du skal læse casen om Christina grundigt. Den skal danne baggrund for dit journalnotat. 2. Øvelse Ud fra oplysningerne i casen om Christina skal du udarbejde et journalnotat, der består af følgende: beskrivelse og analyse/vurdering. Udgangspunktet er, at du sidder i misbrugscentret, hvor Christina har henvendt sig. Der er afsat 30 minutter til at udarbejde notatet, hvilket foretages individuelt. 3. Peer-feedback Når du er færdig med notatet går du sammen med en anden studerende. Derefter læser I hinandens journalnotat og giver hinanden feedback med udgangspunkt i følgende punkter: - Fremgår det tydeligt, hvornår det er beskrivelse? - Fremgår det tydeligt, hvornår det er analyse/vurdering? - Fremgår det tydeligt. at analyse/vurdering er på baggrund af beskrivelse og faglig viden? - Er der elementer i vurderingen, som ikke kan henføres til beskrivelsen? Der er afsat i alt 45 minutter til feedback. Case Jeg vil være stoffri igen. Christina Zaabalawis liv er meget kaotisk. Hun bor i sin bil og skal hver dag skaffe en mindre formue til stoffer. Oven i det har hun netop fået konstateret Hepatitis C og har været udsat for en voldtægt, der har sat sine spor. I en port i Odenses gågade står Christina Zaabalawi sammen med en kammerat. Politiet har lige smidt dem ud af baggården, hvor de hang ud sammen med nogle andre af byens hjemløse, så de er temmelig oprevne. Christina Zaabalawi har levet på gaden i ca. et år. Hun bor for det meste i sin bil, som holder på en nærliggende parkeringsplads, hvor p-bøderne hober sig op. I bilen har hun sit tøj, sine ting og to hunde Happiness og Tyson. Nogle gange sover Christina på en af byens varmestuer, hos veninder eller i en opgang, men oftest overnatter hun i sin bil på forsædet med sin kammerat, mens hundene fast har indtaget bagsædet. Jeg røg på gaden, fordi jeg kom på junk igen og derfor ikke havde råd til min husleje, så jeg flyttede faktisk selv ud. Der er så mange problemer hele tiden, så det var den bedste beslutning, fortæller Christina Zaabalawi. Christina er 22 år og tændstiktynd og har flere gange været indlagt på grund af underernæring. Lægerne har en formodning om, at Christina har anoreksi. Fortsættes næste side

55 OPGAVE 8. UDSATTE VOKSNE. BESKRIVELSE, ANALYSE OG VURDERING I SYSTEMATISK SAGSARBEJDE I SOCIALT ARBEJDE MED UDSATTE VOKSNE OG PERSONER MED HANDICAP 54 Case Christina Zaabalawi er skrevet op til en akutbolig, som hun håber på snart at få, for livet i Odenses sidegader er blevet alt for kaotisk. Inden længe skal Christina i retten for en lang række forhold bl.a. vold og besiddelse af euforiserende stoffer. Hun har netop fået konstateret hepatitis C, hendes mand er i fængsel, dømt for vold og narkosmugling, og for to uger siden var Christina udsat for en grov voldtægt. Jeg kan ikke huske noget fra den dag. Jeg sad i et skur, hvor der var liggesofaer, og en eller anden havde hældt noget i min drikkelse. Jeg vågnede op med blod over det hele og gik op i bilen og ville have nyt tøj på. En af mine veninder kom og hjalp mig på hospitalet, hvor jeg blev undersøgt. Det blev konstateret, at jeg havde været udsat for voldtægt. Jeg har ikke sovet ordentligt siden den dag, og skal nu have fat i akutteamet (fra kommunen, red.), som skal hjælpe mig. Jeg blev også rullet for alt, så jeg har ikke nogen penge nu. Til og fra stofferne: I de seneste syv år er Christina gået til og fra stofferne. Hun har været henvist til misbrugsbehandling men har ikke rigtig kunnet fastholde behandlingen. Hendes egen mor er også tidligere stofmisbruger og inden Christinas far døde af lungekræft, lovede Christina ham, at hun ikke ville ende som sin mor. Lige nu er det dog svært at vikle sig ud af det hele, fortæller Christina. Christinas aktuelle misbrug består af heroin hun startede med hash sammen med en skolekammerat og efter et par år med det, blev hun af sin nuværende kæreste introduceret til heroin. Hun har brug for ca. 2 gram heroin, og det koster ca kr. pr dag for hende. Christina har nu igen henvendt sig til misbrugscentret i Odense for at komme i behandling for sit misbrug, da hun er træt af det liv, som stofferne giver. Jeg kan ikke holde til det og hvis jeg ikke skal dø som 22 årig, skal jeg gøre noget ved det nu. Christina er startet substitutionsbehandling med subutex og er indskrevet i social behandling i centret. Det hele sejler. For et par år tilbage gik det ellers fint. Christina Zaabalwi blev uddannet som blomsterbinder og arbejdede i en blomsterbutik i 2½ år hvor hun bl.a. lavede regnskab. Hun var rigtig glad for jobbet og kunne passe det, selvom hun røg en del hash. Christina røg dog ud, da hun ærligt fortalte sin chef, at hun havde siddet i fængsel for røveri og besiddelse af stoffer. Christina Zaabalawi er godt klar over, at det hele sejler. Hun håber, hun kan få lidt støtte både af misbrugsbehandler og akutteamet til at få lidt styr på sit liv. Ved dog godt at hun er meget svær at fastholde. Christina Zaabalawis ønske er, at hun snarest får en ny bolig, og at hun bliver stoffri, så hun kan få det liv hun gerne vil have. Hun ser frem til, at hendes kæreste kommer ud af fængslet, for så er det meningen, at de skal bo sammen og skabe en familie sammen med i hvert fald to børn, hvis ikke tre. Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært? 2. Hvad gik godt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen? 5. Evt. undervisningsfeedback

56 OPGAVE 9. UDSATTE BØRN OG UNGE. UNDERRETNING OG SYSTEMATIK JF. SEL 153. SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGT FOR OFFENTLIGT ANSATTE 55 Indledning og formål Denne opgave handler om underretning, hvordan den systematisk skal udarbejdes og konstrueres i studiegrupper. Socialrådgivere er ofte dem, der modtager underretning fra barnets/den unges omgivelser på grund af bekymring(er). Socialrådgiveren kan også være den, der udarbejder en underretning, fx ved ansættelse i et misbrugscenter, hvor bekymrende oplysninger kommer frem. Uanset om socialrådgiveren er modtager af underretning eller udarbejder underretning er det en væsentlig øvelse at kunne sætte sig i det udsatte barns sted og evt. i underretterens sted, forud for sagens videre behandling, undersøgelse og indsats. Anvendt litteratur Litteratur og film henvisninger nedenfor indeholder forskellige former for sociale problemer for børn, unge og familier i en udsat position. Forud for konstruktion af underretningen skal studiegruppen vælge en eller flere sociale problemer, sætte sig grundigt ind i litteraturen herom, og samtidig opnå forståelse af omsorgssvigt, de forskellige former og signaler. Førstkommende litteratur om systematisk sagsbehandling i børnesager kan inspirere til opsætningen af underretningen, fx skal en underretning være konkret, objektiv og ikke vurderende i sin tilgang. Se også opmærksomhedspunkter nedenfor. Litteratur Caspersen, Marianne og Laustesen, Charlotte (2009) Systematisk sagsbehandling i børnesager. UC Vest Press. Hougaard, Maiken og Lisbet, Højbjerg Ravn (2015), Socialt arbejde med børn, unge og familier. Hans Reitzels Forlag. Kap. 15, 16, 17, 19, 20. Kvello, Øyvind (2010) Børn i Risiko. Samfundslitteratur, Kap. 7, 8, 9, 11. Film Den perfekte middag: Den store prøve: Dykkerdrengen: Fortsættes næste side

57 OPGAVE 9. UDSATTE BØRN OG UNGE. UNDERRETNING OG SYSTEMATIK JF. SEL 153. SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGT FOR OFFENTLIGT ANSATTE 56 Opgaven 1. Forklaring til opgaven Med udgangspunkt i en af filmene skal studiegruppen sætte sig i et dagtilbuds/skoles sted og udarbejd en underretning på et barn jf. SEL 153. Der skal være tilstrækkeligt kød på sagen til, at underretningen kan være udgangspunkt for en 50 undersøgelsen (SEL) og iværksættelse af eller flere foranstaltninger efter SEL 52. Underretningen skal fylde 2 A4-sider med skriftstørrelse Øvelse Ved konstruktionen skal I være opmærksomme på følgende punkter: Kontaktoplysninger på barn/ung og familie Begrundelse for underretning Hvor længe har problemet / vanskelighederne eksisteret Beskrivelse af barnet herunder også barnets ressourcer og stærke sider med udgangspunkt i: - Sundhedsforhold - Skoleforhold og læring - Fritidsforhold og venskaber - Udvikling og adfærd - Familieforhold familierelationer - Familiens relationer til omgivelserne Hvor længe har du kendt barnet? Hvad har dagtilbuddet/skolen gjort i forhold til barnet og forældrene for at hjælpe? Inddragelse og kontakt til forældrene/ barnet/ den unge i forbindelse med underretningen. 3. Peer-feedback Studiegrupperne arbejder 2 og 2 sammen, læser hinandens underretninger og giver hinanden feed-back. Efterfølgende kan der jf. feed-backen redigeres i underretningen. Underretningen kan sendes nu til socialrådgiver i praksis, afdeling for børn, unge og familier, som studiegruppen mødes med for yderligere feedback. God fornøjelse. Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært? 2. Hvad gik godt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen? 5. Evt. undervisningsfeedback

58 OPGAVE 10. UDSATTE BØRN OG UNGE. BØRNESAMTALEN 57 Indledning Denne opgave handler om børnesamtalen, hvordan den tænkes systematisk forberedt og tilrettelagt. Der indgår en underretning, som danner baggrund for jeres forberedelse af samtalen. Samtalen kan ses som en del af den børnefaglige undersøgelse jf. SEL 50 Øvelsen er individuel frem til du skal have feed-back, se nederst. Anvendt litteratur Øvreeide, Halvor (2009) At tale med børn. Metodiske samtaler med børn i svære livssituationer. (3 udgave) Kap. 1 og 8. København: Hans Reitzels Forlag. s og s Bo, Karen Asta, m.fl. (2011) Udsatte børn et helhedsperspektiv. Akademisk. Kap. 9. Samtaler med børn. s Rask, Lisbeth (2011): Børnesamtalen inddragelse af barnets perspektiver dilemmaer i myndighedssagsbehandlerens arbejde, kap. 3, s Kan downloades på Opgaven 1. Forklaring til opgaven At forberede og tilrettelægge en børnesamtale Formålet med at forberede og tilrettelægge børnesamtalen er, at du får en (begyndende) træning i at tænke og reflektere systematisk i forhold til hvilket barn/ ung handler det om, og hvilke oplysninger ligger der til grund. I mange børnesager er der noget, der skal tales om, noget der er alvorligt, og som skal gøres klart inden samtalen, fx der skal tales om manglende mad før sengetid eller hvad gør du når mor og far slås. Forbered dig igennem angivet litteratur, når du tilrettelægger samtalen med Selma. 2. Øvelse Læs nedenstående underretning om Selma, og skriv på baggrund af den systematisk ned, hvordan du tænker samtalen gennemført, og hvilke overvejelser du har i den forbindelse, fx om formålet med samtalen og om barnets alder. Det centrale for dig er at reflektere og være systematisk i din fremgangsmåde i forhold til samtalen med Selma ud fra de oplysninger du får fra underretningen. Fortsættes næste side

59 OPGAVE 10. UDSATTE BØRN OG UNGE. BØRNESAMTALEN 58 Underretning fra Børnehave: Kontaktoplysninger: - Selma Andersen, Birkevænget 7, Vordingborg. 5,7 år. Mor har alene forældremyndighed Begrundelse for underretning: - Vi har en bekymring for trivsel og udvikling. Vi har en oplevelse af, at Selma er overladt til sig selv og ikke får den rette stimuli, og nærhed - Vi oplever gentagne gange, der ikke bliver fulgt op på aftaler. - Vi er bekymrede for, at der bliver gjort stor forskel på Selma og hendes lillebror, som er mors mands biologiske søn - Mor fortæller på et møde, at hun kun taler med Selma, når hun skal irettesættes - Eks: Selma har klippet sig i håret, dette bliver mor vred over. Hun siger til Selma; den tager vi, når far kommer hjem Hvor længe har problemet / vanskelighederne eksisteret - Vanskelighederne har ikke været bekymrende i perioder. Vi har set, at vanskelighederne er taget til i styrke, efter mor er startet uddannelse, og lillebror er kommet. Over de sidste 2 år. Beskrivelse af barnet herunder også barnets ressourcer og stærke sider Selma er fysisk alderssvarende. Ses ofte meget beskidt, såvel tøj som krop og ansigt. Trods sin alder har Selma ikke selv fornemmelse af hvornår hun tænger til at pudse næse, vaske ansigt eller hvornår tøjet er snavset Selma har det svært ved grænsesætning. Selma bliver vred og sparker de voksne, vælter stolene og har et grimt sprogbrug Efter et udbrud bliver Selma meget ked af det og holder sig tæt til den voksne, der har været med i situationen, og beder om undskyldning Vil gerne deltage i aktiviteter, er ikke særlig udholdende og har svært ved at koncentrere sig. Vil gerne tilegne sig ny viden, men trækker sig hurtigt, hvis det bliver for krævende. Verbalt har Selma svært ved at klare sig. Eks: sidder i en spisesituation, søger voksenkontakt men får den ikke med det samme, da den voksne er optaget af en samtale med et andet barn. Selma giver sig til at skrige og vil ikke holde op Selma spiser meget hurtigt og propper munden. Når Selma spiser morgenmad i institutionen spiser hun hurtigt og kan næsten ikke få nok. De voksne må stoppe hende. Hun er i det hele taget meget fokuseret på mad Eks: Vi sidder og spiser frugt sammen med nogle børn, da Selma kommer over til en voksen og siger, at hun ikke fik mad dagen før, men blev sendt i seng. Da den voksne spørger hvorfor?: siger Selma, det må hun ikke fortælle for sin mor. Siger alligevel, at det er papfar, der har sendt hende i seng uden mad. Selma bliver ofte drillet og decideret mobbet af de andre børn. Det drejer sig ofte om den fysiske fremtoning. De andre børn tager afstand og hun fravælges i lege. Hvor længe har du kendt barnet Vi har kendt Selma i 2,5 år. Selma gik i dagpleje før hun kom i børnehave. Hvad har dagtilbuddet/skolen gjort i forhold til barnet og forældrene for at hjælpe? Selma har været i tværfagligt fora. Der har været supervision fra psykolog. Der er udarbejdet fokusskemaer, analysecirkel og handleplan. Vi har kontakt til mor, der støttes og vejledes meget, blandt andet om spisning, hygiejne og selvværd. I institutionen får Selma ekstra omsorg, der bliver gjort meget for ikke at eksponere voldsomme udbrud, og der arbejdes på mange måder med ekstra opmærksomhed for at højne selvværdet. Personalet vasker ofte Selma. Kontakt til forældrene om underretning Underretningen er gennemgået med mor og papfar. Den er ikke udleveret i kopi, og der var ingen kommentarer.

60 OPGAVE 10. UDSATTE BØRN OG UNGE. BØRNESAMTALEN Feed-back Byt din forberedelse af børnesamtalen med en anden studerende. Læs hinandens igennem og giv på skift feed-back i form af nysgerrige spørgsmål af noget, du hæfter dig ved, eller undrer dig over. Har I fx planlagt meget forskelligt og hvad med de faglige begrundelser? Rediger evt. din forberedte børnesamtale efter feed-backen. Nu skal du enten starte som nr. 1 eller 2 og efterfølgende omvendt: 1. Find en tredje studerende, som du skal have børnesamtalen med ud fra din systematiske tilrettelæggelse af børnesamtalen. Afrund med at få en snak om hvordan det virkede på din medstuderende, der spillede Selma og andet relevant. 2. Du skal spille Selma over for en fjerde studerende, ud fra hans/hendes tilrettelæggelse af børnesamtalen, og på samme måde afslutte med snak om oplevelsen og hvordan det virkede på dig. God fornøjelse Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært? 2. Hvad gik godt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen? 5. Evt. undervisningsfeedback

61 OPGAVE 11. UDSATTE BØRN OG UNGE. OPGAVE I SYSTEMATIK IFHT. DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE JF. SEL Indledning Denne opgave handler om udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse, hvordan den systematisk opbygges og udarbejdes. Undersøgelsen baserer sig på en case, se nedenfor. Opgaven skal løses, således at refleksioner omkring løbende inddragelse af familie og barn er tænkt ind igennem hele sagsprocessen. Øvelsen kan være både individuel eller gruppevis, og der kan gives både mundtlig og skriftlig feedback, alt efter fremlæggelsesformen. Anvendt litteratur Servicestyrelsen m.fl. (2011), Håndbogen om barnets reform ISBN , Kap. 1,2,3,4 og 12. Kildedal, Karin m.fl. (2011) Å bli undersøkt, Universitetsforlaget A/S, 1.udgave, ISBN , Kap.6. Socialstyrelsen (2012) Barnets velfærd i centrum håndbog om ICS, ISBN Opgaven 1. Forklaring til opgaven På baggrund af beskrivelse af journalmateriale skal I ved at analysere og vurdere træffe en afgørelse. 2. Øvelse Med udgangspunkt i casen, skal I træffe en afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse. I skal udfærdige en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning til familien. Herefter skal I lave en fokuseret, skriftlig, systematisk, helhedsorienteret beskrivelse jfr. Sel 50. I skal systematisere oplysningerne i casen og lave en beskrivelse, analyse og vurdering. Analyserammen er Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model samt øvrige relevante teorier. I skal på baggrund af beskrivelsen og analysen udarbejde en begrundet vurdering af, hvilke ressourcer og problemer der er i forhold til børnene, forældrene og netværket samt hvilke dækkede og udækkede behov, som barnet har. Gør det eksplicit, hvilke teoretiske overvejelser, som I anvender i analysen. 3. Feedback De endelige vurderinger præsenteres i plenum og det diskuteres, hvilke specifikke dele af casen, der har haft afgørende betydning for afgørelsen. Fortsættes næste side

62 OPGAVE 11. UDSATTE BØRN OG UNGE. OPGAVE I SYSTEMATIK IFHT. DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE JF. SEL Casen Henriette og Frank møder hinanden på Englandsbåden, hvor de begge arbejder i Henriette er da 22 år og Frank er 23 år. Henriettes netværk består af hendes plejeforældre, Gert og Hanne, som bor i Varde. Her har Henriette boet, siden hun var 5 år. Hun også 3 pleje-søskende, Kim på 33, Bo på 31 og Sanne på 29. Alle tre bor sammen med deres familier i Varde og omegn. Henriette har et varmt forhold til dem alle, men ser dem kun til familiesammenkomster. Julen tilbringer hun på Langeland med sin moster Kimmie og hendes barn Chris, der er på alder med Henriette. Her deltager Henriettes mor, Ketty, også. I julen mødes de og er sammen i et par dage. Ketty bor også på Langeland. Henriette har ikke yderligere biologisk familie. Faderen er uoplyst og bedsteforældrene er døde. Henriette blev i sin tid anbragt hos plejefamilien pga. Kettys alkoholmisbrug. De første 5 år af Henriettes liv blev hun ofte overladt til bedsteforældrene i Odense og Kettys tilfældige bekendtskaber. Ketty opholdt sig sjældent i sin bolig og var i perioder helt uden bolig pga. huslejerestancer. Kommunen hjalp hende ofte med økonomisk hjælp til betaling af restancer og til indskud til ny bolig. Henriette har jævnligt kontakt med moderen Ketty. De snakker i telefon sammen, men mødes sjældent på grund af den geografiske afstand. Ketty har også bortadopteret en søn, før Henriette blev født. Ingen af dem har, eller har haft, kontakt med ham. Henriette har haft en almindelig folkeskolegang i Varde. Hun var dog ikke glad for skolen. Hun var fagligt svag og følte sig ofte mobbet af pigegruppen på grund af sin overvægt. Dog fik hun en nær veninde, Karolina, som hun stadig har kontakt med. Karolina har dog giftet sig med en amerikansk mand og bor nu i USA. Henriette og Karolina har stadig kontakt via Facebook og Skype, hvor de følger med i hinandens liv. I fritiden red Henriette på den lokale rideskole. Her var hun sammen med en gruppe piger, der var fælles om deres lidenskab for heste. Henriette fik ingen nære venskaber her, men er stadig i kontakt med nogle fra gruppen via Facebook. Efter folkeskolen fik Henriette arbejde hos den lokale købmand i Varde. Her fik hun et varmt forhold til købmanden, Hans, og hans familie. Hans kone, Ingrid, arbejdede også i butikken. Hans og Ingrid har to adoptivbørn, Sille og Adam, der begge er adopterede fra Kina. Sille og Adam er 10 og 12 år yngre end Henriette. Ingrid observerede hurtigt, at Henriette knyttede bånd til Sille og Adam og udviste en helt særlig omsorg for de to børn. Ingrid gjorde Henriette opmærksom på, at hun nok havde et særligt talent, når det handler om børn og opfordrede hende til at overveje, om hun ikke skulle læse til pædagog. Henriette vidste dog, at man skulle have en gymnasial uddannelse for at komme ind på pædagoguddannelsen, det kunne hun ikke se sig ud af. Henriette har stadig kontakt med Sille og Adam via Facebook og har mødt dem ved aftalte lejligheder i Esbjerg, hvor de har været ved havnen og gå tur og herefter på cafe og drikke varm cacao. Da Henriette havde været ansat hos Købmanden i et par år, besluttede hun sig for at flytte til Esbjerg og starte som social- og sundhedshjælper. Hun fik arbejde på et plejehjem og gik i gang med uddannelsen. På uddannelsen fik hun to gode veninder, Berit og Ulla, der begge var 5 6 år ældre end Henriette. De tre studerede sammen og brugte en del fritid sammen. De gik på diskotek i weekenden, shoppede sammen osv. Både Berit og Ulla blev gift og fik børn nogenlunde samtidig og venskabet mellem dem og Henriette gled ud med familie-hverdagen. Henriette har dog stadig kontakt med dem begge via Facebook. Da Henriette var færdig med uddannelsen, fik hun lyst til at opleve noget andet. Hun søgte derfor arbejde på Englandsbåden. Her arbejder hun i restauranten, da hun møder Frank. Fortsættes næste side

63 OPGAVE 11. UDSATTE BØRN OG UNGE. OPGAVE I SYSTEMATIK IFHT. DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE JF. SEL Casen Frank er fra Esbjerg. Han er vokset op i kvarteret omkring Havnegade og Borgergade. De flyttede flere gange under hans opvækst men de forblev altid i samme bydel. Bydelen bestod fortrinsvis af mindre arbejderlejligheder, baggårde med værksteder og værtshuse. Det meste af bygningsmassen er siden revet ned og omdannet til parkeringspladser for handlende samt moderne ejerlejligheder. Frank er vokset op i en familie bestående af moderen, Beritta og faderen, Eduardt, der kun kaldes og omtales som King. Der var ud over Frank 5 andre børn: Christine, Berittas særbarn, der er 11 år ældre end Frank. Berit, der er 5 år ældre end Frank. Connie, der er 3 år ældre end Frank, Flemming, der er 2 år yngre end Frank og Orla, der er 4 år yngre end Frank. I dag er der kun Orla og Connie tilbage. De øvrige er døde som følge af selvmord eller stofmisbrug. Såvel Flemming som Berit har efterladt børn. Disse børn er anbragt og Frank kender dem ikke. Han ved ikke, hvad de hedder eller hvor gamle de er. Christine har efterladt en datter, Diana, der er 18 år og er anbragt hos en plejefamilie. Frank har kontakt til Diana. Han holder jul sammen med hende hos hendes plejefamilie i Tønder. Orla arbejder på en gård i Ukraine og har sjældent kontakt med familien. Dog er der sporadisk kontakt via Facebook og Skype f.eks. i julen. Connie bor i Aabenraa sammen med sin familie bestående af manden Bo og børnene Gustav og Emma. Connie har sluppet kontakten med sin øvrige familie til fordel for Bos netværk og familie. Barndommen i hjemmet var præget af angst for King. Beritta fik ofte tæsk af King og børnene var også udsat for Kings hårde hånd. King ernærede sig selv ved arbejde på en skrotplads og forefaldende sort arbejde. Herudover var der en del indtægter fra lyssky forretninger. King kørte stor amerikanerbil og havde en motorbåd i havnen. Han var en af de første, der fik mobiltelefon. Der manglede ikke mad i hjemmet og regningerne blev betalt til tiden. Beritta kom ikke uden for hjemmet. King stod for alle indkøb. Frank har ikke gået i daginstitution, han blev passet af moderen i hjemmet. Han blev fulgt i skole af Christine på første skoledag, men kom herefter sjældent og blev ofte sendt hjem, når han kom, da han var urolig og støjende i undervisningen. Han blev meget knyttet til sin søster Christine, der tog sig af ham. Christine blev gravid som 15 årig, ingen ved, hvem der er faderen til Diana. Christine blev boende i hjemmet og opholdt sig mest her sammen med Beritta. Diana kom ikke i daginstitution. Christine blev tiltagende depressiv og led af angstanfald. Hun blev indlagt i psykotisk tilstand, da Diana var 6 år. Under indlæggelsen tog Beritta og King sig af Diana. I forbindelse med indlæggelsen kom der en repræsentant for kommunen for at godkende Beritta og King som privat plejefamilie for Diana. Her blev det vurderet, at der ikke kunne gives plejetilladelse og Diana blev derfor anbragt hos en plejefamilie i Tønder. Frank var meget ked af dette. Han savnede både Christine og Diana. Christine blev udskrevet og Diana kom hjem. Da Diana var 12 år tog Christine sit eget liv. På det tidspunkt var Frank 16 år gammel. Han hjalp sin fader med arbejdet på skrotpladsen og andre forefaldende opgaver. Han fik her nogle kammerater fra en motorcykelklub. Især Tonny knyttede han bånd til. Diana blev herefter genforenet med plejefamilien i Tønder. Diana gav over for plejefamilien udtryk for, at hun ville bevare kontakten til Frank. Plejefamilien sørgede herefter for, at Frank kom på jævnlige besøg. Da Frank er 18 år, bliver Beritta indlagt på sygehuset og dør af en kræftsygdom. King er ude af sig selv af sorg og vælger at tage til Thailand med nogle kontakter. Frank holder fra det tidspunkt jul sammen med Diana og Dianas plejefamilie. Her får han en god kontakt til plejefaderen, Mogens, der fortæller ham om sine år på Englandsbåden. Han hjælper Frank med at søge arbejde på båden og som 20 årig starter Frank i køkkenet på båden. Fortsættes næste side

64 OPGAVE 11. UDSATTE BØRN OG UNGE. OPGAVE I SYSTEMATIK IFHT. DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE JF. SEL Casen Henriette og Frank bliver forelskede og forlover sig kort efter. Henriette bliver gravid og de bliver enige om at bosætte sig i Esbjerg, hvor Frank kan få arbejde som køkkenmedhjælper på en restaurant. Henriette søger arbejde som social- og sundhedshjælper. Hun får et vikariat på et plejehjem. De bosætter sig i en treværelses lejlighed på Gl. Vardevej skråt over for svømmestadion. Lejligheden hører under Dansk Almennyttigt Boligselskab, og de fik allerede kort tid efter deres ansøgning mulighed for at flytte ind da der ingen ventetid var i boligselskabet. Lejligheden er lys og god, og ligger i en bydel som bebos af ældre lejere og mennesker der står uden for arbejdsmarkedet. Henriette arbejder som vikar indtil, hun skal gå på barsel. Vikariatet ophører i barselsperioden. Den 24. september 2006 kommer Isabella til verden. Isabella vejer gram og er 51 cm. Lang. Hun er en sund og velskabt pige. På barselsgangen får Henriette og Frank besøg af Henriettes plejeforældre, Ingrid, Sille og Adam og Diana, der kommer sammen med plejefader Mogens. Ulla kommer også på et kort besøg med en gave fra hende og Berit. Tonny dukker også op med sin kæreste Tanja. Da Henriette og Isabella kommer hjem fra barselsgangen, arbejder Frank som køkkenmedhjælper. Han har derfor skiftende og sene arbejdstimer. Isabella græder meget om natten. Frank viser sit opfarende temperament. Han bliver rasende over, at Henriette ikke kan få Isabella til at være stille, så han kan få sovet. Henriette prøver af bedste evne at få tingene til at glide. Ved det første besøg af sundhedsplejersken giver Henriette udtryk for, at hun er træt. Isabella græder meget, fortæller hun. Det betyder, at hun ikke får så meget søvn. Henriette forklarer, at Frank ikke kan deltage i pasning af Isabella om natten, da han enten er på arbejde eller skal sove. Sundhedsplejersken undersøger Isabella og konkluderer, at Isabella er sund og rask. Hun foreslår Henriette at starte i en mødregruppe, hvor hun kan hente sparring med de andre mødre om f.eks. søvn. Sundhedsplejersken spørger til Henriettes familie og Henriette fortæller, at hun ikke orker at se så mange i øjeblikket. Henriette starter ikke i mødregruppen. Frank synes ikke, at det er en god ide. Han synes ikke, at hun skal sidde og diskutere deres private forhold i en gruppe med andre kvinder. I en periode er det begrænset, hvem Henriette ser. Frank bryder sig ikke om at få gæster. Dog kommer Diana på besøg et par gange og Henriette mødes også et par gange med plejemor Hanne i byen, hvor de drikker en kop kaffe. Til jul bliver de enige om at holde jul sammen med Diana og plejefamilien, hvor Frank har haft tradition for at holde jul. Her bliver de mødt med åbne arme og de har alle en god juleaften. Næste dag tager Henriette og Frank hjem til Esbjerg. Henriette oplever i stigende grad at føle sig ensom. Hun ser ikke så meget til Frank, der arbejder en del og er sammen med Tonny. Hvad de laver, ved hun ikke. Frank fortæller ingenting og er i stigende grad mentalt fraværende hjemme hos Henriette. Når hun spørger Frank, bliver han aggressiv og opfarende. Isabella græder stadig en del især om natten. Henriette beslutter, at hun vil søge arbejde. Hun fortæller Frank dette og han accepterer det. Hun skriver derfor Isabella op til en kommunal dagplejeplads. Henriette får et vikariat på det lokale plejehjem og Isabella en plads hos en lokal dagplejemor. Ved opstarts mødet mellem Henriette og dagplejemoderen fortæller Henriette, at det bliver hende, der afleverer og henter Isabella. Dagplejemoderen noterer sig, at Isabella virker sky og indelukket. Hun tænker, at det nok er generthed. Hun noterer sig også, at Henriette virker træt og opgivende, men dog glad for det forestående arbejde. Henriette begynder på sit arbejde. Her møder hun Margit en ældre social og sundhedshjælper. De er ofte på arbejde på samme tid, og de fatter hurtig sympati for hinanden. Forsigtigt og over tid bliver Margit den, Henriette spørger hvad hun vil foreslå, når nu Isabella græder så meget om natten. For Isabella er stadig urolig om natten. Derhjemme kræver Frank fred og ro og Henriette sover derfor sammen med Isabella på Isabellas værelse om natten. Henriette er bange for Franks temperament. Han er begyndt at slå hende og hun har en enkelt gang set ham slå Isabella, da Isabella prøvede at få hans opmærksomhed. Henriette prøver at undgå, at Isabella er alene med Frank. Hun holder Isabella tæt til sig, når Frank er i nærheden. Flere gange oplever Isabella, at Frank slår Henriette. En nabo, Ingrid på 65 år, som af og til taler med Henriette på trappen, kan høre, at ikke alt er, som det skal være i den lille familie. Hun kontakter kommunen og fortæller, at hun er bange for, at Frank slår Henriette og Isabella. På arbejdet klarer Henriette det, så godt hun kan. Hun er ofte træt og uoplagt. Kollegaerne snakker om, at hun virker langsom og at hun måske er lidt dum. Ud over Margit undgår Henriette nær kontakt til de øvrige kollegaer og passer så godt hun kan, de opgaver hun skal løse. Fortsættes næste side

65 OPGAVE 11. UDSATTE BØRN OG UNGE. OPGAVE I SYSTEMATIK IFHT. DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE JF. SEL Casen Isabella, der er fyldt to år, er indesluttet og klynkende i dagplejen. Den erfarne dagplejemor hæfter sig ved, at hun dels oplever Isabella som en pige, der konstant søger hendes opmærksomhed og vil klæbe sig til hende, hvis hun vil forlade stuen, hvor de opholder sig, men når hun så kommer tilbage, så undgår Isabella hende helst. Over for de andre børn optræder Isabella ofte vred eller græder. Pludselig lyde og bevægelser kan få hende helt ud af fatning. Dagplejemoderen kender sundhedsplejersken både privat og personligt. Hun ringer derfor til sundhedsplejersken og spørger til familien. Sundhedsplejersken fortæller, at Isabella er født sund og rask, men at hun husker mor som træt og uoplagt. Sundhedsplejersken fortæller, at hun aldrig har mødt faderen, men at hun har hørt af omveje, at han er en underlig starut. Dagplejemoderen fortæller, at hun heller ikke har mødt faderen. Dagplejemoderen tager kontakt til dagplejepædagogen og fortæller om Isabella. Dagplejepædagogen kommer og iagttager Isabella. Hun konstaterer, at Isabella virker meget utryg. Hun tænker, at det vil være godt, hvis Isabella kan blive undersøgt af en læge og af en psykolog. Hun anbefaler dagplejemoderen at tage en snak med Henriette. Dagplejemoderen vil lige finde mod til dette, og så vil hun tage en snak med Henriette, siger hun til dagplejepædagogen. Hun synes jo, at de har et godt samarbejde. Henriette overholder alle aftaler og regler i dagplejen. Hun sørger for, at Isabella er ren og pæn i tøjet, at der er regntøj, bleer, madpakke med osv. Og hun kommer altid og henter til tiden, hvilke mange af de dårlige forældre ikke kan finde ud af. Henriette bliver en dag overfaldet af en dement beboer. Hun bliver frygtelig bange og bryder sammen i gråd. Hun kan slet ikke holde op med at græde. Der bliver tilkaldt en krisepsykolog. Psykologen finder, at Henriette skal indlægges på psykiatrisk afdeling. Henriette bliver akut indlagt på psykiatrisk skadestue. Hendes store bekymring er dog datteren Isabella, Henriette får fremstammet, at hun ikke tør overlade hende til faderen Frank, da hun er bange for, at hans voldsomme reaktioner vil gå ud over datteren, da han jo tidligere har slået dem begge. De kommunale myndigheder bliver inddraget i sagen og Henriette falder sammen i armene på den psykiatriske sygeplejerske. Evaluering af opgaven 1. Hvad har jeg lært? 2. Hvad gik godt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad tager jeg med mig fra øvelsen? 5. Evt. undervisningsfeedback

66 ilh