Pesticidrester i fødevarer 2003

Transkript

1 Pesticidrester i fødevarer resultater fra den danske pesticidkontrol Udarbejdet af Jens Hinge Andersen Kristoffer E. N. Jonassen Mette Erecius Poulsen Otto Meyer

2 Pesticidrester i fødevarer resultater fra den danske pesticidkontrol FødevareRapport 2004:16 1. udgave, 1. oplag september 2004 Copyright: Fødevaredirektoratet Oplag: 600 eksemplarer Tryk: Schultz ISBN: ISSN: Forsideillustration: Jens Hinge Andersen Pris: Kr. 125,00 Id-nummer Prissatte publikationer kan købes i boghandelen eller hos: Danmark.dk's netboghandel Tlf (Danmark) Tel (International calls) E-post: [email protected] Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Direktoratet står for administration og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med veterinære forhold varetages af 10 fødevareregioner fordelt over hele landet, mens regeldannelse og koordination af kontrollen foregår i Mørkhøj ved København. Fødevaredirektoratet har ca årsværk i regionerne og ca. 350 årsværk i Mørkhøj.

3 Undersøgelserne er udført af: Karin Høgsbro Søren Johannesen Hanne Nielsen Mette Svendsen Fødevareregion København og Nordøstsjælland Fødevareregion København og Nordøstsjælland Fødevareregion København og Nordøstsjælland Fødevareregion København og Nordøstsjælland i samarbejde med: Jens Hinge Andersen Rikke Liljeroth Lindeberg Bille Hanne Bjerre Christensen Mette Erecius Poulsen Danmarks Fødevareforskning Danmarks Fødevareforskning Danmarks Fødevareforskning Danmarks Fødevareforskning Otto Meyer, Danmarks Fødevareforskning, har foretaget de toksikologiske vurderinger af de fundne pesticidrestindhold. Annette Petersen, Susan Strange Herrmann, Bodil Hamborg Jensen og Daniella Brocca Nilsson, alle Danmarks Fødevareforskning, har i samarbejde med Otto Meyer foretaget risikovurdering af påviste indhold af pesticider med lav akut referencedosis.

4

5 Indhold 1 Indledning Pesticidkontrollen Prøveudtagning Analysemetoder Analyselaboratorier og kvalitetssikring Resultater Frugt, konventionelt dyrket Grøntsager, konventionelt dyrket Dybfrossen frugt og grøntsager, konventionelt dyrket Fund af flere pesticider i frugt og grøntsager Økologiske frugt og grøntsager Korn og kornprodukter Fund af flere pesticider i korn og kornprodukter Økologisk korn og kornprodukter Kød og animalske produkter Forarbejdede fødevarer Særlige undersøgelser Chlormequat i korn og kornprodukter Chlormequat i frugt og grøntsager Vurdering af resultater Overskridelser af maksimalgrænseværdier Fund af pesticidrester, der kan skyldes forurening Fødevaretoksikologisk vurdering Samlet vurdering Resume English Summary Referencer...35 Bilag 1: Oversigt over analyserede varearter i Bilag 2: Analysemetoder anvendt i undersøgelser i Bilag 3: Pesticider der er medtaget i undersøgelser i Bilag 4: Antal undersøgte prøver i stikprøvekontrol 2003 fordelt på analysemetoder...51 Bilag 5: Antal undersøgte prøver og påvisninger i Bilag 6: Påviste pesticider i stikprøvekontrol Bilag 7: Påviste overskridelser i stikprøvekontrol Bilag 8: Prøver med pesticidrester, som kunne medføre en overskridelse af ARfD...91 Bilag 9: Ændrede maksimalgrænseværdier i Bilag 10: Translation of commodity names...95

6

7 1 Indledning Anvendelsen af pesticider vil medføre, at rester af pesticider og deres nedbrydningsprodukter til en vis grad vil kunne forekomme i vores fødevarer og i vores miljø. Fødevaredirektoratets undersøgelser for pesticidrester i fødevarer på det danske marked skal dels støtte Fødevaredirektoratets kontrol med virksomheder, der fremstiller, forarbejder eller forhandler fødevarer, dels skal undersøgelserne fremskaffe datagrundlaget for beregning og vurdering af befolkningens indtag af pesticider via kosten. Danmark har kontrolleret fødevarer for pesticidrester siden begyndelsen af 1960 erne. Kontrollen er i tidens løb udvidet på flere områder. I 2003 blev ca. 100 forskellige typer af fødevarer, fordelt på i alt 1898 prøver. Antallet af pesticider, der analyseres for, har fortsat været stigende og omfatter for prøverne i 2003 ca. 180 forskellige pesticider inklusiv isomere og nedbrydningsprodukter. Undersøgelserne omfatter ikke alle pesticider, der anvendes på verdensplan. Sammenlignes med undersøgelser fra de lande, der analyserer for flere pesticider, fremgår det, at det danske undersøgelsesprogram omfatter hovedparten af de restindhold, der måtte findes i fødevarerne. Fødevaredirektoratet arbejder dog fortsat på at forøge antallet af pesticider i undersøgelsesprogrammet. Da formålet med undersøgelserne også omfatter overvågning af befolkningens indtag af pesticider, bestemmes restindholdet ned til tæt på de analytiske detektionsgrænser. De prøver, der er udtaget til undersøgelserne, er valgt med henblik på at opfylde ovenstående formål. De er ikke beregnet til brug for sammenligninger fra år til år eller trendanalyser, og det må derfor frarådes ukritisk at anvende resultaterne til dette. I denne rapport beskrives opbygningen af pesticidkontrollen, resultater fra undersøgelserne i 2003, samt restindholdenes sundhedsmæssige betydning. Resultater fra pesticidkontrollen for frugt og grøntsager har løbende været offentliggjort på Fødevaredirektoratets hjemmeside [1]. Ønskes oplysning om pesticidindtag henvises til rapporten Overvågningssystem for levnedsmidler Del III: Produktionshjælpemidler [2]. En ny opgørelse af pesticidindtaget, dækkende perioden , forventes offentliggjort sidst på året (2004). Pr. 1. januar 2004 blev Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring, som har planlagt og rapporteret de her omtalte pesticidundersøgelser, udskilt fra Fødevaredirektoratet og omdannet til Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning sammen med Danmarks Veterinærinstitut. Nærværende rapport beskriver arbejde, udført både før og efter omlægningen; institutionen er i rapporten uanset dette omtalt som Danmarks Fødevareforskning, der er institutionens nuværende navn. 7

8 2 Pesticidkontrollen Det primære ansvar for fødevarernes sikkerhed ligger hos de virksomheder, der producerer og/eller forhandler fødevarerne. Det overordnede formål med den offentlige pesticidkontrol er at kontrollere, at forbrugerne ikke udsættes for sundhedsmæssige risici ved at spise fødevarer med uacceptable mængder af pesticidrester. Dette gennemføres dels ved at kontrollere, at gældende bestemmelser om maksimalgrænseværdier overholdes, dels ved at vurdere befolkningens indtagelse af pesticidrester fra kosten. De danske maksimalgrænseværdier fastsættes i bekendtgørelser. De påviste pesticidrester blev vurderet i forhold til den maksimalgrænseværdi, der var gældende på tidspunktet for prøveudtagelsen [3-6]. Ud over kontrol af grænseværdier kontrolleres, at evt. anprisning er korrekt, fx at evt. restindhold ikke strider mod varens mærkning, økologiregler o.l.. Forkert anprisning Fødevaredirektoratets regler for anprisning og mærkning kontrolleres i forbindelse med vurdering af påvisninger af pesticidrester. Det kan fx dreje sig om citrusfrugter uden mærkning, om at varen er overfladebehandlet eller om varen er økologisk produceret [7]. Økologiske varer Det er i Danmark med enkelte undtagelser ikke tilladt at bruge pesticider på afgrøder, der skal sælges som økologiske. Men begrænsningen gælder alene anvendelsen af pesticiderne. Der kan optræde rester af pesticider i form af forurening fra dyrkningsarealet uden at dette nødvendigvis er en overtrædelse af økologiforordningen [9]. Maksimalgrænseværdier Lovgivningen fastlægger, hvor stort pesticidindholdet må være i vores madvarer. Bestemmelserne findes i bekendtgørelsen om maksimalgrænseværdier. De bekendtgørelser, der har været relevante for vurdering af rapportens pesticidrester i 2001 er opført under referencer [3-7]. Maksimalgrænseværdierne omfatter normalt selve pesticidet, samt eventuelle nedbrydningsprodukter med toksikologisk betydning. Et påvist restindhold vurderes efter den bekendtgørelse, der var gældende på det tidspunkt, hvor prøven blev udtaget til kontrol. Restindhold, for hvilke der ikke er fastlagt en grænseværdi, vurderes løbende ud fra toksikologiske data for stoffet. For dansk producerede fødevarer undersøges sammen med Miljøstyrelsen, om de danske godkendelsesregler er overholdt [8], dvs. om der ved produktionen er brugt pesticider, det ikke er tilladt at anvende i Danmark. Hvis et påvist indhold tyder på en ulovlig anvendelse overgives sagen til Miljøstyrelsen, som har kontrolforpligtelsen på dette område. Danmark deltager i EU s koordinerede overvågningsprogram [10,11]. Alle resultater fra den danske pesticidkontrol rapporteres til EU, hvor de sammen med undersøgelser fra de øvrige EU-lande sammenskrives til en rapport om pesticidrester i fødevarer på det europæiske marked [12]. Resultater for befolkningens indtagelse af pesticidrester gennem kosten i perioden , samt den sundhedsmæssige vurdering af det beregnede pesticidindtag, er sammenfattet i rapporten Overvågningssystem for levnedsmidler Del III: Produktionshjælpemidler [2]. 8

9 Resultater fra pesticidkontrollen for frugt og grøntsager har løbende været offentliggjort på Fødevaredirektoratets hjemmeside [1]. Stikprøvekontrol Ved stikprøvekontrol udtages prøverne tilfældigt blandt de fødevarer, det er planlagt at undersøge det pågældende år. Denne kontrol anvendes dels for at få indsigt i niveauet af restindhold i forskellige fødevarer, dels for at kontrollere, at maksimalgrænseværdibekendtgørelserne [6-12] overholdes. Særlige undersøgelser Særlige undersøgelser kan udføres, hvis der foreligger mistanke om overskridelser af gældende regler fx i forbindelse med påvisning af for høje restindhold i stikprøvekontrollen, på baggrund af udenlandske undersøgelser eller oplysninger fra EU s Rapid Alert System. De særlige undersøgelser kan fx også være afgrænset til undersøgelse af et enkelt pesticid i nogle få fødevaretyper, eller der kan udtages prøver fra et bestemt område eller land. Rapid Alert Hvis et medlemsland får kendskab til eller mistanke om, at en fødevare, kan udgøre en risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed, skal man informere EU-Kommissionen via EU s Rapid Alert System for Food and Feed (RASFF). Systemet skal give kontrolmyndighederne i forskellige medlemslande mulighed for hurtig kommunikation af informationer med betydning for fødevaresikkerheden 2.1 Prøveudtagning 2003 Prøveudtagningsplaner fastlægger, hvilke afgrøder, der skal tages prøver af, hvor mange prøver der skal udtages, og hvilke pesticider, analysen skal omfatte. Den overordnede prøveudtagningsplan til den landsdækkende kontrol blev udarbejdet af Danmarks Fødevareforskning i samarbejde med Fødevaredirektoratets fødevareafdeling. De detaljerede prøveudtagningsplaner blev udarbejdet og iværksat af laboratoriet ved Fødevareregion København. Det blev tilstræbt, at prøverne var repræsentative for produkterne på det danske marked, hvorfor der blev udtaget såvel dansk som udenlandsk producerede varer. Prøveudtagningen blev fordelt over hele sæsonen, dvs. for udenlandsk frugt og grønt, samt korn og kød, blev det tilstræbt at udtage prøver hele året. Planen for frugt og grøntsager blev opstillet ud fra kendskabet til forbrugsmønstret og ud fra de erfaringer, der er opnået vedrørende indholdet af pesticidrester i forskellige fødevarer. Der ønskes specielt mange data for de afgrøder, der spises mest og fra de afgrøder, hvor vi hyppigst finder pesticidrester. De typer af afgrøder, der spises mest, kontrolleres hvert år. Varetyper, der ikke spises så hyppigt eller i så store mængder kontrolleres ikke nødvendigvis hvert år, men det tilstræbes, at alle slags frugt og grøntsager undersøges i løbet af en femårsperiode. Det planlagte antal af prøver for hver afgrøde er normalt mindst 10 og maksimalt ca Prøveplanen for undersøgelser af animalske produkter blev udarbejdet på grundlag af rådsdirektiv 96/23 [11,13], der angiver hvor mange prøver, der skal udtages fra en bestemt dyreart udfra en procentvis betragtning af antallet af slagtninger. Prøveudtagningen er primært blevet udført som stikprøvekontrol hos grossister, importører og forarbejdningsvirksomheder. Prøver er udtaget af uddannet personale fra fødevareregionernes fødevareafdelinger i overensstemmelse med gældende regler [14]. Prøver af dybfrossen frugt og grønt blev primært udtaget hos forarbejdningsvirksomheder og importører. Korn (inkl. ris og tørret majs) blev udtaget ved ankomsten til møllerierne, ved grovvareselskaber, importører og forarbejdningsvirksomheder. Prøver af dansk produceret kød blev udtaget på slagterier. Kødprøver af udenlandsk oprindelse blev udtaget ved grænsekontrollen. 9

10 I 2003 blev der til stikprøvekontrollen i alt udtaget 1898 prøver, heraf 1211 udenlandske prøver og 687 danske. Prøverne fordelte sig med 706 prøver af frugt, 667 af grøntsager, 157 af korn og 293 af kød og animalske produkter. Desuden blev der udtaget 75 prøver af forarbejdede fødevarer, heraf 21 prøver af babymad. Ca. 7% af de udtagne prøver af vegetabilier var økologisk dyrkede og ca. 4% af frugt- og grøntsagsprøverne blev udtaget som dybfrost. Fordelingen på de forskellige afgrødetyper, herunder konventionelt og økologisk dyrket, ses i tabel 1. De udenlandske afgrøder var produceret i 55 lande fordelt over hele verden. Prøver fra andre EU-lande udgjorde 73% af det samlede antal udenlandske prøver, og de fleste af disse var produceret i Spanien, Italien og Holland (56% af det samlede antal udenlandske prøver). Fordelingen af oprindelseslande ses i tabel 2. Tabel 1: for pesticidrester i 2003 Dansk Udenlandsk I alt Frugt Konv. dyrket, frisk Konv. dyrket, dybfrost Økologisk dyrket Frugt i alt Grøntsager Konv. dyrket, frisk Konv. dyrket, dybfrost Økologisk dyrket Grøntsager i alt Korn Konv. dyrket Økologisk dyrket Korn i alt Kød Andre animalske prod Forarb. fødevarer Babymad, konv. dyrket Babymad, økol. dyrket Andre, konv. dyrket Andre, økologisk dyrket Forarb. fødevarer i alt I alt Tabel 2: fordelt på lande, 2003 Algeriet 1 Indonesien 4 Slovakiet 1 Argentina 22 Iran 7 Spanien (- Kanariske Øer) 194 Belgien, Luxemborg 23 Israel 23 Sri Lanka 1 Brasilien 27 Italien 109 Storbritannien 19 Cameroun 1 Jordan 1 Sverige 10 Chile 16 Kanariske Øer 2 Swaziland 2 Colombia 27 Kenya 11 Sydafrika 100 Costa Rica 22 Kina 5 Thailand 10 Cypern 8 Malaysia 10 Tyrkiet 25 Danmark 687 Marokko 18 Tyskland 50 Dominikansk Republik 1 Mexico 3 USA 10 Ecuador 14 New Zealand 10 Ungarn 1 Elfenbenskysten 2 Norge 1 Uruguay 2 Frankrig, Monaco 49 Pakistan 1 Vietnam 1 Ghana 1 Panama 6 Zimbabwe 4 Grækenland 15 Peru 5 Ægypten 8 Guatemala 1 Polen 15 Østrig 2 Holland 104 Portugal 1 Udenlandsk; Honduras 1 Saudi Arabien 2 land ikke oplyst 183 Indien 16 Serbien,Montenegro 3 I alt

11 2.2 Analysemetoder Analyseprincipper for de anvendte metoder er beskrevet i bilag 2. Undersøgelserne af frugt og grøntsager inkluderede analyse af almindeligt brugte insekt- og svampemidler samt visse ukrudtsmidler. Alle prøver af frugt og grøntsager blev med enkelte undtagelser for mindst 167 forskellige pesticider (inklusiv ca. 25 isomere eller nedbrydningsprodukter). Derudover afhængigt af vareart blev ca. 60% for dithiocarbamater og ca. 90% for imazalil. Alle prøver af pærer blev yderligere for chlormequat og alle prøver af jordbær blev også for pyrimethanil. Alle prøver af korn, majs og ris blev for 92 pesticider (inklusiv 23 isomere eller nedbrydningsprodukter). Desuden blev prøver af korn (byg, havre, hvede, rug) for chlormequat, mepiquat og glyphosat. Kød blev for 31 pesticider. Forarbejdede fødevarer blev i det væsentlige efter samme analyseprogram som de tilsvarende råvarer med undtagelse af dithiocarbamater. I bilag 3 findes oplysninger om, hvilke pesticider, der blev for, samt hvorvidt de blev påvist i Bilag 4 viser hvilke analysemetoder, der blev anvendt til bestemmelse af pesticider på den enkelte afgrøde/vare. Analysemetoderne omfatter primært pesticider, der har haft udbredt anvendelse enten i Danmark eller i udlandet eller pesticider, der er fastsat danske grænseværdier for. De anvendte analysemetoder [15] er udviklet af Danmarks Fødevareforskning, Afdelingen for Kemiske Fødevareundersøgelser. Analysemetoderne dækker ikke alle pesticider, der anvendes på verdensplan, men medtager de fleste af de pesticider, der hyppigst anvendes. Sammenlignes med de udenlandske undersøgelser [12], hvor der analyseres for flere pesticider, er resultaterne ikke markant anderledes. 2.3 Analyselaboratorier og kvalitetssikring Alle prøver blev på laboratoriet ved Fødevareregion København og Nordøstsjælland. Der blev udført verifikationsanalyser på Danmarks Fødevareforskning af alle resultater større end 90% af maksimalgrænseværdien, af fund af ikke godkendte pesticider i dansk producerede afgrøder samt af fund af akuttoksiske pesticider, hvis indhold blev vurderet som fødevaretoksikologisk uacceptable. Undersøgelserne blev udført i overensstemmelse med Fødevaredirektoratets kvalitetssikringsmanual [17], suppleret med EU's prøveudtagningsdirektiv [14] og EU s procedurer for kvalitetskontrol af pesticidanalyser [18]. Disse forskrifter beskriver krav til bl.a. prøvebehandling, analyse, genfinding, verifikation og rapportering. Laboratorierne udførte undersøgelserne efter de fastlagte analysemetoder, og laboratorierne deltog i internationale præstationsprøvninger til sikring af god analysekvalitet 11

12 Godkendte pesticider Miljøstyrelsen godkender pesticidformuleringer, der må bruges i Danmark. Godkendelsesproceduren skal sikre, at midlet kan bruges uden uacceptable risici for miljø og sundhed herunder arbejdsmiljø og restindhold i fødevarer. Anvendelsesregler udformes i overensstemmelse med god landbrugsmæssig praksis (GAP). Det vil bl.a. sige, at det sikres, at midlet virker, og at der ikke bruges mere end nødvendigt. En godkendelse til anvendelse på fødevarer kan ikke opnås, hvis anvendelse medfører et uacceptabelt restindhold i afgrøden. Ikke godkendt brug af pesticider Miljøstyrelsen fastlægger regler for anvendelse af bekæmpelsesmidler i Danmark. Overtrædelser af anvendelsesregler vurderes af Miljøstyrelsen, som også er den myndighed, der følger op på eventuelle overtrædelser. En manglende dansk tilladelse kan udover sundhedsmæssige årsager skyldes hensyn til miljø eller arbejdsmiljø, eller at producenten ikke har ansøgt om godkendelse af pesticidet til en given afgrøde eller at der ikke er indleveret tilfredsstillende oplysninger om pesticidet (fx mht. toksikologi, miljøforhold eller dyrkningsforhold (GAP-værdier)). Pesticider, der ikke er godkendt til brug i Danmark, kan være godkendte til anvendelse i andre lande af disse landes myndigheder. Der kan være fastsat maksimalgrænseværdier for sådanne pesticider, og restindhold i udenlandske afgrøder bedømmes på grundlag heraf. Pesticider uden dansk maksimalgrænseværdi I den danske pesticidkontrol påvises i nogle tilfælde pesticidrester, for hvilke der ikke er fastsat en grænseværdi. Det kan skyldes: at en EU-grænseværdi ikke er fastsat, da stoffet ikke har været optaget på medlemsstaternes prioriteringsliste, eller at gennemgang af dokumentationsdata endnu ikke er blevet afsluttet at stoffet ikke anvendes i EU. Hvis stoffet ikke anvendes i EU, er der ikke nødvendigvis fastsat en grænseværdi at en dansk grænseværdi endnu ikke er fastsat, selv om der foreligger en dansk godkendelse til anvendelse. Fastsættelsen af nationale grænseværdier var ikke et lovbundet krav før 1993 i følge EU-lovgivningen. Siden 1993 er der fastsat grænseværdier for alle pesticider med dansk godkendelse, dels ved reevaluering af ældre kendte stoffer, dels for nye stoffer at der i enkelte tilfælde påvises rester af tidligere anvendte pesticider eller deres omdannelsesprodukter. Er anvendelsen ophørt, vurderes fundene som miljøforureninger. I de tilfælde, hvor der påvises rester af pesticider, hvor der ikke er fastsat en national eller en EUgrænseværdi, vurderes den konkrete påvisning straks af toksikologer i Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering, DFVF. Dette gøres i henhold til 7 stk. 2 i lov nr. 471: "Lov om fødevarer m.m. af 1. juli 1998 [16], hvori der står: "Fødevarer må ikke sælges, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre forgiftning, eller hvis fødevarerne på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden grund må anses for at være utjenlige til menneskeføde". 12

13 3 Resultater Resultaterne fra stikprøvekontrollen i 2003 er opdelt på frugt, grøntsager, korn, kød og animalske produkter, forarbejdede fødevarer, samt babymad. Økologisk dyrkede afgrøder er præsenteret særskilt, da evt. fund af pesticidrester skal vurderes ud fra økologireglerne. Dybfrossen frugt og grøntsager, samt forarbejdede fødevarer er ligeledes opgjort særskilt, da pesticidindholdet kan være reduceret som følge af forarbejdningsprocesserne (skrælning, blanchering, frysning, mm.). I figur 1, 3 og 5 er resultaterne opgjort, så det fremgår, hvor stor en del af prøverne der enten var uden påviste pesticidrester, havde restindhold under grænseværdien eller som overskred grænseværdien. Når resultaterne som her samles for forskellige varetyper, kan de i store træk vise, hvordan situationen så ud for de prøver, der blev udtaget. Men de kan ikke direkte sige noget om, hvor hyppigt, der vil være pesticidrester i de varer, som forbrugeren køber. Prøver af frugt og grøntsager udvælges, så der analyseres relativt mange af netop de prøvetyper, hvor der erfaringsmæssigt findes pesticidrester, da undersøgelsernes formål bl.a. er at kontrollere om maksimalgrænseværdierne bliver overholdt. 3.1 Frugt, konventionelt dyrket Der er i prøver af konventionelt dyrket frisk frugt. Resultaterne for hver enkelt afgrøde findes i bilag 5. I bilag 6 er resultaterne opgjort for hvert enkelt påvist pesticid. Figur 1 viser den procentvise fordeling af prøver med og uden indhold af pesticidrester for alle afgrøder, der i denne rapport regnes som frugt, dvs. varegrupper, der anvendes i bekendtgørelsen om maksimalgrænseværdier [3-5] : Citrusfrugter, kernefrugter, stenfrugter, bær og småfrugter samt diverse frugter. Desuden er melon og vandmelon grupperet som frugt, selvom de i bekendtgørelsen er defineret som frugtgrøntsager. Inddeling i varegrupper ses i bilag 1. Påvisninger Ingen påvist: Angiver, at der er ikke påvist indhold af de stoffer, der er for. Dette udelukker ikke, at der kan være restindhold i mængder under rapporteringsgrænsen (bilag 3) eller indhold af stoffer, der ikke er for, idet undersøgelsen ikke omfatter alle de pesticider, som er tilladt anvendt i Danmark eller i udlandet. Påvist: Angiver, at der er påvist indhold af de stoffer, der er for. Over maksimalgrænseværdi: Analyseresultatet er større end maksimalgrænseværdien. Da analyseresultatet er behæftet med analytisk usikkerhed, kan prøvens reelle indhold måske være lidt mindre eller lidt større end maksimalgrænseværdien. Se også kapitel 5. Dansk / Udenlandsk Resultater er i denne rapport opdelt i tre grupper: Dansk produceret er afgrøder, der dyrkes kommercielt i Danmark Udenlandsk (typer der også bliver dyrket i Danmark) er udenlandsk dyrkede afgrøder som fx æble, jordbær og kirsebær, der også dyrkes i Danmark Udenlandsk (typer, der ikke bliver dyrket i Danmark) er produkter som fx. appelsiner, bananer og vindruer, der ikke dyrkes kommercielt i Danmark 13

14 Resultaterne fra frugtprøverne er opdelt i tre grupper Dansk produceret, Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark) og Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark)". Der blev i alt 62 prøver af dansk konventionelt dyrket frisk frugt. På figur 1 ses, at 55% af de undersøgte prøver af dansk producerede frugt var uden påviste pesticidrester. Der blev påvist indhold over maksimalgrænseværdien i 3% af prøverne (to prøver). I de resterende 42% af prøverne blev der fundet pesticidrester, men alle indhold var under grænseværdierne. Til sammenligning blev der 156 prøver udenlandsk dyrket frugt af typer, der også dyrkes i Danmark. I 21% af prøverne blev der ikke påvist pesticidrester. I ca. 1% (2 prøver) blev der konstateret overskridelser af grænseværdierne, mens der i yderligere 78% af prøverne blev fundet pesticidrester under grænseværdien. I figur 2 er summarisk vist resultater for 10 frugttyper, som tilsammen udgør ca. 90% af den samlede mængde frugt, der spises i Danmark (frugtsafter og juice undtaget). Dansk og udenlandsk produceret frugt er opgjort hver for sig. Der har tidligere år været en tendens til at påvisningshyppigheden også på enkeltafgrøder har været størst for udenlandsk dyrkede frugter. Dette har generelt også været tilfældet i I æbler og pærer ses for 2003 en hyppigere forekomst af overskridelser i dansk producerede prøver end i udenlandsk; hyppigheden er dog beregnet på basis af kun en enkelt overskridelse i hver afgrøde. Den høje frekvens af overskridelser af grænseværdien for chlormequat, der blev fundet sidste år, er faldet i Figur 1: Pesticidindhold i frugt 2003 Dansk produceret (62 prøver ) Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark) (156 prøver ) Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark) (445 prøver ) 42% > 3% (2) 78% > 1% (2) 74% > 6% (27) Ingen påvist 55% Ingen påvist 21% Ingen påvist 20% Figuren angiver, hvor mange procent af prøverne, hvor der ikke blev påvist pesticidrester (Ingen påvist), 2) var fund under grænseværdien ( ) og 3) var overskridelser af grænseværdien (>) i hhv. dansk, udenlandsk og udelukkende udenlandsk produceret frugt. Tal i parentes angiver antal prøver fundet med indhold over 14

15 Figur 2: Fordelingen af prøver med og uden pesticidrester blandt de 10 hyppigst spiste typer frugter Vareart Oprindelse Uden 2) Under 3) Over 4) Dansk produceret Æble Banan Pære Appelsin DK DK DK DK Udl Udl Udl Udl Mandarin, DK clementin Udl Vindrue DK Udl Fersken, DK nektarin Udl Kiwi Jordbær Blomme DK DK DK Udl Udl Udl DK: Dansk produceret; Udl: Udenlandsk produceret 2) Uden: uden påviste pesticidrester 3) Udenlandsk produceret Under : med pesticidrester - dog ingen over maksimalgrænseværdien 4) Over : med pesticidrester over maksimalgrænseværdien 5) Værdien i parentes efter varearten angiver, hvor stor en andel (i procent), den pågældende vareart udgør af det samlede danske forbrug af frugt. 100% 50% 0% 50% 100% Vareart (forbrug i % 5) ) Æble (38%) Banan (15%) Pære (10%) Appelsin (10%) Mandarin, clementin (5%) Vindrue (4%) Fersken, nektarin (4%) Kiwi (3%) Jordbær (2%) Blomme (2%) Figuren viser den relative forekomst af prøver med og uden pesticidrester for hver afgrødetype og oprindelse (dansk, hhv. udenlandsk produceret). Tabellen viser antallet af prøver, der ligger til grund for figuren. Til sammen udgør de viste varearter ca. 90% af det gennemsnitlige forbrug af frugt i Danmark [19,20]. Fordeling af dansk producerede prøver er vist i figurens venstre side og fordelingen af de udenlandske i højre side. For en del afgrøder (appelsin, banan, fersken og nektarin, mandarin og clementin, vindrue og kiwi) er figuren tom i venstre side. Der er kun udtaget udenlandsk producerede prøver af disse typer. Disse typer dyrkes ikke kommercielt i Danmark. Antallet af undersøgte prøver for hver vareart varierer fra 7 prøver (fersken, nektarin) til 116 (vindruer). For typer med et lille prøveantal er den viste fordeling noget usikker. Specielt viser erfaringer gennem flere år, at fordelingen af prøver med indhold over maksimalgrænseværdien er meget svingende. Det ses også af tabellen, at de viste overskridelser generelt stammer fra enkeltstående prøver. 15

16 Som det ses af bilag 5, indeholder udenlandsk dyrkede frugter generelt et større udvalg af forskellige pesticider. Dette kan skyldes, at de danske anvendelsesregler kun tillader brug af et begrænset antal pesticider. En medvirkende årsag kan også være, at forbrugsmønstret varierer mellem de mange lande, hvorfra de udenlandske prøver stammer, således at der påvises forskellige stoffer i prøver fra forskellige lande. Erfaringer gennem flere år viser, at fordelingen af prøver med indhold over maksimalgrænseværdien er meget svingende. Det ses da også, at de viste overskridelser i figur 2 gennemgående stammer fra få prøver. Bilag 6 viser detaljer om hver af de fundne overskridelser. Det er ulovligt at sælge varer med indhold over maksimalgrænseværdien. Indhold af pesticider under maksimalgrænseværdien er lovlige og maksimalgrænseværdier fastsættes, så de ud fra den aktuelle viden kan anses for at være fødevaretoksikologisk acceptable. I udenlandsk produceret frugt af typer, der ikke dyrkes i Danmark, 445 prøver i alt, var 20% uden påvist indhold, ca. 6% (27 prøver) havde indhold over grænseværdierne, mens 74% af prøverne havde indhold under grænseværdien. En sammenligning med dansk dyrket frugt er ikke relevant, da disse afgrøder ikke dyrkes i Danmark. En væsentlig del af de udenlandske prøver af typer, som ikke dyrkes i Danmark, har i figur 2 en høj påvisningsfrekvens af pesticider, men det hører med til vurderingen, at mange typer kun spises uden skræl (fx banan og appelsin). En del af de påviste pesticidrester vil fortrinsvis sidde på skrællen og ikke trænge ind i den del af frugten, der spises. Figur 3: Pesticidindhold i grøntsager 2003 Dansk produceret (294 prøver ) Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark) (225 prøver ) Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark) (75 prøver ) 6% 40% 31% Ingen påvist 93% > 0,3% ( Ingen påvist 58% > 3% (6) Ingen påvist 65% > 4% (3) Figuren angiver, hvor mange procent af prøverne, hvor der ikke blev påvist pesticidrester (Ingen påvist), 2) var fund under grænseværdien ( ) og 3) var overskridelser af grænseværdien (>) i hhv. dansk, udenlandsk og udelukkende udenlandsk produceret grøntsager. Tal i parentes angiver antal prøver fundet med indhold over. 16

17 3.2 Grøntsager, konventionelt dyrket. Der er 594 konventionelt dyrkede grøntsagsprøver i Hertil er ikke regnet prøver af dybfrosne grøntsager. Resultaterne for hver enkelt afgrøde findes i bilag 5. I bilag 6 er resultaterne opgjort for hvert enkelt pesticid. Figur 3 viser den procentvise fordeling af prøver med og uden indhold af pesticider for alle afgrøder, der i denne rapport regnes som grøntsager. Dette omfatter alle prøver af vegetabilier, der ikke er defineret som frugt eller korn (se afsnittet om frugt). Afgrøder som nødder og tørrede bønner indgår derfor i gruppen grøntsager. Resultaterne fra grøntsagsprøverne er ligesom for frugt opdelt i tre grupper Dansk produceret, Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark) og Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark)". De fleste grøntsager, som vi spiser i større mængde, kan dyrkes i Danmark bl.a. i væksthuse. Gruppen af grøntsager, der ikke dyrkes i Danmark, omfatter i denne rapport fx aubergine, cashewnødder, chili, linser og te. På figur 3 ses, at 93% af de undersøgte prøver af dansk producerede grøntsager var uden påviste pesticidrester. I 0,3% (1 prøve) blev der konstateret en overskridelse af grænseværdierne, mens der i yderligere ca. 6% procent af prøverne blev fundet rester under grænseværdierne. Der blev i alt 294 dansk konventionelt dyrkede friske grøntsager. Til sammenligning er der 225 udenlandsk dyrkede grøntsager af typer, der også dyrkes i Danmark. Her blev der ikke påvist pesticidrester i 58% af prøverne. I ca. 3% (6 prøver) blev der konstateret overskridelser af grænseværdierne, mens der i yderligere 40% af prøverne blev fundet pesticidrester under grænseværdien. I figur 4 er vist summariske resultater for 10 grøntsagstyper, som tilsammen udgør ca. 90% af den samlede mængde grøntsager, der spises i Danmark. Dansk og udenlandsk producerede grøntsager er opgjort hver for sig. Der fremgår, at påvisningshyppigheden også på enkeltafgrøder er størst for udenlandsk dyrkede grøntsager. En undtagelse herfra er ærter uden bælg (dybfrost); her er prøveantallet dog lavt og frekvenserne derfor usikre. Også for grøntsager ses af bilag 5, at udenlandsk dyrkede generelt indeholder et større udvalg af pesticider end tilsvarende dansk dyrkede. Fordelingen af prøver med indhold over maksimalgrænseværdien er meget svingende for grøntsager og stammer fra få prøver. I de udenlandsk producerede grøntsager af typer, der ikke dyrkes i Danmark, 75 prøver i alt, var 65% af prøverne uden påvist indhold. I de resterende blev der konstateret overskridelser af grænseværdierne i 4% (tre prøver) af prøverne og i 31% af prøverne blev der fundet pesticidrester under grænseværdierne. Disse afgrøder dyrkes ikke i Danmark, og en sammenligning med dansk dyrkede grøntsager er derfor ikke relevant. 17

18 Figur 4: Fordelingen af prøver med og uden pesticidrester blandt de 10 hyppigst spiste grøntsager Vareart Oprindelse Uden 2) Under 3) Over 4) Dansk produceret Kartoffel Gulerod Tomat Agurk Løg Hvidkål DK DK DK DK DK DK Udl Udl Udl Udl Udl Udl Ært uden bælg, DK dybfrost Udl Blomkål Salat Peberfrugt DK DK DK Udl Udl Udl DK: Dansk produceret; Udl: Udenlandsk produceret 2) Uden: uden påviste pesticidrester 3) Udenlandsk produceret Under : med pesticidrester - dog ingen over maksimalgrænseværdien 4) Over : med pesticidrester over maksimalgrænseværdien 5) Værdien i parentes efter varearten angiver, hvor stor en andel (i procent), den pågældende vareart udgør af det samlede danske forbrug af grøntsager. 100% 50% 0% 50% 100% Agurk (6%) Løg (4%) Vareart (forbrug i % 5) ) Kartoffel (51%) Gulerod (10%) Tomat (8%) Hvidkål (3%) Ært uden bælg, dybfrost (2%) Blomkål (2%) Salat (2%) Peberfrugt (2%) Figuren viser den relative forekomst af prøver med og uden pesticidrester for hver afgrødetype og oprindelse (dansk, hhv. udenlandsk produceret). Tabellen viser antallet af prøver, der ligger til grund for figuren. Til sammen udgør de viste varearter ca. 90% af det gennemsnitlige forbrug af grøntsager i Danmark [19,20]. Fordelingen af dansk producerede prøver er vist i figurens venstre side og fordelingen af de udenlandske i højre side. Der blev ikke været udtaget udenlandsk dyrket hvidkål eller dansk dyrkede peberfrugter. Skønnet over det relative forbrug for typer med et lavt forbrug er noget usikkert, og i den viste opgørelse er der fortrinsvis medtaget typer, hvor der har været mindst fem prøver i hver gruppe (dansk såvel som udenlandsk produceret). Antallet af undersøgte prøver for hver vareart varierer fra 10 prøver (hvidkål) til 75 (gulerod, tomat). For typer med et lille prøveantal er den viste fordeling noget usikker. Specielt viser erfaringer gennem flere år, at fordelingen af prøver med indhold over maksimalgrænseværdien er meget svingende. Det ses også af tabellen, at de viste overskridelser stammer fra enkeltstående prøver. 18

19 3.3 Dybfrossen frugt og grøntsager, konventionelt dyrket Der er 51 prøver af dybfrost, heraf 5 dansk dyrket. Resultaterne for hver enkelt afgrøde findes i bilag 5. Der blev fundet 34 prøver (67%) uden påviste pesticidrester, 2 prøver (4%) havde restindhold over grænseværdien, mens 14 prøver (27%) havde restindhold under grænseværdien. Prøveantallet er for lavt til at påvisningshyppigheder for dybfrosne prøver kan sammenlignes med tilsvarende for friske. 3.4 Fund af flere pesticider i frugt og grøntsager Der har i de senere år været interesse for den sundhedsmæssige betydning af forekomsten af flere forskellige pesticider i samme afgrøde. I alt 340 ud af 1308 prøver af konventionelt dyrket frugt og grøntsager indeholdt fra 2-8 forskellige pesticidrester. Det svarer til en andel på 26%. Dette er den samme andel som i 2002 men et noget højere niveau end de forgående fem år (10-22%). Maksimalgrænseværdien blev overskredet for et eller flere pesticider i 27 af prøverne med flere fund af pesticider. Frugtprøverne tegner sig for langt det største antal med flere fund af pesticidrester, nemlig 286 (ud af 673) mod 54 grøntsagsprøver (ud af 635). Det svarer til andele på henholdsvis 42% og 8,5%. Af de dansk dyrkede frugter blev der påvist mere end én pesticidrest i 8% (5 prøver) af prøverne, mens det tilsvarende tal for al udenlandsk dyrket frugt var 46%. I grøntsager blev der blandt de dansk dyrkede prøver fundet 0,3% (1 prøve) med flere pesticidrester, men 16% blandt de udenlandske. Den udenlandske prøve, hvor der blev påvist flest forskellige pesticider, var en prøve af peberfrugt, dyrket i Spanien, med 8 forskellige pesticidrestindhold. Der blev i dansk dyrkede frugt og grøntsager ikke påvist flere end tre forskellige pesticidrester i samme prøve (to prøver af jordbær og én af pære). 3.5 Økologiske frugt og grøntsager Som en del af stikprøvekontrollen blev der i prøver af økologisk dyrkede frugt og grøntsager. Heraf var de 29 dyrket i Danmark, og 36 var udenlandsk dyrkede. Resultaterne ses i bilag 5. Der blev fundet pesticidrester i en prøve af peruviansk dyrkede bananer (imazalil, 0,12 mg/kg) samt en prøve tysk dyrkede æbler (phosalon, 0,14 mg/kg, pyrimethanil, 0,008 mg/kg, tolylfluanid, 0,034 mg/kg og trifloxystrobin, 0,026 mg/kg). Påvisningerne var alle under grænseværdierne. Da der for stoffet trifloxystrobin ikke er fastsat en national eller EU grænseværdi, er fundet underkastet en sundhedsmæssig vurdering; det påviste indhold giver ikke anledning til toksikologiske betænkeligheder. De påviste indhold må vurderes som rester fra en anvendelse af pesticiderne under produktionen eller en sammenblanding af konventionelt dyrkede og økologiske produkter. 3.6 Korn og kornprodukter Fødevaredirektoratet har undersøgt 157 prøver korn for indhold af chlor- og phosphorholdige pesticider, samt for glyphosat og stråforkortningsmidlerne chlormequat og mepiquat. Betegnelsen korn dækker i denne forbindelse varegrupperne, rug, byg, hvede, havre, tørret majs, ris og vilde ris, samt produkter af disse (mel, gryn, klid, bulgur). Prøverne er alle udtaget i 2003 og kan stamme fra høstårene 2002 og Resultaterne for hver enkelt afgrøde findes i bilag 5. I bilag 6 er resultaterne opgjort for hver enkelt pesticid. Resultaterne er ligesom for frugt og grøntsager opdelt i tre grupper: Dansk produceret, Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark) og Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark). Tørret majs og ris, samt produkter heraf, hører i denne rapport ind under den sidste gruppe. 19

20 Figur 5: Pesticidindhold i korn inkl. ris og majs 2003 Dansk produceret (32 prøver ) Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark) (62 prøver ) Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark) (28 prøver ) 31% 29% 25% > 2% Ingen påvist 69% Ingen påvist 69% Ingen påvist 75% Figuren angiver, hvor mange procent af prøverne, hvor der ikke blev påvist pesticidrester (Ingen påvist) og 2) var fund under grænseværdien ( ) hhv. dansk, udenlandsk og udelukkende udenlandsk produceret korn. Fund af glyphosat og stråforkortere er medtaget (majs og ris er dog ikke for disse stoffer). Konventionelt dyrket korn Der blev påvist pesticidrester i 10 prøver ud af 32 dansk produceret korn (31%). 7 danske prøver var deklareret som dyrket uden glyphosat og stråforkortere. Ingen af disse prøver indeholdt rester af chlormequat. Der blev påvist pesticidrester i 19 prøver (31%), heraf en over grænseværdien, ud af 62 udenlandsk dyrkede af samme type, som også dyrkes i Danmark. Der blev undersøgt 28 prøver af typer, der ikke dyrkes i Danmark. Her blev fundet pesticidrester i 7 prøver (25%). Disse resultater er vist i figur 5. Af 23 udenlandske prøve deklareret som dyrket uden stråforkortere (21 af disse også deklareret uden brug af glyphosat) blev der fundet rester af chlormequat i én prøve. 3.7 Fund af flere pesticider i korn og kornprodukter I alt 9 ud af 122 prøver (7%) af konventionelt dyrket korn og kornprodukter indeholdt to eller flere forskellige pesticidrester. 3.8 Økologisk korn og kornprodukter Der har i 2003 været 35 prøver økologisk korn (herunder ris og majs). Heraf var 13 prøver danskproducerede. Der blev fundet pesticidrester i tre udenlandske prøver af havregryn samt en dansk prøve af havrekerner. I alle fire tilfælde chlormequat. De tre prøver af havregryn er udtaget på samme virksomhed, og det kan ikke afvises, at de to af prøverne stammer fra det samme parti. Varerne fra disse partier er trukket tilbage fra markedet. 20

21 3.9 Kød og animalske produkter Kød I 2003 blev 230 prøver af dansk produceret kød undersøgt for restindhold af 28 pesticider. Derudover blev der 49 prøver af kød importeret fra lande udenfor EU. for hver enkelt kødtype er vist i bilag 5. Der blev ikke fundet pesticidrester i de undersøgte prøver. Mælk En enkelt prøve af dansk produceret mælk blev for restindhold af pyrethroider, chlor- og phosphorholdige pesticider. Der blev ikke påvist restindhold. Honning Tretten prøver af honning af dansk oprindelse blev for restindhold af pyrethroider, chlor- og phosphorholdige pesticider, herunder tau-fluvalinat, der i udlandet er godkendt til bekæmpelse af Varroa-mider i bistader. Der blev ikke påvist pesticidrester i prøverne Forarbejdede fødevarer I alt 54 prøver (heraf 6 økologiske) af forarbejde fødevarer blev undersøgt for de samme stoffer, som de indgående bestanddele blev for i det normale analyseprogram; dog blev der ikke undersøgt for dithiocarbamater, som forventes nedbrudt under forarbejdningen. Resultater for hver enkelt prøvetype er vist i bilag 5. Saftkoncentrater Fire prøver af saftkoncentrater til industriel saftproduktion blev. Der blev påvist pesticidrester i to af disse (imazalil i appelsin og pyrimethanil i æble) begge under 50% af maksimalgrænseværdien. Babymad Bekendtgørelsens [3] generelle regel om, at indholdet af pesticidrester i forarbejdet babymad til spædbørn og småbørn højst må have et indhold på 0,01 mg/kg trådte i kraft pr. 1. juli Da der kun var få påvisninger i de undersøgte prøver fra 2002 blev der kun udtaget 21 prøver babymad (heraf 10 økologiske) i Der blev ikke fundet restindhold af pesticider i nogen af disse prøver. 21

22 22

23 4 Særlige undersøgelser 4.1 Chlormequat i korn og kornprodukter En meget stor del af de pesticidrester, der påvises i korn, stammer fra anvendelse af stråforkorteren chlormequat. De påviste indhold vurderes dog af Danmarks Fødevareforskning til ikke at udgøre et sundhedsmæssigt problem ud fra den foreliggende viden. Resultater fra kontrollen i 2003 er anført i afsnit 3.6 og i bilag 5 og 6. Der har tidligere år været påvist chlormequat i korn- og kornprodukter med en deklaration om at være dyrket uden brug af stråforkortere. Der blev i 2003 undersøgt 7 dansk dyrkede og 23 udenlandske prøver af denne type. Der blev fundet rester af chlormequat i én udenlandsk dyrket prøve (0,014 mg/kg i groft hvedemel). Fødevaredirketoratet gennemførte i foråret 2004 en specielt kontrolkampagne rettet mod denne type produkter. Rapporten er tilgængelig via Fødevaredirektoratets hjemmeside [28] 4.2 Chlormequat i frugt og grøntsager Pærer Indholdet af chlormequat i pærer har været fulgt de sidste par år på foranledning af problemer med restindhold af stoffet i både danske og udenlandske pærer. Baggrunden var som beskrevet i tidligere rapporter [29] formodentligt at chlormequat blev akkumuleret i pæretræerne. I 2003 blev 10 prøver af dansk dyrkede pærer og 33 udenlandsk dyrkede undersøgt for rester af chlormequat. Stoffet blev påvist i 7 af de danske pærer (70%) heraf var indholdet i én af prøverne over maksimalgrænseværdien. Chlormequat blev påvist i 16 af de udenlandske prøver (48%) ingen af disse indhold oversteg 50% af maksimalgrænseværdien. I forhold til 2002 synes hyppigheden af pærer med indhold af chlormequat over den nu gældende maksimalgrænseværdi på 0,3 mg/kg faldende i såvel dansk som udenlandsk dyrkede pærer. Påvisningshyppigheden i dansk dyrkede pærer er uændret, mens den synes faldende i udenlandsk dyrkede På grund af tidligere indførte ændrede anvendelsesregler forventes restindholdene af chlormequat at blive yderligere reduceret i årene fremover. Champignon Champignon dyrkes i nogle tilfælde på halm. Hvis halmen indeholder rester af stråforkorteren chlormequat kan rester af stoffet optages i svampene. Der er fastsat en maksimalgrænseværdi for chlormequat i dyrkede svampe på 2 mg/kg [5]. Ti prøver af dansk dyrkede champignon blev undersøgt for indhold af chlormequat. Der blev påvist lave indhold af chlormequat i to af prøverne ( mg/kg). Resultaterne fra denne særundersøgelse er ikke medtaget i bilag 5 og 6. Andre grøntsager Fødevaredirektoratet modtog i 2002 og 2003 Rapid Alerts med oplysninger om, at der i andre EU-lande var fundet eksempler på, at udenlandsk dyrkede gulerødder og tomater indeholdt uacceptable indhold af chlormequat. Danmarks Fødevareforskning har derfor valideret en tidligere udviklet metode til analyse for dette stof, og 20 prøver af tomater og 20 prøver af gulerødder ligeligt fordelt på danske og udenlandsk dyrkede prøver. Der blev ikke påvist rester af chlormequat i prøverne. Resultaterne fra denne særundersøgelse er ikke medtaget i bilag 5 og 6. 23

24 5 Vurdering af resultater Hver gang laboratoriet fandt pesticidrester i prøverne, blev der iværksat en række vurderinger. Først blev det undersøgt, om der var fastsat en maksimalgrænseværdi for det fundne pesticid i den pågældende afgrøde. Var der det, blev det vurderet om pesticidindholdet overskred grænseværdien og om de fundne overskridelser var statistisk sikre i forhold til analysens usikkerhed. Derefter blev resultatet sendt til den fødevareregion, der havde udtaget prøven og som var ansvarlig for opfølgningen i henhold til pesticidbekendtgørelsens 3 [5] eller fødevarelovens 7 [16]. Alle fund over eller tæt på grænseværdien blev dog først sendt til verifikation på Danmarks Fødevareforskning. Kemiske analyser er behæftet med en analytisk usikkerhed, som vurderes i forbindelse med metodens validering, og som følges løbende ved laboratoriernes kontrolmålinger. I nærværende rapports opgørelser er analyseresultaterne angivet uden hensyntagen til analyseusikkerheden. Ved opfølgning overfor virksomhederne skal der tages hensyn til denne usikkerhed. Ved signifikante overskridelser dvs. påvisninger, som også overskrider maksimalgrænseværdien under hensyntagen til den analytiske usikkerhed, har fødevareregionen i forbindelse med fund fra 2003 enten udstedt påbud om egenkontrol, dvs., at virksomheden skal stramme op på virksomhedens egenkontrolprocedurer med henblik på fremover at sikre, at bekendtgørelsens regler overholdes, eller indskærpet overfor virksomheden, at reglerne skal overholdes. Pesticidrester, for hvilke der ikke var fastsat en national eller EU-grænseværdi, eller som kunne være akut toksiske, blev løbende vurderet sundhedsmæssigt af Danmarks Fødevareforskning. Herudover foretog Danmarks Fødevareforskning en sundhedsmæssig vurdering af alle fund for at sikre, at forudsætningerne for fastsættelse af grænseværdierne fortsat er gældende. Herunder blev der foretaget en risikovurdering af pesticidrester i de prøver, der havde indhold over maksimalgrænseværdier eller havde indhold af flere forskellige pesticider (multiple fund). Blev der i en dansk dyrket afgrøde fundet rester af et pesticid, der ikke var medtaget på Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler [8], blev den fødevareregion, der havde udtaget prøven, gjort opmærksom på forholdet, så resultatet kunne videresendes til Miljøstyrelsen. Mulige overtrædelser af anvendelsesregler vurderes af Miljøstyrelsen, som også er den myndighed, der følger op på sådanne overtrædelser. 5.1 Overskridelser af maksimalgrænseværdier Frugt og grøntsager Der blev i alt konstateret 56 overskridelser af grænseværdierne i prøver af frugt og grøntsager. Disse overskridelser var fordelt på 3 danske prøver (0,8% af 390 undersøgte prøver) og 41 udenlandsk producerede prøver (4,2% af 983 undersøgte prøver). Grænseværdien for 41 af overskridelserne (73% af alle 56 overskridelser) var sat til den vedtagne analytiske detektionsgrænse. Dette er i pesticidbekendtgørelsen angivet ved en stjernemærkning. Når en grænseværdi er stjernemærket betyder det som oftest, at der enten ikke er en godkendt anvendelse i EU af stoffet til den pågældende afgrøde, eller at der ikke forventes at findes påviselige restindhold efter en godkendt anvendelse. I danske afgrøder var der overskridelser i broccoli, pære og æble med hhv. pesticiderne dimethoat+omethoat, chlormequat og dicofol. I bilag 7 findes en oversigt over alle de over- 24

25 Ansvar og kontrol Den, der sælger eller behandler fødevarer, er ansvarlig for, at dansk lovgivning overholdes - herunder bestemmelser om maksimalindhold af pesticidrester. Fødevaredirektoratet er kontrolmyndighed på området, og kontrollen udføres af Fødevaredirektoratets 10 fødevareregioner. Prøveudtagning Generelt tilstræbes, at prøveudtagning sker i det tidligste omsætningsled, hvor fødevareregionen har tilsynsforpligtelsen. Dette vil for det vegetabilske områdes vedkommende typisk være hos importører, grossister eller fødevareproducerende virksomheder. Det kan også være hos fx detailhandler, der får varer leveret direkte fra primærproducenter eller fra udlandet. Opfølgning Normalt sker opfølgning hos den virksomhed, hvor prøven er udtaget. I forbindelse hermed udsteder fødevareregionen de nødvendige påbud og forbud. Fødevareregionen kan også give administrative bøder. Hvis afgrøden ikke er solgt, kan der nedlægges forbud mod salg. Fødevareregionen har mulighed for at udtage nye prøver til analyse. Virksomhederne pålægges typisk at gennemføre egenkontrol, dvs. udforme procedurer der fremover sikrer, at bekendtgørelsen kan overholdes. skridelser, der er konstateret i Blandt de dansk dyrkede prøver havde to af de tre overskridelser stjernemærkede maksimalgrænseværdier (dimethoat i broccoli og dicofol i æble). Dicofol var ikke godkendt til anvendelse på æbler; dimethoat er ikke længere godkendt til anvendelse på broccoli. En prøve af pærer havde indhold af chlormequat, der overskred grænseværdien. Der er ikke længere godkendt chlormequatholdige midler til pærer, men restlagre måtte anvendes frem til 1. juli 2003 I udenlandske afgrøder blev der konstateret overskridelser i ananas, appelsin, aubergine, avocado, banan (økologisk), broccoli, carambole (stjernefrugt), chili, citron, forårsløg, frosne blandede grøntsager, grapefrugt, gulerod, kiwi, kumquat, melon, papaya, passionsfrugt, persille, vindrue, æble og økologisk æble med pesticiderne bitertanol, bromopropylat, carbendazim, chlorothalonil, chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, demeton-s-methyl, dicofol, dimethoat+omethoat, dithiocarbamater, fenthion, fenvalerat, imazalil, iprodion, malathion, methamidophos, parathion, permethrin, quinalphos, quintozen, triadimefon+triadimenol og vinclozolin. For dithiocarbamaternes vedkommende gælder, at den anvendte analysemetode ikke kan skelne mellem de ca. 10 dithiocarbamater, der anvendes på verdensplan. Det kan derfor heller ikke afgøres, om de påviste rester af dithiocarbamat stammer fra et af de fem dithiocarbamater, som er omfattet af maksimalgrænseværdien for 2003 [3-5]. Andre prøvetyper Der blev ikke fundet overskridelser af grænseværdierne i hverken korn, kød, forarbejdede fødevarer eller i babymad. 5.2 Fund af pesticidrester, der kan skyldes forurening Der blev i 2003 påvist pesticidrestindhold, der kan skyldes forurening fra en tidligere anvendelse (dieldrin, hexachlorbenzen, pentachlorbenzen, quintozen) i prøver af hollandsk dyrkede gulerødder samt quintozen i en prøve af dansk dyrkede kartofler. 25

26 5.3 Fødevaretoksikologisk vurdering Restindhold af pesticider Som en integreret del af pesticidkontrollen foretages der fødevaretoksikologiske vurderinger af påviste restindhold. Vurderingen fortages af Danmarks Fødevareforskning. For alle fund af pesticider uden fastsat national eller EU grænseværdi og fund af pesticider, der anses for at have akut toksisk effekt, foretages en toksikologisk vurdering, så snart resultatet foreligger. Alle overskridelser og prøver med multiple påvisninger (dvs. prøver, hvor der er påvist mere end et pesticid) vurderes samlet, når alle resultaterne for et kvartal foreligger. Er en overskridelse af grænseværdien meget stor, vil resultatet dog straks blive sendt til toksikologisk vurdering. Fund af visse persistente klorerede pesticider såsom dieldrin, hexachlorbenzen, lindan, pentachlorbenzen og quintozen vurderes som problematiske/uønskede specielt ved gentagne tilfælde, da stofferne ophobes i organismen. Restindhold uden maksimalgrænseværdi Blandt de 199 påviste restindhold uden fastsat maksimalgrænseværdi (14% af alle 1398 påvisninger i prøver af frugt, grøntsager, korn og forarbejdede fødevarer) var de 186 påvisninger i udenlandsk frugt og grønt, én i udenlandsk produceret ris og fire i forarbejdede fødevarer. Der blev i danske prøver i 2003 fundet restindhold af pesticider uden maksimalgrænseværdi i ADI: Acceptabelt dagligt indtag Den mængde af et pesticid, som et menneske dagligt kan indtage gennem et helt liv uden sundhedsmæssig risiko, betegnes ADI (Acceptable Daily Intake). ADI fastlægges på grundlag af den samlede viden om stoffet, herunder toksikologiske egenskaber, der for en stor dels vedkommende stammer fra dyreeksperimentelle undersøgelser. Risiko for mulige skadelige effekter, herunder cancer eller skader på reproduktion, indgår som en del af vurderingen. Når der er kendskab til et pesticids eller dets omdannelsesprodukters virkning på mennesker (fx fra medicinsk anvendelse eller fra uheld), inddrages denne viden i vurderingen. Ud fra de toksikologiske undersøgelser bestemmes den højeste dosis, der ikke giver påviselig skadelig effekt i den mest følsomme dyreart, NOAEL (No Observed Adverse Effect Level). ADI fremkommer ved at dividere NOAEL værdien med en faktor på normalt 100. Det er værd at bemærke, at ADI ikke er en grænseværdi eller en faregrænse. ADI er et udtryk for, hvad man efter toksikologernes vurdering med stor sikkerhed dagligt kan indtage hele livet igennem uden risiko. For pesticidrester fastlægges ADI normalt af FAO/WHO s Joint Meeting on Pesticide Residues (JMPR), som er en international komite af uafhængige eksperter i pesticiders anvendelse og toksikologiske egenskaber. ADI opgives normalt i milligram af stoffer pr. dag pr. kilogram legemsvægt (mg/dg/kg lgv). ADI er defineret som en daglig, livslang indtagelse af stoffet, der - på basis af alle oplysninger på det pågældende tidspunkt - må anses for ikke at ville medføre erkendbare skadevirkninger. Anvendelsen af udtrykkene "må anses for" og "på basis af alle oplysninger på det pågældende tidspunkt" understreger dels, at undersøgelserne har en indbygget begrænsning, således at der aldrig kan være tale om en fuldstændig "0-risiko", da der teoretisk set kan være mennesker, som besidder en usædvanlig følsomhed, dels at der aldrig kan garanteres en fuldstændig uforanderlig bedømmelse af sikkerheden af et kemikalie, og at ADI kan ændres i lyset af ny viden. Der vil endvidere altid ud fra teoretiske overvejelser kunne estimeres en vis risiko, om end den er nok så forsvindende og uden reel sundhedsmæssig betydning. WHO har udtalt sig om betydningen af overskridelser af ADI på følgende måde: "Da data i de fleste tilfælde er ekstrapoleret fra livslange dyreforsøg, så relaterer ADI sig til livslang indtagelse og tilvejebringer en sikkerhedsmargen der er tilstrækkelig stor til, at toksikologer ikke er særligt bekymrede over kortere varende overskridelser af ADI, blot gennemsnitsindtagelsen over længere tidsperioder ikke overskrider ADI". 26

27 GAP: God landbrugsmæssig praksis GAP (Good Agricultural Practice) defineres som de nationalt autoriserede sikre brugsmetoder af pesticidet, som under aktuelle klimatiske betingelser er nødvendige for effektiv bekæmpelse af skadevoldere. GAP fastlægges gennem kontrollerede forsøg, hvor afgrøden behandles med kendte mængder af et pesticid under veldefinerede og beskrevne forhold, som svarer til de omstændigheder, som ønskes benyttet i praksis. Pesticidet skal endvidere være anvendt på en sådan måde, at der efterlades mindst mulig restindhold i afgrøderne. I forsøgene bestemmes restindholdet af pesticidet på forskellige tider efter behandlingen. Resultaterne fra de forskellige forsøg bruges til udarbejdelse af maksimalgrænseværdier () for det pågældende pesticid. Foreligger der ikke et tilstrækkeligt antal forsøg, fastsættes ingen grænseværdi, og stoffet kan ikke anvendes. Det er som nævnt vigtigt at bemærke, at maksimalgrænseværdierne ikke sættes højere end nødvendigt ifølge GAP, selv om der sundhedsmæssigt kunne tillades et større indhold. TMDI: Teoretisk maksimalt dagligt indtag Ved fastlæggelsen af maksimalgrænseværdierne skal indsigten i anvendelsen (GAP) og det sundhedsmæssige aspekt (udtrykt ved ADI) kombineres. Dette gøres ved at beregne det teoretiske maksimale daglige indtag (TMDI) af det pågældende pesticid. TMDI fremkommer ved at antage, at alle afgrøder, hvortil pesticidet må anvendes, indeholder den maksimalt tilladte mængde af pesticidet (fastlagt ved GAP forsøgene). Ved hjælp af kostmodeller og fastsatte beregnes det tilsvarende teoretiske maksimale daglige indtag af stoffet (TMDI) summeret for alle afgrøder. Dette teoretiske indtag sammenlignes herefter med pesticidets ADI. Hvis TMDI overskrider ADI ved denne meget teoretiske beregning, foretages mere nøjagtige beregninger af indtaget. Kan der ikke skaffes sikkerhed for, at indtaget ligger under ADI, accepteres maksimalgrænseværdierne ikke, og stoffet godkendes ikke til brug. tre prøver (alle prochloraz i champignon) (0.8% af 390 undersøgte prøver af dansk frugt og grøntsager). Alle fund af restindhold uden fastsat maksimalgrænseværdi blev vurderet som sundhedsmæssigt acceptable. Der blev pr. 1.aug fastsat en grænseværdi på 2 mg/kg for prochloraz i champignon [4]. De fundne indhold i ovennævnte prøver var alle under 0,4 mg/kg. Restindhold over maksimalgrænseværdien Den toksikologiske vurdering af fund over maksimalgrænseværdien omfatter en vurdering af det påviste indhold, det forventede forbrug af varen og evt. forventede reduktioner af pesticidindholdet ved en sædvanlig forarbejdning før konsum, sammenholdt med pesticidets ADI-værdi. ADI-værdien fastsættes som den acceptable indtagelse af stoffet gennem et helt liv. Som udgangspunkt anses varen for fødevaretoksikologisk uacceptabel, hvis det påviste indhold skønnes at kunne medføre en overskridelse af ADI-værdien, da dette kan sænke det sikkerhedsniveau, der ønskes omkring indtagelse af pesticidrester. Indhold, der kunne bevirke en overskridelse af ADI-værdier, er dog ikke hyppigt forekommende i varer på det danske marked. Overskridelserne af maksimalgrænseværdierne i 2003 var af en sådan størrelse, at ingen af fundene vurderes til at udgøre et fødevaretoksikologisk problem. Restindhold af akut toksiske pesticider Afgørelsen af, om den akutte referencedosis (ARfD) overskrides i prøver med indhold af akut toksiske pesticider, beror på en nærmere vurdering, hvori indgår det påviste indhold, evt. forventede reduktioner af pesticidindholdet ved en sædvanlig forarbejdning før konsum, portionsstørrelser for den pågældende vare og fordeling af pesticidrester mellem forskellige enheder i en prøve, sammenholdt med stoffets ARfD-værdi. 27

28 De nedenstående vurderinger er yderligere baseret på situationen for et 5-års barn, hvilket medfører en mere restriktiv vurdering end den tilsvarende for voksne. I alt 13 prøver af frugt og grøntsager (1% af 1373 undersøgte prøver) viste indhold, der kunne medføre overskridelser af ARfD for et 5-års barn (bilag 8). Af disse kunne 4 også medføre overskridelser af ARfD for voksne. Indholdet af prothiofos i en prøve af sydafrikanske vindruer blev vurderet til at være fødevaretoksikologisk uacceptabelt, dvs at beskyttelsesniveauet var nedsat, men det vurderes, at risikoen for påvisning af uønsket effekt er fra meget lav til teoretisk. Der er endnu ikke fastsat en internationalt accepteret ARfD for prothiofos; vurderingen er derfor foretaget ud fra bekæmpelsesmiddelproducentens forslag til en ARfD (0,00125 mg/kg lgv) [22]. I de resterende 13 prøver blev der fundet mindre overskridelser, som ikke blev vurderet til at udgøre et fødevaretoksikologiske problem. Prøver med rester af to eller flere pesticider Der findes ingen generel national eller international vedtaget fremgangsmåde til vurdering af eventuelle toksikologiske kombinationseffekter af samtidig eksponering for flere kemiske stoffer, herunder forekomsten af rester af flere pesticider i vore fødevarer (multiple fund). I nogle tilfælde kan virkningen af visse pesticider lægges sammen (additiv effekt), som for eksempel når der er tale om beslægtede stoffer med samme virkning i kroppen, og i nogle tilfælde kan der være tale om et samspil, der virker stærkere end additiv. I andre tilfælde kan de enkelte stoffer i en blanding hæmme virkningen af hinanden indbyrdes. I de fleste tilfælde er stoffernes virkning så forskellige, at der næppe kan påvises en samspilsvirkning af rester af kemiske stoffer herunder pesticider i de koncentrationer, som de forekommer i vore levnedsmidler. Således har undersøgelser i laboratoriedyr med blandinger af tilfældigt udvalgte kemikalier ikke været i stand til at ARfD: Akut reference dosis Enkelte pesticider kan i doser højere end maksimalgrænseværdien have en akut toksisk effekt. Da ADI ikke er en hensigtsmæssig værdi til vurdering af akut giftighed, har man internationalt valgt at definere akut risiko ved indtagelse af fødevarer med høje indhold af pesticider ud fra en akut reference dosis (ARfD). ARfD er fastsat på samme vis som ADI ud fra vurdering af et acute no-observed-adverse-effect level (acute NOAEL), og indførelse af sikkerhedsfaktorer. Overskridelser af ARfD Teoretiske beregninger af muligheden for, at en prøve kan have et pesticidrestindhold, som overskrider ARfD, tager udgangspunkt i den iagttagelse, at pesticider kan være meget ujævnt fordelt mellem de enkelte enheder i et parti. Hvis en prøve fx består af 10 appelsiner, kan hovedparten af det fundne pesticidrestindhold teoretisk set være fordelt på en enkelt appelsin. For stoffer med akut virkning er indholdet i en enkelt portion vigtig og den beregning, der udføres ved påvisning af pesticider med akut toksisk virkning tager netop hensyn til muligheden for denne ujævne fordeling. For stoffer med langtidsvirkning er den ujævne fordeling af mindre betydning, da belastningen med pesticider her skal fordeles over en lang periode (denne belastning skal sættes i relation til stoffets ADI). Hazard Index Hazard Index er et mål for det samlede indtag af pesticider fra en prøve. Indtaget af hvert stof vægtes i forhold til stoffets ADI: For hvert stof beregnes indtaget som produktet af det skønnede forbrug af den pågældende vare (pr. dag og pr. kg legemsvægt) og det målte pesticidindhold i prøven. Hazard Index beregnes som summen af forholdet mellem indtaget af hvert stof og dets ADI. Er summen over 1 anses prøven for fødevaretoksikologisk uacceptabel. 28

29 vise kombinationseffekter i mængder, der for de enkelte stoffer svarer til ADI. I den aktuelle toksikologiske vurdering af multiple påvisninger af pesticider er følgende fremgangsmåde anvendt: Summen af det samlede indhold af pesticidrester er beregnet for den enkelte prøve, hvorefter den teoretiske indtagelse af pesticidrester er beregnet under anvendelse af tal for den gennemsnitlige indtagelse af den enkelte afgrøde [19,23]. Derefter sammenlignes indtagelsen af pesticidrester fra den enkelte afgrøde med ADI for det giftigste pesticid, dvs. det af stofferne, der har den laveste ADI. Der er tale om en vurdering af enkeltstående prøver, hvor der er påvist rester af mere end ét pesticid. I de tilfælde, hvor ovenstående beregning viser en overskridelse af ADI, bliver påvisningerne vurderet ud fra prøvens "Hazard Index" for en person på 10 kg (svarede til et barn på 1 år). "Hazard Index" for en prøve beregnes som summen af det teoretiske indtag af hvert påvist pesticid fra prøven i forhold til stoffets ADI. I de tilfælde, hvor ovenstående beregning viser en overskridelse af ADI, bliver der skønnet, om indtaget evt. kan anses for at blive reduceret, fx fordi der kun spises en del af den undersøgte vare. For citrusfrugter er der således taget hensyn til, at en del af de påviste rester kun vil sidde i skrællen, da det for et stort antal pesticider gælder det, at de kun i ringe mængde trænger ind i frugtkødet. Vedr. gruppen af dithiocarbamater er der det forhold, at analysemetoden ikke skelner mellem de enkelte stoffer. Derfor er der udover at vurdere restindholdet, som om det udelukkende består af det stof i gruppen med den laveste ADI (ferbam og ziram) også set på muligheden for, at restindholdet kan bestå af de mindre toksiske stoffer i denne gruppe. Den fødevaretoksikologiske vurdering af de multiple fund foretaget efter de retningslinier, der er skitseret ovenfor, har ikke ført til et Hazard Index der overskred 1. Der blev påvist mere end én pesticidrest i 340 prøver af frugt og grønt. Heraf ville 11 prøver overskride ADI ud fra kriteriet om vurdering af det samlede indhold, som om det havde samme giftighed (ADI) som det mest giftige stof. Hvis indholdene derimod blev vægtet med de indgående stoffers individuelle giftighed (ADI) ved at beregne Hazard Index for prøverne, var der ingen overskridelser af ADI. Heraf blev det vurderet at ingen af de multiple fund i 2003 udgør et fødevaretoksikologisk problem. To prøver af hollandsk dyrkede gulerødder indeholdt rester af bl.a. dieldrin, hexachlorbenzen, heptachlor, pentachlorbenzen og quintozen. De 3 første af disse stoffer ophobes i organismen, hvilket toksikologisk set er uønsket. De påviste rester kunne antyde, at produktionen af afgrøden har fundet sted i forurenet jord. 5.4 Samlet vurdering Sammenfattende kan det konkluderes, at restindholdet af pesticider i fødevarer på det danske marked generelt set overholder gældende regler. Hyppigheden af overskridelser af bekendtgørelsens maksimalgrænseværdier for frugt er uændret i forhold til Dvs. at niveauet i frekvensen af overskridelser i udenlandsk frugt er bevaret efter det fald der blev observeret fra 2001 til Andelen af påvisninger af pesticidrester i frugt (både dansk og udenlandsk) er omtrent 5% højere i forhold til i For grøntsager er hyppigheden af påvisninger og overskridelser uforandret i forhold til Frekvensen af påvisninger af chlormequat i dansk producerede pærer var i 2003 som helhed uforandret i sammenligning med 2002, men andelen af overskridelser af grænseværdien er faldet. Som i 2002 er frekvensen af prøver med indhold af to eller flere pesticidrester højere end de foregående år. Også på øvrige områder ligger hyppigheden generelt på samme niveau som i tidligere års undersøgelser. For korn ses dog et fald i påvisninger af pesticidrester i de korntyper der dyrkes i Danmark. 29

30 Andelen af overskridelser i 2003 for samtlige undersøgte prøver var på 2%, hvilket er på samme niveau som tidligere år, bortset fra 2001, hvor overskridelserne udgjorde 4%. Det kan konkluderes, at de påviste pesticidrester i de undersøgte prøver generelt ikke har givet anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Enkelte restindhold har dog givet anledning til sundhedsmæssige overvejelser, hvilket understreger vigtigheden af fortsat at følge udviklingen af indholdet af pesticidrester i den danske kost samt løbende at gennemgå de fastsatte grænseværdier på baggrund af nye oplysninger. Det er Danmarks Fødevareforsknings vurdering, at pesticidrester i fødevarer på det danske marked generelt ikke bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer. Dansk og international forskning omkring kostens indflydelse på helbredet viser, at det er vigtigt for børn og voksne, at kosten hver dag indeholder frugt og/eller grøntsager [24]. Fødevaredirektoratets råd om at spise frugt og mange grøntsager hver dag er derfor uændret. 30

31 6 Resume Ansvaret for fødevarernes sikkerhed ligger hos de virksomheder, der producerer og forhandler fødevarerne i Danmark. Anvendelsen af pesticider medfører, at rester af pesticider og deres nedbrydningsprodukter vil kunne forekomme i vore fødevarer og i vores miljø. Det overordnede formål med den offentlige pesticidkontrol er at kontrollere, at reglerne overholdes, så forbrugerne ikke udsættes for sundhedsmæssig risiko ved at spise fødevarer med uacceptable mængder af pesticidrester. Dette gennemføres dels ved at kontrollere, at gældende bestemmelser om maksimalgrænseværdier overholdes, dels ved at vurdere befolkningens indtagelse af pesticidrester fra kosten. Generelt viser Fødevaredirektoratets undersøgelser, at der ikke er påviselige toksikologiske problemer fra pesticidrester i de undersøgte fødevarer. I forbindelse med overtrædelser af gældende bestemmelser i 2003 har fødevareregionen enten udstedt påbud om egenkontrol, dvs., at virksomheden skal stramme op på virksomhedens egenkontrolprocedurer med henblik på fremover at sikre, at bekendtgørelsens regler overholdes, eller indskærpet overfor virksomheden, at reglerne skal overholdes. Danmarks Fødevareforskning har udarbejdet den overordnede prøveudtagningsplan til den landsdækkende kontrol i samarbejde med Fødevaredirektoratets fødevareafdeling. De detaljerede prøveudtagningsplaner blev iværksat af laboratoriet ved Fødevareregion København og Nordøstsjælland. I 2003 blev der til stikprøvekontrollen i alt udtaget 1898 prøver, heraf 687 dansk producerede og 1211 udenlandske prøver. Prøverne fordelte sig med 706 prøver af frugt, 667 af grøntsager, 157 af korn og 279 af kød. Desuden blev der udtaget 21 prøver af babymad og 54 prøver af andre forarbejdede fødevarer. Ca. 4% af frugt- og grøntsagsprøverne blev udtaget som dybfrost, og omtrent 6% af samtlige prøver var økologisk dyrket. For de udtagne kornprøver var ca. 22% økologisk dyrket. Alle prøver af frugt og grøntsager blev for mindst 167 forskellige pesticider, isomere eller nedbrydningsprodukter. Derudover blev en række prøver for dithiocarbamater og imazalil. Prøver af pærer blev undersøgt for rester af chlormequat. Alle kornprøverne blev for 92 pesticider, isomere eller nedbrydningsprodukter. Korntyper der både dyrkes i Danmark og i udlandet blev desuden for chlormequat, mepiquat og glyphosat. Kød blev for 43 pesticider, isomere eller nedbrydningsprodukter. Fødevaredirektoratets undersøgelser viser, at der hyppigt findes rester af pesticider i vegetabilske fødevarer. I gennemsnit blev der med de anvendte analysemetoder påvist pesticider i ca. hver anden prøve (49%) af frugt og grøntsager. De fleste indhold overholdt de gældende regler, dog blev grænseværdierne overtrådt i 3% af prøverne. Frugt og grøntsager udgør den største del af de undersøgte prøver; men fordelingen af pesticider varierer meget mellem forskellige grupper af fødevarer. Der blev påvist pesticidrester i mere end to ud af hver femte prøve af dansk produceret af frugt (45%), men i ca. fire ud af hver femte udenlandsk producerede (80%). For grøntsager var de tilsvarende tal ca. hver femtende (7%) danske og to ud af hver femte (40%) udenlandske prøver. I hver fjerde prøve (26%) af frugt og grøntsager blev der fundet flere forskellige pesticider. Dette er på samme niveau som sidste år, men er et noget højere niveau end de forgående fem år. 31

32 De fundne hyppigheder skal tages med det forbehold, at prøver af frugt og grøntsager udvælges, så der analyseres relativt mange af netop de prøvetyper, hvor der erfaringsmæssigt findes pesticidrester, samt at undersøgelsesprogrammet ikke omfatter alle anvendte pesticider. I alt 65 prøver af økologisk dyrkede frugt og grøntsager blev. Der blev blandt de økologiske prøver fundet pesticidrester i en prøve æbler fra Tyskland og en prøve af banan fra Peru. I korn blev der fundet rester af pesticider i ca. 25% af prøverne, primært i form af vækstregulerende stoffer (chlormequat). I de 23 udenlandske prøver, der var deklareret som dyrket uden brug af stråforkortere, blev der fundet chlormequat i 1 prøve (4%). Der blev fundet pesticidrester (chlormequat) i fire prøver økologisk dyrket korn. Et udvalg af forarbejdede fødevarer (ananas (helkonserves), tørrede dadler, frugtgrød, saftkoncentrater og urtete) blev undersøgt for rester af pesticider. Hyppigheden af fund (41%) og overskridelser (2%) svarer stor set til hvad der blev fundet i friskt frugt og grønt. I alt 21 prøver af såvel frugt- og grøntsagsbaserede som kornbaserede babymadsprodukter blev undersøgt. Der blev ikke påvist pesticidrester i nogen af prøverne. Der blev ikke fundet pesticidrester i de 279 undersøgte kødprøver. Tilstedeværelsen af pesticider under maksimalgrænseværdien giver ikke anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder Der blev fundet overskridelser af maksimalgrænseværdierne i 45 af de analyserede prøver (ca. 2%). Overskridelserne var fordelt på 3 danske dyrkede prøver af frugt og grøntsager og 42 udenlandsk dyrkede prøver, heraf 41 af frugt og grøntsager og en af korn. På grund af de anvendte sikkerhedsfaktorer ved fastsættelse af maksimalgrænseværdierne har overskridelser ikke givet anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Overskridelser er naturligvis uacceptable, og i de tilfælde, hvor maksimalgrænseværdien med sikkerhed er overskredet, følges der i hvert enkelt tilfælde op på sagen af den lokale fødevareregion. Fund af prothiofos (i prøver vindrue og appelsin) er et tilbagevendende fødevaretoksikologisk problem som følge af stoffets meget lave ADI (0,00125 mg/kg legemsvægt). Det blev i 30 tilfælde vurderet, at prøven indeholdt pesticider i mængder, der kunne overskride den akutte referencedosis. I fire af disse tilfælde (prothiofos i vindrue, dicofol i prøver af grapefrugt og mandarin, samt demeton-smethyl i aubergine) blev sikkerheden vurderet til at ligge på et niveau under det ønskelige. Den fødevaretoksikologiske vurdering af de multiple fund har været, at den estimerede eksponering har været acceptabel. Dog er restindhold af chlorerede pesticider såsom dieldrin, hexachlorbenzen og heptachlor i gulerødder toksikologisk set uønskede, da disse stoffer ophobes i organismen. Dansk og international forskning omkring kostens indflydelse på helbredet viser dog, at det er vigtigt for børn og voksne, at kosten hver dag indeholder frugt og/eller grøntsager. Det er således Danmarks Fødevareforsknings vurdering, at pesticidrester i fødevarer på det danske marked generelt ikke bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer. Fødevaredirektoratets kostråd om at spise frugt og mange grøntsager hver dag er derfor uændret 32

33 7 English Summary Food manufactures and food operators have the responsibility for food safety in Denmark. As a result of the agricultural use of pesticides, residues of pesticides and their metabolites will occur in our food and in the environment. The primary objective of the Danish pesticide residue monitoring is to assess that the legislation is followed so that the foods do not contain unacceptable residues. This is achieved by controlling compliance with the legal maximum residue levels and by estimating the intake of pesticides in the Danish population. The main conclusion from the programme of the Danish Veterinary and Food Administration has been that the consumption of food from the Danish market does not cause adverse effects from pesticide residues. In cases where regulations were not followed in 2003, the local control authorities has e.g. issued injunction orders to update the procedures for own control in order to ensure that regulations will be followed in future. The Danish Institute of Food and Veterinary Research designs the sampling plans for the residue monitoring in cooperation with the Danish Veterinary and Food Administration. The laboratory at the Regional Veterinary and Food Control Authority of Copenhagen and the Danish Institute of Food and Veterinary Research implement the plans. In 2003 a total of 1898 samples were analysed, 687 Danish samples and 1211 samples of foreign origin. The samples included 706 samples of fruit, 667 vegetables, 157 cereals and 279 samples of meat. In addition, 21 samples of baby food and 54 samples of other processed foods were analysed. Frozen food comprised 4% of the fruit and vegetable samples and 6% were organically produced. About 22% of the cereal samples were organically produced. All samples of fruit and vegetables were analysed for at least 167 pesticides, isomers or metabolites. In addition, part of the samples was analysed for dithiocarbamates and imazalil. All samples of pears were analysed for chlormequat. All cereal samples were analysed for 92 pesticides, isomers or metabolites. Samples of meat were analysed for 43 pesticides, isomers or metabolites. The investigations of the Veterinary and Food Administration show that residues are found frequently in our food. On average pesticides were found in less than half of all samples (49%) of fruit and vegetables. Most residues were in compliance with the legislation, but 3% of the samples violated the maximum residue limits. The greater part of the samples was fruit and vegetables, but the distribution is very uneven through different kinds of commodities. Residues were found in more than two out of five samples of Danish grown fruit (45%), but in four out of five samples of foreign origin (80%). For vegetables, residues were found in one out of fifteen Danish (7%) and two out of five foreign samples (40%). Multiple residues were found in one out of four samples (26%) of fruit and vegetables, which are at the same level as last year, but somewhat higher level than previous years. When evaluating these summarised frequencies it must be acknowledged that the distribution of fruit and vegetables in the sampling plan is biased toward those types of samples, in which frequent residues are expected and that the analytical programme does not include all pesticides used. A total of 65 samples of organically grown fruit and vegetables were analysed. Residues were found in one sample of German organically grown apple and one sample of banana from Peru. 33

34 Residues were found in one out of four samples of conventionally grown cereals, primarily from plant growth regulating substances (chlormequat). Residues of chlormequat were found in 1 out of 23 samples of cereals declared as grown outside Denmark without using chlormequat. Residues (chlormequat) were found in four samples of organically grown cereals. Samples of processed products (canned pineapple, dried dates, stewed fruit, concentrated juices, and herbal tea) were included in the monitoring. The frequencies of findings of residues and violations of the maximum residue limits are at the same level as in the samples of fruit and vegetables. A total of 21 samples of baby food were analysed. No pesticide residues were found in the samples. No residues were found in the 279 samples of meat. Pesticide residues below the maximum residue limit should not cause toxicological problems. Residues exceeding the maximum residue levels were found in 45 samples (about 2%). three samples were Danish produced, and 42 samples were of foreign origin. All samples with exceedances (except one sample of foreign grown cereal) were fruit and vegetables. Generally the exceedances were evaluated as toxicologically acceptable due to the safety margins of the residue limit. Residues exceeding the maximum limits are legally unacceptable, and the regional Veterinary and Food Control Authorities will follow up in cases where residues are significantly higher than the maximum residue limit. A toxicological evaluation was also performed for samples with multiple residues and with residues for which no was set. In general the evaluation concluded that the detected residues did not constitute a health hazard to the consumer. However, findings of chlorinated pesticides such as hexachlorobenzene, dieldrin and DDT are undesirable, due to accumulation in the organism. Findings of prothiofos residues are a recurrent toxicologically problem due to the high toxicity (ADI of mg/kg bw). In 30 samples of fruit and vegetables residues of pesticides with a low acute reference dose were detected in quantities that could lead to an exceedance of the ARfD. Four samples (prothiofos in table grapes, dicofol in grapefruit and mandarin, and demeton-s-methyl in aubergine) contained residues that could not be described as toxicologically acceptable. The estimated exposure from samples with multiple residues has been calculated to be toxicologically acceptable. Danish and international research has shown the importance of the inclusion of fruit and vegetables in the daily diet of children and adults. Based on this pesticide residue survey the Food and Veterinary Administration finds that the residues of pesticides in our food should be of no health concern for the costumer, and that fruit and vegetables should be part of the daily diet. 34

35 8 Referencer 1. Kontrolresultater: Pesticidrester i frugt og grøntsager. er/forside.htm 2. Overvågningssystem for levnedsmidler Del III: Produktionshjælpemidler (pesticider og veterinære lægemidler). Fødevaredirektoratet Bekendtgørelse om maksimalgrænseværdier for indhold af pesticidrester i fødevarer og foderstoffer. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr af 14. december Bekendtgørelse om pesticidrester i fødevarer og foderstoffer. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 184 af 20. marts Bekendtgørelse om maksimalgrænseværdier for indhold af pesticidrester i fødevarer og foderstoffer. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 681 af 21. juli Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om maksimalgrænseværdier for indhold af bekæmpelsesmidler i levnedsmidler, Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj Bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til fødevarer, Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 282 af 19. april Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler med senere ændringer. 10. Kommissionens henstilling 2002/1/EF af 27. december 2001 om et samordnet EFovervågningsprogram for 2002 for at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på korn og visse andre vegetabilske produkter. (EFT L 2 af , s. 8) 11. Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf. (EFT L 125 af , s. 10) 12. Monitoring of Pesticide Residues in Products of Plant Origin in the European Union, Norway, Iceland and Liechtenstein Report. European Commission, Health & Consumer Protection Directorate-General. Directorate F - Food and Veterinary Office Kommissionens beslutning af 27.oktober 1997 om omfang og hyppighed af den i Rådets direktiv 96/23/EF omhandlede prøveudtagning med henblik på overvågning af visse stoffer og restkoncentrationer heraf i visse animalske produkter (EFT L 303 af , s.12) 14. Kommisionens direktiv 2002/63/EF af 11. juli 2002 om EF-metoder til prøveudtagning til officiel kontrol af pesticidrester i og på vegetabilske og animalske produkter og om ophævelse af direktiv 79/700/EØF (EFT L 187 af , s. 30) 35

36 15. Metodeliste, Fødevaredirektoratet, Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, september Lov om fødevarer m.m., nr. 471 af 1. juli Forskrifter og retningslinier til bestemmelse af pesticid- og lægemiddelrester i levnedsmidler, Levnedsmiddelstyrelsen, Afdelingen for Kemiske Forureninger, Kvalitetskontrolprocedurer for analyse af pesticidrester. Bilag II i Kommissionens henstilling af 3. marts 1999 (EFT L 128 af , s. 25) 19. Erik H. Larsen, Niels Lyhne Andersen, Anders Møller, Annette Petersen, Gerda Krog Mortensen and Jan Petersen. Monitoring the content and intake of trace elements from food in Denmark. Food Additives and Contaminants, 2002, Vol.19, No.1, Danmarks Statistikbank. Danmarks Statistik Mission report DG(SANCO)/1239/ Otto Meyer; personlig kommunikation med Bayer A/S 23. GEMS/FOOD REGIONAL DIETS. Regional Per Capita Consumption of Raw and Semiprocessed Agricultural Commodities. Prepared by the Global Environment Monitoring System/Food Contamination Monitoring and Assessment Programme. WHO/FSF/FOS/ Frugt, grønt og helbred Opdatering af vidensgrundlaget. FødevareRapport 2002:22. Fødevaredirektoratet ISBN Inventory of IPCS and other WHO pesticide evaluations and summary of toxicological evaluations performed by the Joint Meeting on Pesticide Residues (JMPR), Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om maksimalgrænseværdier for indhold af pesticidrester i fødevarer og foderstoffer. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 700 af 22. august Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om maksimalgrænseværdier for indhold af pesticidrester i fødevarer og foderstoffer. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr af 16. december Kontrol af anprisning vedrørende stråforkortere - en undersøgelse af mel, gryn og brød, FødevareRapport 2004:11. Fødevaredirektoratet ISBN Pesticidrester i fødevarer 2002, Fødevarerapport 2003:16. Fødevaredirektoratet ISBN

37 Forkortelser Forkortelse /abbreviation Dansk/Danish Engelsk/English ADI Acceptabelt dagligt indtag Acceptable Daily Intake ARfD Akut reference dosis Acute Reference Dosis DDT Dichlor-diphenyl-trichlorethan Dichloro-diphenyl-trichlorethane EC-detektor Electron Capture detektor (ECD) Electron Capture detector (ECD) FAO FN s Fødevareorganisation Food and Agriculture Organisation of the United Nations GAP God landbrugsmæssig praksis Good Agricultural Practice GC Gaskromatograf Gaschromatograph HCH Hexachlorcyclohexan Hexachlorocyclohexane HPLC/UV Væskekromatografi med UVdetektor High Performance Liquid Chromatography with UV-detector JMPR Joint Meeting on Pesticide Residues Joint Meeting on Pesticide Residues LC-MS/MS Væskekromatografi med masseselektiv detektion Liquid Chromatography with mass selective detection Maksimalgrænseværdi Maximum Residue Limit mg/dg/kg lgv milligram pr. dag pr. kilogram legemsvægt milligram per day per kilogram bodyweight NOAEL Nul effekt niveau No Observed Adverse Effect Level NP-detektor Nitrogen-phosphor detektor (NPD) Nitrogen-phosphor detector (NPD) TMDI Teoretisk maksimalt dagligt indtag Theoretical maximum daily intake WHO Verdenssundhedsorganisationen World Health Organisation 37

38

39 Bilag 1 Oversigt over analyserede varearter i 2003 Tabellen angiver, hvordan de undersøgte varearter inddeles ifølge pesticidbekendtgørelsen [4] Frugt og grøntsager Citrusfrugter Diverse frugter Kål Appelsin Ananas Blomkål Citron Avocado Broccoli Grapefrugt Banan Hvidkål Mandarin, clementin Carambole (stjernefrugt) Rødkål Pomelo Daddel, frisk Kiwi Bladgrøntsager og urter Trænødder Kumquat Merian Cashewnød (acajounød) Papaya Persille Passionsfrugt Salat (hovedsalat, iceberg) Kernefrugter Spinat Pære Rod- og knoldgrøntsager Æble Grøntsager, blandet Bælgfrugter, friske Gulerod Bønne, grøn, m. bælg Stenfrugter Ært uden bælg Abrikos Løg Blomme Forårsløg Stængelgrøntsager Fersken Løg Porre Nektarin Frugtgrøntsager Svampe Bær og småfrugter Agurk Champignon, dyrkede Brombær Aubergine Hindbær Chili Bælgfrugter, tørrede Jordbær Courgette Linse, tørret Ribs Melon Solbær Peberfrugt Kartofler Vindrue Tomat Kartoffel Vandmelon Kartofler, nye Te Te 39

40 Korn o.l. Boghvede Havremel Majs, tørret Byggryn Hirse Majsmel Bygkerner Hvedekerner Ris, grød Havregryn Hvedeklid Ris, hvide Havrekerner Hvedemel Rugkerner Havreklid Hvedemel, groft Rugmel Kød o.l. Fårekød Kyllingekød Oksekød Hjortefedt Lammekød Svinekød Kalvekød Andre animalske produkter Råmælk Honning Forarbejdede fødevarer Ananas, helkonserves Daddel, tørret Urtete Appelsin, saftkoncentrat Solbær, saftkoncentrat Æble, saftkoncentrat Frugtgrød Babymad Frugtmos Grøntsagsmos Kornbaseret 40

41 Bilag 2 Analysemetoder anvendt i undersøgelser i 2003 Analysemetoder (frugt og grøntsager) Metode FP017 GC-multimetode Prøven ekstraheres med acetone, cyclohexan og ethylacetat. Ekstraktet oprenses på GPC -kolonne. Indholdet af pesticider bestemmes gaskromatografisk med EC-, NP- og MS (iontrap)detektor. Metoden analyserer for 165 pesticider, isomere og nedbrydningsprodukter. Metode FP018 Fungicidmetode Prøven ekstraheres med ethylacetat og cyclohexan i svag basisk væske. Ved opvarmning i ethanolisk saltsyre omdannes benomyl og thiophanatmethyl til carbendazim. Ekstraktet oprenses på silica-kolonne. Indholdet af pesticider bestemmes ved HPLC/UV. Metoden analyserer for 6 forskellige fungicider incl. benomyl og thiophanatmethyl, der måles som carbendazim. Metode FP019 Dithiocarbamatmetode Prøven koges i en saltsur opløsning af tin(ii)chlorid, hvorved dithiocarbamaterne omdannes til carbondisulfid. Efter afdestillering og oprensning med natriumhydroxid absorberes carbondisulfid i en opløsning af kobber(ii)acetat og diethanolamin. Indholdet bestemmes spektrofotometrisk og beregnes som carbondisulfid. Metoden er uspecifik og kan ikke skelne mellem de enkelte dithiocarbamater. Metode FP044 Imazalilmetode Prøven ekstraheres som i metode FP018, og indholdet bestemmes som i metode FP017. Metoden analyserer kun for imazalil. Metode FP081 Chlormequat i frugt og grøntsager Prøven ekstraheres med methanol/vand tilsat eddikesyre. Oprenses efter tilsætning af ammoniumacetat og intern standard på C18-kolonner og bestemmes ved brug af elektrospray LC-MS/MS. Til kvantificering anvendes isotopmærket chlormequat som intern standard. Metoden er valideret for pære, champignon, gulerod og tomat. Analysemetoder (korn/cerealier) Metode FP004 GC-multimetode Prøven opblødes og ekstraheres med acetone, cyclohexan og ethylacetat. Ekstraktet oprenses ved væskefraktionering og GPC. Indholdet af pesticider bestemmes gaskromatografisk med EC- eller NPdetektor. Metoden analyserer for 136 pesticider, isomere og nedbrydningsprodukter. Metode FP045 Chlormequat /mepiquatmetode Prøven ekstraheres med methanol/vand tilsat eddikesyre. Oprenses efter tilsætning af ammoniumacetat og intern standard på C18-kolonner og bestemmes ved brug af elektrospray LC-MS/MS. Til kvantificering anvendes isotopmærket chlormequat som intern standard. Metode FP054 Glyphosatmetode Prøven ekstraheres med vand og filtreres. Indholdet af glyphosat bestemmes ved LC(ionkromatografi)- MS/MS. Til kvantificering anvendes isotopmærket glyphosat som intern standard. Analysemetoder (kød) Metode FP091 GC-multimetode Den homogeniserede prøve blandes med C18 materiale. Prøve og C18 materiale sættes på en SPEsøjle indeholdende natriumsulfat og Florisil og elueres med acetone og derefter ethylacetat/cyclohexan. Ekstraktet oprenses ved GPC på styrendivinylbenzen. Indholdet bestemmes på GC med EC- eller NP-detektion. Metoden analyserer for 45 pesticider, isomere og nedbrydningsprodukter. 41

42 42

43 Bilag 3 Pesticider der er medtaget i undersøgelser i 2003 Bilaget angiver, i hvor mange prøver de enkelte pesticider er påvist, samt rapporteringsgrænser for stofferne. Som rapporteringsgrænser anvendes det laveste kalibreringsniveau, der kan opnås i 90% af de udførte analyseserier [17]. Analysemetoder til frugt og grøntsager vises først i bilaget, metoder til korn og kød sidst i bilaget. For stoffer, hvor maksimalgrænseværdien er fastsat som en sum af flere stoffer, er påvisningerne anført for sum-stoffet, ikke for hvert indgående stof. Se skemaet sidst i dette bilag. GC-multimetode (FP017) til frugt og grøntsager, hvor pesticid er påvist Rapporterings- Pesticid Dansk produceret Udenlandsk produceret grænse Acephat Aclonifen 0.06 Aldrin Atrazin Azinphos-ethyl Azinphos-methyl Azoxystrobin Benfuracarb Bifenthrin Binapacryl 0.02 Bitertanol Bromophos 0.03 Bromophos-ethyl Bromopropylat Bupirimat 0.03 Buprofezin Captafol 0.3 Captan+folpet Carbaryl Carbofuran 0.03 Carbophenothion 0.3 Carbosulfan 0.03 Chinomethionat Chlorbenzilat Chlorfenson Chlorfenvinphos Chlormephos Chlorothalonil Chlorpropham Chlorpropylat Chlorpyrifos Chlorpyrifos-methyl Clofentezin 0.06 Cyfluthrin Cyhalothrin, lambda Cypermethrin Cyprodinil DDT (fortsættes) 43

44 GC-multimetode (FP017) til frugt og grøntsager (fortsat), hvor pesticid er påvist Rapporterings- Pesticid Dansk produceret Udenlandsk produceret grænse Deltamethrin 9 0,006 Demeton-S-methyl 1 0,3 Dialifos 0,006 Diazinon 2 ( 0,03 Dichlofluanid 0,06 Dichloran 0,006 Dichlorvos 2 0,006 Dicofol ,03 Dieldrin 3 0,006 Difenoconazol 4 0,03 Diflufenican 0,03 Dimethoat+omethoat 3 7 0,006 Dioxathion 0,02 Diphenyl 0,03 Diphenylamin 17 0,006 Disulfoton 0,3 Ditalimfos 0,03 Endosulfan 1 48 (3) 0,006 Endrin 0,006 Esfenvalerat 4 0,008 Ethion 2 0,03 Etrimfos 0,006 Fenarimol 0,03 Fenchlorphos 0,006 Fenitrothion 8 0,03 Fenoxaprop-P-ethyl 0,03 Fenpropathrin 2 0,06 Fenpropidin 0,06 Fenpropimorph 0,03 Fenson 0,006 Fenthion 7 0,03 Fenvalerat 2 0,008 Flucythrinat 0,006 Fludioxonil 25 0,06 Fluvalinat, tau- 1 0,006 Formothion 0,006 Furathiocarb 0,006 HCH 0,008 Heptachlor 1 0,006 Heptenophos 0,006 Hexachlorbenzen 1 0,006 Iprodion ,006 Isofenphos 0,06 Jodfenphos 0,006 Kresoxim-methyl 4 3 0,007 Lindan 0,006 Malathion 32 0,06 Mecarbam 0,006 Metalaxyl 15 0,03 Methamidophos 4 0,006 Methidathion 20 0,3 Methoxychlor 0,006 Mevinphos 1 0,006 Monocrotophos 0,006 Påvisninger i forarbejdede fødevarer er vist i ( ) (fortsættes) 44

45 GC-multimetode (FP017) til frugt og grøntsager (fortsat), hvor pesticid er påvist Rapporterings- Pesticid Dansk produceret Udenlandsk produceret grænse Myclobutanil 2 0,006 Nuarimol 1 0,03 Parathion 1 0,06 Parathion-methyl 1 0,06 Penconazol 5 0,01 Pentachloranisol 0,006 Pentachlorbenzen 1 0,006 Pentachlorphenol 0,006 Permethrin 4 0,006 Phenkapton 0,006 Phenthoat 2 0,006 Phenylphenol, ortho- 54 ( 0,03 Phorat 0,3 Phosalon ,06 Phosmet 5 0,3 Phosphamidon 0,006 Phoxim 0,006 Pirimicarb 1 1 0,006 Pirimiphos-ethyl 0,006 Pirimiphos-methyl 11 0,007 Prochloraz 5 5 0,06 Procymidon 67 0,006 Profenofos 1 0,03 Propargit 8 0,3 Propham 0,3 Propiconazol 0,03 Propyzamid 0,03 Prothiofos 6 0,03 Pyrazophos 0,006 Pyrethriner 1 0,03 Pyrimethanil 5 54 (3) 0,007 Quinalphos 1 0,03 Quintozen 1 3 0,006 Simazin 0,03 Sulfotep 0,006 TEPP 0,06 Tebuconazol 3 0,007 Tecnazen 0,06 Tetrachlorvinphos 0,03 Tetradifon 1 ( 0,01 Tetrasul 0,006 Thiometon 0,3 Tolclofos-methyl 4 0,006 Tolylfluanid ,03 Triadimefon+triadimenol 14 ( 0,03 Triazophos ( 0,006 Trichlorfon 1 0,02 Trichloronat 0,03 Trifloxystrobin 7 0,009 Vamidothion 0,03 Vinclozolin ,03 Påvisninger i forarbejdede fødevarer er vist i ( ) 45

46 HPLC-multimetode (FP018) til frugt og grøntsager Dithiocarbamat-metode (FP019) til frugt og grøntsager Imazalil-metode (FP044) til frugt og grøntsager Chlormequat-metode (FP08 til frugt og grøntsager, hvor pesticid er påvist Rapporterings- Pesticid Dansk produceret Udenlandsk produceret grænse Carbendazim Thiabendazol , hvor pesticid er påvist Rapporterings- Pesticid Dansk produceret Udenlandsk produceret grænse Dithiocarbamater , hvor pesticid er påvist Rapporterings- Pesticid Dansk Udenlandsk grænse produceret produceret Imazalil 174 ( 0.05 Påvisninger i forarbejdede fødevarer er vist i ( ), hvor pesticid er påvist Rapporterings- Pesticid Dansk produceret Udenlandsk produceret grænse Chlormequat

47 GC-multimetode (FP004) til korn og kornprodukter, hvor pesticid er påvist Rapporterings- Pesticid Dansk Udenlandsk grænse produceret produceret Acephat 0,01 Aldrin 0,01 Azoxystrobin 0,01 Bifenthrin 0,05 Bromophos-ethyl 0,01 Bromopropylat 0,5 Captafol 0,1 Captan+folpet 0,05 Carbofuran 0,05 Carbophenothion 0,5 Chlorbenzilat 0,05 Chlordan 0,01 Chlorfenvinphos 0,05 Chlormephos 0,01 Chlorothalonil 0,01 Chlorpropylat 0,05 Chlorpyrifos 1 0,01 Chlorpyrifos-methyl 1 0,01 Cyfluthrin 0,05 Cypermethrin 1 0,01 DDT 0,01 Deltamethrin 4 0,05 Diazinon 0,05 Dichlofluanid 0,05 Dichloran 0,01 Dieldrin 0,01 Endosulfan 0,01 Endrin 0,01 Ethion 0,05 Etrimfos 0,05 Fenarimol 0,01 Fenchlorphos 0,01 Fenitrothion 1 0,05 Fenpropathrin 0,5 Fenson 0,01 Fenvalerat 0,01 Flucythrinat 0,01 HCH 0,01 Heptachlor 0,05 Heptenophos 0,01 Hexachlorbenzen 0,01 Iprodion 0,01 Isofenphos 0,5 Kresoxim-methyl 0,01 Lindan 1 0,01 Malathion 1 0,05 Mecarbam 0,01 Metalaxyl 0,05 Methacrifos 0,1 Methidathion 0,5 Methoxychlor 0,01 (fortsættes) 47

48 GC-multimetode (FP004) til korn og kornprodukter (fortsat) Chlormequat-metode (FP045) til korn og kornprodukter Glyphosat-metode (FP054) til korn og kornprodukter, hvor pesticid er påvist Rapporterings- Pesticid Dansk Udenlandsk grænse produceret produceret Parathion 0.05 Parathion-methyl 0.1 Pentachlorphenol 0.01 Permethrin Phenthoat 0.05 Phosalon 0.5 Phosmet 0.5 Pirimicarb 0.01 Pirimiphos-ethyl 0.01 Pirimiphos Procymidon 0.01 Profenofos 0.05 Propham 1 Propiconazol 0.05 Prothiofos 0.05 Pyrazophos 0.01 Quinalphos 0.05 Quintozen 0.01 Sulfotep 0.05 Tecnazen 0.5 Tetrachlorvinphos 0.05 Tetradifon 0.01 Tetrasul 0.05 Tolylfluanid 0.1 Trichloronat 0.05 Trifloxystrobin Vinclozolin 0.05, hvor pesticid er påvist Rapporterings- Pesticid Dansk produceret Udenlandsk produceret grænse Chlormequat Mepiquat , hvor pesticid er påvist Rapporterings- Pesticid Dansk Udenlandsk grænse produceret produceret Glyphosat

49 GC-multimetode (FP09 til kød og animalske produkter, hvor pesticid er påvist Rapporterings- Pesticid Dansk Udenlandsk grænse produceret produceret Aldrin 0,025 Binapacryl 0,025 Chlorpyrifos 0,027 Chlorpyrifos-methyl 0,091 Cyfluthrin 0,025 Cyhalothrin, lambda- 0,025 Cypermethrin 0,025 DDT 0,06 Deltamethrin 0,06 Dichloran 0,025 Dichlorvos 0,025 Dieldrin 0,025 Endosulfan 0,025 Endrin 0,025 Fenson 0,09 Fenvalerat 0,025 Flucythrinat 0,025 HCH 0,025 Iprodion 0,025 Lindan 0,025 Malathion 0,025 Metalaxyl 0,025 Methidathion 0,025 Methoxychlor 0,025 Pentachlorbenzen 0,23 Permethrin 0,025 Pirimiphos-methyl 0,025 Procymidon 0,025 Propiconazol 0,17 Prothiofos 0,025 Quintozen 0,03 49

50 Følgende pesticider bestemmes som summen af pesticider, isomerer eller nedbrydningsprodukter. Pesticid Bestemt som captan+folpet sum af captan og folpet carbendazim carbendazim efter nedbrydning af benomyl og thiophanatmethyl til carbendazim cypermethrin sum af fire isomere, heriblandt alfa-cypermethrin chlordan sum af cis- og trans-isomere DDT sum af p,p'-ddd, p,p'-dde, o,p'-ddt, og p,p'-ddt demeton-s-methyl sum af demeton-s-methyl, demeton-s-methyl sulfon, og demeton-s-methyl sulfoxid dimethoat+ometoat sum af dimethoat og ometoat dithiocarbamater sum of dithiocarbamater, bestemt som carbondisulfid endosulfan sum af alfa-endosulfan, beta-endosulfan, og endosulfan-sulfat esfenvalerat sum af SS- og RR-isomere fenthion sum of fenthion, fenthion sulfon, og fenthion sulfoxid fenvalerat sum af RS- og SR-isomere 2) HCH sum af alfa-hch og beta-hch heptachlor sum af heptachlor og heptachlorepoxid mevinphos sum af cis- og trans-isomere permethrin sum af cis- og trans-isomere phosphamidon sum af cis- og trans-isomere phorat sum af phorat, phorat sulfon, og phorat sulfoxid pirimicarb sum af pirimicarb og desmethylpirimicarb (kun korn og kornprodukter) quintozen sum af quintozen, pentachloroanilin og pentachlorthioanisol triadimefon+triadimenol sum af triadimefon og triadimenol Metoden skelner ikke mellem dithiocarbamater, der indgår i maksimalgrænseværdierne, og øvrige dithiocarbamater 2) Definitionen på fenvalerat følger i nærværende rapport definitionen i maksimalgrænseværdibekendtgørelse [4] 50

51 Antal undersøgte prøver i stikprøvekontrol 2003 fordelt på analysemetoder Tabellen angiver, hvor mange prøver der er efter hver metode. Bilag 4 Frugt og grønt o.l. Vareart Analysemetode FP017 FP018 FP044 FP019 FP081 GCmultimetode HPLCmultimetode Imazalil metode Dithiocarbamat Chlormequat metode Abrikos Agurk Ananas Appelsin Appelsin, dybfrost Aubergine Avocado Banan Blomkål Blomme Broccoli Broccoli, dybfrost Brombær Brombær, dybfrost Bønne, grøn, m. bælg Carambole (stjernefrugt) Cashewnød (acajounød) 4 Champignon, dyrkede Chili Citron Courgette Daddel, frisk Fersken Forårsløg Grapefrugt Grøntsager, blandet, dybfrost Gulerod Hindbær Hindbær, dybfrost Hvidkål Jordbær Kartoffel Kartofler, nye Kiwi Kumquat Linse, tørret 9 9 Løg Mandarin, clementin Melon Merian Nektarin (fortsættes) 51

52 Frugt og grønt o.l. Vareart Papaya Passionsfrugt Peberfrugt Persille Pomelo Porre Pære Ribs Ribs, dybfrost Rødkål Salat (hovedsalat, iceberg) Solbær Solbær, dybfrost Spinat Spinat, dybfrost Te Tomat Vandmelon Vindrue Æble Æble, dybfrost Ært uden bælg, dybfrost i alt Korn o.l. Vareart (fortsat) Analysemetode FP017 FP018 FP044 FP019 FP081 GCmultimetodmultimetode HPLC- Imazalil Dithio- Chlormequat metode carbamat metode Analysemetode FP004 FP045 FP054 GCmultimetode Chlormequatmetode Glyphosatmetode Boghvede Byggryn Bygkerner Havregryn Havrekerner Havreklid Havremel Hirse Hvedekerner Hvedeklid Hvedemel Hvedemel, groft Majs, tørret 10 Majsmel 4 Ris, grød 2 Ris, hvide 17 Rugkerner Rugmel i alt

53 Kød Vareart FP091 GCmultimetode Fårekød 4 Hjortefedt 4 Kalvekød 3 Kyllingekød 8 Lammekød 18 Oksekød 67 Svinekød 175 i alt 279 Andre animalske produkter Vareart FP017 GCmultimetode Honning 13 Råmælk 1 i alt 14 Forarbejdede fødevarer Vareart Ananas, helkonserves Appelsin, saftkoncentrat Daddel, tørret Frugtgrød Solbær, saftkoncentrat Urtete Æble, saftkoncentrat i alt Babymad Vareart Analysemetode FP017 FP018 FP044 GCmultimetode HPLCmultimetode Imazalilmetode (frugt og grønt) GCmultimetode (frugt og grønt) Analysemetode FP017 FP018 FP044 FP081 FP004 FP045 FP054 HPLCmultimetode Imazalil Chlormequat Chlormequat Glyphosatmetode metode (frugt) (cerealier) GCmultimetode (cerealier) Frugtmos, helkonserves Grøntsagsmos, helkonserves Kornbaseret i alt

54 54

55 Bilag 5 Antal undersøgte prøver og påvisninger i 2003 Tabellens venstre side viser, hvor mange prøver, der er for hver vareart (fordelt på oprindelse) og hvor mange af disse prøver, der var uden påviste pesticidrester. Der er også angivet, hvor mange fund (påvisninger) af pesticidrester der var for hver kombination af vareart og oprindelse (fordelt på fire grupper i forhold til maksimalgrænseværdien). Tabellens højre side viser hvilke stoffer, der blev påvist for hver kombination af vareart og oprindelse. Her er angivet, hvor mange prøver der blev for det pågældende stof, fundenes fordeling i fire grupper (i forhold til maksimalgrænseværdien), koncentrationen i den prøve der havde det største indhold, samt maksimalgrænseværdien for den pågældende vareart/stof kombination. Med mindre andet er angivet i fodnote, er maksimalgrænseværdien angivet jf. bekendtgørelse nr. 184 af 20. Marts 2003 [4] Forkortelser: DK: Dansk produceret; UDL: Udenlandsk produceret; : Maksimalgrænseværdi. Frugt, grøntsager o.l. (friske) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Abrikos UDL Carbendazim 9 3 0,42 1 Cypermethrin 9 1 0,059 2 Cyprodinil 9 1 0,016 (ingen) Dithiocarbamater 8 4 0,56 2 Iprodion 9 1 0,38 5 Phosalon 9 1 0,29 1 Agurk DK Agurk UDL Chlorothalonil ,068 1 Cyprodinil ,038 (ingen) Dithiocarbamater ,36 0,5 Endosulfan ,020 0,05 Fludioxonil ,16 (ingen) Iprodion ,062 2 Metalaxyl ,10 0,5 Procymidon ,35 1 Ananas UDL Carbaryl ,064 1 Endosulfan ,012 0,05 Pyrethriner ,030 1 Pyrimethanil ,023 (ingen) Triadimefon +triadimenol ,0 3 Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] (fortsættes) 55

56 Frugt, grøntsager o.l. (friske) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Appelsin UDL Bromopropylat Carbendazim Chlorpyrifos DDT Diazinon Dicofol Endosulfan Esfenvalerat Fludioxonil (ingen) Imazalil Malathion Methidathion Parathion-methyl Phenylphenol, ortho ) Pirimiphos-methyl Prothiofos (ingen) Thiabendazol Aubergine UDL Cypermethrin Cyprodinil (ingen) Demeton-S-methyl ) Dithiocarbamater Endosulfan Iprodion Procymidon Pyrimethanil (ingen) Avocado UDL Cyprodinil (ingen) Deltamethrin Endosulfan Imazalil (ingen) Phenthoat (ingen) Pyrimethanil (ingen) Banan UDL Chlorpyrifos Endosulfan Imazalil Pyrimethanil (ingen) Thiabendazol Blomkål DK Blomkål UDL Cyprodinil (ingen) Dimethoat+omethoat Pyrimethanil (ingen) Blomme DK 7 7 Blomme UDL Cypermethrin Dithiocarbamater (ingen) Iprodion Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] (fortsættes) 2) Positivlisten [7] 3) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr af 16. december 2002 [27] 56

57 Frugt, grøntsager o.l. (friske) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Broccoli DK Dimethoat+omethoat Broccoli UDL Endosulfan Brombær UDL Azinphos-methyl Iprodion Pyrimethanil (ingen) Bønne, grøn, m. bælg UDL Cyprodinil (ingen) Endosulfan Fludioxonil (ingen) Methamidophos Procymidon Carambole (stjernefrugt) UDL Carbendazim Chlorpyrifos Cypermethrin Endosulfan Cashewnød (acajounød) UDL 4 4 Champignon, dyrkede DK Prochloraz Chili UDL Buprofezin (ingen) Deltamethrin Dithiocarbamater Endosulfan Malathion Methamidophos Pirimiphos-methyl Citron UDL Bromopropylat Carbendazim Chlorfenvinphos Chlorpyrifos DDT Dicofol Endosulfan Imazalil Methidathion Phenylphenol, ortho ) Pirimiphos-methyl Procymidon Courgette DK 6 6 Courgette UDL Cypermethrin Daddel, frisk UDL 4 4 Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] 2) Positivlisten [7] Dithiocarbamater Endosulfan Procymidon Vinclozolin (fortsættes) 57

58 Frugt, grøntsager o.l. (friske) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Fersken UDL Azinphos-methyl Carbendazim Chlorpyrifos Dithiocarbamater Fenthion (ingen) Procymidon Forårsløg UDL Carbendazim Grapefrugt UDL Bromopropylat Chlorpyrifos Dicofol Fenpropathrin (ingen) Imazalil Kresoxim-methyl Methidathion Parathion Phenylphenol, ortho ) Pirimiphos-methyl Prochloraz Procymidon Thiabendazol Trifloxystrobin (ingen) Gulerod DK Iprodion Gulerod UDL Azoxystrobin ) Bitertanol Chlorfenvinphos Chlorothalonil Chlorpyrifos Deltamethrin Dieldrin (ingen) Difenoconazol (ingen) Endosulfan Heptachlor Hexachlorbenzen (ingen) Iprodion Pentachlorbenzen (ingen) Pirimicarb (ingen) Quintozen Tolclofos-methyl (ingen) Trifloxystrobin (ingen) Hindbær UDL Carbaryl Iprodion Pyrimethanil (ingen) Tolylfluanid ) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] (fortsættes) 2) Positivlisten [7] 4) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 681 af 21. juli 2003 [5] 58

59 Frugt, grøntsager o.l. (friske) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Hvidkål DK Jordbær DK Kresoxim-methyl ,010 0,2 Pyrimethanil ,025 1 Tolylfluanid ,092 5 Jordbær UDL Azoxystrobin 6 1 0,26 2 Captan+folpet 6 1 0,019 3 Chlorpyrifos 6 1 0,079 0,2 Cyprodinil 6 4 0,13 (ingen) Fludioxonil 6 1 0,027 (ingen) Metalaxyl 6 1 0,053 0,5 Phosalon 6 1 0,046 1 Procymidon 6 1 0,016 5 Vinclozolin 6 1 0,26 5 Kartoffel DK Quintozen ,006 0,02 Kartoffel UDL Chlorpropham ,65 (ingen) Kartofler, nye DK Kartofler, nye UDL 4 4 Kiwi UDL Chlorpyrifos ,018 2 Chlorpyrifos-methyl ,015 0,05 Endosulfan ,007 0,05 Iprodion ,051 5 Permethrin ,029 0,05 Procymidon ,49 5 Quinalphos ,11 0,05 Vinclozolin ,0 10 Kumquat UDL Azinphos-methyl ,019 0,5 Chlorpyrifos ,057 0,05 Cypermethrin ,012 0,05 Fenthion ,69 0,2 5) Malathion ,0 0,5 Procymidon ,008 0,02 Prothiofos ,031 (ingen) Linse, tørret UDL Endosulfan 9 1 0,011 0,05 Løg DK Løg UDL Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] (fortsættes) 5) Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [6] 6) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 700 af 22. august 2002 [26] 5) 6) 59

60 Frugt, grøntsager o.l. (friske) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Mandarin, clementin UDL Bromopropylat Carbendazim Chlorpyrifos Dicofol Dimethoat+omethoat ) Fenpropathrin (ingen) Fenthion (ingen) Imazalil Malathion Methidathion Phenylphenol, ortho ) Phosmet (ingen) Pirimiphos-methyl Prochloraz Thiabendazol Melon UDL Buprofezin (ingen) Chlorothalonil Dithiocarbamater Endosulfan Imazalil (ingen) Iprodion Metalaxyl Permethrin Procymidon Merian DK 1 1 Nektarin UDL Acephat Azinphos-methyl Bromopropylat Carbendazim Chlorpyrifos Chlorpyrifos-methyl Cyprodinil (ingen) Dithiocarbamater (ingen) Fenitrothion Iprodion Procymidon Vinclozolin Papaya UDL Carbendazim Cyprodinil (ingen) Dithiocarbamater Prochloraz (ingen) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] (fortsættes) 2) Positivlisten [7] 3) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr af 16. december 2002 [27] 60

61 Frugt, grøntsager o.l. (friske) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Passionsfrugt UDL Chlorothalonil Cypermethrin Dicofol Dithiocarbamater Profenofos (ingen) Propargit (ingen) Pyrimethanil (ingen) Trifloxystrobin (ingen) Peberfrugt UDL Bifenthrin (ingen) Buprofezin (ingen) Chlorpyrifos Cypermethrin Cyprodinil (ingen) Deltamethrin Dithiocarbamater Endosulfan Esfenvalerat Fludioxonil (ingen) Iprodion Malathion Nuarimol (ingen) Pirimiphos-methyl Procymidon Pyrimethanil (ingen) Tebuconazol (ingen) Tetradifon (ingen) Triadimefon +triadimenol Persille DK 6 6 Persille UDL Chlorpyrifos-methyl Difenoconazol (ingen) Dimethoat+omethoat ) Dithiocarbamater Vinclozolin Pomelo UDL Bromopropylat Chlorpyrifos Fenitrothion Imazalil Phenylphenol, ortho ) Thiabendazol Porre DK Porre UDL Dichlorvos Dithiocarbamater Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] (fortsættes) 2) Positivlisten [7] 3) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr af 16. december 2002 [27] 61

62 Frugt, grøntsager o.l. (friske) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Pære DK Captan+folpet ,018 3 Chlormequat ,2 0,3 4) Dimethoat+omethoat ,007 0,02 Dithiocarbamater ,41 3 Pyrimethanil ,011 1 Tolylfluanid , ) Pære UDL Azinphos-methyl ,11 0,5 Bromopropylat ,080 2 Carbaryl ,14 3 Carbendazim ,62 2 Chlormequat ,14 0,5 Chlorpyrifos ,006 0,5 Cyprodinil ,012 (ingen) Dichlorvos ,075 0,1 Difenoconazol ,017 (ingen) Dithiocarbamater ,9 3 Endosulfan ,005 0,3 Ethion ,005 0,5 Fenvalerat ,015 0,02 Iprodion , Phosmet ,23 (ingen) Pyrimethanil ,12 1 Tolylfluanid ,50 5 5) Ribs DK 1 1 Kresoxim-methyl 1 1 0,009 1 Ribs UDL Fenitrothion 7 1 0,012 0,5 Iprodion 7 3 1,5 10 Kresoxim-methyl 7 1 0,012 1 Tolylfluanid 7 3 0,15 2 4) Rødkål DK Iprodion ,011 5 Salat DK Dimethoat+omethoat ,069 0,5 Mevinphos ,024 0,5 Pirimicarb , ) Salat UDL Acephat ,10 1 Dimethoat+omethoat ,014 0,5 Endosulfan ,012 0,05 Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] 4) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 681 af 21. juli 2003 [5] 5) Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [6] Iprodion ,9 10 Metalaxyl ,072 1 Methamidophos ,028 0,2 Pyrimethanil ,026 5 Tolclofos-methyl ,086 (ingen) Vinclozolin ,032 5 (fortsættes) 62

63 Frugt, grøntsager o.l. (friske) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Solbær DK 1 1 Kresoxim-methyl 1 1 0,011 1 Solbær UDL Endosulfan ,030 0,05 Fenitrothion 3 1 0,017 0,5 Spinat DK 5 5 Te UDL Chlorpyrifos ,025 0,1 Cypermethrin ,025 0,5 Dicofol , Endosulfan , Ethion ,043 3 Pyrimethanil ,18 (ingen) Tomat DK Azoxystrobin ,011 2 Dithiocarbamater ,10 3 Endosulfan ,008 0,5 Tomat UDL Bifenthrin ,030 (ingen) Bromopropylat ,043 1 Buprofezin ,010 (ingen) Chlorothalonil ,043 2 Chlorpyrifos ,051 0,5 Cyhalothrin, lambda ,020 0,1 4) Cypermethrin ,032 0,5 Cyprodinil ,056 (ingen) Deltamethrin ,006 0,2 Difenoconazol ,12 (ingen) Dithiocarbamater ,29 3 Endosulfan ,014 0,5 Iprodion ,10 5 Metalaxyl ,024 0,05 Permethrin ,021 0,05 6) Vandmelon UDL 1 1 Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] 4) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 681 af 21. juli 2003 [5] 6) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 700 af 22. august 2002 [26] Procymidon ,17 2 Propargit ,17 (ingen) Pyrimethanil ,091 1 Vinclozolin ,029 0,05 4) (fortsættes) 63

64 Frugt, grøntsager o.l. (friske) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Vindrue UDL Azoxystrobin ,094 2 Bifenthrin ,14 0,2 Bromopropylat ,45 0,05 Captan+folpet ,30 3 Carbaryl ,048 3 Carbendazim ,5 2 Chlorpyrifos ,24 0,5 Chlorpyrifos-methyl ,089 0,2 Cyfluthrin ,030 0,3 Cypermethrin ,042 0,5 Cyprodinil ,1 (ingen) Deltamethrin ,008 0,1 Dicofol ,043 2 Dimethoat+omethoat ,013 0,02 Dithiocarbamater ,38 2 Endosulfan ,006 0,5 Esfenvalerat ,010 0,1 Fenitrothion ,055 0,5 Fenthion ,005 (ingen) Fenvalerat ,38 0,02 Fludioxonil ,41 (ingen) Iprodion ,3 10 Kresoxim-methyl ,013 1 Metalaxyl ,14 2 Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] 4) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 681 af 21. juli 2003 [5] Myclobutanil ,019 1 Penconazol ,043 (ingen) Procymidon ,76 5 Prothiofos ,16 (ingen) Pyrimethanil ,39 (ingen) Tebuconazol ,31 (ingen) Triadimefon +triadimenol ,079 2 Trichlorfon ,016 0,5 Trifloxystrobin ,010 (ingen) Vinclozolin , ) 4) (fortsættes) 64

65 Frugt, grøntsager o.l. (friske) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Æble DK Bitertanol ,067 2 Captan+folpet ,017 3 Dicofol ,26 0,02 Dithiocarbamater ,22 3 Phosalon ,070 2 Tolylfluanid , ) Æble UDL Azinphos-methyl ,15 0,5 Bifenthrin ,067 0,3 Bromopropylat ,18 2 Captan+folpet ,53 3 Carbaryl ,7 3 Carbendazim ,38 2 Chlorpyrifos ,10 0,5 Cyprodinil ,011 (ingen) Diazinon ,009 0,3 Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] 2) Positivlisten [7] 4) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 681 af 21. juli 2003 [5] 5) Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [6] Dimethoat+omethoat ,10 0,02 Diphenylamin ,0 5 Dithiocarbamater ,39 3 Endosulfan ,040 0,3 Esfenvalerat ,009 0,02 Fluvalinat, tau ,064 (ingen) Iprodion ,15 10 Phenylphenol, ortho ,092 (ingen) 2) Phosalon ,82 2 Phosmet ,37 (ingen) Propargit ,9 (ingen) Pyrimethanil ,016 1 Thiabendazol ,8 5 Tolylfluanid ,44 5 5) 65

66 Frugt, grøntsager o.l. (dybfrost) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Broccoli UDL Dimethoat+omethoat 1 1 0,013 0,02 3) Permethrin 1 1 0,095 0,05 6) Brombær UDL 1 1 Grøntsager, blandet DK 2 2 Grøntsager, blandet UDL Iprodion ,011 2 Methamidophos ,15 0,04 Pirimiphos-methyl ,025 0,8 Procymidon ,063 0,3 Vinclozolin ,010 0,6 Hindbær UDL Cyprodinil 6 1 0,005 (ingen) Procymidon 6 1 0, Pyrimethanil 6 1 0,017 (ingen) Vinclozolin 6 2 0,024 5 Ribs UDL 1 1 Solbær DK 1 1 Spinat UDL 5 5 Æble UDL 1 1 Carbendazim 1 1 0,14 2 Ært uden bælg DK Vinclozolin 2 1 0,015 0,3 Ært uden bælg UDL Vinclozolin ,055 0,3 Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] 3) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr af 16. december 2002 [27] 6) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 700 af 22. august 2002 [26] 66

67 Frugt, grøntsager o.l. (økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Agurk DK 4 4 Agurk UDL 3 3 Appelsin UDL 6 6 Appelsin, dybfrost UDL 1 1 Banan UDL Imazalil 7 1 0,12 2 Citron UDL 3 3 Gulerod DK Gulerod UDL 1 1 Kartoffel DK Mandarin, clementin UDL 2 2 Solbær, dybfrost DK 1 1 Vindrue UDL 1 1 Æble DK 1 1 Æble UDL Phosalon ,14 2 Pyrimethanil ,008 1 Tolylfluanid ,034 1 Æble, dybfrost UDL 1 1 Ært uden bælg, dybfrost UDL 1 1 4) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 681 af 21. juli 2003 [5] Over Indhold uden Højeste indhold Trifloxystrobin ,026 (ingen) 4) 67

68 Korn (inkl. ris og majs) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Boghvede DK 1 1 Boghvede UDL 4 4 Byggryn UDL Chlormequat Bygkerner DK Lindan Mepiquat Havregryn DK 2 2 Havregryn UDL 7 7 Havreklid DK 1 1 Havremel DK 1 1 Hirse UDL 4 4 Hvedekerner DK Chlormequat Hvedekerner UDL Chlormequat Pirimiphos-methyl Hvedeklid DK Chlormequat Pirimiphos-methyl Hvedeklid UDL Chlormequat Hvedemel DK Chlormequat Hvedemel UDL Chlormequat Pirimiphos-methyl Hvedemel, groft UDL Chlormequat Majs, tørret UDL Chlorpyrifos Cypermethrin Deltamethrin Fenitrothion Permethrin Majsmel UDL Chlorpyrifos-methyl Deltamethrin Ris, grød UDL 1 1 Ris, hvide UDL Deltamethrin Malathion Trifloxystrobin (ingen) Rugkerner DK 6 6 Rugkerner UDL 7 7 Rugmel UDL 2 2 5) Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [6] 5) 68

69 Korn (inkl. ris og majs) (økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Boghvede DK 1 1 Havregryn UDL Chlormequat 4 3 0,092 5 Havrekerner DK 1 1 Chlormequat 1 1 0,37 5 Hirse UDL 2 2 Hvedekerner DK 2 2 Hvedekerner UDL 2 2 Hvedemel DK 4 4 Hvedemel UDL 1 1 Hvedemel, groft DK 1 1 Majs, tørret UDL 5 5 Majsmel UDL 2 2 Ris, grød UDL 1 1 Ris, hvide UDL 1 1 Rugkerner DK 3 3 Rugkerner UDL 1 1 Rugmel DK 1 1 Rugmel UDL 3 3 Kød og animalske produkter Over Indhold uden Højeste indhold (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester Fårekød UDL 4 4 Hjortefedt DK 4 4 Kalvekød DK 3 3 Kyllingekød DK 8 8 Lammekød DK 2 2 Lammekød UDL Oksekød DK Oksekød UDL Råmælk DK 1 1 Svinekød DK Svinekød, økologisk DK 2 2 Råmælk DK 1 1 Honning DK % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold 69

70 Forarbejdede fødevarer (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Ananas, helkonserves UDL Endosulfan 8 1 0,009 0,05 Phenylphenol, ortho ,009 (ingen) Pyrimethanil 8 1 0,098 (ingen) Appelsin, saftkonc. UDL 1 1 Imazalil 1 1 0,19 25 Daddel, tørret UDL Diazinon 8 1 0,068 0,02 Tetradifon 8 1 0,015 (ingen) Frugtgrød UDL Endosulfan ,009 0,02 Pyrimethanil ,026 (ingen) Solbær, saftkonc. DK 1 1 Urtete DK Triazophos 3 1 0,025 0,2 Urtete UDL Endosulfan ,024 0,5 Triadimefon +triadimenol ,13 (ingen) Æble, saftkoncentrat UDL 1 1 Pyrimethanil 1 1 0,005 5 Forarbejdede fødevarer (økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester Daddel, tørret UDL 1 1 Solbær, saftkonc. DK 1 1 Urtete DK 1 1 Urtete UDL % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold 70

71 Babymad (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester Frugtmos, helkons. UDL 4 4 Kornbaseret DK 2 2 Kornbaseret UDL % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold Babymad (økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Vareart Oprindelse Uden påviste pesticidrester Frugtmos UDL 3 3 Grøntsagsmos UDL 3 3 Kornbaseret UDL % af Over Indhold uden Påvist stof % af Over Indhold uden Højeste indhold 71

72

73 Bilag 6 Påviste pesticider i stikprøvekontrol 2003 Tabellens venstre side viser alle de stoffer, der blev påvist. Antal af prøver, der blev undersøgt for stoffet, er angivet, samt antallet af prøver, hvor stoffet ikke blev påvist. Der er også angivet, hvor mange fund (påvisninger) af pesticidrester der var for hver kombination af stof og oprindelse (fordelt på fire grupper i forhold til maksimalgrænseværdien). Tabellens højre side viser de varearter, hvor stoffet blev påvist (for hver kombination af stof og oprindelse). Her er angivet, hvor mange prøver af den pågældende vareart der blev for stoffet, fundenes fordeling i fire grupper (i forhold til maksimalgrænseværdien), koncentrationen i den prøve der havde det største indhold, samt maksimalgrænseværdien for den pågældende vareart/stof kombination. Med mindre andet er angivet i fodnote, er maksimalgrænseværdien angivet jf. bekendtgørelse nr. 184 af 20. Marts 2003 [4] Forkortelser: DK: Dansk produceret; UDL: Udenlandsk produceret; : Gældende maksimalgrænseværdi. Se fodnote. Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Påvist stof Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Vareart % af Over Indhold uden Højeste indhold Acephat UDL Nektarin Salat Azinphos-methyl UDL Brombær Fersken Kumquat Nektarin Pære Æble Azoxystrobin DK Tomat ) Azoxystrobin UDL Gulerod ) Jordbær ) Vindrue ) Bifenthrin UDL Peberfrugt (ingen) Tomat (ingen) Vindrue Æble Bitertanol DK Æble Bitertanol UDL Gulerod Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] (fortsættes) 4) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 681 af 21. juli 2003 [5] 6) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 700 af 22. august 2002 [26] 73

74 Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Påvist stof Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Vareart % af Over Indhold uden Højeste indhold Bromopropylat UDL Appelsin Citron Grapefrugt Mandarin, clementin Nektarin Pomelo Pære Tomat Vindrue Æble Buprofezin UDL Chili (ingen) Melon (ingen) Peberfrugt (ingen) Tomat (ingen) Captan+folpet DK Pære Æble Captan+folpet UDL Jordbær Vindrue Æble Carbaryl UDL Ananas Hindbær Pære Vindrue Æble Carbendazim UDL Abrikos Appelsin Carambole (stjernefrugt) Citron Fersken Forårsløg Mandarin, clementin Nektarin Papaya Pære Vindrue Æble Æble, dybfrost Chlorfenvinphos UDL Citron Gulerod Chlormequat DK Pære ) Chlormequat UDL Pære Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] (fortsættes) 4) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 681 af 21. juli 2003 [5] 74

75 Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Påvist stof Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Vareart % af Over Indhold uden Højeste indhold Chlorothalonil UDL Agurk Gulerod Melon Passionsfrugt Tomat Chlorpropham UDL Kartoffel (ingen) Chlorpyrifos UDL Appelsin Banan Carambole (stjernefrugt) Citron Fersken Grapefrugt Gulerod Jordbær Kiwi Kumquat Mandarin, clementin Nektarin Peberfrugt Pomelo Pære Te Tomat Vindrue Æble Chlorpyrifos-methyl UDL Kiwi Nektarin Persille Vindrue Cyfluthrin UDL Vindrue Cyhalothrin, lambda- UDL Tomat ) Cypermethrin UDL Abrikos Aubergine Blomme Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] 4) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 681 af 21. juli 2003 [5] Carambole (stjernefrugt) Courgette Kumquat Passionsfrugt Peberfrugt Te Tomat Vindrue (fortsættes) 75

76 Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Påvist stof Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Vareart % af Over Indhold uden Højeste indhold Cyprodinil UDL Abrikos (ingen) Agurk (ingen) Aubergine (ingen) Avocado (ingen) Blomkål (ingen) Bønne, grøn, m. bælg (ingen) Hindbær, dybfrost (ingen) Jordbær (ingen) Nektarin (ingen) Papaya (ingen) Peberfrugt (ingen) Pære (ingen) Tomat (ingen) Vindrue (ingen) Æble (ingen) DDT UDL Appelsin Citron Deltamethrin UDL Avocado Chili Gulerod Peberfrugt Tomat Vindrue Demeton-S-methyl UDL Aubergine ) Diazinon UDL Appelsin Æble Dichlorvos UDL Porre Pære Dicofol DK Æble Dicofol UDL Appelsin Citron Grapefrugt Mandarin, clementin Passionsfrugt Te Vindrue Dieldrin UDL Gulerod (ingen) Difenoconazol UDL Gulerod (ingen) Persille (ingen) Pære (ingen) Tomat (ingen) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] (fortsættes) 3) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr af 16. december 2002 [27] 76

77 Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Påvist stof Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Vareart % af Over Indhold uden Højeste indhold Dimethoat+omethoat DK Broccoli Pære Salat Dimethoat+omethoat UDL Blomkål Broccoli, dybfrost ) Mandarin, clementin ) Persille ) Salat Vindrue Æble Diphenylamin UDL Æble Dithiocarbamater DK Pære Tomat Æble Dithiocarbamater UDL Abrikos Agurk Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] 3) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr af 16. december 2002 [27] Aubergine Blomme (ingen) Chili Courgette Fersken Melon Nektarin (ingen) Papaya Passionsfrugt Peberfrugt Persille Porre Pære Tomat Vindrue Æble (fortsættes) 77

78 Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Påvist stof Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Vareart % af Over Indhold uden Højeste indhold Endosulfan DK Tomat Endosulfan UDL Agurk Ananas Appelsin Aubergine Avocado Banan Broccoli Bønne, grøn, m. bælg Carambole (stjernefrugt) Chili Citron Courgette Gulerod Kiwi Linse, tørret Melon Peberfrugt Pære Salat Solbær Te Tomat Vindrue Æble Esfenvalerat UDL Appelsin Peberfrugt Vindrue Æble Ethion UDL Pære Te Fenitrothion UDL Nektarin Pomelo Ribs Solbær Vindrue Fenpropathrin UDL Grapefrugt (ingen) Mandarin, clementin (ingen) Fenthion UDL Fersken (ingen) Kumquat ) 5) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [6] Mandarin, clementin (ingen) Vindrue (ingen) (fortsættes) 78

79 Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Påvist stof Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Vareart % af Over Indhold uden Højeste indhold Fenvalerat UDL Pære Vindrue Fludioxonil UDL Agurk (ingen) Appelsin (ingen) Bønne, grøn, m. bælg (ingen) Jordbær (ingen) Peberfrugt (ingen) Vindrue (ingen) Fluvalinat, tau- UDL Æble (ingen) Heptachlor UDL Gulerod Hexachlorbenzen UDL Gulerod (ingen) Imazalil UDL Appelsin Avocado (ingen) Banan Banan, økologisk Citron Grapefrugt Mandarin, clementin Melon (ingen) Pomelo Iprodion DK Gulerod Rødkål Iprodion UDL Abrikos Agurk Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] Aubergine Blomme Brombær Grøntsager, blandet, dybfrost Gulerod Hindbær Kiwi Melon Nektarin Peberfrugt Pære Ribs Salat Tomat Vindrue Æble (fortsættes) 79

80 Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Påvist stof Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Vareart % af Over Indhold uden Højeste indhold Kresoxim-methyl DK Jordbær Ribs Solbær Kresoxim-methyl UDL Grapefrugt Ribs Vindrue Malathion UDL Appelsin Chili Kumquat Mandarin, clementin Peberfrugt Metalaxyl UDL Agurk Jordbær Melon Salat Tomat Vindrue Methamidophos UDL Bønne, grøn, m. bælg Chili Grøntsager, blandet, dybfrost Salat Methidathion UDL Appelsin Citron Grapefrugt Mandarin, clementin Mevinphos DK Salat Myclobutanil UDL Vindrue ) Nuarimol UDL Peberfrugt (ingen) Parathion UDL Grapefrugt Parathion-methyl UDL Appelsin Penconazol UDL Vindrue (ingen) Pentachlorbenzen UDL Gulerod (ingen) Permethrin UDL Broccoli, dybfrost ) Kiwi Melon Tomat ) Phenthoat UDL Avocado (ingen) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] (fortsættes) 4) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 681 af 21. juli 2003 [5] 6) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 700 af 22. august 2002 [26] 80

81 Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Påvist stof Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Vareart % af Over Indhold uden Højeste indhold Phenylphenol, ortho- UDL Appelsin ) Citron ) Grapefrugt ) Mandarin, clementin ) Pomelo ) Æble (ingen) 2) Phosalon DK Æble Phosalon UDL Abrikos Jordbær Æble Æble, økologisk Phosmet UDL Mandarin, clementin (ingen) Pære (ingen) Æble (ingen) Pirimicarb DK Salat ) Pirimicarb UDL Gulerod (ingen) Pirimiphos-methyl UDL Appelsin Chili Citron Grapefrugt Grøntsager, blandet, dybfrost Mandarin, clementin Peberfrugt Prochloraz DK Champignon, dyrkede Prochloraz UDL Grapefrugt Mandarin, clementin Papaya (ingen) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] (fortsættes) 2) Positivlisten [7] 5) Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [6] 81

82 Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Påvist stof Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Vareart % af Over Indhold uden Højeste indhold Procymidon UDL Agurk Aubergine Bønne, grøn, m. bælg Citron Courgette Fersken Grapefrugt Grøntsager, blandet, dybfrost Hindbær, dybfrost Jordbær Kiwi Kumquat Melon Nektarin Peberfrugt Tomat Vindrue Profenofos UDL Passionsfrugt (ingen) Propargit UDL Passionsfrugt (ingen) Tomat (ingen) Æble (ingen) Prothiofos UDL Appelsin (ingen) Kumquat (ingen) Vindrue (ingen) Pyrethriner UDL Ananas Pyrimethanil DK Jordbær Pære Pyrimethanil UDL Ananas (ingen) Aubergine (ingen) Avocado (ingen) Banan (ingen) Blomkål (ingen) Brombær (ingen) Hindbær (ingen) Hindbær, dybfrost (ingen) Passionsfrugt (ingen) Peberfrugt (ingen) Pære Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] Salat Te (ingen) Tomat Vindrue (ingen) Æble Æble, økologisk (fortsættes) 82

83 Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Påvist stof Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Vareart % af Over Indhold uden Højeste indhold Quinalphos UDL Kiwi Quintozen DK Kartoffel Quintozen UDL Gulerod Tebuconazol UDL Peberfrugt (ingen) Vindrue (ingen) Tetradifon UDL Peberfrugt (ingen) Thiabendazol UDL Appelsin Banan Grapefrugt Mandarin, clementin Pomelo Æble Tolclofos-methyl UDL Gulerod (ingen) Salat (ingen) Tolylfluanid DK Jordbær ) Pære ) Æble ) Tolylfluanid UDL Hindbær ) Pære ) Ribs ) Æble ) Æble, økologisk ) Triadimefon+triadimenoUDL Ananas Peberfrugt Vindrue Trichlorfon UDL Vindrue Trifloxystrobin UDL Grapefrugt (ingen) Gulerod (ingen) Passionsfrugt (ingen) Vindrue (ingen) Æble, økologisk (ingen) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] (fortsættes) 4) Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 681 af 21. juli 2003 [5] 5) Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [6] 83

84 Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Påvist stof Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Vareart % af Over Indhold uden Højeste indhold Ært uden bælg, dybfrost Vinclozolin DK Vinclozolin UDL Courgette Grøntsager, blandet, dybfrost Hindbær, dybfrost Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 1047 af 14. december 2001 [3] Jordbær Kiwi Nektarin Persille Salat Tomat Vindrue Ært uden bælg, dybfrost

85 Korn (inkl. ris og majs) (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Påvist stof Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Vareart % af Over Indhold uden Højeste indhold Chlormequat DK Havrekerner, økologisk Hvedekerner Hvedeklid Hvedemel Chlormequat UDL Byggryn Havregryn, økologisk Hvedekerner Hvedeklid Hvedemel Hvedemel, groft Chlorpyrifos UDL Majs, tørret Chlorpyrifos-methyl UDL Majsmel Cypermethrin UDL Majs, tørret Deltamethrin UDL Majs, tørret Majsmel Ris, hvide Fenitrothion UDL Majs, tørret ) Lindan DK Bygkerner Malathion UDL Ris, hvide Mepiquat DK Bygkerner Permethrin UDL Majs, tørret Pirimiphos-methyl DK Hvedeklid Pirimiphos-methyl UDL Hvedekerner Hvedemel Trifloxystrobin UDL Ris, hvide (ingen) 5) Levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse af 9. maj 1988 [6] 85

86 Forarbejdede fødevarer (pr. vareart og oprindelse) (pr. vareart, oprindelse, stof) Antal fund Antal fund Påvist stof Oprindelse Uden påviste pesticidrester % af Over Indhold uden Vareart % af Over Indhold uden Højeste indhold Diazinon UDL Daddel, tørret Endosulfan UDL Ananas, helkonserves Frugtgrød Urtete Imazalil UDL Appelsin, saftkonc Phenylphenol, ortho- UDL Ananas, helkonserves (ingen) Pyrimethanil UDL Ananas, helkonserves (ingen) Frugtgrød (ingen) Æble, saftkoncentrat Tetradifon UDL Daddel, tørret (ingen) Triadimefon +triadimenol UDL Urtete (ingen) Triazophos DK Urtete

87 Bilag 7 Påviste overskridelser i stikprøvekontrol 2003 Tabellen indeholder foruden prøver med indhold over maksimalgrænseværdien også prøver med indhold, der ikke er i overensstemmelse med deklarationen, samt økologiske prøver med indhold, der kan skyldes ulovlig anvendelse af pesticider. Indhold, der skyldes forureninger, kan ikke betragtes som overtrædelser af økologiforordningen [9]. For hver afgrødetype er anført, hvor mange prøver, der samlet er og fra hvilke lande. Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) Vareart Påvist stof Dyrket i Indhold Ananas Triadimefon+triadimenol USA 0,62 0,5 Costa Rica (6), Elfenbenskysten (2), Ghana (, Honduras (, Sydafrika (7), USA (3) Appelsin Bromopropylat Sydafrika 0,32 0,05 Argentina (, Grækenland (1, Italien (2), Marokko (8), Spanien (18), Swaziland (2), Sydafrika (10), Tyrkiet ( Aubergine Demeton-S-methyl Spanien 0,11 0,02 Holland (10), Kenya (, Spanien (6), Thailand (, Tyrkiet (2), Udenlandsk; land ikke oplyst ( Avocado Imazalil Spanien 0,042 0,02 Brasilien (, Frankrig, Monaco (, Grækenland (, Israel (3), Kenya (2), Mexico (, Peru (2), Spanien (4), Sydafrika (4), Zimbabwe ( Banan, økologisk Imazalil Peru 0,12 2 Colombia (2), Ecuador (3), Peru (2) Broccoli Dimethoat+omethoat Danmark 0,045 0,02 Danmark (8), Italien (, Spanien (10) Broccoli, dybfrost Permethrin Udenlandsk; land ikke oplyst 0,095 0,05 Udenlandsk; land ikke oplyst ( Carambole (stjernefrugt) Carbendazim Malaysia 0,31 0,1 Carambole (stjernefrugt) Chlorpyrifos Malaysia 0,066 0,05 Carambole (stjernefrugt) Chlorpyrifos Malaysia 0,060 0,05 Malaysia (10) Chili Methamidophos Holland 0,11 0,01 Holland (7), Spanien (3), Ægypten ( Citron Imazalil Spanien 9,0 5 Citron Imazalil Spanien 6,6 5 Argentina (, Israel (, Marokko (, Spanien (17), Tyrkiet (2) Forårsløg Carbendazim Thailand 0,64 0,1 Thailand (3) Grapefrugt Bromopropylat Sydafrika 0,40 0,05 Grapefrugt Bromopropylat Tyrkiet 0,11 0,05 Grapefrugt Chlorpyrifos Tyrkiet 0,35 0,3 Grapefrugt Parathion Sydafrika 0,095 0,05 Argentina (, Cypern (6), Spanien (3), Sydafrika (4), Tyrkiet (7), USA (3) Grøntsager, blandet, dybfrost Methamidophos Belgien, Luxemborg 0,15 0,04 Belgien, Luxemborg (4), Danmark (2), Holland (5), Udenlandsk; land ikke oplyst (8) Maksimalgrænseværdien er ikke overskredet, men der må ikke anvendes de påviste pesticider på økologiske afgrøder. (fortsættes) 87

88 Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) Vareart Påvist stof Dyrket i Indhold Gulerod Bitertanol Holland 2) 0,35 0,05 Gulerod Iprodion Holland 3) 0,39 0,3 Gulerod Iprodion Holland 4) 0,51 0,3 Gulerod Iprodion Holland 2) 0,88 0,3 Gulerod Quintozen Holland 3) 0,036 0,02 Gulerod Quintozen Holland 4) 0,062 0,02 Gulerod Quintozen Holland 0,078 0,02 Danmark (42), Holland (6), Italien (14), Spanien (5), Sverige (2), Sydafrika (, Tyskland (5) Kiwi Quinalphos Italien 0,11 0,05 Costa Rica (, Italien (15), New Zealand (5), Portugal ( Kumquat Chlorpyrifos Spanien 0,054 0,05 Kumquat Chlorpyrifos Spanien 6) 0,057 0,05 Kumquat Fenthion Spanien 5) 0,42 0,2 Kumquat Fenthion Spanien 0,27 0,2 Kumquat Fenthion Spanien 6) 0,69 0,2 Kumquat Malathion Spanien 5) 1,0 0,5 Kumquat Malathion Spanien 6) 0,85 0,5 Israel (7), Spanien (3), Sydafrika (5) Melon Permethrin Panama 0,066 0,05 Brasilien (4), Ecuador (, Israel (, Panama (2), Spanien (1 Papaya Carbendazim Brasilien 7) 0,18 0,1 Papaya Dithiocarbamater Brasilien 8) 0,30 0,05 Papaya Dithiocarbamater Udenlandsk; land ikke oplyst 8) 0,15 0,05 Papaya Dithiocarbamater Brasilien 7) 8) 0,28 0,05 Brasilien (9), Udenlandsk; land ikke oplyst ( Passionsfrugt Chlorothalonil Kenya 9) 0,093 0,01 Passionsfrugt Chlorothalonil Kenya 10) 0,035 0,01 Passionsfrugt Chlorothalonil Kenya 1 0,013 0,01 Passionsfrugt Dicofol Kenya 9) 0,18 0,02 Passionsfrugt Dithiocarbamater Kenya 8) 9) 0,95 0,05 Passionsfrugt Dithiocarbamater Kenya 8) 0,38 0,05 Passionsfrugt Dithiocarbamater Kenya 8)10) 0,28 0,05 Passionsfrugt Dithiocarbamater Kenya 8)1 0,31 0,05 Kenya (7), Zimbabwe (3) Persille Chlorpyrifos-methyl Italien 0,15 0,05 Persille Vinclozolin Tyskland 0,051 0,05 Danmark (6), Italien (6), Tyskland (2) Pære Chlormequat Danmark 1,2 0,3 Argentina (4), Belgien, Luxemborg (4), Chile (3), Danmark (10), Frankrig, Monaco (, Holland (13), Sydafrika (6), Tyskland (, Udenlandsk; land ikke oplyst ( Vindrue Bromopropylat Italien 0,33 0,05 Vindrue Bromopropylat Italien 0,10 0,05 Vindrue Bromopropylat Italien 0,45 0,05 Vindrue Carbendazim Indien 2,5 2 Vindrue Fenvalerat Indien 0,38 0,02 Brasilien (12), Chile (7), Frankrig, Monaco (, Grækenland (2), Indien (5), Italien (33), Marokko (, Spanien (7), Sydafrika (46), Udenlandsk; land ikke oplyst (, Ægypten ( 2) - 7) Samme markering: Samme prøve 8) Den anvendte analysemetode kan ikke skelne mellem de dithiocarbamater, som er omfattet af maksimalgrænseværdien, og dem, for hvilke der ikke er fastsat en grænseværdi. 9) - 1 Samme markering: Samme prøve 5) (fortsættes) 88

89 Frugt, grøntsager o.l. (frisk eller dybfrost, incl. økologisk) Vareart Påvist stof Dyrket i Indhold Æble Dicofol Danmark 0,26 0,02 Æble Dimethoat+omethoat New Zealand 0,10 0,02 Argentina (4), Belgien, Luxemborg (, Danmark (25), Frankrig, Monaco (26), Holland (7), Italien (8), Kina (, New Zealand (2), Sydafrika (6), Tyskland (9) Æble, økologisk Phosalon Tyskland 0,14 2 Æble, økologisk Pyrimethanil Tyskland 12) 0,008 1 Æble, økologisk Tolylfluanid Tyskland 12) 0,034 1 Æble, økologisk Trifloxystrobin Tyskland 12) 0,026. Danmark (, Italien (2), New Zealand (3), Tyskland (4), Udenlandsk; land ikke oplyst ( Maksimalgrænseværdien er ikke overskredet, men der må ikke anvendes de påviste pesticider på økologiske afgrøder. 12) Samme markering: Samme prøve 12) Korn Vareart Påvist stof Dyrket i Indhold Havregryn, økologisk Chlormequat Udenlandsk; land ikke oplyst 0,036 5 Havregryn, økologisk Chlormequat Udenlandsk; land ikke oplyst 0,092 5 Havregryn, økologisk Chlormequat Udenlandsk; land ikke oplyst 0,049 5 Tyskland (, Udenlandsk; land ikke oplyst (3) Havrekerner, økologisk Chlormequat Danmark 0,37 5 Danmark ( Hvedeklid Chlormequat Udenlandsk; land ikke oplyst 4,1 2 Danmark (2), Udenlandsk; land ikke oplyst (7) Hvedemel, groft Chlormequat Udenlandsk; land ikke oplyst 13) 0,014 2 Udenlandsk; land ikke oplyst (4) Maksimalgrænseværdien er ikke overskredet, men der må ikke anvendes de påviste pesticider på økologiske afgrøder. 13) Maksimalgrænseværdien er ikke overskredet, men indholdet af chlormequat er ikke i overensstemmelse med prøvens deklaration ("Produceret uden brug af stråforkortere") Forarbejdede fødevarer Vareart Påvist stof Dyrket i Indhold Daddel, tørret Diazinon Iran 0,068 0,02 Algeriet (, Iran (4), Saudi Arabien (2), Ægypten ( 89

90 90

91 Bilag 8 Prøver med pesticidrester, som kunne medføre en overskridelse af ARfD Tabellen angiver de kombinationer af vareart og stof, som under hensyntagen til indtag og en teoretisk ulige fordeling af pesticidrester mellem de enkelte enheder i prøven kunne resultere i en overskridelse af den fastsatte akutte referencedosis. Forkortelser: : Gældende maksimalgrænseværdi ARfD: Akut referencedosis Vareart Muligt indtag i forhold til Voksen (72 kg lv) ARfD (%) 5 årigt barn (19 kg lv) Appelsin Marokko Methidathion ) ) Appelsin Marokko Methidathion ) ) Appelsin Marokko Methidathion ) ) Appelsin Sydafrika Prothiofos 0.09 ingen 2) ) Appelsin Sydafrika Prothiofos 0.06 ingen 2) ) Appelsin Sydafrika Prothiofos 0.04 ingen 2) ) Aubergine Spanien Demeton-S-methyl ) ) Citron Spanien Methidathion ) ) Grapefrugt Spanien Methidathion ) ) Mandarin, clementin Spanien Methidathion ) ) Pære Danmark Chlormequat ) ) Vindrue Sydafrika Prothiofos 0.16 ingen 2) ) # Vindrue Sydafrika Prothiofos 0.13 ingen 2) ) Æble New Zealand Dimethoate+omethoate ) ) Indtag beregnes dels for voksne, dels for børn - og inklusiv skræl, også for citrusfrugter. Påvisninger mærket med # ligger på et niveau, hvor sikkerheden er væsentligt under det ønskelige. 2) Bekendtgørelse nr. 184 af 20. marst 2003 [4] 3) Midlertidig værdi fastsat af Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning 4) JMPR [25] Oprindelse 5) ARfD foreslået af Bayer [22] Stof Påvist indhold ARfD (mg/kg lv) 91

92 92

93 Bilag 9 Ændrede maksimalgrænseværdier i 2003 Tabellen angiver de kombinationer af vareart og stof, for hvilke påvisninger er vurderet efter ændrede maksimalgrænseværdier i løbet af Forkortelser: : Gældende maksimalgrænseværdi. Se fodnote. Vareart Stof pr. 1.januar 2003 ændret pr. 1. august 2003 Ananas Triadimefon +triadimenol 0,5 3 2) Appelsin Bromopropylat 3 0,05* 2) Champignon Prochloraz (ingen) 2 Grapefrugt Bromopropylat 3 0,05* 2) Pære Chlormequat 0,5 0,3 3) Pære Tolylfluanid 5 1 3) Æble Bifenthrin (ingen) 0,3 2) Æble Tolylfluanid 5 * 1 3) * fastsat til den vedtagne analytiske bestemmelsesgrænse. jf. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr af 14. december ) jf. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 184 af 20. marts ) jf. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 681 af 21. juli

94

95 Bilag 10 Translation of commodity names Danish English English Danish Abrikos Apricot Apple Æble Agurk Cucumber Apple juice, concentrated Æble, saftkoncentrat Ananas Pineapple Apricot Abrikos Ananas, helkonserves Pineapple, canned Aubergine Aubergine Appelsin Orange Avocado Avocado Appelsin, saftkoncentrat Orange juice, concentrated Baby food, cerealbased Babymad, kornbaseret Aubergine Aubergine Baby food, fruit puree Babymad, frugtmos Avocado Avocado Baby food, vegetable puree Babymad, grøntsagsmos Babymad, frugtmos Baby food, fruit puree Banana Banan Babymad, grøntsagsmos Baby food, vegetable puree Barley groats Byggryn Babymad, kornbaseret Baby food, cerealbased Barley, grain Bygkerner Banan Banana Bean with pod Bønne, grøn, m. bælg Blomkål Cauliflower Beef Oksekød Blomme Plum Black currant juice, conc. Solbær, saftkoncentrat Boghvede Buckwheat Blackberry Brombær Broccoli Broccoli Broccoli Broccoli Brombær Blackberry Buckwheat Boghvede Byggryn Barley groats Calf Kalvekød Bygkerner Barley, grain Canned Helkonserves Bønne, grøn, m. bælg Bean with pod Carambola Carambole (stjernefrugt) Carambole (stjernefrugt) Carambola Carrot Gulerod Cashewnød (acajounød) Cashew nut Cashew nut Cashewnød (acajounød) Champignon, dyrkede Mushroom Cauliflower Blomkål Chili Chili Chicken Kyllingekød Citron Lemon Chili Chili Courgette Courgette Courgette Courgette Daddel, frisk Date, fresh Cucumber Agurk Daddel, tørret Date, dried Currants,Black Solbær Dybfrost Frozen Currants,Red Ribs Fersken Peach Date, dried Daddel, tørret Forårsløg Spring onion Date, fresh Daddel, frisk Frugtgrød Fruit, stewed Deer fat Hjortefedt Fårekød Mutton Frozen Dybfrost Grapefrugt Grapefruit Fruit, stewed Frugtgrød Grøntsager, blandet Vegetables, mixed Grape, table Vindrue Gulerod Carrot Grapefruit Grapefrugt Havregryn Oats, flakes Head cabbage, red Rødkål Havrekerner Oats, grain Head cabbage, white Hvidkål Havreklid Oats, bran Herbal tea Urtete Havremel Oats, flour Honey Honning Helkonserves Canned Kiwi Kiwi Hindbær Raspberry Kumquate Kumquat Hirse Millet Lamb Lammekød Hjortefedt Deer fat Leek Porre Honning Honey Lemon Citron Hvedekerner Wheat, grain Lentil, dry Linse, tørret Hvedeklid Wheat bran Lettuce Salat (hovedsalat, iceberg) (fortsættes) 95

96 Danish English English Danish Hvedemel Wheat flour Maize flour Majsmel Hvedemel, groft Wheat flour, coarse Maize, dried Majs, tørret Hvidkål Head cabbage, white Mandarin, clementine Mandarin, clementin Jordbær Strawberry Marjoram Merian Kalvekød Calf Melon Melon Kartoffel Potato Milk, raw Råmælk Kartofler, nye Potato, early Millet Hirse Kiwi Kiwi Mushroom Champignon, dyrkede Kumquat Kumquate Mutton Fårekød Kyllingekød Chicken Nectarine Nektarin Lammekød Lamb Oats, bran Havreklid Linse, tørret Lentil, dry Oats, flakes Havregryn Løg Onion Oats, flour Havremel Majs, tørret Maize, dried Oats, grain Havrekerner Majsmel Maize flour Onion Løg Mandarin, clementin Mandarin, clementine Orange Appelsin Melon Melon Orange juice, concentrated Appelsin, saftkoncentrat Merian Marjoram Organic Økologisk Nektarin Nectarine Papaya Papaya Oksekød Beef Parsley Persille Papaya Papaya Passion fruit Passionsfrugt Passionsfrugt Passion fruit Pea without pod Ært uden bælg Peberfrugt Pepper,sweet Peach Fersken Persille Parsley Pear Pære Pomelo Pomelo Pepper,sweet Peberfrugt Porre Leek Pineapple Ananas Pære Pear Pineapple, canned Ananas, helkonserves Ribs Currants,Red Plum Blomme Ris, grød Rice, short-grained Pomelo Pomelo Ris, hvide Rice, white Pork Svinekød Rugkerner Rye, grain Potato Kartoffel Rugmel Rye flour Potato, early Kartofler, nye Råmælk Milk, raw Raspberry Hindbær Rødkål Head cabbage, red Rice, short-grained Ris, grød Salat (hovedsalat, iceberg) Lettuce Rice, white Ris, hvide Solbær Currants,Black Rye flour Rugmel Solbær, saftkoncentrat Black currant juice, conc. Rye, grain Rugkerner Spinat Spinach Spinach Spinat Svinekød Pork Spring onion Forårsløg Te Tea Strawberry Jordbær Tomat Tomato Tea Te Urtete Herbal tea Tomato Tomat Vandmelon Watermelon Vegetables, mixed Grøntsager, blandet Vindrue Grape, table Watermelon Vandmelon Æble Apple Wheat bran Hvedeklid Æble, saftkoncentrat Apple juice, concentrated Wheat flour Hvedemel Ært uden bælg Pea without pod Wheat flour, coarse Hvedemel, groft Økologisk Organic Wheat, grain Hvedekerner (fortsat) 96