Hov Vig sommerhusområde

Transkript

1 Styregruppen for afvanding af Hov Vig sommerhusområde Hov Vig sommerhusområde Udgivelsesdato : 13. juni 2016 Udarbejdet af : Grontmij for Styregruppen for afvanding af Hov Vig sommerhusområde Grontmijs reference

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 ANSØGNING 2 2 BAGGRUND 2 3 FORMÅL MED PROJEKTET 3 4 AFGRÆNSNING AF PROJEKTOMRÅDET Opland Landkanalen Jordbundsforhold Grundvand 7 5 AFVANDINGSPROJEKT Projektbeskrivelse Forudsætninger Indretning af pumpestation Adgangsforhold Diger Klimatilpasning Budget Ejendomsoversigt Partsdeling Nytteværdi Tidsplan 13 Bilag 1. Matrikeloversigtskort 2. Lodsejerfortegnelse 3. Oversigtsplan, tegning TF1E_ Projektforslag omfattende: a. Tegning TF1D_011 Pumpestation, plansnit b. Tegning TF3D_501 Pumpestation, snit A-A, B-B og C-C 5. Opmåling af Landkanalen omfattende: a. Oversigtskort b. Længdeprofil for Landkanalen og Hov Vig Kanal c. Længdeprofil for tilløb til Landkanalen

3 Side 2 1 ANSØGNING I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet grundet nedbør, der ikke kan nedsive, samt tilbagestuvning fra Isefjorden via Hov Vig kanal og Landkanalen. I 2011 indsendte Styregruppen for Hov Vig Sommerhusområde en VVM-anmeldelse af et afvandingsprojekt til Odsherred Kommune. Odsherred Kommune vurderede på baggrund af anmeldelsen, at projektet var VVMpligtigt. Herefter startede en VVM proces, som blev sendt i høring i maj 2014.af Odsherred Kommune. VVM redegørelse og Natura 2000-screening viste, at projektet ikke har nogen væsentlig påvirkning på det omkringliggende miljø. Efter afsluttet VVM-proces søger Styregruppen for Hov Vig Sommerhusområdet Odsherred Kommune om godkendelse af afvandingsprojektet. Ansøgningen sker i henhold til vandløbslovens kapitel 6 om Regulering m.v. af vandløb og kapitel 9 om Udpumpningsanlæg med digeanlæg til afvanding samt bekendtgørelse nr om vandløbsregulering og -restaurering. I henhold til bekendtgørelsens 12 indeholder projektet følgende: 1. En redegørelse om formålet med og en begrundelse for projektet 2. Projektbeskrivelse med oversigtskort og detailplaner 3. Oversigt over de af projektet omfattede ejendomme med fortegnelse over de grundejere og brugere, der ønskes inddraget i projektet 4. Overslag over udgifterne med forslag til fordeling af disse 5. En tidsplan for arbejdets udførelse 2 BAGGRUND Årsagen til, at terrænet i sommerhusområdet er vandlidende kan kort opsummeres i følgende: Hov Vig Kanals udmunding i Isefjorden er påvirket af fjordens vandspejl. En højvandklap sikrer i dag, at havet ikke oversvømmer området. Omvendt kan området ikke afvande under høj vandstand i fjorden, idet det afstrømmende vand fra sommerhusområdet vil stuve op i Landkanalen og udgøre en risiko for oversvømmelse, hvis vandstanden overstige kronen på diget langs Landkanalen. Det gælder især i de områder, hvor diget er sammensunken og ikke er vedligeholdt. Mange strækninger af det nordlige dige langs Landkanalen er lokalt nedbrudt, fjernet eller har sat sig, hvilket med tiden har forøget hyppigheden af oversvømmelseshændelser. Funktionen af dræn- og grøftesystemet er ødelagt gennem årene ved forskellige typer af ændringer på systemet samt manglende vedligeholdelse. Lokale flaskehalse i afvandingssystemet, som skyldes, at systemet er etableret ved knopskydning af flere omgange og der derfor ikke er projekteret en samlet løsning der sikrer afvanding af området. Øget nedbør har medført, at afvandingssystemet af dræn og grøfter har utilstrækkelig kapacitet.

4 Side 3 Grundvandet står så højt i dele af området, at overfladevand ikke kan nedsive under ekstrem regn. Når de høje grundvandstande forekommer, sættes de lavestliggende sommerhuses nedsivningsanlæg ud af drift, med betydelige afledningsmæssige gener for beboerne til følge. Det betyder, at der med årene er etableret lokale afvandingsanlæg med dræn og pumpestation, der løfter spildevandsbelastet grundvand op i Landkanalen med øget belastning af Isefjord med næringsstoffer og E.coli bakterier til følge. Lavninger i terræn, hvor vandet ikke kan nå at sive ned i takt med nedbøren især hvis jordbunden har lag af impermeabel (gytje/ler). 3 FORMÅL MED PROJEKTET Formålet med afvandingsprojektet er, at skabe et lavere og mere stabilt grundvandspejl indenfor sommerhusområde og at eliminere risikoen for oversvømmelse. Ideen er, at vandspejlet i sommerhusområdets Landkanal sænkes til et fast lavt niveau via en pumpestation, der etableres på en dæmning på tværs af Hov Vig Kanal. Hermed gøres grundvandstanden i sommerhusområdet uafhængig af vandstanden i Isefjord. Randbetingelse for hele projektet er, at højvandsklappen fungerer, så selve Hov Vig ikke oversvømmes, eller at vand strømmer fra Hov Vig over Landkanalens digekrone. Sidstnævnte betyder, at diget langs Landkanalens sydside skal forhøjes til kote 1 m. Afvandingen af sommerhusområdet kan herefter forbedres ved oprensning eller etablering af grøfter og dræn samt eventuelt lokale pumpestationer. Sådanne foranstaltninger er ikke indeholdt nærværende projekt, idet de forventes gennemført som separate projekter på et senere tidspunkt. Princippet for afvandingsprojektet kan illustreres på figur 1.

5 Side 4 Figur 1. Principskitse af afvandingsprojekt ved Hov Vig sommerhusområde. 4 AFGRÆNSNING AF PROJEKTOMRÅDET 4.1 Opland Projektområdet dækker et område på ca. 434 ha., se figur 2 på næste side. Der er i alt registreret 2361 ejendomme og 2475 matrikler helt eller delvist indenfor det hydrologiske opland til Landkanalen, jfr. bilag 1 og 2. Ejendommene udgøres fortrinsvis af sommerhuse, men der er enkelte helårshuse og lidt industri. Vand fra det hydrologiske opland strømmer til Landkanalen gennem dræn og grøfter. Hovedforløbet af disse ses af figur 2. Grontmij har fastlagt det hydrologiske opland ved gennemgang af historiske kort og en højdemodel af terrænet. Landkanalen, der forløber langs sydsiden af sommerhusområdet, vist med blå linje på figur 2, er afgrænset af diger til begge sider ud mod de omkringliggende arealer. Digerne omkring tilløbet til Landkanalen fra øst (mellem P3 og ny pumpestation ) er ikke vedligeholdt og er delvist udjævnet til niveau med det omliggende terræn. Hov Vig Kanal, rød linje på figur 2, er ikke afgrænset fra de omkringliggende arealer med diger, idet der er tilløb af vand fra omgivelserne via en del grøfter.

6 Side 5 Figur 2. Oversigtskort over afvandingsområdet for Hov Vig Sommerhusområde. Det omtrentlige område for delområde 1 af kloakering er angivet. Endeligt antal huse der skal kloakeres vil blive fastsat i kommende ny spildevandsplan.

7 Side 6 Landkanalen og Hov Vig Kanal oprenses jævnligt med en mindre gravemaskine, og det opgravede materiale lægges på brinkerne, hvorved der sker en vis vedligeholde digekronerne - bortset fra førnævnte østligt tilløb. Oprensningen foretages af Naturstyrelsen, som er lodsejer på sydsiden. Diget syd for Landkanalen synes ikke stadfæstet i nogen kommissionskendelse, hvorfor diget skønnes opstået ved mange års vedligeholdelse af kanalen, hvor fyld er blevet oplagt på brinken. Der er i dag etableret pumpestationer P1, P2 og P3 i det inddæmmede sommerhusområde. Pumpestationerne pumper dræn- og overfladevand fra grøfter og kanaler til Landkanalen. Hov Vig Kanal leder i dag vand ud til Isefjorden via en højvandsklap. 4.2 Landkanalen Landkanalens dimensioner fremgår af landvæsenskommissionskendelse, dateret 3. december Her står: Bundbredde: 0,6 m Bredde ved dagligt vande : 1,25 m Dybde under dagligt vande : 0,5 m Landkanalen er målt op i marts Resultatet af opmålingen er vedlagt i form af tværprofiler og længdeprofiler som bilag 4. Opmålingsdata er desuden lagt ind i højdemodellen for området. Strækningen fra st til st er målt i Hov Vig Kanal. Af opmålingen fremgår, at bunden falder på de første 400 m fra vest mod øst fra kote ca. 0,7 til ca. -0,6 m. Det er strækningen, som afgrænses af skov mod syd indtil det lille dobbeltknæk. Herfra til Hov Vig Kanal varierer bunden mellem kote -0,4 og -0,7 m. Det kan konstateres, at kanalen har en væsentligt større bredde end foreskrevet i kommissionskendelsen. 4.3 Jordbundsforhold Hovedparten af sommerhusområdet består dels af hævet stenalderhavbund, dels af klitlandskab. Geologien i de øverste ca m af området forventes derfor overvejende at bestå af sand, silt og ler med indhold af organisk materiale. Grontmij har i 2013 udtaget prøver af de øverste jordlag i 10 af de områder, hvor der er oplevet problemer med vand på terræn. Analyser af jordprøverne viser, at der er tale om næringsfattig jord med store mængder organisk materiale bundet i de øvre lag. Store mængder organisk stof medfører risiko for nedsat permeabilitet, hvilket kan forklare problemer med nedsivning af vand på de berørte arealer og dermed midlertidige vandsamlinger efter nedbør.

8 Side Grundvand Det forventes, at der i sandet eksisterer et øvre grundvandsmagasin (tykkelse ikke kendt), som har frit vandspejl. Afstrømningen i dette magasin styres af kanaler og afstrømningen til havet. Magasinforholdene kan være inhomogene som følge af de vekslende jordlag - det vil sige, at der ikke nødvendigvis er tale om et sammenhængende grundvandsmagasin. Det øvre grundvandsmagasin strækker sig formentligt over et noget større område end det projektområde, som er markeret på figur 2. Ifølge de foreliggende oplysninger er bunden af Landkanalen ved sommerhusene relativ tæt. Det betyder, at der må forventes en beskeden udveksling af vand mellem kanalen og det omgivende grundvand. Dette er sandsynliggjort ved, at det med den aktuelle pumpeydelse er muligt at holde grundvandspejlet kunstigt lavt i de mindre deloplande, som afvander til de eksisterende pumpestationer (P1, P2 og P3). De eksisterende pumpestationer og drænsystemer bibeholdes uændret ved projektets gennemførelse. Eventuelt kan de nedlægges, hvis de viser sig overflødige, når afvandingsprojektet er realiseret. Figur 3 Afvandingsområde med Boringer. Kilde: PC-jupiter GEUS.

9 Side 8 5 AFVANDINGSPROJEKT 5.1 Projektbeskrivelse Forudsætninger I øvre ende af Hov Vig Kanal etableres en pumpestation på tværs af kanalen. Pumpestationen løfter vandet fra Landkanalen op i Hov Vig Kanal. Projekttegninger fremgår af bilag 3. Af hensyn til en effektiv afvanding af sommerhusområdet vil det være ønskeligt at sænke vandstanden i Landkanalen så meget som muligt. På den anden side er det en forudsætning, at Landkanalen ikke må uddybes og heller ikke udtørre. Derfor kan vandspejlsniveauet ikke sænkes til lavere end kote -0,5 m. Under forudsætning af et drænniveau på 1 m under terræn kan der hermed opnås ca. 1 s fald på grøfter og dræn fra den fjerneste del af oplandsgrænsen. En afvandingspumpe er karakteriseret ved stor ydelse og lille geometrisk løftehøjde. Den store ydelse kræver en stor pumpesump for at holde antal pumpestarter nede på et passende niveau. I denne sammenhæng vil tilløbskanalen skulle fungere som pumpesump. For at opnå et passende magasin for pumpen at arbejde med, er det vurderet, at niveauet for pumpestart skal være omkring -0,3 m ved en stopkote på - 0,5 m. De endelige niveauer for start- og stopkote fastsættes i takt med, at man gør sig praktiske erfaringer med effekten af afvandingsprojektet. Dimensioneringsgrundlaget er 1 l/sek ha, hvilket i dette tilfælde medfører behov for en pumpeydelse på 400 l/sek. Pumpestationen dobbeltbestykkes, dels af hensyn til reserve, dels for at have mulighed for at øge kapaciteten ud over de 400 l/sek., hvis behovet skulle opstå Indretning af pumpestation Pumpestationen forsynes med sandfang ved indløbet. Sandfanget adskilles fra pumpestationen ved en tværgående mur med et dykket indløbshul, hvorved muren vil tilbageholde flydende materialer som afskåren siv og grøde. Fra indløbskammeret løftes vandet via en propellerpumpe op i et kammer, hvorfra vandet strømmer ud i Hov Vig Kanal via et dykket udløb. Pumpestationen forsynes med hus, som skal rumme tavle til elforsyning og automatik. For at sikre, at vandet ved pumpe-/strømsvigt kan gravitere ud i Hov Vig Kanal forsynes skillevæggen mellem indløbskammeret og udløbskammeret med rør med en kontraklap. Med henvisning til tegning TF3D_501, snit C-C, sidder pumperne dykket i pumperøret. Pumperøret afsluttes et passende stykke over vandstanden i Hov Vig Kanal så man i tilfælde af at kontraklappen er utæt ikke risikerer tilbageløb.

10 Side 9 For etablering af den nye pumpestation vil det være nødvendigt, at etablere en byggegrube, der sikres med en spunsvæg til siderne der vender mod kanalen. Der etableres en interims omløbskanal uden om byggegruben, og grundvandet holdes nede ved lænsning. Den foreslåede løsning vil kræve ændringer i forhold til den foreliggende Landvæsenskommissionskendelse, idet definitionen dagligt vande får en anden betydning, idet pumpedriften nu definerer vandspejlsniveauet Adgangsforhold Adgang til pumpestationen planlægges ad en 4 m bred grusvej, som anlægges langs sydsiden af tilløbet til Landkanalen fra øst (figur 4). I den østlige ende tager vejen udgangspunkt i Enggårdsvej, hvor denne går over i Enggårds Tværvej. Her er der i dag udlagt et areal til vej, og der er etableret adgang til græsningsfold. Adgangsvejen slutter ved pumpestationen, hvor der etableres en vendeplads for køretøjer. Figur 4. Tilløbet til Landkanalen, der afgrænser EF-fuglebeskyttelsesområdet (til venstre for kanalen). Billedet er taget fra øst mod vest. En 4 m bred bræmme langs kanalenudlægges til adgangsvej til brug i både anlægs- og driftsfasen. Området bruges allerede i dag til kørsel med mindre maskiner i forbindelse med oprensninger af kanalen.

11 Side Diger Eksisterende diger langs sydsiden af Landkanalen mod Hov Vig naturbeskyttelsesområde retableres, så digekronen kommer op i minimum kote 1,0 m. Derved sikres, at der ved ekstreme vandstandsstigninger i Isefjord ikke sker overløb til Landkanalen fra Hov Vig naturbeskyttelsesområde via Hov Vig Kanal, hvor vandstanden vil stige, hvis højvandsklappen ved udløbet er lukket. Langs den østlige del af landkanalen etableres adgangsvejen i kote 1,0 m eller lidt over. Digekronen på 1,0 m er fundet ud fra estimerede mængder udpumpet vand fra Landkanalen samt afstrømning fra det direkte opland, som opmagasineres i Hov Vig under en sammenhængende højvandsperiode af en varighed på 1 måned med en gennemsnitlig vandstand i Isefjord på 0,5 m og en estimeret vindgeneret nord sydgående hældning på vandspejlet i Hov Vig på 0,5 m. 5.2 Klimatilpasning 5.3 Budget Vandstandsstigninger i Isefjord håndteres ved ændring af praksis for drift af højvandsklappen, hvilket ikke er en del af dette projekt. Randbetingelsen for afvandingsprojektet er, at højvandsklappen fungerer. Selv om klimatilpasning ikke indgår i dette projekt, er det vigtigt fremover at tage stilling til problematikken, der kan opstå ved øget nedbør, øget grundvandsspejl og stigende vandstand i Isefjord. Styregruppen forventer, at Odsherred Kommune og Naturstyrelsen tager denne problematik op i en kommende klimaplan for området. De hidtil afholdte omkostninger har været følgende: Skitseudkast, møder og VVM anmeldelse 0,5 mio. kr. Undersøgelser af geoteknik, hydrogeologi og vandkvalitet, Natura 2000 konsekvensvurdering, VVM redegørelse og ansøgning om afvanding 1,9 mio. kr. I alt 2,4 mio. kr. De estimerede anlægsomkostninger fremgår af nedenstående oversigt.

12 Side 11 Delprojekt/aktivitet Overslag, 1000 kr. Arbejdsplads og interimsforanstaltninger 100 Byggegrube og retablering 350 Betonkonstruktion 240 Pumper og kontraklapper 420 Hus 110 Elinstallationer 160 Adgangsvej 250 Dige 110 Uforudsigelige omkostninger 170 Geoteknik og detailprojekt 280 Udbud og byggeledelse 210 El tilslutning 200 SUM Tabel 1. Estimerede anlægsudgifter. Hertil kommer drift og vedligeholdelse af pumpestation og vedligeholdelse af diger og adgangsvej. De årlige drift- og vedligeholdelsesomkostninger skønnes til: Pumpestation kr. Diger og adgangsvej kr. Samlede årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger kr. Kapitaliseret over en årrække, N, ved en rente på 3 % svarer de kr til følgende omkostning: N = 10: N = 20: kr kr. Med udgangspunkt i N = 20 bliver de samlede omkostninger hermed: Hidtil afholdte omkostninger: Anlægsomkostninger, estimeret: Kapitaliserede driftsomkostninger, estimeret: Reserve: Totale omkostninger: 2,4 mio. kr. 2,6 mio. kr. 2,0 mio. kr. 0,5 mio. kr. 7,5 mio. kr. 5.4 Ejendomsoversigt Af bilag 1 fremgår en oversigt over området med oplandsgrænse og berørte matrikler, som ligger helt eller delvist inden for det hydrologiske opland. På den baggrund er der udarbejdet en kombineret matrikel- og ejeroversigt, som er vedlagt som bilag 2.

13 Side Partsdeling Styregruppen for Hov Vig sommerhusområdet har lavet forslag til partsdeling for de i alt matrikler (bilag 1 og 2). Der er registreret matrikler (inkl. 2 vejmatrikler), som ligger helt indenfor oplandet, og 258 matrikler (inkl. 11 vejmatrikler), som ligger delvist indenfor. Styregruppen for Hov Vig sommerhusområdet foreslår, at der for hver matrikel, der ligger helt indenfor det hydrologiske opland til Landkanalen (stort set alle sommerhusparceller), samt matrikler, som ligger mere end 50 % indenfor, tildeles 1 part, mens matrikler, som ligger indenfor med % af arealet, tildeles ½ part. Matrikler, som berøres mindre end 10 % af arealet samt vejmatrikler, får ingen part. Det giver følgende partsdeling (jvf. bilag 2): Fordeling af Forklaring matrikler 1 part matrikler der ligger helt indenfor område suppleret med 100 matrikler der ligger mellem 50 og 100 % indenfor området. ½ part matrikler ligger mellem 10-50% indenfor området 0 part matrikler ligger mindre end 10 % indenfor området. Af de matrikler er 13 vejmatrikler. Ved en fordeling af de samlede omkostninger på kr. 7.5 mio. kr. på samtlige parter, bliver udgiften pr. part hermed godt kr Det svarer til ca. 13 kr/måned med afdrag over 20 år. 5.6 Nytteværdi Det vurderes, at alle har lige nytte af afvandingsprojektet, og at der ikke er grundlag for at differentiere nytteværdien efter de enkelte parcellers beliggenhed det gælder både højdemæssig beliggenhed og afstand i forhold til Landkanalen. Problemerne med vand på terræn afhænger nemlig ikke kun af højdekurver og afstand til Landkanal. Følgende fælles nytteværdi kan kort opsummeres: Oprettelse af et fælles pumpelag, der er beslutningsdygtigt på alles vegne Sikkerhed for at arealer uanset beliggenhed inden for området kan afvandes og ikke fremover oversvømmes Sikkerhed mod tilbagestuvning af vand fra Isefjord Sikrer robust grundlag for eventuelle lokale afvandingsprojekter indenfor de enkelte grundejerforeninger/delområder Reducerede eller eventuelt helt bortfald af pumpeudgifter til de eksisterende pumpestationer Projektet vil sandsynligvis øge ejendomsværdien for området generelt.

14 Side 13 Myndighedsgodkendelse og godkendt VVM gælder for det samlede afvandingsprojekt, hvorved de enkelte grundejerforeninger/delområder ikke behøver at søge godkendelse af de lokale projekter, som forventes gennemført i en senere fase. Det er vigtigt at fremhæve vigtigheden af et fælles pumpelag med enighed om fælles partsdeling. Uden fælles pumpelag kan projektet ikke gennemføres. Naturstyrelsen har fortsat forpligtigelsen til at vedligeholde og oprense Landkanalen og at sikre digekronen langs sydsiden i henhold til gældende landvæsenskommissionskendelse (nr. 512). 5.7 Tidsplan Under forudsætning af godkendt afvandingsprojekt (Figur 5), samt at der er indgået kontakt efter afholdt licitation, vil tidsplanen for anlægsarbejdet se således ud: Opstart, arbejdsplads Adgangsvej Interimsforanstaltninger og byggegrube Pumpestation Pumper og el Dige og retablering Total 1 uge 2 uger 2 uger 3 uger 2 uger 1 uge 11 uger Selv om flere af anlægsprojekterne kan startes op sideløbende er det mest realistiske bud på en anlægsfase ca. 3 måneder (se figur 5).

15 Side 14 Figur 5. Tidsplan og proces frem mod godkendelse af afvandingsprojekt. Først efter endelig godkendelse kan anlægsfasen starte.