Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb i Skive Kommune

Transkript

1 Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb i Skive

2

3 INDHOLD Indledning Oversigt over vandløb omfattet af fællesregulativet Grundlaget for regulativet Det retslige grundlag Formål Konsekvenser Gyldighed Miljømål Kort Vandløbenes skikkelse og/eller...6 vandføringsevne Vandløbenes vedligeholdelse Grødeskæring Grødeskæring. Metoder Grødeskæring. Terminer Skæring af vegetation på brinkerne Kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevne Oprensning Oprensning. Metoder Oprensning. Terminer Redskaber til udførelse af vedligeholdelsen Grøde og fyld Oplægning af grøde, fyld, grene og andet ved vedligeholdelse Bortskaffelse af grøde, fyld, grene og andet ved løbende oplægning Bortskaffelse af grøde på grødeoptagningspladser Bortskaffelse af sand fra sandfang Vedligeholdelse af rørlagte vandløb Skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger Sne og is i vandløb Sejlads Vandløbsrestaureringer og reguleringer Overkørsler ved nye åbne vandløbs udløb i åbne offentlige vandløb Friholdelse af arealer langs vandløb meter bræmmer Arbejdsbælter Hegn og kreaturvanding Hegn Kreaturvanding Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

4 9. Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation Udløb for dræn- og spildevandsledninger Placering af dræn- og spildevandsudløb Vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb bygværker Dimensioner for broer og andre bygværker Vedligeholdelse af broer og andre bygværker Tilsyn Tilrettelæggelse af tilsyn Bredejere og andre interesseredes medvirken ved tilsyn Samarbejde med andre myndigheder Bredejerforhold Vandløbsmyndighedens færdsel langs vandløb Ændring af vandløbenes tilstand Nye tilløb/vandløb Forurening af vandløbene Skader på vandløbene Betydelig skade på vandløbene Straf Særlige aftaler Særbidrag Aftaler om grænsevandløb Revision Dato for fællesregulativets vedtagelse og ikrafttræden samt underskrifter Skive Holstebro Stadfæstelse og ikrafttrædelsesdato Bilag Bilag 1: Oversigt over regulativer og vandløb omfattet af fællesregulativet Bilag 2: Redegørelse grundlag og konsekvens for fællesregulativet Bilag 3: Oversigtskort over omfattede vandløb Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

5 INDLEDNING Fællesregulativet er udarbejdet af vandløbsmyndigheden i Skive. Fællesregulativet indeholder de generelle overordnede bestemmelser for sædvanlig vedligeholdelse og for administration af offentlige vandløb i Skive. Regulativer skal sikre, at vandløbsskikkelse og/eller vandføringsevne fastholdes og samtidig tilgodeser og beskytter dyre- og plantelivet i vandløbet. Regulativrevision kan ikke ændre et vandløbs skikkelse og/eller vandføringsevne. Sådanne ændringer kan kun ske gennem regulering- eller restaureringsprojekter. Da en række bestemmelser om vandløbenes vedligeholdelse og administration gælder for alle offentlige vandløb, har Skive valgt at samle dem i et fællesregulativ. Derudover er der specifikke regulativer for alle offentlige vandløb, der indeholder specifikke bestemmelser og beskrivelser, der kun gælder i det enkelte vandløb. Dette fællesregulativ indeholder generelle beskrivelser og bestemmelser for 109 offentlige vandløb i Skive. Det berører ikke de specifikke beskrivelser og bestemmelser for de enkelte vandløb. De enkelte regulativer er fortsat gældende for de specifikke forhold for de enkelte vandløb. Fællesregulativet skal harmonisere regulativernes generelle beskrivelser og bestemmelser for alle de 109 offentlige vandløb, som vedligeholdes af Skive. Gennem vedtagelse af dette fællesregulativ træffes afgørelse om, hvilke bestemmelser, der fremover skal gælde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen. Beskrivelser og bestemmelser kan ses i fællesregulativets enkelte afsnit, som starter med en af følgende: gives følgende generelle beskrivelse af for de forhold, som enten er beskrevet i loven eller fastlagt gennem afgørelser, og herefter er optaget i fællesregulativet. eller: gælder følgende generelle bestemmelse for for de forhold, som vandløbsmyndigheden i forbindelse med vedtagelse af fællesregulativet fastsætter bestemmelser for. Vandløbsmyndighedens afgørelse om bestemmelser kan påklages i den lovpligtige klageperiode, som afholdes under vedtagelse af fællesregulativet. Beskrivelser fastsætter ikke en ny retstilstand og kan derfor ikke påklages. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

6 1. OVERSIGT OVER VANDLØB OMFATTET AF FÆLLESREGU- LATIVET En liste over de regulativer og vandløb, der får deres generelle bestemmelser erstattet af dette fællesregulativ fremgår af bilag GRUNDLAGET FOR REGULATIVET 2.1. DET RETSLIGE GRUNDLAG Det retlige grundlag for fællesregulativet er: Vandløbsloven, lovbekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb, bekendtgørelse nr af Cirkulære om vandløbsloven nr. 21 af Regulativer, fællesregulativer og tillægsregulativer for de offentlige vandløb, som er nævnt i bilag 1 og omfattes af dette fællesregulativ 2.2. FORMÅL Formålet med denne revision er at samle de generelle beskrivelser og bestemmelser, som gælder for alle offentlige vandløb i ét fælles regulativ. Dette gøres for at: sikre ensartede generelle beskrivelser og bestemmelser for alle offentlige vandløb i Skive ligestille bredejere ved offentlige vandløb i Skive Det er tilstræbt, at bestemmelserne fremstår klare og forståelige, så det er overskueligt, hvilke fællesbestemmelser, der gælder for kommunens offentlige vandløb KONSEKVENSER Redegørelse om konsekvenser er vedlagt som bilag 2 til fællesregulativet. Bilaget indeholder også Skive s vurdering af disse konsekvenser. Det er Skive s samlede vurdering, at de generelle overordnede bestemmelser ikke ændrer afstrømning eller miljø negativt eller i en sådan grad, at det vil kræve en reguleringssag. De vil heller ikke være til hinder for, at der kan opnås målopfyldelse. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

7 2.4. GYLDIGHED Beskrivelserne og bestemmelserne i dette fællesregulativ træder i kraft, når det er vedtaget af vandløbsmyndigheden, og den lovpligtige 4 ugers klageperiode er ovre. Såfremt regulativet påklages, vil ikrafttræden afvente klagemyndighedens afgørelse. Indtil fællesregulativet er vedtaget og eventuelt stadfæstet, vil de generelle beskrivelser og bestemmelser i de gældende regulativer, tillægsregulativer og fællesregulativer være gældende. Dette fællesregulativ vil være gyldigt fra ikrafttræden til det ophæves gennem vedtagelse af et nyt regulativ. Bestemmelserne og beskrivelserne i dette fællesregulativ: ophæver de tilsvarende bestemmelser og beskrivelser i de gældende regulativer, tillægsregulativer og fællesregulativer. Undtagelser fra dette vil fremgå tydeligt under det relevante regulativafsnit. er et supplement til de regulativer, tillægsregulativer og fællesregulativer, som ikke har tilsvarende bestemmelser og beskrivelser MILJØMÅL Miljømål fremgår af de enkelte vandløbs specifikke regulativer KORT Oversigtskort over de omfattede offentlige vandløb fremgår af bilag VANDLØBENES SKIKKELSE OG/ELLER VANDFØRINGSEVNE De enkelte regulativers beskrivelser af skikkelse og/eller vandføring behandles ikke i dette fællesregulativ. De specifikke bestemmelser vedrørende regulativtype samt fastlæggelse af strømrendebredder og antal grødeskæringer indgår ved revision af de specifikke regulativer. De enkelte regulativers beskrivelser og bestemmelser herom er gældende, indtil de enkelte vandløbs specifikke bestemmelser revideres. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

8 4. VANDLØBENES VEDLIGEHOLDELSE I fællesregulativet gives følgende generelle beskrivelse af vedligeholdelsen af de offentlige vandløb. Beskrivelse Vedligeholdelse af de offentlige vandløb i Skive foranstaltes udført af vandløbsmyndigheden i Skive. I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser om udførelse af vedligeholdelsen. Bestemmelser Vandløbsmyndigheden planlægger selv arbejdets gennemførelse efter bestemmelserne i afsnit og 4.2. Vandløbsmyndigheden afgør, om arbejdet med vedligeholdelse udføres af eksterne entreprenører eller egne åmænd GRØDESKÆRING Bestemmelserne om grødeskæring i afsnit 4.1 er generelle bestemmelser. Vandløbsspecifikke bestemmelser som f. eks. strømrendebredde og antal grødeskæringer findes i de specifikke regulativer. Ved ændring af antallet af grødeskæringer og bredden af strømrenden foretages en konsekvensvurdering, hvor de afstrømningsmæssige forhold afklares. Væsentlige og permanente ændringer der giver anledning til en ændring af vandløbets skikkelse/vandføringsevne kan kun ændres gennem reguleringsprojekter, hvor afstrømnings- og miljømæssige konsekvenser og økonomiske forhold omkring ændringen afklares og vedtages. Først herefter kan en ændring indarbejdes i regulativet GRØDESKÆRING. METODER I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for metoder til den grødeskæring, som er del af den sædvanlige vedligeholdelse. Bestemmelser Grødeskæringen skal ske i de strømrendebredder, som er angivet i de specifikke vandløbsregulativer. Grøden skæres så vidt muligt i bund. I specifikke regulativer, hvor der alene er angivet skæring i fuld bundbredde, vil strømrendebredde svare til den regulativmæssige bundbredde. Mindre grødebanker kan efterlades i strømrenden, såfremt den samlede strømrendebredde overholder regulativerne. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

9 Strømrenderne skæres med en tolerance på -/+ 10 cm for strømrender under 1 meter og med -/+ 10 % af bredden af strømrender på 1 meter eller mere. De enkelte vandløbs strømrendebredder skal være til stede, den dag grødeskæringen er udført. Grøde uden for strømrenden slås ikke. Vandløbsmyndigheden kan beslutte, at urter med stive stængler og problemarter kan beskæres/bekæmpes i hele vandløbets bundbredde i forbindelse med den sædvanlige vedligeholdelse. Bemærkninger Problemarter er planter, der gror og breder sig aggressivt, og som truer biodiversiteten og afstrømningen i vandløbet. Bestemmelserne gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger GRØDESKÆRING. TERMINER I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for terminer for grødeskæring. Bestemmelser Grødeskæring udføres i perioden: 15. maj 31. oktober. Hvis vandløbets specifikke regulativ foreskriver mere end en grødeskæring, skal der være mindst 4 uger mellem grødeskæringerne i det enkelte vandløb. Vandløbsmyndigheden meddeler hvert år inden den 1. maj på kommunens hjemmeside forventet start- og sluttidspunkt for grødeskæringen i de enkelte vandløb. Bemærkninger Vandløbsmyndigheden planlægger vandløbsvedligeholdelsen i de enkelte vandløb inden for den nævnte periode. Skema over den planlagte grødeskæring i det enkelte vandløb lægges på kommunens hjemmeside hvert år inden den 1. maj. Der tages dog forbehold for ændringer i planlægningen relateret til grødevæksten. Der tilstræbes derfor vedligeholdelse i de enkelte vandløb på tidspunkter, hvor der vil være størst mulig effekt af grødeskæringen under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. Bestemmelserne gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. De enkelte regulativers bestemmelser om antal grødeskæringer berøres ikke af denne bestemmelse. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

10 Antal grødeskæringer er fortsat som fastlagt i de specifikke vandløbsregulativer SKÆRING AF VEGETATION PÅ BRINKERNE I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for skæring af vegetation på brinkerne. Bestemmelser Vegetation på brinkerne skæres med udgangspunkt i det, der fremgår af de specifikke vandløbsregulativer. Urter med stive stængler og problemarter kan bekæmpes/beskæres på brinkerne i forbindelse med den sædvanlige vedligeholdelse. Brinkvegetation kan efterlades på delstrækninger til fiskeskjul. Bemærkninger Problemarter er planter, der gror og breder sig aggressivt, og som truer biodiversiteten og afstrømningen i vandløbet. Bestemmelserne gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelserne også gælde disse strækninger KONTROLMÅLINGER AF SKIKKELSE OG/ELLER VANDFØRINGSEVNE I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for kontrolmålinger. Bestemmelser Vandløbsmyndigheden vurderer, hvornår der er behov for kontrol af, om vandløbenes skikkelse og/eller vandføring er i overensstemmelse med regulativernes bestemmelser. Behovet vil blive vurderet i forbindelse med henvendelse om afstrømningsproblemer. Behovet kan også vurderes i forbindelse med ekstraordinære afstrømningshændelser eller ved andre indikationer på afstrømningsproblemer. Metode og omfang af kontrol bestemmes af vandløbsmyndigheden. For åbne vandløb bestemmes Vandløbsmyndigheden kontrollerer mindst hvert 5. år ved pejlinger eller lignende på udvalgte strækninger, om vandløbets skikkelse og/eller vandføring er i overensstemmelse med det specifikke regulativ. Vandløbsmyndigheden gennemfører med intervaller af maksimalt 10 år opmåling for at kontrollere, om vandløbets skikkelse og/eller vandføring er i overensstemmelse med det specifikke regulativ. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

11 Kontrolopmålinger på baggrund af klager kan udføres hele året med henblik på vandløbsmyndighedens vurdering af oprensningsbehov. Regulativmæssige kontrolopmålinger udføres i perioden november til maj med henblik på vandløbsmyndighedens vurdering af oprensningsbehov. For rørlagte vandløb bestemmes Vandløbsmyndigheden kontrollerer med intervaller af maksimalt 10 år, om rørlagte vandløbsstrækninger er funktionsdygtige. Dette foregår ved tilsyn med ind- og udløb og/eller i tilgængelige brønde. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen for åbne vandløb gælde disse strækninger OPRENSNING OPRENSNING. METODER. I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for metoder til oprensning for de forskellige skikkelsesregulativer. Bestemmelser Der må kun ske oprensning af aflejrede materialer. Dog må aflejringer som følge af nedskridninger eller anden form for erosion oprenses, selvom disse indeholder sten og grus. Oprensning kan ske i hele vandløbets bredde, herunder også oprensning af brinkfødder. Der må ikke graves i fast bund samt overhængende brinker. Der må kun renses op til regulativmæssig bundkote med mulighed for uddybning på op til 10 cm under regulativbund med en tilsvarende reduktion i bundbredden, svarende til de regulativmæssige anlæg, medmindre andet fremgår af det specifikke vandløbsregulativ. Enkeltliggende sten, der ligger over den regulativmæssige bundkote må ikke fjernes, medmindre de er til væsentlig gene for vandløbets vedligeholdelse. Vandløbsmyndigheden afgør, hvilken type oprensningsmetode der anvendes, og i hvilket omfang oprensningen udføres. Oprensningen udføres først, når kontrol viser, at regulativet ikke er overholdt: For geometrisk skikkelse: Når vandløbsbunden ligger mere end 10 cm over den regulativmæssige bund, medmindre andet fremgår af det specifikke regulativ for vandløbet. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

12 For teoretisk skikkelse: Ved konstaterede aflejringer på mere end 10 cm over en længere sammenhængende strækning foretages opmåling og vandspejlsberegning i forhold til vandløbets teoretiske skikkelse. Der iværksættes oprensning, hvis beregninger viser, at det opmålte vandspejl ligger 10 cm eller mere over det teoretiske vandspejl, medmindre andet fremgår af det specifikke regulativ for vandløbet. Bestemmelserne gælder for alle åbne vandløbsstrækninger med skikkelsesregulativer. Regulativtypen fremgår af de specifikke regulativer. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelserne også gælde disse strækninger. Bemærkning Oprensninger i vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 kan kræve dispensation fra naturbeskyttelsesloven OPRENSNING. TERMINER. I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for terminer for oprensning. Bestemmelser Oprensning tilstræbes udført i perioden 1. august til 15. oktober af hensyn til vandløbsmiljøet. Oprensninger på baggrund af henvendelser om afstrømningsproblemer kan ske hele året, hvis vandløbsmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til vandløbets vandføringsevne. Bestemmelserne gælder for alle åbne vandløbsstrækninger med sædvanlig vedligeholdelse. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger REDSKABER TIL UDFØRELSE AF VEDLIGEHOLDELSEN I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for materiel til udførelse af vedligeholdelse på åbne vandløbsstrækninger. Bestemmelser Grødeskæring og brinkskæring udføres manuelt eller maskinelt. Vandløbsmyndigheden vælger den mest hensigtsmæssige metode i det enkelte vandløb. Oprensning udføres fortrinsvis maskinelt, men kan også ske manuelt. Bestemmelserne gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

13 Bemærkning Strømrender skæres i den bredde, som er angivet i de specifikke regulativer uanset metodevalg GRØDE OG FYLD OPLÆGNING AF GRØDE, FYLD, GRENE OG ANDET VED VEDLIGE- HOLDELSE I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for oplægning af materiale fra vedligeholdelsen omfattende grøde, fyld, grene og andet. Bestemmelser Oplægning af materiale skal ske: løbende langs vandløbet på grødeoptagningspladser Løbende oplægning af materiale: Ved håndarbejde skal materiale optages og kastes så højt op som muligt, gerne over kronekant Ved maskinarbejde skal materialet optages fra vandløbet og lægges uden for 2 meter bræmmen Grødeoptagningspladser: Materialet driver ned til grødeoptagningspladsen, hvor det opsamles og fjernes Ved løbende oplægning tilstræbes det, at materialet fordeles ligeligt på begge sider af vandløbet. Hvor dette ikke er muligt pga. beplantning eller vedligeholdelsesmetode mm., lægges materialet op på den ene side af vandløbet. Bemærkninger Materiale omfatter grøde, fyld, grene og lignende, der forekommer ved sædvanlig vedligeholdelse. Bestemmelserne gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelserne også gælde disse strækninger BORTSKAFFELSE AF GRØDE, FYLD, GRENE OG ANDET VED LØBEN- DE OPLÆGNING I fællesregulativet gives følgende generelle beskrivelse af og bestemmelser for bortskaffelse af materiale omfattende grøde, fyld, grene og andet, som er lagt op løbende. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

14 Beskrivelse (jf. Vandløbsloven 28) Bredejere og brugere af tilstødende ejendomme skal tåle, at fornødent vedligeholdelsesarbejde udføres. Fyld, afskåret grøde og andet, der fremkommer ved sædvanlig vedligeholdelse, skal den, der bruger de tilstødende ejendomme, modtage og bortskaffe fra vandløbets bredder uden erstatning. Bestemmelser Bredejerne er ansvarlige for hvert år at: undersøge, om der er lagt materiale op bortskaffe materiale ved førstkommende jordbehandling eller senest den 15. november hvert år eller fjerne eller sprede materialet uden for 2 meter bræmmerne i et ikke over 10 cm tykt lag Hvis oplagt materiale ikke er fjernet senest den 15. november, kan vandløbsmyndigheden påbyde bredejer at fjerne materialet. Beskrivelser og bestemmelser gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil beskrivelser og bestemmelser også gælde disse strækninger BORTSKAFFELSE AF GRØDE PÅ GRØDEOPTAGNINGSPLADSER I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for bortskaffelse af grøde og fyld, som er opsamlet ved grødeoptagningspladser. Bestemmelser Grøde, grene og andet materiale, der fremkommer ved sædvanlig vedligeholdelse, og som er drevet med strømmen til udpegede grødeoptagningspladser, fjernes af vandløbsmyndigheden. Fritflydende grøde skal opsamles dagligt og bortskaffes på forsvarlig vis, inden det begynder at afgive ensilagelignende væsker. Dog ikke senere end tre kalenderdage efter optagning. Optagepladser skal efterfølgende ryddes og retableres. Bestemmelserne gælder for alle åbne vandløbsstrækninger, hvor der er etableret grødeoptagningspladser. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelserne også gælde disse strækninger BORTSKAFFELSE AF SAND FRA SANDFANG I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for bortskaffelse af sand fra sandfang. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

15 Bestemmelser Vandløbsmyndigheden kontrollerer årligt sandfangene og sikrer tømning ved behov. Tømning kan ske hele året. Opgravet sand og andet materiale fra sandfang håndteres af vandløbsmyndigheden i henhold til gældende godkendelser eller aftaler. Hvor der ikke foreligger godkendelse eller aftale, fjernes opgravet sand og andet materiale fra sandfang af vandløbsmyndigheden efter gældende regler. Bestemmelserne gælder for alle åbne vandløbsstrækninger med sandfang. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelserne også gælde disse strækninger VEDLIGEHOLDELSE AF RØRLAGTE VANDLØB I fællesregulativet gælder følgende generelle beskrivelser af og bestemmelser for vedligeholdelse af rørlagte vandløb. Beskrivelser (jf. Vandløbsloven hhv. 6, stk. 3 og 32) Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes Vedligeholdelsen af rørlagte offentlige vandløb omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger. Bestemmelser Vandløbsmyndighedens vedligeholdelse omfatter rensning af brønde og delstrækninger samt udskiftning af enkelte rør på rørlagte strækninger. Vedligeholdelse igangsættes, hvis der ikke er gennemløb, eller hvis rørene ikke er funktionsdygtige. Vedligeholdelse kan udføres hele året SKALAPÆLE, MÅLEINSTRUMENTER OG AFMÆRKNINGER I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger, som er sat op af vandløbsmyndigheden. Bestemmelser Skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger m.v., som er sat op af vandløbsmyndigheden, skal bevares. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

16 Ved beskadigelse eller fjernelse kan vandløbsmyndigheden påbyde bredejer/bruger at retablere de beskadigede dele efter vandløbsmyndighedens anvisning. Bestemmelserne gælder for alle åbne og rørlagte strækninger SNE OG IS I VANDLØB. I fællesregulativet gives følgende generelle bestemmelse for sne og is i vandløbene. Bestemmelse Vandløbsmyndigheden fjerner ikke sne og is fra vandløbene. Fjernelse af sne og is er ikke omfattet af sædvanlig vedligeholdelse. Bestemmelsen gælder for alle åbne og rørlagte strækninger. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

17 5. SEJLADS I fællesregulativet gælder følgende generelle beskrivelse af og bestemmelser for almenhedens ret til sejlads i de offentlige vandløb. Beskrivelse (jf. Vandløbsloven 4) Vandløb, hvor der er flere bredejere, og som ikke er undergivet særskilt ejendomsret, er åbne for almenheden for sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer. Retten må ikke udøves til skade eller ulempe for vandløbet eller for andres jagt, fiskeri eller rørskær. Bestemmelser Almenheden har ret til sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer, medmindre andet fremgår af de specifikke vandløbsregulativer. Landgang på privatejede arealer er ikke tilladt uden ejerens tilladelse. Udlejningssejlads og konkurrencesejlads må kun ske med vandløbsmyndighedens forudgående tilladelse. Beskrivelsen og bestemmelserne gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil beskrivelsen og bestemmelserne også gælde disse strækninger. Bemærkninger Sejladsen må ikke skade eller være til ulempe for vandløbene eller for bredejerne. Retten til sejlads giver ikke ret til at betræde andres ejendom. Den, som spærrer for lovlig sejlads, skal anvise anden adgangsvej over sin ejendom. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

18 6. VANDLØBSRESTAURERINGER OG REGULERINGER De specifikke regulativers beskrivelser af, hvor der bør ske restaureringer, er fortsat gældende. Vandløbsrestaureringer og reguleringer skal behandles efter vandløbslovens bestemmelser. Krav om etablering af overkørsler behandles i forbindelse med de enkelte vandløbsprojekter og deres godkendelse OVERKØRSLER VED NYE ÅBNE VANDLØBS UDLØB I ÅBNE OFFENT- LIGE VANDLØB I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for overkørsler ved nye åbne vandløbs udløb i offentlige vandløb. Bestemmelser I forbindelse med etablering af nye åbne grøfter eller genåbning af rørlagte dræn og andre vandløb, kan vandløbsmyndigheden kræve, at der anlægges en 5 m bred overkørsel ved udløb i offentlige vandløb, hvis det er nødvendigt i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse. Krav om etablering af overkørsler vil indgå som vilkår i de enkelte projekters godkendelser. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

19 7. FRIHOLDELSE AF AREALER LANGS VANDLØB METER BRÆMMER I fællesregulativet gives følgende generelle beskrivelse af 2 m bræmmer. Beskrivelse (jf. vandløbsloven 69) Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog 29, og opførelse af bygværker i landzone må ikke foretages i en bræmme på 2 m langs åbne, naturlige vandløb og søer. Det samme gælder langs kunstige vandløb og søer, der i vandplanen efter miljømålsloven enten skal opfylde miljømålet godt økologisk potentiale eller maksimalt økologisk potentiale ARBEJDSBÆLTER I fællesregulativet gælder følgende generelle beskrivelse af og bestemmelser for arbejdsbælter langs alle offentlige åbne og rørlagte vandløb. Beskrivelse (jf. vandløbsloven 69, stk. 4) Vandløbsmyndigheden kan i regulativer for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i øvrigt er nødvendigt at råde over ved maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejder. Bestemmelse Der udlægges 8 meter arbejdsbælte langs begge sider på alle offentlige åbne og rørlagte vandløbsstrækninger. Der må ikke bygges, plantes, udgraves eller opsættes faste hegn eller lignende, der kan forhindre eller besværliggøre vandløbsmyndighedens færdsel og arbejde i arbejdsbæltet uden vandløbsmyndighedens tilladelse. Arbejdsbælterne skal være til rådighed til transport i forbindelse med udførelse af vandløbsvedligeholdelsen. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

20 8. HEGN OG KREATURVANDING 8.1. HEGN I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for hegning ved alle offentlige åbne vandløb. Bestemmelser Der skal opsættes forsvarligt hegn på arealer, der bruges til afgræsning for løsgående husdyr, hvis disse medfører skader på vandløbet eller dets omgivelser. Tvivlstilfælde afgøres af vandløbsmyndigheden. Hegnet skal være flytbart og forsynet med 5 meter brede led, så det er muligt at færdes langs vandløbet i forbindelse med vedligeholdelse eller tilsyn. Hegn, der hindrer eller besværliggør vedligeholdelsen, skal fjernes af ejerne/brugerne forud for gennemførelse af maskinelt vedligeholdelsesarbejde. Hvis sådanne hegn ikke er fjernet inden vedligeholdelsen, vil de blive lagt ned i forbindelse med gennemførelsen af vedligeholdelsesarbejdet. Eventuelle skader og gener heraf er vandløbsmyndigheden uvedkommende. Vandløbsmyndigheden offentliggør forventet vedligeholdelsesplan for maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet på kommunens hjemmeside. Bestemmelserne om hegning gælder ikke rørlagte vandløbsstrækninger. Langs vandløbsstrækninger i landzone skal hegn placeres uden for 2 meter bræmmerne, medmindre andet fremgår af de specifikke vandløbsregulativer. Langs vandløbsstrækninger i byzone skal hegn placeres mindst 1 m fra kronekant. For øvrige bestemmelser om hegn, se afsnit 7.1 og 7.2. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelserne også gælde disse strækninger. De specifikke vandløbsregulativers bestemmelser om hegning er fortsat gældende og suppleres med bestemmelserne i dette fællesregulativ. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

21 8.2. KREATURVANDING I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for kreaturvanding i alle offentlige vandløb. Bestemmelser Bredejere må uden tilladelse oppumpe vand fra åbne vandløb til kreaturvanding. Oppumpningen må kun ske med simple pumper, såsom mulepumper, vindpumper eller mindre solcelledrevne pumper. Vandindtaget til ovennævnte installationer skal tydeligt afmærkes med en til enhver tid synlig markering af hensyn til vandløbsvedligeholdelsens udførelse. Beskadigelse af umarkerede installationer er vandløbsmyndigheden uvedkommende. Installationen skal indrettes således, at vandspild og erosion minimeres. Alle andre former for vandingssteder kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Bestemmelserne gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelserne også gælde disse strækninger. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

22 9. BEPLANTNING OG BEVARELSE AF SKYGGEGIVENDE VEGE- TATION I fællesregulativet gives følgende generelle beskrivelser af beplantning langs offentlige vandløb. Beskrivelser (jf. vandløbsloven 34 og 6, stk. 3) Vandløbsmyndigheden kan for at begrænse grødevæksten i forbindelse med tilrettelæggelsen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb foretage beplantning langs vandløb, ligesom det kan påbydes bredejerne at bevare skyggegivende vegetation. Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes. Fredningsbestemmelser om beplantning går forud for regulativernes bestemmelser og skal altid efterkommes ifølge vandløbslovens 7a. I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for beplantningen og dens vedligeholdelse langs alle offentlige åbne vandløb på brinker og 2 meter bræmmer. Bestemmelser Træer og buske, herunder skyggegivende beplantning på vandløbenes bræmmer og brinker, skal bevares. Træer og buske indenfor 2 meter bræmmen i landzone og indenfor 1 meter fra kronekant i byzone må ikke fjernes uden vandløbsmyndighedens tilladelse. Vandløbsmyndigheden kan beskære og fælde træer og buske indenfor 2 meter bræmmen i landzone og indenfor mere end 1 meter fra kronekant i byzone. Ovennævnte beskæring udføres overvejende i vinterhalvåret og betragtes som sædvanlig vedligeholdelse. Bredejerne må beskære og fælde træer og buske uden for 2 meter bræmmerne i landzone og 1 meter fra kronekant i byzone. Vandløbsmyndigheden kan i arbejdsbæltet påbyde beskæring/fjernelse af beplantning og væltede træer/buske, hvis det forhindrer eller besværliggør vandløbsmyndighedens færdsel og arbejde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen. Bredejeres beplantning reguleres i øvrigt i afsnit 7. Vandløbsmyndigheden kan skære de dele af væltede træer og buske af, som har indflydelse på vandløbets afstrømning og vedligeholdelsesarbej- Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

23 dets gennemførelse. Denne beskæring er at betragte som sædvanlig vedligeholdelse. Nedfaldne grene, som kan hindre afstrømningen væsentligt, oplægges af vandløbsmyndigheden i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse. Afskåret og opsamlet materiale oplægges og bortskaffes som bestemt i afsnit 4.6. Bestemmelserne gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelserne for åbne vandløb gælde. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

24 10. UDLØB FOR DRÆN- OG SPILDEVANDSLEDNINGER PLACERING AF DRÆN- OG SPILDEVANDSUDLØB I fællesregulativet gælder følgende generelle beskrivelse og bestemmelse for placering af dræn- og spildevandsudløb. Beskrivelse (jf. Okkerloven 2, stk. 1 og 2) Udgrøftning og dræning inden for jordbrugserhvervet må i nærmere afgrænsede områder, der fastsættes af miljøministeren, ikke påbegyndes uden godkendelse efter 3. Ved udgrøftning og dræning forstås enhver aktivitet påbegyndt efter lovens ikrafttræden, hvorved grundvandsstanden sænkes i de i stk. 1 nævnte områder. Bestemmelser Dræn- og spildevandsudløb skal minimum placeres 20 cm over den regulativmæssige bund. Udløb må ikke give anledning til erosion af brink eller besværliggøre vedligeholdelsesarbejdet. Vandløbsmyndigheden kan kræve udløb tydeligt markeret forud for opmåling. Bestemmelserne gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelser for åbne vandløb gælde. Bemærkning Alle tilslutninger til rørlagte vandløb og vandløbsstrækninger kræver godkendelse før medbenyttelse ifølge vandløbslovens 5 stk. 1 og 63. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

25 10.2. VEDLIGEHOLDELSE AF DRÆN- OG SPILDEVANDSUDLØB I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb. Bestemmelser Vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb påhviler ejer. Det er tilladt at friholde udløbene med håndredskaber uden at skade vandløbet. Det kræver vandløbsmyndighedens tilladelse at oprense foran drænudløb med maskine eller oprense under den regulativmæssige bund. Vedligeholdelsen må udføres på alle tider af året. Vedligeholdelsen må ikke have karakter af regulering af vandløbet. Bemærkninger Når dræn spules skal der ske opsamling af fritspulet materiale, så der ikke sker forurening af vandløbet, jf. Miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 2. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

26 11. BYGVÆRKER 11.1 DIMENSIONER FOR BROER OG ANDRE BYGVÆRKER De enkelte regulativers oversigt over broer og andre bygværker, herunder beskrivelser af og bestemmelser om dimensioner og/eller vandføring, er fortsat gældende. Beskrivelser (jf. Vandløbsloven 47 og 48) Broer, overkørsler eller lignende må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb eller i øvrigt kan være til skade for vandløbet, må ikke anlægges eller ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Bemærkning Naturpotentiale og klimatilpasning kan inddrages ved alle ændringer og nyanlæg af broer og andre bygværker. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

27 11.2 VEDLIGEHOLDELSE AF BROER OG ANDRE BYGVÆRKER I fællesregulativet gælder følgende generelle beskrivelser af og bestemmelser for vedligeholdelse af broer og andre bygværker: Beskrivelser (jf. Vandløbsloven 47, 48 og 27, stk. 4) Broer, overkørsler eller lignende må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb eller i øvrigt kan være til skade for vandløbet, må ikke anlægges eller ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, må ikke videreføres til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet udmunder i. Bestemmelser Vedligeholdelse af broer, overkørsler, opstemningsanlæg og andre bygværker, herunder brinksikringer, påhviler de til enhver tid værende ejere eller brugere af broerne, overkørslerne og bygværkerne. For at sikre vandets frie løb har ejer/bruger pligt til at optage og fjerne materiale, der har samlet sig ved broer, overkørsler og andre bygværker Materialet skal bortskaffes jf. afsnit Ejer/bruger kan udføre vedligeholdelsen på alle tider af året. Vedligeholdelsen må ikke skade vandløbet eller miljøet i vandløbet. Broer og andre bygværker, der ikke vedligeholdes, kan fjernes eller istandsættes på vandløbsmyndighedens foranstaltning og på ejerens bekostning. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

28 12. TILSYN TILRETTELÆGGELSE AF TILSYN I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for tilsyn i alle offentlige vandløb. Bestemmelser Tilsyn ved såvel åbne som rørlagte offentlige vandløb tilrettelægges og udføres af vandløbsmyndigheden. Vandløbsmyndigheden fører årligt tilsyn med de offentlige vandløb, herunder kontrol af det udførte vedligeholdelsesarbejde. Den rutinemæssige egenkontrol af grødeskæringen planlægges i tilknytning til grødeskæringsperioden. Tilsyn i forbindelse med oprensning sker i forbindelse med udførelsen. Øvrige tilsyn kan omfatte vurdering af effekt efter større afstrømningshændelser, besigtigelse efter lodsejerhenvendelse eller som led i almindelig sagsbehandling BREDEJERE OG ANDRE INTERESSEREDES MEDVIRKEN VED TILSYN I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser i alle offentlige vandløb for bredejere og andre interesseredes medvirken ved tilsyn. Bestemmelser Vandløbsmyndigheden kan beslutte at afholde offentligt vandsyn, hvis der rettes henvendelse herom fra lodsejere eller andre med interesse i vandløbet. Bredejere og andre interesserede parter kan deltage i tilsyn efter forudgående aftale med vandløbsmyndigheden SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse i alle offentlige vandløb for samarbejde med andre myndigheder. Bestemmelse Der samarbejdes om offentlige vandløb, der løber gennem flere kommuner. Omfang fremgår af de specifikke vandløbsregulativer. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

29 13. BREDEJERFORHOLD Vandløbsloven fastlægger en række bestemmelser om bredejerforhold, så som: Vandløbsmyndighedens færdsel langs vandløbene Ændringer af vandløbenes tilstand Nye tilløb Forurening af vandløbene Skader på vandløbene Betydelig skade på vandløbene Straf Da der er tale om forhold beskrevet i vandløbsloven kan bestemmelserne ikke påklages i forbindelse med nærværende regulativrevision VANDLØBSMYNDIGHEDENS FÆRDSEL LANGS VANDLØB Vandløbsmyndigheden, andre myndigheder og de af vandløbsmyndigheden bemyndigede personer har ret til at færdes langs vandløbene i forbindelse med vedligeholdelse, tilsyn og kontrolopmåling, jævnfør vandløbslovens 57 og ÆNDRING AF VANDLØBENES TILSTAND Ingen må uden vandløbsmyndighedens godkendelse: ændre vandets naturlige afløb til anden ejendom hindre det naturlige afløb af vand fra højere liggende ejendomme bortlede vand fra vandløbet forandre vandstanden i vandløbene hindre vandets frie løb foretage reguleringer (alle former for ændringer eller rørlægninger) i vandløbene anlægge nye vandløb vedligeholde offentlige vandløb etablere eller ændre udpumpningsanlæg etablere eller ændre broer, overkørsler og lignende etablere eller ændre opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at den kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes. Jævnfør vandløbslovens 6, 17, 21, 31, 38, 47 og 48. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

30 13.3. NYE TILLØB/VANDLØB Den fri dræningsret giver mulighed for afledning af dræn- og overfladevand til åbne naturlige vandløb på egen ejendom. Den fri dræningsret gælder ikke i okkerpotentielle områder, ligesom der kan være begrænsninger i og ved 3 beskyttede områder. Den fri dræningsret gælder ikke til rørlagte vandløb, pumpekanaler, grøfter eller vandløb på anden ejendom. Disse nye tilløb/vandløb skal behandles som reguleringer og evt. medbenyttelse og skal godkendes af vandløbsmyndigheden før udførelse. Der kan i forbindelse med godkendelsen blive stillet vilkår om, at der skal etableres en 5 m bred overkørsel af hensyn til maskinel vedligeholdelse af det offentlige vandløb. Jævnfør vandløbsloven, 3, 16, 21 og FORURENING AF VANDLØBENE Vandløb må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand eller andre væsker, der kan forurene vandløbene og/eller foranledige aflejringer i vandløbet. Jævnfør miljøbeskyttelsesloven, 27. Ved spuling af rørlagte strækninger og rørledninger skal spulevandet opsamles og fjernes fra vandløbet, således at nedstrøms strækninger ikke forurenes med det materiale, som er spulet løs i rørledningen. Udgrøftninger, uanset om de er permanente eller midlertidige, må ikke tilføre vandløbet forurenende stoffer, herunder planterester, eller sediment i form af sand, jord m.v. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

31 13.5. SKADER PÅ VANDLØBENE Vandløbsmyndigheden kan meddele påbud om at genoprette den oprindelige tilstand (fysisk lovliggørelse) på den til enhver tid værende ejers regning i tilfælde af: at vandløbene (bund, brinker og 2 meter bræmmerne og beplantning på brinker og bræmmerne) beskadiges skader på alle former for bygværker i og ved vandløbene (broer, overkørsler, stemmeværker, brinksikringer m.v.) skader på alle former for afmærkninger og stationer tilhørende vandløbsmyndigheden at der foretages ændringer i strid med vandløbsloven eller bestemmelserne i de enkelte vandløbs regulativer eller dette fællesregulativ, som udgør retsgrundlaget for vandløbene Hvis et påbud ikke er efterkommet inden for påbuddets frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det nødvendige på den forpligtigedes regning. Jævnfør vandløbsloven, BETYDELIG SKADE PÅ VANDLØBENE Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefrakommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden udføre det fornødne uden påbud og på den forpligtigedes regning. Jævnfør vandløbsloven, STRAF Overtrædelser af vandløbsloven og bestemmelserne i de enkelte vandløbs regulativer og dette fællesregulativ straffes med bøde. Jævnfør vandløbsloven, 85. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

32 14. SÆRLIGE AFTALER SÆRBIDRAG Særaftaler fremgår af de specifikke regulativer med tilhørende projekter og afgørelser AFTALER OM GRÆNSEVANDLØB Vedligeholdelse af grænsevandløb aftales med nabokommunerne. Se i øvrigt punkt REVISION I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for revision af såvel fællesregulativet som de specifikke regulativer: Bestemmelser Såvel fællesregulativet som de specifikke vandløbsregulativer revideres, når vandløbsmyndigheden finder, at der er sket væsentlige ændringer i grundlaget for regulativerne Med intervaller af maksimalt 10 år vurderer vandløbsmyndigheden behovet for revision af regulativet. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

33 16. DATO FOR FÆLLESREGULATIVETS VEDTAGELSE OG IKRAFTTRÆDEN SAMT UNDERSKRIFTER SKIVE KOMMUNE Fællesregulativet: har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. 20. november 2015 til d. 15. januar 2016 er vedtaget af Skive Byråd d. 29. marts 2016 træder i kraft 4 uger efter offentliggørelsen, såfremt regulativet ikke påklages Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet HOLSTEBRO KOMMUNE Fællesregulativet for så vidt angår Bærs Bæk og Trævel Å: har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. 20. november 2015 til d. 15. januar 2016 er vedtaget af Holstebro Byråd d. 19. april 2016 træder i kraft 4 uger efter offentliggørelsen, såfremt regulativet ikke påklages Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

34 17. STADFÆSTELSE OG IKRAFTTRÆDELSESDATO Fællesregulativet offentliggøres den 2. maj Fællesregulativet træder i kraft 4 uger efter offentliggørelsen, såfremt regulativet ikke påklages. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

35 BILAG 1 - Liste over vandløb Oversigt over regulativer og vandløb omfattet af fællesregulativet Skive

36

37 OVERSIGT OVER DE REGULATIVER OG VANDLØB, DER ER OMFATTET AF FÆLLESREGULATIVET Nedenstående skema viser de vandløb og de regulativer, der er omfattet af fællesregulativ for offentlige vandløb i Skive. Af skemaet fremgår vandløbets navn, regulativets navn samt regulativets vedtagelsesdato. Vandløbsnavn Gældende regulativ Regulativdato Afløb fra Grynderup Sø Regulativ for Vestre Landkanalsystemet, Vandløb 3, 7, 11 og 16, Sallingsund Tillæg til regulativer for de kommunale vandløb i Sallingsund Afløb Gåsemose Regulativ for Vandløbet gennem Gåsemose Afløbet fra Vejby Regulativ for det mindre offentlige vandløb "Afløbet fra Vejby By", Vejby Sogn, Rødding Herred, Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Afvandingskanal Torum Enge Regulativ for sognevandløbet "Afvandingskanalen i Torum Enge" i Junget - Torum, Viborg Amtsrådskreds Astrup Bæk Regulativ for Astrup Bæk - Sundsøre - vandløb nr Bajlum Bæk Regulativ for Lille Å og Bajlum Bæk, vandløb nr. 19 og 19.1, Sallingsund Tillæg til regulativer for de kommunale vandløb i Sallingsund Balling Bæk Fællesregulativ for sognevandløbet Rødding Å ovenfor Hesthave Bro, sognevandløbet Balling Bæk nederste strækning, sognevandløbet Eiskær Bæk, sognevandløbet Grundvad Bæk nederste strækning samt rørledningerne 1, 2, 3 og 4 langs Rødding Å Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Birkemose Bæk Regulativ for det mindre, offentlige vandløb "Birkemose Bæk", Vejby Sogn, Rødding Herred, Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Bligårds Bæk Regulativ for det mindre offentlige vandløb fra Bligaard i Oddense til Vium Mølle Aa "Bligaards Aa" Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

38 Vandløbsnavn Gældende regulativ Regulativdato Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Brændevinsrenden Regulativ for vandløbet fra Kjærgårdsholms Mose til Trævel-åen i Håsum Sogn. Brændevinsbækken. Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Bustrup Bæk Regulativ for vandløb nr. 31 i Spøttrup Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Bustrup Bæk - Hovedledning B Regulativ for vandløb nr. 31 i Spøttrup Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Bustrup Bæk og Sdr. Andrup Bæk, afløb mod nord Regulativ for vandløb nr. 31 i Spøttrup Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Byskelgrøften Fællesregulativ for sognevandløbene ved Langvad Å omfattende sognevandløbet "Langvad Å" (ovenfor tilløbet af Vinkel Bæk) vandløb nr. 1, sognevandløbet "Vinkel Bæk" vandløb nr. 2, sognevandløbet Byskelgrøften vandløb nr. 3 Tillæg til Fællesregulativ for sognevandløbene ved Langvad Å omfattende sognevandløbet Langvad Å (ovenfor tilløbet af Vinkel Bæk) vandløb nr. 1, sognevandløbet Vinkel Bæk, Vandløb nr. 2, sognevandløbet Byskelgrøften vandløb nr. 3. Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Bysted Møllebæk Regulativ for Vestre Landkanalsystemet, Vandløb 3, 7, 11 og 16, Sallingsund Tillæg til regulativer for de kommunale vandløb i Sallingsund Bærs Bæk Regulativ for sognevandløbet Bærs Bæk. Vandløb nr.: Estvad-Rønbjerg nr. 4 og Sevel nr. 14 i Estvad-Rønbjerg og Sevel, Ringkøbing Amt. Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Durup Bæk Regulativ for Vestre Landkanalsystemet, Vandløb 3, 7, 11 og 16, Sallingsund Tillæg til regulativer for de kommunale vandløb i Sallingsund Eiskær Bæk Fællesregulativ for sognevandløbet Rødding Å ovenfor Hesthave Bro, sognevandløbet Balling Bæk nederste strækning, sognevandløbet Eiskær Bæk, sognevandløbet Grundvad Bæk, nederste Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

39 Vandløbsnavn Gældende regulativ Regulativdato strækning vandløb samt rørledningerne 1, 2, 3 og 4 langs Rødding Å, vandløb Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Elkærstrøm Regulativ over Elkjær Vandløb i Henhold til Vandsynsforretningen af?. juli 1862 og Amtsrådets Approbation af 15. november Estvad-Hvidbjerg Skelgrøft Regulativ for kommunevandløb nr. 17, "Estvad- Hvidbjerg Skelgrøft" i Skive - Viborg Amt, kommunevandløb nr. 6 i Spøttrup - Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Faskjær Bæk Regulativ for "Faskjær Bæk", sognevandløb nr. 1 i Fuur Febæk Regulativ for "Febæk" kommunevandløb nr. 33 i Spøttrup i Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Felding Bæk Regulativ for det mindre offentlige vandløb "Felding Bæk", Skive Landsogn og Resen Sogn, Sallingslands Herreder, Skive Købstads Markjorder, Viborg Amt samt tillæg af 9. september Regulativ for kommunevandløb nr. 7, "Felding Bæks" nederste del, Skive Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Fællesdrænledning i Selde Regulativ for Møjbæk Å Vandløbssystem: Møjbæk Å, Kanalen mod Floutrup, Fællesdrænledning i Selde, Vandløb i Lindum. Sundsøre Fælleshovedledning A i Ramsing Regulativ for vandløb nr. 31 i Spøttrup Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Fælleshovedledning B i Ramsing Regulativ for vandløb nr. 31 i Spøttrup Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Fælleshovedledninger i Breum Regulativ for sognevandløbene "Fælleshovedledninger i Breum", Grinderslev og Grønning sogne, Viborg Amt Fælleshovedledninger i Breum Ledning A til H Regulativ for sognevandløbene "Fælleshovedledninger i Breum", Grinderslev og Grønning sogne, Viborg Amt Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

40 Vandløbsnavn Gældende regulativ Regulativdato Fælleshovedledninger i Hindborg og Hem Regulativ for de mindre, offe l- lesh Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Fælleshovedledninger i Lund og Krarup Sogn, Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive d Fælleshovedledninger i Skove og Grettrup - Åbent løb Regulativ for sognevandløbene "Fælleshovedledninger i Skove og Grettrup" Fælleshovedledninger i Skove og Grettrup - Hovedledning A-H Regulativ for sognevandløbene "Fælleshovedledninger i Skove og Grettrup" Fårekæret Bæk Reg. for Vium Mølle Å-systemet. Vium Mølle Å, Fårekæret Bæk og Næstild Bæk. Sallingsund, Spøttrup og Sundsøre Tillæg til regulativer for de kommunale vandløb i Sallingsund Gjeddebæk Regulativ for sognevandløbet "Gjeddebæk", vandløb nr. 4 i Krejbjerg Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Gl. Landkanal (Spøttrup Bæk) Regulativ mangler Glattrup Bæk Regulativ over det mindre offentlige vandløb "Glattrup Bæk", Skive Landsogn, Fjends Herred, Skive Købstads Braarupjorder, Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Grundvad Bæk Regulativ for sognevandløbet "Grundvad Bæk" med tilløb i Ramsing, Rødding, Vejby og Balling sogne, Viborg Amt Fællesregulativ for sognevandløbet Rødding Å ovenfor Hesthave Bro vandløb, sognevandløbet Balling Bæk nederste strækning, sognevandløbet Eiskær Bæk, sognevandløbet Grundvad Bæk, nederste strækning vandløb samt rørledningerne 1, 2, 3 og 4 langs Rødding Å Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

41 Vandløbsnavn Gældende regulativ Regulativdato Hagensmølle Bæk Regulativ for sognevandløbene Hagens Møllebæk samt to tilsluttende rørledninger, Lyby, Dølby og Resen sogne, Viborg Amt Regulativ for det mindre offentlige vandløb fra Hagens Møllebæk til Limfjorden, hvilket danner grænsen mellem Skive Landsogn og Resen og Jebjerg Hagensmølle Bæk - Hovedledning A-B Regulativ for sognevandløbene Hagens Møllebæk samt to tilsluttende rørledninger, Lyby, Dølby og Resen sogne, Viborg Amt Regulativ for det mindre offentlige vandløb fra Hagens Møllebæk til Limfjorden, hvilket danner grænsen mellem Skive Landsogn og Resen og Jebjerg Hald Bæk Regulativ for kommunevandløbet "Hald Bæk" kommunevandløb nr. 38 i Skive Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Harre Å Regulativ for Harre Å og Harre-Vile Nors Landkanal Vandløb nr. 4a, 4b og 10 beliggende i Sallingsund Tillæg til regulativer for de kommunale vandløb i Sallingsund Harre-Vile Nor Landkanal Regulativ for Harre Å og Harre-Vile Nors Landkanal Vandløb nr. 4a, 4b og 10 beliggende i Sallingsund Tillæg til regulativer for de kommunale vandløb i Sallingsund Hegnet Mølleå Regulativ for Hegnet Mølleå-systemet Vandløb nr. 12 og 18 Beliggende i Sallingsund kommune Viborg Amtskommune Tillægsregulativ for Hegnet Mølle Å Tillæg til regulativer for de kommunale vandløb i Sallingsund Hinnerup Å Regulativ for Hinnerup Å Amtsvandløb nr. 107 Viborg Amt Holmgaards Bæk Regulativ for sognevandløb Holmgaards Bæk i Højslev-Dommerby-Lundø, Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Hovedledning A til D på Estvadgårds nordre Hede Regulativ for de mindre, offentlige Vandløb "Fælles-Hovedledninger på Estvadgaard nordre Hede" Estvad Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

42 Vandløbsnavn Gældende regulativ Regulativdato Kanalen mod Floutrup Regulativ for Møjbæk Å Vandløbssystem: Møjbæk Å, Kanalen mod Floutrup, Fællesdrænledning i Selde, Vandløb i Lindum. Sundsøre Killesmose (Folmonrenden) Regulativ for det mindre offentlige vandløb Folmonrenden beliggende i Estvad Sogn, Ringkøbing Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Kisum Bæk Specifikt regulativ mangler Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Kisum-Estvad Bæk Regulativ for det mindre offentlige vandløb nr. 10 kaldet Kisum-Estvad Bæk i Estvad-Rønbjerg, Ringkøbing Amt Tillæg til regulativ for kommunevandløb nr. 25 i Skive. "Kisum-Estvad Bæk". Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Kisum-Estvad Bæk / Tilløb fra Nord Regulativ for det mindre offentlige vandløb nr. 10 kaldet Kisum-Estvad Bæk i Estvad-Rønbjerg, Ringkøbing Amt Tillæg til regulativ for kommunevandløb nr. 25 i Skive. "Kisum-Estvad Bæk". Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Koholm Å Regulativ for Koholm Å Amtsvandløb nr. 119 Viborg Amt Krarup Møllebæk Regulativ for sognevandløb nr. 8 i Brøndum- Hvidbjerg kommune, Krarup Møllebæk (sognevandløb nr. 8 i Hem-Hindborg-Dølby ) Regulativ for kommunevandløb nr. 11, "Krarup Møllebæks mellemste del" i Skive - Viborg Amt Regulativ for sognevandløbet Krarup Mølle-bæk. Skive landsogn, Hem og Estvad sogne samt Skive købstads markjorder. Viborg og Ringkøbing amter. Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Kåstrup Bæk Fællesregulativ for sognevandløbene Kaastrup Bæk og Lille Ramsing Bæk. Oddense og Hindborg sogne, Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

43 Vandløbsnavn Gældende regulativ Regulativdato Langvad Å Regulativ for Langvad Å med tilløb. Amtsvandløb nr. 116, Viborg Amt Fællesregulativ for sognevandløbene ved Langvad Å omfattende sognevandløbet Langvad Å (overfor tilløbet af Vinkel Bæk) vandløb nr. 1, sognevandløbet Vinkel Bæk vandløb nr. 2, sognevandløbet Byskelgrøften vandløb nr. 3. Tillæg til Fællesregulativ for sognevandløbene ved Langvad Å omfattende sognevandløbet Langvad Å (ovenfor tilløbet af Vinkel Bæk) vandløb nr. 1, sognevandløbet Vinkel Bæk, Vandløb nr. 2, sognevandløbet Byskelgrøften vandløb nr. 3. Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Launskjær Å Regulativ mangler Lille Ramsing Bæk Fællesregulativ for sognevandløbene Kaastrup Bæk og Lille Ramsing Bæk. Oddense og Hindborg sogne, Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Lilleå Regulativ for Lille Å og Bajlum Bæk, vandløb nr. 19 og 19.1, Sallingsund Tillæg til regulativer for de kommunale vandløb i Sallingsund Lyby-Grønning Skelgrøft Regulativ for kommunevandløbet Lyby-Grønning Skelgrøft Nr.: 17 i Sundsøre Viborg Amt Mejlsø Å Regulativ for det mindre offentlige vandløb nr. 4 Mejlsøaa i Haasum-Ramsing. Estvad-Rønbjerg og Brøndum-Hvidbjerg kommuner. Hindborg- Rødding og Hjerm-Ginding Herreder, Ringkøbing og Viborg amter. Tillæg til regulativet for "Mejlsø å" (klasse 1) Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Mogenstrup Vestre Vandløb Regulativ for Mogenstrup Vestre Vandløb - Sundsøre - vandløb nr Mogenstrup Østre Vandløb Regulativ mangler Møjbæk Regulativ for Møjbæk Å Vandløbssystem: Møjbæk Å, Kanalen mod Floutrup, Fællesdrænledning i Selde, Vandløb i Lindum. Sundsøre Næstild Bæk Regulativ for Vium Mølle Å-systemet, Vandløb nr. 6a og 6b, Sallingsund Tillæg til regulativer for de kommunale vandløb i Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

44 Vandløbsnavn Gældende regulativ Regulativdato Sallingsund Opperby Bæk Regulativ for sognevandløbet "Opperby Bæk" i Lem-Vejby kommune, Viborg amtsrådskreds Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Overmølle Bæk Regulativ for sognevandløbet Overmølle Bæk i Balling-Volling kommune, Viborg amtsrådskreds Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Ramsing-Søndre Andrup Bæk Regulativ for vandløb nr. 31 i Spøttrup Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Rusted Møllebæk Regulativ for sognevandløbet "Rusted møllebæk", Grinderslev og Rybjerg sogne, Viborg Amt Tillæg til regulativerne for samtlige sognevandløb i Rybjerg Sognekommune, Viborg Amt Rusted Mølleå Regulativ for sognevandløb nr. 2 i Grinderslev- Grønning kommune: Rusted Mølleå Rævkær Bæk Regulativ mangler Rødding Å Fællesregulativ for sognevandløbet Rødding Å ovenfor Hesthave Bro vandløb, sognevandløbet Balling Bæk nederste strækning, sognevandløbet Eiskær Bæk, sognevandløbet Grundvad Bæk, nederste, samt rørledningerne 1, 2, 3 og 4 langs Rødding Å Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Rødding Å - Ledning 1-4 langs Rødding Å Fællesregulativ for sognevandløbet Rødding Å ovenfor Hesthave Bro, sognevandløbet Balling Bæk nederste strækning, sognevandløbet Eiskær Bæk, sognevandløbet Grundvad Bæk, nederste strækning samt rørledningerne 1, 2, 3 og 4 langs Rødding Å Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Rødding Å (nedre løb) Reg. for Rødding Å, Nedre Løb kommunevandløb nr. 27b i Spøttrup, Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup 30, Rønbjerg Hovedgrøft Regulativ for kommunevandløbet "Rønbjerg Hovedgrøft". Kl. I, kommunevandløb nr. 21 i Skive Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

45 Vandløbsnavn Gældende regulativ Regulativdato Rønbjerg-Hvidbjerg Skelgrøft Regulativ for det mindre, offentlige vandløb nr. 2 "Rønbjerg-Hvidbjerg Skelgrøft", Hvidbjerg og Rønbjerg sogne, Hindborg og Ginding herreder, Viborg og Ringkjøbing amter Udskrift af Ringkjøbing Amtsraads Forhandlingsprotokol i Mødet d. 27. nov (Forhandlingsprotokollens Nr. 35.) Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Rørledning 1-2 langs Bjerge Mølleå Regulativ for Hegnet Mølleå-systemet Vandløb nr. 12 og 18 Beliggende i Sallingsund kommune Viborg Amtskommune Tillægsregulativ for Hegnet Mølle Å Tillæg til regulativer for de kommunale vandløb i Sallingsund Rørledning langs Grundvad Bæk Regulativ for sognevandløbet "Grundvad Bæk" med tilløb i Ramsing, Rødding, Vejlby og Balling Sogne, Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Skindersmose Bæk Regulativ for sognevandløbet "Afløbet fra Skindersmose" Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Skive Å Regulativ for Skive Å, Amtsvandløb nr. 6, Viborg Amt Spøttrup Bæk Regulativ for sognevandløbet Spøttrup Bæk på strækningen fra skelhjørnet mellem Vejby, Rødding og Lime sogne til udløbet i Limfjorden, i Rødding og Lime kommuner, Viborg amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Spøttrup Bæk - øvre løb Fællesregulativ i henhold til vandsynsforretningen af 4/ for det mindre offentlige vandløb Spøttrup Bæk, Rødding, Vejby og Lihme sogne, Rødding Herred, Viborg Amt fra strækningen fra skellet mellem Ejstrup By af Rødding Sogn og Vejby By af Vejby Sogn til udløbet i fjorden Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Spøttrup Landkanal Regulativ for Spøttrup Landkanal kommunevandløb nr. 24c i Spøttrup i Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

46 Vandløbsnavn Gældende regulativ Regulativdato Strømbæk Bestemmelser i "Udskrift af nævnsprotokol" Sæby Bæk Regulativ for Vestre Landkanalsystemet, Vandløb 3, 7, 11 og 16, Sallingsund Tillæg til regulativer for de kommunale vandløb i Sallingsund Tilløb fra Nr. Balling Regulativ for sognevandløbet "Grundvad Bæk" med tilløb i Ramsing, Rødding, Vejlby og Balling Sogne, Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Tilløb til Langvad Å Regulativ for Langvad Å med tilløb. Amtsvandløb nr. 116, Viborg Amt Tilløb til Strømbæk Bestemmelser i "Udskrift af nævnsprotokol" Tilløb til Uglkær Bæk Regulativ for sognevandløbet "Tilløb til Ugelkær Bæk". Vandløb nr. 12 i Rødding, Viborg Amtsrådskreds Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Tilløbet fra Hellerup Regulativ for det mindre, offentlige vandløb i Rødding, Østkjær-Spøttrup Bæk, beliggende i Rødding og Vejby sogne, Viborg Amt, og det mindre, offentlige vandløb, Tilløbet til Hellerup, beliggende i Rødding Sogn, Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Torp Bæk Regulativ for det mindre, offentlige vandløb Torp Bæk i Haasum Sogn, Viborg Amt, på strækningen fra skellet mellem Torp by og Haasum by til vejen i nordvestre skel af matr. nr. 1m, Haasum by. Regulativ for Vandløbet fra Trævelaaen ved Vejlen mod nord Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Trævel Å Regulativ for det mindre offentlige vandløb nr. 1 Trævel Aa i Haasum-Ramsing og Ejsing Sogne i Rødding og Ginding Herreder, Viborg og Ringkøbing Amter, affattet paa Grundlag af Vandsynskendelse, afsagt den 14. april 1925 Regulativ for det mindre off. vandløb nr. 1-3 "Landengaa" i Brøndum-Hvidbjerg og Håsum- Ramsing kommuner. Hindborg m.fl. herreder. Viborg Amt. Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

47 Vandløbsnavn Gældende regulativ Regulativdato Ugelkær Bæk Regulativ for "Ugelkær Bæk" vandløb nr. 36 i Skive 2. klasse Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Uglkær Bæk Regulativ for Uglkær Bæk (titel på regulativet mangler) Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Ulkjær Bæk Ulkær Bæk med to tilløb vandløb nr. V 308 Skive kommune Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Ulkjær Bæk - Nordlige sideløb Ulkær Bæk med to tilløb vandløb nr. V 308 Skive kommune Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Ulkjær Bæk - Sideløb fra bassiner Ulkær Bæk med to tilløb vandløb nr. V 308 Skive kommune Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Vandløb fra Jebjerg Rensningsanlæg Regulativ mangler Vandløb fra Selde rensningsanlæg Regulativ mangler Vandløb i Lindum Regulativ for Møjbæk Å Vandløbssystem: Møjbæk Å, Kanalen mod Floutrup, Fællesdrænledning i Selde, Vandløb i Lindum. Sundsøre Vandløb Rybjerg Regulativ for Hegnet Mølleå-systemet Vandløb nr. 12 og 18 Beliggende i Sallingsund kommune Tillæg til regulativer for de kommunale vandløb i Sallingsund Vandløbet gennem Nr. Lem Enge Regulativ for det mindre, offentlige Vandløb nr. 3, Vandløbet gennem Nr. Lem Enge, i Lem, Vejby og Lihme Sogne, Viborg Amt, på strækningen fra 550 m neden for landevejen ved Brogaard til Spøttrup Bæk Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Vellum Å Regulativ for vandløbet fra Traevelaaen til Broen ved Steengaard i Haasum Tillæg til regulativ for det mindre offentlige vandløb Vellum Aa i Haasum Sogn, Rødding Herred, Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

48 Vandløbsnavn Gældende regulativ Regulativdato Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Vidkær Bæk Regulativer over de offentlige mindre vandløb "Vidkær Vandløb". "Faskjær Vandløb" Vildbækken Regulativ for sognevandløbet "Vildbækken" i Estvad-Rønbjerg kommune - Ringkøbing amtsrådskreds Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Vinde Bæk Regulativ for sognevandløbet "Vinde Bæk" i Skive og i Hem-Hindborg-Dølby Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Vinkel Bæk Fællesregulativ for sognevandløbene ved Langvad Å omfattende sognevandløbet Langvad Å (overfor tilløbet af Vinkel Bæk) vandløb nr. 1, sognevandløbet Vinkel Bæk, Vandløb nr. 2, sognevandløbet Byskelgrøften, vandløb nr. 3. Tillæg til Fællesregulativ for sognevandløbene ved Langvad Å omfattende sognevandløbet Langvad Å (ovenfor tilløbet af Vinkel Bæk) vandløb nr. 1, sognevandløbet Vinkel Bæk, Vandløb nr. 2, sognevandløbet Byskelgrøften vandløb nr. 3. Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Vium Mølleå Regulativ for Vium Mølle Å-systemet, Vandløb nr. 6a og 6b, Sallingsund Tillæg til regulativer for de kommunale vandløb i Sallingsund Østkjær-Spøttrup Bæk Regulativ for det mindre, offentlige vandløb i Rødding, Østkjær-Spøttrup Bæk, beliggende i Rødding og Vejby sogne, Viborg Amt, og det mindre, offentlige vandløb, Tilløbet til Hellerup, beliggende i Rødding Sogn, Viborg Amt Fællesregulativ for kommunevandløbene i Spøttrup Østre Landkanal Regulativ for sognevandløbet "Søby Bæk og Tastum Sø Østre Landkanal", offentligt vandløb nr. 1b i Kobberup-Feldingbjerg-Gammelstrup Fællesregulativ for kommunevandløbene i Skive Østre Landkanal i Elkær Enge Regulativ mangler Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

49 BILAG 2 - Redegørelse Grundlag og konsekvens for fællesregulativet Skive

50

51 INDHOLD 1. Indledning Vandløb og regulativer omfattet af fællesregulativet Rets- og plangrundlag Retsgrundlaget Planer Datagrundlag Kommunalreformens betydning Regulativerne for offentlige vandløb Generelt om regulativerne Vedligeholdelse opretholder vandløbenes tilstand Bestemmelser om vedligeholdelse sikrer opretholdelse af vandløbenes tilstand Beskrivelser af fastlagte skikkelser og/eller vandføringsevner i regulativerne Afvandingsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Konsekvenser af fællesregulativets bestemmelser Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

52 1. INDLEDNING Denne redegørelse om grundlag og konsekvenser er bilag til Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb i Skive. En redegørelse for grundlag skal indeholde en oversigt over rets- og plangrundlaget, som har betydning for vandløbenes vedligeholdelse og administration og dermed for revisionen af regulativet. Ligeledes skal redegørelsen for det enkelte vandløb indeholde en beskrivelse af målsætning, vandløbets tilstand, oplandsafstrømning, afgørelser om restaurering/regulering, fredninger mv. Fællesregulativet indeholder de generelle overordnede bestemmelser for vedligeholdelse og administration af offentlige vandløb i Skive. Fællesregulativets bestemmelser har til formål at præcisere, ensarte og forenkle de hidtidige bestemmelser, herunder supplere hvor der har manglet bestemmelser. Det er tilstræbt, at bestemmelserne fremstår klare og forståelige og svarer til det teknisk mulige samt til vedligeholdelsespraksis. Alle regulativer skal ifølge vandløbsloven have vedlagt bilag med redegørelse for grundlag for og konsekvenser af det pågældende regulativ. Da fællesregulativet alene fastsætter generelle overordnede bestemmelser, redegøres der ikke for det grundlag, som kun har betydning for det enkelte vandløb. Både afledning af vand og hensyn til miljø skal indgå i afvejningerne under udarbejdelse af regulativer og skal derfor fremgå af redegørelsen. Beskrivelser af skikkelse og/eller vandføringsevne, samt bestemmelser om regulativtype, beregninger af strømrendebredder og antal grødeskæringer indgår ved revision af de specifikke regulativer. Ændringer i disse parametre kan kun ske ved forudgående reguleringssag med afklaring af de afstrømningsmæssige og heraf økonomiske konsekvenser. Det er Skive s vurdering, at: fællesregulativet er udarbejdet i overensstemmelse med gældende planer og retsgrundlag. de generelle overordnede bestemmelser ikke ændrer afstrømning eller miljø negativt eller i en sådan grad, at det vil kræve en reguleringssag. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

53 2. VANDLØB OG REGULATIVER OMFATTET AF FÆLLESRE- GULATIVET Fællesregulativet omfatter 109 vandløb, som er beskrevet i 76 specifikke regulativer, fællesregulativer og tillægsregulativer. Disse vandløb vedligeholdes af Skive. Oversigt over vandløb og regulativer, som er omfattet af fællesregulativet, fremgår af bilag 1. Af de 109 offentlige vandløb, som er omfattet af fællesregulativet, administrerer Skive to vandløb, der er fælles med nabokommunen Holstebro. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

54 3. RETS- OG PLANGRUNDLAG 3.1. RETSGRUNDLAGET Grundlaget for fællesregulativet er: Vandløbsloven - lovbekendtgørelse nr af Bekendtgørelse nr af om regulativer for offentlige vandløb Regulativer for de enkelte offentlige vandløb samt tillægs- og fællesregulativer Desuden Cirkulære om vandløbsloven nr. 21 af , afsnit 7 - regulativer for offentlige vandløb Naturbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven Miljømålsloven Okkerloven Fiskeriloven Vandforsyningsloven Randzoneloven Habitatdirektivet Højesteretsdom 92/2009 af om ekstra grødeskæring i Gammelå Tønder Bestemmelserne i fællesregulativet ligger alle indenfor vandløbslovens rammer og muligheder. Skive har for enkelte bestemmelser fundet det nødvendigt at præcisere en bestemmelse yderligere, end hvad der stod i de enkelte regulativer eller i vandløbsloven. Præciseringen er hjemlet i vandløbsloven med eventuelle lovbemærkninger. I visse tilfælde har Skive valgt at inddrage ældre vandløbslove, cirkulærer med mere for at afklare hensigten med bestemmelsen. I en del af regulativerne har der været formuleret mulighed for ekstraordinær vedligeholdelse. Skive har som konsekvens af Højesteretsdom 92/2009 valgt at fjerne denne bestemmelse fra fællesregulativet samt ophæve den i de specifikke regulativer. Regulativer kan alene beskrive sædvanlig vedligeholdelse. Såfremt Skive vurderer, at det er nødvendigt at foretage ekstraordinær vedligeholdelse, vil det skulle behandles i henhold til bestemmelserne i vandløbs- og naturbeskyttelsesloven. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

55 Indgreb i vandløb, herunder ekstraordinær vedligeholdelse, kan ligeledes ske i nødretssituationer efter en konkret vurdering PLANER Vandløbsvedligeholdelsen skal tilrettelægges således, at den ikke er til hinder for, at miljøkvalitetskravene kan opnås. Fællesregulativet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjer i gældende sektorplaner. Der er ved udarbejdelsen ligeledes taget hensyn til miljømål i vandplanerne samt de kommende vandområdeplaner. Ved revision af de specifikke regulativer vil følgende indgå i grundlaget: Fiskeudsætningsplaner og sektorplaner Miljømål og tiltag i Vandplan Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt: Jylland og Fyn De kommende miljømål og tiltag i Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn plan ns handleplaner vil indgå som plangrundlag for de specifikke regulativer, når projekterne er gennemført og skal optages ved regulativrevisionen Projekt/tiltag i henhold til Skive s klimaplan Vurdering af afstrømningsbehov evt. oplandsanalyse Afgørelser for de enkelte vandløb, herunder fredninger, beskyttelseslinjer, Natura2000-planer mv. Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv Skive har under udarbejdelse af nærværende fællesregulativ foretaget en vurdering af fællesregulativet i forhold til artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer (habitatdirektivet) og artikel 3 i Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 med senere ændringer (fuglebeskyttelsesdirektivet). Natura 2000 områder i eller ved Skive : nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal nr. 31 Kås Hoved Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

56 nr. 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder nr. 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø nr. 60 Skørsø nr. 61 Skånsø og Tranemose nr. 221 Risum Enge og Selde Vig Der er tale om en revision af gældende regulativer, hvor generelle bestemmelser for vandløbene samles i et fællesregulativ. Der bliver ved revisionen ikke ændret på hverken vandafledningsevne eller vandkvalitet i de berørte vandløb. Vandafledningsevnen beskrives i de specifikke regulativer og vil i øvrigt ikke kunne blive ændret ved en regulativrevision. Sådanne ændringer kan kun foretages gennem vandløbsreguleringer og -projekter. På ovenstående baggrund er det Skive s vurdering, at fællesregulativet ikke vil ændre på forholdene i de EF-Habitatområder og EF-Fuglebeskyttelsesområder, som enten direkte eller indirekte berøres af fællesregulativet omfattede vandløb DATAGRUNDLAG Datagrundlaget for fællesregulativet udgøres af de generelle beskrivelser og bestemmelser i de enkelte vandløbs specifikke regulativer. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

57 4. KOMMUNALREFORMENS BETYDNING Ved kommunalreformen d. 1. januar 2007 blev amterne nedlagt og kommunestrukturen blev ændret. I Skive blev 5 vandløbsmyndigheders vandløb samlet under en ny vandløbsmyndighed. Skive består af 4 gamle kommuner: Sallingsund Skive Spøttrup Sundsøre Den nye kommune var en del af Viborg Amt, og blev dermed også vandløbsmyndighed for de gamle amtsvandløb. De tidligere vandløbsmyndigheders forskelligartede udformning af regulativerne betyder i dag, at bredejere til offentlige vandløb i kommunen ikke har ensartede generelle beskrivelser og bestemmelser, og dermed ikke er stillet lige. Fællesregulativet skal harmonisere de generelle beskrivelser og bestemmelser for de offentlige vandløb i kommunen. Ligeledes er det tilstræbt, at fællesregulativet er formuleret klart og præcist, så muligheden for tolkning af bestemmelser minimeres. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

58 5. REGULATIVERNE FOR OFFENTLIGE VANDLØB Regulativer udarbejdes for vandløb, som er optaget som offentlige ved kommunalbestyrelsens beslutning. Indholdet i regulativet er fastlagt i vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulativer. Et regulativ er et retsgyldigt dokument for det enkelte vandløb. Det kan opdeles i en specifik del (kun for det enkelte vandløb) og en generel del (fælles for alle vandløb). Da en række bestemmelser om vandløbenes vedligeholdelse og administration gælder for alle offentlige vandløb, har Skive valgt at samle dem i et fællesregulativ for at minimere gentagelser i de specifikke regulativer. I de specifikke regulativer findes specifikke bestemmelser og beskrivelser, der kun gælder for det enkelte vandløb GENERELT OM REGULATIVERNE Regulativerne Skal sikre opretholdelse af vandløbenes skikkelse og/eller vandføringsevne gennem sædvanlig vedligeholdelse hverken mere eller mindre. Må ikke indeholde bestemmelser, der kan forbedre eller forringe skikkelse og/eller vandføringsevne. Regulativet er en kontrakt Regulativet kan betragtes som en slags skriftlig kontrakt mellem vandløbsmyndigheden og bredejere om, hvordan vandløbets tilstand opretholdes. Forhandlingerne om kontrakten foregår i de to lovpligtige offentlighedsperioder, der afholdes i forbindelse med vandløbsmyndighedens vedtagelse af regulativet. Regulativet er en servicedeklaration med beskrivelse af det serviceniveau, som bredejerne kan forvente, og som skatteborgerne skal betale. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

59 6. VEDLIGEHOLDELSE OPRETHOLDER VANDLØBENES TIL- STAND 6.1. BESTEMMELSER OM VEDLIGEHOLDELSE SIKRER OPRETHOLDELSE AF VANDLØBENES TILSTAND Regulativet kan alene beskrive og bestemme sædvanlig vedligeholdelse. Ekstraordinær vedligeholdelse kan ikke omfattes af regulativets vedligeholdelsesbestemmelser, da disse kun kan omhandle sædvanlig vedligeholdelse. Ekstraordinær vedligeholdelse skal håndteres i henhold til vandløbslovens øvrige bestemmelser herunder bestemmelser i anden lovgivning f.eks. naturbeskyttelsesloven. Dette har Højesteret slået fast i dom af 20. jan (sag 92/2009 Gammelå). Alle bestemmelser om ekstraordinær vedligeholdelse udgår derfor af såvel fællesregulativ som specifikke regulativer. Udførelse af sædvanlig vedligeholdelse omfatter grødeskæring og oprensning. Vedligeholdelsesarbejdet skal udføres, så det opretholder vandløbenes regulativbestemte skikkelse og/eller vandføringsevne. Hvor der ikke tidligere har været en præcisering af vedligeholdelse, sker dette nu i fællesregulativet med udgangspunkt i kommunens mangeårige vedligeholdelsespraksis. Udførelse af sædvanlig vedligeholdelse, der gælder for alle offentlige vandløb, beskrives og bestemmes i fællesregulativet. Bestemmelser om strømrendebredder og antal grødeskæringer, som sikrer vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, fremgår af de enkelte vandløbs specifikke regulativer. Der kan for offentlige vandløb være særbestemmelser om vedligeholdelsen eller vedligeholdelsesbyrden for nærmere definerede strækninger. Sådanne bestemmelser vil fremgå af de specifikke regulativer BESKRIVELSER AF FASTLAGTE SKIKKELSER OG/ELLER VANDFØ- RINGSEVNER I REGULATIVERNE De specifikke regulativer beskriver de enkelte vandløbs skikkelse og/eller vandføringsevne, som de altid har været, eller som de er blevet ændret gennem godkendte reguleringer og vedtagne restaureringer. Det er således ikke muligt at ændre skikkelse og/eller vandføringsevne gennem en regulativrevision. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

60 Dette betyder, at de forhold, der kan bestemmes gennem vedtagelse af regulativerne, skal være i overensstemmelse med og sikre opretholdelse af den skikkelse og/eller vandføringsevne, som er fastlagt og beskrevet i de specifikke regulativer. Ved ændringer af skikkelse og/eller vandføringsevne samt antallet af grødeskæringer eller strømrendebredde foretages en konsekvensvurdering, hvor de afstrømningsmæssige forhold afklares. Væsentlige og permanente ændringer, der giver anledning til en ændring af vandløbets skikkelse/vandføringsevne, kan kun ændres gennem reguleringsprojekter, hvor afstrømnings- og miljømæssige konsekvenser og økonomiske forhold omkring ændringen afklares og vedtages. Først herefter kan en ændring indarbejdes i regulativet. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

61 7. AFVANDINGSMÆSSIGE KONSEKVENSER Fællesregulativet får ikke afvandingsmæssige konsekvenser, da det ikke ændrer ved: vandløbenes skikkelse/vandføringsevne strømrendebredde antal grødeskæringer De enkelte specifikke vandløbsregulativers beskrivelser af skikkelse og/eller vandføringsevne, strømrendebredder og antal grødeskæringer er fortsat gældende. Oversvømmelser Regulativerne giver ingen garanti mod oversvømmelser. Vandløbene skal kunne føre de vandmængder, som vandløbene er dimensioneret til. Såfremt der gennem regnskyl eller tøbrud forekommer mere vand end vandløbene kan føre, kan det resultere i oversvømmelser. Hydrauliske beregninger foretaget i forbindelse med udarbejdelse af klimaplaner og/eller specifikke regulativer kan eventuelt vise, hvilken oversvømmelsesrisiko der er ved de enkelte vandløb, samt hvor oversvømmelser hyppigst kan forventes. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

62 8. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER Vandløbsvedligeholdelsen udføres i de nuværende regulativer under hensyn til vandløbsmiljøet. Fællesregulativet er en harmonisering af de beskrivelser og bestemmelser, der skal sikre vedligeholdelsens udførelse og vil derfor ikke få negativ indflydelse på vandløbsmiljøet. Vedligeholdelsen udføres under hensyntagen til vandløbsmiljøet. Der er i fællesregulativet, hvor det kunne ske uden negativ påvirkning af afstrømningen, indarbejdet og justeret i bestemmelser, så der vedligeholdes mere selektivt på plantearter, samt at der kan efterlades grødeøer i vandløb, hvis blot den samlede strømrendebredde er til stede. Ved fastlæggelsen af bestemmelser har Skive fundet det vigtigt, at omfanget af grødeskæringen er præcist beskrevet. Derfor er der bevidst fravalgt formuleringer som det vurderes, om der er behov for grødeskæring eller skæres efter behov. Det er kommunens vurdering, at det er åbenlyst, at der er grødeskæringsbehov, hvis den i regulativet fastsatte strømrendebredde ikke er til stede. Derimod skal der ikke skæres, hvis strømrendebredden er til stede på grødeskæringstidspunktet. Brugen af ordet behov, kan her give en unødig usikkerhed eller forventning om grødeskæringens omfang. Vedligeholdelsesbestemmelserne vil fortsat medvirke til, at vandløbets fysiske tilstand kan bringes i overensstemmelse med kravene til vandløbskvaliteten. Miljøforhold i det enkelte vandløb inddrages ved revision af de specifikke regulativer. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

63 9. KONSEKVENSER AF FÆLLESREGULATIVETS BESTEMMEL- SER Indledning Under udarbejdelse af fællesregulativet blev en række faktuelle bestemmelser optalt fra de gældende regulativer. Disse optalte bestemmelser sammenlignes med fællesregulativets bestemmelser. I dokumentet Optælling til fællesregulativ (kan rekvireres hos vandløbsmyndigheden) er alle de omfattede vandløb oplistet. For hvert vandløb er bestemmelserne i dets specifikke regulativ nævnt. I dokumentets højre side er fællesregulativets bestemmelser nævnt. På denne måde er det muligt for hvert enkelt vandløb at få overblik over, om der sker ændringer fra de specifikke regulativers bestemmelser til det nye fællesregulativs bestemmelser. For at tydeliggøre eventuelle ændringer/ikke ændringer er fællesregulativets bestemmelser farvet. Hvis der ikke sker nogen ændring fra det tidligere regulativ til fællesregulativet, så er bestemmelsen farvet grøn. Hvis der sker en ændring er bestemmelsen farvet gul. Farvningen er sket ud fra synsvinklen er der sket en væsentlig ændring i forhold til tidligere. Mange af ændringerne skyldes, at bestemmelserne tidligere ikke fandtes i de specifikke regulativer, men at de nu er tilføjet i fællesregulativet. For hvert afsnit i fællesregulativet opstilles: Bestemmelsen i fællesregulativet Opgørelse over hvor mange procent af regulativerne, der får henholdsvis uændret, tilføjet eller ændret bestemmelse Konsekvens Bemærk at nummerering af afsnittene er den samme som i fællesregulativets afsnit Grødeskæring Grødeskæring. Metoder Fællesregulativets bestemmelser Grødeskæringen skal ske i de strømrendebredder, som er angivet i de specifikke vandløbsregulativer. Grøden skæres så vidt muligt i bund. I specifikke regulativer, hvor der alene er angivet skæring i fuld bundbredde, vil strømrendebredde svare til den regulativmæssige bundbredde. Mindre grødebanker kan efterlades i strømrenden, såfremt den samlede strømrendebredde overholder regulativerne. Strømrenderne skæres med en tolerance på -/+ 10 cm for strømrender under 1 meter og med -/+ 10 % af bredden af strømrender på 1 meter eller mere. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

64 De enkelte vandløbs strømrendebredder skal være til stede, den dag grødeskæringen er udført. Grøde uden for strømrenden slås ikke. Vandløbsmyndigheden kan beslutte, at urter med stive stængler og problemarter kan beskæres/bekæmpes i hele vandløbets bundbredde i forbindelse med den sædvanlige vedligeholdelse. Bemærkning til bestemmelserne Problemarter er planter, der gror og breder sig aggressivt, og som truer biodiversiteten og afstrømningen i vandløbet. Optælling Grødeskæring i strømrende 68,8 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om grødeskæring i strømrenden forbliver uændret i fællesregulativet. 24,8 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om grødeskæring i strømrenden. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om grødeskæring i strømrende. Tolerance for grødeskæring 4,6 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om tolerance for skæring af strømrendebredde bliver ændret i fællesregulativet. 89 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om tolerance for grødeskæring. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om tolerance for grødeskæring. Grødeskæring uden for strømrende 24,8 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om grødeskæring uden for strømrenden forbliver uændret i fællesregulativet. 4,6 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om grødeskæring uden for strømrenden bliver ændret i fællesregulativet. Der sker en ensretning, sådan at vandløbene fremadrettet er omfattet af ens bestemmelser for hele deres forløb. 64,2 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om grødeskæring uden for strømrenden. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

65 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om grødeskæring uden for strømrende. Konsekvens Bestemmelserne i dette afsnit afviger ikke væsentligt fra bestemmelserne i de tidligere regulativer samt fra nuværende vedligeholdelsespraksis. Da de specifikke regulativers strømrendebredder bevares, ændrer de afvandingsmæssige forhold sig ikke. Det præciseres i fællesregulativet, at der, hvor vandløbsbredden er større end strømrendebredden, kan der efterlades grødeøer, som kan skabe variation og være til gavn for dyr og planter. Det vil normalt være langsomt voksende vandløbsplanter uden betydning for vandføringen. Der fastsættes en tolerance for strømrendeskæringen. Strømrendebredden kan variere med en snæver margin, da det praktisk er umuligt at skære helt nøjagtigt, når der arbejdes med vanddækkede planter. Langt størstedelen af vandløbene (ca. 90 %) havde tidligere ingen bestemmelser om tolerance for strømrendeskæringen. For disse vandløb indføres bestemmelsen i fællesregulativet, da den svarer til nuværende og gængs vedligeholdelsespraksis. For de 4,6 % af vandløbene, der tidligere har haft bestemmelser om, at strømrenden kunne variere gennem vandløbet og reduceres med op til 75 %, bliver der nu fastsat en ensartet, målbar tolerance ved grødeskæringerne. Tolerancen fastsættes som +/- 10 cm for strømrender under 1 meter og +/- 10 % af strømrendebredden for strømrender over 1 meter. Tolerancen svarer til gængs praksis i Danmark. En væsentlig større tolerance for skæring end den fastsatte, kan betragtes som en regulering. Efter grødeskæringen vil grøden begynde at vokse igen. Afhængig af vækstbetingelserne vil fuld strømrendebredde kun være til stede i en given periode efter grødeskæring. Efter grødeskæringen vil der som udgangspunkt stå nogle få cm stub, selvom grøden er slået i bund. Det fremgår af lovbemærkningerne, at strømrendebredden ikke skal være til stede hele året, men blot umiddelbart efter grødeskæring. Det præciseres i regulativet, at den dag grødeskæringen er udført, skal strømrendebredden være til stede. Bestemmelsen svarer til gængs praksis på området. Bestemmelse om skæring af grøde uden for strømrenden har ikke tidligere været nævnt i lidt over halvdelen af regulativerne. Bestemmelsen indføres nu for disse vandløb, da den svarer til nuværende vedligeholdelsespraksis. Skæring af grøde uden for strømrenden sker i henhold til de specifikke regulativers bestemmelser for strømrendebredder, så der ikke sker ændring af de afvandingsmæssige forhold. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

66 Skæring af grøde uden for strømrenden er relevant for stivstænglede arter som f.eks. tagrør og pindsvineknop. Typisk er dette planter, der er til skade for afstrømning og miljø Grødeskæring. Terminer Fællesregulativets bestemmelser Grødeskæring udføres i perioden: 15. maj 31. oktober. Hvis vandløbets specifikke regulativ foreskriver mere end en grødeskæring, skal der være mindst 4 uger mellem grødeskæringerne i det enkelte vandløb. Vandløbsmyndigheden meddeler hvert år inden den 1. maj på kommunes hjemmeside forventet start- og sluttidspunkt for grødeskæringen i de enkelte vandløb. Bemærkning til bestemmelserne Vandløbsmyndigheden planlægger vandløbsvedligeholdelsen i de enkelte vandløb indenfor den nævnte periode. Skema over den planlagte grødeskæring i det enkelte vandløb lægges på kommunens hjemmeside hvert år inden den 1. maj. Optælling Grødeskæring 5,5 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om termin for grødeskæring forbliver uændret i fællesregulativet. 88,1 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om termin for grødeskæring bliver ændret i fællesregulativet. Nogle vandløb får angivet en grødeskæringsperiode med start- og sluttidspunkt, nogle vandløb får udvidet deres periode for grødeskæring og nogle vandløb får defineret en periode, hvori de får grødeskåret. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om termin for grødeskæring. Mindste interval mellem grødeskæringer 93,6 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om mindste interval mellem grødeskæringer. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. De vil fremover være omfattet af fællesregulativets bestemmelser om mindste interval mellem grødeskæringer. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

67 Konsekvens Bestemmelserne i dette afsnit ændrer ikke de afvandingsmæssige forhold, da antallet af grødeskæringer i de enkelte vandløb ikke ændres. Grødeskæringsterminerne er uklart formuleret i nogle af de specifikke regulativer. Der er bl.a. brugt en formulering som; Grødskæring skal udføres skånsomt og så vidt muligt manuelt og kun, når vandløbsmyndigheden vurderer, enten ved selvsyn eller på baggrund af henvendelser, at det er nødvendigt for at sikre en rimelig vandføringsevne og/eller for at tilgodese målsætningen for vandløbene. Herudover er mange af regulativerne skrevet i en tid, hvor man brugte udtrykket oprensning for al vedligeholdelse af vandløbene, både til beskrivelse af, hvad vi i dag forstår ved oprensning, altså opgravning af bund, samt til beskrivelse af grødeskæring. Disse regulativer har derfor ikke deciderede terminer for grødeskæring. Spændet for vedligeholdelsesterminerne har for enkeltdatoer været fra inden 1. maj til 31. oktober for henholdsvis terminen med den tidligste dato og den seneste. Den længste termin med en defineret start- og slutdato har gået fra 1. maj til 31. oktober. Skive har valgt at tage udgangspunkt i denne termin til udformning af fællesregulativets bestemmelse om en grødeskæringsperiode fra 15. maj 31. oktober. Skive har rykket starten af perioden til 15. maj, da de første 14 dage aldrig er blevet brugt i praksis. Skive har fundet det nødvendigt, at der for alle vandløbene bliver indført præcis start- og sluttidspunkt for grødeskæringsperioden. Ligeledes er brugen af efter behov og normalt fravalgt, da dette kan give usikkerhed eller misforståede forventninger. Det ses ofte, at smalle strømrender friholdes naturligt på grund af. den høje vandhastighed, og at der derfor ofte ikke er behov for yderligere skæring, da den nødvendige strømrendebredde er til stede. Hvis den regulativfastsatte strømrendebredde ikke er til stede på grødeskæringsdagen, så skæres den regulativmæssige strømrendebredde, men hvis strømrendebredden er til stede, så skæres der naturligvis ikke. Ved bestemmelsens fastlæggelse er der for de fleste vandløb sket en udvidelse af grødeskæringsperioden, så det er muligt at justere tidspunktet for grødeskæring under hensyn til vejrliget. Plantevæksten og muligheden for grødeskæring påvirkes af kolde forår, meget regnfulde perioder samt varme efterår. Den administrative planlægning af årets grødeskæring sker hvert år før sæsonstart og med udgangspunkt i kommunen og åmændenes viden om vandløbene og hidtidig vedligeholdelsespraksis i det enkelte vandløb. Dog skønnes det vigtigt, at vandløbsmyndigheden kan justere grødeskæringen indenfor perioden også i usædvanlige vejrsituationer/år. Der, hvor der er ændring af terminer i forhold til tidligere, skyldes dette primært, at terminerne udvides eller præciseres. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

68 Der ændres ikke på antallet af grødeskæringer. Skive vurderer, at ændringer i terminsbestemmelserne ikke påvirker afstrømning eller miljø. Der indføres en ny bestemmelse i regulativet om, at der skal gå mindst 4 uger imellem grødeskæringer. Bestemmelsen svarer til gængs praksis på området. Ekstraordinær grødeskæring Fællesregulativets bestemmelse Bestemmelse om ekstraordinær grødeskæring indgår ikke i fællesregulativet. Bestemmelsen udgår samtidig af de specifikke regulativer, der måtte have den. Optælling Mulighed for ekstraordinær grødeskæring 68,8 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om mulighed for ekstraordinær grødeskæring bliver ændret i fællesregulativet. Mulighed for ekstraordinær grødeskæring udgår. 24,8 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om mulighed for ekstraordinær grødeskæring. Dette forbliver uændret i fællesregulativet, da bestemmelser om ekstraordinær grødeskæring ikke indgår i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativet, hvor bestemmelser om ekstraordinær grødeskæring ikke indgår. Terminer for ekstraordinær grødeskæring 93,6 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om terminer for ekstraordinær grødeskæring. Dette forbliver uændret i fællesregulativet, da bestemmelser om ekstraordinær grødeskæring ikke indgår i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativet, hvor bestemmelser om ekstraordinær grødeskæring ikke indgår. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

69 Konsekvens Ekstraordinær grødeskæring er at betragte som ekstraordinær vedligeholdelse. Ekstraordinær vedligeholdelse kan ikke omfattes af regulativets vedligeholdelsesbestemmelser, da disse kun kan omhandle sædvanlig vedligeholdelse. Ekstraordinær vedligeholdelse skal håndteres i henhold til vandløbslovens bestemmelser, alternativt udføres ved nødret eller i henhold til vandløbslovens 55. Alternativt kan ekstraordinær vedligeholdelse godkendes igennem reguleringsproceduren. Højesteret (92/2009) har slået fast, at ekstraordinær vedligeholdelse ikke må udføres uden dispensation efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Skive har derfor valgt ikke at nævne ekstraordinær vedligeholdelse i fællesregulativet, så regulativet er i overensstemmelse med den nuværende retspraksis Skæring af urtevegetation på brinkerne Fællesregulativets bestemmelser Vegetation på brinkerne skæres med udgangspunkt i det, der fremgår af de specifikke vandløbsregulativer. Urter med stive stængler og problemarter kan bekæmpes/beskæres på brinkerne i forbindelse med den sædvanlige vedligeholdelse. Brinkvegetation kan efterlades på delstrækninger til fiskeskjul. Bemærkning til bestemmelserne Problemarter er planter, der gror og breder sig aggressivt, og som truer biodiversiteten og afstrømningen i vandløbet. Optælling Skæring af brinkvegetation 63,3 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om mulighed for skæring af vegetation på brinkerne forbliver uændret i fællesregulativet. 4,6 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om mulighed for skæring af vegetation på brinkerne bliver ændret i fællesregulativet. Der sker en ensretning, sådan at vandløbene fremadrettet er omfattet af ens bestemmelser for hele deres forløb. 25,7 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om mulighed for skæring af vegetation på brinkerne. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

70 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. De vil fremover være omfattet af fællesregulativets bestemmelser om skæring af brinkvegetation. Termin for skæring af brinkvegetation 22,9 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om termin for skæring af vegetation på brinkerne forbliver uændret i fællesregulativet. 36,7 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om termin for skæring af vegetation på brinkerne bliver ændret i fællesregulativet. 33,9 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om termin for skæring af vegetation på brinkerne. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet. Der åbnes mulighed for bekæmpelse af stivstænglet vegetation og problemarter i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. De vil fremover være omfattet af fællesregulativets bestemmelser om termin for skæring af vegetation på brinkerne. Konsekvens Skæring af brinkvegetation kan påvirke afstrømning, især i mindre vandløb. Fællesregulativet kan ikke indeholde bestemmelser, der væsentligt ændrer på afstrømningen i vandløbet, uden at denne ændring forinden er godkendt i et regulering- eller restaureringsprojekt. Fællesregulativets bestemmelse siger, at vegetation på brinkerne skæres med udgangspunkt i det, der fremgår af de specifikke vandløbsregulativer. Urter med stive stængler og problemarter kan dog bekæmpes/beskæres i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse. Ovenstående betyder, at der sker en ændring i forhold til de specifikke regulativer, der ikke tidligere havde bestemmelsen. De får afsnittet tilføjet og er fremadrettet omfattede af fællesregulativets bestemmelser, hvor der er mulighed for bekæmpelse/beskæring af urter med stive stængler og problemarter i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse. Indarbejdelsen af bestemmelsen sikrer ens bestemmelser for de offentlige vandløb. De vandløb, der mangler specifikke regulativer bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om brinkskæring. Der sker ingen ændring for de vandløb, der i deres specifikke regulativer har en bestemmelse om skæring af brinkvegetation. I de tilfælde er bestemmelserne i de specifikke regulativer stadig gældende og fællesregulativet henviser til disse. Følgende vandløb har i deres specifikke regulativer bestemmelser om hel skæring af vegetation på brinkerne: Afvandingskanal Torum Enge Bustrup Bæk Bustrup Bæk Hovedledning B Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

71 Bustrup Bæk og Sdr. Andrup Bæk, afløb mod nord Faskjær Bæk Fælleshovedledning A i Ramsing Fælleshovedledning B i Ramsing Fælleshovedledninger i Skove og Grettrup Åbent løb Fælleshovedledninger i Skove og Grettrup Hovedledning A-H Hagensmølle Bæk Øvre del Hagensmølle Bæk Hovedledning A-B Ramsing-Søndre Andrup Bæk Rusted Møllebæk Rusted Mølleå Rørledning langs Grundvad Bæk Tilløb fra Nr. Balling Vidkær Bæk Bestemmelserne om hel skæring af brinkvegetationen vil fortsat være gældende. I ovennævnte vandløb vil nødvendigheden af brinkskæring blive vurderet i forbindelse med revision af de specifikke regulativer. For de vandløb, der er omfattet af fællesregulativerne for gl. Skive og gl. Spøttrup gælder følgende: Selvom der henvises til de specifikke regulativer, så er det bestemmelserne i de to fællesregulativer, der fortsat er gældende. Dette skyldes, at de nævnte fællesregulativer ved deres vedtagelse, ophævede og erstattede bestemmelserne i de specifikke regulativer, der derved ikke længere er gældende. Selvom de gamle fællesregulativers bestemmelser som udgangspunkt siger, at brinkvegetationen ikke må skæres, så kan der undtagelsesvist skæres af hensyn til afvandingsmæssige interesser eller brinkernes stabilitet. Disse muligheder bibeholdes i fællesregulativet, der giver mulighed for bekæmpelse af urter med stive stængler og problemarter, der er de samme, som kan give afstrømningsmæssige problemer og skade brinkernes stabilitet. Bestemmelserne i dette afsnit afviger dermed ikke fra bestemmelserne i de tidligere regulativer og ændrer ikke de afvandingsmæssige forhold. Omkring termin for skæring af brinkvegetation, så følger den perioden for den sædvanlige vedligeholdelse. For 36,7 % af vandløbene sker der en ændring, idet at de får udvidet deres termin, eller de får defineret et start- og sluttidspunkt. 40,3 % får tilføjet bestemmelser om termin. For de sidste 23 % sker der ingen ændring, da eventuel skæring sker i forbindelse med en eventuel sidste grødeskæring. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

72 4.3. Kontrolmålinger Fællesregulativets bestemmelser Vandløbsmyndigheden vurderer, hvornår der er behov for kontrol af, om vandløbenes skikkelse og/eller vandføring er i overensstemmelse med regulativernes bestemmelser. Behovet vil blive vurderet i forbindelse med henvendelse om afstrømningsproblemer. Behovet kan også vurderes i forbindelse med ekstraordinære afstrømningshændelser eller ved andre indikationer på afstrømningsproblemer. Metode og omfang af kontrol bestemmes af vandløbsmyndigheden. For åbne vandløb bestemmes Vandløbsmyndigheden kontrollerer mindst hvert 5. år ved pejlinger eller lignende på udvalgte strækninger, om vandløbets skikkelse og/eller vandføring er i overensstemmelse med det specifikke regulativ. Vandløbsmyndigheden gennemfører med intervaller af maksimalt 10 år opmåling for at kontrollere, om vandløbets skikkelse og/eller vandføring er i overensstemmelse med det specifikke regulativ. Kontrolopmålinger på baggrund af klager kan udføres hele året med henblik på vandløbsmyndighedens vurdering af oprensningsbehov. Regulativmæssige kontrolopmålinger udføres i perioden november til maj med henblik på vandløbsmyndighedens vurdering af oprensningsbehov. For rørlagte vandløb bestemmes Vandløbsmyndigheden kontrollerer med intervaller af maksimalt 10 år, om rørlagte vandløbsstrækninger er funktionsdygtige. Dette foregår ved tilsyn med ind- og udløb og/eller i tilgængelige brønde. Optælling Hyppighed 8,3 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om hyppighed af kontrolmålinger bliver ændret i fællesregulativet. 85,3 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om hyppighed af kontrolmålinger. De vil fremover være omfattet af fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om hyppighed af kontrolmålinger. Termin 9,2 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om terminer for kontrolmålinger bliver ændret i fællesregulativet. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

73 84,4 % af regulativerne har ingen bestemmelser om terminer for kontrolmålinger. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om termin for kontrolmålinger. Konsekvens Bestemmelserne om kontrol ændrer ikke de afvandingsmæssige forhold, men er vigtige for at kontrollere, at vandløbet stadig overholder det enkelte regulativs krav til skikkelse og/eller vandføringsevne. Langt størstedelen af de specifikke regulativer havde ingen bestemmelser om hverken hyppighed eller terminer for kontrolmålinger. Bestemmelserne for kontrolmålinger indføres i fællesregulativet. Det er ved indførelsen af bestemmelsen fundet mest hensigtsmæssigt, at vandløb kontrolleres, hvor det vurderes nødvendigt i stedet for pr. automatik. For de ca. 8 % af vandløbene, hvor der sker ændringer skyldes ændringerne, at der sker en udvidelse og en præcisering af bestemmelserne for kontrolmåling, samt at kontrolmåling beskrives for både åbne og rørlagte vandløbsstrækninger. Terminen for udførelse af kontrolmålinger udvides med en måned i fællesregulativet. Behovet for kontrol varierer i de enkelte vandløb, men det er besluttet, at de generelle overordnede bestemmelser om kontrol skal gælde for alle offentlige vandløb. De generelle bestemmelser fastsætter en maksimal tidsperiode mellem kontrollerne. Vandløbsmyndigheden kan dog kontrollere oftere, hvor det vurderes nødvendigt. Det er i fællesregulativet præciseret, hvordan kontrollen udføres, samt i hvilken tidsperiode standardkontrol normalt kan forventes udført. Kontrol i forbindelse med henvendelse om afvandingsproblemer håndteres som led i almindelig sagsbehandling. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

74 4.4. Oprensning Oprensning. Metode Fællesregulativets bestemmelser Der må kun ske oprensning af aflejrede materialer. Dog må aflejringer som følge af nedskridninger eller anden form for erosion oprenses, selvom disse indeholder sten og grus. Oprensning kan ske i hele vandløbets bredde, herunder også oprensning af brinkfødder. Der må ikke graves i fast bund samt overhængende brinker. Der må kun renses op til regulativmæssig bundkote med mulighed for uddybning på op til 10 cm under regulativbund med en tilsvarende reduktion i bundbredden, svarende til de regulativmæssige anlæg, medmindre andet fremgår af det specifikke vandløbsregulativ. Enkeltliggende sten, der ligger over den regulativmæssige bundkote må ikke fjernes, medmindre de er til væsentlig gene for vandløbets vedligeholdelse. Vandløbsmyndigheden afgør, hvilken type oprensningsmetode der anvendes, og i hvilket omfang oprensningen udføres. Oprensningen udføres først, når kontrol viser, at regulativet ikke er overholdt: For geometrisk skikkelse: Når vandløbsbunden ligger mere end 10 cm over den regulativmæssige bund, medmindre andet fremgår af det specifikke regulativ for vandløbet. For teoretisk skikkelse: Ved konstaterede aflejringer på mere end 10 cm over en længere sammenhængende strækning foretages opmåling og vandspejlsberegning i forhold til vandløbets teoretiske skikkelse. Der iværksættes oprensning, hvis beregninger viser, at det opmålte vandspejl ligger 10 cm eller mere over det teoretiske vandspejl, medmindre andet fremgår af det specifikke regulativ for vandløbet. Optælling Metode til oprensning 71,6 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om metoder til oprensning forbliver uændret i fællesregulativet. 15,6 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om metoder til oprensning bliver ændret i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene har i deres regulativ ingen bestemmelser om metoder til oprensning. De vil fremover være omfattet af fællesregulativet. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

75 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om metode til oprensning. Tolerance før oprensning 49,5 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om tolerance før oprensning forbliver uændret i fællesregulativet. 5,5 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om tolerance før oprensning bliver ændret i fællesregulativet. Der sker en ensretning, sådan at vandløbene fremadrettet er omfattet af ens bestemmelser for hele deres forløb. 38,5 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om tolerance før oprensning. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om tolerance før oprensning. Tolerance efter oprensning 38,5 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om tolerance efter oprensning forbliver uændret i fællesregulativet. 4,6 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om tolerance efter oprensning bliver ændret i fællesregulativet. Der sker en ensretning, sådan at vandløbene fremadrettet er omfattet af ens bestemmelser for hele deres forløb. 50,5 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om tolerance efter oprensning. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om tolerance efter oprensning. Konsekvens Bestemmelse om oprensning er uændret for 71,6 % af vandløbene med hensyn til, hvad der må oprenses (aflejret materiale). For 15,6 % af vandløbene ændres bestemmelserne fra, at alle hindringer for vandets frie løb skal fjernes, til at det kun er aflejrede materialer, der må oprenses. Derved bliver bestemmelserne mere tidssvarende og kommer i overensstemmelse med den faktiske vedligeholdelsespraksis. For de resterende 12,8 % af vandløbene bliver bestemmelse om oprensning tilføjet, sådan at bestemmelsen fremadrettet vil gælde for alle offentlige vandløb. I vandløbsloven af 3. maj , stk. 3 beskrives Hvor vedligeholdelsen udføres med maskiner, kan kommunalbestyrelsen, såfremt andet ikke er fastlagt af en vandløbsret, bestemme, at vedligeholdelsen udføres således, at hele vandløbet eller visse strækninger af dette gives indtil 20 cm større dybde end Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

76 fastsat i regulativet efter stk. 1b, og at ny oprensning først iværksættes, når dybden er indtil 10 cm mindre regulativets angivelser efter stk. 1b. En tolerance for aflejring før og overuddybning efter maskinel oprensning er således indført som acceptabel praksis i offentlige vandløb med vandløbsloven fra Dette er grundlaget for udformningen af mange nuværende regulativbestemmelser om tolerance. Der er her alene tale om en acceptabel tolerance, som er teknisk nødvendig, da det ikke er muligt at grave helt præcist til regulativmæssig bundkote. Da vandløb er dynamiske, vil de naturligt være stoftransporterende. Materiale aflejres ofte på vandløbsbunden over sommeren og transporteres typisk væk med efterårs-og vinterafstrømning. Aflejringstolerance er nødvendig for ikke at afgrave unødigt ofte. I dag er det teknisk muligt at grave mere præcist, og derfor fastsættes afgravningen under regulativmæssig bund til højest 10 cm. Tolerance for uddybning under regulativmæssig bund justeres, og den bliver således som udgangspunkt ens for alle offentlige vandløb. Skive har dog valgt at henvise til de specifikke regulativer, hvis disse har bestemmelser om tolerance. For de 42 vandløb, der i deres regulativer har bestemmelse om tolerance efter oprensning på op til 20 cm under regulativmæssig bund, sker der dermed ingen ændring. En del vandløb i kommunen har en aktiv stoftransport, og i forbindelse med revision af det specifikke regulativ skal der foretages en konkret vurdering af, om uddybning til 20 cm kan begrundes i høj stoftransport eller blot er et levn fra tidligere. At fællesregulativet fastsætter mulighed for afgravning på op til højest 10 cm under regulativmæssig bund vurderes ikke at have afstrømningsmæssig betydning, og det svarer til nuværende vedligeholdelsespraksis. Der har igennem mange år i praksis været tilladt en aflejring på 10 cm over regulativmæssig bund før opmåling og oprensning. Derfor vurderer Skive, at der ikke sker væsentlig påvirkning af afstrømning og miljø ved indførelsen af bestemmelsen for de vandløb, der ikke tidligere havde bestemmelse om tolerance før oprensning. I disse vandløb vil der dog alene være tale om aflejringstolerance og ikke tolerance i vandspejlsstigning. Sidstnævnte vil konkret blive vurderet i forbindelse med revision af det specifikke regulativ for disse vandløb. Bestemmelse om tolerance giver ligeledes ikke hjemmel til gennemførelse af en uddybning af vandløbet. Uddybning af vandløb er regulering. I vandløb, som pga. tidligere overvedligeholdelse fremstår overuddybet, kan naturlig aflejring ske op til regulativmæssig bund med tolerancetærskel for aflejring. Hvis over- eller underuddybning af vandløb ønskes optaget i de specifikke regulativer, kan dette kun ske gennem reguleringsprojekter. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

77 Der indføres i regulativet generelle bestemmelser for, hvornår oprensning iværksættes, afhængig af regulativtype Oprensning. Terminer Fællesregulativets bestemmelser Oprensning tilstræbes udført i perioden 1. august til 15. oktober af hensyn til vandløbsmiljøet. Oprensninger på baggrund af henvendelser om afstrømningsproblemer kan ske hele året, hvis vandløbsmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til vandløbets vandføringsevne. Optælling 85,3 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om terminer for oprensning bliver ændret i fællesregulativet. 8,3 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om terminer for oprensning. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om termin for oprensning. Konsekvens Ved bestemmelsens fastlæggelse har vandløbsmyndigheden vægtet hensyn til landbrugsdriften samt fisk og smådyr i vandløbene. For langt de fleste af vandløbene defineres der enten en termin med start- og sluttidspunkt, eller de eksisterende terminer udvides. På denne måde bliver det muligt at justere tidspunktet for oprensning under hensyn til vejrliget og høst. For 8,3 % af regulativerne bliver der i fællesregulativet indført termin for oprensning, disse havde ikke tidligere bestemmelser om termin for oprensning. For disse regulativer indføres bestemmelsen, så den fremadrettet gælder for samtlige offentlige vandløb. Ændringen vurderes ikke at have betydning for afstrømning eller miljø. Ekstraordinær oprensning Fællesregulativets bestemmelse Bestemmelse om ekstraordinær oprensning indgår ikke i fællesregulativet. Bestemmelsen udgår samtidig af de specifikke regulativer, der måtte have den. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

78 Optælling 67 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om mulighed for ekstraordinær oprensning bliver ændret i fællesregulativet. Mulighed for ekstraordinær oprensning udgår. 26,6 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om mulighed for ekstraordinær oprensning. Dette forbliver uændret i fællesregulativet, da bestemmelser om ekstraordinær oprensning ikke indgår i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativet, hvor bestemmelser om ekstraordinær oprensning ikke indgår. Konsekvens Bestemmelsen indgår ikke i fællesregulativet. Hvis der skal ske oprensning udover de fastsatte muligheder i afsnit og 10.2, skal det ske på baggrund af en afgørelse/individuel vurdering Redskaber til udførelse af vedligeholdelsen Fællesregulativets bestemmelser Grødeskæring og brinkskæring udføres manuelt eller maskinelt. Vandløbsmyndigheden vælger den mest hensigtsmæssige metode i det enkelte vandløb. Oprensning udføres fortrinsvis maskinelt, men kan også ske manuelt. Optælling Redskaber til grødeskæring 45,9 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om redskaber til grødeskæring forbliver uændret i fællesregulativet. 7,3 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om redskaber til grødeskæring bliver ændret i fællesregulativet. 40,4 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om redskaber til grødeskæring. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om redskaber til grødeskæring. Redskaber til oprensning 64,2 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om redskaber til oprensning bliver ændret i fællesregulativet. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

79 29,4 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om redskaber til oprensning. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om redskaber til oprensning. Konsekvens Fællesregulativets bestemmelser om redskaber til udførelse af grødeskæring afviger ikke væsentligt fra bestemmelserne i ca. halvdelen af de tidligere regulativer og fra vedligeholdelsespraksis, og de ændrer ikke de afvandingsmæssige forhold. Den resterende halvdel får afsnittet om redskaber til grødeskæring tilføjet. Maskinel grødeskæring foregår i dag væsentligt mere skånsom end tidligere, og valg af maskine fremfor manuel skæring kan være nødvendig i visse situationer, f.eks. hvis grødeskæring sker i en regnfuld periode med høj vandføring i vandløbet. Skive har derfor fundet det hensigtsmæssigt, at metodevalg kan ske ud fra, hvad der er mest hensigtsmæssigt på grødeskæringstidspunktet. Hvad angår redskaber til oprensning, så ændres bestemmelserne i fællesregulativet til, at oprensning fortrinsvis foretages maskinelt, hvor oprensning i en del af de specifikke regulativer skulle udføres fortrinsvis manuelt. Fællesregulativets bestemmelser om redskaber til oprensning stemmer overens med den faktiske vedligeholdelsespraksis gennem flere år. Hvor bestemmelserne tidligere ikke fandtes, bliver de nu er tilføjet. De generelle overordnede bestemmelser i dette afsnit er fremover ens for alle offentlige vandløb Grøde og fyld Oplægning af grøde, fyld og andet der forekommer ved almindelig vedligeholdelse Fællesregulativets bestemmelser Oplægning af materiale skal ske: løbende langs vandløbet på grødeoptagningspladser Løbende oplægning af materiale: Ved håndarbejde skal materiale optages og kastes så højt op som muligt, gerne over kronekant. Ved maskinarbejde skal materialet optages fra vandløbet og lægges uden for 2 meter bræmmen. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

80 Grødeoptagningspladser: Materialet driver ned til grødeoptagningspladsen, hvor det opsamles og fjernes. Ved løbende oplægning tilstræbes det, at materialet fordeles ligeligt på begge sider af vandløbet. Hvor dette ikke er muligt pga. beplantning eller vedligeholdelsesmetode mm., lægges materialet op på den ene side af vandløbet. Bemærkning til bestemmelserne Materiale omfatter grøde, fyld, grene og lignende, der forekommer ved sædvanlig vedligeholdelse. Optælling Bestemmelse om oplægning 79,8 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om løbende oplægning af grøde, fyld og andet forbliver uændret i fællesregulativet. 0,9 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om løbende oplægning af grøde fyld og andet bliver ændret i fællesregulativet. Der sker en ensretning, sådan at vandløbene fremadrettet er omfattet af ens bestemmelser for hele deres forløb. 12,8 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om løbende oplægning af grøde fyld og andet. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om oplægning af grøde, fyld og andet. Placering 61,5 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om placering af oplagt grøde, fyld og andet bliver ændret i fællesregulativet. 32,1 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om placering af oplagt grøde, fyld og andet. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om placering af oplagt grøde, fyld og andet. Afstand 59,6 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om afstandskrav til kronekant ved løbende oplægning af grøde fyld og andet bliver ændret i fællesregulativet. 33,9 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om afstandskrav til kronekant ved løbende oplægning af grøde fyld og andet. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

81 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om afstand ved oplægning af grøde, fyld og andet. Skelnen mellem manuelt og maskinelt arbejde 80,7 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelser om løbende oplægning af grøde fyld og andet, hvor der ikke skelnes mellem manuelt og maskinelt arbejde. Disse bliver ændret i fællesregulativet. Der indføres en skelnen mellem manuelt og maskinelt arbejde. 12,8 % af vandløbene har i gældende regulativer ingen bestemmelser om skelnen mellem manuelt og maskinelt arbejde ved placering af oplagt grøde, fyld og andet. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om skelnen mellem manuelt og maskinelt arbejde ved oplægning af grøde, fyld og andet. Konsekvens Der findes bestemmelse om oplægning af grøde og fyld for 80,7 % af vandløbene. For de resterende vandløb gælder det, at de vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. Med de nye bestemmelser om oplægning er der taget udgangspunkt i den praksis som vandløbsentreprenøren har haft igennem mange år, samt hvad der stod i de regulativer, der havde bestemmelsen. Bestemmelsen bliver harmoniseret og vil fremover være ens i alle vandløb. De nye bestemmelser om oplægning af grøde og fyld ændrer ikke på vandløbenes afstrømning og miljø. Ændringerne består i, at der indføres forskellige bestemmelser for oplægning ved henholdsvis manuelt og maskinelt udført arbejde. Herudover er der også ændringer omkring afstand fra kronekant ved oplægning. For de vandløb, der ikke tidligere havde bestemmelser om oplægning, placering, afstand fra kronekant og skelnen mellem om arbejdet udføres manuelt eller maskinelt gælder det, at de vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet Bortskaffelse af grøde, fyld og andet ved løbende oplægning Fællesregulativets bestemmelser Bredejerne er ansvarlige for hvert år at: undersøge om der er lagt materiale op bortskaffe materiale ved førstkommende jordbehandling eller senest den 15. november hvert år eller Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

82 fjerne eller sprede materialet uden for 2 meter bræmmerne i et lag, der er højest er 10 cm tykt Hvis oplagt materiale ikke er fjernet senest den 15. november, kan vandløbsmyndigheden påbyde bredejer at fjerne materialet. Optælling Tidsfrist 89,9 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om tidsfrist for bortskaffelse af grøde, fyld og andet bliver ændret i fællesregulativet. 3,7 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om tidsfrist for bortskaffelse af grøde fyld og andet. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om tidsfrist for bortskaffelse af grøde, fyld og andet ved løbende oplægning. Afstandskrav 49,5 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om afstandskrav fra kronekant ved bortskaffelse af grøde, fyld og andet forbliver uændret i fællesregulativet. 11,9 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om afstandskrav fra kronekant ved bortskaffelse af grøde fyld og andet bliver ændret i fællesregulativet. 32,1 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om afstandskrav fra kronekant ved bortskaffelse af grøde fyld og andet. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om afstandskrav ved bortskaffelse af grøde, fyld og andet ved løbende oplægning. Varsel 84,4 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om varsel ved manglende bortskaffelse af grøde, fyld og andet bliver ændret i fællesregulativet. Bestemmelser om varsel bortfalder. 9,2 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om varsel ved bortskaffelse af grøde fyld og andet. Dette forbliver uændret i fællesregulativet, da bestemmelser om varsel ved manglende bortskaffelse af grøde, fyld og andet ved løbende oplægning ikke indgår i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser, hvor varsel ved manglende bortskaffelse af grøde, fyld og andet ved løbende oplægning ikke indgår. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

83 Konsekvens Bestemmelserne om bortskaffelse af grøde og fyld ændrer ikke de afvandingseller miljømæssige forhold, og er en lovpålagt forpligtelse for lodsejerne. De nye bestemmelser er fastsat ud fra de dyrkningsmæssige hensyn på de vandløbsnære arealer, samt hensynet til at 2 m bræmmerne ikke må jordbehandles. Det er valgt ikke at lave bestemmelser omkring håndhævelse af mangelfuld fjernelse af grød/fyld, da denne vil følge vandløbs- og forvaltningslovens bestemmelser om mangelfuld/ulovlig vandløbsvedligeholdelse. De nye bestemmelser svarer til hidtidig praksis i forbindelse med vedligeholdelsen Bortskaffelse af grøde på grødeoptagningspladser Fællesregulativets bestemmelser Grøde, grene og andet materiale, der fremkommer ved sædvanlig vedligeholdelse, og som er drevet med strømmen til udpegede grødeoptagningspladser, fjernes af vandløbsmyndigheden. Fritflydende grøde skal opsamles dagligt og bortskaffes på forsvarlig vis, inden det begynder at afgive ensilagelignende væsker. Dog ikke senere end tre kalenderdage efter optagning. Optagepladser skal efterfølgende ryddes og retableres. Optælling Pligt til bortskaffelse 93,6 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om hvem, der har pligt til at bortskaffe grøde, fyld og andet fra grødeoptagningspladser. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om bortskaffelse af grøde, fyld og andet fra grødeoptagningspladser. Tidsfrist for bortskaffelse 0,9 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om tidsfrister for bortskaffelse af grøde, fyld og andet fra grødeoptagningspladser bliver ændret i fællesregulativet. 92,7 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om tidsfrister for bortskaffelse af grøde, fyld og andet fra grødeoptagningspladser. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

84 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om tidsfrist for bortskaffelse af grøde, fyld og andet fra grødeoptagningspladser. Konsekvens Der findes i dag grødeoptagningspladser i nogle enkelte vandløb. Skive har valgt at vedtage generelle bestemmelser om drift af grødeoptagningspladser, så de dækker eventuelle fremtidige grødeoptagningspladser. En grødeoptagningsplads kan kun etableres via et reguleringsprojekt. Bestemmelserne vil ikke ændre de miljø- eller afvandingsmæssige forhold Bortskaffelse af sand fra sandfang Fællesregulativets bestemmelser Vandløbsmyndigheden kontrollerer årligt sandfangene og sikrer tømning ved behov. Tømning kan ske hele året. Opgravet sand og andet materiale fra sandfang håndteres af vandløbsmyndigheden i henhold til gældende godkendelser eller aftaler. Hvor der ikke foreligger godkendelse eller aftale, fjernes opgravet sand og andet materiale fra sandfang af vandløbsmyndigheden efter gældende regler. Optælling Vedligeholdelsespligt 93,6 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om hvem, der har pligt til at bortskaffe sand fra sandfang. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om hvem, der har pligt til at bortskaffe sand fra sandfang. Termin 93,6 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om terminer for oprensning af sand fra sandfang. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om terminer for bortskaffelse af sand fra sandfang. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

85 Tidsfrist 93,6 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om tidsfrist for bortskaffelse af sand fra sandfang. Dette forbliver uændret i fællesregulativet, da der ikke indgår bestemmelse om tidsfrist for bortskaffelse af sand fra sandfang i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om bortskaffelse af sand fra sandfang. Konsekvens Ingen af regulativerne har i dag bestemmelser om bortskaffelse af sand fra sandfang, herunder hvem, der har pligt til at tømme dem, samt, termin for tømning eller tidsfrist for bortskaffelse. Der indføres generelle bestemmelser om bortskaffelse af sand fra sandfang, som gælder for alle sandfang i de offentlige vandløb Det vedtages, at det er vandløbsmyndigheden, der i henhold til gældende godkendelser eller aftaler håndterer tømning af sandfangene og bortskaffelse af oprenset sand. Ligeledes vedtages det, at tømningen af sandfanget kan ske hele året. Der indføres ikke bestemmelse for tidsfrist for bortskaffelse af oprenset sand. Dette vil følge godkendelse/aftale. Bestemmelserne vil ikke ændre de miljø- eller afvandingsmæssige forhold i negativ retning, ligesom der ikke sker ændringer i lodsejernes forpligtelser i forhold til nu Vedligeholdelse af rørlagte vandløb Fællesregulativets bestemmelser Vandløbsmyndighedens vedligeholdelse omfatter rensning af brønde og delstrækninger samt udskiftning af enkelte rør på rørlagte strækninger. Vedligeholdelse igangsættes, hvis der ikke er gennemløb, eller hvis rørene ikke er funktionsdygtige. Vedligeholdelse kan udføres hele året. Optælling Hyppighed 5,5 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om hyppighed for vedligeholdelse af rørlagte vandløb forbliver uændret i fællesregulativet. 27,5 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om hyppighed for vedligeholdelse af rørlagte vandløb bliver ændret i fællesregulativet. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

86 60,6 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om hyppighed for vedligeholdelse af rørlagte vandløb. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om hyppighed for vedligeholdelse af rørlagte vandløb. Metode 30,3 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om metode for vedligeholdelse af rørlagte vandløb forbliver uændret i fællesregulativet. 15,6 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om metode for vedligeholdelse af rørlagte vandløb bliver ændret i fællesregulativet. 47,7 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om metode for vedligeholdelse af rørlagte vandløb. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om metode for vedligeholdelse af rørlagte vandløb. Termin 29,4 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om termin for vedligeholdelse af rørlagte vandløb bliver ændret i fællesregulativet. 64,2 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om termin for vedligeholdelse af rørlagte vandløb. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om termin for vedligeholdelse af rørlagte vandløb. Konsekvens Bestemmelserne om vedligeholdelse af rørlagte strækninger, er for en del af vandløbene mangelfulde eller mangler helt. Det er besluttet at stille generelle bestemmelser for alle offentlige vandløb svarende til nuværende praksis, samt at bestemmelserne er i overensstemmelse med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser om omfang af vedligeholdelse af rørlagte offentlige vandløb. Ændring i forhold til tidligere regulativbestemmelser består primært i, at der indføres bestemmelser om vedligeholdelse eller omfanget præciseres samt at vedligehold fremadrettet kan udføres hele året. Bestemmelserne vil ikke ændre de miljø- eller afvandingsmæssige forhold. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

87 4.8. Skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger Fællesregulativets bestemmelser Skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger m.v., som er opsat af vandløbsmyndigheden, skal bevares. Ved beskadigelse eller fjernelse kan vandløbsmyndigheden påbyde bredejer/bruger at retablere de beskadigede dele efter vandløbsmyndighedens anvisning. Optælling 72,5 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om skalapæle m.v. forbliver uændret i fællesregulativet. 0,9 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om skalapæle m.v. bliver ændret i fællesregulativet. Der sker en ensretning, sådan at vandløbene fremadrettet er omfattet af ens bestemmelser for hele deres forløb. 20,2 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om skalapæle m.v. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om skalapæle m.v. Konsekvens Bestemmelser om bevarelse af skalapæle m.v. afviger ikke væsentligt fra bestemmelserne i de tidligere regulativer og fra administrativ praksis, og de ændrer ikke de afvandingsmæssige forhold. Der har i nogle regulativer stået, at det var den ansvarlige, der skulle betale for retablering. Det præciseres i fællesregulativet, at det er bruger/grundejers ansvar i overensstemmelse med vandløbslovens 59a. Skalapæle bruges i dag kun i begrænset omfang ved kontrolmåling, da det anvendte måleudstyr er mere præcist. Men bestemmelsen omfatter også målestationer mv., som anvendes af vandløbsmyndigheden og andre myndigheder. Bestemmelserne er fremover ens for alle offentlige vandløb Sne og is i vandløb Fællesregulativets bestemmelse Vandløbsmyndigheden fjerner ikke sne og is fra vandløbene. Fjernelse af sne og is er ikke omfattet af sædvanlig vedligeholdelse. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

88 Optælling 7,3 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelse om fjernelse af sne og is forbliver uændret i fællesregulativet. 1,8 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelse om fjernelse af sne og is bliver ændret i fællesregulativet. For 0,9 % består ændringen i, at en bestemmelse om at snestuvninger skulle afskaffes. For 0,9 % sker der en ensretning, sådan at vandløbene fremadrettet er omfattet af ens bestemmelser for hele deres forløb. 84,4 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelse om fjernelse af sne og is. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om fjernelse af sne og is. Konsekvens Det præciseres i fællesregulativet, at vandløbsmyndighedens vedligeholdelsespligt ikke omfatter fjernelse af sne og is i vandløbene. Denne praksis er stadfæstet af Højesteret (U85.886H) og Natur- og Miljøklagenævnet (NMK ). Fjernelse af sne og is kan ske i ganske specielle nødretssituationer, men ikke som led i sædvanlig vandløbsvedligeholdelse. 5. Sejlads Fællesregulativets beskrivelse (jf. Vandløbsloven 4, stk. 1) Vandløb, hvor der er flere bredejere, og som ikke er undergivet særskilt ejendomsret, er åbne for almenheden for sejlads med ikkemotordrevne småfartøjer. Retten må ikke udøves til skade eller ulempe for vandløbet eller for andres jagt, fiskeri eller rørskær. Fællesregulativets bestemmelser Almenheden har ret til sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer, medmindre andet fremgår af de specifikke vandløbsregulativer. Landgang på privatejede arealer er ikke tilladt uden ejerens tilladelse. Udlejningssejlads og konkurrencesejlads må kun ske med vandløbsmyndighedens forudgående tilladelse. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

89 Optælling 57,8 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om/beskrivelse af sejlads forbliver uændret i fællesregulativet. 35,8 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om / beskrivelser af sejlads. De vil fremover være omfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om sejlads. Konsekvens Fællesregulativets bestemmelse siger, at almenheden har ret til sejlads i de offentlige vandløb, medmindre andet fremgår af de specifikke regulativer. Ovenstående betyder, at der ikke sker nogen ændring for de 57,8 % af vandløbene, der i deres specifikke regulativer har bestemmelser om sejlads. I de tilfælde er bestemmelserne i de specifikke regulativer stadig gældende, og fællesregulativet henviser til disse. De vandløb, der ikke tidligere havde bestemmelser om sejlads, får afsnittet tilføjet og er fremadrettet omfattede af fællesregulativets bestemmelser, hvor almenheden har ret til sejlads. Indarbejdelsen af bestemmelsen sikrer ens bestemmelser for de offentlige vandløb. De vandløb, der mangler specifikke regulativer bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om sejlads. For de vandløb, der er omfattet af fællesregulativerne for gl. Skive og gl. Spøttrup gælder følgende: Selvom der henvises til de specifikke regulativer, så er det bestemmelserne i de to fællesregulativer, der fortsat er gældende. Dette skyldes, at de nævnte fællesregulativer ved deres vedtagelse, ophævede og erstattede bestemmelserne i de specifikke regulativer, der derved ikke længere er gældende. Sejlads må aldrig ske til skade/ulempe for vandløbet eller de tilknyttede interesser, hvorfor det visse steder er fysisk umuligt at sejle. Det er heller ikke tilladt at betræde privat ejendom for at få adgang til vandløbet, ligesom det ikke er tilladt at gå i land eller opholde sig på private arealer uden ejerens tilladelse. Fællesregulativets bestemmelser om sejlads påvirker ikke vandløbets miljø eller afstrømning. Beskrivelsen er direkte citeret fra vandløbsloven. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

90 6. Vandløbsrestaureringer og reguleringer Hører til i de specifikke regulativer. 7. Friholdelse af arealer langs vandløb meter bræmmer Fællesregulativets beskrivelse (jf. vandløbsloven 69) Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog 29, og opførelse af bygværker i landzone må ikke foretages i en bræmme på 2 m langs åbne, naturlige vandløb og søer. Det samme gælder langs kunstige vandløb og søer, der i vandplanen efter miljømålsloven enten skal opfylde miljømålet godt økologisk potentiale eller maksimalt økologisk potentiale. Optælling 67,9 % af vandløbenes regulativmæssige beskrivelser af 2 meter bræmmer i landzone forbliver uændret i fællesregulativet. 0,9 % af vandløbenes regulativmæssige beskrivelser af 2 meter bræmmer i landzone bliver ændret i fællesregulativet. Der sker en ensretning, sådan at vandløbene fremadrettet er omfattet af ens bestemmelser for hele deres forløb. 24,8 % af vandløbene har i deres regulativer ingen beskrivelser af 2 meter bræmmer i landzone. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets beskrivelse af 2 meter bræmmer i landzone. Konsekvens Loven citeres i fællesregulativet. Der træffes ikke bestemmelser Arbejdsbælter Fællesregulativets bestemmelse Der udlægges 8 meter arbejdsbælte langs begge sider på alle offentlige åbne og rørlagte vandløbsstrækninger. Der må ikke bygges, plantes, udgraves eller opsættes faste hegn eller lignende, der kan forhindre eller besværliggøre vandløbsmyndighedens færdsel og arbejde i arbejdsbæltet uden vandløbsmyndighedens tilladelse. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

91 Optælling Arbejdsbælter ved åbne vandløb 77 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om arbejdsbælter ved åbne vandløb forbliver uændret i fællesregulativet. 8,3 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om arbejdsbælter ved åbne vandløb bliver ændret i fællesregulativet. 8,3 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om arbejdsbælter ved åbne vandløb. De vil fremover være omfattet af bestemmelsen i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om arbejdsbælter ved åbne vandløb. Arbejdsbælter ved rørlagte vandløb 22,9 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om arbejdsbælter ved rørlagte vandløb forbliver uændret i fællesregulativet. 31,2 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om arbejdsbælter ved rørlagte vandløb bliver ændret i fællesregulativet. 39,4 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om arbejdsbælter ved rørlagte vandløb. De vil fremover være omfattet af bestemmelsen i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om arbejdsbælter ved rørlagte vandløb. Konsekvens Vandløbsmyndigheden har siden 1949 kunnet stille krav til friholdelse af arealer, nødvendige for vedligeholdelsesarbejdets udførelse. Bestemmelse om 8 m arbejdsbælte langs åbne vandløb og 2 m arbejdsbælte langs rørlagte strækninger fremgår af standardregulativet fra Bredden af arbejdsbælter på 8 m langs de åbne vandløb findes i 77 % af vandløbenes regulativer. Bestemmelsen vil fremover gælde for alle åbne offentlige vandløb. 5,5 % af vandløbene har i dag bestemmelse om 2 m arbejdsbælter langs de rørlagte strækninger. Det vurderes at være en utilstrækkelig bredde i forhold til, hvad der reelt skal bruges af plads i en vedligeholdelsessituation, da det kan være forbundet med vanskelighed at udskifte rør på et arbejdsareal med den størrelse. 39,4 % af vandløbene har ingen bestemmelse for arbejdsbælter ved rørlagte vandløb, og 23,9 % af vandløbene har bestemmelser for rørlagte vandløb, hvor Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

92 der ikke er angivet en bredde på arbejdsbæltet. Der nævnes kun, at lodsejeren ikke må foretage noget, der hindrer vandløbets vedligeholdelse, oplægning af fyld eller tilsynets færdsel. Denne formulering kan give anledning til usikkerhed hos lodsejerne omkring, hvilken reel bredde der er brug for. Ved oprensninger, spulinger og større vedligeholdelsesarbejder kan der være brug for store maskiner, som skal kunne køre og vende inden for arbejdsbæltet. De større maskiner fordeler trykket bedre og minimerer derfor skader på jordstrukturen. Hvis det rørlagte vandløb er dybtliggende, er det sikkerhedsmæssigt nødvendigt med skråningsanlæg, som også kræver en vis arbejdsbredde. En del af de rørlagte strækninger må forventes at kræve udskiftning over de kommende år som følge af ælde. Ofte skal udskiftning ske hurtigt ved rørbrud/sammenfald for at hindre oversvømmelser af oplandet. Det er derfor valgt at fastlægge arbejdsbredden til 8 m for alle rørlagte offentlige vandløb. Denne bredde forventes at kunne tilgodese behovet for arbejdsplads ved vedligeholdelsen af rørlagte vandløbsstrækninger. For de 22,9 % af vandløbene, der i forvejen har 8 m arbejdsbælte ved rørlagte vandløb, sker der ingen ændring. Den nye arbejdsbredde har kun konsekvens fremadrettet. Det vil sige at allerede etablerede bygninger mm. er lovlige. Vandløbsmyndigheden har mulighed for i særlige tilfælde at dispensere for placering af bygninger mm. i arbejdsbæltet. Dette vil ske ud fra en konkret vurdering, og dispensationen må forventes at indeholde krav om anden passagemulighed hen over ejendommen. Bestemmelserne har ikke konsekvenser for de afvandings- og miljømæssige forhold. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

93 8. Hegn og kreaturvanding 8.1. Hegn Fællesregulativets bestemmelser Der skal opsættes forsvarligt hegn på arealer, der bruges til afgræsning for løsgående husdyr, hvis disse medfører skader på vandløbet eller dets omgivelser. Tvivlstilfælde afgøres af vandløbsmyndigheden. Hegnet skal være flytbart og forsynet med 5 meter brede led, så det er muligt at færdes langs vandløbet i forbindelse med vedligeholdelse eller tilsyn. Hegn, der hindrer eller besværliggør vedligeholdelsen, skal fjernes af ejerne/brugerne forud for gennemførelse af maskinelt vedligeholdelsesarbejde. Hvis sådanne hegn ikke er fjernet inden vedligeholdelsen, vil de blive lagt ned i forbindelse med gennemførelsen af vedligeholdelsesarbejdet. Eventuelle skader og gener heraf er vandløbsmyndigheden uvedkommende. Vandløbsmyndigheden offentliggør forventet vedligeholdelsesplan for maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet på kommunens hjemmeside. Bestemmelserne om hegning gælder ikke rørlagte vandløbsstrækninger. Langs vandløbsstrækninger i landzone skal hegn placeres uden for 2 meter bræmmerne, medmindre andet fremgår af de specifikke vandløbsregulativer. Langs vandløbsstrækninger i byzone skal hegn placeres mindst 1 m fra kronekant. For øvrige bestemmelser om hegn, se afsnit 7.1 og 7.2. Optælling 84,4 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om hegning forbliver uændrede i fællesregulativet. 9,2 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om hegning. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om hegning. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

94 Konsekvens Fællesregulativets bestemmelse siger, at hegn i landzone skal placeres uden for 2 meter bræmmer, og at hegn i byzone skal placeres mindst 1 m fra kronekant, medmindre andet fremgår af de specifikke regulativer. Ovenstående betyder, at der ikke sker nogen ændring for de 84,4 % af vandløbene, der i deres specifikke regulativer har bestemmelser om hegning. I de tilfælde er bestemmelserne i de specifikke regulativer stadig gældende, og fællesregulativet henviser til disse. De vandløb, der ikke tidligere havde bestemmelser om hegning, de får afsnittet tilføjet og er fremadrettet omfattede af fællesregulativets bestemmelser. Indarbejdelsen af bestemmelsen sikrer ens bestemmelser for de offentlige vandløb. De vandløb, der mangler specifikke regulativer bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om hegning. For de vandløb, der er omfattet af fællesregulativerne for gl. Skive og gl. Spøttrup gælder følgende: Selvom der henvises til de specifikke regulativer, så er det bestemmelserne i de to fællesregulativer, der fortsat er gældende. Dette skyldes, at de nævnte fællesregulativer ved deres vedtagelse, ophævede og erstattede bestemmelserne i de specifikke regulativer, der derved ikke længere er gældende. Bestemmelserne om hegning blev ændret ved ændring af vandløbslovens 69 i Bestemmelsen om afstand fra øverste vandløbskant blev ændret fra 1 meter til 2 meter. Det bemærkes, at eksisterende hegn ikke påvirkes af bestemmelsen, da de blev etableret i henhold til daværende lov/regulativer. Bestemmelsen vil således alene gælde nye hegn. Hvor det konkret skønnes, at det er nødvendigt at afvige fra det generelle hegningspåbud, kan kommunen i stedet meddele påbud efter vandløbslovens 29 eller dispensere fra regulativets hegningspåbud. Sidstnævnte kan være nødvendigt i naturplejeprojekter, hvor der ønskes græsning ud til kronekant eller på brinkanlæg. I fællesregulativet indføres der endvidere bestemmelse om, at alle hegn skal være flytbare og forsynet med 5 meter brede led. Eksisterende hegn skal derfor også forsynes med 5 m brede led. Denne bestemmelse indarbejdes i fællesregulativet, så det bliver muligt at færdes langs vandløbet i forbindelse med vedligeholdelse eller tilsyn. Bestemmelserne har ingen betydning for vandløbenes afstrømning og miljø. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

95 8.2. Kreaturvanding Fællesregulativets bestemmelser Bredejere må uden tilladelse oppumpe vand fra åbne vandløb til kreaturvanding. Oppumpningen må kun ske med simple pumper, såsom mulepumper, vindpumper eller mindre solcelledrevne pumper. Vandindtaget til ovennævnte installationer skal tydeligt afmærkes med en til enhver tid synlig markering af hensyn til vandløbsvedligeholdelsens udførelse. Beskadigelse af umarkerede installationer er vandløbsmyndigheden uvedkommende. Installationen skal indrettes således, at vandspild og erosion minimeres. Alle andre former for vandingssteder kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Optælling 70,6 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om kreaturvanding bliver ændret i fællesregulativet. De får tilføjet muligheden for, at der kan benyttes mindre solcelledrevne pumper til vanding. Herudover indskærpes det, at vandindtaget på de benyttede pumper skal være synligt afmærket. 22,9 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om kreaturvanding. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om kreaturvanding. Konsekvens Bestemmelser om kreaturvanding afviger ikke væsentligt fra bestemmelserne i de tidligere regulativer og fra praksis, og de ændrer ikke de afvandings- eller miljømæssige forhold. Ændringerne i forhold til tidligere bestemmelser skyldes alene, at der nu sker en præcisering af bestemmelserne ud fra de tekniske muligheder i dag, samt at der tilføjes mulighed for at benytte mindre solcelledrevne pumper. I fællesregulativet indføres der bestemmelse om, at installationer til kreaturvanding skal indrettes, så vandspild og erosion ved vandløbene minimeres. Herudover indføres der bestemmelse om, at vandindtag til pumper til enhver tid skal være synligt afmærket, og at eventuel beskadigelse af umarkerede installationer ikke vedkommer vandløbsmyndigheden. De generelle bestemmelser i dette afsnit er fremover ens for alle offentlige vandløb. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

96 9. Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation Fællesregulativets beskrivelser (jf. Vandløbsloven 34, 6, stk. 3) Vandløbsmyndigheden kan for at begrænse grødevæksten i forbindelse med tilrettelæggelsen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb foretage beplantning langs vandløb, ligesom det kan påbydes bredejerne at bevare skyggegivende vegetation. Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes. Fredningsbestemmelser om beplantning går forud for regulativernes bestemmelser og skal altid efterkommes ifølge vandløbslovens 7a. Fællesregulativets bestemmelser Træer og buske, herunder skyggegivende beplantning på vandløbenes bræmmer og brinker, skal bevares. Træer og buske indenfor 2 meter bræmmen i landzone og indenfor 1 meter fra kronekant i byzone må ikke fjernes uden vandløbsmyndighedens tilladelse. Vandløbsmyndigheden kan beskære og fælde træer og buske indenfor 2 meter bræmmen i landzone og indenfor mere end 1 meter fra kronekant i byzone. Ovennævnte beskæring udføres overvejende i vinterhalvåret og betragtes som sædvanlig vedligeholdelse. Bredejerne må beskære og fælde træer og buske uden for 2 meter bræmmerne i landzone og 1 meter fra kronekant i byzone. Vandløbsmyndigheden kan i arbejdsbæltet påbyde beskæring/fjernelse af beplantning og væltede træer/buske, hvis det forhindrer eller besværliggør vandløbsmyndighedens færdsel og arbejde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen. Bredejeres beplantning reguleres i øvrigt i afsnit 7. Vandløbsmyndigheden kan skære de dele af væltede træer og buske af, som har indflydelse på vandløbets afstrømning og vedligeholdelsesarbejdets gennemførelse. Denne beskæring er at betragte som sædvanlig vedligeholdelse. Nedfaldne grene, som kan hindre afstrømningen væsentligt, oplægges af vandløbsmyndigheden i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse. Afskåret og opsamlet materiale oplægges og bortskaffes som bestemt i afsnit 4.6. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

97 Optælling Plantning 70,6 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om plantning af skyggegivende vegetation forbliver uændret i fællesregulativet. 22,9 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om plantning af skyggegivende vegetation. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om plantning af skyggegivende vegetation. Bevarelse 70,6 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om bevarelse af skyggegivende vegetation forbliver uændret i fællesregulativet. 22,9 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om bevarelse af skyggegivende vegetation. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om bevarelse af skyggegivende vegetation. Beskæring 44 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om beskæring af skyggegivende vegetation forbliver uændret i fællesregulativet. 23,9 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om beskæring af skyggegivende vegetation bliver ændret i fællesregulativet. 25,7 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om beskæring af skyggegivende vegetation. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om beskæring af skyggegivende vegetation. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

98 Konsekvens Bestemmelser om plantning og bevarelse af skyggegivende vegetation afviger ikke fra bestemmelserne i de tidligere regulativer. Bestemmelserne tilføjes i de regulativer, der tidligere ikke havde dem. Bestemmelser om beskæring indføres og ensrettes i fællesregulativet for alle vandløb, sådan at der fremadrettet gælder, at det er vandløbsmyndigheden, der beskærer inden for vandløbstraceet. Bestemmelserne ændrer ikke de afvandings- eller miljømæssige forhold i vandløbene. Skive præciserer i fællesregulativet bestemmelserne omkring ansvarsfordelingen mellem vandløbsmyndighed og lodsejere for at tydeliggøre denne i forhold til de tidligere regulativer. Da lodsejerne ejer vandløbene, ejer de som udgangspunkt også beplantningen. Da veddet fra væltede træer kan have værdi som brænde, lægges det ovenfor kronekant, så lodsejeren kan fjerne det. Dette svarer til hidtidig praksis. Skive har fundet det nødvendigt at indføre bestemmelse, så der kan påbydes fjernelse af væltede træer i arbejdsbæltet, hvis de er i vejen for udførelse af vedligeholdelsen. Hvor der er ændringer i forhold til tidligere bestemmelser skyldes dette, at der nu sker præcisering af bestemmelserne, eller at bestemmelser indføres for vandløb, hvor der tidligere ikke har været bestemmelser. De generelle overordnede bestemmelser i dette afsnit er fremover ens for alle offentlige vandløb. 10. Udløb for dræn- og spildevandsledninger Placering af dræn- og spildevandsudløb Fællesregulativets bestemmelser Dræn- og spildevandsudløb skal minimum placeres 20 cm over den regulativmæssige bund. Udløb må ikke give anledning til erosion af brink eller besværliggøre vedligeholdelsesarbejdet. Vandløbsmyndigheden kan kræve udløb tydeligt markeret forud for opmåling. Optælling 7,3 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om placering af drænog spildevandsudløb forbliver uændret i fællesregulativet. 0,9 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om placering af drænog spildevandsudløb bliver ændret i fællesregulativet. Der sker en ensretning, Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

99 sådan at vandløbene fremadrettet er omfattet af ens bestemmelser for hele deres forløb. 85,3 % af vandløbene har i deres regulativ ingen bestemmelser om placering af dræn- og spildevandsudløb. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om placering af dræn- og spildevandsudløb. Konsekvens For 7,3 % af vandløbene er der bestemmelser om placering af dræn- og spildevandsudløb, og om at disse skal placeres 20 cm over regulativmæssig bund. Dette forbliver uændret. Skive har fundet det hensigtsmæssigt at stille et generelt krav om, at nye udløb skal placeres 20 cm over den regulativmæssige vandløbsbund. De 20 cm er valgt, da der generelt tillades op til 10 cm aflejring før oprensning, nogle steder op til 20 cm, så med bestemmelsen bør udløb stadig være frie, selvom der er aflejring. Eksisterende dræn- og spildevandsudløb vil fortsat være lovlige og påvirkes ikke af de nye bestemmelser. For 85,3 % af regulativerne består ændringen i forhold til tidligere i, at der ikke var bestemmelser om placering af dræn- og spildevandsudløb. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. De generelle bestemmelser i dette afsnit er fremover ens for alle offentlige vandløb Vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb Fællesregulativets bestemmelser Vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb påhviler ejer. Det er tilladt at friholde udløbene med håndredskaber uden at skade vandløbet. Det kræver vandløbsmyndighedens tilladelse at oprense foran drænudløb med maskine eller oprense under den regulativmæssige bund. Vedligeholdelsen må udføres på alle tider af året. Vedligeholdelsen må ikke have karakter af regulering af vandløbet. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

100 Bemærkning Når dræn spules skal der ske opsamling af fritspulet materiale, så der ikke sker forurening af vandløbet, jf. Miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 2. Optælling Metode 93,6 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om metode for vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om metode for vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb. Termin 93,6 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om termin for vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om termin for vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb. Vedligeholdelsespligt 93,6 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om, hvem der har pligt til for vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om hvem, der har pligt til at vedligeholde dræn- og spildevandsudløb. Konsekvens Der har ikke tidligere været bestemmelser om vedligehold af dræn- og spildevandsudløb, og dermed heller ikke bestemmelser om metode, termin eller om hvem, der havde vedligeholdelsespligten. Skive har fundet det hensigtsmæssigt, at lodsejeren selv udfører en manuel fjernelse/oprensning af aflejret materiale foran drænudløbet, da lodsejeren derved hurtigt kan skabe fri afstrømning fra sine dræn, især efter spuling. Vedligeholdelsens omfang består af manuel oprensning foran drænudløb, til der er sikret frit udløb, samt eventuel oprensning af aflejret materiale ud til strømrende. Bestemmelsen vurderes ikke at påvirke afstrømning eller miljø i vandløbet væsentligt. Ligeledes beskriver bestemmelsen den gængse praksis på området. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

101 11. Bygværker Dimensioner for broer og andre bygværker Hører til de specifikke regulativer Vedligeholdelse af broer og andre bygværker Fællesregulativets bestemmelser Vedligeholdelse af broer, overkørsler, opstemningsanlæg og andre bygværker, herunder brinksikringer, påhviler de til enhver tid værende ejere eller brugere af broerne, overkørslerne og bygværkerne. For at sikre vandets frie løb har ejer/bruger pligt til at optage og fjerne materiale, der har samlet sig ved broer, overkørsler og andre bygværker Materialet skal bortskaffes jf. afsnit Ejer/bruger kan udføre vedligeholdelsen på alle tider af året. Vedligeholdelsen må ikke skade vandløbet eller miljøet i vandløbet. Broer og andre bygværker, der ikke vedligeholdes, kan fjernes eller istandsættes på vandløbsmyndighedens foranstaltning og på ejerens bekostning. Optælling Vedligeholdelsespligt 78 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om, hvem der har pligt til at vedligeholde af broer og andre bygværker, forbliver uændret i fællesregulativet. 0,9 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om, hvem der vedligeholdelsespligten for broer og andre bygværker bliver ændret i fællesregulativet. Der sker en ensretning, sådan at vandløbene fremadrettet er omfattet af ens bestemmelser for hele deres forløb. 14,7 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om, hvem der har vedligeholdelsespligten for broer og andre bygværker. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om, hvem der har vedligeholdelsespligten for broer og andre bygværker. Termin 8,3 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om termin for vedligeholdelse af broer og andre bygværker bliver ændret i fællesregulativet. Vedligeholdelsen kan fremadrettet foretages hele året. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

102 85,3 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om termin for vedligeholdelse af broer og andre bygværker. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om termin for vedligeholdelse af broer og andre bygværker. Konsekvens Bestemmelsen om, hvem der har vedligeholdelsespligten for broer og overkørsler, afviger ikke fra bestemmelserne i de tidligere regulativer og fra vedligeholdelsespraksis. Det er fortsat ejere/brugere, der vedligeholder broer og andre bygværker. Skive har fundet det hensigtsmæssigt at ændre terminen, hvor vedligeholdelse kan udføres, da tilstopninger kan ske hele året. Termin for vedligeholdelse dækker fremover hele året. Det medfører en ændring for 8,3 % af vandløbene, mens resten får bestemmelsen tilføjet i fællesregulativet. De overordnede bestemmelser i dette afsnit er fremover ens for alle offentlige vandløb. 12. Tilsyn Tilrettelæggelse af tilsyn Fællesregulativets bestemmelser Tilsyn ved såvel åbne som rørlagte offentlige vandløb tilrettelægges og udføres af vandløbsmyndigheden. Vandløbsmyndigheden fører årligt tilsyn med de offentlige vandløb, herunder kontrol af det udførte vedligeholdelsesarbejde. Den rutinemæssige egenkontrol af grødeskæringen planlægges i tilknytning til grødeskæringsperioden. Tilsyn i forbindelse med oprensning sker i forbindelse med udførelsen. Øvrige tilsyn kan omfatte vurdering af effekt efter større afstrømningshændelser, besigtigelse efter lodsejerhenvendelse eller som led i almindelig sagsbehandling. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

103 Optælling 74,3 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om afholdelse af tilsyn forbliver uændret i fællesregulativet. 0,9 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om afholdelse af tilsyn bliver ændret i fællesregulativet. Der sker en ensretning, sådan at vandløbene fremadrettet er omfattet af ens bestemmelser for hele deres forløb. 18,3 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om afholdelse af tilsyn. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om afholdelse af tilsyn Bredejere og andre interesseredes medvirken ved tilsynet Fællesregulativets bestemmelser Vandløbsmyndigheden kan beslutte at afholde offentligt vandsyn, hvis der rettes henvendelse herom fra lodsejere eller andre med interesse i vandløbet. Bredejere og andre interesserede parter kan deltage i tilsyn efter forudgående aftale med vandløbsmyndigheden. Optælling 19,3 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelse om interesserede parters deltagelse i tilsyn bliver ændret i fællesregulativet. Bestemmelserne for borgerdeltagelse udvides. 74,3 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelse om interesserede parters deltagelse i tilsyn. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om borgerdeltagelse ved tilsyn Samarbejde med andre myndigheder Fællesregulativets bestemmelse Der samarbejdes om offentlige vandløb, der løber gennem flere kommuner. Omfang fremgår af de specifikke vandløbsregulativer. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

104 Optælling 93,6 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om andre myndigheders deltagelse i tilsyn. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om andre myndigheders deltagelse i tilsyn. Konsekvens Vandløbsmyndigheden fører årligt tilsyn med de offentlige vandløb, herunder kontrol af den udførte grødeskæring. Det rutinemæssige tilsyn/egenkontrol vil ofte ligge i tilknytning til grødeskæringsterminer eller i forbindelse med vurdering af effekt ved større afstrømningshændelser. Udover rutinetilsynet vil vandløbet blive tilset efter lodsejerhenvendelse, som led i almindelig sagsbehandling. Entreprenøren meddeler hvert år start- og sluttidspunkt for grødeskæringen i de enkelte vandløb. Entreprenøren dokumenterer grødeskæring i henhold til aftale/kontrakt, og vandløbsmyndigheden foretager stikprøvekontrol efter arbejdets afslutning. Behovet for tilsyn og tilsynets omfang kan variere i de enkelte vandløb, og i vandløb med behov for hyppigere tilsyn vil dette fremgå af det specifikke regulativ for vandløbet. Vandløbsmyndigheden har besluttet ikke at afholde faste årlige vandsyn, da muligheden ikke har været efterspurgt af lodsejerne/parterne igennem en lang årrække. I stedet har vandløbsmyndigheden fundet det hensigtsmæssigt, at der kun afholdes vandsyn, hvis der rejses ønske om det fra lodsejers side eller andre med interesse i vandløbene. Ovenstående betyder, at der for 74,3 % af vandløbene ikke sker nogen ændring. Her vil det fortsat være vandløbsmyndigheden, der tilrettelægger og udfører tilsyn. De resterende vandløb får bestemmelsen indarbejdet i fællesregulativet. Hvad angår borgerdeltagelse ved tilsyn, så er den største ændring for 74,3 % af vandløbene, at der i fællesregulativet indføres bestemmelse om, at vandløbsmyndigheden ved henvendelser kan beslutte at afholde offentligt vandsyn, samt at interesserede ved henvendelse kan deltage i tilsyn. For de 19,3 % af vandløbene, der har bestemmelser om borgerdeltagelse består ændringen i, at borgernes mulighed for deltagelse udvides. Bestemmelse om samarbejde med andre myndigheder indføres i fællesregulativet. Der var ingen regulativer, der tidligere havde bestemmelser om dette. Bestemmelserne i fællesregulativet svarer til praksis. De generelle bestemmelser i dette afsnit er fremover ens for alle offentlige vandløb. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

105 13. Bredejerforhold Hører til de specifikke regulativer. 14. Særlige aftaler Særbidrag Hører til de specifikke regulativer Aftaler om grænsevandløb Se punkt Revision Fællesregulativets bestemmelser Såvel fællesregulativet som de specifikke vandløbsregulativer revideres, når vandløbsmyndigheden finder, at der er sket væsentlige ændringer i grundlaget for regulativerne. Med intervaller af maksimalt 10 år vurderer vandløbsmyndigheden behovet for revision af regulativet. Optælling Revision på fastlagt tidspunkt 22,9 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om fastlagt revision. Dette forbliver uændret i regulativet, da revision på fastlagte tidspunkter ikke indgår i fællesregulativet. 70,6 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om fastlagt revision bliver ændret i fællesregulativet. Revision på fastlagte tidspunkter indgår ikke i fællesregulativet. 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser, hvor revision på fastlagte tidspunkter ikke indgår. Revision efter behov 12,8 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om revision efter behov bliver ændret i fællesregulativet. 80,7 % af vandløbene har i deres regulativer ingen bestemmelser om revision efter behov. De vil fremover være opfattet af bestemmelserne i fællesregulativet. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

106 6,4 % af vandløbene mangler regulativer. Vandløbene bliver fremadrettet omfattet af fællesregulativets bestemmelser om revision efter behov. Konsekvens Fællesregulativets bestemmelser fastlægger, at revision skal ske efter behov, og at behovet for revision skal ske med intervaller af maksimalt 10 år. I cirkulære om vandløbsloven står, at regulativer revideres, når vandløbsmyndigheden vurderer, at der er sket så væsentlige ændringer i forudsætningerne (plangrundlag, vandplaner eller gennemførte restaureringer/reguleringer), at regulativet bør justeres. Et regulativ bevarer sin gyldighed, indtil der vedtages et nyt regulativ. De generelle bestemmelser i dette afsnit er fremover ens for alle offentlige vandløb. Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb, maj

107