HVIDBOG ORIENTERING OM FREDNING S. 1/8

Transkript

1 HVIDBOG ORIENTERING OM FREDNING S. 1/8

2 Foreninger, interesseorganisationer og myndigheder, som har modtaget en orientering om fredningen samt udkast til fredningsforslag Boesdalsforeningen Dansk Botanisk forening Dansk Kano- og Kajakforbund Dansk Ornitologisk Forening Dansk Sportsfiskerforbund Dansk Vandrelaug Danske Vognmænd Erhvervsråd Stevns Erhvervs- og Vækstministeriet Friluftsrådet, hovedorganisation Friluftsrådet, lokalafdeling Gefion landboforening Gjorslev gods Højerup Borgerforening Kulturstyrelsen Køge Triatlon Landbrug og Fødevarer Lodsejerforeningen Stevns klint Trampesti Naturstyrelsen OMYA Sejlklubben Rødvig Stevns Selskabet Højeruplund Referencegruppen Stevns Klint Roklubben Stevns Sejlklubben Rødvig Stevns Stevns Fyrcenter brugergruppe Stevns Fyrforening Stevns løbeklub Stevns Turistforening Visitsydøstsjælland-Møn A/S Østdansk Landboforening Østsjællands Museum S. 2/8

3 ØSTSJÆLLANDS MUSEUM v/ direktør Tove Damholt Østsjællands museums bestyrelse har besluttet at: - at vi i overensstemmelse med museets tidligere fremsendte notat er meget positive i forhold til fredning af klinteprofilet, - at vi som lodsejer er meget positive i forhold til fredning af en 25 meter bræmme langs klinten, - at vi ikke ønsker yderligere fredning på museets arealer på nuværende tidspunkt. - Tilbagemeldingen sker efter positiv dialog og i fuld forståelse med Selskabet Højeruplund. SELSKABET HØJERUPLUND v/ fmd. Jens Carl Jørgensen Selskabet Højeruplund indstiller følgende: - at vi i overensstemmelse med tidligere tilkendegivelser er meget positive i forhold til fredning af klinteprofil, - at vi som lodsejer er meget positive i forhold til fredning af de 25 meter langs klinten, - at vi forudsætter at der ikke skal ske etablering af overdrev på vores arealer, men at den hidtidige pleje som park- og skovområde kan fortsætte uændret, - at vi ikke ønsker yderligere fredning på Højeruplunds arealer nu (hverken parkeringspladsen eller lunden). - at vi melder tilbage efter positiv dialog og i fuld forståelse med Østsjællands Museum S. 3/8

4 STEVNS TURISTFORENING v/ fmd. Lars Severin Klausen Stevns Turistforening finder, at fredningsforslaget fint inkluderer og åbner plads for de turismefremmende initiativer vi ser behov for omkring Stevns Klint. Vi er ligeledes positive over for, at forslaget i højere grad end i dag, sikrer tilgængelighed samt muligheden for en ubrudt Trampesti. VISIM, v/direktør Martin Bender VISM mener: - at Stevns Klint rummer et betydeligt uudnyttet turismepotentiale, hvis man vil forløse dette, er det afgørende, at man fremadrettet kan imødekomme eksisterende og kommende behov for at udvikle områdets servicefaciliteter og infrastruktur, - At lystfiskere, sejlsportsfolk, fugleinteresserede, geologiturister, vandrefolk, cyklister, naturelskere, gangbesværede, campister, festivalgæster, sportsudøvere osv. kan besøge, udforske og opleve Klinten så tidssvarende og ubesværet som muligt, - at et besøgscenter på Stevns Klint med den fornødne infrastruktur og udenoms aktiviteter, vil kunne have en positiv betydning for turismeudviklingen i hele destinationen Sydsjælland. MUSEUM SYDØSTDANMARK v/museumsinspektør for arkæologi Maja Schulz. Er tidligere blevet orienteret om en måske kommende fredning og fredningens omfang og har følgende kommenteret: En kommende naturfredning kommer formentlig ikke til at have indvirkning på den skjulte kulturarv/arkæologien. Kulturstyrelsen tilstræber i høj grad in situ bevaring af de arkæologiske fortidsminder. Tages arealerne ud af dyrkning vil det betyde, at en evt. nedpløjning af fortidsminder standses og det er fra vores synspunkt meget positivt. Skal der derimod anlægges veje eller bygninger har det betydning for de fortidsminder, der ligger skjult i jorden. S. 4/8

5 ØSTDANSK LANDBOFORENING v/ fmd. Jørgen Petersen Med henvisning til orientering modtaget den 1. december fra Stevns Kommune om Stevns Klint fredningssag, har Østdansk Landboforening følgende bemærkninger: Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening foreslår en fredning der bl.a. omfatter en 20 km lang dyrkningsfri bræmme på mimum 25 meter fra klintekanten. Østdansk Landboforening kan ikke anbefale den foreslåede fredning, på det foreliggende beslutningsgrundlag. Konsekvenserne for landbruget på kort og langt sigt er ikke belyst tilstrækkeligt og fremlagt som en del af beslutningsgrundlaget. Det fredningsforslag vi har modtaget, er ikke fyldestgørende, da bilagene mangler. Desuden ønskes en uddybende redegørelse for hvad minimum 25 meter fra klintekanten betyder. Er der maksimum grænse for bredden på den dyrkningsfri bræmme? Samtidig er kompensationer for begrænsninger i landbrugets drift og udvikling ikke fremlagt som en del af beslutningsgrundlaget. Østdansk Landboforening foreslår derfor beslutningen om fredningen udskudt, indtil der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Hvis fredningen alligevel gennemføres som beskrevet i forslaget, ønsker landmændene ikke at eje de udpegede arealer, da det besværliggør landbrugsdriften, og betyder at lodsejerne stadig skal betale ejendomsskat. Kravet er at de udpegede arealer incl. yder- ligere bufferzoner eksproprieres til den aktuelle markedspris for landbrugsjord i området, og der i øvrigt gives erstatning for tab som påføres husdyrproduktionen. Erstatningerne skal omfatte yderligere bufferzonekrav i tilfælde af, at der sker en opkvalificering til kate- gori 1 natur og flytning af NATURA-2000 grænsen 25 meter ind i landet langs kanten af klinten. F.eks. giver udbringning af husdyrgødning i form af dybstrøelse op til 100 m bufferzonekrav. De berørte husdyrproducenter skal rimeligvis have erstatning, der giver mulighed for at kunne købe erstatningsjord for de arealer, der fremover ikke kan drives landbrugsmæssigt optimalt på grund af konsekvenserne af fredningen. S. 5/8

6 Østdansk Landboforening undrer sig over, at der i den foreslåede fredning ønskes at fremme næringsfattig beplantning, når arealerne har noget af Danmarks bedste jord, der fra naturens side ikke er næringsfattig. Der er tale om en fredning af et område hvor Stevns Kommune gerne vil have naturen til at udvikle sig. Dvs. at der ikke er forelagt dokumentation for naturens tilstand, og at den omtalte naturtype faktisk findes i det område der forslås fredet. Inden naturen har indfundet sig, pålægges landbruget således vilkår for driften, for at sikre naturen optimale vilkår for at udvikle sig. Derfor mener Øst- dansk Landboforening, at der er tale om en omvendt strategi og dermed en kompensationsberettiget handling. Husdyrproducenter langs Stevns Klint har en omsætning på 120 mio. kr. og 36 arbejds- pladser i produktion og flere i følgevirksomheder. På grund af manglende bilag og redegørelse for bredden på den forslåede dyrkningsfrie bræmme, kan vi ikke vurdere omfanget af begrænsninger i udbringningen af husdyrgødning og husdyrproduktionen generelt. Østdansk Landboforening anerkender, at Stevns Klint er udpeget til verdensarv af UNESCO og mener, at den nuværende frivillige trampesti giver publikum god adgang til oplevelser langs kanten af Klinten. Derfor er der allerede med de nuværende aftaler, meget gode muligheder for at udvikle turisterhvervet omkring Stens Klint, uden at gennemføre den foreslåede fredning. Landbruget ønsker en løsning, der giver mulighed for at drive landbrug og samtidig udvikle turisterhvervet. Østdansk Landboforening forbeholder sig ret til efterfølgende at give yderligere bemærkninger i den kommende tid. Vi har fået en kort svarfrist, der ikke har givet mulighed for, at vi har kunnet modtage den nødvendige faglige og juridiske analyse og rådgivning fra bl.a. Landbrug & Fødevare og SEGES. FORVALTNINGENS KOMMENTARER: Kommentarerne er svar til Østdansk Landboforening, som har ønsket tilbage melding på deres notat. Teknik & Miljø har d. 17. december 2015, modtaget et notat fra Østdansk Landboforening (ØL) omkring fredningen af klintekanten, og de overvejelser der måtte være for jordbruget i området. Denne skrivelse er et svar på de anførte påstande. Fredningen kommer til at omfatte i alt ca. 119 ha hvoraf kun 38 ha er privatejet agerjord, resten er offentlige arealer, forstrand mm. De områder, hvor fredningen er bredere end de 25 meter, er de kommunale arealer, hhv. Boesdal, Fyrområdet, naturcenteret ved Mandehoved og det statsejede areal Holtug Kridtbrud. Der er dog visse private arealer, hvor lodsejere frivilligt har ønsket at få fredet mere jord og bræmmen derfor er blevet bredere. Årsagen til at der ønskes at frede en bræmme er, at sikre adgangsstien til klinten for eftertiden. Klinten vil hele tiden ændre forløb ved forvitring og nedstyrtninger, og S. 6/8

7 de 25 meter skal sikre en fleksibilitet for stiens forløb, der på den måde kan ændre sig med tiden. Det kan eksempelvis ske, når der efter skred opstår flere meters udhæng med nedstyrtningsfare. I disse tilfælde vil det ellers være rent tab for lodsejeren i form af areal, når der skal etableres ny sti længere inde på markerne. Ved en fredning, har lodsejeren fået en kompensation for at disse hændelser kan forekomme. Årsagen til at kompensationer for begrænsninger i landbrugets drift ikke er fremlagt som en del af beslutningsgrundlaget er, at det ikke er kommunen der beslutter kompensationsudmålingen. Normalvis er det fredningsnævnet der træffer beslutning om beløbsstørrelsen. Som Teknik & Miljø forstår det, anfører ØL at landmænd får problemer med drift af arealer der grænser op til fredningen, og derfor ønsker kompensation for en bufferzone der vil opstå langs 25-metersbræmmen. Et af argumenterne skulle være, at Natura 2000 områder der findes langs Stevns Klint skulle brede sig til udpegede fredede områder. Det eneste relevante Natura område i den forbindelse er Holtug Kridtbrud (habitatområde H183 og Natura 2000-område N182). Stevns Rev (N 206 H 206) er helt uden betydning i denne sammenhæng, da det er akvatiske naturtyper der er årsag til områdets Natura 2000-status. Disse naturtyper (stenrev og sandbund) vil næppe sprede sig ind i landet. Det er en generel betragtning, at det er meget usandsynligt, at der udpeges eller tilføjes yderligere arealer til Natura 2000 områder langs Stevns Klint. For det første udpeges der meget sjældent nye Natura 2000 områder i Danmark, og for det andet, så vil en udpegning af Natura 2000 område kræve store sammenhængende habitat natur. Udover Holtug Kridtbrud, så er områder som Boesdal og området ved Koldkrigsmuseet i dag kun delvis 3 område. Og det vurderes som tvivlsomt, om disse områder nogen sinde vil opnå status af habitatnatur. At der herefter automatisk er bufferzoner omkring Natura 2000-natur, med særlige krav til blandt andet udbringning af dybstrøelse, er ikke tilfældet. Der er derfor heller ikke en 100 meters bufferzone langs klinten, omkring de nuværende Natura 2000-områder Stevns Rev og Holtug Kridtbrud. For yderligere at fastslå, at kommunens husdyrbrug ikke bliver berørt af fredningen, har Teknik & Miljø haft Landbrugsrådgivningsfirmaet Gefion til at foretage ammoniakberegninger til fredningsområdet, fra samtlige 6 husdyrejendomme langs med klinten (indenfor 3 km) der har en størrelse over 15 DE. Gefion konkluderede, at det er helt usandsynligt at naturområder fremkommet ved fredningen vil få indflydelse på husdyrbrugenes muligheder for fortsat at drive og udvide deres besætninger. Vi er bekendt med, at noget af landets bedste landbrugsjord findes på den Stevnske halvø. Det er årsagen til den store produktion af højværdiafgrøder som eksempelvis vores frøproduktion. Når der fredes 25 meter langs klintekanten, vil den smalle bræmme efter al sandsynlighed blive til naturtype nr Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (kalkoverdrev). Det der kendetegner naturtypen er, at den fremkommer på tør og næringsfattig, kalkholdig jord. Denne naturtype er ikke noget valg, men en naturlig konsekvens af, at den yderste kalkholdige jord langs klinten ikke er af samme gode beskaffenhed som lidt længere væk fra klintekanten. Overordnet kan det siges, at disse helt specielle jordbundsforhold der gør, at plantearter der trives i næringsfattige jorder vil blive fremherskende, kun er gældende helt ude langs klinten. S. 7/8

8 Disse naturtyper er allerede forekommende flere steder langs klinten, som eksempelvis ved Boesdal, naturcenteret ved Mandehoved og fyrområdet, og andre små lokaliteter der i alt på nuværende tidspunkt allerede udgør 5 km af den 20 km, der ønskes fredet. Det er blandt andet for at kæde disse eksisterende områder af kalkoverdrev sammen, at der er ønske om at frede en bræmme på 25 meter langs klintekanten. Tilstedeværelsen af en naturtype, bestemmes ud fra de plante- og dyrearter der er til stede på en lokalitet sammenholdt med de geologiske forhold. I flere gældende lokalplaner for områder langs klintekanten, er tilstedeværelsen af kalkoverdrev beskrevet, ligesom der er en liste offentlig tilgængelig i udkastet til fredningsforslaget, hvor de såkaldte indikatorarter for kalkoverdrev er beskrevet. Både fredningsforslaget med artsliste og lokalplaner er tilgængelige på kommunens hjemmeside. Teknik & Miljø beklager at ØL ikke har modtaget et fredningsforslag indeholdende bilag. Proces og tidsplan har været meget stram, hvorfor udkastets bilag ikke har været klar tidligere. Fredningsforslaget blev tilsendt alligevel blot som en ekstra service, da denne ekstraordinære høring ikke er lovpligtig. S. 8/8