SAVE-vurdering af Holtegaard

Transkript

1 SAVE-vurdering af Holtegaard Stuehuset Den arkitektoniske værdi En nyklassicistisk bygning opført formentlig i 1905 (bygningen er opført på fundamenterne af et ældre stuehus) i en periode, hvor stilarten ikke længere var moderne efter sin popularitet omkring 1800, og før den blev moderne igen fra 1910 erne til 1930 erne. Bygningen er dermed et tidligt eksempel på den fornyede popularitet, som nyklassicismen oplevede senere, og er dermed i den sammenhæng interessant. Bygningen har, som stilarten dikterer, en rolig og rytmisk facaderytme og veltilpassede proportioner på den side, som vender mod gårdspladsen. Frontispicen er også typisk for denne og andre arkitektoniske stilarter. Ifølge ældre fotos har stuehuset altid haft farven hvid, som er typisk for nyklassicistiske bygninger. Stuehuset er nogle meget fine nyklassicistiske former for pilastre, som giver et huset et afdæmpet og delikat udtryk, og som understreger den finhed og afdæmpethed, som nyklassicismen søger. Stuehuset er, på trods af mindre ændringer, et fint eksempel på et harmonisk og tidligt nyklassicistisk byggeri på en stor og velhavende gård. Den arkitektoniske værdi: 4 Den kulturhistoriske værdi Stuehuset er et eksempel på den velhavende bondestands manifestation af deres betydning i samfundet og selvbevidsthed fra anden halvdel af 1800-tallet. De opførte stolte og imponerende boliger, som var en fysisk understregning af, at de sidst i 1800-tallet havde fået stor indflydelse i samfundet, og at de derfor havde fået stor selvbevidsthed. Stuehuset er ikke forbundet med udlængerne, men ligger med en vis afstand til dem. Dermed markerer det et træk ved det sene 1800-tals gårde (og derefter), hvor man netop som noget nyt placerede stuehusene med en vis afstand til udlængerne. Bondestanden lod sig inspirere af borgerskabets boliger i byen og byggede nu repræsentative, borgerlig-inspirerede stuehuse, der markerede en forskel mellem stuehus og udlænger. Bygningen røber også med sine to døre i hver sin ende af bygningen den gamle skik på landet med en indgang til henholdsvis tyende og en indgang til gæster. Stuehuset fortæller dermed historie om de velhavende og selvbevidste bønder omkring år Det skal dog siges, at den type gårde på landsplan endnu ikke er sjældne. Den kulturhistoriske værdi: 3

2 Miljømæssig værdi Stuehuset er en væsentlig del af et samlet gårdanlæg og er den mest markante bygning i anlægget. Et forhold, som binder samtlige bygninger sammen, er desuden den pigstensbelagte gårdsplads med møddingsplads og rester af en hesterundgang, som tidligere var typisk for gårdspladser på store gårde. Desuden er der et stengærde langs den ene side af haven, som indkredser den parkagtige have. Det er uvist, hvornår gærdet er fra, men det kan være fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor man på herregårde og store gårde indkransede sine romantiske parker/haver med stengærder. Ældre stengærder på store gårde er relativt sjældne. Bygningens placering af vinduer og døre og dermed dens facaderytme er bevaret på gårdspladssiden. Vinklen af stenene i gesimsen er ændret ved renovering af huset i 2008, men gesimsen er dog bevaret, og stenenes nye vinkel bryder ikke med den ro og taktfasthed i udtrykket, som nyklassicistiske huse søger at opnå. Til havesiden er det dog uheldigt for harmonien, som bygningen oprindeligt havde, at der er indsat havedøre af glas. Taget er et nyt eternittag fra 2008, som savner den struktur, som det tidstypiske og oprindelige skifertag havde. Vinduerne er udskiftet ligeledes i 2008 til aluminiumsvinduer udvendigt og trævinduer indvendigt, som også savner de originale vinduers faste struktur. De oprindelige vinduer har været småsprossede trævinduer. Stuehuset havde oprindeligt fire skorstene, som var et prestigesymbol på gårdene, men de er fjernet, og dermed er der fjernet et vigtigt kulturhistorisk symbol. sværdi: 4 Stuehuset er gennemrenoveret i 2008 og fremstår i god stand. sværdi: 2 Stuehusets bevaringsværdi: 3 Udlængerne

3 Arkitektonisk værdi Udlængerne er fra 1860 erne og 1870 erne og er tidstypiske for perioden, både hvad angår arkitektonisk stilart og tidens praktiske hensyn. Der er en fin proportion i hver enkel bygning og i spillet mellem de forskellige udlænger mht. vindues - og portplaceringer, selvom bygningerne har forskellige vinduestyper fra forskellige perioder. Udlængers proportioner er indbyrdes nogenlunde harmoniske, da indtrykket af avlslænger fra samme periode med tidens nye behov for ekstra store stalde og lader er bevaret fra gårdssiden. Harmonien brydes dog på udvendig side af ko og svinestalden, hvor man senere har bygget ekstra bredde på bygningen. Bygningerne er generelt hovedsagligt funktionelt orienteret i deres udtryk, men har dog lidt udsmykning i form af en nygotisk port i hestestalden og gesimser med tandsnit i hestestalden og laden. Indtrykket af en rytmisk facaderytme og den bevidste diskrete arkitektoniske bearbejdningsgrad (bortset fra den lidt mere markante, nygotiske port)giver indtryk af bevidst gennemarbejdede bygninger, som dog skæmmes af de forskellige vinduer, der bryder rytmen og harmonien. Arkitektonisk værdi: 3 Den kulturhistoriske værdi Udlængerne fortæller historien om udviklingen på de store landbrug fra midten af 1800-tallet og frem. Mængden af afgrøder vokser pga. de nye teknikker mergling, gødning og dræning, og storlandbrugerne har kronede dage med at dække den store efterspørgsel efter korn i udlandet midt i 1800-tallet. Det giver behov for meget større lader end tidligere. Desuden vokser dyreholdet på danske gårde fra 1870 erne, hvor andelsbevægelsen slår igennem, og det giver behov for større stalde. Det betyder dog ikke, at man ikke i større eller mindre grad stadig avler korn og stadig har behov for lader. Porten i ladens nordlige, udvendige side afslører også tidens nye skik med en tværgående køreport i laderne, så de højtlæssede arbejdsvogne med korn kunne køre direkte ind i laden og blive læsset af indenfor. Så de store, højloftede udlænger rummer en væsentlig landbrugshistorie fra den periode. Desuden fortæller den nygotiske port i hestestalden om datidens stolthed over sine udlænger og viser en gårdejer, som signalerer, at han følger med tiden rent arkitektonisk ved at bygge i nygotisk stil. Gårde med denne type udlænger fra denne periode er dog endnu ikke sjældne. Kulturhistorisk værdi: 3 Miljømæssig værdi Udlængernes størrelse og den diskrete nygotik, som afslører en vis selvbevidsthed hos gårdejeren, passer fint til stuehusets tydelige signal om en bolig for en velhavende og selvbevidst ejer. Bygningernes værdi stiger i kraft af deres velbevarede, tidstypiske nærmiljø

4 nemlig den pigstensbelagte gårdsplads med kørerender markeret i stenene, resterne af en hesterundgård i gårdspladsens østlige ende og den tydelige markering af møddingspladsen på gårdspladsen sydøstlige del. Bygningerne fremstår i en vis grad originale. Deres proportioner er formentlige oprindelige, ligesom pandepladerne er af ældre dato. Ko og svinestalden og laden har bevaret sine originale, fine støbejernsvinduer, mens hestestalden har fået matteret, små vinduer i, som er meget fremmede for en sådan bygning. En ombygning af ko og svinestaldens østlige del til moderne bolig med moderne døre og vinduer virker også skæmmende for bygningen. Samme bygning har i nyere tid fået tilføjet en tilbygning på ydersiden, som forvrider bygningens stil og proportioner og virker skæmmende for dens udtryk. : 4 Udlængerne er generelt i dårlig stand med revnet murværk og huller i pandepladetaget, og de trænger til en kraftig istandsættelse. : 6 Udlængernes bevaringsværdi: 3 Mejeribygning på gårdsplads Arkitektonisk værdi En meget fin, harmonisk og velproportioneret bygning med nyromanske blændinger i gavlen og tandsnitsgesims. Arkitektonisk værdi: 3 Kulturhistorisk værdi Bygningen er et fint eksempel på historicismens popularitet sidst i 1800-tallet, og selvstændige mejeribygninger på ældre gårde ses stadig, men er efterhånden sjældne. Bygningen fortæller desuden historien om tiden på de store gårde, før andelsbevægelsen slog igennem fra 1870 erne. Før den tid opførte man eller indrettede man mejerier på større gårde, hvor man behandlede mælken med henblik på salg af smør og ost. Det er en periode, hvor man samtidig blev mere opmærksom på vigtigheden af hygiejne og derfor indrettede

5 selvstændige, kølige arbejdsrum til bearbejdningen af mælken. Den selvstændige relativt store mejeribygning vidner om en gård med økonomisk overskud. Kulturhistorisk værdi: 2 Miljømæssig værdi Bygningens placering på gårdspladsen ved siden af stuehus og ko og svinestald gør, at bygningens funktion spiller sammen med og understøttes af de øvrige bygninger og gårdspladsmiljøet. Bygningen fremstår i stort omfang original. Vinduer, skorsten og taget er originale, mens dørene er udskiftet, men de grønne trædøre passer fint sammen med bygningens øvrige udtryk som en arbejdsbygning. Desværre skæmmes gavlen af nyere plasticvinduer under de romanske buer. : 3 Murværket, vinduer og døre fremstår i nogenlunde stand, mens taget og skorsten trænger til renovering, men fremstår sunde nok. : 4 Mejeribygningens bevaringsværdi: 2